AI assistant
Vestas Wind Systems — Annual Report 2018
Feb 7, 2019
3390_rns_2019-02-07_d93f3675-f60b-46af-894f-83f98f6b06cb.pdf
Annual Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Vestas.
Selskabsmeddelelse fra Vestas Wind Systems A/S
Aarhus, den 7. februar 2019
Selskabsmeddelelse nr. 03/2019
Side 1 af 8
Årsrapport 2018
- Leverede 'best-in-class' resultater og rekordhøj ordreindgang
Resumé: For helåret 2018 udgjorde omsætningen EUR 10,1 mia., EBIT-marginen før særlige poster var 9,5 pct., totale investeringer var EUR 603 mio. og de frie pengestrømme udgjorde EUR 418 mio. Disse resultater er på niveau med de senest udmeldte forventninger til en omsætning på EUR 10,0 mia.-10,5 mia., en EBIT-margin før særlige poster på 9,5-10,5 pct., totale investeringer på ca. EUR 600 mio. og frie pengestrømme på ca. EUR 400 mio. Sammenlignet med 2017 faldt omsætningen, indtjeningen og de frie pengestrømme i 2018, men blev fastholdt på et stabilt niveau, på trods af et meget konkurrencepræget marked. Ordreindgangen steg i 2018 sammenlignet med 2017, og værdien af den samlede ordrebeholdning voksede henover året.
Ordreindgangen på vindmøller steg fra 11.176 MW i 2017 til 14.214 MW i 2018, og værdien af ordrebeholdningen i serviceforretningen steg med EUR 2,2 mia. til EUR 14,3 mia.
For 2019 forventer Vestas en omsætning på mellem EUR 10,75 mia. og 12,25 mia. inklusive serviceomsætningen, der forventes at vokse med ca. 10 pct. Vestas forventer at realisere en EBIT-margin før særlige poster på 8-10 pct. med en EBIT-margin for service på ca. 24 pct.
De totale investeringer** forventes at udgøre ca. EUR 700 mio. i 2019.
Som resultat af præstationen hen over året indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der bliver udbetalt et udbytte på DKK 7,44 pr. aktie til aktionærerne, sammenlignet med DKK 9,23 i 2017, og svarende til 30,0 pct. af nettoresultatet for året.
"I 2018 manifesterede vindenergi sin position som den billigste energikilde i mange dele af verden, hvilket skaber enorme vækstmuligheder for industrien på lang sigt og hård konkurrence på kort sigt. Imens industrien blev mere moden og mainstream, levede Vestas op til sine forventninger for 2018, og ledte industrien klart på alle væsentlige parametre, heriblandt højeste ordreindtag til dato på 14,2 GW fordelt på 43 lande, en historisk stor ordrebeholdning på mere end 26 mia., samt rekordhøj omsætning og lønsomhed i serviceforretningen. Kombineret med en fortsat underliggende prisstabilisering og vores stærke fokus på effektivitet og omkostningsstyring, bevarede og styrkede vi dét fundament, som vil gøre os i stand til at eksekvere et meget travlt 2019 og samtidig udvikle fremtidens bæredygtige energiløsninger" udtaler koncernchef og CEO Anders Runevad.
) Ekskl. opkøbet af Utopus Insights, Inc., alle investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.
*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Informationsmøde (audiocast)
Torsdag den 7. februar 2019 kl. 10.00 afholder Vestas et informationsmøde via et audiocast. Audiocastet transmitteres direkte via vestas.com/da/investor.
Informationsmødet afholdes på engelsk og spørgsmål kan stilles via en telefonkonference. Telefonnumre til konferencen er:
Danmark: 7815 0108
Europa: +44 333 300 9265
USA: +1 646 722 4957
Yderligere detaljer på vestas.com/da/investor.
Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt på vestas.com/dk/investor ca. en time før informationsmødet.
Vestas' årsrapport forefindes kun på engelsk.
