Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Vestas Wind Systems Capital/Financing Update 2012

Nov 26, 2012

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Vestas indgår aftale om kreditfaciliteter

Aarhus, Danmark, 2012-11-26 11:16 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

I juli 2012 (jf. selskabsmeddelelse nr. 30/2012 af 31. juli 2012) indgik Vestas
aftale med sine banker om at udsætte halvårstesten af de finansielle covenants.
Efterfølgende og i løbet af efteråret 2012 har Vestas foretaget en grundig
gennemgang af selskabets fremtidige finansieringsbehov baseret på den nye
forretningsmodel.

Gennemgangen viser, at Vestas med den nye forretningsmodel vil være i stand til
at reducere sin gæld i årene fremover.

Bankerne og Vestas har således indgået aftale om nedenstående kreditfaciliteter:

-- En revideret syndikeret kreditfacilitet på EUR 900 mio. med det
eksisterende banksyndikat bestående af ni internationale banker
struktureret som et lån med afvikling på EUR 250 mio. og en revolverende
kreditfacilitet på EUR 650 mio. Den reviderede facilitet erstatter den
eksisterende syndikerede facilitet på EUR 1.300 mio.
-- Reviderede lån med afvikling med hhv. Den Europæiske Investeringsbank på
EUR 200 mio. og Den Nordiske Investeringsbank på EUR 55 mio.

Lånene vil være fuldt tilbagebetalt i januar 2015, og den revolverende
kreditfacilitet udløber i januar 2015 med en option på forlængelse i yderligere
to år.

Den grundige gennemgang konkluderer ligeledes, at de reviderede faciliteter er
tilstrækkelige til at understøtte selskabets nye forretningsmodel uden behov
for en aktieemission.

Betingelserne for den revolverende kreditfacilitet og lånene er betinget af
endelig kreditgodkendelse og dokumentation. Når dette er opnået, vil Vestas
have kreditfaciliteter på EUR 1.155 mio. og en Eurobond på EUR 600 mio. Vestas
er derudover ved at sikre sig nye projektrelaterede garantifaciliteter.

Vestas’ koncernchef Ditlev Engel udtaler: “Vi glæder os over at have indgået en
aftale med vores banker. Det er i Vestas’ interesse at reducere vores gæld, og
vi ser nu frem til at fokusere alle vores kræfter på den fortsatte udvikling af
et mere skalerbart Vestas.”

Vestas’ CFO, Dag Andresen tilføjer: “Vestas’ nye forretningsmodel har vist sin
styrke, da vores fremtidige finansieringsbehov nu er på et lavere niveau, og vi
er overbeviste om, at vi er godt dækket ind med de reviderede faciliteter.”

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Henrik Guldbæk Welch, SVP, leder af Group Treasury og
Lars Villadsen, SVP, leder af Investor Relations
Tel. +45 9730 0000

Disclaimer og forbehold

Dette dokument indeholder fremadrettede udsagn vedrørende Vestas’ finansielle
stilling, driftsresultat og virksomhed. Med undtagelse af udsagn om historiske
kendsgerninger er alle udsagn fremadrettede udsagn eller kan anses for at være
fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn vedrørende fremtidige
forventninger, der er baseret på ledelsens nuværende forventninger og
forudsætninger og er forbundet med kendte og ukendte risici og
usikkerhedsmomenter, der kan få faktiske resultater, udvikling eller
begivenheder til at afvige væsentligt fra de resultater, den udvikling og de
begivenheder, der er udtrykt eller underforstået i udsagnene.

Fremadrettede udsagn omfatter bl.a. udsagn vedrørende Vestas’ mulige
eksponering mod markedsrisici og udsagn, der udtrykker ledelsens forventninger,
overbevisninger, vurderinger, skøn, prognoser og forudsætninger. En række
faktorer kan indvirke på Vestas’ fremtidige drift og kan få Vestas’ resultater
til at afvige væsentligt fra de resultater, der er udtrykt i de fremadrettede
udsagn, der er indeholdt i dette dokument, herunder (men ikke begrænset til):
a) ændringer i efterspørgslen efter Vestas’ produkter, b) udsving i
valutakurser og renter, c) tab af markedsandele og konkurrence i branchen, d)
miljømæssige og fysiske risici, herunder ugunstige vejrforhold, e)
lovgivningsmæssig, skattemæssig og tilsynsmæssig udvikling, herunder ændringer
i skatte- eller regnskabspraksis, f) økonomiske og finansielle markedsforhold i
forskellige lande og regioner, g) politiske risici, herunder risiko for
ekspropriation og genforhandling af kontraktvilkår med statslige organer, og
forsinkelse eller fremrykning af godkendelse af projekter, h) evne til at
håndhæve patenter, i) produktudviklingsrisici, j) råvarepriser, k)
kundekreditrisici l) komponentleverancer og m) kundeskabte forsinkelser, som
har en indvirkning på produktinstallation, net-tilslutninger og øvrige
faktorer, der kan påvirke indtægtsførelsen.

Alle fremadrettede udsagn i dette dokument skal udtrykkeligt vurderes i
sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring.
Fremadrettede udsagn bør ikke tillægges for stor vægt. Yderligere faktorer, der
kan påvirke fremtidige resultater, er anført i Vestas’ årsrapport for
regnskabsåret 2011 (tilgængelig på www.vestas.dk/investor), og disse faktorer
bør også tages i betragtning. De fremadrettede udsagn gælder hver især kun pr.
datoen for dette dokument. Vestas påtager sig ingen forpligtelse til offentligt
at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn som følge af nye oplysninger eller
fremtidige begivenheder udover de lovkravsbestemte. Resultater kan i lyset af
disse risici afvige væsentligt fra de resultater, der er anført, underforstået
eller kan udledes af de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette
dokument.