Vestas Wind Systems — Annual Report 2008

Feb 11, 2009

vestas.com vestas.com

Vind er konkurrencedygtig

Vestas har nedbragt Omkostningerne ved vindkraft væsentligt, og har gjort det økonomisk forsvarligt at øge moderne energis andel af verdens energimiks.

Vestas årsrapport 2008

• Om at skabe fremtiden
• Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
• Ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
• Overblik
• Ledelsesberetning
• Selskabsledelse
• Koncernregnskab
• Ikke-finansielle forhold
• Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
• Aktionær- og børsforhold
• Selskabsoplysninger
• Indeks

Om at skabe fremtiden

I 2006 satte Vestas sig som mål at sætte vindkraft øverst på den globale energidagsorden. Siden har EU besluttet, at 20 pct. af al energi skal være vedvarende energi i 2020. I Kina er målet 15 pct., og den nytiltrådte amerikanske præsident vil skabe en ny grøn økonomi. Med andre ord er Vestas' vision Vind, Olie og Gas om mindst 10 pct. elektricitet fra moderne energi i 2020 ved at blive virkelighed – og FN's klimatopmøde i København i december 2009 vil yderligere cementere Vestas' robuste vækstudsigter.

Mange vedvarende energityper udvikles og forbedres i disse år, men kun moderne energi kan i dag tilbyde en kommerciel levedygtig løsning på de store politiske, økonomiske og klimatiske udfordringer, vi står overfor. Moderne energi skaber lokale arbejdspladser af alle typer og dermed lokal økonomisk vækst – og Vestas investerer målrettet i nye faciliteter til produktion og udvikling verden over.

To forudsætninger skal imidlertid på plads, for at de politiske mål kan indfries; der skal investeres betydelige beløb i tidssvarende transmissionsnet, der effektivt kan skifte fra en energitype til en anden, og så skal politikerne beslutte, hvor vindparkerne skal opføres.

Offshore er kun en meget lille del af svaret, da offshore i dag er dobbelt så dyrt som onshore, og selvom betalingsviljen og -evnen var til stede, råder industrien ikke over den fornødne offshoreinstallationskapacitet. Langt hovedparten af vindmøllerne skal derfor installeres på land; det er i forbrugernes, skatteydernes og ikke mindst klimaets interesse og i overensstemmelse med de industrielle realiteter.

Vindmøller producerer grøn strøm, men Vestas vil også gøre produktionen og vedligeholdelsen af vindmøllerne så grøn som muligt. En produktion, der tager størst muligt hensyn til miljøet, blandt andet ved at bygge energieffektivt, skal styrke Vestas' position som No. 1 in Modern Energy.

På kort sigt øges omkostningerne i forbindelse med nybyggeri, men via lavere energiforbrug og mindre belastning af jordens knappe ressourcer, vil meromkostningerne hurtigt blive tjent hjem igen. En stadig grønnere produktion er en forudsætning for at kunne konkurrere finansielt såvel som på omdømmet. For Vestas betyder den laveste Cost of Energy derfor også laveste omkostninger for naturen, miljøet, omgivelserne og samfundet.

Finanskrisen sætter sine spor, og i dag bliver nogle vindkraftprojekter udskudt og andre helt opgivet, da finansieringen er blevet for dyr, eller kapitalen slet ikke kan rejses. Det vil ændre sig, og krisen ændrer ikke ved det faktum, at en vindmøllepark genererer et forudsigeligt cash flow.

Finanskrisen har imidlertid skærpet markedets kritiske sans; en vindmølle er ikke længere bare en vindmølle. Kvalitet og producenternes finansielle og højteknologiske formåen er vigtige målepunkter – og her står Vestas stærkt; 30 års erfaring, en global organisation, en stærkere balance end nogensinde før, overvågning af flere end 11.500 vindmøller døgnet rundt, møller med stadig mere oppetid og avancerede siting-modeller er blot nogle af de kvaliteter, der gør Vestas til No. 1 in Modern Energy. Samtidig har vi industriens bredeste produktportefølje, der i dag udvides med den nye V112-3,0 MW-mølle, og snart også med en V100-1,8 MW-mølle.

Med andre ord: Vestas har aldrig været i bedre form.

Vestas vil skabe verdens stærkeste energibrand – og forudsætningerne er på plads; den politiske opbakning styrkes dag for dag, vindmøllen er blevet et fremtids-ikon, og den folkelige forståelse for nødvendigheden af en dramatisk ændring i vores brug af jordens værdier har aldrig været større.

På grund af finanskrisen vil 2009 ikke blive helt som oprindeligt planlagt, men årets resterende måneder og dage vil alligevel give vores kolleger rig mulighed for at vise, hvad organisationen formår.

Bent Erik Carlsen Ditlev Engel Bestyrelsesformand Koncernchef

Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen

mio. EUR	2008	2007	2006	2005	2004
Hovedtal
Resultatopgørelse
Omsætning	6.035	4.861	3.854	3.583	2.363
Bruttoresultat	1.179	825	461	84	120
Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA)	803	579	328	9	64
Resultat af primær drift (EBIT)	668	443	201	(116)	(49)
Resultat af finansielle poster	46	0	(40)	(42)	(41)
Resultat før skat	714	443	161	(158)	(89)
Årets resultat	511	291	111	(192)	(61)
Balance
Balancesum	5.308	4.296	3.654	3.085	2.881
Egenkapital	1.955	1.516	1.262	962	1.162
Hensatte forpligtelser	274	305	265	239	181
Gennemsnitlig rentebærende position (netto)	395	179	(299)	(560)	(625)
Nettoarbejdskapital (NWC)	299	(68)	122	498	686
Investeringer i materielle anlægsaktiver	509	265	153	95	89
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra driftsaktivitet	277	701	598	148	(30)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet	(680)	(317)	(144)	(137)	(201)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet	(91)	(54)	(101)	(46)	458
Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld	(494)	330	353	(35)	227
Medarbejdere
Gennemsnitligt antal medarbejdere	17.924	13.820	11.334	10.300	9.449
Antal medarbejdere ultimo	20.829	15.305	12.309	10.618	9.594
Nøgletal
Regnskabsrelaterede nøgletal1)
Bruttomargin (%)	19,5	17,0	12,0	2,4	5,1
EBITDA-margin (%)	13,3	11,9	8,5	0,3	5,0
EBIT-margin (%)	11,1	9,1	5,2	(3,2)	(2,1)
Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%)	34,1	30,9	11,9	(13,2)	(3,8)
Soliditetsgrad (%)	36,8	35,3	34,5	31,2	40,3
Forrentning af egenkapital (%)	29,4	21,0	10,0	(18,1)	(6,9)
Gearing (%)	6,3	9,9	13,8	51,2	50,1
Aktierelaterede nøgletal1)
Resultat pr. aktie	2,8	1,6	0,6	(1,1)	(0,5)
Indre værdi pr. aktie	10,6	8,2	6,8	5,5	6,6
Kurs / indre værdi	3,9	9,0	4,7	2,5	1,3
P / E-værdi	14,8	47,1	52,8	(12,7)	(18,2)
Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie	1,5	3,8	3,2	0,8	(0,2)
Udbytte pr. aktie	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Udbytteandel (%)	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Børskurs 31. december (EUR)	40,7	74,0	32,0	13,9	8,8
Gennemsnitligt antal aktier	185.204.103	185.204.103	182.722.520	174.911.173	150.815.322
Antal aktier ved periodens udløb	185.204.103	185.204.103	185.204.103	174.911.173	174.911.173

1) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2005-vejledning), jf. note 1 til koncernregnskabet.

Ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen

Mål	2008	2007	2006	2005	2004
Hovedtal1)
Arbejdsmiljø
Ulykker (antal)	534	534	525	472	319
– heraf dødsulykker (antal)	0	0	1	0	2
Produkter
MW leveret	5.580	4.502	4.239	3.185	2.784
Ressourceudnyttelse
Forbrug af metaller (tons)2)	187.478	170.505	164.413	143.170	90.732
Forbrug af øvrige råvarer mv. (tons)	129.207	111.541	93.983	82.592	20.080
Forbrug af energi (MWh)	458.296	372.037	330.106	227.907	121.212
– heraf vedvarende energi (MWh)	172.800	139.983	124.841	118.603	35.805
– heraf vedvarende elektricitet (MWh)	167.311	138.035	124.841	118.603	35.805
Forbrug af vand (m3)	474.958	554.516	343.084	226.410	96.911
– heraf vand af ikke-drikkevandskvalitet (m3)	103.066	14.809	14.954	0	0
Affaldsbortskaffelse3)
Bortskaffelse af affaldsmængde (tons)	96.632	89.643	82.739	67.313	16.407
– heraf genanvendelse (tons)	30.254	28.422	27.593	17.266	9.279
Emissioner
Udledning af CO2 (tons)	41.832	32.798	28.396	18.406	I/B4)
Lokalsamfundet
Miljøuheld (antal)	16	15	7	4	5
Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal)	5	5	6	5	1
Nøgletal1)
Arbejdsmiljø
Ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer5) 56)	24,5	31,6	36,5	46,7	42,5
– ulykkesfrekvens i salgsforretningsenhederne	23,2	36,4	41,8	60,7	48,9
– ulykkesfrekvens i produktionsforretningsenhederne	25,3	29,3	34,2	42,6	39,8
Sygefravær for timelønnede (%)	3,3	3,6	3,2	4,1	3,5
Sygefravær for funktionærer (%)	1,1	1,4	1,5	1,5	1,6
Produkter
CO2-besparelse af de leverede MW (millioner tons CO2) 7)	148	129	122	92	80
Årlig CO2-besparelse af de leverede MW (millioner tons CO2) 7)	7	6	6	5	4
Ressourceudnyttelse
Vedvarende energi (%) 508)	38	37	38	52	30
Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) > 908)	68	66	68	75	52
Ledelsessystem
ISO 14001 (%)	100	80	76	75	57
OHSAS 18001 (%)	98	84	77	63	51

1) Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen, se side 104. Kommentering af ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen, se side 100.

2) Metaller udgør en stor andel af Vestas' produkt og er den væsentligste årsag til Vestas' negative miljøpåvirkninger.

3) Mængden af affald, herunder den mængde affald der sendes til genanvendelse, betragtes som en vigtig indikator for, hvordan Vestas påvirker miljøet.

4) Ikke beregnet for det pågældende år (I/B).

5) Bemærk, at regnskabspraksis vil blive ændret fra 2009, se side 101.

6) Mål for ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer i 2012, i henhold til gældende regnskabsprincip for 2008.

7) Grundlaget for beregning af CO2-udledning pr. kWh er ændret fra 546 gram CO2 pr. kWh til 505 gram CO2 pr. kWh i 2008, som følge af opdateret kildemateriale, jf. IEA: "CO2 emission from fuel consumption". Paris, 2008. Beregnes besparelsen på baggrund af den i 2007 anvendte faktor på 546 gram CO2 pr. kWh ville resultatet have været 160 millioner tons CO2.

8) Mål for vedvarende energi og vedvarende elektricitet til egne aktiviteter i 2010.

Overblik

KONCERNENS UDVIKLING I 2008

Vestas' vækst fortsatte i 2008. Omsætningen steg med 24 pct. til EUR 6,0 mia. Det primære resultat, EBIT, blev et overskud på EUR 668 mio., svarende til en overskudsgrad, EBIT-margin, på 11,1 pct. Marginen var 9,1 pct. i 2007.

Fremgangen skyldes bl.a. forbedrede priser og kontraktbetingelser samt en mere effektiv produktion, der dog stadig belastes af uregelmæssige leverancer og svigtende komponentkvalitet.

Koncernens nettoarbejdskapital udgjorde ved udgangen af 2008 EUR 299 mio. eller 5 pct. af årsomsætningen. Det forholdsvist lave niveau skyldes forudbetalinger fra kunder, der delvist opvejer kapitalbindingen i sikkerhedslagre og debitorer.

Omsætning

Europa var som i 2007 Vestas' største marked og tegnede sig for 60 pct. af omsætningen, Nord- og Sydamerika tegnede sig for 26 pct. og Asien/Oceanien 14 pct. På alle markeder blev den politiske interesse for moderne energi styrket i 2008 trods finanskrisen. Moderne energi er konkurrencedygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren. Derudover skaber moderne energi lokale arbejdspladser af alle typer og økonomisk vækst, hvilket er et ekstra plus i en lavkonjunktur.

Ordrebeholdning

Fra udgangen af 2007 til udgangen af 2008 steg ordrebeholdningen med EUR 0,4 mia. til EUR 5,2 mia. (4.806 MW). Ordrebeholdningen fordelte sig på 135 kunder. Europa udgjorde 65 pct. (3.131 MW), Nord- og Sydamerika 25 pct. (1.187 MW) og Asien/ Oceanien 10 pct. (488 MW).

Medarbejdere

Vestas ansætter medarbejdere efter princippet "Mennesker før megawatt". Princippet skal sikre et højt professionelt niveau i hele organisationen, før forretningsomfanget øges. De ekstra omkostninger på kort sigt skal således minimere kostbare fejl på længere sigt. I 2008 steg antallet af medarbejdere med 5.524 personer til 20.829, hvoraf 15.507 arbejder i Europa, 1.891 i Nord- og Sydamerika og 3.431 i Asien/Oceanien.

Primo 2009 har Vestas for mange medarbejdere i forhold til den ventede omsætning på EUR 7,2 mia. De langsigtede vækstmulig heder er imidlertid så gode, at det indtil videre vurderes økonomisk forsvarligt at fastholde det nuværende medarbejderantal. Tilpasningen foregår derfor ved at udskyde en række ansættelser. Fremover vil forretningsvolumen stige hurtigere end antallet af medarbejdere.

INVESTERINGER

Vestas ekspanderer for at medvirke til, at moderne energi skal udgøre mindst 10 pct. af verdens elektricitetsforbrug i 2020. Opfyldelsen af denne forventning svarer til en årlig gennemsnitlig vækst i den installerede kapacitet på omkring 20 pct.

For at fastholde sin førerposition investerede Vestas i 2008 EUR 678 mio. i nye fabrikker og udviklingscentre mv. I 2009 forventer Vestas at investere EUR 1,2 mia. Såfremt ordreindgangen ikke forbedres inden offentliggørelsen af resultatet for første kvartal 2009 den 28. april, vil investeringsplanerne blive justeret.

I alt investerer Vestas EUR 2,5 mia. i organisk vækst i 2005– 2009. De store udvidelser i Kina og USA øger andelen af omkostninger uden for eurozonen og mindsker således følsomheden over for udsving i USD i forhold til EUR.

GARANTIHENSÆTTELSER

Vestas hensatte i 2008 EUR 240 mio. til garantier. Det svarer til 4,0 pct. af omsætningen mod 5,0 pct. i 2007. Vestas har i de sidste tre år igangsat en række initiativer, der nu begynder at give

010 Vestas årsrapport 2008

resultat i form af øget komponentkvalitet i hele leverandørkæden. Industriens mest avancerede testfaciliteter blev taget i brug i 2008. Faciliteterne sikrer, at nye møller og løsninger er gennemtestede og afprøvede, før de introduceres på markedet. Intensiv overvågning af flere end 11.500 møller eller knap 20.000 MW giver samtidig mulighed for forebyggende vedligeholdelse og komponentudskiftninger og medvirker til at øge møllernes oppetid.

VESTAS-AKTIEN

Vestas-aktien var i 2008 blandt de fem mest omsatte aktier i OMX Nordic 40-indekset og den mest omsatte på NASDAQ OMX Copenhagen. Omsætningen i Vestas-aktien udgjorde 24 pct. af den samlede omsætning i C20-indekset på NASDAQ OMX Copenhagen.

Ejerkreds

Ved udgangen af 2008 ejede udenlandske investorer anslået 60 pct. af Vestas mod 65 pct. ultimo 2007. Ultimo 2008 havde Vestas 112.417 navnenoterede aktionærer.

Udbytte

Bestyrelsen indstiller til selskabets generalforsamling, at der på baggrund af de store investeringer og behovet for et stærkt kapitalberedskab ikke udbetales udbytte for 2008.

Omsætningen nåede EUR 2.481 mio., hvilket var over forventning. EBIT-marginen steg til 15,4 pct. I alt blev 2.539 MW afskibet, hvoraf Europa tegnede sig for 1.579 MW, Nord- og Sydamerika for 388 MW og Asien/Oceanien for 572 MW.

Pengestrømme fra driften blev EUR 104 mio., og nettoinvesteringerne beløb sig til EUR 291 mio. De frie pengestrømme udgjorde EUR (214) mio.

Driften er fortsat påvirket af uregelmæssige komponentleverancer og svigtende komponentkvalitet.

Koncernens finansielle udvikling (mio. EUR)
	Q4 20081)	Q4 20071)	Helår 2008	Helår 2007
Omsætning	2.481	1.884	6.035	4.861
EBIT	382	231	668	443
EBIT-margin (%)	15,4	12,3	11,1	9,1
Resultat	316	157	511	291
Nettoarbejdskapital	299	(68)	299	(68)
Nettoarbejdskapital (%)	-	-	5	(1)

1) Tallene for Q4 2007 og Q4 2008 er ureviderede.

Forventninger til 2009 (mio. EUR)
Omsætning	7.200
– heraf serviceomsætning	550
EBIT-margin (%)	11–13
Service EBIT-margin (%)	15
Finansielle poster, netto	(20)
Skatteprocent (%)	28
Nettoarbejdskapital (%)	maks. 10
Investeringer
– materielle aktiver	1.000
– immaterielle aktiver	200

Vestas årsrapport 2008 011

Grøn elektricitet skal dække mere end 90 pct. af Vestas' interne elektricitetsforbrug og 50 pct. af det samlede interne energiforbrug i 2010.

2008 i korte træk

Vestas afskibede i alt 3.250 møller – en fremgang på 18 pct. Vestas afskibede vindkraftsystemer med en samlet kapacitet på 6.160 MW – en fremgang på 24 pct. Vestas realiserede en omsætning på EUR 6,0 mia. – en stigning på 24 pct. Resultat af primær drift blev EUR 668 mio. – en stigning på 51 pct. Årets resultat efter skat blev EUR 511 mio. – en stigning på 76 pct. Antallet af medarbejdere steg til 20.829 – en stigning på 36 pct. Ulykkesfrekvensen pr. en million arbejdstimer er reduceret til 24,5 – en reduktion på 22 pct. +18% +24% +24% +51% +76% +36% –22%

Vind er forudsigelig

Vind er stabil, og prisen er konstant. 24/7 overvågning af moderne energi fra vestas giver "business case certainty".

Ledelsesberetning

• No. 1 in Modern Energy
• Ledelsesfokus
• Forretningsudvikling
• Miljø
• Risikostyring
• Vestas' finansielle udvikling
• Forventninger til 2009
• Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning

Selskabsledelse

• Ledelsesstruktur
• Vederlag til bestyrelse og direktion
• Danske anbefalinger for god selskabsledelse
• Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv
• Direktionens kompetencer og ledelseshverv

Ledelsesberetning

No. 1 in Modern Energy

Vindkraft er moderne energi, fordi den er finansielt konkurrencedygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren. Med strategiplanen No. 1 in Modern Energy vil Vestas skabe verdens stærkeste energibrand, hvilket kræver, at Vestas styrker sit markedslederskab i en højvækstindustri med stigende konkurrence. Derfor vil Vestas fastholde væksten minimum som realiseret i de senere år og skabe en langt mere effektiv og betydeligt mere lønsom organisation over de kommende år.

Vestas vil som den førende aktør sætte dagsordenen i industrien og udbygge sin position ved at være bedst i alle discipliner og ved markant at øge professionalismen i samarbejdet med leverandører, kunder og andre interessenter. Samtidig skal teknologiske forbedringer, der gør vindmøllerne lettere, mere robuste og mere effektive, sikre, at Vestas som No. 1 in Modern Energy altid har den laveste "Cost of Energy". Vestas skal levere som aftalt og dermed give sine kunder "Business Case Certainty" og være en fleksibel og tilgængelig samarbejdspartner.

No. 1 in Modern Energy er mere vækstorienteret og udadvendt end The Will to Win-strategien fra maj 2005, og det er målsætningen, at Vestas skal være i stand til at producere, afskibe og installere 10.000 MW i 2010. Denne målsætning understøttes af Vestas' finansielle styrke ved udgangen af 2008.

Vision

Visionen, Vind, Olie og Gas, udtrykker Vestas' ambition om at føre an i den udvikling, der skal gøre vind til en energikilde på lige fod med fossile brændstoffer. I dag udgør moderne energi under 2 pct. af verdens el-produktion. Vestas forventer, at moderne energi vil tegne sig for mindst 10 pct. af el-produktionen i 2020, hvis de politiske beslutninger, der kan sikre de nødvendige investeringer i elnettet, træffes nu. Opfyldelsen af denne ambition betyder, at der skal installeres næsten 900.000 MW vindkraft i perioden frem til 2020, svarende til en årlig gennemsnitlig vækst i den installerede vindkraftbase på omkring 20 pct.

Vestas' forventning understøttes af en række nationale og regionale målsætninger for vindkrafts rolle i energimikset, herunder Kinas mål om en installeret kapacitet på 100.000 MW i 2020 og hensigtserklæringen, som Vestas og fem andre vindmølleproducenter underskrev i juni 2008 med det amerikanske energiministerium om i fællesskab at arbejde for, at vindkraft skal udgøre 20 pct. af det amerikanske el-forbrug i 2030.

Den nytiltrådte amerikanske præsident har energiforsyningssikkerhed højt på sin dagsorden, ligesom EU har besluttet at realisere målet om 20 pct. vedvarende energi i energiforsyningen i 2020. Vestas arbejder derfor målrettet på at fastholde vindkraft øverst på den globale energidagsorden, da moderne energi kan øge den lokale energiforsyning overalt i verden, hvor der er vind nok, og samtidig skabe tusindvis af jobs og gavne miljøet.

Vestas' kapacitet topper ikke i 2010, og Vestas vil således i mange år fremover investere i ny kapacitet verden over og fortsat udvikle organisationen og underleverandørerne.

Mission

"Failure is not an option" er Vestas' mission, der udtrykker organisationens dedikerede holdning til optimering af arbejdsprocesser, sikkerhed og produkter og til en struktureret opfølgning på alle fejl.

Væsentlige forbedringer i alle led af leverandørkæden er en forudsætning for, at vindkraft kan realisere sit potentiale. Vestas går forrest i denne indsats, blandt andet ved hjælp af kvalitetssystemet Six Sigma, der er indført på Vestas' egne fabrikker og hos alle Vestas' hovedleverandører. Indsatsen skal resultere i endnu mere effektive og driftsikre møller. Fuld kontrol og ensartethed i processerne er afgørende for de nødvendige kvalitetsforbedringer.

Missionen afspejles desuden i Vestas' systematiske tilgang til risikostyring i forhold til sine interessenter, herunder ikke mindst leverandører og kunder. Alle identificerede risici indregnes i beslutningsgrundlaget, hvilket gør Vestas i stand til at træffe hurtige og præcise beslutninger baseret på fakta. Forudsætningen herfor er en disciplineret dataindsamling og klare prioriteringer.

Viljen

Vestas' drivkraft er medarbejderne, der med viljestyrke, fantasi og evne til konstant at udvikle teknologien og organisationen har sikret Vestas' førerposition. Dette er fysisk udtrykt i skulpturen Viljen, der er opstillet ved en række af Vestas' lokationer. Skulpturen strækker sig mod himlen og udtrykker den handlekraft og passion, som medarbejderne besidder. Vestas ønsker at fremme en kultur, der er kendetegnet ved selvstændigt initiativ og samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske grænser, og hvor den dynamik og ansvarsfølelse, der normalt kendetegner en mindre virksomhed, fastholdes.

Samtidig afspejler skulpturens solide fundament den pålidelighed, omtanke og troværdighed, der er central for alle Vestas' aktiviteter.

Finansielle mål

Vestas har ved introduktionen af No. 1 in Modern Energy fastholdt sin finansielle prioritering fra maj 2005. Omsætning erstatter dog markedsandel, da bonusordningen for Vestas' medarbejdere skal bygge på forhold, som medarbejderne selv har indflydelse på, hvilket de har på omsætningen, men ikke på markedsandelen.

Vestas' finansielle prioritering:

• 1. EBIT-margin
• 1. Nettoarbejdskapital
• 1. Omsætning

Rækkefølgen afspejler Vestas' fortsatte fokus på lønsomheden.

EBIT-margin

Vestas øgede også i 2008 overskudsgraden, som det har været tilfældet hvert år siden 2005. Således blev resultatet af primær drift, EBIT, i 2008 EUR 668 mio., svarende til en EBIT-margin på 11,1 pct. mod 9,1 pct. i 2007. Fremgangen skyldes bedre priser og kontraktbetingelser samt en stadig mere effektiv produktion. Fremgangen er opnået på trods af en markant omkostningsforøgelse fra betydeligt højere kostpriser og en massiv kapacitetsudvidelse, der er nødvendig for at sikre, at Vestas kan møde den fremtidige vækst i efterspørgslen.

Nettoarbejdskapital

Ultimo 2008 udgjorde nettoarbejdskapitalen EUR 299 mio. Det forholdsvis lave niveau skyldes forudbetalinger fra kunder og er opnået på trods af, at der er opbygget sikkerhedslagre, der skal forhindre tab som følge af ustabile leverancer fra underleverandørerne. Omkostningerne forbundet med opbygningen af disse sikkerhedslagre er væsentligt lavere end de forstyrrelser i produktionen, som manglende leverancer ellers ville forårsage. Den løbende forbedring af supply chain vil fremover styrke indtjeningen, reducere lagrene og med tiden frigøre betydelig kapital til yderligere vækst. Vestas forventer ingen ændringer i ordrernes betalingsmønstre.

Omsætning og markedsandel

Omsætningen var i 2008 EUR 6.035 mio., en fremgang på EUR 1.174 mio. eller 24 pct. i forhold til 2007. Markedsandelen var i 2007 23 pct. Tal for markedsandele i 2008 forventes at foreligge fra BTM Consult medio marts 2009.

Ledelsesfokus

Vestas' ledelses overordnede fokus er rettet mod kunder, kolleger, Cost of Energy og aktionærer. Her er succes en forudsætning for at fastholde Vestas' førerposition i en højvækstindustri med stigende konkurrence fra nye aktører i Asien såvel som fra de etablerede i USA og Europa.

Kunder – Vestas arbejder intenst på at øge møllernes pålidelighed og effektivitet, hvilket er forudsætningen for at kunne levere en høj grad af forudsigelighed og dermed Business Case Certainty til kunderne. Industriens mest avancerede testfaciliteter og omfattende overvågningssystemer bidrager til at sikre de nødvendige fremskridt og resulterede i 2008 i markante forbedringer inden for produktudvikling, service og møllernes driftsikkerhed. Vestas arbejder samtidig hårdt på at blive en bedre og mere smidig samarbejdspartner ved hjælp af ændrede arbejdsgange, klarere ansvarsfordeling og tydeligere forhandlingsmandater. Kommunikation og dialog med kunderne skal forbedres, ikke mindst i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af møllerne.

Kolleger – På fire år er antallet af medarbejdere øget med 117 pct., hvilket sammenholdt med stigende krav om professionalisme stiller store krav til såvel processer som til den enkelte medarbejder. Derfor er uddannelse af medarbejderne et centralt indsatsområde, ligesom lederudvikling og forankring af en kompromisløs tilgang til sikkerhed i hele organisationen står højt på dagsordenen. Sikkerhed har altid førsteprioritet, og Vestas' ultimative mål er helt at undgå arbejdsulykker. Derfor arbejder Vestas på at skabe en sikkerhedskultur i verdensklasse på tværs af hele organisationen, blandt andet gennem uddannelse, forbedret dokumentation og vejledninger, optimering af fysiske forhold og initiativer, der skal understøtte sikkerhedsmæssig forsvarlig adfærd.

Endelig søger Vestas konstant at udvikle sig som attraktiv arbejdsplads for dermed at fastholde sine medarbejdere og tiltrække nye i hele verden.

Cost of Energy – For at opfylde Vestas' vision om at gøre vindkraft til en energikilde på lige fod med olie og gas, skal Cost of Energy ned. Mere robuste og mere driftsikre møller er en forudsætning for, at vindkraft for alvor kan konkurrere med de fossile brændstoffer, som vindkraften supplerer. Samtidig skal Vestas' massive investeringer i udviklingscentre verden over sikre, at mængden af anvendt materiale pr. produceret MWh reduceres til gavn for miljøet. Vestas vil sikre, at Cost of Energy på moderne energi fortsætter med at falde. Modsat forventes prisen på fossile brændstoffer at stige, hvilket styrker vindmøllernes konkurrenceevne og øger disses værdi for vindmølleejerne.

Aktionærer – Vestas arbejder på at øge lønsomheden og har i perioden 2005–2008 markant forbedret sin finansielle stilling, både hvad angår overskudgrad og pengestrømme fra drift, hvilket var hovedformålet med The Will to Win-strategien. Fremgangen giver et stærkt udgangspunkt for de kommende års vækst til gavn for aktionærerne. Vestas tilstræber størst mulig åbenhed over for sine omgivelser under hensyntagen til virksomhedens konkurrenceevne.

Sikkerhed

Vestas vil skabe en sikkerhedskultur i verdensklasse og iværksatte i 2008 yderligere tiltag for at støtte og accelerere udviklingen.

Det ultimative mål er i forlængelse af Vestas' mission, Failure is not an option, utvetydigt: nul ulykker. Målet for 2012 er at nå en ulykkesfrekvens på fem arbejdsulykker eller derunder pr. en million arbejdstimer. Dette er en ambitiøs målsætning og vil kræve en målrettet styring af indsatsen på tværs af industriens aktører.

I 2008 blev den samlede ulykkesfrekvens, målt som antallet af arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer, reduceret med 22 pct., fra 31,6 i 2007 til 24,5 i 2008. For 2008 var det kortsigtede mål at nedbringe frekvensen til 15, og Vestas' ledelse anser forbedringerne som et skridt i den rigtige retning, men et langt fra tilfredsstillende resultat.

Ulykkesfrekvensen er blevet drastisk forbedret siden 2005 med et fald på 47 pct. En stadig forbedring af ulykkesfrekvensen vil styrke konkurrenceevnen, da Vestas' kunder tillægger sikkerhed større og større betydning.

Vestas gennemfører omfattende træning af lederne i Vestas med fokus på deres ansvar og roller i forbindelse med sikkerhed. Alle ledere er ansvarlige for at skabe sikkerhedskulturen i Vestas ved at gå forrest, hvilket afspejles i gennemførelsen af "safety walks", der er audits med fokus på sikker adfærd. Disse er indført som en del af den daglige ledelse for at vise synlig involvering i sikkerhedsmæssige forhold og øge bevidstheden om sikkerhed overalt i Vestas.

Uddannelsesprogrammet blev indledt i 2007 og afsluttet for salgs- og serviceenhederne i 2008, hvor alle ledere i salgs- og serviceenhederne fulgte uddannelsesprogrammet. I alt 1.182 medarbejdere har gennemført programmet. Uddannelsesprogrammet fortsætter i produktionsenhederne og i Vestas Technology R&D, hvor det afsluttes i 2009. Herudover er uddannelsesprogrammet nu obligatorisk for alle nye ledere i Vestas. Som støtte er iværksat et sikkerheds-coachingprogram, der skal medvirke til fokus, viden og opfyldelse af de mål for sikkerhed, der sættes for hvert enkelt lokation.

I 2007 indførte bestyrelsen en global bonusordning for Vestas. For at understrege, hvor højt sikkerhed prioriteres, og for at fremme en god sikkerhedskultur blandt alle medarbejderne, er forbedringer af ulykkesfrekvensen et af kriterierne for hovedparten af medarbejderne i den globale bonusordning.

I 2008 er der introduceret interne sikkerhedsprincipper for at synliggøre Vestas' fokus på sikkerhed:

• • Alle arbejdsulykker kan forhindres.
• • Alle risici kan styres.
• • Ledelsen har ansvaret for sikkerheden.
• • Mennesker er den vigtigste del af et sikkerhedstiltag.
• • Det er et krav for beskæftigelse hos Vestas, at man arbejder sikkert.

Vestas registrerer arbejdsulykker, nærved-uheld og miljøuheld i en global database, der skal sikre, at der foretages forbedringer og handles præventivt ved udviklingen af nye vindmøller, nye produktionsprocesser, eller når sikkerheden skal forbedres på møllesites.

Alle Vestas-enheder med undtagelse af støberierne i Magdeburg (Tyskland) samt i Guldsmedshyttan og Lidköping (Sverige) er i 2008 blevet certificeret efter OHSAS 18001. Vestas har arbejdet systematisk med at forbedre arbejdsmiljøforholdene >>

igennem de seneste ti år. Nye enheder vil være klar til certificering inden for seks måneder efter opstart. >>

Must-Win-Battles

Vestas igangsatte i 2008 12 strategiske forandringstiltag under overskriften Must-Win-Battles med det formål at forbedre Vestas' konkurrenceevne. De enkelte Must-Win-Battles har blandt andet været rettet mod optimering af produktkvalitet og driftsikkerhed, omkostningsreduktion samt forbedret samarbejde med kunder og leverandører. De 12 Must-Win-Battles er med til at sikre en forbedret indtjening i 2009. Tiltagene og de klare forbedringer viser, at der fortsat er et betydeligt potentiale for optimering af forretningen, og at en fokuseret indsats kan indfri dette. Derfor fastholdes og forankres initiativerne permanent i organisationen i den nyoprettede koncernstabsfunktion Vestas Excellence.

Kundedialog

Vestas' kunders tilfredshed med de produkter og den service, Vestas tilbyder, afgør Vestas' succes på kort og lang sigt. En klar forbedring af det helt uacceptable niveau fra de seneste års undersøgelser af kundeloyaliteten har derfor meget høj prioritet i hele Vestas. En række af Vestas' Must-Win-Battles havde således i 2008 som sigte at understøtte et forbedret samarbejde med kunderne i forbindelse med salg, projektinstallation og service samt at øge møllernes oppetid. Den løbende kommunikation og dialog med kunderne skal også forbedres markant.

Den seneste kundeloyalitetsanalyse blev gennemført i januar 2009. I alt 515 svarpersoner, fordelt på 381 kunder deltog i undersøgelsen. Det samlede loyalitetsindeks var på 52; en forbedring fra 46 i den foregående undersøgelse, men stadig utilfredsstillende og under Vestas' egen målsætning for året på 60.

