Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Luxor B Earnings Release 2022

Aug 6, 2022

3445_rns_2022-08-06_1819c8f4-dfe4-407b-a8da-96cb69859ab2.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Investeringsselskabet LUXOR A/S

Frederiksborggade 50, 1360 København K · Telefon 33 32 50 15 · Telefax 33 12 41 70 · CVR-nr. 49 63 99 10

Justeringsmeddelelse – Delårsrapport 2021/22

  1. august 2022

Meddelelse nr. 11 2021/22

Opjustering af forventning til basisindtjening for regnskabsåret 2021/22

Forventning til basisindtjening

I halvårsrapporten for regnskabsårets første seks måneder frem til 31. marts 2022 i meddelelse nr. 10 af 24. maj 2022 blev det oplyst:

"For regnskabsåret 2021/22 forventes på indeværende tidspunkt en basisindtjening i niveauet kr. 42 mio., hvilket er identisk med den seneste udmelding i selskabsmeddelelse nr. 9 af 1. maj 2022."

På baggrund af en foreløbig gennemgang af udkast til delårsrapport for perioden 1. oktober 2021 – 30. juni 2022 justeres den forventede basisindtjening for regnskabsåret 2021/2022 til niveauet kr. 48 mio. mod tidligere forventet i niveauet kr. 42 mio.

Forventningen om en højere basisindtjening skyldes primært, at basisindtjeningen i regnskabsårets tredje kvartal, som er på kr. 12,9 mio., er ekstraordinært positivt påvirket af kursavancer og et bedre forløb for nettotab/-gevinst på pantebreve end forventet. I regnskabsårets tredje kvartal har koncernen således ikke været negativt påvirket af den nuværende makroøkonomiske udvikling.

For regnskabsåret 2022/23 forventes en lavere basisindtjening som følge af en forventning om lavere kursavancer og en negativ udvikling i nettotab-/gevinst på pantebreve under hensyntagen til den nuværende makroøkonomiske udvikling.

Resultat for perioden 1. oktober 2021 – 30. juni 2022

Supplerende kan det oplyses, at den foreløbige gennemgang af udkast til delårsrapport viser et forventet resultat før skat på kr. 133,9 mio., der sammensættes således:

  • basisindtjening kr. 40,2 mio.
  • regulering til dagsværdi af renteswaps og gæld til realkreditinstitutter samt omkostninger ved optagelse af realkreditlån kr. 39,3 mio.
  • regulering til dagsværdi af investeringsejendomme kr. 54,4 mio.

Ud over den i første kvartal foretagne dagsværdiregulering af investeringsejendomme på kr. 7,3 mio. har koncernen foretaget en supplerende regulering til dagsværdi på kr. 22,8 mio. Dagsværdireguleringen vedrører koncernens lager- og logistik samt produktions ejendomme, hvor ejendommenes dagsværdi er reguleret som følge af den forøgede efterspørgsel efter ejendomme i dette segment. Koncernen har som følge af udviklingen i markedet efterprøvet ejendommenes dagsværdier ved indhentning af mæglervurderinger.

I regulering til dagsværdi af investeringsejendomme er der endvidere indregnet kr. 24,3 mio., der vedrører ejendommen Naverland 3-5, 2600 Glostrup, jf. meddelelse nr. 9, 2021/22.


Investeringsselskabet Luxor A/S

Frederiksborggade 50, 1360 København K · Telefon 33 32 50 15 · Telefax 33 12 41 70 · CVR-nr. 49 63 99 10

I perioden efter 30. juni 2022 og frem til 5. august 2022 er koncernens resultat negativt påvirket med kr. 5,4 mio. fra dagsværdiregulering af renteswaps.

Selskabets delårsrapport pr. 30. juni 2022 offentliggøres i henhold til finanskalenderen den 23. August 2022.

Selskabet har for nuværende ikke yderligere bemærkninger til det oplyste.

Med venlig hilsen
Investeringsselskabet Luxor A/S

Jannik Rolf Larsen
Direktør

2