AI assistant
Vestas Wind Systems — Share Issue/Capital Change 2014
Feb 3, 2014
Preview isn't available for this file type.
Download source fileEmission af op til 20.370.410 nye aktier
Aarhus, Danmark, 2014-02-03 18:10 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
DENNE MEDDELELSE OG INFORMATIONERNE HERI ER IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE ELLER
VIDEREGIVELSE, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, TIL ELLER I USA, AUSTRALIEN,
CANADA, JAPAN, SYDAFRIKA ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR EN SÅDAN
OFFENTLIGGØRELSE ELLER VIDEREGIVELSE ER ULOVLIG. DENNE MEDDELELSE UDGØR IKKE OG
ER IKKE EN DEL AF ET TILBUD OM AT SÆLGE ELLER OPFORDRING TIL AT GIVE TILBUD OM
KØB ELLER TEGNING AF VÆRDIPAPIRER I USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN, SYDAFRIKA
ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET VIL VÆRE ULOVLIGT AT GØRE DETTE.
MANGLENDE OVERHOLDELSE AF DENNE RESTRIKTION KAN UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF
AMERIKANSK, AUSTRALSK, CANADISK, JAPANSK ELLER SYDAFRIKANSK
VÆRDIPAPIRLOVGIVNING ELLER AF VÆRDIPAPIRLOVGIVNINGEN I ANDRE STATER.
Emission af op til 20.370.410 nye aktier
Bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S (Vestas) har i dag besluttet at udbyde op
til 20.370.410 nye aktier à nominelt DKK 1,00 i en privatplacering til
markedskurs som fastsættes via en bookbuilding-proces. Bestyrelsens beslutning
er truffet i henhold til generalforsamlingsbemyndigelse, som er optaget i §
3(1)(b) i selskabets vedtægter og udgør op til 9,99 pct. af den eksisterende,
registrerede aktiekapital i Vestas.
De nye aktier vil blive udbudt til institutionelle og professionelle investorer
i Danmark og internationalt uden fortegningsret for Vestas’ eksisterende
aktionærer, hvis uden for USA i ”offshore transactions” (i henhold til
Regulation S i United States Securities Act of 1933, med ændringer (“Securities
Act”)) og i USA til kvalificerede institutionelle købere i henhold til Rule
144A i Securities Act i overensstemmelse med en undtagelse fra
registreringskravene i Securities Act.
Baggrund og anvendelse af provenu
Vestas har til hensigt at anvende nettoprovenuet fra emissionen til at opnå
større økonomisk fleksibilitet og til yderligere at forbedre selskabets
finansielle stabilitet ved at styrke selskabets soliditetsgrad og opnå mere
fleksible bankengagementer. Bestyrelsen forventer, at dette vil generere
yderligere forretningsmuligheder og dermed accelerere Vestas’ strategi om at
opnå lønsom vækst.
Tegningskurs
Tegningskursen og provenuet vil blive fastsat af Vestas gennem en
bookbuilding-proces. Bookbuilding-processen begynder straks, og det forventes,
at allokering, tegningskurs og antallet af nye aktier, som udstedes, vil blive
offentliggjort den 5. februar 2014, men bookbuilding-processen kan blive
afsluttet tidligere. Såfremt emissionen overtegnes, vil der blive foretaget en
individuel tildeling af aktierne.
Aktiekapitalen og de nye aktier
Såfremt alle 20.370.410 aktier tegnes og udstedes, vil Vestas’ aktiekapital
blive forhøjet med ca. 9,99 pct. fra DKK 203.704.103 til DKK 224.074.513,
fordelt på 224.074.513 aktier á DKK 1,00.
De nye aktier udstedes på navn og noteres i Vestas’ ejerbog. De nye aktier vil
være omsætningspapirer og vil i enhver henseende have de samme rettigheder som
de eksisterende aktier i selskabet. De nye aktier vil have ret til udbytte og
andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens
registrering hos Erhvervsstyrelsen, som forventes at finde sted senest den 10.
februar 2014.
Vestas har påtaget sig en lock-up-forpligtelse på sædvanlige betingelser og
vilkår, hvorefter selskabet, med visse undtagelser, ikke må udstede eller
offentligt meddele hensigt om at udstede nye aktier eller andre værdipapirer,
som kan konverteres eller ombyttes til aktier eller optioner, i en periode på
180 dage efter noteringen af de nye aktier.