Målsætningen for undersøgelsen, der gennemføres i 2010, er et loyalitetsindeks på 65.

Kundeloyalitetsindekset indgår i beregningen af Vestas' globale bonusprogram.

Leverandører

Vestas' leverandører skal være i stand til at levere komponenter rettidigt, i den rette kvalitet og til en konkurrencedygtig pris og dermed medvirke til at reducere Cost of Energy.

Six Sigma-systemet, der via systematisk dataindsamling og -behandling minimerer variation i produktionsprocesser og dermed antallet af fejl i det færdige produkt, er det centrale værktøj i Vestas' arbejde med kvalitetsforbedringer. Gennem "Supplier Quality", et af de 12 Must-Win-Battles, blev systemet i 2008 udrullet til Vestas' egne produktionsenheder og leverandørerne. Vestas samarbejder tæt med den enkelte leverandør for at sikre, at Sigma-principperne implementeres korrekt. Hos leverandøren identificeres de målbare centrale specifikationer og processer, der er afgørende for produktets pålidelighed, produktivitet og ydelse. Disse parametre overvåges løbende og registreres på månedlige scorecards, hvilket sikrer, at forbedringsinitiativer hurtigt kan igangsættes. Vestas har egne folk på mange leverandørers fabrikker for dermed tidligt og omkostningseffektivt at kunne justere produktionsprocesserne.

Målsætningen ultimo 2008 var 4 Sigma for nøgleleverandører, inklusive Vestas' egne fabrikker. Denne målsætning blev nået for hovedparten af Vestas' fabrikker og de vigtigste leverandører. 4 Sigma er en forudsætning for at øge EBIT-marginen betydeligt efter 2009. Endemålet er 6 Sigma.

I 2008 blev der under et af de 12 Must-Win-Battles, "Sourcing Excellence", igangsat en række initiativer, der styrker og professionaliserer samarbejdet med den enkelte leverandør. Vestas implementerede en fælles sourcingstrategi for Vestas' fire produktionsforretningsenheder, så de i fællesskab kan sikre, at væksten ikke fremover bremses af flaskehalse i supply chain. Vestas opfordrer sine mange europæiske leverandører til at etablere sig i USA og ikke mindst i Kina, hvor en lokal leverandørbase er under hurtig opbygning.

Effektivisering

Højere produktivitet og bedre ressourceudnyttelse på alle Vestas' fabrikker skal styrke Vestas' konkurrenceevne. "Production Excellence", endnu et af Vestas' Must-Win-Battles, er målrettet forbedring af produktiviteten ved at identificere og eliminere spild i form af defekter og spildtid. Hermed øges outputtet pr. medarbejder og pr. fabrik, så indtjeningen forbedres, og prisen på ny kapacitet og Cost of Energy falder. Oprettelsen af en central funktion med ansvar for produktivitetsforbedringer i alle produktionsenheder har forbedret mulighederne for videndeling og udbredelse af best practise.

De nye arbejdsmetoder, der blandt andet bygger på Vestas' tidligere erfaringer med Lean og Six Sigma, er i 2008 udrullet til en række af Vestas' fabrikker. En høj grad af medarbejderindflydelse er afgørende for at opnå de ønskede fremskridt. Derfor er uddannelse og træning af såvel medarbejdere som ledere på fabrikkerne et vigtigt indsatsområde. I alt gennemgik flere end 2.500 medarbejdere et træningsforløb i de nye arbejdsmetoder i 2008.

Initiativerne resulterede i betydelige, lokale forbedringer; blandt andet er den ugentlige produktion på en af de vingefabrikker, der nu arbejder efter principperne i "Production Excellence", øget med 45 pct. siden primo 2008 med det samme antal medarbejdere. De nye metoder udrulles til alle eksisterende fabrikker i Vestas i løbet af 2009. På alle fremtidige fabrikker vil arbejdet blive tilrettelagt efter de nye principper fra produktionsstart.

De betydelige lokale forbedringer i 2008 understreger, at der fortsat er et meget stort uudnyttet potentiale for øget produktivitet på Vestas' eksisterende fabrikker. De administrative funktioner rummer også et rationaliseringspotentiale.

Service

Maksimal oppetid på Vestas' møller og forbedret udnyttelse af ressourcerne i Vestas' voksende serviceorganisation er en forudsætning for en lønsom serviceforretning og tilfredse kunder. To af Vestas' Must-Win-Battles, "Service Excellence" og "Mean Time Between Inspections" var i 2008 målrettet optimering af serviceorganisationens arbejde og møllernes daglige drift. Der er som følge heraf opnået massive forbedringer i 2008. Således er den gennemsnitlige tid mellem servicebesøgene i den enkelte mølle fordoblet i 2008, hvorfor montørerne nu kan servicere dobbelt så mange møller.

Fremskridtene understøttes af Vestas' online-overvågning af flere end 11.500 møller eller knap 20.000 MW, hvilket muliggør forebyggende udskiftninger og reparationer. Resultatet er forbedret drift, mere oppetid og øget produktion og dermed en styrket indtjening for Vestas' kunder. Analyser af data fra møllerne, der samlet udgør verdens største vindmøllepark, leverer samtidig input til designforbedringer af eksisterende teknologi, der afhængig af indgåede serviceaftaler implementeres i forbindelse med opgraderinger af installerede møller, hvis produktionen herved øges. Alle Vestas-møller, der afskibes i dag, indgår i puljen af møller, der overvåges.

I 2008 indførtes "Vestas Site Management Model", der giver den lokale serviceorganisation forbedret mulighed for at planlægge servicebesøg i den enkelte mølle, sikre at de nødvendige ressourcer er til rådighed på møllesiten og for at samle flere opgaver til ét servicebesøg.

Desuden er der i 2008 indført en ny, enklere struktur for Vestas' serviceprodukter. Initiativet sikrer, at Vestas nu globalt tilbyder ensartede serviceprodukter på tværs af grænser og forretningsenheder.

Endelig er en ny koncernforretningsenhed, Vestas Spare Parts & Repair, etableret pr. 1. januar 2009. Enheden har det globale ansvar for forsyning af reservedele og reparation af komponenter. Den nye struktur understøtter alle Vestas' operationelle serviceenheder og forventes at kunne bidrage til yderligere driftsoptimeringer og forbedringer af kundetilfredsheden.

Udjævning af afskibning og omsætning

Vestas arbejder på at sikre en mere ligelig fordeling af aktiviteterne over årets kvartaler, da den nuværende skæve fordeling resulterer i et uhensigtsmæssigt pres på organisationen i årets sidste måneder og begrænser lønsomheden. Det er ikke længere kundehensyn, der gør, at andet halvår er mere hektisk end første halvår. I takt med at supply chain styrkes, vil aktiviteterne udjævnes, og lønsomheden øges.

Implementering af SAP

Vestas igangsatte i 2006 et omfattende forandringsprojekt, der omfatter Vestas' salgs- og serviceenheder og koncernstabsfunktioner. Projektet integrerer en række systemer i ét Enterprise Resource Planning-system, SAP, og er ved udgangen af 2008 implementeret i fem forretningsenheder og Vestas Wind Systems A/S; i alt i 16 lande. Systemet, der vil være fuldt implementeret i 2009, vil skabe ensartethed i forretningsprocesserne og dermed forbedre beslutningsgrundlaget i Vestas. Det fælles system vil medføre besparelser ved forbedret styring af ressourcer og aktiviteter.

Group Government Relations

Group Government Relations varetager dialogen med politikere, embedsmænd, interesseorganisationer og NGO'er i hele verden og leverer rådgivning og information om vindkraft og dens potentiale på konkrete markeder, herunder ikke mindst de nødvendige regulatoriske rammer. Funktionen er i 2008 styrket, blandt andet ved en udvidelse af afdelingen i USA samt etablering af satellitafdelinger i Australien og Kina for dermed at intensivere kontakten til det lokale politiske miljø. I 2009 forventes der ligeledes oprettet afdelinger i Spanien og Indien.

Vestas arbejdede i 2008 på at sikre de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for vindkraft, blandt andet forlængelsen af PTC-ordningen i USA samt det netop vedtagne EU-direktiv for vedvarende energi.

Vestas' centrale position i udviklingen af moderne energi understregedes i 2008 af en række møder med og besøg af regeringsledere og ministre fra blandt andet Kina, Brasilien, Mexico, Indien, Rusland, Frankrig, Australien og USA. Vestas deltog på såvel det republikanske som det demokratiske partikonvent i den amerikanske valgkamp og indgik i dialog med begge partier om vindkraftens rolle i fremtidens energiforsyning i USA.

Endelig blev Vestas i 2008 optaget i en række indflydelsesrige internationale organisationer som World Economic Forum, World Business Council for Sustainable Development og det internationale energirådgiverpanel under Singapores Handels- og Industriministerium.

Forretningsudvikling Medarbejderudvikling og rekruttering

Den forventede markante vækst i forretningsomfang i de kommende år stiller krav om et højt professionelt niveau i arbejdet med at rekruttere, fastholde og udvikle medarbejdere, som kan matche de stadigt større krav, der stilles til Vestas.

Vestas ansætter ud fra princippet "Mennesker før megawatt". Det betyder, at nye medarbejdere ansættes, før forretningsomfanget øges. Denne strategi skal sikre en fejlfri eksekvering og en stadig mere effektiv udnyttelse af alle Vestas' faciliteter. Ved årets udgang beskæftigede Vestas i alt 20.829 medarbejdere, en stigning på 5.524 i forhold til ultimo 2007. Fremover vil medarbejderantallet stige langsommere end forretningsvolumen på grund af produktivitetsforbedringer, stordriftsfordele og møllernes forbedrede drift med mere oppetid.

Antal Vestas-medarbejdere pr. 31. december 2008

		Nord- og
		Syd	Asien/
	Europa	amerika	Oceanien	Total
Produktionsenheder	9.083	411	1.672	11.166
Salgsenheder	4.157	1.463	1.523	7.143
Udvikling	1.092	17	236	1.345
Øvrige	1.175	0	0	1.175
Total	15.507	1.891	3.431	20.829

Vestas indførte i 2008 fælles, globale People & Culture-processer. Denne standardisering medvirker til at sikre et ensartet, højt professionelt niveau i arbejdet med forecasting, employer branding, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Et nyt koncept for dialog mellem leder og medarbejder, Performance & Development Dialogue, er i 2008 implementeret i hele Vestas. Dialogen skal styrke den enkelte medarbejders faglige udvikling og sikre en klar forståelse for medarbejderens bidrag til Vestas' overordnede mål.

Støtte til og udvikling af nuværende og fremtidige ledere er et vigtigt indsatsområde. Derfor etablerede Vestas i 2008 en række processer, der sikrer en grundig og ensartet vurdering af de interne kandidater og samtidig skaber en intern "pipeline" af fremtidige ledere til de kommende års vækst.

Vestas vil være en attraktiv arbejdsplads og gennemførte i november 2008 den årlige undersøgelse af medarbejdertilfredsheden blandt alle medarbejdere. 15.659 medarbejdere deltog i undersøgelsen, svarende til 86 pct. af Vestas' medarbejdere, og resultaterne viste en generel fremgang i medarbejdertilfredsheden i forhold til undersøgelsen i 2007. I 2009 igangsættes handlingsplaner i hele Vestas på lokale indsatsområder.

Hovedparten af Vestas' medarbejdere har været omfattet af et globalt bonusprogram fra den 1. januar 2008. Bonusprogrammet >>

bygger på en lang række mål; 70 pct. afhænger af Vestas' udmeldte mål for EBIT-margin, nettoarbejdskapital, kundeloyalitet og markedsandel. Sidstnævnte afløses fra 2009 af omsætning. De resterende 30 pct. afhænger af resultaterne i den enkelte medarbejders forretningsenhed, og fra 2009 indgår resultater for de enkelte fabrikker og salgsenheder også i beregningen. Parametrene er bl.a. produktionsstabilitet, ordreindgang, omkostningsudvikling, Cost of Energy og ulykkesfrekvens. Programmet bidrager til at styrke Vestas' resultatorienterede virksomhedskultur. For 2009 kan maks. udbetales EUR 134 mio. Bonusberegningen tager udgangspunkt i national lovgivning og er genstand for lokal tilpasning. >>

Organisationsændringer

Ensartethed og klar ansvarsfordeling i hele organisationen er forudsætninger for, at den planlagte vækst kan realiseres effektivt uden at øge omkostningerne tilsvarende. På den baggrund gennemføres en række ændringer, som vil medføre identisk opbygning af henholdsvis salgs- og produktionsforretningsenhederne.

Kina, der har et stort vækstpotentiale, og som i 2008 var Vestas' tredjestørste marked, er pr. 1. januar 2009 udskilt som en selvstændig salgsforretningsenhed fra Vestas Asia Pacific, som samtidig overtager ansvaret for det sydkoreanske marked. Vestas har herefter syv salgsforretningsenheder, fire produktionsforretningsenheder og tre koncernforretningsenheder, herunder den nye Vestas Spare Parts & Repair, der understøtter den øgede fokus på serviceforretningen. Presidents i de nye forretningsenheder er medlemmer af Vestas-regeringen.

Desuden samles en række tværgående funktioner i koncernstabsfunktionen Vestas Excellence. Funktionen bygger videre på initiativerne igangsat med de 12 Must-Win-Battles og skal gennemføre lignende initiativer i fremtiden. Vestas Excellence skal således medvirke til at sikre, at Vestas' kvalitet, produktivitet og lønsomhed øges trods den høje vækst i forretningsvolumen, omsætning og medarbejderantal. Nedbrydning af silotænkning og optimeret tværorganisatorisk samarbejde vil øge indtjeningen.

Endelig skærper Vestas det daglige kundefokus ved etablering af et Customer Advisory Board med repræsentanter fra salgs- og produktionsforretningsenhederne, Vestas Technology R&D og direktionen. Et tilsvarende Cost of Energy Board skal understøtte den teknologiske prioritering og udvikling og sikre den laveste Cost of Energy. De to udvalg vil udgøre det daglige omdrejningspunkt for Vestas' udvikling.

De organisatoriske tiltag, der strømliner Vestas til vækst, skal være endeligt gennemført senest ved udgangen af 2009, så Vestas kan mangedoble omsætningen i årene frem til 2020.

Videnressourcer

Det er afgørende for Vestas at kunne identificere, formalisere og udvikle videnressourcerne overalt i virksomheden, herunder viden om kunder, teknologi og medarbejdernes kompetencer.

I 2008 er indsatsen intensiveret for at analysere, optimere og implementere ensartede, globale forretningsprocesser. En fælles strategi for forretningsprocesser forbedrer grundlaget for at afstemme forretningsprocesser med Vestas' overordnede strategi. En fælles procesorganisation og -kultur minimerer silotænkning og sikrer en bedre udnyttelse af Vestas' samlede videnressourcer.

Eksternt har Vestas i de seneste år intensiveret samarbejdet med en række uddannelsesinstitutioner i hele verden og har således i dag tæt kontakt til førende institutioner inden for forskning og

udvikling, der direkte og indirekte har indflydelse på udviklingen af vindkraft i fremtiden.

Kvalitetsledelse

For at sikre at Vestas' produkter og processer altid lever op til definerede kvalitetsstandarder, gennemføres en grundig og ensartet kvalitetskontrol i udviklings-, produktions-, installationsog serviceprocesserne. Vestas' kvalitetsorganisation varetager vedligehold og udbygning af et kvalitetssystem, der sikrer, at produkter, der ikke lever op til gældende kvalitetskrav, identificeres, eventuelle fejl rettes, og forebyggende tiltag initieres. Systemet sikrer desuden, at opdateret dokumentation af processer er tilgængelig.

Sikkerhed har førsteprioritet hos Vestas, og derfor vurderes de interne standarder for produktsikkerhed løbende, så Vestas udvikler produkter, der minimerer risikoen for ulykker i forbindelse med produktion, transport, installation, service og nedtagning.

For at sikre at alle dele af organisationen lever op til kvalitetskravene, gennemføres interne audits. Alle lokationer auditeres mindst hvert tredje år.

Patentering

Vestas øgede også i 2008 sine investeringer på udviklingsområdet betydeligt og styrkede bestræbelserne på at beskytte de mange teknologier og nyudviklinger, der sker i Vestas. Dette udmøntede sig i, at Vestas i 2008 øgede sin patenteringsaktivitet i forhold til de foregående år. Således har Vestas siden 2005 tidoblet antallet af årlige patentansøgninger til 153 i 2008. Det høje patenteringsniveau forventes at fortsætte i de kommende år. Patenterne sikrer den driftsmæssige frihed og mulighederne for forretningsudvikling på lang sigt i et højteknologisk kapløb.

I november 2008 meddelte Vestas, at selvom Vestas har haft succes med at anfægte gyldigheden af Enercon GmbH, hr. Aloys Wobbens patenter, var der indgået en aftale med Enercon GmbH, hr. Aloys Wobben blandt andet med det formål at få en afslutning på alle nuværende juridiske stridigheder over hele verden. Aftalen indebærer således blandt andet, at sagerne i Storbritannien, Holland, Irland og Canada, hvor hr. Aloys Wobben har påstået, at Vestas' teknologi krænker visse af hans nettilslutningspatenter, er blevet trukket tilbage med den retsvirkning, at afgørelserne i disse sager vil stå ved magt.

Udviklingsfaciliteter

Vestas foretager som teknologivirksomhed store investeringer i faciliteter og medarbejdere, der kan sikre, at møllernes driftsikkerhed og effektivitet stiger, og påvirkningen af miljøet mindskes. Vestas beskæftigede ved udgangen af 2008 1.345 medarbejdere inden for udvikling af højteknologiske vindkraftværker. Det er en stigning i antallet af medarbejdere på 58 pct. siden udgangen af 2007.

Vestas udvider løbende sin tilstedeværelse globalt for at sikre adgang til højt specialiseret arbejdskraft. I tredje kvartal 2008 tog Vestas industriens største udviklingscenter i brug. Centret, der er beliggende i Århus, samler en række test- og udviklingsfaciliteter i et unikt innovationsmiljø, der giver optimale muligheder for integreret produktudvikling og tværfagligt samarbejde med kunder og leverandører. Efter en udvidelse af faciliteterne vil flere end 900 personer være beskæftiget i centret i 2010.

I november 2008 indviede Vestas officielt sit udviklingscenter i Singapore. Centret vil fortsat vokse og forventes at beskæftige 150 ingeniører ved udgangen af 2009. I 2012 vil staben være

fordoblet til over 300 ingeniører. Desuden er udviklingskontoret i Chennai (Indien) i 2008 udvidet fra 19 medarbejdere primo 2008 til 125 ved årets udgang.

Vestas meddelte i 2008, at yderligere to udviklingscentre etableres i henholdsvis England og USA. På Isle of Wight (England) opføres et nyt vingeteknologicenter i forbindelse med den eksisterende vingefabrik. Centret vil beskæftige sig med vingedesign og vil have faciliteter til test af verdens længste vindmøllevinger. Centret forventes færdigetableret i andet kvartal 2010. I begyndelsen af 2009 etablerede Vestas et udviklingscenter i Houston, Texas (USA), og centret forventes fuldt funktionsdygtigt i 2010. Placeringen i Houston, der er USA's energihovedstad, giver Vestas adgang til højt kvalificeret arbejdskraft i et internationalt energimiljø.

I december 2008 offentliggjorde Vestas, at et nyt udviklingskontor etableres i Boston, Massachusetts (USA). Her overtages de centrale medarbejdere fra ePower LLC, en lokal virksomhed med tre årtiers erfaring med motor- og generatorteknologi.

Endelig vil Vestas' nye faciliteter i Brighton, Colorado (USA) også huse medarbejdere fra Vestas Technology R&D.

Teknologisk lederskab er en forudsætning for at fastholde positionen som No. 1 in Modern Energy, der altid skal kunne tilbyde sine kunder den laveste Cost of Energy og den største Business Case Certainty. Vestas vil investere de fornødne ressourcer i at forblive No. 1 in Modern Energy.

Nye produktionsanlæg

I 2010 vil Vestas sammen med sine leverandører kunne producere, afskibe og installere 10.000 MW. Det betyder, at Vestas i 2008–2010 udbygger sin kapacitet med samme antal MW som i de foregående mere end 20 år. Vestas havde ved udgangen af 2008 fabrikker under opførelse i USA, Kina og Spanien.

I forbindelse med præsentationen af resultatet for første kvartal 2008 annoncerede Vestas, at en ny fabrik etableres i Hohhot i Indre Mongoliet (Kina). Fabrikken skal producere kW-møller til det kinesiske marked og vil levere sine første møller i andet kvartal 2009. Vestas opfører desuden et støberi i Xuzhou i Jiangsu-provinsen (Kina). Støberiet forventes fuldt indkørt i foråret 2010.

Vestas meddelte samtidig, at verdens største tårnfabrik etableres i Pueblo, Colorado (USA). Fabrikken vil i 2010 have en forarbejdningskapacitet på 200.000 tons stål, svarende til ca. 900 tårne.

Ved præsentationen af delårsrapporten for andet kvartal 2008 meddelte Vestas, at en ny vingefabrik opføres ved Brighton, Colorado (USA). Fabrikken, der forventes at producere vinger fra første halvår 2010, vil medvirke til mere end en fordobling af Vestas' produktion af vinger i USA til 4.000 om året. Endvidere annonceredes det, at der ligeledes i Brighton, Colorado, etableres en nacellemontagefabrik med en årskapacitet på 1.400 naceller. Samtidig meddeltes det, at generator- og maskinfabrikfaciliteterne i Tianjin (Kina) samt nacellemontagefabrikken i León (Spanien) udvides.

De samlede investeringer i organisk vækst inklusive udviklingsfaciliteter udgør i alt EUR 2,5 mia. for perioden 2005–2009. Det langsigtede mål er, at USA forsynes fra USA, Europa fra Europa og Asien fra Asien.

Code of Conduct

Vestas agerer som en international virksomhed på tværs af kulturelle, politiske og religiøse grænser og ønsker i alle sammenhænge at være en troværdig samarbejdspartner, der handler på en etisk og socialt forsvarlig måde. Vestas ønsker alle steder i verden ikke alene at leve op til den lokale lovgivning, men også til Vestas' egne standarder inden for sikkerhed, miljø, etik og social ansvarlighed. Denne holdning betyder, at Vestas i en række lande stiller højere krav, end lokal lovgivning foreskriver.

Vestas' politikker for en række områder er sammenfattet og ensrettet i en Code of Conduct. En del af politikkerne bygger videre på allerede eksisterende Vestas-standarder. Vestas tolererer ikke diskrimination og ansætter og forfremmer udelukkende sine medarbejdere baseret på kompetencer og kvalifikationer, uden skelen til nationalitet, køn, race, trosretning eller politisk overbevisning. En række initiativer understøtter implementeringen af og forståelsen for politikkerne, herunder e-learning og anden uddannelse.

Desuden søger Vestas gennem samarbejde med forretningspartnere at udbrede kendskabet til og forståelsen for Vestas' normer, så forholdene i hele værdikæden kan forbedres i relation til bestikkelse og korruption, sikkerhed, miljø, menneskerettigheder, sundhed på arbejdsmarkedet og forretningsetik.

Vestas etablerede i 2007 en whistleblower-funktion, der skal sikre, at information ikke bliver undertrykt eller skjult ved at give medarbejdere, leverandører og andre interessenter let adgang til at rapportere eventuelle pligtforsømmelser, ulovligheder eller forhold, der strider mod Vestas' politikker og retningslinjer.

Vestas' standarder og mål bygger på anerkendte rammeaftaler, der er etableret af internationale organisationer som FN, ILO og OECD.

Vestas årsrapport 2008 021

Produktionsanlæg i Skotland >>

Da Vestas' tårnfabrik i Campbeltown (Skotland) oprindeligt ikke blev dimensioneret til produktion af de produkter, som i stigende grad efterspørges på vindmøllemarkedet, afdækkede Vestas i 2008 muligheden for at overføre faciliteterne til tredjepart. Vestas forventer dette gennemført i første kvartal 2009.

Flytning af hovedkontor

Vestas annoncerede i oktober 2008, at hovedkontoret flyttes fra Randers til Århus senest i 2011. Vestas vurderer, at Århus kan tilbyde de faciliteter, der skal til for at tiltrække og fastholde de rette danske og udenlandske medarbejdere. Det nye hovedkontor vil blive opført ved siden af Vestas Technology R&D's nye udviklingscenter. Faciliteterne i Randers vil fortsat blive anvendt af Vestas Offshore, Vestas People & Culture og den globale it-funktion.

Miljø

Ved produktion af elektricitet fra vind udledes der hverken CO2, NOx eller SOx eller forbruges vand. No. 1 in Modern Energy's produktion af vindmøller skal være så grøn som mulig, da et reduceret forbrug af jordens knappe ressourcer vil styrke Vestas' konkurrenceevne.

En V90-3,0 MW onshore-vindmølle vil i løbet af 20 års drift spare miljøet for ca. 124.500 tons CO2, set i forhold til gennemsnitlig elektricitetsproduktion i verden. Det svarer til den mængde CO2, som 11.400 personer i den industrialiserede verden i gennemsnit udleder på et år.1) En Vestas-mølle er energineutral efter ca. syv måneder og genererer 30–35 gange så meget energi i løbet af 20 års drift, som der forbruges til produktion, transport, installation, service, nedtagning og bortskaffelse af møllen.

Det energiforbrug, som Vestas selv kontrollerer, udgør ca. 12 pct. af den samlede CO2-udledning til mølleproduktion, transport, installation, nedtagning og bortskaffelse. Den mest energitunge del af en vindmølles levetid involverer udvinding og forarbejdning af metal, som udgør ca. 50 pct. af det samlede energiforbrug. Den mest effektive måde at nedbringe forbruget af energi og råvarer på er således at øge vindmøllens kapacitet i forhold til råvareforbruget. Desto flere MWh, der produceres pr. kg mølle, desto mindre bliver påvirkningen af miljøet, klimaet, jordens ressourcer og Vestas' omgivelser.

I dag kan 80 pct. af en V90-3,0 MW-vindmølle genanvendes. De dele af vindmøllen, der ikke altid kan genanvendes, omfatter blandt andet glasfiber, elektroniske komponenter og plastdele. Andre miljøpåvirkninger omfatter det visuelle indtryk af vindmøller i naturen samt påvirkning af dyr og planteliv. Disse påvirkninger kan reduceres væsentligt ved omhyggelig placering af vindmøllerne.

Som verdens førende producent af vindmøller ønsker Vestas at minimere den negative påvirkning af miljøet ved egne aktiviteter, og indførelsen af miljøledelse ses som et vigtigt værktøj i den

forbindelse. Vestas opnåede den første ISO 14001 certificering i 2000, og i 2008 blev alle Vestas-enheder certificeret efter samme standard. Nye enheder vil blive certificeret inden for seks måneder efter opstart.

I 2008 besluttede Vestas at intensivere miljøindsatsen. For at reducere CO2-udledningen er der indført en ny bilpolitik, og en ny byggepolitik vil blive indført. Desuden er der indført en grøn elektricitetspolitik, der foreskriver, at al indkøbt elektricitet fremover skal være fra vedvarende energikilder, i det omfang disse er tilgængelige.

I 2010 skal disse initiativer have ført til en stigning i andelen af vedvarende energi til 50 pct. og en stigning i andelen af vedvarende elektricitet til mere end 90 pct. I 2008 var andelen af vedvarende energi på 38 pct., mens andelen af vedvarende elektricitet udgjorde 68 pct.

En stor del af Vestas' energiforbrug stammer fra bygninger, herunder disses opvarmning og nedkøling. Den grønne byggepolitik fastsætter krav om brug af specifikke energibesparende teknologier såsom byggeisolering og systemer til at styre opvarmning, afkøling, belysning mv. Desuden definerer politikken krav til brugen af specielle vedvarende energikilder såsom solenergienheder, jordvarme, biomasse-opvarmning mv. I alt forventes merinvesteringen i grønne teknologier i Vestas' bygninger på kort sigt at øge investeringen med omkring 5–10 pct., men det lavere energi- og vandforbrug vil på længere sigt spare Vestas for betydelige omkostninger.

Den grønne bilpolitik foreskriver, at alle nye biler, som Vestas køber eller leaser, skal være miljøvenlige. Dieselbiler med partikelfiltre er i øjeblikket det umiddelbare valg. Sammenlignet med en tilsvarende benzinbil udleder en dieselbil væsentligt mindre CO2.

Vestas understøtter desuden udviklingen af andre teknologier, som kan bidrage til at udnytte moderne energis potentiale, herunder brintteknologi, som giver mulighed for at opbevare overskydende produktion af elektricitet fra vindmøller.

Risikostyring

Vestas fortsatte i 2008 forbedringen af risikostyringen inden for de kritiske forretningsprocesser. Intern rapportering af de væsentligste identificerede risici er en del af Vestas' ledelsesinformation og indgår i den løbende rapportering til Vestasregeringen.

Vestas' Group Finance & Operations-afdeling yder support til alle Vestas' enheder og arbejder proaktivt med at forankre risikoledelse i hele organisationen, herunder sikre systematisk identifikation og håndtering af alle relevante risici.

I 2008 er etableret et program målrettet reduktion af risici i relation til den operationelle drift i produktionsenhederne. Endvidere er etableret et globalt forsikringsprogram, der foruden de lovpligtige forsikringer omfatter forsikringer, som ud fra et forretningsmæssigt synspunkt vurderes som hensigtsmæssige. Forholdsreglerne har resulteret i mærkbare forbedringer i virksomheden og risikostyringsprocessen som helhed. Tiltagene vil nedbringe Vestas' forsikringspræmier.

Leverandørrisici

Vestas har på baggrund af tidligere samarbejdsproblemer med flere leverandører lagt stor vægt på strømlining og forbedring af forholdet til sine leverandører. Mange igangsatte initiativer begynder nu at vise resultater.

80%af en V90-3,0 MW-vindmølle kan genanvendes

Den forventede vækst i de kommende mange år sætter uændret supply chain under pres. Vestas forsøger at reducere denne risiko ved at indgå langsigtede rammeaftaler og opdyrke nye samarbejdspartnere, der har de fornødne tekniske kompetencer og ambitioner. Desuden indgår Vestas i tætte partnerskaber, der betyder, at leverandørerne i stigende grad indgår i udviklingsarbejdet, ligesom Vestas altid skal have mindst to leverandører af alle komponenter. Dette gælder i dag for alle vigtige komponenter med undtagelse af V90-3,0 MW-gearkassen.

Det stadig tættere samarbejde med selskabets leverandører muliggør en løbende opfølgning på disses finansielle situation. Indtil dato er der ikke konstateret problemer afledt af finanskrisen, der gør, at leverandørerne ikke kan opfylde deres forpligtelser over for Vestas.

Vestas har i dag en række samarbejdsaftaler, der kan bringes til ophør, i tilfælde af at ejerforholdene og kontrollen med selskabet ændrer sig.

Produktrisici

Manglende driftssikkerhed i flere af Vestas' produkter har tidligere medført store garantihensættelser, og Vestas har i de seneste år investeret mange kræfter i at forbedre produkterne og øge deres driftssikkerhed. Arbejdet hermed omfatter design, produktion, opstilling og løbende vedligeholdelse.

Målet med disse initiativer er at reducere Vestas' garantiomkostninger, sikre kundernes afkast, styrke produkternes konkurrenceevne og forbedre leverandørernes indtjening.

I første kvartal 2007 indstillede Vestas midlertidigt salget af V90-3,0 MW offshore-møllen på grund af gearkasseproblemer. Den 1. maj 2008 blev møllen igen frigivet til salg efter gennemtestning af de nye løsninger.

Salgsrisici

I alle vindkraftprojekter med en værdi på EUR 15 mio. og derover gennemgås kontraktvilkår, herunder priser, leveringer, logistik og garantier af Vestas' Contract Review Board, hvor direktionen er repræsenteret. I tæt samarbejde med Vestas' salgsenheder har Contract Review Board siden foråret 2005 sikret vilkår, hvor der er en tilfredsstillende balance mellem risici og pris.

Som en konsekvens af Vestas' ændrede risikoprofil er supply-only ordrernes andel af omsætningen steget i de senere år. Supply only-ordrernes andel forventes fortsat at stige i 2009. I henhold til disse ordrer er Vestas kun ansvarlig for at levere møllerne, ikke for opstilling, fundamenter og øvrig infrastruktur, som kan være forbundet med store, ukendte risici. Det understreges, at Vestas ikke har præference for supply only-ordrer, men blot ønsker en tilfredsstillende balance mellem risici og pris.

Det er Vestas' strategi at opbygge tætte kundeforhold gennem et højt innovations- og serviceniveau. Vestas ønsker ikke at være afhængig af enkelte kunder eller markeder, selvom det på kort sigt ville kunne øge indtjeningen. Omsætningen i 2008 fordelte sig på 228 kunder. På lang sigt vil konsolideringen blandt Vestas' kunder med al sandsynlighed medføre, at spredningen mindskes.

Valutarisici

Vestas' aktiviteter indebærer valutarisici i forbindelse med køb og salg af varer og tjenester uden for eurozonen. Det er Vestas' politik at afdække kursrisikoen, når der indgås en forpligtende aftale i fremmed valuta. Det gælder dog kun nettoeksponeringen for hver enkelt valuta. Kursrisikoen bliver hovedsageligt afdækket >>

gennem valutaterminsforretninger. Kursregulering af investeringer i datterselskaber og associerede selskaber i udlandet bliver indregnet direkte i egenkapitalen. Det er Vestas' opfattelse, at en løbende kurssikring af disse langsigtede investeringer ikke er optimal set i forhold til de samlede risici og omkostninger. >>

Vestas' ekspansion i USA og Kina forøger omkostningerne uden for eurozonen. Kombineret med en højere grad af sourcing fra lande, hvis valuta ikke er knyttet til EUR, sikrer investeringerne i USA og Kina en bedre valutarisk balance mellem indtægter og udgifter og gør Vestas mindre følsom over for udsving i eksempelvis USD i forhold til EUR. I dag er hovedparten af Vestas' produktionsenheder og underleverandører placeret i eurozonen; ultimo 2008 var således 74 pct. af medarbejderne og 79 pct. af anlægsaktiverne placeret i eurozonen. Omsætningen uden for eurozonen udgjorde 40 pct. af den samlede omsætning i 2008, mod 42 pct. i 2007.

