Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Sanistål Earnings Release 2019

Aug 25, 2019

3459_iss_2019-08-25_99d37b82-64c4-4bb5-b8d5-b64a495131ef.html

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

2019 nr. 8 – Sanistål reviderer forventningerne til året 2019

2019 nr. 8 – Sanistål reviderer forventningerne til året 2019

Kontaktperson:

Adm. direktør

Christian B. Lund

Tlf. 96 30 60 00

Aalborg, den 25. august 2019

Sanistål sænker forventningerne til driftsindtjeningen i de tilbageværende aktiviteter til at være i intervallet 140-160 mio. kr. mod tidligere 170-190 mio. kr. Efter de omfattende forandringer som følge af ERP-implementeringen og frasalget af stålaktiviteterne har vi realiseret en lavere omsætning end ventet i den danske Byggeridivision samt været ramt af en indtjeningsreduktion grundet ikke-tilbagevendende effekter.

”Vi er allerede langt med at rette op på de aktuelle udfordringer, og vi er nu i en position, hvor vi kan begynde at vinde den tabte omsætning tilbage. Vi forventer, at salget i Byggeri vil være tilbage på et normalt niveau sidst på året,” siger adm. direktør Christian B. Lund. 

Industridivisionen i Danmark har ikke været påvirket på samme vis som Byggeridivisionen. Industri forbedrede således både omsætning og indtjening i 1. halvår 2019, men ikke nok til at opveje tilbagegangen i Byggeridivisionen.

Forventningerne til de frasolgte aktiviteter og de ophørende aktiviteter fastholdes, hvorfor Saniståls reviderede forventninger til 2019 er:

  • De tilbageværende aktiviteters driftsindtjening (EBITDA inkl. IFRS16) ventes at blive i niveauet 140-160 mio. kr. (tidligere forventninger: 170-190 mio. kr.).
  • De frasolgte stålaktiviteters driftsindtjening (EBITDA inkl. IFRS16) forventes at være i intervallet 5-15 mio. kr. Der vil herudover skulle afholdes engangsomkostninger i niveauet 10 mio. kr.
  • Ophørende aktiviteter i det tyske datterselskab Max Schön GmbH ventes at opnå et resultat efter skat i niveauet -35 mio. kr. (uændret, jfr. selskabsmeddelelse nr. 6, 1. august 2019).

Sanistål offentliggør som planlagt delårsrapporten for 1. halvår 2019 den 29. august 2019.

Med venlig hilsen

Sanistål A/S

Christian B. Lund

Adm. direktør