AI assistant
Vestas Wind Systems — Regulatory Filings 2008
Nov 19, 2008
3390_iss_2008-11-19_1afd1f9a-6238-4194-9133-d6bab68de67c.pdf
Regulatory Filings
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse fra Vestas Wind Systems A/S
Randers, den 19. november 2008 Selskabsmeddelelse nr. 48/2008 Side 1 af 2
Vestas modtager ordre på 58 MW i Grækenland
Vestas har modtaget en ordre på to projekter på i alt 29 stk. V90-2,0 MW vindmøller. Projekterne har en total installeret kapacitet på 58 MW, og møllerne til projekterne vil blive leveret i løbet af 2009.
Efter ønske fra kunden kan der ikke gives yderligere oplysninger om projektets ejerskab, nøjagtige placering, etc.
Med en total estimeret årlig produktion på 213 GWh, vil vindkraftværkerne spare miljøet for mere en 165 tons CO2-udledning. Vindkraftværkerne vil desuden dække det årlige elektricitetsforbrug for 42.600 græske husholdninger.
Kapacitetsmålene for vindenergi i Grækenland er: 3.648 MW i 2010 og 10 GW i 2020. For at opfylde de europæiske mål skal Grækenland nå et mål på 18 pct. vedvarende energi i 2020.1
"Vi er meget tilfredse med at have underskrevet denne nye kontrakt på det græske marked," siger Juan Araluce, President for Vestas Mediterranean A/S, og fortsætter: "Kontrakten markerer et vigtigt skridt i fastholdelsen af Vestas' stærke position som No. 1 in Modern Energy i Grækenland. Kontrakten er ligeledes vigtig i forhold til at sikre udviklingen af vindindustrien i markedet og i forhold til at nå Grækenlands mål for 2020."
Vestas har været aktiv på det græske marked siden 1985 og var blandt de første selskaber, der leverede vindmøller til Grækenland. Vestas Hellas S.A. blev officielt etableret med eget kontor i Athen i år 2000, og i dag beskæftiger Vestas Hellas mere end 100 medarbejdere.
Vestas installerede næsten 85 MW i Grækenland i 2007, hvilket udgjorde 68 pct. af årets installerede vindkapacitet. Ved udgangen af juni 2008 havde Vestas en akkumuleret installeret kapacitet på mere end 500 MW i Grækenland med installationer over hele Grækenland, herunder også på de græske øer. Med en akkumuleret markedsandel i Grækenland på 50,6 pct.2 ved udgangen af 2007 er Vestas den førende leverandør på det græske marked.
1 Kilde: Emerging Energy Research, 9. september 2008
2 Kilde: International Wind Energy Development, World Market Update 2007, marts 2008
Randers, den 19. november 2008 Selskabsmeddelelse nr. 48/2008 Side 2 af 2
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2008 og 2009, jf. Selskabsmeddelelse nr. 46/2008 af den 6. november 2008.
Med venlig hilsen Vestas Wind Systems A/S
Ditlev Engel Koncernchef (CEO)
Kontaktdetaljer: Vestas Mediterranean A/S, Spanien Juan Araluce, President Tlf.: +34 93 241 98 00
Vestas Wind Systems A/S, Danmark Peter Kruse, Senior Vice President, Group Communications Tlf.: 9730 0000