Renterisici

Vestas' primære renterisiko udgøres af udsving i renter, der kan påvirke gælds- og leasingforpligtelserne. Styringen af renterisikoen betyder, at løbetid og maksimal renterisiko af Vestas' nettogæld bliver overvåget. Vestas begrænser renterisikoen ved hjælp af finansielle sikringsinstrumenter. Den gennemsnitlige nettorentebærende position var i 2008 EUR 395 mio., mod EUR 179 mio. i 2007. Den nettorentebærende position var ultimo 2008 EUR 40 mio.

Skatterisici

Vestas har en aktiv, men ikke aggressiv skattepolitik. På basis af de brede internationale produktions- og salgsplatforme vedligeholder Vestas løbende et retvisende og veldokumenteret transfer pricing-system, som dokumenteres i defence-files jf. internationale regler, baseret på OECD's retningslinjer og lokal lovgivning. Transfer pricing vil dog altid kunne udfordres på grund af lokale myndigheders fortolkning af internationale retningslinjer.

Kreditrisici

Finanskrisen har skærpet Vestas' fokus på kundernes betalingsevne. Herudover er Vestas udsat for en kreditrisiko, når der leveres produkter til kunder i visse lande. Udviklingen i kundeporteføljen mod en større andel af større, internationale virksomheder vil mindske denne risiko. Tilgodehavender er typisk afdækket af betalingssikkerheder.

Brugen af finansielle instrumenter indebærer en risiko for, at modparten ved forfald ikke vil kunne honorere sine forpligtelser. Vestas minimerer denne risiko ved kun at bruge finansielle institutioner med en høj kreditværdighed. Bankerne skal have en langfristet kredit rating fra Standard & Poor's (A), Moody's (A2) eller Fitch (A). Endvidere har Vestas interne rammer for, hvor stort et indestående koncernen må have i én bank.

Vestas har til dato ikke oplevet, at finansielle samarbejdspartnere ikke har kunnet opfylde de indgåede kontrakter.

Likviditetsrisici

Vestas' Treasury-afdeling har til opgave at sikre, at der altid eksisterer et betydeligt likviditetsberedskab ved en kombination af likviditetsstyring og ikke-garanterede og garanterede kreditfaciliteter. Vestas styrer sin likviditetsrisiko gennem cash-poolsystemer i forskellige valutaer og med korte kassekreditfaciliteter en række finansielle institutioner. Vestas forventer at kunne finansiere sin organiske vækst ved pengestrømme fra driften.

024 Vestas årsrapport 2008

Råvarerisici

For at minimere den potentielle påvirkning og begrænse risici i forbindelse med udsving i prisen på blandt andet stål, kobber og kulfiber har Vestas indgået langsigtede aftaler med faste priser for en del af Vestas' behov. Hvor det er muligt, benytter Vestas desuden hedging, specifikt i forbindelse med indkøb af kobber og nikkel. Generelt søger Vestas imidlertid at indarbejde råvareprisudviklingen i sine salgskontrakter; den endelige projektpris afhænger typisk af udviklingen i en række vigtige parametre, herunder ikke mindst råvarepriser. I tilfælde af at en kunde vil have vished for den endelige vindmøllepris, afspejles dette i en merpris, der kompenserer Vestas for risikoen.

Vestas' finansielle udvikling Aktivitet

Vestas afskibede i 2008 vindkraftsystemer med en samlet kapacitet på 6.160 MW, en fremgang på 24 pct. i forhold til 2007. I alt afskibedes 3.250 møller, heraf 1.734 møller med en effekt på 2 MW eller derover. Årets ordreindgang blev 6.019 MW mod 5.613 MW i 2007. Offentliggjorte ordrer tegnede sig for 75 pct. af ordreindgangen i 2008.

Beholdningen af faste og ubetingede ordrer var ved udgangen af 2008 EUR 5,2 mia. (4.806 MW), en vækst på 8 pct. (9 pct. målt i MW) i forhold til udgangen af 2007.

Resultatopgørelse

Omsætning

Koncernens omsætning var i 2008 EUR 6.035 mio., en stigning på 24 pct. i forhold til 2007. Europa udgjorde 60 pct. af omsætningen, Nord- og Sydamerika 26 pct. og Asien/Oceanien 14 pct. Energiselskaber og elværkskunder tegnede sig for 45 pct. af omsætningen.

Omsætningsfordeling 2008 (mio. EUR)
Europa	3.607
Nord- og Sydamerika	1.565
Asien/Oceanien	863
Total	6.035
Asien / Oceanien 14%
Nord- og Sydamerika 26%	Europa 60%

Bruttoresultat

Bruttoresultatet beløb sig i 2008 til EUR 1.179 mio. mod EUR 825 mio. i 2007. Resultatet svarer til en bruttomargin på 19,5 pct. Bruttomarginen var 17,0 pct. i 2007; fremgangen skyldes bedre priser og betingelser samt en mere effektiv produktion.

Resultat af primær drift

Resultatet af primær drift, EBIT, blev et overskud på EUR 668 mio., svarende til en EBIT-margin på 11,1 pct. Resultatet af primær drift er en fremgang på EUR 225 mio. i forhold til 2007, hvor EBIT-marginen var 9,1 pct. I maj 2005 blev en EBIT-margin på mindst 10 pct. i 2008 sat som det vigtigste finansielle mål i The Will to Win-strategien. Målet om en nettoarbejdskapital på 20–25 pct. er også nået. Det oprindelige mål om en markedsandel på mindst 35 pct. i 2008 bliver ikke nået.

Finansielle poster og skat

Finansielle poster udgjorde i 2008 en indtægt på EUR 46 mio., en stigning på EUR 46 mio. i forhold til 2007.

Skat af årets resultat udgjorde EUR 203 mio., og den effek tive skattesats for Vestas blev 28 pct. Udskudte skatteaktiver udgjorde ved udgangen af 2008 EUR 63 mio. De nærmere skattemæssige forhold er beskrevet i noterne 10, 15 og 20 til koncernregnskabet.

Balancen

Langfristede aktiver

Vestas' langsigtede aktiver udgjorde ultimo 2008 EUR 1.763 mio., en stigning på EUR 450 mio. i forhold til udgangen af 2007. Stigningen skyldes investeringer i nye fabrikker og anlæg samt i immaterielle aktiver.

Varebeholdninger

Ultimo 2008 udgjorde varebeholdninger EUR 1.612 mio., en stigning på EUR 505 mio. i forhold til udgangen af 2007, der primært kan henføres til fastholdelse og udbygning af sikker hedslagre i Vestas' produktionsenheder. Lagrene skal forebygge forstyrrelser i produktionsflowet i tilfælde af uregelmæssige leverancer fra underleverandørerne. Behovet for sikkerhedslagre forventes at aftage som følge af den nuværende økonomiske situation.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg udgjorde ved udgangen af 2008 EUR 938 mio., en stigning på EUR 278 mio. i forhold til ultimo 2007.

Entreprisekontrakter

Betegnelsen entreprisekontrakter dækker projekter under instal lation, hvor det samlede projekt ikke er endelig overdraget til kun den. Ultimo 2008 udgjorde disse netto EUR (901) mio.

Hensatte forpligtelser

Vestas hensatte i 2008 EUR 240 mio. til garantier, hvilket svarer til 4,0 pct. af årsomsætningen. Niveauet er lavere end i 2007, hvor hensættelser svarede til 5,0 pct. af årsomsætningen. Vestas hensætter alle omkostninger i forbindelse med reparation af møl ler. En potentiel refusion fra underleverandører modregnes ikke, med mindre der foreligger en skriftlig aftale med leverandøren herom. Garantihensættelserne dækker eventuelle omkostninger til udbedring og andre omkostninger i forhold til specifikke aftaler.

Vestas' møllers driftsikkerhed og robusthed forbedres løbende som konsekvens af øgede investeringer i overvågning af eksi sterende møller samt udvikling og gennemgribende test af nye produkter. Denne udvikling vil på sigt reducere behovet for og forbruget af garantihensættelser markant. For 2009 forventes garantihensættelser at udgøre 3–4 pct. af omsætningen. Ultimo 2008 udgjorde de samlede garantihensættelser EUR 183 mio.

Egenkapitaludvikling

Vestas' egenkapital udgjorde ultimo 2008 EUR 1.955 mio. mod EUR 1.516 mio. ved udgangen af 2007.

Vestas har som langsigtet mål, at egenkapitalandelen skal være mindst 40 pct. Egenkapitalandelen var ultimo 2008 37 pct.

Pengestrømme og investeringer

I 2008 opnåede Vestas en positiv pengestrøm fra driften på EUR 277 mio. mod EUR 701 mio. i 2007.

MW leveret
	2008	2007
Europa
Spanien	650	551
Tyskland	449	419
Italien	376	378
Frankrig	253	139
Holland	242	156
Grækenland	152	56
Tyrkiet	150	41
Sverige	120	59
Storbritannien	82	114
Polen	48	39
Kroatien	42	0
Ungarn	37	2
Portugal	36	14
Danmark	22	8
Østrig	14	14
Belgien	10	0
Bulgarien	9	14
Irland	9	61
Tjekkiet	6	6
Litauen	0	16
Total Europa	2.707	2.087
Nord- og Sydamerika
USA	1.345	1.288
Canada	285	110
Brasilien	79	0
Uruguay	10	0
Chile	0	18
Total Nord- og Sydamerika	1.719	1.416
Asien/Oceanien
Kina	596	458
Indien	162	150
Australien	159	75
Japan	80	97
Taiwan	76	30
Sydkorea	73	38
Filippinerne	8	0
	0	151
New Zealand
Total Asien/ Oceanien	1.154	999

Pengestrømme før ændringer i arbejdskapitalen steg fra EUR 511 mio. i 2007 til EUR 644 mio. i 2008.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde EUR (680) mio. De største investeringer i 2008 var i nye produktionsanlæg.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgjorde EUR (91) mio.

Forventninger til 2009

Vestas' organisation og omkostningsbase er i dag gearet til et aktivitetsniveau, der er mere end 15 pct. højere end den forventede omsætning på EUR 7,2 mia., hvoraf serviceomsætningen udgør EUR 550 mio.

Vestas har ingen aktuelle planer om at reducere antallet af medarbejdere, da de langsigtede vækstforventninger for Vestas fortsat er gode. Da udnyttelsesgraden af organisationen i 2009 er lavere end oprindeligt planlagt, er mange nyansættelser indtil videre udskudt, men disse forventes genoptaget, så snart efterspørgslen tiltager.

EBIT-marginen ventes derfor kun at stige til 11–13 pct. i 2009. Serviceforretningen forventes at nå en EBIT-margin på 15 pct. Nettoarbejdskapitalen ventes ultimo 2009 at udgøre maksimalt 10 pct. af årsomsætningen. Aktivitet og omsætning forventes at fordele sig jævnere over året i 2009 end i 2008.

De samlede investeringer forventes at beløbe sig til EUR 1,2 mia., hvoraf EUR 1 mia. investeres i materielle aktiver; i al væsentlighed i de tidligere annoncerede fabrikker i USA, Spanien og Kina samt udviklingscentrene i Danmark og Storbritannien.

Ovenstående forventninger til investeringer er forudsat, at Vestas ser en bedring i ordreindgangen i tiden indtil rapporteringen for første kvartal 2009 den 28. april. Såfremt dette ikke sker, vil investeringsprogrammet blive justeret, ligesom det generelle omkostningsniveau vil blive yderligere reduceret.

Finansielle poster skønnes at blive EUR (20) mio. og skatteprocenten 28 pct. Garantihensættelserne forventes at udgøre 3–4 pct. af omsætningen i 2009, hvilket skyldes vindmøllernes forbedrede driftsikkerhed.

Antallet af udbydere og underleverandører, specielt fra Kina, stiger, hvilket fremover vil skærpe konkurrencen i alle dele af værdikæden.

De væsentligste risikofaktorer omfatter herudover yderligere garantihensættelser, transportomkostninger, forstyrrelser i både produktion og ved opstilling af møller samt potentielle patenttvister.

Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning Ordrer

Vestas har i 2009 offentliggjort større ordrer om levering af møller med en samlet kapacitet på mere end 250 MW. Vestas' selskabs- og pressemeddelelser vedrørende disse ordrer findes på vestas.dk/investor.

Bedragerisag i Spanien

I januar måned meddelte Vestas, at der var indledt en bedragerisag mod daværende og tidligere medarbejdere i Vestas Eólica, S.A.U. (Spanien). Efterforskningen af sagen er overdraget til de spanske myndigheder.

1) Ved beregningen er følgende forhold anvendt: Udledningen af CO2 pr. kWh fra det mest effektive kulfyrede kraftværk i verden, er beregnet til 790 gram CO2 pr. kWh, og udledningen pr. person er sat til 10,9 tons, jf. OECD/IEA: "Fuelfired Power generation". Paris, 2007.

Selskabsledelse

Vestas havde i 2008 en omsætning på EUR 6,0 mia. og har siden 2004 øget antallet af medarbejdere fra 9.594 til 20.829 fordelt på 27 lande. Set i lyset af denne udvikling og de udfordringer Vestas står overfor, er det vigtigt, at der foreligger klare retningslinjer for ledelse af koncernen.

Vestas' bestyrelse og direktion betragter arbejdet med god selskabsledelse som en vedvarende proces og forholder sig løbende til principperne for god selskabsledelse under hensyntagen til gældende lovgivning, praksis og anbefalinger. I vurderingen indgår blandt andet en gennemgang af selskabets idégrundlag, forretningsprocesser, målsætninger, organisation, kapitalforhold, forhold til interessenter, risici samt udøvelse af kontrol.

Koncernen drives af Vestas' ledelse på økonomisk, social og miljømæssig forsvarlig vis, og via en åben og direkte kommunikation med ejerne og kapitalmarkedet sikres disse indsigt heri.

LEDELSESstruktur

Vestas Wind Systems A/S er et dansk aktieselskab og er moderselskabet i Vestas-koncernen. Grundlaget for ledelsen af selskabet og koncernen er forankret i selskabets vedtægter, den danske aktieselskabslov og andre gældende danske love og regler.

Vedtægterne indeholder ikke særlige bestemmelser vedr. ændringer af disse, og det er således aktieselskabslovens sædvanlige bestemmelser herom i §§ 78 og 79, der er gældende.

Generalforsamling

Generalforsamlingen er Vestas Wind Systems A/S' øverste ledelsesorgan og er den højeste myndighed i alle selskabets anliggender inden for de rammer, som er fastsat i dansk lovgivning og selskabets vedtægter.

Generalforsamlingen afholdes mindst én gang om året, og indkaldelse sker med mindst otte dages og højst fire ugers varsel, jf. vedtægternes § 4. Oplysninger om afholdelse af den ordinære generalforsamling i 2009, se afsnittet "Aktionær- og børsforhold" på side 119.

Vestas' selskabskapital består af én aktieklasse med 185.204.103 aktier. Der er ingen stemmedifferentiering, stemmeretsbegrænsning eller andre begrænsninger i aktionærernes ret til at gøre deres indflydelse gældende. Alle aktionærer har derfor, under iagttagelse af enkle formalia, lige adgang til at stille forslag, deltage, stemme og ytre sig på generalforsamlingen.

Bestyrelse

I forbindelse med den ordinære generalforsamling vælger generalforsamlingen en bestyrelse og selskabets eksterne revisor(er). Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan indstilles til valg af aktionærerne eller af bestyrelsen. Ved indstilling af bestyrelseskandidater tilstræber bestyrelsen, at der kan sammensættes en bestyrelse,

• • der kan handle uafhængigt af særinteresser,
• • der repræsenterer en balance mellem kontinuitet og fornyelse,
• • der er tilpasset selskabets situation, og
• • der har brancheindsigt samt de forretningsmæssige og finansielle kompetencer, som er nødvendige for, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver på den bedst mulige måde.

Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er valgt for et år ad gangen.

I overensstemmelse med dansk lovgivning vælges et antal medarbejderrepræsentanter for en fireårig periode. De nuværende

fire repræsentanter indtrådte i bestyrelsen i 2008, og deres valgperiode udløber i 2012. En beskrivelse af den danske ordning vedrørende medarbejderrepræsentanter kan findes på vestas. dk/investor.

Bestyrelsen består p.t. af 11 medlemmer, hvoraf syv er generalforsamlingsvalgte, og fire er valgt af og blandt medarbejderne.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet, herunder ansættelse af direktionen, fastlæggelse af retningslinjer for og udøvelse af kontrol med direktionens arbejde, sikring af en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, fastlæggelse af selskabets idégrundlag og strategi, samt vurdering af forsvarligheden af selskabets kapitalberedskab.

Samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, bortset fra Jørn Ankær Thomsen, der er tilknyttet en af de advokatvirksomheder, som er rådgiver for selskabet, betragtes som uafhængige af selskabet. Endvidere er medarbejderrepræsentanterne ikke at betragte som uafhængige, idet de er ansat i Vestas-koncernen.

Bestyrelsen har i 2008 afholdt i alt syv møder samt et to-dages strategiseminar.

Endvidere tager bestyrelsen årligt på en rejse, hvor de besøger nogle af Vestas' faciliteter og afholder møder med beslutningstagerne i det pågældende land.

I 2008 besøgte bestyrelsen Vestas' faciliteter i Tianjin (Kina) og Vestas' nye fabriksanlæg i Hohhot, Indre Mongoliet (Kina). Under besøget blev der ligeledes afholdt møder med guvernøren for Indre Mongoliet og borgmesteren for Tianjin.

Bestyrelsesudvalg

Vestas' bestyrelsesudvalg har til formål at forberede beslutninger og indstillinger til behandling og godkendelse i den samlede bestyrelse. Udvalgene har ikke selvstændig beslutningskompetence, men de refererer og indstiller til den samlede bestyrelse.

I 2008 var der nedsat tre bestyrelsesudvalg – et teknikudvalg, et vederlagsudvalg og et revisionsudvalg.

I 2009 ønsker bestyrelsen at ændre på enkelte af udvalgenes fokusområder og har valgt at oprette et nyt bestyrelsesudvalg.

Personale- & kompensationsudvalget (det tidligere vederlagsudvalg) har til opgave at støtte bestyrelsen i vurderinger vedrørende løn, vederlag og bonus. Udvalget skal særligt have fokus på overordnede People & Culture-emner. I 2008 afholdte udvalget syv møder.

Revisionsudvalgets opgave består i at støtte bestyrelsen i vurderinger og kontrol vedrørende revision, regnskabspraksis, interne kontrolsystemer, økonomisk rapportering, procedurer for behandling af klager vedrørende regnskab og revision og behovet for en intern revisionsfunktion. Udvalget afholdte syv møder i 2008.

Produktions- & Excellenceudvalget (det tidligere teknikudvalg) har til opgave at støtte bestyrelsen i vurderingen af tekniske spørgsmål. Derudover støtter udvalget ligeledes bestyrelsen i spørgsmål vedrørende produktion, herunder de løbende forbedringer som Vestas Excellence medvirker til. Udvalget afholdte syv møder i 2008.

For at afspejle den daglige ledelses fokus på kunder, kolleger, Cost of Energy og aktionærer vil der i 2009 blive oprettet et fjerde bestyrelsesudvalg, der skal beskæftige sig med teknologiudvikling. Teknologiudvalget skal støtte bestyrelsen i vurderingen af teknologiske spørgsmål, IPR-strategi og produktudviklingsplaner. >>

Hvert af de fire udvalg består af tre medlemmer, som vælges for et år ad gangen af og blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Formanden for de enkelte udvalg udpeges af bestyrelsen for et år ad gangen, og valget gennemføres som hovedregel på det konstituerende bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen. Udvalgene afholder de nødvendige antal møder om året. Andre ledelsesmedlemmer kan ligeledes deltage i disse møder efter anmodning fra udvalget.

Direktion

Direktionen består af Ditlev Engel, koncernchef (CEO), og Henrik Nørremark, koncernøkonomidirektør (CFO), der har ansvaret for den daglige ledelse af selskabet under iagttagelse af de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Direktionen har endvidere til opgave at fremlægge forslag til selskabets overordnede målsætning, strategier og handlingsplaner samt forslag til hovedlinjerne i drifts-, investerings-, finansierings- og likviditetsbudgetter for bestyrelsen.

Forretningsenheder

Pr. 1. januar 2009 har Vestas-koncernen i alt 14 forretningsenheder, som alle refererer direkte til direktionen i Vestas. Presidents for de enkelte forretningsenheder har ansvaret for den overordnede og daglige ledelse af deres respektive forretningsområder.

De enkelte forretningsenheder har en bestyrelse, hvis formål er at sikre samarbejdet på tværs af koncernen. Bestyrelserne har tre til syv medlemmer, som bl.a. består af direktionen i Vestas Wind Systems A/S og et antal medarbejdere i de forretningsenheder, hvor medarbejderne har valgt at gøre brug af deres ret til at vælge medarbejderrepræsentanter.

Vestas-regering

Vestas-regeringen består af direktionen samt de 14 Presidents for forretningsenhederne.

Vestas-regeringen afholder hver onsdag en telefonkonference og mødes fysisk hvert kvartal til regeringsmøder. Én gang årligt afholdes et strategiseminar, hvor bestyrelsen og alle regeringsmedlemmerne deltager. Regeringens opgave er at sikre implementeringen af Vestas' strategi, som bestyrelsen i samarbejde med direktionen fastlægger.

Koncernstabsfunktioner

De ni Senior Vice Presidents for koncernstabsfunktionerne i Vestas refererer alle direkte til direktionen i Vestas og har ansvaret for den overordnede og daglige ledelse af deres respektive stabsfunktioner.

Organisationsændringerne, som vil blive gennemført i 2009, fremgår af "Ledelsesberetningen" side 20.

Vederlag til bestyrelse og direktion

Bestyrelsesmedlemmerne honoreres med et fast årligt beløb. For 2008 er der udbetalt i alt EUR 0,8 mio. i bestyrelseshonorar inkl. honorar til de bestyrelsesmedlemmer, som er medlem af et af bestyrelsesudvalgene. Der er ikke udbetalt særlige honorarer. Bestyrelsen er ikke omfattet af incitamentsprogrammer (aktieoptionsprogrammer, bonusaflønning eller lignende) eller Vestas' pensionsordning og vil ved en eventuel overtagelse ikke modtage nogen kompensation.

Direktionen honoreres med en konkurrencedygtig kompensationspakke, som består af tre elementer: en fast løn, en bonus samt et optionsprogram.

Den faste løn er baseret på et markedsniveau, bonus er baseret på årets resultater, og optionsprogrammet har fokus på fastholdelse og den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne.

For 2008 er der totalt udbetalt EUR 1,9 mio. i vederlag samt omkostningsført EUR 0,7 mio. i aktiebaseret aflønning til direktionen, jf. note 6 til koncernregnskabet.

Direktionens ansættelseskontrakter indeholder sædvanlige opsigelsesvarsler for direktører i danske selskaber. Ved opsigelse i forbindelse med at stemmemajoriteten i selskabet skifter ejer, eller selskabet bliver opløst ved fusion eller spaltning, modtager direktionen ingen kompensation, dog ændres opsigelsesvarslet fra 24 til 36 måneder.

Incitamentsprogram

For direktionen og udvalgte ledende medarbejdere er der etableret et aktieoptionsprogram, som omfatter regnskabsårene 2007 til 2009.

Programmet er etableret i 2007. Den samlede værdi af optionsordningen udgjorde på etableringstidspunktet EUR 12 mio. beregnet ud fra Black-Scholes modellen. Udnyttelseskursen er fastsat til DKK 380,50, hvilket svarer til lukkekursen den 15. maj 2007.

Det incitamentsprogram, der blev etableret i 2006, omfattede direktionen, Vestas-regeringen og andre udvalgte ledende medarbejdere. Alle optioner tildelt i 2006 er udløbet, og i 2007 blev der tildelt 56.448 optioner. Optionerne tildelt i 2007 kan udnyttes fra 2010 til 2012.

Danske anbefalinger for god selskabsledelse

Vestas-aktien er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Vestas følger derfor de regler, som gælder for selskaber registreret på NASDAQ OMX Copenhagen, som blandt andet indeholder et nationalt kodeks for god selskabsledelse.

I henhold til punkt 4.3 i "Regler for udstedere af aktier – NASDAQ OMX Copenhagen" skal danske selskaber redegøre for, hvorledes de forholder sig til "Anbefalingerne for god selskabsledelse" ud fra "følg-eller-forklar"-princippet. Anbefalingerne præciserer, at det er lige så legitimt at forklare sig som at følge en konkret anbefaling, idet det væsentligste er, at der skabes gennemsigtighed i selskabernes ledelsesforhold.

Anbefalingerne er opdelt i otte hovedafsnit, og på vestas.dk/ investor er det muligt at finde yderligere informationer om, hvordan Vestas forholder sig til de enkelte anbefalinger.

Vestas følger alle anbefalinger med undtagelse af følgende:

Anbefaling om evalueringsprocedure for bestyrelsen

Bestyrelsen har en evalueringsprocedure, der sikrer, at bestyrelsen årligt får lejlighed til at bedømme arbejdsformen og resultatet af bestyrelsens og de enkelte deltageres indsats. Evalueringen forestås af formanden, og resultatet drøftes i den samlede bestyrelse.

Formandskabet og koncernchefen evaluerer bestyrelsens arbejde og samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen én gang årligt.

Anbefaling om vederlagspolitik

Det er bestyrelsens vurdering, at de i årsrapporten indeholdte oplysninger om vederlag og fremgangsmåden for generalforsamlingens godkendelse af bestyrelsens vederlag udgør en rimelig balance mellem behovet for åbenhed om bestyrelsens og direktionens vederlag og behovet for at sikre fortroligheden om individuelle medlemmers aflønningsforhold.

Selskabets årsrapport vil på denne baggrund ikke indeholde en detaljeret redegørelse for vederlagspolitikken og principperne for individuel aflønning.

Anbefaling om åbenhed om vederlag

Oplysning om det samlede vederlag til henholdsvis bestyrelse og direktion fremgår af note 6 til koncernregnskabet. Bestyrelsen finder denne information tilstrækkelig til, at aktionærerne kan vurdere aflønningsniveauet for både bestyrelse og direktion. Selskabets årsrapport vil på denne baggrund ikke indeholde oplysninger om de enkelte medlemmers aflønningsforhold.

Oplysninger om ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger samt ændringer heri i løbet af året fremgår af note 31 til koncernregnskabet. >>

Bent Erik Carlsen (f. 1945), formand

Direktør, B. Carlsen Shipping ApS (Danmark) 2008 –. Indtrådt i bestyrelsen september 1996.

Kompetencer

Uddannelse

1972	HD i afsætningsøkonomi,
	Handelshøjskolen i København (Danmark)
1978	HD i regnskabsvæsen,
	Handelshøjskolen i København (Danmark)
–	Diverse managementkurser INSEAD (Danmark)

Tidligere ansættelser

1969–1972 Salgschef i Colon Emballage A/S (Danmark)
1972–1979 Adm. direktør i Eurocard Danmark A/S (Danmark)
1979–1981 Adm. direktør i
Winther & Heide Eftf. A/S (Danmark)
1981–1983 Ansat ved Europa-direktionen i
Air Liquide (Frankrig)
1983–1988 Adm. direktør i
Aktieselskabet Dansk Ilt- & Brintfabrik (Danmark)
1988–1990 Adm. direktør i Fro Saldatura S.A. (Italien)
1990–1992 Adm. direktør i L'Air Liquide Belge sa-nv (Belgien)
1992–1999 Adm. direktør i Hede Nielsen A/S (Danmark)
1999–2002 Adm. direktør i Air Liquide, Scandinavia (Danmark)
2002–2008 Group Executive Vice President i
A.P. Møller-Mærsk A/S (Danmark)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Maersk Container Industry (Kina), Maersk Container Industry A/S (Danmark) og Rosti A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Dansk Supermarked A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: F. Salling A/S (Danmark), F. Salling Holding A/S (Danmark), Investeringsforeningen Valueinvest Danmark (Danmark), Norfolk Holding B.V. (Holland) og Svitzer A/S (Danmark).

Tillidshverv

Formand for: Vestas Wind Systems A/S' personale- og kompensationsudvalg (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.1)

Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv

Bestyrelsens medlemmer har oplyst at have følgende kompetencer og ledelseshverv i danske og udenlandske selskaber og organisationer.

Torsten Erik Rasmussen (f. 1944), næstformand

Administrerende direktør og CEO, Morgan Management ApS (Danmark) 1997 –. Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.

Kompetencer

Uddannelse

	1961–1964 Handelsuddannelse,
	Dalhoff Larsen & Horneman A/S (Danmark)
	1964–1966 Værnepligt, Kgl. Livgarde (Danmark) og hjemsendt
	som premierløjtnant (R) i 1967
1972	MBA, IMEDE, Lausanne (Schweiz)
1985	International Senior Managers' Program,
	Harvard Business School (USA)

Tidligere ansættelser

	1967–1971 Afdelingschef og senere direktør i
	Northern Soft- & Hardwood Co. Ltd. (Congo)
1973	Direktionsassistent i LEGO System A/S (Danmark)
	1973–1975 Økonomidirektør i LEGOLAND A/S (Danmark)
	1975–1977 Logistikchef i LEGO System A/S (Danmark)
1977	Underdirektør, logistik i
	LEGO System A/S (Danmark)
	1978–1980 Adm. direktør og CEO i
	LEGO Overseas A/S (Danmark)
	1981–1997 Direktør og medlem af Group Management i LEGO A/S (Danmark)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Ball ApS (Danmark), Ball Holding ApS (Danmark), Ball Invest ApS (Danmark), CPD Invest ApS (Danmark), EBP Holding A/S (Danmark) og EVO Invest A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: A/S Det Østasiatiske Kompagni (Danmark), Oase Outdoors ApS (Danmark), Outdoor Holding A/S (Danmark) og TK Development A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Acadia Pharmaceuticals A/S (Danmark), Acadia Pharmaceuticals Inc. (USA), Coloplast A/S (Danmark). ECCO (Thailand) Co. Ltd. (Thailand), ECCO (Xiamen) Co. Ltd. (Kina), ECCO Sko A/S (Danmark), ECCO Slovakia a.s. (Slovakiet), Ecco'let Portugal (Portugal), Morgan Invest ApS (Danmark), NatImmune A/S (Danmark), PT ECCO Indonesia (Indonesien), Schur International Holding A/S (Danmark), Vola A/S (Danmark) og Vola Holding A/S (Danmark).

Tillidshverv

Medlem af: Vestas Wind Systems A/S' personale- og kompensationsudvalg (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.1)

Arne Pedersen (f. 1946)

Administrerende direktør, Homasit A/S (Danmark) 2008 –. Indtrådt i bestyrelsen april 1995.

Kompetencer

Uddannelse

1967	Maskinarbejder, Assens Sukkerfabrik A/S (Danmark)
1971 1976	Produktionsingeniør, Odense Teknikum (Danmark) HD i organisation og virksomhedsledelse, Handelshøjskolen i Århus (Danmark)
Tidligere ansættelser
	1972–1973 Planlægningsleder i
	Århus Bogtrykkerie A/S (Danmark)
	1973–1977 Projektchef i Novopan Træindustri A/S (Danmark)
	1977–1980 Produktionschef i Joran Bor A/S (Danmark)

1980–1985 Adm. direktør i Svendborg Avis A/S
– Fyns Amtsavis (Danmark)
1985–1993 Adm. direktør i Nordfab A/S (Danmark)
1993–1998 Adm. direktør i Århus Flydedok A/S (Danmark)
1998–2004 Adm. direktør i Bladt Industries A/S (Danmark)
2004–2007 Adm. koncerndirektør i
SIPCO Surface Protection Inc. (USA)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: AROS Maritime A/S (Danmark), DanTruck A/S (Danmark), DTH Holding ApS (Danmark), EMH og P&S DOK og Leasing Aktieselskab (Danmark), Marstal Værft A/S (Danmark), Petersen og Sørensen Motorværksted A/S (Danmark), Petersen og Sørensen Reparationsværksted A/S (Danmark) og Targit A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Devitech ApS (Danmark), Homasit A/S (Danmark), Muehlhan A/S (Danmark) og Muehlhan Norway AS (Norge).

Tillidshverv

Formand for: Brancheforeningen Danske Maritime (Danmark) og Industriens Branchearbejdsmiljøråd (Danmark).

Medlem af: CESA – Den europæiske værftsforening (Belgien), Dansk Industris Hovedbestyrelse (Danmark) og Vestas Wind Systems A/S' revisionsudvalg og produktions- og excellenceudvalg.

Uafhængighed

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed1) og opfylder revisorlovens definition af revisionsudvalgsmedlemmers uafhængighed.2) >>

Elly Smedegaard (f. 1955)

Servicemedarbejder, Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 1999 –. Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen april 2008.

Kompetencer

Uddannelse

1973 Klinikassistent (Danmark)

Tidligere ansættelser

1974	Butiksassistent hos Lem El (Danmark)
	Butiksassistent hos Stop (Danmark)
	1980–1983 Sognegårdsvært i Ølstrup sognegård (Danmark)
	1983–1985 Klinikassistent hos
	Tandlægerne I Nygade (Danmark)
	Klinikassistent hos Tandlæge Bidstrup (Danmark)
1986	Sognegårdsvært i Ølstrup sognegård (Danmark)
	1987–1990 Kontorleder i Sommerland Vest (Danmark)
	1991–1993 Klinikassistent hos
	Tandlægerne I Nygade (Danmark)
	1993–1994 Kontorleder i Sommerland Vest (Danmark)
	1995–1996 Køkkenassistent i
	ROFI-Centret Ringkøbing (Danmark)
	Køkkenassistent på Vedersø Mejerikro (Danmark)
1997–1998 Kontorleder i
	Troldeparken Sommerland Vest (Danmark)
	1998–1999 Køkkenassistent i
	ROFI-Centret Ringkøbing (Danmark)

Uafhængighed

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed1), grundet ansættelse i Vestas.

Freddy Frandsen (f. 1944)

Direktør. Indtrådt i bestyrelsen april 2004.