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Investorer/analytikere
Patrik Setterberg, Vice President
Investor Relations
Tlf.: 6122 1913
Medier
Anders Riis, Director
Communications
Tlf.: 4181 3922
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Hoved- og nøgletal for fjerde kvartal 2018
| mio. EUR | 4. kvartal 2018 | 4. kvartal 2017 | Ændring |
|---|---|---|---|
| Finansielle hovedtal | |||
| Omsætning | 3.369 | 3.119 | 8,0% |
| - heraf serviceomsætning | 481 | 414 | 16,2% |
| Bruttoresultat | 499 | 576 | (13,3)% |
| Bruttomargin (%) | 14,8 | 18,5 | (3,7)%-point |
| Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) | 414 | 499 | (17,0)% |
| EBITDA-margin (%) før særlige poster | 12,3 | 16,0 | (3,7)%-point |
| Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster | 298 | 385 | (22,6)% |
| EBIT-margin (%) før særlige poster | 8,8 | 12,3 | (3,5)%-point |
| Resultat før skat | 290 | 394 | (26,4)% |
| Totale investeringer* (netto) | 205 | 176 | 16,5% |
| Nettoarbejdskapital | 2.040 | 1.984 | 2,8% |
| Frie pengestrømme* | 1.401 | 1.175 | 19,2% |
| Operationelle tal | |||
| Ordreindgang (mia. EUR) | 4,2 | 2,9 | 44,8% |
| Ordreindgang (MW) | 5.517 | 3.844 | 43,5% |
| Produceret og afskibet – vindmøller (MW) | 2.478 | 2.740 | (9,6)% |
| Produceret og afskibet – vindmøller (antal) | 862 | 998 | (13,6)% |
| Overleveret (MW) | 4.593 | 2.988 | 53,7% |
| Sociale og miljømæssige tal | |||
| Antal medarbejdere, ved udgangen af perioden | 24.648 | 23.303 | 5,8% |
| Ulykkesfrekvens (total recordable injuries) pr. en mio. arbejdstimer | 3,2 | 3,5 | (9)% |
| Vedvarende energi (%) | 42 | 47 | (5)%-point |
Vestas' genererede en omsætning på EUR 3.369 mio. – en stigning på 8 pct.
- Som forventet var fjerde kvartal karakteriseret ved et meget højt aktivitetsniveau, og med en omsætning på EUR 3.369 mio. var kvartalet det største i Vestas' historie målt på omsætning. Det høje aktivitetsniveau var et resultat af en større volumen af overleveringer, drevet af de seneste års stærke ordreindgang, suppleret af vækst i serviceforretningen.
Bruttoresultatet udgjorde EUR 499 mio. – et fald på EUR 77 mio.
- Faldet i bruttoresultatet var primært drevet af lavere gennemsnitlige projektmarginer i Power solutions-segmentet grundet øget konkurrence, men delvist kompenseret ved den forbedrede udvikling i Service-segmentet.
EBIT-margin før særlige poster udgjorde 8,8 pct. – et fald på 3,5 pct.-point
- Faldet i kvartalets EBIT-margin var primært drevet af det lavere bruttoresultat og øgede omkostninger til forskning og udvikling. EBIT-marginen for Service-segmentet udgjorde 24,7 procent i fjerde kvartal.
Totale nettoinvesteringer* udgjorde EUR 205 mio. – en stigning på EUR 29 mio.
- Investeringerne i kvartalet var primært drevet af kapitalisering af forsknings- og udviklingsprojekter samt materielle investeringer relateret til vindmøllevinger.
Vestas rapporterede frie pengestrømme* på EUR 1.401 mio. – en stigning på 19,2 pct.
- De frie pengestrømme var hovedsageligt drevet af bevægelser i nettoarbejdskapitalen.