Optagelse til handel og officiel notering
De nye aktier vil blive udstedt under den midlertidige ISIN-kode DK0060542348.
Der er ikke søgt om optagelse til handel eller officiel notering for aktierne
udstedt i den midlertidige ISIN-kode, og den midlertidige ISIN-kode vil alene
blive registreret hos VP Securities A/S. Den midlertidige ISIN-kode hos VP
Securities A/S vil blive sammenlagt med ISIN-koden for selskabets eksisterende
aktier, DK0010268606, så hurtigt som muligt efter registreringen af
kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen. De nye aktier forventes optaget til
handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen den 12. februar 2014.
Forventet tidsplan for optagelse til handel og officiel notering
Dato Begivenhed
-
februar 2014 Bestyrelsen beslutter at udnytte bemyndigelse til at
forhøje aktiekapitalen -
februar 2014 Afslutning af bookbuilding-proces og tildeling –
offentliggørelse af tegningskurs -
februar 2014 Afvikling og afregning af de nye aktier.
-
februar 2014 Registrering af de nye aktier hos Erhvervsstyrelsen
-
februar 2014 De nye aktier forventes optaget til handel og officiel
notering på NASDAQ OMX Copenhagen.
DNB Markets, HSBC, Nordea Markets og SEB er Joint Global Coordinators og Joint
Bookrunners i forbindelse med emissionen.
Rothschild er finansiel rådgiver for selskabet i forbindelse med emissionen.
Vestas Wind Systems A/S
Bert Nordberg Anders Runevad
Bestyrelsesformand Koncernchef
Kontaktdetaljer
Henrik Guldbæk Welch, Senior Vice President, Group Treasury, Tlf.: +45 9730
5621 og
Lars Villadsen, Senior Vice President, Investor Relations, Tlf.: +45 9730 7201
---ooo0ooo---
Denne meddelelse er alene beregnet til informationsformål. Personer, der har
behov for rådgivning, bør rådføre sig med en økonomisk rådgiver.
Denne meddelelse udgør ikke og er ikke del af et tilbud om at sælge eller
opfordring til at give tilbud om køb eller tegning af værdipapirer i USA,
Australien, Canada, Japan, Sydafrika eller i nogen anden jurisdiktion, hvor det
vil være ulovligt at gøre dette (”Ekskluderede Territorier”). I særdeleshed er
værdipapirerne angivet i denne meddelelse ikke og vil ikke blive registeret
under den amerikanske Securities Act (”Securities Act”) eller under anden
værdipapirlovgivning i nogen delstat i USA, og kan ikke udbydes, sælges,
videresælges eller leveres, direkte eller indirekte, til USA, medmindre det
sker i henhold til en undtagelse fra, eller i forbindelse med en transaktion,
som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Værdipapirerne,
som der henvises til i denne meddelelse, udbydes og sælges alene uden for USA i
”offshore transactions” (som angivet i Regulation S), som opfylder kravene i
Regulation S og kan i USA foretages til institutionelle investorer, som er
kvalificerede, institutionelle købere i henhold til Rule 144A i Securities Act
i transaktioner, som er undtaget fra eller ikke er underlagt,
registreringskravene i Securities Act. Værdipapirerne, som udstedes i
forbindelse med emissionen er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til
nogen gældende værdipapirlovgivning i nogen delstat, provins, territorium eller
jurisdiktion i de Ekskluderede Territorier. Medmindre der gælder en undtagelse
i den pågældende værdipapirlovgivning, kan sådanne værdipapirer således ikke
udbydes, sælges, videresælges, benyttes, udnyttes, overdrages eller leveres,
direkte eller indirekte, til de Ekskluderede Territorier eller andre
jurisdiktioner, såfremt dette ville udgøre en overtrædelse af det pågældende
områdes lovgivning eller ville kræve registrering af sådanne værdipapirer. Der
vil ikke være noget offentlig udbud af værdipapirer i USA eller de Ekskluderede
Territorier.
Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i henhold til
direktiv 2003/71/EF (direktivet og eventuelle tiltag til implementering af
direktivet i de pågældende medlemsstater benævnes "Prospektdirektivet").
Indholdet af Vestas’ hjemmeside, som er tilgængeligt via hyperlinks på
selskabets hjemmeside, er ikke indarbejdet i og udgør ikke en del af dette
dokument. Der vil ikke blive offentliggjort noget tilbudsdokument eller
prospekt til godkendelse hos en lovgivende myndighed i forbindelse med
emissionen.
I ethvert EØS-land, som har implementeret Prospektdirektivet, er dette dokument
alene adresseret til ”kvalificerede investorer”, som defineret i
Prospektdirektivet, i den pågældende medlemsstat. Denne meddelelse bør ikke
anvendes i EØS-medlemsstater af personer, som ikke er Kvalificerede Investorer.
I Storbritannien er denne meddelelse alene rettet mod personer (i) som har
professionel erfaring med investeringsforhold, og som falder ind under
definitionen for "professionelle investorer" i henhold til § 19(5) i Financial
Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005
("Bekendtgørelsen") eller (ii) som er store formueenheder i henhold til §
49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen, samt andre personer til hvem det på anden
vis lovligt måtte blive kommunikeret (alle disse personer benævnes herefter de
”relevante personer”). Denne meddelelse er ikke rettet mod personer i
Storbritannien, som ikke er relevante personer. Der gives ingen garantier,
hverken direkte eller indirekte, og Vestas og dets associerede selskaber og
agenter påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt for rigtigheden,
fuldstændigheden eller tilstrækkeligheden af denne meddelelse eller anden
skriftlig eller mundtlig information afgivet til eller offentliggjort til en
interesseret part eller dennes rådgivere omkring selskabet, de nye aktier
og/eller emissionen, som der henvises til heri, og ethvert ansvar fraskrives
derfor udtrykkeligt.
Visse udtalelser i denne meddelelse er fremadrettede udsagn, og er baseret på
selskabets forventninger, hensigter og prognoser for fremtidige præstationer,
forventede begivenheder eller tendenser samt andre forhold, som ikke er
historiske fakta. Disse fremadrettede udsagn, som kan omfatte formuleringer som
”mål”, ”forudsige”, ”tro”, ”hensigt”, ”anslå”, ”forvente” og formuleringer med
lignende betydning inkluderer alle forhold, som ikke er historiske fakta. Disse
fremadrettede udsagn indebærer risici og usikkerheder, som kan medføre, at de
faktiske resultater af drift, økonomiske forhold, udbyttepolitik og anden
udvikling i branchen, som selskabet driver forretning i, kan afvige væsentligt
fra det indtryk, der skabes gennem de fremadrettede udsagn. Disse udsagn er
ikke garanti for fremtidig udvikling og er underlagt kendte og ukendte
risikofaktorer, usikkerheder og andre faktorer, som kan medføre, at de faktiske
resultater afviger væsentligt fra det direkte eller indirekte indtryk, der
skabes gennem de fremadrettede udsagn. Risici og usikkerheder taget i
betragtning, bør potentielle investorer være forsigtige med at lægge for meget
i sådanne fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn gælder alene på datoen for
et sådant udsagn og medmindre andet er krævet i henhold til lovgivningen, er
Vestas ikke forpligtet til offentligt at opdatere eller revidere eventuelle
fremadrettede udsagn, uanset om der foreligger nye informationer, fremtidige
begivenheder eller andet.
Enhver angivelse i denne meddelelse om kursen, som aktierne i Vestas er købt
eller solgt for tidligere kan ikke lægges til grund for en fremtidig udvikling.
Ingen angivelser i denne meddelelse skal opfattes som en indtjeningsprognose og
ingen angivelser i denne meddelelse skal fortolkes således at indtjening pr.
aktie i selskabet i indeværende eller tidligere regnskabsår nødvendigvis
matcher eller overstiger den historiske, offentliggjorte indtjening pr. aktie i
selskabet. Kursen på de nye aktier og indtægter i forbindelse hermed kan gå op
og ned, og investorerne får muligvis ikke det fulde investerede beløb tilbage
ved afhændelse af nye aktier tegnet i henhold til emissionen, der er omtalt
heri.