Kompetencer

Uddannelse

1967 Svagstrømsingeniør, Århus Teknikum (Danmark) – Diverse management kurser INSEAD (Danmark)

Tidligere ansættelser

1967–1973 Ingeniør i industriafdelingen i
Bruun & Sørensen A/S (Danmark)
1973–1987 Divisionsdirektør i Skako A/S (Danmark)
1987–1989 Adm. direktør i
Kverneland-Danmark A/S (Danmark)
1989–1993 Adm. direktør i Pedershaab A/S (Danmark)
1993–2005 Adm. direktør i Aalborg Industries A/S (Danmark)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Hans Følsgaard A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Aktieselskabet af 1. november 1998 (Danmark), Anpartsselskabet af 8. februar 2005 (Danmark), Odense Staalskibsværft A/S (Danmark), Polaris Invest II ApS (Danmark), Polaris Management A/S (Danmark), Svejsemaskinfabrikken Migatronic A/S (Danmark) og Aalborg Universitet (Danmark).

Tillidshverv

Formand for: Den almennyttige fond: Utzon Foundation (Danmark) og Vestas Wind Systems A/S' production- og excellenceudvalg (Danmark).

Medlem af: Følsgaard Fonden (Danmark), Nordsøen Forskerpark/ Ocenarium (Danmark) og Vestas Wind Systems A/S' revisionsudvalg (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed1) og opfylder revisorlovens definition af revisionsudvalgsmedlemmers uafhængighed.2)

Jørgen Huno Rasmussen (f. 1952)

Administrerende koncerndirektør, FLSmidth & Co. A/S (Danmark) 2004 –. Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.

Kompetencer

Uddannelse

1976	Civilingeniør, byggelinien,
	Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)
1977	HD i organisation,
	Handelshøjskolen i København (Danmark)
1980	Lich.tech., Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)

Tidligere ansættelser

1979–1982 Projektleder i A. Jespersen & Søn A/S (Danmark)
1982–1983 Leder af erhvervsbyggeri i
Chr. Islef & Co. A/S (Danmark)
1983–1986 Afdelingsleder i
H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1986–1988 Udlandsdirektør i
H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1988–2003 Adm. direktør i Hoffmann A/S (Danmark)
2000–2003 Direktør og medlem af Group Management i
Veidekke ASA (Norge)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Aktieselskabet af 1. januar 1990, Valby (Danmark), FFE Invest A/S (Danmark), FLS miljø A/S (Danmark), FLS Plast A/S (Danmark), FLSmidth Dorr-Oliver Eimco Denmark ApS (Danmark), FLSmidth Finans A/S (Danmark), FLSmidth Inc. (USA), FLSmidth Ltd. (Indien), FLSmidth Materials Handling A/S (Danmark), FLSmidth Minerals Holding ApS (Danmark), FLSmidth Minerals Inc. (USA) og SLF Romer XV ApS (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Cembrit Holding A/S (Danmark) og Scion DTU A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: LFI A/S (Danmark).

Tillidshverv

Medlem af: Hovedbestyrelsen for Dansk Industri (Danmark), Lundbeckfonden (Danmark), Repræsentantskabet for Tryghedsfonden (Danmark) og bestyrelsen for Industriens Arbejdsgivere i København (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.1)

Jørn Ankær Thomsen (f. 1945)

Advokat og partner, advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard (Danmark) 1976 –. Indtrådt i bestyrelsen april 2004.

Kompetencer

Uddannelse 1970 Cand.jur., Københavns Universitet (Danmark)

Tidligere ansættelse

1970–1974 Dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig (Danmark) og advokat i 1974

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Aida A/S (Danmark), Aktieselskabet af 26. november 1984 (Danmark), Aktieselskabet Schouw & Co. (Danmark), Carlsen Byggecenter Løgten A/S (Danmark), Carlsen Supermarked Løgten A/S (Danmark), Danish Industrial Equipment A/S (Danmark), Danske Invest Management A/S (Danmark), DB 2001 A/S (Danmark), Den Professionelle Forening Danske Invest Institutional (Danmark), F.M.J. A/S (Danmark), Fibertex A/S (Danmark), Fåmandsforeningen Danske Invest Institutional (Danmark), GAM Holding A/S (Danmark), GAM Wood A/S (Danmark), Givesco A/S (Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest (Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig (Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest Select (Danmark), Investeringsforeningen Profil Invest (Danmark), K.E. Mathiasen A/S (Danmark), Kildebjerg Ry A/S (Danmark), Krone Erhvervsinvestering A/S (Danmark), Krone Kapital A/S (Danmark), Løgten Midt A/S (Danmark), Martin Professional A/S (Danmark), Ortopædisk Hospital Aarhus A/S (Danmark), Pipeline Biotech A/S (Danmark), Placeringsforeningen Profil Invest (Danmark), Schouw Finans A/S (Danmark), Specialforeningen Danske Invest (Danmark), Søndergaard Give A/S (Danmark) og Th. C. Carlsen, Løgten A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: A/S P. Grene (Danmark), ASM Foods AB (Sverige), Biomar Group A/S (Danmark), Carletti A/S (Danmark), Dan Cake A/S (Danmark), Ejendomsselskabet Blomstervej 16 A/S (Danmark), GFK Holding ApS (Danmark), GFKJURA 883 A/S (Danmark), Givesco Bakery A/S (Danmark), Krone Kapital I A/S (Danmark), Krone Kapital II A/S (Danmark) og Krone Kapital III A/S (Danmark).

Tillidshverv

Medlem af: Jens Eskildsen og hustru Mary Antonie Eskildsen Mindefond (Danmark), Købmand Th. C. Carlsens Mindefond (Danmark), Otto Mønsteds Kollegium (Danmark) og Vestas Wind Systems A/S' personale- og kompensationsudvalg (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed1), grundet tilknytning til en af de advokatvirksomheder, som er rådgiver for selskabet.

Kim Hvid Thomsen (f. 1963)

Fællestillidsrepræsentant, Vestas Machining A/S (Danmark) 1985 –. Medarbejdervalgt koncernrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen maj 1996.

Kompetencer

Uddannelse 1984 Industritekniker (Danmark)

Tidligere ansættelser

	1981–1984 I lære som industritekniker,
	Tim Maskinfabrik (Danmark)
1985	Industritekniker, K. P. Komponenter (Danmark)

Ledelseshverv

Næstformand for bestyrelsen i: Metal Skjern-Ringkøbing (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (Danmark).

Tillidshverv

Medlem af: Vestas Wind Systems A/S' production- og excellenceudvalg (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed1), grundet ansættelse i Vestas.

Kurt Anker Nielsen (f. 1945)

Direktør. Indtrådt i bestyrelsen april 2006.

Kompetencer

Uddannelse
1972	Cand.merc.,
	Handelshøjskolen i København (Danmark)

Tidligere ansættelser

1972–1973 Økonom i Carlsberg A/S (Danmark)
1973–1974 Management-konsulent i Booz, Allen and
Hamilton of Scandinavia (Danmark)
1974–1977 Økonom i Novo Industri A/S (Danmark)
1977–1984 Chef for strategiplanlægningsafdelingen i
Novo Industri A/S (Danmark)
1984–1985 Direktør for strategiplanlægning og
kommunikation i Novo Industri A/S (Danmark)
1985–1989 Økonomidirektør i Novo Industri A/S (Danmark)
1989–2000 Koncernøkonomidirektør i
Novo Nordisk A/S (Danmark)
1996–2000 Viceadministrerende direktør i
Novo Nordisk A/S (Danmark)
2000–2003 Adm. direktør i Novo A/S (Danmark)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Reliance A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Novozymes A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Lifecycle Pharma A/S (Danmark), Novo Nordisk A/S (Danmark), StatoilHydro ASA (Norge) og ZymoGenetics Inc. (USA).

Tillidshverv

Formand for: LifeCycle Pharma A/S' revisionsudvalg (Danmark), Novo Nordisk A/S' revisionsudvalg (Danmark), Novozymes A/S' revisionsudvalg (Danmark), StatoilHydro ASA's revisionsudvalg (Norge), Vestas Wind System A/S' revisionsudvalg og ZymoGenetics Inc.'s revisionsudvalg (USA).

Medlem af: Novo Nordisk Fonden (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.1) Opfylder revisorlovens definition af revisionsudvalgsmedlemmers uafhængighed2) og revisorlovens krav om kvalifikationer inden for regnskabsvæsen.

Michael Abildgaard Lisbjerg (f. 1974) Montør,

Vestas Assembly A/S (Danmark) 2001 –. Medarbejdervalgt koncernrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen april 2008.

Kompetencer

Uddannelse
1995	Automekaniker (Danmark)
	1996–1999 Værnepligt, Kgl. Livgarde (Danmark) og hjemsendt
	som teknisk sergent
1998	Hf-enkeltfag (Danmark)

Tidligere ansættelser

1999–2001 Nordisk Dæk Import A/S (Danmark)

Uafhængighed

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed1), grundet ansættelse i Vestas.

Sussie Dvinge Agerbo (f. 1970)

People & Culture-medarbejder, Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 1990 –. Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant. Indtrådt i bestyrelsen november 2005.

Kompetencer

1989-1992 Højere Handelseksamen (Danmark), og
kontorassistent
Åben uddannelse, HIH Herning – korrespondent
fag, engelsk (Danmark)
Åben uddannelse, HIH Herning – korrespondent
fag, tysk (Danmark)
IT-administrator, Ringkøbing Handelsskole /
Vestjysk Handelsskole Skjern (Danmark)

Uafhængighed

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed1), grundet ansættelse i Vestas.

• 1) Komitéen for god Selskabsledelses definition af begrebet uafhængighed findes på vestas.dk/investor.
• 2) Revisorlovens definition af begrebet uafhængighed findes på vestas.dk/ investor.

Vestas årsrapport 2008 037

Direktionens kompetencer og ledelseshverv

Direktionens medlemmer har oplyst at have følgende kompetencer og ledelseshverv i andre danske og udenlandske selskaber og organisationer.

Ditlev Engel (f. 1964)

Koncernchef (CEO), Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 2005 –. Indtrådt i direktionen maj 2005.

Kompetencer

Uddannelse

• 1990 HD i regnskabsvæsen og økonomistyring,
• Handelshøjskolen i København (Danmark) 1997 General Management Program – INSEAD (Frankrig)

Tidligere ansættelser

1990–1992 Vicedirektør i Hempel Hong Kong Ltd. (Hong Kong) 1992–1995 Vicedirektør i Hempel Hai Hong Ltd. (Hong Kong) 1995–1997 Adm. direktør i Hempel Norge AS (Norge) 1997–1999 Adm. direktør i Hempel Hai Hong Ltd. (Kina) 1999–2000 Executive Vice President i Hempel A/S (Danmark) 2000–2005 Koncernchef i Hempel A/S (Danmark)

Tillidshverv

Medlem af: Dansk Industris Hovedbestyrelse (Danmark), Erhvervspolitisk Udvalg i Dansk Industri (Danmark) og det internationale energirådgiverpanel (IAP) under Singapores Handels- og Industriministerium (Singapore).

Henrik Nørremark (f. 1966)

Koncernøkonomidirektør (CFO). Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 1993 –. Indtrådt i direktionen marts 2004.

Kompetencer

Uddannelse

1991	HD i regnskabsvæsen,
	Handelshøjskolen i Herning, (Danmark)

Tidligere ansættelser

1986–1991 Revisor i Krøyer Pedersen (Danmark)
1991–1993 Controller i Wind Turbine Maintenance Corporation
(Danmark)
1993–1994 Controller i Vestas Wind Systems A/S (Danmark)
1994–1995 Controller i Vestas – American Wind Technology,
Inc. (Danmark)
1995–1999 Chefcontroller i Vestas Wind Systems A/S
(Danmark)
1999–2004 Adm. direktør i Vestas – American Wind
Technology, Inc. (USA)

Presidents for koncernens forretningsenheder

Anders Søe-Jensen, Vestas Offshore og Bjarne Ravn Sørensen, Vestas Control Systems

Finn Strøm Madsen, Vestas Technology R&D og Hans Jørn Rieks, Vestas Central Europe

Jens Søby, Vestas Americas og Juan Araluce, Vestas Mediterranean

Klaus Steen Mortensen, Vestas Northern Europe, Knud Bjarne Hansen, Vestas Towers og Lars Andersen, Vestas China

Ole Borup Jakobsen, Vestas Blades og Phil Jones, Vestas Spare Parts & Repair

Roald Steen Jakobsen, Vestas People & Culture, Sean Sutton (tiltræder i 2009), Vestas Asia Pacific og Søren Husted, Vestas Nacelles

Vind er uafhængig

Moderne energi er lokalkraft, der mindsker afhængigheden af udenlandsk energi. Vind er gratis.

Koncernregnskab

• Resultatopgørelse
• Balance
• Egenkapitalopgørelse
• Pengestrømsopgørelse
• Noter til koncernregnskabet
• Virksomheder i koncernen
• Ledelsens påtegning
• De uafhængige revisorers påtegning

Resultatopgørelse 1. januar – 31. december for koncernen

mio. EUR	Note	2008	2007
Omsætning	3, 4	6.035	4.861
Produktionsomkostninger	5, 6	(4.856)	(4.036)
Bruttoresultat		1.179	825
Forsknings- og udviklingsomkostninger	5, 6, 7	(119)	(124)
Salgs- og distributionsomkostninger	5, 6	(181)	(99)
Administrationsomkostninger	5, 6	(211)	(159)
Resultat af primær drift		668	443
Andel af resultat i associerede virksomheder	14	0	0
Finansielle indtægter	8	66	19
Finansielle omkostninger	9	(20)	(19)
Resultat før skat		714	443
Selskabsskat	10	(203)	(152)
Årets resultat		511	291
Fordeles således:
Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S		511	291
Minoritetsinteresser		0	0
		511	291
Resultat pr. aktie (EPS)	11
Årets resultat pr. aktie (EUR)		2,77	1,58
Årets resultat pr. aktie (EUR), udvandet		2,76	1,57

Balance 31. december for koncernen – Aktiver

mio. EUR	Note	2008	2007
Goodwill		320	320
Færdiggjorte udviklingsprojekter		60	48
Software		62	34
Udviklingsprojekter under udførelse		202	105
Immaterielle aktiver i alt	12	644	507
Grunde og bygninger		433	261
Produktionsanlæg og maskiner		159	143
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar		167	116
Materielle aktiver under udførelse		271	118
Materielle aktiver i alt	13	1.030	638
Kapitalandele i associerede virksomheder	14	1	1
Andre tilgodehavender	19	25	13
Udskudt skat	15	63	154
Andre langfristede aktiver i alt		89	168
Langfristede aktiver i alt		1.763	1.313
Varebeholdninger	16	1.612	1.107
Tilgodehavender fra salg	17	938	660
Entreprisekontrakter	18	482	260
Andre tilgodehavender	19	181	157
Selskabsskat	20	49	35
Værdipapirer		121	0
Likvide beholdninger	29	162	764
Kortfristede aktiver i alt		3.545	2.983
Aktiver i alt		5.308	4.296

Balance 31. december for koncernen – Egenkapital og forpligtelser

mio. EUR	Note	2008	2007
Aktiekapital	21	25	25
Øvrige reserver		(78)	(3)
Overført resultat		2.008	1.494
Aktionærerne i Vestas Wind Systems A/S' andel af egenkapital		1.955	1.516
Minoritetsinteresser		0	0
Egenkapital i alt		1.955	1.516
Udskudt skat	15	9	3
Hensatte forpligtelser	22	85	107
Pensionsforpligtelser	23	2	2
Finansielle gældsforpligtelser	24	14	125
Langfristede forpligtelser i alt		110	237
Forudbetalinger fra kunder		106	82
Entreprisekontrakter	18	1.383	1.010
Leverandørgæld		1.030	889
Hensatte forpligtelser	22	178	193
Finansielle gældsforpligtelser	24	109	25
Andre gældsforpligtelser	25	395	271
Selskabsskat	20	42	73
Kortfristede forpligtelser i alt		3.243	2.543
Forpligtelser i alt		3.353	2.780
Egenkapital og forpligtelser i alt		5.308	4.296

Egenkapitalopgørelse 1. januar – 31. december for koncernen

			Øvrige reserver
			Reserve
		Reserve for	for penge
2008	Aktie	valutakurs	strøms	Overført		Minoritets
mio. EUR	kapital	regulering	afdækning	resultat	I alt	interesser	I alt
Egenkapital 1. januar	25	(7)	4	1.494	1.516	0	1.516
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR	0	0	0	0	0	0	0
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder	0	(43)	0	0	(43)	0	(43)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdæknings instrumenter, overført til resultatopgørelsen
(produktionsomkostninger)	0	0	(4)	0	(4)	0	(4)
Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter	0	0	(38)	0	(38)	0	(38)
Skat af egenkapitalbevægelser	0	0	10	0	10	0	10
Nettogevinster indregnet direkte på egenkapitalen	0	(43)	(32)	0	(75)	0	(75)
Årets resultat	0	0	0	511	511	0	511
Totalindkomst i alt	0	(43)	(32)	511	436	0	436
Aktiebaseret vederlæggelse	0	0	0	3	3	0	3
Erhvervelse af egne aktier	0	0	0	0	0	0	0
Øvrige egenkapitalbevægelser	0	0	0	3	3	0	3
Egenkapital 31. december	25	(50)	(28)	2.008	1.955	0	1.955

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse side 111 for angivelse af, hvilke reserver der er disponible til udlodning. Resultatdisponering fremgår af moderselskabets regnskab side 109.

Egenkapitalopgørelse 1. januar – 31. december for koncernen

			Øvrige reserver
			Reserve
		Reserve for	for penge
2007	Aktie	valutakurs	strøms	Overført		Minoritets
mio. EUR	kapital	regulering	afdækning	resultat	I alt	interesser	I alt
Egenkapital 1. januar	25	3	3	1.231	1.262	0	1.262
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR	0	0	0	0	0	0	0
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder	0	(10)	0	0	(10)	0	(10)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdæknings instrumenter, overført til resultatopgørelsen
(produktionsomkostninger)	0	0	(3)	0	(3)	0	(3)
Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter	0	0	4	0	4	0	4
Skat af egenkapitalbevægelser	0	0	0	(1)	(1)	0	(1)
Nettogevinster indregnet direkte på egenkapitalen	0	(10)	1	(1)	(10)	0	(10)
Årets resultat	0	0	0	291	291	0	291
Totalindkomst i alt	0	(10)	1	290	281	0	281
Aktiebaseret vederlæggelse	0	0	0	3	3	0	3
Erhvervelse af egne aktier	0	0	0	(30)	(30)	0	(30)
Øvrige egenkapitalbevægelser	0	0	0	(27)	(27)	0	(27)
Egenkapital 31. december	25	(7)	4	1.494	1.516	0	1.516

Pengestrømsopgørelse 1. januar – 31. december for koncernen

mio. EUR	Note	2008	2007
Årets resultat		511	291
Reguleringer for ikke-kontante poster	26	258	348
Renteindbetalinger mv.		32	19
Renteudbetalinger mv.		(9)	(19)
Betalt selskabsskat		(148)	(128)
Pengestrømme fra drift før ændring i driftskapital		644	511
Ændring i driftskapital	27	(367)	190
Pengestrømme fra driftsaktivitet		277	701
Køb af immaterielle aktiver		(169)	(82)
Køb af materielle aktiver		(509)	(265)
Køb af andre langfristede aktiver		(12)	0
Køb af virksomhed	28	0	0
Salg af materielle aktiver		10	30
Salg af andre langfristede aktiver		0	0
Pengestrømme fra investeringsaktivitet		(680)	(317)
Erhvervelse af egne aktier		0	(30)
Tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser		(91)	(24)
Optagelse af langfristede gældsforpligtelser		0	0
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet		(91)	(54)
Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld		(494)	330
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 1. januar		763	443
Kursregulering af likvider		(50)	(10)
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 31. december		219	763
Beløbet kan specificeres således:
Likvide beholdninger uden rådighedsbegrænsning		150	750
Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning	29	12	14
Værdipapirer		121	0
Likvide beholdninger i alt		283	764
Kortfristet bankgæld	24	(64)	(1)
		219	763

1	Anvendt regnskabspraksis for koncernen 052
2	Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn 059
3	Segmentoplysninger 061
4	Omsætning 062
5	Af- og nedskrivninger 062
6	Personaleomkostninger 063
7	Forsknings- og udviklingsomkostninger 063
8	Finansielle indtægter 064
9	Finansielle omkostninger 064
10	Selskabsskat 064
11	Resultat pr. aktie (EPS) 065
12	Immaterielle aktiver 066
13	Materielle aktiver 068
14	Kapitalandele i associerede virksomheder 069
15	Udskudt skat 069
16	Varebeholdninger 070
17	Tilgodehavender fra salg 070
18	Entreprisekontrakter 071
19	Andre tilgodehavender 071
20	Selskabsskat 071
21	Aktiekapital 072
22	Hensatte forpligtelser 073
23	Pensionsforpligtelser 075
24	Finansielle gældsforpligtelser 077
25	Andre gældsforpligtelser 078
26	Regulering for ikke-kontante poster 078
27	Ændring i nettoarbejdskapital 078
28	Køb af virksomheder 079
29	Likvide beholdninger 080
30	Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisorer 080
31	Ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger 081
32	Transaktioner med nærtstående parter 083
33	Offentlige tilskud 083
34	Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 084
35	Kontraktlige forpligtelser 084
36	Eventualforpligtelser 085
37	Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring 085
38	Efterfølgende begivenheder 092
39	Ny regnskabsregulering 093

Anvendt regnskabspRaksis for koncernen 1

Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS), som godkendt af den Europæiske Union og overholder tillige International Financial Reporting Standards (IFRS) udstedt af IASB.

Årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for børsnoterede selskaber.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder, jf. NASDAQ OMX Copenhagen oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber, årsregnskabsloven og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Grundlag for udarbejdelse

Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprisprincip, bortset fra afledte finansielle instrumenter anvendt til sikring.

Langfristede aktiver og grupper af aktiver bestemt for salg måles til den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi før den ændrede klassifikation eller dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til det foregående år.

Årsrapporten præsenteres i mio. EUR.

Implementering af nye regnskabsstandarder

Vestas-koncernen har med virkning fra 1. januar 2008 implementeret ændringer til IFRS 7 og IAS 39 Finansielle instrumenter samt IFRIC 11 og 14.

Ændringerne har ikke påvirket indregning og måling, og den anvendte regnskabspraksis er således uændret i forhold til sidste år. De nye standarder og fortolkningsbidrag medfører ingen ændringer i de afgivne noteoplysninger.

De nye standarder og fortolkningsbidrag har ingen effekt på resultat pr. aktie og udvandet resultat pr. aktie.

Beskrivelse af nye ikke-ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag er indeholdt i note 39 til koncernregnskabet.

Koncernregnskabet og virksomhedssammenslutninger

Koncernregnskabet omfatter Vestas Wind Systems A/S (moderselskabet) og de virksomheder, hvori Vestas Wind Systems A/S direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde har kontrol (dattervirksomheder). Vestas Wind Systems A/S og dattervirksomhederne benævnes samlet koncernen.

Virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men hvor koncernen ejer mellem 20 og 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse, betragtes som associerede virksomheder.

En oversigt over koncernselskaber fremgår af siderne 94–95.

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moderselskabet og dattervirksomhederne som et sammendrag af regnskabsposter af ensartet indhold og med efterfølgende eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Koncernregnskabet er baseret på regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis for Vestas-koncernen. Erhvervelse af nye virksomheder behandles regnskabsmæssigt efter overtagelsesmetoden. Kostprisen måles som det betalte vederlag med tillæg af dagsværdien af udstedte egenkapitalinstrumenter med tillæg af omkostninger, der kan henføres direkte til købet. Identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser, der er henholdsvis erhvervet og overtaget i en virksomhedssammenslutning, måles ved første indregning til dagsværdi på anskaffelsestidspunktet. Eventuelle positive forskelle mellem kostprisen og dagsværdien af koncernens andel af de identificerbart erhvervede nettoaktiver indregnes som goodwill.

Nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse fra anskaffelsestidspunktet eller frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder. Sammenligningstal i relation til resultatopgørelsen tilpasses dog i forbindelse med ophørte aktiviteter.

Goodwill fra erhvervede virksomheder kan som følge af ændring i måling af nettoaktiver reguleres indtil et år efter anskaffelsestidspunktet, når goodwill ved første indregning er opgjort på et foreløbigt grundlag. Herefter reguleres goodwill alene som følge af ændringer i skøn over betingede købsvederlag og realisation af erhvervede virksomheders udskudte skatteaktiver, der ikke blev indregnet på overtagelsestidspunktet.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem salgsprisen eller afviklingsprisen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet, inklusive goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen.

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter fuldt ud. Minoritetsinteressernes andel af årets resultat og af egenkapitalen i dattervirksomheder, der ikke ejes fuldt ud, indgår som en del af koncernens resultat, henholdsvis egenkapital, men vises særskilt i forbindelse med resultatopgørelsen henholdsvis inden for koncernegenkapitalen.

Omregning af fremmed valuta

Funktionel valuta og præsentationsvaluta

Regnskabsposter for hver af koncernens enheder måles ved anvendelse af den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori enheden driver virksomhed (den funktionelle valuta). Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Moderselskabets funktionelle valuta er danske kroner (DKK), men af hensyn til koncernens internationale relationer er koncernregnskabet præsenteret i euro (EUR).

Omregning til præsentationsvaluta

Balancen omregnes til præsentationsvalutaen baseret på den på balancedagen gældende EUR-kurs. Resultatopgørelsen omregnes til transaktionsdagens kurs. Som transaktionsdagens kurs anvendes gennemsnitskurs for de enkelte måneder, i det omfang dette ikke giver et væsentligt anderledes billede.

Omregning af transaktioner og beløb

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller omkostninger. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller omkostninger.

Omregning af tilknyttede virksomheder

Ved indregning i koncernregnskabet af udenlandske virksomheder med en funktionel valuta forskellig fra koncernens præsentationsvaluta omregnes resultatopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Som transaktionsdagens kurs anvendes gennemsnitskurs for de enkelte måneder, i det

omfang dette ikke giver et væsentligt anderledes billede. Kursforskelle, opstået ved omregning af udenlandske virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra transaktionsdagens kurs til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

Kursregulering af mellemværender med udenlandske virksomheder, der anses for en del af den samlede nettoinvestering i den pågældende virksomhed, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen. Tilsvarende indregnes i koncernregnskabet valutakursgevinster og -tab på den del af lån og afledte finansielle instrumenter, der er indgået til kurssikring af nettoinvesteringen i udenlandske virksomheder med en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta, og som effektivt sikrer mod tilsvarende valutakursgevinster/-tab på nettoinvestering i virksomheden, direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

Ved indregning i koncernregnskabet af associerede virksomheder med en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta omregnes andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs, og andelen af egenkapitalen inkl. goodwill omregnes efter balancedagens valutakurser. Kursdifferencer, opstået ved omregning af andelen af udenlandske associerede virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af andelen af årets resultat fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder eller ved tilbagebetaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen, indregnes den andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er indregnet direkte i egenkapitalen, og som kan henføres hertil, i resultatopgørelsen samtidig med eventuel gevinst eller tab ved afståelsen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles i balancen til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld, og modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto.

Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse for så vidt angår den del, der er sikret.

Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået aftale, bortset fra valutakurssikring, behandles som sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse.

Ændringer i den del af afledte finansielle instrumenters dagsværdi, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige betalingsstrømme, og som effektivt sikrer ændringer i værdien af det sikrede, indregnes i egenkapitalen. Når den sikrede transaktion realiseres, overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner fra egenkapitalen og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede. Ved sikring af provenu fra fremtidige lånoptagelser overføres gevinst eller tab vedrørende sikringstransaktioner dog fra egenkapitalen over lånets løbetid.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i udenlandske datter- eller associerede virksomheder, og som effektivt sikrer mod valutakursændringer i disse virksomheder, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Segmentoplysninger

Koncernens primære segment er det geografiske. Koncernen har kun en aktivitet, nemlig produktion, salg og service af vindmøller og vindkraftværker, og de sekundære segmentoplysninger fremgår derfor direkte af koncernens resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse.

Oplysninger om geografiske segmenter følger koncernens afkast- og risikoprofil. Oplysningerne følger den geografiske placering af kunderne.

Indtægter og omkostninger, som indgår i årets resultat, fordeles, i det omfang de direkte eller indirekte kan henføres til segmenterne på et pålideligt grundlag. Omkostninger, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter produktionsomkostninger, forskningsog udviklingsomkostninger, salgs- og distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.

Fordelingen af de ikke-direkte henførbare indtægter og omkostninger sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra segmentets træk på nøgleressourcer.

Langfristede aktiver i segmentet omfatter de langfristede aktiver, som anvendes direkte i segmentets drift, herunder immaterielle og materielle aktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder.

Kortfristede aktiver i segmentet omfatter de kortfristede aktiver, som anvendes direkte i segmentets drift, herunder varebeholdninger, tilgodehavender fra salg, andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter.

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt af segmentets drift, herunder leverandørgæld samt andre gældsforpligtelser.

Ikke-allokerede poster omfatter primært indtægter og omkostninger vedrørende koncernens administrative funktioner, finansielle indtægter og omkostninger og selskabsskat samt dertil knyttede aktiver og forpligtelser.

Aktiebaseret vederlæggelse

Værdien af ydelser til medarbejdere modtaget som modydelse for tildelte optioner måles til dagsværdien af optionerne.

For egenkapitalafregnede aktieoptioner, der tildeles medarbejdere, måles dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under personaleomkostninger over perioden, hvor den endelige ret til optionerne optjenes (vesting-perioden). Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen.

I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af optioner medarbejderne forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres for ændringer i skønnet over antallet af optioner, således at den samlede indregning er baseret på det faktiske antal.

Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af en optionsprismodel (Black-Scholes). Ved beregningen tages der hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner.

Offentlige tilskud

Offentlige tilskud omfatter tilskud til investeringer, forsknings- og udviklingsprojekter mv. Tilskud indregnes, når der er sandsynlig sikkerhed for, at de vil blive modtaget.

Tilskud til investeringer og udviklingsprojekter, der aktiveres, modregnes i kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til. Øvrige tilskud indregnes i resultatopgørelsen under udviklingsomkostninger, således at de modsvarer de omkostninger, de kompenserer for.

Resultatopgørelsen >>

Omsætning

Omsætningen omfatter salg af vindmøller og vindkraftværker, salg af efterfølgende service samt salg af reservedele.

Entreprisekontrakter om levering af større vindkraftværker med en høj grad af individuel tilpasning indregnes i omsætningen i takt med opførelsen, baseret på de enkelte kontrakters færdiggørelsesgrad (turnkey og supply-and-installation projekter). Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, indregnes omsætningen kun svarende til de medgåede omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet. Salg af enkeltmøller og mindre vindkraftværker baseret på standardløsninger (supply-only projekter) samt salg af reservedele indregnes i resultatopgørelsen, såfremt risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.

Servicesalg, der omfatter service- og vedligeholdelsesaftaler og forlængede garantier vedrørende solgte vindmøller og vindkraftværker, indregnes i resultatopgørelsen over aftaleperioden i takt med levering af de aftalte serviceydelser.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger, herunder garantiomkostninger, omfatter de omkostninger, der er medgået for at opnå årets omsætning. I kostprisen indgår råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte omkostninger, såsom gager, leje og leasing samt afskrivninger på produktionsanlæg.

Endvidere indregnes forventede tab på entreprisekontrakter.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

Forsknings- og udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, der ikke opfylder kriterierne for aktivering, samt af- og nedskrivning på aktiverede udviklingsomkostninger.

Salgs- og distributionsomkostninger

I salgs- og distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt til salg og distribution af varer solgt i årets løb samt til årets gennemførte salgskampagner mv. Herunder indregnes omkostninger til salgspersonale, reklame- og udstillingsomkostninger samt afskrivninger.

Administrationsomkostninger

I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til det administrative personale, ledelsen, kontorlokaler og kontoromkostninger samt afskrivninger.

Andel af resultat i associerede virksomheder

I koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de associerede virksomheders resultat efter minoritetsandele og skat og efter eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/tab.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab samt nedskrivninger vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, afskrivninger af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder finansielle leasingforpligtelser, samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen mv.

Den ineffektive del af sikringsaktiviteter indgår i finansielle indtægter og udgifter.

Selskabsskat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

I det omfang Vestas-koncernen opnår fradrag ved opgørelsen af skattepligtig indkomst i Danmark eller i udlandet som følge af aktiebaserede

vederlagsordninger, indregnes skatteeffekten af ordningerne under skat af årets resultat. Såfremt det samlede skattemæssige fradrag overstiger den samlede regnskabsmæssige omkostning, indregnes skatteeffekten af det overskydende fradrag dog direkte i egenkapitalen.

Balancen

Immaterielle aktiver Goodwill

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris. Efterfølgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der foretages ikke amortisering af goodwill.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens pengestrømsfrembringende enheder. Fastlæggelsen af pengestrømsfrembringende enheder følger den ledelsesmæssige struktur og interne økonomistyring. Ledelsen vurderer, at det laveste niveau for pengestrømsfrembringende enheder, hvortil den regnskabsmæssige værdi af goodwill kan allokeres, er koncernens geografiske segmenter, jf. afsnittet "Segmentoplysninger".

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes minimum én gang årligt for værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver i den pengestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere.

Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den virksomhed eller aktivitet (pengestrømsfrembringende enhed), som goodwill er knyttet til. Alternativt opgøres genindvindingsværdien som dagsværdien fratrukket omkostninger til salg. Nedskrivning af goodwill indregnes på en separat linje i resultatopgørelsen.

Udviklingsprojekter og software

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller anvendelsesmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening eller nettosalgsprisen kan dække produktions-, salgs- og distributions-, administrations- og forsknings- og udviklingsomkostninger. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i resultat opgørelsen efterhånden som omkostningerne afholdes.

Indregnede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger. Udviklingsomkostninger omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der kan henføres til selskabets udviklingsaktiviteter.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør tre til fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter under udførelse testes minimum én gang årligt for værdiforringelse og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra udviklingsprojektet.

Patenter og licenser indeholdt under udviklingsprojekter måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Patenter og licenser afskrives over patent- eller aftaleperioden, udviklingsprojektets levetid eller den forventede brugstid, såfremt denne er kortere. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. I kostprisen indgår såvel direkte interne og eksterne omkostninger. Software afskrives lineært over fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Låneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår de er afholdt.

Immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid afskrives dog ikke, men testes årligt for værdiforringelse.