*) Ekskl. opkøbet af Utopus Insights, Inc., alle investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Hoved- og nøgletal for helåret 2018
| mEUR | 2018 | 2017 | Ændring |
|---|---|---|---|
| Finansielle tal | |||
| Omsætning | 10.134 | 9.953 | 1,8% |
| - heraf serviceomsætning | 1.669 | 1.522 | 9,7% |
| Bruttoresultat | 1.631 | 1.963 | (16,9)% |
| Bruttomargin (%) | 16,1 | 19,7 | (3,6)%-point |
| Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) | 1.394 | 1.651 | (15,6)% |
| EBITDA-margin (%) før særlige poster | 13,8 | 16,6 | (2,8)pp |
| Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster | 959 | 1.230 | (22,0)% |
| EBIT-margin (%) før særlige poster | 9,5 | 12,4 | (2,9)pp |
| Resultat før skat | 910 | 1.192 | (23,7)% |
| Totale investeringer* (netto) | 603 | 407 | 48,2% |
| Nettoarbejdskapital | 2.040 | 1.984 | 2,8% |
| Frie pengestrømme* | 418 | 1.218 | (65,7)% |
| Operationelle tal | |||
| Ordreindgang (mia. EUR) | 10,6 | 8,9 | 19,1% |
| Ordreindgang (MW) | 14.214 | 11.176 | 27,2% |
| Ordrebeholdning – vindmøller (MW) | 15.646 | 11.492 | 36,2% |
| Ordrebeholdning – vindmøller (mia. EUR) | 11,9 | 8,8 | 35,2% |
| Ordrebeholdning – service (mia. EUR) | 14,3 | 12,1 | 18,2% |
| Produceret og afskibet – vindmøller (MW) | 10.676 | 11.237 | (5,0)% |
| Overleveret (MW) | 10.847 | 8.779 | 23,6% |
| Sociale og miljømæssige tal | |||
| Antal medarbejdere, ultimo | 24.648 | 23.303 | 5,8% |
| Ulykkesfrekvens (total recordable injuries) pr. en mio. arbejdstimer | 4,0 | 5,3 | (24,5)% |
| Vedvarende energi (%) | 48 | 57 | (15,8)%-point |
Vestas genererede en omsætning på EUR 10.134 mio. – en stigning på 1,8 pct.
- Omsætningen for helåret var indenfor intervallet i den udmeldte forventning på EUR 10,0 mia.-10,5 mia. Omsætningen steg som følge af højere omsætning i Service-segmentet, men delvist udlignet af lavere priser i Power solutions-segmentet.
Bruttoresultatet udgjorde EUR 1.631 mio. – et fald på 16,9 pct.
- Faldet i bruttoresultatet var hovedsageligt drevet af lavere gennemsnitlige projektmarginer i Power solutions-segmentet, delvist kompenseret ved en forbedret performance i Service-segmentet.
EBIT-margin før særlige poster udgjorde 9,5 pct. – et fald på 2,9 pct.-point
- Faldet i EBIT-marginen var drevet af faldet i bruttoresultatet.
Totale investeringer* (netto) på EUR 603 mio. – en stigning på EUR 196 mio.
- De totale investeringer (netto) var på niveau med den udmeldte forventning på ca. EUR 600 mio.
Vestas rapporterede frie pengestrømme* på EUR 418 mio. – et fald på 65,7 pct.
- De frie pengestrømme var på niveau med den opdaterede forventning på EUR 400 mio. offentliggjort den 9. januar 2019. Ved udgangen af 2018 var den rentebærende position (netto) på EUR 3.046 mio., et fald på EUR 313 mio. sammenlignet med ultimo 2017.
Ordreindgangen var på 14.214 MW – en stigning på 3.038 MW
- Vestas opnåede en rekordhøj ordreindgang i 2018, drevet af alle regioner. Ordreindgangen var fordelt på 43 lande.
Ulykkesfrekvensen (total recordable injuries) pr. en million arbejdstimer var 4,0
- Dette var under 4,8, som var målet i 2018.
*) Ekskl. opkøbet af Utopus Insights, Inc., alle investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Forventninger
Forventninger 2019
For 2019 forventer Vestas en omsætning mellem EUR 10,75 mia. og 12,25 mia. inklusive serviceomsætningen, der forventes at vokse med ca. 10 pct. Vestas forventer at realisere en EBIT-margin før særlige poster på 8-10 pct. med en EBIT-margin for service på ca. 24 pct.
De totale investeringer* forventes at udgøre ca. EUR 700 mio. i 2019.
Det skal understreges, at Vestas' regnskabspraksis først tillader selskabet at indtægtsføre når kontrollen er overført til kunden, enten på et bestemt tidspunkt eller over tid. Forstyrrelser i produktionen og udfordringer ved afskibning og installation af vindmøller, som eksempelvis dårligt vejr, manglende net-tilslutning og tilsvarende forhold, kan således forårsage forsinkelser med betydning for Vestas' økonomiske resultater for 2019. Endvidere kan bevægelser i valutakurser fra nuværende niveauer også påvirke Vestas' resultat for 2019.
Forventninger 2019
| Omsætning (mia. EUR) | 10,75-12,25 |
|---|---|
| EBIT-margin (%) før særlige poster | 8-10 |
| Totale investeringer* (mia. EUR) | ca. 700 |
*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.