Materielle aktiver

Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Kostprisen tillægges skønnede omkostninger til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt reetablering, i det omfang de indregnes som en hensat forpligtelse. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig.

For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af aktivernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne.

Efterfølgende omkostninger, fx ved udskiftning af bestanddele af et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede bestanddele ophører med indregning i balancen og overføres til resultatopgørelsen. Alle andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen.

Låneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår, de er afholdt.

Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Bygninger inkl. installationer25–40 år
Produktionsanlæg og maskiner 3–10 år
Egenproducerede maskinværktøjer og nyproducerede
test og udstillingsmøller3–5 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar3–5 år

Grunde afskrives ikke.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet, som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-, forsknings- og udviklings-, salgs- og distributions- samt administrationsomkostninger i det omfang, afskrivninger ikke indgår i kostprisen for egenfremstillede aktiver.

Leasing

Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og operationelle leasingforpligtelser.

En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den i al væsentlighed overfører risici og fordele ved det leasede aktiv, som var det ejet. Andre leasingaftaler klassificeres som operationelle.

Finansielt leasede aktiver er aktiveret under materielle aktiver og afskrives over den forventede brugstid i overensstemmelse med de ovenfor anførte afskrivningsperioder. De tilsvarende finansielle leasingforpligtelser er indregnet under forpligtelser. Leasingomkostninger vedrørende operationel leasing indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Værdiforringelse af aktiver

Goodwill og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid testes årligt for værdiforringelse, første gang inden udgangen af overtagelsesåret. Udviklingsprojekter under udførelse testes tilsvarende årligt for værdiforringelse.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver i den pengestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere. Nedskrivning af goodwill indregnes på en separat linje i resultatopgørelsen.

Udskudte skatteaktiver vedrørende fremførbare underskud vurderes årligt og indregnes kun i det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet i fremtidige perioder.

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi. Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme fra aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed, som aktivet er en del af.

Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi. Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktions-, forsknings- og udviklings-, salgsog distributions- samt administrationsomkostninger. Nedskrivning af goodwill indeholdes i en særskilt linje i resultatopgørelsen.

Nedskrivninger af goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivningen.

Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger, såfremt aktivet ikke havde været nedskrevet.

Kapitalandele i associerede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder måles i balancen til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af regnskabsmæssig værdi af goodwill.

Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til EUR 0. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter vejet gennemsnitsmetoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. >>

Kostpris for varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer, løn og produktionsomkostninger, der kan henføres til fremstillingen. Produktionsomkostninger, som kan henføres til fremstillingen, indeholder materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og produktionsledelse.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.

Entreprisekontrakter

Entreprisekontrakter vedrører aftaler om levering af større vindkraftværker med en høj grad af individuel tilpasning (turnkey og supply-andinstallation projekter).

Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde ud fra færdiggørelsesgraden med fradrag af acontofaktureringer og forventede tab. Entreprisekontrakter er kendetegnet ved, at de leverede vindkraftværker indeholder en høj grad af individualisering. Færdiggørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af de afholdte kontraktomkostninger i forhold til kontraktens forventede samlede omkostninger. Når det er sandsynligt, at de samlede kontraktomkostninger vil overstige de samlede indtægter på en kontrakt, indregnes det forventede tab straks som en omkostning i resultatopgørelsen.

Egenfremstillede komponenter indregnes i entreprisekontrakter i takt med, at de indgår i specifikke opførelser af vindkraftværker.

Når det er sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger for en entreprisekontrakt vil overstige den samlede entrepriseomsætning indregnes det forventede tab på entreprisekontrakter straks som en omkostning og en forpligtelse.

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser.

Entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger acontofaktureringer og forventede tab, indregnes under tilgodehavender. Entreprisekontrakter, hvor acontofaktureringer og forventede tab overstiger salgsværdien, indregnes under forpligtelser.

Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes.

Værdipapirer

Aktier og obligationer, der løbende overvåges, måles og rapporteres til dagsværdi i henhold til koncernens investeringspolitik, indregnes på handelsdatoen under kortfristede aktiver og måles til dagsværdi, svarende til børskurs for børsnoterede papirer. Ændringer i dagsværdien indregnes løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Egenkapital

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier indregnes direkte i overført resultat i egenkapitalen. Kapitalnedsættelse ved annullering af egne aktier reducerer aktiekapitalen med et beløb svarende til kapitalandelenes nominelle værdi.

Provenu ved salg af egne aktier henholdsvis udstedelse af aktier i Vestas Wind Systems A/S i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner eller medarbejderaktier føres direkte på egenkapitalen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Acontoudbytte indregnes som en forpligtelse på beslutningstidspunktet.

Reserve for valutakursregulering

Reserve for valutakursregulering i koncernregnskabet omfatter kursdifferencer, opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder fra deres funktionelle valutaer til koncernens præsentationsvaluta (EUR).

Ved hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes valutakursreguleringerne i resultatopgørelsen.

Reserve for pengestrømsafdækning

Reserve for pengestrømsafdækning i koncernregnskabet omfatter kursgevinst/-tab ved dagsværdiregulering af valutasikringsaftaler vedrørende fremtidige transaktioner, samt terminskontrakter i forbindelse med råvarekøb.

Endvidere indregnes her dagsværdireguleringer af på balancedagen udestående renteswaps indgået til afdækning af renterisiko på variabelt forrentede lån.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle bortset fra virksomhedsovertagelser er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen bortset fra poster, der føres direkte på egenkapitalen.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af koncernens økonomiske ressourcer.

Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Der foretages diskontering, når det er relevant.

Garantihensættelser, der indregnes systematisk, omfatter vurderede garantihensættelse på leverede vindmøller og vindkraftværker på baggrund af erfaringerne hermed. Ved garantiperiodens start hensættes pr. vindmølletype kalkulatoriske beløb, der nedskrives over garantiperioden i takt med afholdelsen af omkostninger til garantisager. Efterfølgende foretages periodisk måling på baggrund af en samlet vurdering af hensættelsesbehovet.

Omkostninger til omstruktureringer indregnes som forpligtelser, når en detaljeret, formel plan for omstruktureringen er offentliggjort senest på balancedagen over for de personer, der er berørt af planen. Ved overtagelse af virksomheder indregnes hensættelser til omstruktureringer i den overtagne virksomhed alene i beregningen af goodwill, når der på overtagelsestidspunktet eksisterer en forpligtelse for den overtagne virksomhed.

Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende kontrakter, når de forventede fordele for koncernen fra en kontrakt er mindre end de uundgåelige omkostninger i henhold til kontrakten (tabsgivende kontrakter). Forventede tab på entreprisekontrakter indregnes dog i værdien af entreprisekontrakter.

Pensionsforpligtelser

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger, hvor koncernen løbende indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige pensionsselskaber, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under andre gældsforpligtelser.

For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i koncernen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi med fradrag af dagsværdien af eventuelle aktiver knyttet til ordningen medtages i balancen under pensionsforpligtelser i henhold til korridormetoden.

I resultatopgørelsen indregnes årets pensionsomkostning baseret på de aktuarmæssige skøn og finansielle forventninger ved årets begyndelse. Endvidere indregnes en andel af de akkumulerede aktuarmæssige gevinster eller tab ved regnskabsårets begyndelse, såfremt de overstiger den største numeriske værdi af 10 pct. af pensionsforpligtelserne eller af 10 pct. af dagsværdien af pensionsaktiverne. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen over de omfattede medarbejderes forventede gennemsnitlige resterende arbejdstid i virksomheden. Den ikke-indregnede del af aktuarmæssige gevinster/tab noteoplyses. I forbindelse med overgangen til IFRS er akkumulerede aktuarmæssige gevinster og tab fuldt ud indregnet i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005.

Ved en ændring i ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse i virksomheden, fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi, der betegnes som en historisk omkostning. Historiske omkostninger omkostningsføres straks, hvis de ansatte allerede har opnået ret til den ændrede ydelse. I modsat fald indregnes de i resultatopgørelsen over den periode, hvor de ansatte opnår ret til den ændrede ydelse.

Såfremt en pensionsordning netto er et aktiv, indregnes aktivet alene i det omfang, det modsvarer ikke-indregnede aktuarmæssige tab, fremtidige tilbagebetalinger fra ordningen, eller det vil føre til reducerede fremtidige indbetalinger til ordningen.

Andre langfristede personaleydelser indregnes tilsvarende ved anvendelse af aktuarmæssig opgørelse, men uden anvendelse af korridormetoden. Alle aktuarmæssige gevinster og tab indregnes således straks i resultatopgørelsen. Andre langfristede personaleforpligtelser omfatter blandt andet jubilæumsgratialer.

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdien af det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen under finansielle omkostninger over låneperioden.

I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter, målt til amortiseret kostpris.

Forudbetalinger fra kunder

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser, måles til kostpris og omfatter modtagne forudbetalinger vedrørende bestilte, men endnu ikke leverede vindmøller eller vindkraftværker og forudbetalinger vedrørende service på leverede vindmøller eller vindkraftværker.

Øvrige forpligtelser

Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser måles til kostpris og udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende regnskabsår.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.

I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger og betalt selskabsskat. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser, hvori kortfristet bankgæld ikke indgår.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra køb og salg af virksomheder samt køb og salg af immaterielle, materielle og andre langfristede aktiver. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat.

Indgåelse af finansielle leasingaftaler betragtes som ikke-likvide transaktioner.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af koncernens aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld, køb og salg af egne aktier samt betaling af udbytte til aktionærer.

Pengestrømme vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes som betaling af renter og afdrag på gæld.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger, kortfristede værdipapirer og kortfristet bankgæld.

>> Ordliste

Regnskabsrelaterede nøgletal

Bruttomargin (%): Bruttoresultat i procent af omsætning.

Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%): Resultat af primær drift efter skat (effektiv skattesats) i procent af gennemsnitlige materielle og immaterielle aktiver, varebeholdninger og tilgodehavender minus ikke-rentebærende forpligtelser inkl. hensatte forpligtelser.

Forrentning af egenkapitalen (%): Årets resultat efter skat divideret med gennemsnitlig egenkapital.

Gearing (%): Rentebærende passiver ultimo divideret med egenkapital ultimo.

Overskudsgrad før afskrivninger (EBITDA-margin): Resultat før afskrivninger, andel af resultat i associerede virksomheder, finansielle poster og skat i procent af omsætning.

Overskudsgrad (EBIT-margin): Resultat før andel af resultat i associerede virksomheder, finansielle poster og skat i procent af omsætning.

Soliditetsgrad (%): Egenkapital ultimo divideret med aktiver i alt.

Aktierelaterede nøgletal

Indre værdi pr. aktie: Egenkapital ultimo divideret med antal aktier ultimo.

Kurs/indre værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX Copenhagen divideret med indre værdi ultimo.

P/E-værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX Copenhagen divideret med årets resultat pr. aktie.

Pengestrømme fra drift pr. aktie: Pengestrømme fra driftsaktivitet divideret med gennemsnitligt antal aktier.

Payout ratio: Samlet udbyttebetaling divideret med årets resultat.

Udbytte pr. aktie: Udbytteprocent gange aktiens pålydende værdi.

Resultat pr. aktie (EPS): Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal udestående aktier.

Terminologi i anvendt regnskabspraksis

IFRS: International Financial Reporting Standards

IAS: International Accounting Standards

IASB: International Accounting Standards Board

IFRIC/SIC: International Financial Reporting Interpretations Committee/Standing Interpretations Committee

Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn 2

Ved udarbejdelsen af Vestas' årsrapport foretager ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger og skøn, der danner grundlag for indregning og måling af gruppens aktiver og forpligtelser. De væsentligste regnskabsmæssige vurderinger og skøn fremgår nedenfor. Koncernens regnskabspraksis er detaljeret beskrevet i note 1 til koncernregnskabet.

Væsentlige vurderinger

Anvendelse af produktionsmetoden

Ledelsen udfører væsentlige regnskabsmæssige vurderinger i forbindelse med indtægtsindregning. Såfremt et vindkraftværk i høj grad er individuelt tilpasset (turnkey og supply-and-installation projekter), indregnes omsætningen vedrørende projekter under udførelse i henhold til produktionskriteriet, svarende til salgsværdien af det udførte arbejde ud fra færdiggørelsesgraden. Såfremt projekterne ikke kvalificerer til indregning i henhold til produktionskriteriet (supply-only projekter), indregnes den samlede omsætning først på det tidspunkt, hvor der sker risikoovergang til køber.

Forsinkelser mv. kan medføre betydelige tidsmæssige udsving i koncernens indregning af omsætning og dermed indtjening i forhold til det forventede.

Væsentlige skøn

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.

De foretagne skøn er baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske udfald afviger fra disse skøn. Særlige risici for Vestas-koncernen er omtalt i ledelsesberetningen, side 23, og i noterne til koncernregnskabet.

Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på grund af ny viden eller efterfølgende begivenheder.

Garantihensættelser

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle økonomiske tab i forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. I visse tilfælde ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens serviceydelser tilkøbt ud over standardgaranti indgår under forudbetalinger fra kunder.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte møller som følge af typefejl mv., og hvor Vestas på hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte møller solgt i tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal understreges, at kompleksiteten i visse af de konstaterede typefejl mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvirket af faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 45–50 pct. at vedrøre reguleringer af tidligere års skøn over hensættelser til typefejl mv. Heri indgår omkostninger til opgraderinger af tidligere år solgte møller, kommercielle forlig og proaktive opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl.

Samlet er der i 2008 foretaget garantihensættelser på EUR 240 mio. svarende til 4,0 pct. af koncernens omsætning.

For yderligere oplysninger om garantihensættelser og relaterede produktrisici, se ledelsesberetningen side 25 samt note 22 til koncernregnskabet.

Ledelsen vurderer det sandsynlige udfald af verserende og fremtidige forhandlinger med underleverandører om kompensation. Kompensationen fra underleverandører indregnes, når der er indgået skriftlig aftale med leverandøren.

Den regnskabsmæssige værdi af garantihensættelser udgør pr. 31. december 2008 EUR 183 mio. (2007: EUR 232 mio.).

Værdiforringelse af aktiver

Goodwill

Ved den årlige nedskrivningstest af goodwill foretages skøn over, hvorledes de dele af virksomheden (pengestrømsfrembringende enheder), som knytter sig hertil, vil være i stand til at generere tilstrækkelige positive nettopengestrømme i fremtiden til at understøtte værdien af goodwill, varemærker med ikke-definerbar levetid samt øvrige nettoaktiver i den pågældende virksomhed.

Skønnet over den fremtidige frie nettopengestrøm baseres på budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år og fremskrivninger for efterfølgende år. Væsentlige parametre er omsætningsudvikling, overskudsgrad, fremtidige anlægsinvesteringer samt vækstforventninger for årene efter. Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på konkrete fremtidige forretningsmæssige tiltag, hvori risici i de væsentlige parametre er vurderet og indregnet i de fremtidige forventede frie pengestrømme. Fremskrivninger efter de kommende fem år er baseret på generelle forventninger og risici.

De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsværdien er før skat og afspejler den risikofrie rente i de enkelte geografiske segmenter med tillæg af risici knyttet hertil. Koncernens fremtidige kapitalstruktur forventes forsat at bestå af en høj egenkapitalandel.

For en beskrivelse af værdiforringelsestest for immaterielle aktiver henvises til note 12 til koncernregnskabet.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill udgør pr. 31. december 2008 EUR 320 mio. (2007: EUR 320 mio.).

Udviklingsprojekter

Færdiggjorte udviklingsprojekter gennemgås årligt for indikatorer for nedskrivningsbehov. Såfremt et nedskrivningsbehov bliver identificeret foretages en nedskrivningstest for de enkelte udviklingsprojekter. For igangværende udviklingsprojekter foretages der årligt en egentlig nedskrivningstest. Nedskrivningstesten udarbejdes på baggrund af forskellige faktorer, herunder projektets anvendelse i fremtiden, nutidsværdien af den forventede fremtidige indtjening samt rente og risici.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter udgør pr. 31. december 2008 EUR 262 mio. (2007: EUR 153 mio.).

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris fratrukket tab ved værdiforringelse, som følge af manglende betalingsevne. Skøn over tab foretages på baggrund af kundernes betalingsevne, historiske oplysninger om betalingsmønstre og dubiøse tilgodehavender samt kundekoncentrationer, kundernes kreditværdighed og modtagne sikkerheder samt økonomiske konjunkturer i selskabets afsætningskanaler. Foretagne skøn opdateres, såfremt debitorens betalingsevne ændres.

Det skønnes, at de foretagne nedskrivninger er tilstrækkelige til dækning af tab. Den økonomiske usikkerhed, der knytter sig til nedskrivning til imødegåelse af tab på dubiøse tilgodehavender, anses for at være begrænset.

Den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender udgør pr. 31. december 2008 EUR 1.626 mio. (2007: EUR 1.090 mio.).

Vestas Wind Systems A/S Ikke-finansielle forhold

Koncernregnskab

Noter til koncernregnskabet

Udskudt skat

Vestas-koncernen indregner udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, såfremt ledelsen vurderer, at skatteaktiverne kan udnyttes inden for en overskuelig fremtid gennem en fremtidig positiv skattepligtig indkomst. Vurdering foretages årligt og baseres på budgetter og forretningsplaner for de kommende år, herunder planlagte forretningsmæssige tiltag.

Værdien af indregnede udskudte skatteaktiver udgør EUR 63 mio. (2007: EUR 154 mio.), hvoraf EUR 14 mio. (2007: EUR 20 mio.) relaterer til fremførbare underskud. Af de fremførbare underskud forventes EUR 10 mio. realiseret inden for 12 måneder, og EUR 4 mio. forventes realiseret senere end 12 måneder efter balancedagen. Værdien af ikkeindregnede skatteaktiver (primært skattemæssige underskud til fremførsel) udgør i alt EUR 37 mio. (2007: EUR 38 mio.), som ikke forventes udnyttet inden for en overskuelig fremtid.

For en yderligere beskrivelse af gruppens skatteaktiver henvises til note 15 til koncernregnskabet.

3 Segmentoplysninger

2008		Nord- og	Asien/
Geografisk – primære segmenter	Europa	Sydamerika	Oceanien	Ikke fordelt	I alt
Segmentresultatopgørelse
Omsætning	3.607	1.565	863	0	6.035
Resultat af primær drift	502	133	33	0	668
Andel af resultat i associerede virksomheder	0	0	0	0	0
Finansielle poster (netto)	-	-	-	46	46
Resultat før skat	-	-	-	-	714
Selskabsskat	-	-	-	(203)	(203)
Årets resultat	-	-	-	-	511
Andre segmentposter
Afskrivninger	99	23	13	0	135
Nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen)	0	0	0	0	0
Hensættelse til garanti	144	62	34	0	240
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver	506	85	87	0	678
Langfristede aktiver i alt	1.328	184	174	77	1.763
Aktiver i alt	3.285	894	720	409	5.308
Forpligtelser i alt	1.938	821	332	262	3.353
Geografisk placering af aktiver i alt	3.800	747	761	-	5.308
Geografisk placering af tilgang af materielle og immaterielle aktiver	485	96	97	-	678

Der er ingen væsentlig omsætning mellem segmenterne. Der er ikke andre væsentlige ikke-likviditetskrævende transaktioner i regnskabsåret.

2007		Nord- og	Asien/
Geografisk – primære segmenter	Europa	Sydamerika	Oceanien	Ikke fordelt	I alt
Segmentresultatopgørelse
Omsætning	2.633	1.420	808	0	4.861
Resultat af primær drift	194	161	88	0	443
Andel af resultat i associerede virksomheder	0	0	0	0	0
Finansielle poster (netto)	-	-	-	0	0
Resultat før skat	-	-	-	-	443
Selskabsskat	-	-	-	(152)	(152)
Årets resultat	-	-	-	-	291
Andre segmentposter
Afskrivninger	83	20	10	0	113
Nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen)	25	0	0	0	25
Hensættelse til garanti	131	71	40	0	242
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver	255	57	35	0	347
Langfristede aktiver i alt	898	143	105	167	1.313
Aktiver i alt	2.114	708	507	967	4.296
Forpligtelser i alt	1.387	743	354	296	2.780
Geografisk placering af aktiver i alt	3.265	498	533	-	4.296
Geografisk placering af tilgang af materielle og
immaterielle aktiver	264	40	43	-	347

4 Omsætning

	2008	2007
Salg af vindmøller og vindkraftværker	5.566	4.497
Salg af service	396	298
Andet	73	66
	6.035	4.861
Salg af vindmøller og vindkraftværker specificeres således:
Omsætning ved brug af produktionskriteriet (turnkey og supply-and-installation projekter)	3.620	3.039
Omsætning ved brug af faktureringskriteriet (supply-only projekter)	1.946	1.458
	5.566	4.497

5 Af- og nedskrivninger

	2008	2007
Af- og nedskrivninger på langfristede aktiver specificeres således:
Afskrivninger, immaterielle aktiver	32	29
Nedskrivninger, immaterielle aktiver	0	24
Afskrivninger, materielle aktiver	103	84
Nedskrivninger, materielle aktiver	0	1
	135	138
– og er omkostningsført således:
Produktionsomkostninger	89	62
Forsknings- og udviklingsomkostninger	29	58
Salgs- og distributionsomkostninger	1	7
Administrationsomkostninger	16	11
	135	138

Nedskrivninger, som er indeholdt i forsknings- og udviklingsomkostninger i resultatopgørelsen i 2007, relaterer sig i al væsentlighed til igangværende udviklingsprojekter, hvor dele af teknologien ikke forventes anvendt i fremtidige vindmøller, som det tidligere var forventet.

6 Personaleomkostninger

	2008	2007
Personaleomkostninger specificeres således:
Lønninger og gager mv.	805	596
Aktiebaseret aflønning	3	3
Pensionsordninger	42	31
Andre udgifter til social sikring	62	46
	912	676
Heraf til:
Bestyrelse
Bestyrelseshonorar	1	1
	1	1
Direktion
Lønninger og gager mv.	2	2
Aktiebaseret aflønning	1	1
	3	3
Andre ledende medarbejdere (Vestas-regeringen)
Lønninger og gager mv.	5	3
Aktiebaseret aflønning	2	2
Pensionsordninger	0	0
	7	5
Bestyrelsen og direktionen er ikke omfattet af pensionsordninger.
Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere	17.924	13.820
Antal medarbejdere, ultimo	20.829	15.305

7 Forsknings- og udviklingsomkostninger

	2008	2007
Årets omkostningsførte forsknings- og udviklingsomkostninger specificeres således:
Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger	228	127
Aktiverede udviklingsprojekter	(133)	(53)
Afskrivninger på udviklingsprojekter	24	26
Nedskrivninger på udviklingsprojekter	0	24
	119	124

8 Finansielle indtægter

	2008	2007
Valutakursreguleringer	33	0
Værdipapirer (obligationer)	1	0
Indlån, tilgodehavender og værdipapirer:
– Renteindtægter	28	14
– Øvrige finansielle indtægter	4	2
Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning	0	3
Ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning	0	0
	66	19

9 Finansielle omkostninger

	2008	2007
Valutakursreguleringer	0	4
Finansielle forpligtelser, som ikke måles til dagsværdi:
– Renteomkostninger	9	13
– Øvrige finansielle omkostninger	0	2
Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning	10	0
Ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning	0	0
Ændring af diskontering vedrørende hensatte forpligtelser	1	0
	20	19

10 Selskabsskat

	2008	2007
Aktuel skat af årets resultat	99	145
Udskudt skat af årets resultat	105	5
Skat af årets resultat	204	150
Ændring i selskabsskatteprocent	0	12
Regulering vedrørende tidligere år (netto)	(1)	(10)
Selskabsskat i resultatopgørelsen	203	152
Skat af egenkapitalposteringer vedrørende udskudt skat	(10)	1
Skat af egenkapitalposteringer	(10)	1
Årets skat i alt	193	153
Opgørelse af effektiv skatteprocent:
Selskabsskattesats i Danmark	25%	25%
Regulering vedrørende tidligere år	0%	(2%)
Afvigelse i udenlandske dattervirksomheders skattesats i forhold til dansk skattesats (netto)	3%	9%
Ikke-fradragsberettigede omkostninger	0%	0%
Ikke-skattepligtige indtægter	0%	0%
Reservation vedrørende fremførbare underskud	0%	(1%)
Ændring i selskabsskatteprocent	0%	3%
Effektiv skatteprocent	28%	34%

Vestas Wind Systems A/S er sambeskattet med alle koncernens danske dattervirksomheder. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster. Selskaber, der anvender skattemæssige underskud i andre selskaber, betaler sambeskatningsbidrag til moderselskabet svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud, mens selskaber, hvis skattemæssige underskud anvendes af andre selskaber, modtager sambeskatningsbidrag fra moderselskabet svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud (fuld fordeling). De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen.

11 Resultat pr. aktie (EPS)

	2008	2007
Årets resultat	511	291
Minoritetsinteressers andel af koncernresultatet	0	0
Vestas koncernens andel af årets resultat	511	291
Gennemsnitligt antal aktier	185.204.103	185.204.103
Gennemsnitligt antal egne aktier	(736.393)	(505.959)
Gennemsnitligt antal aktier i omløb	184.467.710	184.698.144
Udestående aktieoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt	626.385	467.316
Udvandet gennemsnitligt antal aktier i omløb	185.094.095	185.165.460
Resultat pr. aktie (EPS)	2,77	1,58
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D)	2,76	1,57

12 Immaterielle aktiver

		Færdiggjorte udviklings		Udviklings projekter under
2008	Goodwill	projekter	Software	udførelse	I alt
Kostpris 1. januar	320	203	40	105	668
Valutakursreguleringer	0	0	(1)	0	(1)
Tilgang	0	1	36	132	169
Afgang	0	(113)	0	0	(113)
Overført	0	35	0	(35)	0
Kostpris 31. december	320	126	75	202	723
Afskrivninger og nedskrivninger 1. januar	0	155	6	0	161
Valutakursreguleringer	0	0	(1)	0	(1)
Årets afskrivninger	0	24	8	0	32
Årets nedskrivninger	0	0	0	0	0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang	0	(113)	0	0	(113)
Overført	0	0	0	0	0
Afskrivninger og nedskrivninger 31. december	0	66	13	0	79
Regnskabsmæssig værdi 31. december	320	60	62	202	644
Heraf internt opbyggede aktiver	0	60	61	202	323
Afskrives over		3–5 år	5 år

		Færdiggjorte udviklings		Udviklings projekter under
2007	Goodwill	projekter	Software	udførelse	I alt
Kostpris 1. januar	320	197	11	81	609
Valutakursreguleringer	0	1	0	0	1
Tilgang	0	0	29	53	82
Afgang	0	0	0	(24)	(24)
Overført	0	5	0	(5)	0
Kostpris 31. december	320	203	40	105	668
Afskrivninger og nedskrivninger 1. januar	0	128	3	0	131
Valutakursreguleringer	0	1	0	0	1
Årets afskrivninger	0	26	3	0	29
Årets nedskrivninger	0	0	0	24	24
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang	0	0	0	(24)	(24)
Overført	0	0	0	0	0
Afskrivninger og nedskrivninger 31. december	0	155	6	0	161
Regnskabsmæssig værdi 31. december	320	48	34	105	507
Heraf internt opbyggede aktiver	0	47	31	105	183
Afskrives over		3–5 år	5 år

Immaterielle aktiver (Fortsat) Goodwill 12

Ledelsen har pr. 31. december 2008 afsluttet en værdiforringelsestest af den regnskabsmæssige værdi af goodwill. Værdiforringelsestesten er foretaget i fjerde kvartal på basis af de af direktionen og bestyrelsen godkendte budgetter og forretningsplaner samt øvrige forudsætninger med de efter IAS 36 fornødne tilpasninger.

Hovedparten af den regnskabsmæssige værdi af goodwill i Vestaskoncernen er fremkommet i forbindelse med fusionen mellem Vestas Wind Systems A/S og NEG Micon A/S i 2004, hvor Vestas overtog NEG Micon A/S.

Med henblik på værdiforringelsestesten er den regnskabsmæssige værdi af goodwill pr. 1. januar 2004 med tillæg af goodwill fra efterfølgende overtagelser fordelt på de pengestrømsfrembringende enheder Europa, Nord- og Sydamerika og Asien/Oceanien. Pr. 31. december 2008 udgør goodwill i de tre enheder henholdsvis EUR 229 mio., EUR 84 mio. og EUR 7 mio.

Ved værdiforringelsestesten for pengestrømsfrembringende enheder sammenholdes genindvindningsværdien (nytteværdien), der er opgjort som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige pengestrømme, med den regnskabsmæssige værdi af de enkelte pengestrømsfrembringende enheder.

Forventede fremtidige pengestrømme baseres på budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år.

For alle segmenterne er de væsentligste parametre omsætning, EBIT, pengebindinger i arbejdskapital, igangværende og kontraherede investeringer i materielle aktiver samt vækstforudsætninger.

Væksten i omsætningen fra 2007 til 2008 udgjorde 24 pct., og i perioden 2004–2007 udgjorde den i gennemsnit 28 pct. pr. år.

Vækstraten anvendt i værdiforringelsestesten for årene efter 2010 er 2,5 pct., der dog af forsigtighedshensyn er væsentligt lavere end den forventede vækstrate.

Den 31. december 2008 udgjorde arbejdskapitalen 5 pct. af årets omsætning. I perioden 2004–2007 bevægede arbejdskapitalen i pct. af omsætningen sig fra 29 til (1) pct. Det er Vestas' vurdering, at arbejdskapitalen i fremtiden maksimalt vil udgøre 10 pct., hvilket er anvendt i værdiforringelsestesten.

Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på Vestas' nuværende, igangværende samt kontraherede investeringer, hvori risici i de væsentlige parametre er vurderet og indregnet i de fremtidige forventede pengestrømme. De første fem år er baseret på den af ledelsen godkendte strategi "No. 1 in Modern Energy". Fremskrivninger for år seks og fremefter er baseret på generelle forventninger til markedet samt risici.

Terminalværdien efter de fem år fastsættes under hensyntagen til generelle vækstforventninger i de pågældende segmenter.

De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsværdien er før skat og afspejler den risikofrie rente i de enkelte geografiske segmenter med tillæg af risici knyttet hertil. Koncernens fremtidige kapitalstruktur forventes forsat at bestå af en høj egenkapitalandel.

	Diskonteringssatser før skat (%)		Vækst i terminal perioden (%)
	2008	2007	2008	2007
Europa	16,1	16,8	2,5	2,5
Nord- og Sydamerika	16,9	16,6	2,5	2,5
Asien/Oceanien	17,8	17,8	2,5	2,5

Det er ledelsens vurdering, at sandsynlige ændringer i de grundlæggende forudsætninger ikke vil medføre, at den regnskabsmæssige værdi af goodwill vil overstige genindvindingsværdien i nogle af segmenterne.

Udviklingsprojekter

Indregnede færdiggjorte udviklingsprojekter og udviklingsprojekter under udførelse omfatter udvikling og test af nye vindmøller. De nye vindmøller forventes at medføre konkurrencefordele og dermed en styrkelse af koncernens markedsposition.

Værdien af de indregnede udviklingsprojekter er sammenholdt med den forventede afsætning af de enkelte vindmølletyper. Dette har ikke givet anledning til værdiregulering af den indregnede værdi af udviklingsprojekter i 2008.

Software

Software omfatter omkostninger ved erhvervelse af softwarelicenser og egenudvikling. Værdien af det indregnede software er sammenholdt med den forventede nytteværdi. Der er ikke identificeret indikatorer på værdiforringelse.

13 Materielle aktiver

		Produktions	Andre anlæg,	Materielle
	Grunde og	anlæg og	driftsmateriel	anlægsaktiver
2008	bygninger	maskiner	og inventar	under udførelse	I alt
Kostpris 1. januar	330	306	193	118	947
Valutakursreguleringer	(4)	(11)	(4)	2	(17)
Tilgang	82	52	110	265	509
Afgang	(2)	(17)	(7)	(1)	(27)
Overført	108	(6)	11	(113)	0
Kostpris 31. december	514	324	303	271	1.412
Af- og nedskrivninger 1. januar	69	163	77	0	309
Valutakursreguleringer	(2)	(8)	(3)	0	(13)
Årets afskrivninger	16	29	58	0	103
Årets nedskrivninger	0	0	0	0	0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang	(2)	(13)	(2)	0	(17)
Overført	0	(6)	6	0	0
Af- og nedskrivninger 31. december	81	165	136	0	382
Regnskabsmæssig værdi 31. december	433	159	167	271	1.030
Heraf finansielt leasede aktiver	0	1	4	0	5
Afskrives over	25–40 år	3–10 år	3–5 år

		Produktions	Andre anlæg,	Materielle
	Grunde og	anlæg og	driftsmateriel	anlægsaktiver
2007	bygninger	maskiner	og inventar	under udførelse	I alt
Kostpris 1. januar	290	276	156	33	755
Valutakursreguleringer	(3)	(1)	(3)	(1)	(8)
Tilgang	43	41	65	116	265
Afgang	(9)	(25)	(31)	0	(65)
Overført	9	15	6	(30)	0
Kostpris 31. december	330	306	193	118	947
Af- og nedskrivninger 1. januar	60	148	57	0	265
Valutakursreguleringer	(1)	(1)	(1)	0	(3)
Årets afskrivninger	12	28	44	0	84
Årets nedskrivninger	1	0	0	0	1
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang	(3)	(12)	(23)	0	(38)
Overført	0	0	0	0	0
Af- og nedskrivninger 31. december	69	163	77	0	309
Regnskabsmæssig værdi 31. december	261	143	116	118	638
Heraf finansielt leasede aktiver	20	1	7	0	28
Afskrives over	25–40 år	3–10 år	3–5 år

14 Kapitalandele i associerede virksomheder

	2008	2007
Kostpris 1. januar	2	2
Valutakursreguleringer	0	0
Tilgang	0	1
Afgang	0	(1)
Afgang ved virksomhedssalg	0	0
Kostpris 31. december	2	2
Værdireguleringer 1. januar	(1)	(2)
Valutakursreguleringer	0	0
Andel af resultat	0	0
Udbytte	0	0
Afgang	0	1
Værdireguleringer 31. december	(1)	(1)
Regnskabsmæssig værdi 31. december	1	1
Regnskabsoplysninger i sammendrag vedrørende associerede virksomheder ejet pr. 31. december:
Omsætning	2	1
Årets resultat i associerede virksomheder	0	0
Aktiver i alt	5	5
Forpligtelser i alt	2	2

15 Udskudt skat

	2008	2007
Udskudt skat 1. januar (netto)	151	159
Valutakursreguleringer	(6)	(4)
Udskudt skat på årets resultat	(105)	(5)
Regulering vedrørende tidligere år	4	14
Ændring i selskabsskatteprocent	0	(12)
Skat af egenkapitalposteringer	10	(1)
Udskudt skat 31. december (netto)	54	151
Skatteværdi af fremførbare underskud (netto)	14	20
Immaterielle aktiver	0	10
Materielle aktiver	2	42
Kortfristede aktiver	12	40
Hensatte forpligtelser	11	70
Genbeskatningssaldo for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning	0	(28)
Andet	24	0
Udskudte skatteaktiver	63	154
Immaterielle aktiver	34	0
Materielle aktiver	(21)	4
Kortfristede aktiver	(26)	(2)
Hensatte forpligtelser	(9)	0
Genbeskatningssaldo for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning	26	0
Andet	5	1
Hensættelser til udskudt skat	9	3
Udskudt skatteaktiv 31. december (netto)	54	151

15 Udskudt skat (fortsat)

Der foretages ikke hensættelse af udskudt skat vedrørende ikke-udloddet indtjening i dattervirksomheder, da koncernen selv er i stand til at kontrollere, hvorvidt forpligtelsen udløses.

Såfremt indtjeningen blev udloddet, ville det udløse en aktuel skat på EUR 20 mio. for 2008 (2007: EUR 13 mio.).

Udskudte skatteaktiver er indregnet på fremførbare skattemæssige underskud, der modsvarer indkomst, som sandsynligvis vil blive realiseret i fremtiden. Vurderingen er blandt andet foretaget under hensyntagen til seneste års udnyttelse af fremførbare underskud samt forventninger til de kommende år. Der er tidsbegrænsninger på nogle af de fremførbare underskud, EUR 5 mio. (2007: EUR 6 mio.), men de forventes at kunne bruges inden for den fastsatte tidsramme. Udskudte skatteaktiver med et samlet beløb på EUR 37 mio. (2007: EUR 38 mio.) er ikke indregnet i balancen, da der ikke vurderes at være den fornødne sikkerhed for udnyttelse heraf.

Af de samlede skattemæssige underskud, der er indeholdt i det udskudte skatteaktiv, vedrører EUR 0 mio. (2007: EUR 0 mio.) Danmark. Af de ikke aktiverede fremførbare skattemæssige underskud vedrører EUR 0 mio. (2007: EUR 0 mio.) Danmark.

16 Varebeholdninger

	2008	2007
Råvarer og hjælpematerialer	809	540
Varer under fremstilling	332	257
Fremstillede færdigvarer	453	310
Forudbetaling for varer	18	0
	1.612	1.107
Årets vareforbrug der indgår i produktionsomkostninger	3.299	2.460
Årets nedskrivning af varebeholdninger	21	23
Årets tilbageførte nedskrivninger	12	4

Årets tilbageførte nedskrivninger relateres til varer solgt til en højere værdi end den nedskrevne.

17 Tilgodehavender fra salg

	2008	2007
Tilgodehavender fra salg	938	660
Nedskrivninger, der er indeholdt i ovenstående tilgodehavender, har udviklet sig som følger:
Nedskrivninger 1. januar	6	19
Årets nedskrivning	0	3
Realiseret i året	(6)	(12)
Tilbageført	0	(4)
Nedskrivninger 31. december	0	6
Samtlige tilgodehavender fra salg forventes modtaget inden for 12 måneder.
Aldersfordelingen af tilgodehavender fra salg, som ikke er nedskrevet, kan specificeres således:
Ikke forfalden	770	557
0–60 dage	136	68
61–120 dage	22	33
121–180 dage	9	2
Mere end 180 dage	1	0
	938	660

17 Tilgodehavender fra salg (fortsat)

Af de samlede nedskrivninger på mindre end EUR 1 mio. (2007: EUR 6 mio.), der er baseret på individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender, relaterer mindre end EUR 1 mio. (2007: EUR 6 mio.) til virksomheder under konkursbehandling, mens den resterende del relaterer sig til virksomheder i betalingsstandsning.

Tilgodehavender fra salg vedrører i al overvejende grad virksomheder inden for energisektoren. Kreditrisikoen relateret til tilgodehavender er derfor afhængig af udviklingen i denne sektor. Vestas har ikke større enkelte debitorer, og debitorerne er ikke koncentreret i enkelte lande.

18 Entreprisekontrakter

2008	2007
1.800	1.494
(2.701)	(2.244)
(901)	(750)
482	260
(1.383)	(1.010)
(901)	(750)
18	18

Samtlige tilgodehavender vedrørende entreprisekontrakter forventes modtaget inden for 12 måneder.

19 Andre tilgodehavender

	2008	2007
Periodeafgrænsningsposter	33	20
Krav mod leverandører	4	7
Øvrige tilgodehavender	169	143
	206	170
Heraf:
0–1 år	181	157
> 1 år	25	13
	206	170

Andre tilgodehavender anført ovenfor består i al væsentlighed af tilgodehavende moms og forsikringer.

20 Selskabsskat

	2008	2007
Selskabsskat 1. januar	(38)	(18)
Valutakursreguleringer	(1)	2
Årets aktuelle skat	(99)	(145)
Regulering vedrørende tidligere år	(3)	(5)
Betalt selskabsskat i året	148	128
Selskabsskat 31. december	7	(38)
Selskabsskat (aktiver)	49	35
Selskabsskat (forpligtelser)	(42)	(73)
	7	(38)

21 Aktiekapital

	2008	2007
Aktiekapitalen består af 185.204.103 aktier à DKK 1,00	185.204.103	185.204.103
Antal aktier 1. januar	185.204.103	185.204.103
Kapitaludvidelse	0	0
Antal aktier 31. december	185.204.103	185.204.103
Udestående aktier	184.467.710	184.467.710
Egne aktier	736.393	736.393
Antal aktier 31. december	185.204.103	185.204.103

Aktiekapitalen er blevet udvidet med 10.292.930 aktier à DKK 1,00 i 2006 og med 69.907.207 aktier à DKK 1,00 i 2004. Bortset herfra har aktiekapitalen været uændret i perioden 2004–2008.

Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.

	2008	2007	2008	2007	2008	2007
	Antal aktier	Antal aktier	Nominel værdi (DKK)	Nominel værdi (DKK)	% af aktiekapital	% af aktiekapital
Egne aktier 1. januar	736.393	138.422	736.393	138.422	0,5	0,1
Køb	0	597.971	0	597.971	0,0	0,4
Egne aktier 31. december	736.393	736.393	736.393	736.393	0,5	0,5

Bestyrelsen er af generalforsamlingen bemyndiget til at lade Vestas Wind Systems A/S erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets aktiekapital i tiden indtil næste ordinære generalforsamling den 26. marts 2009.

Vestas Wind Systems A/S erhvervede i 2007 egne aktier, nominelt tDKK 569 og tDKK 28 til henholdsvis kurs DKK 378,54 og DKK 357,90, svarende til en købssum på EUR 30 mio.

Egne aktier erhverves med henblik på anvendelse til koncernens aktieoptionsprogrammer.

Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.

Der er ikke udbetalt udbytte i 2008 og 2007 vedrørende regnskabsårene 2007 og 2006.

22 Hensatte forpligtelser

	2008	2007
Garantihensættelser
Garantihensættelser 1. januar	232	205
Valutakursreguleringer	(2)	(1)
Årets garantihensættelser	240	242
Årets forbrug af garantihensættelser	(262)	(214)
Ikke forbrugte garantihensættelser tilbageført i året	(6)	0
Regulering til tidligere foretagne garantihensættelser	(20)	0
Regulering vedrørende ændring i diskontering af garantihensættelsen	1	0
Garantihensættelser 31. december	183	232
Forfaldstidspunkterne for garantihensættelserne forventes at blive:
0–1 år	128	154
>1 år	55	78
	183	232

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle økonomiske tab i forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. I visse tilfælde ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens serviceydelser tilkøbt ud over standardgaranti indgår under forudbetalinger fra kunder. Der henvises til side 25 i ledelsesberetningen og note 2 til koncernregnskabet for yderligere omtale af Vestas' garantihensættelser.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte møller som følge af typefejl mv., og hvor Vestas på hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte møller solgt i tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal understreges, at kompleksiteten i visse af de konstaterede typefejl mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvirket af faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 45–50 pct. at vedrøre reguleringer af tidligere års skøn over hensættelser til typefejl mv. Heri indgår omkostninger til opgraderinger af tidligere års solgte møller, kommercielle forlig og proaktive opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl.

Produktrisici

Manglende driftssikkerhed i flere af Vestas' produkter har tidligere medført store garantihensættelser, og Vestas har i de seneste år investeret mange kræfter i at forbedre produkterne og øge deres driftssikkerhed. Arbejdet hermed omfatter design, produktion, opstilling og løbende vedligeholdelse.

Målet med disse initiativer er at reducere Vestas' garantiomkostninger, sikre kundernes afkast, styrke produkternes konkurrenceevne og forbedre leverandørernes indtjening.

I første kvartal 2007 indstillede Vestas midlertidigt salget af V90-3,0 MW offshore-møllen på grund af gearkasseproblemer. Den 1. maj 2008 blev møllen igen frigivet til salg efter gennemtestning af de nye løsninger.

22 Hensatte forpligtelser (fortsat)

	2008	2007
Andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser 1. januar	68	54
Valutakursreguleringer	2	(1)
Årets andre hensatte forpligtelser	52	35
Årets forbrug af andre hensatte forpligtelser	(42)	(20)
Regulering til tidligere foretagne andre hensatte forpligtelser	0	0
Andre hensatte forpligtelser 31. december	80	68
Andre hensatte forpligtelser omfatter kompensation vedrørende indgåede aftaler om køb af mølledele, som ikke forventes opfyldt i henhold til de kontraktlige definerede rammer samt hensættelse til tabsgivende servicekontrak ter. Forpligtelserne er opgjort efter ledelsens bedste skøn og forventes afviklet senest i 2013.
Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forpligtelser forventes at blive:
0–1 år	50	39
>1 år	30	29
	80	68
Forfaldstidspunkterne for hensatte forpligtelser i alt forventes at blive:
0–1 år	178	193
>1 år	85	107
	263	300

23 Pensionsforpligtelser

Vestas-koncernens virksomheder har forskellige pensions- og fratrædelsesordninger, som er tilpasset arbejdsmarkedsforholdene i de enkelte lande. Ca. 99 pct. af koncernens pensionsomkostninger vedrører bidragsbaserede ordninger, som ikke forpligter virksomheden ud over de indbetalte bidrag.

De øvrige ordninger er ydelsesbaserede, hvoraf der til hovedparten er tilknyttet aktiver i selvstændige pensionsfonde. De ydelsesbaserede ordninger sikrer typisk de omfattede medarbejdere en pension baseret på slutløn.

I bidragsbaserede pensionsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at indbetale et bestemt bidrag (fx et fast beløb eller en fast procentdel af lønnen). I en bidragsbaseret ordning har koncernen ikke risikoen med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed og invaliditet.

I ydelsesbaserede pensionsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at betale en bestemt ydelse (fx en alderspension som et fast beløb eller en fast procent af slutlønnen). I en ydelsesbaseret ordning bærer koncernen risikoen med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed og invaliditet.

Danske virksomheders pensionsforpligtelser er forsikringsmæssigt afdækket. Visse udenlandske virksomheder er ligeledes forsikringsmæssigt afdækket. Udenlandske virksomheder, der ikke er eller kun delvist er afdækket forsikringsmæssigt (ydelsesbaserede ordninger), opgør forpligtelsen aktuarmæssigt til nutidsværdi på balancetidspunktet. Disse pensionsordninger afdækkes helt eller delvist i pensionsfonde for medarbejderne. I koncernregnskabet er der under forpligtelser indregnet EUR 2 mio. (2007: EUR 2 mio.) vedrørende koncernens forpligtelser over for nuværende og tidligere medarbejdere efter fradrag af de til ordningerne knyttede aktiver.

	2008	2007
I resultatopgørelsen for koncernen er der indregnet følgende:
Bidragsbaserede ordninger	41	30
Ydelsesbaserede ordninger	1	1
	42	31
Omkostningen er indregnet i følgende regnskabsposter:
Produktionsomkostninger	24	18
Forsknings- og udviklingsomkostninger	4	3
Salgsomkostninger	4	3
Administrationsomkostninger	10	7
	42	31
Nutidsværdi af afdækkede ydelsesbaserede ordninger	(7)	(8)
Nutidsværdi af uafdækkede ydelsesbaserede ordninger	(3)	(2)
Nutidsværdi af ydelsesbaserede ordninger	(10)	(10)
Dagsværdi af ordningens aktiver	7	8
Overdækning/(Underdækning)	(3)	(2)
Ikke-indregnede aktuarmæssige (gevinst)/tab	1	0
Nettoforpligtelse indregnet i balancen	(2)	(2)
Udvikling i nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse:
Nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse 1. januar	10	11
Valutakursreguleringer	0	0
Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår	0	0
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelser	1	0
Aktuarmæssige gevinster/(tab)	0	0
Tab ved nedskæringer og indfrielser	0	0
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår	0	0
Udbetalte pensioner	(1)	(1)
Nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse 31. december	10	10

23 Pensionsforpligtelser (fortsat)

	2008	2007
Udvikling i dagsværdi af pensionsaktiver:
Pensionsaktiver 1. januar	8	7
Valutakursreguleringer	0	0
Forventet afkast på ordningernes aktiver	1	0
Aktuarmæssige gevinster/(tab)	(1)	1
Indbetalt af Vestas-koncernen	0	0
Udbetalte pensioner	(1)	0
Pensionsaktiver 31. december	7	8
Pensionsomkostninger indregnet i resultatopgørelsen:
Pensionsomkostninger vedrørende aktuelle regnskabsår	1	1
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelse	1	0
Forventet afkast på ordningernes aktiver	0	0
Indregnet aktuarmæssig (gevinst)/tab for året	0	0
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår	0	0
Tab ved nedskæringer og indfrielser	0	0
Indregnet i alt for ydelsesbaserede ordninger i alt	2	1
Pensionsaktiver sammensætter sig således:
Europæiske aktier	2	2
Europæiske obligationer	4	4
Likvider	1	2
	7	8
Afkast af pensionsaktiver:
Forventet afkast på ordningernes aktiver	1	0
Faktisk afkast på ordningernes aktiver	0	1
Aktuarmæssig gevinst/(tab) på ordningernes aktiver	(1)	1
Koncernen forventer at indbetale under EUR 1 mio. til den ydelsesbaserede pensionsordning i 2009.
Forudsætningerne for de aktuarmæssige beregninger, pr. balancedagen, kan gennemsnitligt oplyses som følger:
Diskonteringsfaktor (%)	5,3	4,7
Forventet afkast af pensionsmidler (%)	6,3	5,7
Forventet lønstigningstakt (%)	4,0	3,5
Forventet stigning i pension (%)	2,0	2,0

Forventet afkast på ordningens aktiver er fastsat på grundlag af aktivernes sammensætning og generelle forventninger til den økonomiske udvikling.

	2008	2007	2006	2005	2004
Aktuarmæssigt opgjorte pensionsforpligtelser	(10)	(10)	(11)	(10)	-
Pensionsaktiver	7	8	7	7	-
Underdækning	(3)	(2)	(4)	(3)	-
Erfaringsændringer til forpligtelserne	0	0	0	0	-
Erfaringsændringer til pensionsaktiverne	0	0	0	0	-

Der er ingen begrænsninger på værdien af pensionsaktiver, som Vestas kan investere i for at møde pensionsforpligtelserne. Pensionsaktiverne indeholder ingen Vestas aktier, tilgodehavender hos Vestas eller ejendomme, der er lejet af Vestas. Alle relevante forudsætninger vedrørende den aktuarmæssige beregning er eksklusiv omkostninger, som er uvæsentlige.

24 Finansielle gældsforpligtelser

	2008	2007
Finansielle gældsforpligtelser er indregnet således i balancen:
Kortfristede forpligtelser
Bankgæld	64	1
Gæld til realkreditinstitutter	3	8
Gæld til kreditinstitutter	42	16
	109	25
Langfristede forpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter	11	54
Gæld til kreditinstitutter	3	71
	14	125
1–5 år	7	79
> 5 år	7	46
Finansielle gældsforpligtelser i alt	123	150
Dagsværdi	123	150
Nominel værdi	123	150

Det er koncernens politik at forsøge at sikre en passende udvikling i de økonomiske nøgletal bl.a. med henblik på at opretholde koncernens kreditvurdering samt overholde aftalte minimumskrav i koncernens finansieringsaftaler.

Dagsværdien er opgjort som nutidsværdien af aftalte betalingsstrømme med anvendelse af en aktuel markedsbaseret rente.

Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indgår således i gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter:

		2008			2007
	Minimums leasingydelse	Rente	Regnskabs mæssig værdi	Minimums leasingydelse	Rente	Regnskabs mæssig værdi
0–1 år	2	0	2	4	1	3
1–5 år	2	0	2	16	6	10
> 5 år	0	0	0	32	12	20
	4	0	4	52	19	33
Vejet effektiv rentesats pr. 31. december (%)			6,0			6,3

Dagsværdien af finansielle leasingforpligtelser er EUR 4 mio. (2007: EUR 33 mio.).

Koncernens finansielle leasingaftaler vedrører i det væsentligste servicebiler, der løber i op til 3 år fra balancetidspunktet.

Aftalerne medfører ingen restriktioner i relation til anden låneoptagelse eller udbytte.

25 Andre gældsforpligtelser

	2008	2007
Skyldige personaleomkostninger	103	68
Skyldige skatter og afgifter	131	105
Periodeafgrænsningsposter	24	25
Anden gæld	137	73
	395	271

26 Regulering for ikke-kontante poster

	2008	2007
Årets afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver, inkl. avance og tab ved salg af langfristede aktiver	136	136
Andel af resultat i associerede virksomheder	0	0
Hensat til garantier (netto)	(49)	29
Hensat til pensionsforpligtelser	0	(1)
Hensat til andre hensatte forpligtelser	12	14
Valutakursreguleringer	(1)	15
Finansielle indtægter	(66)	(19)
Finansielle omkostninger	20	19
Skat af årets resultat	203	152
Omkostning til aktiebaseret vederlag	3	3
Øvrige reguleringer	0	0
	258	348

27 Ændring i nettoarbejdskapital

	2008	2007
Ændring i varebeholdninger	(505)	(227)
Ændring i tilgodehavender	(524)	86
Ændring i forudbetalinger fra kunder	397	166
Ændring i leverandørgæld	141	82
Ændring i andre gældsforpligtelser	124	83
	(367)	190

28 Køb af virksomheder

			2007
			Regnskabs
			mæssig værdi
			før overtagelse
0	0	0	0
0	0	0	0
			1
			1
0	0	3	3
0	0	5	5
0	0	0	0
0	0	(2)	(2)
0	0	(2)	(2)
0	0	(4)	(4)
0	0	1	1
0		0
0		1
0		(1)
0		0
0		0
0		0
	Dagsværdi 0 0	2008 Regnskabs mæssig værdi før overtagelse 0 0	Dagsværdi 1 1

Vestas Asia Pacific A/S overtog den 10. marts 2007 81,5 pct. ejerandel i Vestas Wind Technology Japan Co. Ltd. Købesummen for selskabet udgjorde EUR 0 mio. Det overtagne selskabs resultateffekt på Vestas' regnskab udgør mindre end EUR 1 mio. Såfremt selskabet havde været ejet i hele regnskabsåret ville påvirkningen ligeledes have været mindre end EUR 1 mio., mens omsætningen ville have været forøget med mindre end EUR 1 mio.

29 Likvide beholdninger

Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning, EUR 12 mio. (2007: EUR 14 mio.) består primært af forudbetalinger fra kunder vedrørende projekter, og beløbene frigives i takt med, at de kontraktuelle betingelser herfor opfyldes.

30 Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisorer

	2008	2007
Revision:
PricewaterhouseCoopers	2	3
KPMG	2	1
	4	4
Andre ydelser end revision:
PricewaterhouseCoopers	2	1
KPMG	1	0
	3	1
	7	5

31 Ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger

Ledelsens optionsprogram

Der blev i 2006 etableret et aktieoptionsprogram for direktionen, Vestas-regeringen og andre udvalgte ledende medarbejdere, i alt 20 personer i koncernen. Tildelingen af optioner skete på baggrund af opnåelsen af specificerede mål for 2006 og 2007. Markedsværdien på etablerings-/tildelingstidspunktet udgjorde EUR 3 mio. beregnet efter Black-Scholes modellen.

I 2007 blev der indført et nyt optionsprogram med de samme deltagere som i 2006-programmet. Ordningen omfatter 580.080 optioner, der pr. 15. maj 2007 var fastsat til en markedsværdi på EUR 12 mio. efter Black-Scholes modellen. Heraf udstedes 155.102 optioner til direktionen, med en markedsværdi på EUR 3 mio.

Deltagerne kan udnytte optionerne i bestemte perioder og vælge at købe aktier i selskabet til den fastsatte udnyttelseskurs for ordningen. Udnyttelse af optionerne kan kun ske i de perioder, hvor ledende medarbejdere i henhold til koncernens interne regler kan handle selskabets aktier, dvs. i de fire uger, der følger efter selskabsmeddelelsen vedrørende henholdsvis årsrapporten og kvartalsrapporter.

Tildelingen af optioner finder sted i forbindelse med bestyrelsens godkendelse af den endelige årsrapport for hver periode på nær for optioner tildelt i 2007. Tildelingen for 2007 fandt sted den 15. maj 2007, hvor optionsprogrammet blev annonceret. Der er ikke sket udløb af optioner i 2008.

Aktiekurserne og udnyttelseskurserne er baseret på lukkekurserne den 15. april 2006 og 15. maj 2007, for henholdsvis 2006 og 2007 programmerne, indhentet fra Bloomberg Financial Markets. Den risikofrie rente er estimeret som den effektive rente på en dansk statsobligation med samme løbetid som optionerne, i dette tilfælde to-, fem-, seks- og syvårige obligationer. Den fremtidige volatilitet, dvs. udsving i aktiens totalafkast, er beregnet på baggrund af historiske ugentlige lukkekurser i en periode på to og tre år, for henholdsvis 2006 og 2007 programmerne.

2006-program

Alle optioner tildelt i 2006 er udløbet. Målene for 2007 blev nået, og der blev tildelt 56.448 optioner for 2007 med en værdi på EUR 1 mio. på tildelingstidspunktet. Deltagerne i ordningen fortaber retten til optionerne, såfremt de bringer ansættelsen til ophør inden udløbet af optjeningsperioden. Optionerne kan udnyttes mellem to og fire år, efter at de er tildelt. Optioner tildelt i 2007 kan udnyttes fra 2010 til 2012.

2007-program

Deltagerne i 2007, 2008 og 2009 tildeles optioner med en samlet værdi svarende til 60 pct. af årslønnen for 2006. Deltagerne i 2008 og 2009 vil kun blive tildelt optioner, såfremt de fortsat er ansat på det tidspunkt, hvor bestyrelsen godkender årsrapporten for de respektive år. Der blev tildelt 207.952 og 189.002 optioner i henholdsvis 2007 og 2008, og der resterer således 183.126 optioner for 2009.

Optionerne kan udnyttes inden for to år efter udgangen af en treårig periode fra tildelingstidspunktet. Den femårige periode efter tildelingstidspunktet kaldes vesting-perioden. Udnyttelse kan kun ske, hvis deltagerne ikke selv har opsagt ansættelsesforholdet på udnyttelsestidspunktet. Optioner tildelt i 2007 og 2008 kan udnyttes henholdsvis fra 2010 til 2012 og 2012 til 2014. Deltagerne i ordningen fortaber retten til optionerne i en tranche, såfremt de bringer ansættelsen til ophør inden en treårig optjeningsperiode. Dette gælder for hver af de tre trancher. Deltagerne skal i en treårig periode efter udnyttelsen af optionerne besidde aktier svarende til 50 pct. af den gevinst efter skat, som opnås ved udnyttelsen.

Dagsværdien på tildelingstidspunkter er beregnet ud fra Black-Scholes modellen for værdiansættelse af optioner korrigeret for udvanding af aktiekapitalen, baseret på følgende forudsætninger:

	2007-	2006-
	program	program
Børskurs ved tildelingen (DKK)	380,5	167,0
Volatilitet (%)	44	54
Udnyttelseskurs (DKK)	380,5	147,6
Risikofri rente for optioner (%)	4,3	3,8
Årligt udbytte pr. aktie (DKK)	0	0
År til udløb	5	5

31 Ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger (fortsat)

	Tildelingstidspunktet
	Koncern direktion stk.	Øvrige ledende medarbejdere stk.	Antal i alt stk.	Udnyttelses pris pr. option DKK	Dagsværdi pr. option DKK	Dagsværdi i alt tEUR	Dagsværdi i alt tEUR
Udestående 1. januar 2007
Tildelt 2006-program	26.538	79.662	106.200	147,6	89	1.268	6.187
Tildelt 2007-program	155.102	424.978	580.080	380,5	152–165	12.311	24.869
Bortfaldet 2006-program	(10.160)	(39.592)	(49.752)	147,6	89	(594)	(2.898)
Udnyttet	0	0	0		-	-	-
Udløbet	0	0	0		-	-	-
Udestående 31. december 2007	171.480	465.048	636.528			12.985	28.158
Udestående 1. januar 2008	171.480	465.048	636.528			12.985
Tildelt 2007-program	0	0	0	-	-	-	-
Bortfaldet 2006-program	0	(2.193)	(2.193)	147,6	89	(26)	-
Bortfaldet 2007-program	0	(22.163)	(22.163)	380,5	152–165	(471)	-
Udnyttet	0	0	0		-	-	-
Udløbet	0	0	0		-	-	-
Udestående 31. december 2008	171.480	440.692	612.172			12.488	12.617
Antal optioner der kan udnyttes 31. december 2007	0	0	0
Antal optioner der kan udnyttes 31. december 2008	0	0	0

Gennemsnitlig tilbageværende løbetid for optioner, der er udestående 31. december 2008 er fire år (2007: fem år).

Der er ikke udnyttet optioner i perioden.

Ledelsens beholdning af Vestas-aktier

De interne regler vedrørende bestyrelsens, direktionens og visse medarbejderes handel med Vestas-aktier tillader kun handel i de fire uger, der følger efter offentliggørelse af årsrapporten og kvartalsrapporterne.

Beholdning			Beholdning	Markedsværdi*)
1. januar	Købt i året	Solgt i året	31. december	tEUR
98.120	-	-	98.120	3.997
3.837	-	-	3.837	156
2.960	-	-	2.960	121
0	-	-	0	0
3.653	-	-	3.653	149
500	-	-	500	20
229.500	-	229.500	0	0
2.463	194	-	2.657	108
1.600	500	500	1.600	65
0	150	-	150	6
1.772	628	-	2.400	98
344.405	1.472	230.000	115.877	4.720
224	-	-	224	9
3.213	-	-	3.213	131
3.437	-	-	3.437	140

*) Beregning af markedsværdien ved årets slutning er baseret på den aktiekurs, der var noteret på NASDAQ OMX Copenhagen ved årets udgang (DKK 303,50).

32 Transaktioner med nærtstående parter

Vestas Wind Systems A/S har ingen aktionærer med bestemmende indflydelse.

Vestas Wind Systems A/S' nærtstående parter omfatter selskabets bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere (Vestas-regeringen) samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser.

Transaktioner med bestyrelse, direktion og andre ledende medarbejdere

Transaktioner med direktionen består udelukkende af normalt ledelsesvederlag samt transaktioner anført nedenfor, se note 6 til koncernregnskabet.

Der har i regnskabsåret været følgende transaktioner med medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ledende medarbejdere:

Køb af sædvanlige advokatydelser på markedsvilkår for EUR 1,9 mio. (2007: EUR 2,1 mio.) fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard, hvor Jørn Ankær Thomsen er partner. Udestående gæld til advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard udgjorde pr. 31. december 2008 EUR 0,1 mio. (2007: EUR 0,3 mio.).

Seks personer (2007: syv), som er omfattet af definitionen på nærtstående parter, har direkte eller indirekte hel eller delvis ejerskab af vindmøller, hvorpå et selskab i Vestas-koncernen foretager servicearbejder. Disse transaktioner foregår på markedsvilkår og har samlet udgjort EUR 0,5 mio. i 2008 (2007: EUR 0,5 mio.). Udestående køb fra nærtstående parter hos Vestas-koncernen udgjorde pr. 31. december 2008 mindre end EUR 0,3 mio. (2007: mindre end EUR 0,1 mio.).

Der har i regnskabsåret ikke været andre transaktioner med medlemmer af bestyrelsen og direktionen for Vestas Wind Systems A/S eller andre ledende medarbejdere i Vestas-koncernen.

Ingen bestyrelsesmedlemmer har i 2008 været ansat i koncernen med undtagelse af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Transaktioner med associerede virksomheder

Endvidere omfatter de nærtstående parter de associerede virksomheder, hvor Vestas Wind Systems A/S har betydelig indflydelse.

Associerede virksomheder og Vestas-koncernens ejerandel heri fremgår af koncernoversigten på siderne 94–95.

Mellemværender med associerede virksomheder omfatter almindelige forretningsmellemværender vedrørende køb og salg af varer og tjenesteydelser. Mellemværender er uforrentede og indgås på samhandelsbetingelser svarende til koncernens øvrige kunder og leverandører.

33 Offentlige tilskud

Koncernen har modtaget en række offentlige tilskud, hvoraf EUR 1 mio. er modregnet i afholdte omkostninger (2007: under EUR 1 mio.), og under EUR 1 mio. er modregnet i kostprisen for langfristede aktiver (2007: EUR 2 mio.).

34 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for koncernens prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve i grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Der er givet pant i enkelte af koncernens øvrige materielle aktiver.

Koncernen har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve, der giver pant i ovenstående ejendomme. Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve er alle i koncernens besiddelse.

Til sikkerhed for kreditfaciliteter har koncernen afgivet transport i likvide beholdninger og kortfristede aktiver i øvrigt.

	2008	2007
Samlet prioritetsgæld	14	62
Ejerpantebreve og skadesløsbreve
Nominel værdi af ejerpantbreve og skadesløsbreve	10	74
Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver	21	193
Øvrig pant i aktiver:
Nominel værdi af ejerpantebreve og skadesløsbreve	0	0
Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver	0	0
Yderligere ejerpantebreve og skadesløsbreve som er i koncernens besiddelse	113	52
Sikkerhed for kreditfaciliteter:
Transport i likvide beholdninger og kortfristede finansielle aktiver	0	86
Regnskabsmæssig værdi	0	86
Den regnskabsmæssige værdi af afgivne sikkerhedsstillelser pr. 31. december kan specificeres således:
Remburser	14	2
Bankgarantier	250	471
	264	473

35 Kontraktlige forpligtelser

	2008	2007
Minimumsleasingforpligtelsen vedrørende operationel leasing forfalder:
0–1 år	49	20
1–5 år	68	46
> 5 år	72	62

Operationelle leasingaftaler omfatter uopsigelige operationelle aftaler vedrørende bygninger og biler. Den væsentligste forpligtelse omfatter bygninger i Tyskland, der løber i op til 24 år fra balancetidspunktet. Aftalerne medfører ingen restriktioner i relation til anden låneoptagning eller dividende.

Omkostningsførte leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler udgør EUR 20 mio. i 2008 (2007: EUR 11 mio.).

Koncernen har indgået bindende kontrakter vedrørende køb af produktionsanlæg til levering i 2009 og fremefter til en værdi af EUR 267 mio. (2007: EUR 74 mio.).

Koncernen har indgået bindende kontrakter vedrørende køb af komponenter til produktionen til levering i 2009 og fremefter til en samlet værdi af EUR 3.317 mio. (2007: EUR 1.745 mio.).

36 Eventualforpligtelser

Verserende retssager

I november 2008 meddelte Vestas, at selvom Vestas har haft succes med at anfægte gyldigheden af Enercon GmbH, hr. Aloys Wobbens patenter, var der indgået en aftale med Enercon GmbH, hr. Aloys Wobben blandt andet med det formål at få en afslutning på alle nuværende juridiske stridigheder over hele verden. Aftalen indebærer således blandt andet, at sagerne i Storbritannien, Holland, Irland og Canada, hvor hr. Aloys Wobben har påstået, at Vestas' teknologi krænker visse af hans nettilslutningspatenter, er blevet trukket tilbage med den retsvirkning, at afgørelserne i disse sager vil stå ved magt.

Andre verserende retssager

Herudover er Vestas part i andre retssager. Det er dog ledelsens opfattelse, at afgørelserne og fortsættelserne af disse retssager samt ovennævnte forhold vedrørende patenter ikke vil have en væsentlig indflydelse på Vestaskoncernens finansielle stilling.

37 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring

Koncernens politik for styring af finansielle risici

Vestas-koncernen er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i valutakurser, renteniveau og råvarepriser. Ledelsen identificerer omfanget og koncentrationen af risici og igangsætter politikker til at adressere dem igennem den løbende gennemgang af forretningen. Herudover er koncernen udsat for kredit- og likviditetsrisici. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici. Koncernens finansielle styring retter sig således alene mod styring eller eliminering af finansielle risici vedrørende drift og finansiering.

Koncernens politik for styring af finansielle risici er uændret i forhold til sidste år. Den bogførte værdi af de finansielle instrumenter tilsvarer tilnærmelsesvis deres dagsværdi.

Kreditrisici

Koncernens kreditrisiko er primært relateret til tilgodehavender, værdipapirer og bankindeståender samt afledte finansielle instrumenter.

Kreditrisici relateret til tilgodehavender opstår, når Vestas foretager salg, som ikke er forudbetalt. Det er Vestas' politik at afdække betalingsusikkerheder i form af remburser, bankgarantier, kreditforsikring, ejendomsforbehold og lignende. Modtaget sikkerhed indgår i vurderingen af en eventuel nedskrivning til imødegåelse af tab.