Langsigtede finansielle ambitioner
Vestas forventer markedsbetingelser, der på længere sigt vil afspejle, at vindenergi vil blive handlet på almindelige markedsvilkår på størstedelen af alle markeder. Vindenergiindustrien er i færd med at undergå en transition til en mere moden industri uden subsidier. Denne forandring leder til et højst konkurrencepræget marked og vil sandsynligvis drive en yderligere konsolidering i industrien. Hinsides transitionen vil et modent marked for vindenergi skabe muligheder for Vestas' styrkelse af dets førerposition.
I denne kontekst kan Vestas præsentere de langsigtede finansielle ambitioner, der afspejler dets forventninger til markedsbetingelser og det formodede resultat af dets strategi.
I de kommende år forventes omsætningen i serviceforretningen at vokse hurtigere end markedet med en EBIT-margin på ca. 24 pct. ROCE har erstattet ROIC.
Opdaterede langsigtede finansielle ambitioner
| Omsætning | Hurtigere vækst end markedet og markedsleder på omsætning |
|---|---|
| EBIT-margin | Minimum 10 pct. |
| Frie pengestrømme | Positiv hvert år |
| ROCE | Minimum 20 pct. over cyklussen |
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Hoved- og nøgletal
| mio. EUR | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | 2014 |
|---|---|---|---|---|---|
| FINANSIELLE HOVEDTAL | |||||
| RESULTATOPGØRELSE | |||||
| Omsætning | 10.134 | 9.953 | 10.237 | 8.423 | 6.910 |
| Bruttoresultat | 1.631 | 1.963 | 2.126 | 1.505 | 1.178 |
| Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før særlige poster | 1.394 | 1.651 | 1.826 | 1.212 | 929 |
| Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster | 959 | 1.230 | 1.421 | 860 | 559 |
| Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) | 1.379 | 1.651 | 1.826 | 1.258 | 977 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 921 | 1.230 | 1.421 | 906 | 607 |
| Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster efter skat 2) | 719 | 923 | 1.066 | 636 | 419 |
| Resultat af finansielle poster | (51) | 2 | (33) | (15) | (53) |
| Resultat før skat | 910 | 1.192 | 1.287 | 925 | 523 |
| Årets resultat | 683 | 894 | 965 | 685 | 392 |
| BALANCE | |||||
| Balancesum | 11.899 | 10.871 | 9.931 | 8.587 | 6.997 |
| Egenkapital | 3.104 | 3.112 | 3.190 | 2.899 | 2.379 |
| Investeringer i materielle anlægsaktiver | 312 | 268 | 304 | 220 | 163 |
| Nettoarbejdskapital (NWC) | (2.040) | (1.984) | (1.941) | (1.383) | (957) |
| Netto investeret kapital | (538) | (397) | (361) | 301 | 677 |
| Anvendt kapital | 3.602 | 3.609 | 3.686 | 3.394 | 2.986 |
| Rentebærende position (netto), ultimo året | 3.046 | 3.359 | 3.255 | 2.270 | 1.411 |
| Rentebærende gæld, ultimo året | 498 | 497 | 496 | 495 | 607 |
| PENGESTRØMSOPGØRELSE | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 1.021 | 1.625 | 2.181 | 1.472 | 1.126 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet før opkøb af datterselskaber og finansielle investeringer | (603) | (407) | (617) | (425) | (285) |
| Frie pengestrømme før opkøb af datterselskaber og finansielle investeringer | 418 | 1.218 | 1.564 | 1.047 | 841 |
| Frie pengestrømme | (69) | 1.218 | 1.364 | 1.047 | 841 |
| FINANSIELLE NØGLETAL 1) | |||||
| REGNSKABSRELATEREDE NØGLETAL | |||||
| Bruttomargin (%) | 16,1 | 19,7 | 20,8 | 17,9 | 17,0 |
| EBITDA-margin før særlige poster (%) | 13,8 | 16,6 | 17,8 | 14,4 | 13,4 |
| EBIT-margin før særlige poster (%) | 9,5 | 12,4 | 13,9 | 10,2 | 8,1 |
| EBITDA-margin (%) | 13,6 | 16,6 | 17,8 | 14,9 | 14,1 |
| EBITDA-margin (%) | 9,1 | 12,4 | 13,9 | 10,8 | 8,8 |
| Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%) 2) 3) | 388,4 | (9.044,1) | 265,2 | 117,2 | 35,3 |
| Forrentning af anvendt kapital (ROCE) (%) 2) 3) | 20,4 | 25,1 | 30,8 | 20,3 | 16,0 |
| Nettorentebærende gæld/EBITDA 3) | (2,2) | (2,0) | (1,8) | (1,9) | (1,5) |
| Soliditetsgrad (%) | 26,1 | 28,6 | 32,1 | 33,8 | 34,0 |
| Forrentning af egenkapital (%) | 22,6 | 28,1 | 32,6 | 26,2 | 20,1 |
| AKTIERELATEREDE NØGLETAL | |||||
| Resultat pr. aktie (EUR) | 3,4 | 4,2 | 4,4 | 3,1 | 1,8 |
| Indre værdi pr. aktie (EUR) | 15,1 | 14,4 | 14,4 | 12,9 | 10,6 |
| P/E-værdi (EUR) | 19,3 | 13,6 | 14,0 | 21,2 | 17,2 |
| Udbytte pr. aktie (EUR) | 1,004) | 1,24 | 1,31 | 0,91 | 0,52 |
| Udbytteandel (%) | 30,04) | 29,9 | 30,0 | 29,9 | 29,9 |
| Børskurs 31. december (EUR) | 65,9 | 57,6 | 61,7 | 64,8 | 30,4 |
| Antal aktier ved periodens udløb | 205.696.003 | 215.496.947 | 221.544.727 | 224.074.513 | 224.074.513 |
| OPERATIONELLE HOVEDTAL | |||||
| Ordreindgang (mia. EUR) | 10,6 | 8,9 | 9,5 | 8,2 | 5,8 |
| Ordreindgang (MW) | 14.214 | 11.176 | 10.494 | 8.943 | 6.544 |
| Ordrebeholdning – vindmøller (mia. EUR) | 11,9 | 8,8 | 8,5 | 7,9 | 6,7 |
| Ordrebeholdning – vindmøller (MW) | 15.646 | 11.492 | 9.530 | 8.732 | 7.513 |
| Ordrebeholdning – service (mia. EUR) | 14,3 | 12,1 | 10,7 | 8,9 | 7,0 |
| Produceret og afskibet vindmøller (MW) | 10.676 | 11.237 | 9.957 | 7.948 | 6.125 |
| Produceret og afskibet vindmøller (antal) | 3.729 | 4.241 | 4.264 | 3.330 | 2.527 |
| Overleveret (MW) 5) | 10.847 | 8.779 | 9.654 | 7.486 | 6.252 |
1) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2018-vejledning).
2) Justering for skat baseret på den effektive skatteprocent for året.
3) Før særlige poster.
4) Baseret på foreslået udbytte.
5) Vestas har i fjerde kvartal 2018 tilpasset Overleveret for at følge indregning af omsætningen, se note 1.2 i koncernregnskabet, side 058. Som følge heraf, er overleveringer i 2018 positivt påvirket af netto 443 MW.
| 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | 2014 | |
|---|---|---|---|---|---|
| SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE HOVEDTAL | |||||
| SIKKERHED OG SUNDHED | |||||
| "Total recordable injuries" (antal) | 210 | 243 | 303 | 335 | 384 |
| - heraf "lost time injuries" (antal) | 80 | 92 | 82 | 56 | 53 |
| - heraf dødsulykker (antal) | 0 | 1 | 0 | 1 | 0 |
| RESSOURCEUDNYTTELSE | |||||
| Forbrug af energi (GWh) | 614 | 569 | 567 | 516 | 501 |
| - heraf vedvarende energi (GWh) | 294 | 325 | 296 | 283 | 278 |
| - heraf vedvarende elektricitet (GWh) | 262 | 264 | 268 | 257 | 255 |
| Forbrug af ferskvand (1.000 m³) | 470 | 454 | 428 | 427 | 366 |
| AFFALDSBORTSKAFFELSE | |||||
| Bortskaffelse af affaldsmængde (1.000 tons) | 81 | 71 | 75 | 67 | 51 |
| - heraf genanvendelse (1.000 tons) | 42 | 39 | 37 | 33 | 27 |
| EMISSIONER | |||||
| Direkte udledning af CO₂ (1.000 tons) | 69 | 60 | 58 | 49 | 50 |
| Indirekte udledning af CO₂ (1.000 tons) | 32 | 26 | 26 | 25 | 29 |
| LOKALSAMFUNDET | |||||
| Miljøuheld (antal) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal) | 0 | 0 | 1 | 0 | 3 |
| MEDARBEJDERE | |||||
| Gennemsnitligt antal medarbejdere | 24.221 | 22.504 | 21.625 | 18.986 | 16.325 |
| Antal medarbejdere, ultimo | 24.648 | 23.303 | 21.824 | 20.507 | 17.598 |
| SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE NØGLETAL | |||||
| SIKKERHED OG SUNDHED | |||||
| Frekvens af "total recordable injuries" pr. en million arbejdstimer | 4,0 | 5,3 | 6,9 | 8,7 | 11,8 |
| Frekvens af "lost time injuries" pr. en million arbejdstimer | 1,5 | 2,0 | 1,9 | 1,5 | 1,6 |
| Sygefravær for timelønnede (%) | 2,1 | 2,3 | 2,2 | 1,9 | 2,3 |