Vestas' kunders kreditværdighed undersøges i forbindelse med kontraktindgåelse. I de tilfælde, hvor der ikke stilles betalingssikkerhed for den fulde kontraktsum inkl. moms, eller hvor kunden ikke har en betryggende kredit rating fra S&P, Moody's eller Fitch, foretages en yderligere detaljeret gennemgang af kundens kreditværdighed af salgsenheden, Contract Review Board og Group Treasury inden kontraktunderskrivelsen for at mindske eventuelle væsentlige risici for Vestas.

82 pct. (2007: 84 pct.) af Vestas' kunder har ikke overskredet betalingsbetingelserne pr. 31. december 2008. Historisk har Vestas' kunder betalt inden for den aftalte betalingsfrist. Tilgodehavender fra salg, der er overforfaldne med 180 dage eller mere, er uvæsentlige.

Vestas sælger vindmøller og vindkraftværker til virksomheder, der er veletablerede på nationale og internationale markeder. Disse virksomheder anses for at være anerkendte virksomheder. Alle Vestas udestående tilgodehavender fra salg er fra anerkendte virksomheder. Ledelsen forventer ikke nogen udeblivelse af igangværende projekter og underskrevne kontrakter på grund af kreditkrisen.

Kreditrisici relateret til bankindeståender, værdipapirer og afledte finansielle instrumenter opstår som følge af usikkerhed om, hvorvidt modparten ved forfald ikke vil kunne honorere sine forpligtelser. Koncernen minimerer denne risiko ved kun at bruge finansielle institutioner med en høj kreditværdighed, til køb og salg af finansielle instrumenter. Endvidere har Vestas interne rammer for, hvor stort et tilgodehavende koncernen må have i én bank.

Vestas' politik vedrørende placeringer af midler i banker er, at bankerne skal have en langfristet kredit rating fra enten S&P, Moody's eller Fitch, som minimum udgør:

Credit Rating Agency	Rating
S&P	A
Moody's	A2
Fitch	A

De væsentligste banker Vestas anvender er: Nordea Bank Danmark A/S Dresdner Kleinworth Ltd. Société Générale Banco Español de Crédito

Vestas anvender to af de ovenstående banker ved køb og salg af finansielle instrumenter. I lyset af den uro, som har hersket på det finansielle marked, kan ledelsen bekræfte, at Vestas' bankindeståender er sikret, og selskabets finansielle instrumenter vil forblive upåvirket.

Ingen bankindeståender eller afledte finansielle instrumenter er overforfaldne eller nedskrevne som følge af modpartens manglende betalingsevne. Der har historisk ikke været tab relateret til bankindeståender samt afledte finansielle instrumenter som følge af manglende betalingsevne hos modparten.

	2008	2007
Den maksimale kreditrisiko uden hensyn til modtagne sikkerheder for tilgodehavende fra salg	938	660
Den maksimale kreditrisiko relateret til bankindeståender, værdipapirer samt afledte finansielle instrumenter	298	778
Den maksimale kreditrisiko relateret til entreprisekontrakter og øvrige tilgodehavender	688	396
	1.924	1.834

Likviditetsrisici

Likviditetsrisiko er risikoen for, at Vestas ikke er i stand til løbende at opfylde sine forpligtelser som følge af manglende evne til at realisere aktiver eller opnå tilstrækkelig finansiering. Koncernen sikrer, at der opretholdes en stærk likviditet, således at de finansielle forpligtelser løbende kan opfyldes under både normale forhold og under særlig belastning. De indførte likviditetsstyringsprocedurer, se ledelsesberetning side 24, har forbedret koncernens gældsætningsgrad væsentligt i forhold til 2007, og der opretholdes et tilstrækkeligt likvidt beredskab til at opfylde forventede driftsmæssige og finansielle forpligtelser samt til at afholde uforudsete driftsudgifter. Den nuværende finansielle uro har ikke haft indvirkning på Vestas' evne til at imødekomme sine forpligtelser.

Der vil dog i sagens natur ikke være sikkerhed for, at Vestas altid vil være i stand til at opretholde kreditvurderingen eller overholde minimumskravene i finansieringsaftalerne. Er det tilfældet, kan det få en negativ effekt på koncernen.

Værdien af likvider med rådighedsbegrænsning pr. 31. december 2008 udgør EUR 12 mio. (2007: EUR 14 mio.).

Nedenstående tabel viser den tidsmæssige placering af pengestrømme forbundet med finansielle forpligtelser og sikringsinstrumenter.

	Regnskabs
2008	mæssig værdi	Dagsværdi	< 1 år	1–5 år	Over 5 år	Penge strømme i alt
Målt til amortiseret kostpris (lån og andre forpligtelser)
Gæld til realkreditinstitutter	13	13	3	5	11	19
Gæld til kreditinstitutter	4	4	2	2	0	4
Bankgæld	105	105	104	1	1	106
Leverandørgæld	1.030	1.030	1.030	0	0	1.030
Andre gældsforpligtelser	321	321	321	0	0	321
	1.473	1.473	1.460	8	12	1.480
Afledte finansielle instrumenter
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede forpligtelser	1	1	2	1	0	3
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring	41	41	27	15	0	42
Dagsværdisikring	7	7	9	0	0	9
	49	49	38	16	0	54
Finansielle forpligtelser i alt	1.522	1.522	1.498	24	12	1.534
Målt til amortiseret kostpris (indlån og andre tilgodehavender)
Tilgodehavender fra salg	938	938	938	0	0	938
Entreprisekontrakter og andre tilgodehavender	688	688	663	25	0	688
	1.626	1.626	1.601	25	0	1.626
Afledte finansielle instrumenter
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede aktiver	1	1	2	1	0	3
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring	15	15	16	0	0	16
Dagsværdisikring	0	0	0	0	0	0
	16	16	18	1	0	19
Finansielle aktiver i alt	1.642	1.642	1.619	26	0	1.645

	Regnskabs
	mæssig					Penge
2007	værdi	Dagsværdi	< 1 år	1–5 år	Over 5 år	strømme i alt
Målt til amortiseret kostpris (lån og andre forpligtelser)
Gæld til realkreditinstitutter	62	62	8	33	41	82
Gæld til kreditinstitutter	87	87	16	59	39	114
Bankgæld	1	1	1	0	0	1
Leverandørgæld	889	889	889	0	0	889
Andre gældsforpligtelser	241	241	241	0	0	241
	1.280	1.280	1.155	92	80	1.327
Afledte finansielle instrumenter
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede forpligtelser	1	1	3	5	2	10
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring	4	4	4	1	0	5
Dagsværdisikring	0	0	0	0	0	0
	5	5	7	6	2	15
Finansielle forpligtelser i alt	1.285	1.285	1.162	98	82	1.342
Målt til amortiseret kostpris (indlån og andre tilgodehavender)
Tilgodehavender fra salg	660	660	660	0	0	660
Entreprisekontrakter og andre tilgodehavender	396	396	383	13	0	396
	1.056	1.056	1.043	13	0	1.056
Afledte finansielle instrumenter
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede aktiver	1	1	3	6	2	11
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring	9	9	7	2	0	9
Dagsværdisikring	4	4	4	0	0	4
	14	14	14	8	2	24
Finansielle aktiver i alt	1.070	1.070	1.057	21	2	1.080

Likvide beholdninger og værdipapirer måles til dagsværdi og reguleres via resultatopgørelsen.

Pengestrømme for både de sikrede aktiver og forpligtelser samt sikringsinstrumentet føres i resultatopgørelse i samme periode.

For betalingsstrømme vedrørende operationelle leasingaftaler henvises til note 35 til koncernregnskabet.

Værdien af afledte finansielle instrumenter er i balancen indeholdt i henholdsvis andre tilgodehavender og andre gældsforpligtelser.

Dagsværdi af finansielle forpligtelser og finansielle aktiver opgøres som udgangspunkt efter diskonterede pengestrømsmodeller med udgangspunkt i de på balancedagen gældende markedsrenter og kreditforhold.

Markedsrisici

For Vestas består markedsrisici relateret til finansielle instrumenter af: valutarisici, renterisici og råvareprisrisici.

Valutarisici

Koncernens forretningsmæssige aktiviteter indebærer en række valutarisici i forbindelse med køb og salg af varer og tjenester i fremmed valuta.

Det er koncernens politik at afdække kursrisikoen samtidig med, at en forpligtende aftale i fremmed valuta indgås. Kun nettoeksponeringen for hver enkelt valuta afdækkes. Kursrisikoen afdækkes i det væsentlige gennem valutaterminskontrakter og valutaswapaftaler.

Kursregulering af investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder i udlandet med en anden funktionel valuta end moderselskabet indregnes direkte i egenkapitalen. Kursrisici, der relaterer sig hertil, afdækkes ikke, idet det er koncernens opfattelse, at en løbende kurssikring af sådanne langsigtede investeringer ikke vil være optimal set ud fra en samlet risiko- og omkostningsmæssig betragtning.

De isolerede effekter af de af ledelsen vurderede sandsynlige ændringer (10 pct.) i valutakurser pr. 31. december over for EUR kan specificeres således:

	2008	2007
USD:
Egenkapital	4	1
Årets resultat	3	3
CAD:
Egenkapital	9	6
Årets resultat	1	0
GBP:
Egenkapital	20	3
Årets resultat	(1)	0

De valutaer, der har væsentlig indflydelse på egenkapital og resultatopgørelse, er specificeret ovenfor.

Ovenstående analyse er baseret på en forudsætning om, at alle øvrige variable, i særdeleshed renten, forbliver konstant. Forventningerne er baseret på de for tiden tilgængelige markedsdata.

Et tilsvarende fald i valutakursen for ovenstående valutaer vil have den samme effekt med modsat fortegn for både egenkapital og resultatopgørelse. Forskellene mellem effekterne for 2008 og 2007 skyldes alene forskelle i de nominelle beløb i de enkelte valutaer.

Valutasikringsaftaler vedrørende fremtidige transaktioner (pengestrømssikring)

Følgende nettoudestående valutaterminskontrakter, som handles på børsen, for koncernen pr. 31. december anvendes til og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring af fremtidige transaktioner:

			2008		2007
	Beregnings	Akkumuleret kursgevinst/ tab indregnet			Beregnings	Akkumuleret kursgevinst/ tab indregnet
	mæssig hovedstol *)	i egen kapitalen	Dagsværdi af hovedstol	Restløbetid (mdr.) op til	mæssig hovedstol *)	i egen kapitalen	Dagsværdi af hovedstol	Restløbetid (mdr.) op til
USD	504	(33)	537	29	336	8	328	27
SEK	5	0	5	5	35	1	34	13
CAD	60	9	51	10	116	(2)	118	22
GBP	(9)	(1)	(8)	12	1	0	1	1
EUR	(560)	0	(560)	29	(487)	0	(487)	27
DKK	0	0	0	-	(1)	0	(1)	9
	0	(25)	25		0	7	(7)

*) Positive hovedstole af valutaterminsforretninger er salg af den pågældende valuta, og negative hovedstole er køb.

Koncernens sikrede transaktioner vedrørende fremtidige pengestrømme dækker primært nettopengestrømme uden for euro-baserede lande, primært i amerikanske og canadiske dollar samt svenske kroner (USD, CAD og SEK), med modværdi i danske kroner (DKK) og euro (EUR).

Valutasikringsaftaler vedrørende aktiver og forpligtelser (dagsværdisikring)

Følgende nettoudestående valutaterminskontrakter pr. 31. december for koncernen anvendes til og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring af aktiver og forpligtelser indregnet i balancen:

			2008				2007
	Beregnings	Akkumuleret kursgevinst/ tab indregnet			Beregnings	Akkumuleret kursgevinst/ tab indregnet
	mæssig hovedstol*)	i resultat opgørelsen	Dagsværdi af hovedstol	Restløbetid (mdr.) op til	mæssig hovedstol*)	i resultat opgørelsen	Dagsværdi af hovedstol	Restløbetid (mdr.) op til
USD	(34)	0	(34)	15	30	3	27	7
SEK	(30)	(3)	(27)	12	-	-	-	-
NOK	(42)	(5)	(37)	12	-	-	-	-
AUD	0	0	0	-	24	2	22	1
EUR	106	0	106	15	(54)	0	(54)	4
	0	(8)	8		0	5	(5)

*) Positive hovedstole af valutaterminsforretninger er salg af den pågældende valuta, og negative hovedstole er køb.

Årets gevinster/(tab) på afledte finansielle instrumenter, som anvendes til afdækning af dagsværdi udgjorde EUR 0 mio. (2007: EUR 0 mio.)

Årets dagsværdiregulering, som skyldes udsving i den afdækkede risiko på afdækkede instrumenter, udgjorde EUR 0 mio. (2007: EUR 0 mio.)

Vestas-koncernens afdækkede transaktioner relaterende til dagsværdiafdækning af tilgodehavender uden for euro-baserede lande, hovedsageligt i svenske og norske kroner samt amerikanske og australske dollar (SEK, NOK, USD og AUD med en modværdi i euro (EUR).

Alle ændringer i dagsværdi er indregnet i resultatopgørelsen.

Råvareprisrisici

Til produktionen af vindmøller anvender Vestas blandt andet kobber og nikkel. Såfremt risici for ændringer i priserne på disse råmaterialer ikke overføres til kunden, er Vestas' bruttofortjeneste pr. mølle afhængig af udviklingen i kobber- og nikkelpriserne. For at afdække denne risiko indgår Vestas terminskontrakter om køb af kobber og nikkel til en fast pris på et tidspunkt, som svarer til tidspunktet, hvor Vestas køber råmaterialerne. Disse kontrakter indgås med pengeinstitutter og kontantafregnes med disse.

Vestas-koncernen sikrer 80 pct. af værdien af forventet indkøb af kobber og nikkel til brug for produktionen af vindmøller ved hjælp af sikringskontrakter.

Dagsværdien af den på balancedagen udestående afdækning af råvarerisici til afdækning af prisen på nikkel og kobber udgør EUR 0 mio. (2007: EUR (2) mio.) og er indregnet i egenkapitalen.

De isolerede effekter, stigning eller fald i priskurven for kobber og nikkel med 10 pct. kan specificeres således:

	2008	2007
Stigning på 10 pct.
Egenkapital	1	2
Årets resultat	0	0
Fald på 10 pct.
Egenkapital	(1)	(2)
Årets resultat	0	0

Ovenstående analyse er udarbejdet på baggrund af de pr. balancedagen åbentstående afdækningsinstrumenter.

Afdækningen af kobber og nikkel er vurderet til at være en effektiv pengestrømsafdækning. Ændringer i værdien af disse indeholdes i egenkapitalopgørelsen. Følsomhedsanalyserne er lavet under forudsætning af, at øvrige forhold holdes konstant.

Forskelle mellem 2008 og 2007 skyldes alene forskelle mellem indkøbet af kobber og nikkel i årene.

Renterisici

Koncernens renterisiko udgøres af renteudsving, der kan påvirke koncernens pengestrømme relateret til renteindog udbetalinger samt dagsværdien af finansielle instrumenter. Koncernen afdækker risikoen relateret til ændrede pengestrømme på nettogældsforpligtelser. Det er koncernens politik at afdække denne risiko på koncernens lån. Afdækningen foretages normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til en fast rente.

Følsomhedsanalyse for renterisici

Vestas forventer, at renteniveauet i eurozonen vil blive påvirket af ændringer i USA. Baseret på trends i USA forventer Vestas, at renteniveauet i eurozonen kan ændres med op til 1 procentpoint begge veje. En stigning eller et fald i renteniveauet på 1 procentpoint, beregnet pr. balancedagen på baggrund af udstående renteswaps, vil have den følgende effekt på egenkapitalen og resultatopgørelsen.

	2008	2007
Stigning på 1 procentpoint
Egenkapital	2	9
Årets resultat	2	8
Fald på 1 procentpoint
Egenkapital	(2)	(9)
Årets resultat	(2)	(8)

Om koncernens rentebærende finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurderings- eller forfaldstidspunkter afhængigt af, hvilken dato der falder først. Forskelle mellem 2007 og 2008 skyldes alene forskellene i de rentebærende forpligtelser og aktiver.

		Revurderings-/forfaldstidspunkt
2008	< 1år	1–5 år	> 5 år	I alt	Heraf fast forrentet	Effektiv rente (%)
Finansielle forpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter	3	4	6	13	9	4,7
Kreditinstitutter	42	3	1	46	1	4,9
Bankgæld	64	0	0	64	0	3–6
	109	7	7	123	10
Finansielle aktiver
Tilgodehavender fra salg	938	0	0	938
	938	0	0	938

		Revurderings-/forfaldstidspunkt
2007	< 1år	1–5 år	> 5 år	I alt	Heraf fast forrentet	Effektiv rente (%)
Finansielle forpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter	8	28	26	62	26	5,3
Kreditinstitutter	16	51	20	87	15	4,9
Bankgæld	1	0	0	1	0	4,9
	25	79	46	150	41
Finansielle aktiver
Tilgodehavender fra salg	660	0	0	660	0
	660	0	0	660	0

De effektive rentesatser er opgjort pr. balancedagen.

Rentesikringsaftaler (pengestrømssikring)

Det er koncernens politik at afdække alle renterisici på koncernens lån. Afdækningen foretages normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til en fast rente.

Dagsværdien af den på balancedagen udestående renteswap indgået til afdækning af renterisiko på variabelt forrentede lån udgør EUR 1 mio. (2007: 1 mio.) og er indregnet i egenkapitalen. Hovedstolen på indgåede renteswaps udgør EUR 0 mio. (2007: EUR 11 mio.), og restløbetiden udgør op til 19 måneder (2007: 31måneder).

Kapitalstyring

I forbindelse med kapitalstyring er det koncernens mål at skabe den nødvendige ro til at gennemføre det strategiske udviklingsarbejde og at kunne opnå et konkurrencedygtigt afkast til virksomhedens aktionærer. Det er samtidig et mål at reducere kapitalomkostningerne.

Koncernens muligheder for at bevare eller ændre kapitalstrukturen består i at regulere udbytte, tilbagekøbe aktier, udstede nye aktier, optage ny gæld eller ændre omfanget af finansiering fra modtagne forudbetalinger og leverandørkreditter, eller sælge aktiver for at reducere gælden.

Koncernen vurderer kapitalen på baggrund af soliditetsgraden, som beregnes i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning. Det er Vestas' langsigtede mål at have en soliditetsgrad (egenkapitalandel) på mindst 40 pct.

38 Efterfølgende begivenheder

Ordrer

Vestas har i 2009 offentliggjort større ordrer om levering af møller med en samlet kapacitet på mere end 250 MW. Vestas' selskabs- og pressemeddelelser vedrørende disse ordrer findes på vestas.dk/investor.

Bedragerisag i Spanien

I januar måned meddelte Vestas, at der var indledt en bedragerisag mod daværende og tidligere medarbejdere i Vestas Eólica, S.A.U. (Spanien). Efterforskningen af sagen er overdraget til de spanske myndigheder.

Ny regnskabsregulering 39

Følgende nye standarder og fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft. Vestas forventer at tage dem i anvendelse fra IASBs obligatoriske ikrafttrædelsesdato. Ændringerne til IAS 27 og 39, IFRS 1 og 3 samt IFRIC 12 og 15–17 er endnu ikke godkendt af EU.

Ændringer til IAS 1 om præsentation af koncernregnskabet ændres således, at balancen skal have tre års sammenligningstal ved praksisændringer, samt at egenkapitalopgørelsens opgørelse af totalindkomst skal indgå enten sammen med resultatopgørelse i en opgørelse eller som en separat opgørelse. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere.

Ændringer til IAS 23 om låneomkostninger, som medfører, at låneomkostninger skal indgå i kostprisen for aktiver med en længere opførelses- eller fremstillingstid. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Vestas påvirkes ikke væsentligt af ændringen, da lånoptagelse på mellemlang sigt forventes at være lav og foretages centralt.

Ændringer til IAS 27 om koncernregnskabet, hvorefter et negativt resultat henføres forholdsmæssigt til minoritetsandelen og ændringer i ejerandelen i et datterselskab behandles som en egenkapitaltransaktion, så længe kontrollen i dattervirksomheden bevares. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Vestas har p.t. ingen minoritetsinteresser. Vestas forventer at opfylde kravene vedrørende dattervirksomheder.

Ændringer til IAS 32 finansielle instrumenter vedrører behandlingen af finansielle instrumenter, som kan blive indløst eller bliver en forpligtelse ved likvidation af et selskab. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Vestas har ikke sådanne finansielle instrumenter.

Ændringer til IAS 39 finansielle instrumenter angiver, at det ikke er muligt at lade tidsværdien af en option afspejle den afdækkede risiko, og at det kun er muligt at afdække inflationselementet i en finansiel post i det omfang, det er kontraktligt fastlagt. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Vestas foretager ikke en sådan afdækning.

Ændringer til IFRS 1 førstegangsanvendelse af IFRS gør det muligt ved implementering af IFRS at anvende dagsværdi eller bogført værdi for kapitalandele i dattervirksomheder i moderselskabets regnskab. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Det er ikke relevant for Vestas, da IFRS ikke forventes implementeret i moderselskabsregnskabet.

Ændringer til IFRS 2 aktiebaseret vederlæggelse gør det klart at optjeningsbetingelser er ansættelses- og præstationsbetingelser. Det gøres også klart, at annulleringer, foretaget af enten selskabet eller andre parter, skal behandles ens regnskabsmæssigt. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Optjeningsbetingelser for ledelsens optionsprogram i Vestas er udelukkende ansættelses- og præstationsbetingelser. Indtil dato har der ikke været annulleringer, og sådanne vil blive behandlet i overensstemmelse med ændringerne, hvis de skulle opstå.

Ændringer til IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger har en lang række konsekvenser ved køb af virksomheder. Det vil blandt andet være muligt at indregne goodwill for minoritetsinteressen, og betingede vederlag skal altid indregnes til dagsværdien. Ændringer i betingede vederlag efter maksimalt 12 måneder fra overtagelsen skal indregnes i resultatopgørelsen. Transaktionsomkostninger må ikke indgå i købsvederlaget for erhvervede virksomheder, men skal indregnes direkte i resultatopgørelsen. Købsvederlaget vil skulle indeholde dagsværdien af kapitalandele i den nye dattervirksomhed, som allerede var ejet før overtagelsesdagen. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. juli 2009 eller senere.

IFRS 8, som kræver fastlæggelse af segmenter og segmentoplysninger ud fra virksomhedens interne ledelsesrapportering, hvilket er en ændring i forhold til den nuværende IAS 14 om segmentoplysninger, der kræver fastlæggelse ud fra afkast og risiko, samt at oplysningerne baseres på forretningsområder og geografiske områder. Implementeringen af IFRS 8 får ikke indvirkning på indregning og måling, men får alene betydning for årsrapportens noteoplysninger om segmenter. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere.

Ændringer til IFRSs (maj 2008) med ikrafttræden for 2009 medfører mindre ændringer til en række standarder, som ikke forventes at påvirke Vestas' koncernregnskabsaflæggelse væsentligt.

IFRIC 12 beskriver regnskabsmæssig behandling af koncessionsaftaler, der begynder 1. januar 2008 eller senere. Fortolkningsbidraget er p.t. ikke relevant for Vestas.

IFRIC 13, som behandler kundeloyalitetsprogrammer, der træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. juli 2008 eller senere. Vestas har hidtil ikke anvendt sådanne programmer og fortolkningen har derfor ingen betydning for koncernen.

IFRIC 15 vedrører aftaler om opførelse af ejendomme og lignende entreprisekontrakter. Formålet med fortolkningen er at præcisere definitionen af entreprisekontrakter og klarhed om, hvornår en entreprisekontrakt skal behandles efter IAS 11 eller IAS 18 samt give yderligere retningslinier for den regnskabsmæssige behandling af aftaler om opførelse af ejendomme omfattet af IAS 18. Fortolkningen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Det er Vestas' umiddelbare vurdering, at kontrakter klassificeres korrekt i henhold til fortolkningsbidragets retningslinjer. Vestas fortsætter dog med at undersøge den fulde betydning af IFRIC 15.

IFRIC 16 vedrører sikring af nettoinvestering i en udenlandsk enhed. IFRIC 16 præciserer, at en virksomhed ikke kan foretage sikring af kursforskelle mellem et udenlandsk foretagendes funktionelle valuta og præsentationsvalutaen for moderselskabets koncernregnskab. Fortolkningen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Fortolkningen har ikke betydning for Vestas, da selskabet ikke sikrer nettoinvesteringer i udenlandske foretagender.

IFRIC 17 vedrører udlodning i andet end kontanter til ejere. IFRIC 17 medfører at udbytte, som udloddes i andet end kontanter, skal måles til dagsværdi. Fortolkningen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. juli 2009 eller senere. Fortolkningen forventes ikke at få betydning for Vestas.

Virksomheder i koncernen1)

Navn	Hjemsted	Selskabskapital		Stemme- og ejerandel
Modervirksomhed
Vestas Wind Systems A/S	Randers, Danmark	tDKK	185.204	-
Produktionsenheder
Vestas Nacelles A/S	Randers, Danmark	tDKK	343.000	100%
Vestas Machining A/S	Randers, Danmark	tDKK	52.000	100%
Vestas Assembly A/S	Randers, Danmark	tDKK	300.000	100%
Vestas Nacelles Italia S.r.l.	Taranto, Italien	tEUR	16.423	100%
Vestas Nacelles Deutschland GmbH	Lübeck, Tyskland	tEUR	25	100%
Vestas Nacelles Spain S.A.	Viveiro, Spanien	tEUR	601	100%
Vestas Nacelles America Inc.	Windsor (CO), USA	tUSD	1.000	100%
Vestas Castings Magdeburg GmbH	Magdeburg, Tyskland	tEUR	260	100%
Vestas Castings Group AS	Kristiansand, Norge	tNOK	40.000	100%
Vestas Castings Guldsmedshyttan AB	Guldsmedshyttan, Sverige	tSEK	11.000	100%
Vestas Castings Kristiansand AS	Kristiansand, Norge	tNOK	31.170	100%
Valle Modelverksted AS	Kristiansand, Norge	tNOK	350	100%
Vestas Castings (Xuzhou) Co. Ltd.	Xuzhou, Kina	tCNY	172.119	100%
Vestas Blades A/S	Randers, Danmark	tDKK	91.000	100%
Vestas Blades Deutschland GmbH	Lauchhammer, Tyskland	tEUR	26	100%
Vestas Blades Italia S.r.l.	Taranto, Italien	tEUR	21.364	100%
Vestas Blades UK Ltd.	Isle of Wight, England	tGBP	44.000	100%
Vestas Blades Australia Pty. Ltd.	Portland (VIC), Australien	tAUD	16.000	100%
Vestas Wind Technology (China) Co. Ltd.	Tianjin, Kina	tCNY	483.589	100%
Vestas Blades America Inc.	Windsor (CO), USA	tUSD	12.000	100%
Vestas Blades Spain S.L.U.	Madrid, Spanien	tEUR	23.000	100%
Vestas Control Systems A/S	Randers, Danmark	tDKK	11.000	100%
Vestas Control Systems Spain S.L.U.	Olvega, Spanien	tEUR	384	100%
Vestas Towers A/S	Randers, Danmark	tDKK	55.000	100%
Vestas Torres Spain S.L.U.	Zaragoza, Spanien	tEUR	500	100%
Vestas Towers America Inc.	Windsor (CO), USA	tUSD	1.000	100%
Salgs- og serviceenheder
Vestas Americas A/S	Randers, Danmark	tDKK	50.000	100%
Vestas - American Wind Technology Inc.	Portland (OR), USA	tUSD	105.856	100%
Vestas - Canadian Wind Technology Inc.	Kincardine (ON), Canada	tCAD	92.010	100%
Vestas Central Europe A/S	Randers, Danmark	tDKK	57.000	100%
Vestas Deutschland GmbH	Husum, Tyskland	tEUR	16.873	100%
Vestas Services GmbH	Husum, Tyskland	tEUR	25	100%
Vestas Benelux B.V.	Rheden, Holland	tEUR	1.362	100%
Vestas Österreich GmbH	Moosbierbau, Østrig	tEUR	7.035	100%
Vestas Czechia s.r.o.	Olivova, Tjekkiet	tCZK	289	100%
Vestas Hungary Kft.	Budapest, Ungarn	tHUF	526	100%
Vestas Bulgaria EOOD	Sofia, Bulgarien	tBGN	5	100%
Vestas CEU Romania S.R.L	Buresti, Rumænien	tRON	8	100%
Vestas Central Europe Zagreb d.o.o	Zagreb, Kroatien	tHRK	20	100%

1) Selskaber af uvæsentlig interesse er udeladt af oversigten.

Virksomheder i koncernen

Navn	Hjemsted		Selskabskapital	Stemme- og ejerandel
Salgs- og serviceenheder (fortsat)
Vestas Northern Europe A/S	Randers, Danmark	tDKK	100.000	100%
Vestas - Celtic Wind Technology Ltd.	Warrington, England	tGBP	8.200	100%
Vestas Northern Europe AB	Malmö, Sverige	tSEK	1.000	100%
Vestas Poland Sp.z.o.o.	Szczecin, Polen	tPLN	435	100%
NEG Micon UK Ltd.	Cheltenham, England	tGBP	4.000	100%
Vestas Northern Europe (Ireland) Ltd.	Dublin, Irland	tEUR	1.000	100%
Vestas Asia Pacific A/S	Randers, Danmark	tDKK	33.000	100%
Vestas Asia Pacific Wind Technology Pte. Ltd.	Singapore, Singapore	tSGD	1.000	100%
Vestas - Australian Wind Technology Pty. Ltd.	Melbourne, Australien	tAUD	53.000	100%
Vestas Korea Wind Technology Corp.	Seoul, Sydkorea	tKRW	500.000	100%
Vestas New Zealand Wind Technology Ltd.	Wellington, New Zealand	tNZD	100	100%
Vestas Taiwan Ltd.	Tapei City, Taiwan	tTWD	500	100%
Vestas Wind Technology (Beijing) Co. Ltd.	Beijing, Kina	tCNY	8.171	100%
Vestas - Danish Wind Technology A/S	Ringkøbing, Danmark	tDKK	30.000	100%
Vestas Wind Technology India Pvt Limited	Chennai, Indien	tINR	1.490.150	100%
Vestas Wind Technology Japan Co. Ltd.	Tokyo, Japan	tJPY	100.000	100%
Vestas Mediterranean A/S	Randers, Danmark	tDKK	50.000	100%
Vestas Italia S.r.l.	Taranto, Italien	tEUR	3.000	100%
Vestas Hellas Wind Technology S.A.	Athen, Grækenland	tEUR	510	100%
Vestas Eólica SAU	Barcelona, Spanien	tEUR	13.180	100%
Vestas France SAS	Montpellier, Frankrig	tEUR	5.040	100%
VestasPor Serviços de Tecnología Eólica Lda.	Maia, Portugal	tEUR	6.000	100%
Vestas Mexico S.A. de C.V.	Condesa, Mexico	tMXN	156	100%
Vestas do Brasil Ltda.	Rio de Janeiro, Brasilien	tBRL	2.502	100%
Vestas Argentina S.A.	Buenos Aires, Argentina	tARS	66	100%
Vestas Chile Turbinas Eólica Limitade	Santiago, Chile	tCLP	5.080	100%
Vestas Rüzgar Enerjisi Sistemleri Sanayi ve Ticaret Ltd.
Sirketi	Istanbul, Tyrkiet	tTRY	4.300	100%
Vestas Offshore A/S	Randers, Danmark	tDKK	97.000	100%
Vestas Offshore Applications B.V.	Ijmuiden, Holland	tEUR	18	100%
Vestas Offshore UK Ltd.	Warrington, England	tGBP	11.500	100%
Vestas Spare Parts & Repair A/S	Randers, Danmark	tDKK	50.000	100%
Vestas Spare Parts Belgium	Bruxelles, Belgien	tEUR	500	100%
Øvrige datterselskaber og associerede virksomheder
Vestas Wind Systems (China) Co. Ltd.	Hohhot, Indre Mongoliet	tCNY	321.799	100%
Vestas India Holding A/S	Randers, Danmark	tDKK	267.110	100%
Wind Power Invest A/S	Ringkøbing, Danmark	tDKK	25.000	100%
Vestas Technology (UK) Limited	Isle of Wight, England	tGBP	90	100%
Vestas Technology R&D Singapore Pte. Ltd.	Singapore, Singapore	tSGD	1.500	100%
Vestas Technology R&D Chennai Pte. Ltd.	Chennai, Indien	tINR	40.000	100%
Vestas Technology R&D Americas Inc.	Houston (TX), USA	tUSD	1.000	100%
GREP A/S	Randers, Danmark	tDKK	12.000	100%
Vindkompaniet Svenska AB	Falkenberg, Sverige	tSEK	1.824	100%
GREP USA Inc.	Californien, USA	tUSD	2.001	100%
GREP Wind Power Inc.	Californien, USA	tUSD	1.100	100%
Pecsa, Plantas Eólicas De Canarias Sociedad Anónima	Las Palmas, Spanien	tEUR	1.496	49,8% 2)
Planta Eólica Europea S.A.	Tarifa, Spanien	tEUR	1.199	44,0% 2)
Windco, LLC	Californien, USA	tUSD	39	38,0% 2)

2) Associerede virksomheder (vindparker).

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2008 for Vestas Wind Systems A/S.

Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som er godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2008.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står overfor.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Randers, den 11. februar 2009

Direktion

Ditlev Engel Koncernchef (CEO)

Henrik Nørremark Koncernøkonomidirektør (CFO)

Bestyrelse

Bent Erik Carlsen Formand

Torsten Erik Rasmussen Næstformand

Arne Pedersen Elly Smedegaard Freddy Frandsen

Jørgen Huno Rasmussen Jørn Ankær Thomsen Kim Hvid Thomsen

Kurt Anker Nielsen Michael Abildgaard Lisbjerg Sussie Dvinge Agerbo

Til aktionærerne iVestas Wind Systems A/S

Vi har revideret årsrapporten for Vestas Wind Systems A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2008, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, selskabsledelse, finansielle hoved- og nøgletal for koncernen og aktionær- og børsforhold, samt resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, og noter til koncernregnskabet samt årsregnskabet for moderselskabet. Koncernregnskabet aflægges efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet aflægges efter den danske årsregnskabslov. Årsrapporten aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Revisionen har ikke omfattet "Ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen" og "Ikke-finansielle forhold" på siderne 7 og 100– 104, hvorom der er afgivet særskilt erklæring på side 105.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der for koncernregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, for regnskabet for moderselskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med den danske årsregnskabslov, og i øvrigt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2008 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er endvidere vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af moderselskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2008 i overensstemmelse med den danske årsregnskabslov.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

København, den 11. februar 2009

Århus, den 11. februar 2009

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Carsten Gerner statsautoriseret revisor

Søren Skov Larsen statsautoriseret revisor

Jesper Koefoed statsautoriseret revisor

Torben Ahle Pedersen statsautoriseret revisor

Vind er hurtig

Vestas opstiller en vindmølle hver TRedJe time og forventer, at moderne energi vil dække mindst 10 pct. af verdens elektricitetsforbrug i 2020.