| Sygefravær for funktionærer (%) | 1,1 | 1,2 | 1,2 | 1,1 | 1,3 |
| PRODUKTER | |||||
| CO₂-besparelse over levetiden af de producerede og afskibede MW (millioner tons CO₂) | 275 | 317 | 281 | 224 | 173 |
| RESSOURCEUDNYTTELSE | |||||
| Vedvarende energi (%) | 48 | 57 | 52 | 55 | 56 |
| Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |
| MEDARBEJDERE | |||||
| Kvinder i bestyrelse¹⁾ og direktion (%) | 15 | 23 | 23 | 23 | 23 |
| Kvinder på ledelsesniveau (%)²⁾ | 19 | 19 | 19 | 18 | 18 |
1) Omfatter kun generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
2) Medarbejdere på ledelsesniveau er defineret som "Leadership Track"-positioner, dvs. ledere, specialister, projektledere og alt derover.
Vestas.
Disclaimer og forbehold
Dette dokument indeholder fremadrettede udsagn vedrørende Vestas' finansielle stilling, driftsresultat og virksomhed. Med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger er alle udsagn fremadrettede udsagn eller kan anses for at være fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn vedrørende fremtidige forventninger, der er baseret på ledelsens nuværende forventninger og forudsætninger og er forbundet med kendte og ukendte risici og usikkerhedsmomenter, der kan få faktiske resultater, udvikling eller begivenheder til at afvige væsentligt fra de resultater, den udvikling og de begivenheder, der er udtrykt eller underforstået i udsagnene.
Fremadrettede udsagn omfatter bl.a. udsagn vedrørende Vestas' mulige eksponering mod markedsrisici og udsagn, der udtrykker ledelsens forventninger, overbevisninger, vurderinger, skøn, prognoser og forudsætninger. En række faktorer kan indvirke på Vestas' fremtidige drift og kan få Vestas' resultater til at afvige væsentligt fra de resultater, der er udtrykt i de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette dokument, herunder (men ikke begrænset til): a) ændringer i efterspørgslen efter Vestas' produkter, b) udsving i valutakurser og renter, c) tab af markedsandele og konkurrence i branchen, d) miljømæssige og fysiske risici, herunder ugunstige vejrforhold, e) lovgivningsmæssig, skattemæssig og tilsynsmæssig udvikling, herunder ændringer i skatte- eller regnskabspraksis, f) økonomiske og finansielle markedsforhold i forskellige lande og regioner, g) politiske risici, herunder risiko for ekspropriation og genforhandling af kontraktvilkår med statslige organer, og forsinkelse eller fremrykning af godkendelse af projekter, h) evne til at håndhæve patenter, i) produktudviklingsrisici, j) råvarepriser, k) kundekreditrisici l) komponentleverancer og m) kundeskabte forsinkelser, som har en indvirkning på produktinstallation, net-tilslutninger og øvrige faktorer, der kan påvirke indtægtsførelsen.
Alle fremadrettede udsagn i dette dokument skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Fremadrettede udsagn bør ikke tillægges for stor vægt. Yderligere faktorer, der kan påvirke fremtidige resultater, er anført i Vestas' årsrapport for regnskabsåret 2018 (tilgængelig på www.vestas.com/da/investor), og disse faktorer bør også tages i betragtning. De fremadrettede udsagn gælder hver især kun pr. datoen for dette dokument. Vestas påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn som følge af nye oplysninger eller fremtidige begivenheder udover de lovkravsbestemte. Resultater kan i lyset af disse risici afvige væsentligt fra de resultater, der er anført, underforstået eller kan udledes af de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette dokument.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S