Ikke-finansielle forhold

• 100 Kommentering af ikke-finansielle hoved- og nøgletal
• 104 Regnskabspraksis
• 105 Den uafhængige revisors erklæring

Ikke-finansielle forhold

Kommentering af ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen

Vestas har udpeget en række ikke-finansielle hoved- og nøgletal, der er relevante for forståelsen af Vestas' udvikling, resultat og finansielle stilling. Status på disse hovedtal følges tæt, og for relevante nøgletal er der opstillet konkrete mål. Grundlaget, som de væsentligste hoved- og nøgletal bygger på samt kommentering på udviklingen, kan findes på side 7.

Vestas' rapportering af ikke-finansielle forhold har først fra 2006 omfattet hele Vestas. Udviklingen i de totale ikke-finansielle forhold fra perioden før 2006 skal derfor tages med et vist forbehold. En god indikator for, hvor stor en del af Vestas, der var omfattet af rapporteringen i 2004 og 2005, er antallet af medarbejdere ansat på de anlæg, der var omfattet af rapporteringen. Dette fremgår af grafen nedenfor.

Vestas' vækst er et andet vigtigt forhold, som afspejler udviklingen af de totale rapporterede ikke-finansielle data. Vestas' omsætning er i perioden 2004–2008 øget med gennemsnitligt 27 pct. om året. Tilsvarende er antallet af MW leveret til kunder øget med 19 pct. om året for den samme periode.

Specifikke ikke-finansielle hoved- og nøgletal for de enkelte anlægsområder findes i de respektive anlægsbeskrivelser. Anlægsbeskrivelserne redegør for de væsentligste processer på det enkelte anlægsområde samt miljø- og arbejdsmiljøaspekter for området. Endvidere beskrives de initiativer for 2008, som anlægsområdet har gennemført inden for miljø og arbejdsmiljø, og der følges op på fastsatte mål. Anlægsbeskrivelserne findes på vestas.dk/om Vestas under menupunktet Bæredygtighed.

Arbejdsmiljø

Vestas arbejder ud fra princippet om, at alle arbejdsulykker kan undgås, og det ultimative mål for den målrettede fokus på sikkerhed er utvetydigt; nul ulykker. Målet for 2012 er at nå en ulykkesfrekvens på fem arbejdsulykker eller derunder pr. en million arbejdstimer.

Antal medarbejdere omfattet af rapporteringen for ikke-finansielle forhold.

Ulykkesfrekvensen

Vestas har siden 2005 reduceret ulykkesfrekvensen med 47 pct., hvilket understreger, at de igangsatte tiltag virker.

I 2008 er der fokuseret på at skabe en sikkerhedskultur i verdensklasse i Vestas bl.a. ved at sikre ledelsens involvering i indsatsen og ved at sikre forståelsen for de sikkerhedsmæssige udfordringer. Dette har været en medvirkende årsag til, at ulykkesfrekvensen er reduceret fra 31,6 i 2007 til 24,5 ved udgangen af 2008, svarende til en reduktion på 22 pct.

Resultatet opfylder ikke målet for 2008 om en ulykkesfrekvens på 15, men det er et væsentligt skridt i den rigtige retning.

Sygefravær

Det samlede sygefravær for 2008 er faldet til 2,5 pct. fra 2,8 pct. i 2007. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige fraværsprocent, jf. Dansk Industris statistik på 3,9 pct.1) Sygefraværsprocenten svarer til, at Vestas har haft ca. 452 fuldtidsstillinger på sygeløn i 2008.

Sygefraværet for timelønnede er i 2008 faldet med 8 pct. fra 3,6 pct. i 2007 til 3,3 pct. i 2008. Niveauet for sygefravær for timelønnede medarbejdere ligger over det fastsatte mål på 2,5 pct. for 2008, hvilket er utilfredsstillende.

Sygefraværet for funktionærer er faldet fra 1,4 pct. i 2007 til 1,1 pct. i 2008.

CO2-besparelse for produkter leveret i 2008

I 2008 leverede Vestas vindmøller med en samlet effekt på 5.580 MW, hvilket er en stigning på 24 pct. i forhold til 2007. De leverede møllers årlige elproduktion svarer til ca. 3,7 mio. EUhusstandes årlige elforbrug.2)

Møllernes årlige elproduktion vil spare miljøet for en udledning på 7 mio. tons CO2 i forhold til gennemsnitlig elektricitet i verden. Produktion af elektricitet i verden udleder i gennemsnit 505

5.580 MW vil årligt spare miljøet for 7 mio. tons CO2

gram CO2 pr. kWh.3) Til sammenligning udleder en V90-3,0 MW onshore-vindmølle ca. 5 gram CO2 pr. kWh set over møllens levetid.

I løbet af møllernes forventede driftsperiode vil møllernes elproduktion svare til en besparelse på ca. 148 mio. tons udledt CO2. Det svarer til ca. 28 pct. af Australiens CO2-udledning i 2006 eller ca. 34 pct. af Spaniens CO2-udledning i 2006.4)

En Vestas-vindmølle har en energibalance på ca. syv måneder, da møllen i den periode producerer samme mængde energi, som anvendes til fremstilling, transport, service, nedtagning og bortskaffelse af vindmøllen. Efter de syv måneder vil produktionen af elektricitet være CO2-neutral i den resterende del af møllens levetid.5)

Den mest effektive metode til at nedbringe energi- og råstofforbruget er derfor at øge møllernes output i forhold til materiale- og ressourceforbrug. Flere MWh pr. kg anvendt materiale vil medføre mindre belastning af miljø, klima, jordens ressourcer og Vestas' omgivelser. I dag kan 80 pct. af en V90-3,0 MW-mølle genanvendes. Denne andel arbejder Vestas på at øge. Flere MWh pr. kg materiale er derfor drivkraften bag Vestas' massive investeringer i udviklingscentre verden over.

Set i forhold til leveret MW og indeks 100 i 2006 er Vestas' samlede udledning af CO2 steget til indeks 112 i 2008 fra indeks 109 i 2007. Dette skyldes, at forbruget af energiformer med direkte CO2-udledning er øget mere end forøgelsen i leveret MW. Ca. halvdelen af Vestas' CO2-udledning kan tilskrives udledning fra transport.

"As green as it gets"

Vestas har i 2008 under overskriften "As green as it gets" sat fokus på følgende store samfundsmæssige udfordringer: Forbruget af energi og vand samt affaldsbortskaffelse.

Ulykkesfrekvensen er et udtryk for antallet af ulykker pr.

Ændring af regnskabspraksis

både timelønnede og funktionærer.

rede arbejdstimer medregnes.

1.000.000 arbejdstimer. Frekvensen er hidtil beregnet som antal ulykker med en fraværsdag eller flere udover tilskadekomstdagen divideret med antal arbejdstimer for timelønnede medarbejdere.

For 2009 ændrer Vestas regnskabsprincippet for opgørelse af ulykkesfrekvens til at omfatte arbejdstimer for

Regnskabspraksis ændres for at være i overensstemmelse med international "best practise", hvor alle relate-

Ulykkesfrekvensen omregnet efter nyt rapporteringsprincip
	Mål 2012	2008	2007	2006	2005	2004
Ny	3	15,6	20,8	25,3	33,8	31,5
Tidligere	5	24,5	31,6	36,5	46,7	42,5

Vestas årsrapport 2008 101

Energiforbrug >>

Energiforbruget, som Vestas selv kontrollerer, udgør omkring 12 pct. af det samlede energiforbrug ved mølleproduktion, transport, opstilling, nedtagning og bortskaffelse. Den mest energitunge del af en vindmølles livscyklus er metaludvinding og -forarbejdning, som tegner sig for ca. 50 pct. af det samlede energiforbrug.5)

Vestas har i 2008 indført en ny ambitiøs indkøbspolitik, der skal bringe andelen af vedvarende elektricitet op på mere end 90 pct. i 2010.

Andelen af vedvarende elektricitet af Vestas' samlede elektricitetsforbrug er øget fra 66 pct. i 2007 til 68 pct. i 2008. Siden 2000 har Vestas haft indkøbsordninger for vedvarende energi for nogle lokationer. I 2008 er følgende lokationer således overgået til indkøb af vedvarende elektricitet: Nacellemontagefabrikken i Taranto (Italien), støberiet i Kristiansand (Norge), vingefabrikken i Windsor, Colorado (USA), vingefabrikken i Lauchhammer (Tyskland) samt salgs- og servicekontorerne i Tyskland, Spanien og Portugal. Denne udvikling forventes at fortsætte i 2009 og 2010, i takt med at indkøbsordningerne genforhandles.

Det samlede forbrug af energi i 2008 er steget med 23 pct. i forhold til 2007. Forøgelsen kan tilskrives stigning i produktionen på Vestas' vingefabrikker, udvidelsesprojekter samt etablering af en busordning, som stilles til rådighed for Vestas' medarbejdere i Tianjin (Kina), hvor ca. 1.300 medarbejdere transporteres til og fra arbejde hver dag. Set i forhold til de leverede MW og indeks 100 i 2006, er totalforbruget faldet fra indeks 106 i 2007 til indeks 105 i 2008.

Det intensiverede fokus på energirigtig projektering i såvel nye bygninger samt ved ombygningsprojekter af eksisterende bygninger vil nedbringe energiforbruget yderligere.

Vandforbrug

Set i et livscyklusperspektiv for en V90-3,0 MW-mølle forbruges der ca. 50 liter vand pr. produceret MWh. Forbruget omfatter så-

vel metaludvinding og -forarbejdning samt fremstilling, transport, opstilling, vedligehold, nedtagning og bortskaffelse af møllen. Forbruget kan primært henføres til konventionel el-produktion samt fremstilling af plast.

Det samlede vandforbrug er reduceret med 14 pct. fra 554.516 m3 i 2007 til 474.958 m3 i 2008. Reduktionen skyldes primært etablering af et nyt procesudstyr med et mindre vandforbrug på støberiet i Kristiansand (Norge), samt et mindre vandforbrug til vanding af udenomsarealer på Vestas' fabrikker i Kina.

Vestas fokuserer på reduktion af vandforbrug dels ved nedbringelse af det interne vandforbrug, som Vestas kan påvirke direkte, dels ved optimering af produktudviklingen og dermed reduktion af ressourceforbruget.

Affaldsbortskaffelse

Graden af genanvendelse af affald er uændret i forhold til 2007 på ca. 31 pct. Den totale mængde af affald er steget med ca. 8 pct. fra 89.643 tons i 2007 til 96.632 tons i 2008, hvilket skal ses i forhold til en forøgelse i leverede MW på 24 pct. Set i forhold til indeks 100 i 2006 er den totale affaldsmængde faldet fra 102 i 2007 til 89 i 2008.

Reduktionen skyldes Vestas' fokus på forbedringer af proceskvaliteten. Som eksempel herpå er affaldsmængden på støberiet i Guldsmedshyttan (Sverige) reduceret med 2.217 tons som følge af en større andel af intern genanvendelse samt generering af mindre affald som følge af forbedret produktkvalitet.

Vestas fokuserer på genanvendelse og udnyttelse af affald, men da Vestas' vækst primært finder sted i dele af verden, hvor muligheden for genanvendelse traditionelt er lav, er dette en langvarig proces, og andelen af affald til genanvendelse er derfor faldet de seneste par år.

Affald til genanvendelse består primært af metaller, træ, papir, olie, plast og kompositter. Metaller bliver i hele Vestas bortskaffet

til genanvendelse. Derimod varierer bortskaffelsesmulighederne for de resterende fraktioner. For især kompositaffald fra Vestas' vingeproduktion findes der kun genanvendelsesmuligheder for vingefabrikkerne i Danmark og Tyskland.

Omkring halvdelen af Vestas' affald er sand fra støbning af jern. Inden sandet bliver bortskaffet, har det været igennem en genindvindingsproces internt på støberiet, hvor ca. 90 pct. af sandet genindvindes. Genindvinding af sand foregår på Vestas' støberier med undtagelse af støberiet i Lidköbing (Sverige), hvor et genindvindingsanlæg forventes i drift i marts 2009. Sand fra støberiprocessen bliver primært deponeret. På Vestas' støberi i Kristiansand (Norge) er der igangsat et projekt med henblik på at kunne genanvende dette støbesand. I 2008 blev ca. 4.237 tons sand genanvendt i Kristiansand til jordforbedringsprojekter på golfbaner.

Ledelsessystem

Alle Vestas-enheder har i 2008 et certificeret miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem i henhold til ISO 14001 og OHSAS 18001 med enkelte undtagelser. Støberifabrikkerne i Magdeburg (Tyskland) samt Guldsmedshyttan og Lidköping (Sverige) er endnu ikke certificeret i henhold til OHSAS 18001. Vestas har arbejdet systematisk med at forbedre arbejdsmiljøforholdene igennem de seneste ti år. Indførelse af miljø- og arbejdsmiljøledelse ses som et vigtigt værktøj i denne forbindelse.

Målsætningen for 2008 var, at alle Vestas-aktiviteter skulle være certificeret ved udgangen af året. Målsætningen er ikke opnået for certificering i henhold til OHSAS 18001, men det er yderst tilfredsstillende, at procentdelen af medarbejdere, der arbejder på et anlægsområde, der er certificeret i henhold til ISO 14001, er øget med 20 procentpoint fra 80 pct. i 2007 til 100 pct. i 2008, mens forøgelsen for OHSAS 18001 var på 14 procentpoint fra 84 pct. i 2007 til 98 i 2008. De resterende enheder forventes certificeret inden udgangen af første halvår 2009.

Vestas' politik er, at nye enheder skal være klar til ekstern certificering inden for seks måneder efter opstart.

• 1) Dansk Industri: "Personale Fraværsstatistik 2007". København, 2008.
• 2) En EU-husstand brugte i gennemsnit 4.000 kWh elektricitet i 2005, baseret på statistikker fra EUROSTAT, 2007.
• 3) IEA: "CO2 emissions from fuel consumption". Paris, 2008.
• 4) Den samlede udledning af CO2 i Australien i 2006 var 536 millioner tons CO2. Den samlede udledning af CO2 i Spanien i 2006 var 433 millioner tons CO2. UNFCCC: "National greenhouse gas inventory data for the period 1990– 2006". Bonn, 2008.
• 5) Vestas: "Life cycle assessment of offshore and onshore sited wind power plants based on Vestas V90-3.0 MW turbines". Randers, 2006.

V90-3,0 mw-vindmøllen

Lettere, mere robuste og mere effektive vindmøller – det er overskriften for Vestas' tilgang til udvikling af møller med lavest mulig Cost of Energy.

En V90-3,0 MW-mølle vejer således 12 pct. mindre end en V80-2,0 MW-mølle, men dens output er 50 pct. højere. En lettere vindmølle betyder mindre påvirkning af miljøet.

Nøgletal forV90-3,0 MW-vindmøllen
KWh output pr. kg mølle	460 kWh/kg
Energibalance	6,6 måneder
CO2 udledt i løbet af møllens livscyklus	732 tons
CO2 sparet i forhold til gennemsnitlig elektricitetsproduktion i verden	124.500 tons
Besparelsen svarer til udledningen fra	11.400 personer

Ved beregningen af ovennævnte tal er følgende forhold anvendt: Udledningen af CO2 pr. kWh fra det mest effektive kulfyrede kraftværk i verden, er beregnet til 790 gram CO2 pr. kWh, og udledningen pr. person er sat til 10,9 tons, jf. OECD/IEA: "Fuel-fired Power generation". Paris, 2007.

Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen

Alle Vestas' 100 procent-ejede selskaber er omfattet af rapporteringen. Der anvendes de samme måle- og opgørelsesmetoder på alle Vestas' anlæg.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø er målt for alle aktiviteter under den organisatoriske struktur. Arbejdsulykker er opgjort på grundlag af registreringer af ulykker for timelønnede og funktionærer, der har medført mere end én fraværsdag ud over tilskadekomstdagen. For 2008 er ulykker og arbejdstimer for eksterne superviserede medarbejdere ligeledes medtaget. Ulykkesfrekvens er defineret som antal arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer. Antal arbejdstimer er målt på baggrund af timedagssedler registreret i lønsystemerne for timelønnede og normeret arbejdstid for funktionærer. For eksterne superviserede medarbejdere er ulykker registreret af Vestas, og arbejdstimer er oplyst af den eksterne leverandør. Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som følge af sygdom, eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulykker, barsel og barnets første sygedag. Sygefravær er målt på baggrund af registreringer i lønsystemerne ud fra henholdsvis timedagssedler (timelønnede) og fraværsregistreringsskemaer (funktionærer).

Leverede MW

Leverede MW er opgjort som den installerede effekt af de vindmøller, der er overdraget til kunderne i regnskabsperioden.

CO2-besparelse af de leverede MW

CO2-besparelsen er beregnet på grundlag af en kapacitetsfaktor på 30 pct. for de leverede MW, en forventet levetid på 20 år for de leverede MW og den seneste opdaterede standardfaktor fra International Energy Agency (IEA) på den gennemsnitlige udledning af CO2 i verden for elektricitet, pt. 505 gram CO2 pr. kWh.

Metaller og øvrige råvarer mv.

Metaller og øvrige råvarer er opgjort på basis af forbrugstræk fra lager til henholdsvis produktion i første produktionsled og til servicering af møller, som er registreret i virksomhedens ordinære registreringssystemer. Metaller omfatter den mængde, som forarbejdes af Vestas.

Forbrugsstoffer er opgjort på grundlag af decentrale fortegnelser over leverede mængder i regnskabsåret pr. anlægsområde. Relevans fastlægges med udgangspunkt i Vestas' sektorvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger, efterfulgt af en udvælgelse i relation til forbrugte mængder i forhold til de på anlægsområderne gennemførte aktiviteter.

Energiforbrug

El, gas og fjernvarme er målt på grundlag af forbrugte mængder i henhold til direkte måleraflæsninger pr. anlægsområde med tilknyttede administrationer. Forbrug af el omfatter både eksternt købt el og forbrug produceret på egne vindmøller. Olie til opvarmning er opgjort på grundlag af eksternt indkøb reguleret for primo/ultimobeholdninger, mens brændstof til transport er opgjort med udgangspunkt i leverandøropgørelser. Elektricitet fra vedvarende energikilder er beregnet på grundlag af leverandøroplysninger.

Vedvarende energi er energi, der er genereret fra naturressourcer, som er helt igennem fornybar – så som vind, sollys, vand og geotermisk varme. Kernekraft betragtes ikke som værende vedvarende energi.

Vandforbrug

Vandforbrug er opgjort som målt forbrug af ferskvand. Vand af ikke-drikkevandskvalitet er en delmængde heraf og anvendes primært til vanding af udenomsarealer og procesvand. Kølevand fra åer, floder, søer og lignende, som udelukkende bruges til køling, inden det ledes ud igen med en forhøjet temperatur som den eneste forskel, er ikke medtaget.

Affaldsbortskaffelse

Affald og herunder affald til genanvendelse er opgjort på grundlag af modtagne vejesedler fra affaldsmodtagere for leverancer gennemført i regnskabsperioden, bortset fra enkelte affaldstyper og ikke-væsentlige mængder, som er skønnet på basis af abonnementsordning og lastvolumen.

Udledning af CO2

Udledning af CO2 er beregnet på grundlag af opgjorte mængder brændstof til egne transportmidler og det direkte forbrug af olie og gas samt ved anvendelse af aktuelle standardfaktorer offentliggjort af Energistyrelsen i Danmark.

Overskridelser af egenkontrolvilkår

Overskridelser af egenkontrolvilkår er opgjort som de vilkår, hvorom der er krav om måling, og hvor målingen har vist en overskridelse.

Miljøuheld

Utilsigtet udslip af stoffer og kemikalier som af Vestas vurderes til at give en irreversibel påvirkning af miljøet.

Ledelsessystem

Procentdel af Vestas, der er certificeret efter henholdsvis ISO 14001 og OHSAS 18001, er opgjort i forhold til antal medarbejdere tilknyttet de certificerede afdelinger.

Naboklager

Naboklager kommenteres ikke i koncerntallene for regnskabsåret 2008, da de ikke vurderes relevante. Specifikke data kan findes på de enkelte anlægsbeskrivelser på vestas.dk/om Vestas under menupunktet Bæredygtighed.

Den uafhængige revisors erklæring om ikke-finansielle hoved- og nøgletal for 2008

Vi har foretaget en vurdering af Vestas Wind Systems A/S' ikkefinansielle hoved- og nøgletal for 2008, på side 7, i årsrapport 2008.

Kriterier for udarbejdelse af rapportering om ikke-finansielle forhold

På siderne 17–18, 22–23 og 100-103 i årsrapport 2008 er oplyst om ledelsens begrundelse for valg af de ikke-finansielle hoved- og nøgletal, der er valgt relevante at integrere i årsrapporten side 7. De ikke-finansielle data er indarbejdet i årsrapport 2008 efter den på side 104 beskrevne anvendte regnskabspraksis for rapportering om ikke-finansielle hoved- og nøgletal.

Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af årsrapporten om ikke-finansielle forhold og ikke-finansielle hoved- og nøgletal. Vores ansvar er på grundlag af vores vurdering at udtrykke en konklusion om rapporteringen om ikke-finansielle hoved- og nøgletal.

Det udførte arbejde

Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den internationale erklæringsstandard ISAE 3000 (andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger) med det formål at opnå høj grad af sikkerhed for, at de på side 7 oplyste data er opgjort i overensstemmelse med de anførte kriterier for udarbejdelse af rapporteringen om ikke-finansielle hoved- og nøgletal.

Vores arbejde har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko omfattet regnskabstekniske analyser, forespørgsler og stikprøvevis test af systemer, data og underliggende dokumentationsmateriale, herunder kontrol af, om de anførte retningslinjer for måling og opgørelse af data er fulgt. Vi har vurderet det interne registrerings- og rapporteringssystems hensigtsmæssighed som grundlag for ensartet registrering og rapportering af de ikkefinansielle miljø- og arbejdsmiljødata.

Konklusion

Efter vores opfattelse er de ikke-finansielle hoved- og nøgletal, der er integreret på side 7 i årsrapporten 2008, opgjort i overensstemmelse med de anførte kriterier.

København, den 11. februar 2009

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Søren Skov Larsen statsautoriseret revisor

Birgitte Mogensen statsautoriseret revisor

Moderne energi udleder ikke NOx, SOx, CO² og forbruger ikke H2o. I 2010 skal 50 pct. af Vestas' samlede interne energiforbrug være grønt.

Vind er ren

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S

• Anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse
• Balance
• Egenkapitalopgørelse
• Noter til årsregnskabet

Aktionær- og børsforhold

• Aktiekapital
• Ejerkreds
• Investor Relations
• Ordinær generalforsamling
• Selskabsmeddelelser

Selskabsoplysninger

Selskabsoplysninger

Indeks

Indeks

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S

Anvendt regnskabspraksis for Vestas Wind Systems A/S

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs (ÅRL) bestemmelser for klasse D-virksomheder og de krav, NASDAQ OMX Copenhagen i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.

Vestas Wind Systems A/S' funktionelle valuta er danske kroner (DKK), men af hensyn til koncernens internationale relationer er årsregnskabet præsenteret i euro (EUR).

For anvendt regnskabspraksis henvises der til note 1 til koncernregnskabet på side 52. Posternes benævnelse i moderselskabets årsregnskabet svarer til ÅRL bestemmelser, men indholdsmæssigt svarer de til anvendt regnskabspraksis ifølge IFRS. Der henvises til afsnittet "Terminologi" nedenfor for en beskrivelse af væsentlige forskelle i posternes benævnelse mellem ÅRL og IFRS.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Moderselskabets regnskabspraksis afviger dog fra koncernens på følgende punkter:

Reklassifikation

Som følge af en ændring af årsregnskabsloven, der er vedtaget i 2008, er indregningen af resultatandele i dattervirksomheder ændret i resultatopgørelsen.

Selskabets resultatandele i dattervirksomheder har hidtil været indregnet i to poster i resultatopgørelsen opdelt på resultat før skat og skat af årets resultat.

Fremover indregnes resultatandele i dattervirksomheder i én linie som resultat efter skat. Sammenligningstal fra tidligere år er ligeledes tilpasset den ændrede klassifikation.

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles i moderselskabets årsregnskab efter den indre værdis metode.

Ved køb af dattervirksomheder opgøres på anskaffelsestidspunktet forskellen mellem anskaffelsessum og den regnskabsmæssige indre værdi i den købte virksomhed, efter at de enkelte aktiver og forpligtelser er reguleret til dagsværdi (overtagelsesmetoden) og under hensyntagen til indregning af eventuelle omstruktureringshensættelser vedrørende den overtagne virksomhed.

Positive forskelsbeløb i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i dattervirksomheder medregnes under posten, "Kapital andele i dattervirksomheder". I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af resultat efter skat for året med fradrag af afskrivning af goodwill under posten "Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder efter skat".

I balancen indregnes under posten "Kapitalandele i dattervirksomheder" den forholdsmæssige ejerandel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter moderselskabets regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer eller tab og med tillæg af resterende værdi af positiv forskelsværdi (goodwill).

Dattervirksomheder med negativ regnskabsmæssig værdi måles til EUR 0, og et eventuelt tilgodehavende hos disse nedskrives med moderselskabets andel af den negative indre værdi. Såfremt moderselskabet har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække virksomhedens underbalance, indregnes en hensættelse hertil.

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder henlægges via overskudsdisponeringen til en "Reserve efter den indre værdis metode" under egenkapitalen.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem salgsprisen eller afviklingsprisen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inklusive goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen.

Goodwill

Goodwill indregnes under posten "Goodwill" eller i posten "Kapitalandele i dattervirksomheder" og afskrives over den vurderede økonomiske brugstid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der udgør op til 20 år, og vil være længst for strategisk erhvervede virksomheder med en langsigtet indtjeningsprofil.

Terminologi

Nettoomsætning (ÅRL): omsætning (IFRS) Anlægsaktiver (ÅRL): langfristede aktiver (IFRS) Omsætningsaktiver (ÅRL): kortfristede aktiver (IFRS) Hensatte forpligtelser (ÅRL): langfristede henholdsvis kortfristede forpligtelser (IFRS)

Langfristede gældsforpligtelser (ÅRL): langfristede forpligtelser (IFRS)

Kortfristede gældsforpligtelser (ÅRL): kortfristede forpligtelser (IFRS)

Resultatopgørelse 1. januar – 31. december forVestas Wind Systems A/S

mio. EUR	Note	2008	2007
Nettoomsætning	1	893	406
Produktionsomkostninger	2	(408)	(466)
Bruttoresultat		485	(60)
Salgs- og distributionsomkostninger	2	0	0
Administrationsomkostninger	2, 3	(233)	(140)
Resultat af ordinær primær drift		252	(200)
Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder efter skat	4	246	374
Finansielle indtægter og omkostninger (netto)	5	82	51
Resultat før skat		580	225
Selskabsskat	6	(85)	50
Årets resultat		495	275
Forslag til resultatdisponering:
Reserve for opskrivning efter den indre værdis metode		(190)	287
Overført resultat		685	(12)
Udbytte		0	0
Årets resultat		495	275

Balance 31. december forVestas Wind Systems A/S – Aktiver og passiver

mio. EUR	Note	2008	2007
Immaterielle anlægsaktiver	7	337	199
Materielle anlægsaktiver	8	283	207
Kapitalandele i dattervirksomheder	9	1.491	1.551
Anlægsaktiver i alt		2.111	1.957
Varebeholdninger	10	8	14
Tilgodehavender hos dattervirksomheder		3.385	1.076
Andre tilgodehavender	11	35	39
Selskabsskat		9	6
Udskudt skat	12	0	57
Periodeafgrænsningsposter		2	0
Tilgodehavender i alt		3.431	1.178
Værdipapirer		121	0
Likvide beholdninger		2	503
Omsætningsaktiver i alt		3.562	1.695
Aktiver i alt		5.673	3.652
Aktiekapital		25	25
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode		262	495
Overført resultat		1.586	931
Egenkapital i alt		1.873	1.451
Garantihensættelser	13	163	164
Udskudt skat	12	39	0
Andre hensatte forpligtelser	14	10	12
Hensatte forpligtelser i alt		212	176
Gæld til realkreditinstitutter	15	8	50
Gæld til kreditinstitutter	15	0	63
Langfristede gældsforpligtelser i alt		8	113
Kortfristet del af gæld til realkredit- og kreditinstitutter	15	102	6
Leverandører af varer og tjenesteydelser		38	38
Gæld til dattervirksomheder		3.354	1.840
Anden gæld		86	28
Kortfristede gældsforpligtelser i alt		3.580	1.912
Gældsforpligtelser i alt		3.588	2.025
Passiver i alt		5.673	3.652
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser	16
Kontraktlige forpligtelser	17
Eventualforpligtelser	18
Transaktioner med nærtstående parter	19
Valuta- og renterisici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter	20
Efterfølgende begivenheder	21

Egenkapitalopgørelse 1. januar – 31. december forVestas Wind Systems A/S

		Reserve
2008		efter den indre	Overført
mio. EUR	Aktiekapital	værdis metode	resultat	I alt
Egenkapital 1. januar	25	495	931	1.451
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR	0	0	(1)	(1)
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder	0	(43)	0	(43)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter, indregning i resultatopgørelsen	0	0	(4)	(4)
Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter	0	0	(38)	(38)
Aktiebaseret aflønning	0	0	3	3
Skat af egenkapitalbevægelser	0	0	10	10
Årets resultat	0	(190)	685	495
Erhvervelse af egne aktier	0	0	0	0
Egenkapital 31. december	25	262	1.586	1.873

		Reserve
2007 mio. EUR	Aktiekapital	efter den indre værdis metode	Overført resultat	I alt
Egenkapital 1. januar	25	218	970	1.213
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR	0	0	0	0
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder	0	(10)	0	(10)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter, indregning i resultatopgørelsen	0	0	(3)	(3)
Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter	0	0	4	4
Aktiebaseret aflønning	0	0	3	3
Skat af egenkapitalbevægelser	0	0	(1)	(1)
Årets resultat	0	287	(12)	275
Erhvervelse af egne aktier	0	0	(30)	(30)
Egenkapital 31. december	25	495	931	1.451

1 Nettoomsætning

Moderselskabets omsætning består af management fee, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i koncernen.

2 Personaleomkostninger

	2008	2007
Personaleomkostninger udgør følgende beløb:
Lønninger og gager	143	90
Pensionsbidrag	8	5
Andre udgifter til social sikring	1	0
	152	95
For information vedrørende vederlag til direktion og bestyrelse i moderselskabet henvises til note 6 til koncern
regnskabet. Pensionsordninger i moderselskabet består udelukkende af bidragsbaserede ordninger, og selskabet
bærer derfor ikke den aktuarmæssige og investeringsmæssige risiko. For aktiebaserede vederlæggelsesordninger henvises til note 31 til koncernregnskabet.
Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere	1.776	1.264

3 Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisorer

	2008	2007
Revision:
PricewaterhouseCoopers	1	1
KPMG	1	1
	2	2
Andre ydelser end revision:
PricewaterhouseCoopers	1	1
KPMG	1	0
	2	1
	4	3

4 Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder

	2008	2007
Andel af resultat i dattervirksomheder	379	519
Ændring i intern avance	0	71
Andel af skat i dattervirksomheder	(119)	(202)
Afskrivning af goodwill	(14)	(14)
	246	374

5 Finansielle indtægter og omkostninger

	2008	2007
Finansielle indtægter fra dattervirksomheder	107	88
Finansielle omkostninger til dattervirksomheder	(47)	(37)
Valutakursreguleringer	18	3
Værdipapirer (obligationer)	1	0
Øvrige finansielle indtægter	19	11
Øvrige finansielle omkostninger	(16)	(14)
	82	51

6 Selskabsskat

	2008	2007
Aktuel skat af årets resultat	0	0
Udskudt skat af årets resultat	83	(37)
Ændring i selskabsskatteprocent	0	3
Regulering vedrørende tidligere år (netto)	2	(16)
Selskabsskat i resultatopgørelsen	85	(50)
Skat af egenkapitalposteringer vedrørende udskudt skat	(10)	1
Skat af egenkapitalposteringer	(10)	1
Årets skat i alt	75	(49)

7 Immaterielle anlægsaktiver

	Udviklings			Udviklings projekter under
2008	projekter	Goodwill	Software	udførelse	I alt
Kostpris 1. januar	260	19	31	106	416
Tilgang	2	0	36	132	170
Afgang	(113)	0	0	0	(113)
Overført	35	0	0	(35)	0
Kostpris 31. december	184	19	67	203	473
Afskrivninger 1. januar	212	4	1	0	217
Årets afskrivninger	25	1	6	0	32
Årets nedskrivninger	0	0	0	0	0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang	(113)	0	0	0	(113)
Afskrivninger 31. december	124	5	7	0	136
Regnskabsmæssig værdi 31. december	60	14	60	203	337
Afskrives over	3–5 år	5–20 år	3–5 år

8 Materielle anlægsaktiver

		Produktions	Andre anlæg,	Materielle
	Grunde og	anlæg og	driftsmateriel	anlægsaktiver
2008	bygninger	maskiner	og inventar	under udførelse	I alt
Kostpris 1. januar	199	21	15	28	263
Tilgang	30	1	14	47	92
Afgang	0	(5)	(4)	0	(9)
Overført	23	1	0	(24)	0
Kostpris 31. december	252	18	25	51	346
Afskrivninger 1. januar	38	10	8	0	56
Årets afskrivninger	9	2	4	0	15
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang	0	(5)	(3)	0	(8)
Afskrivninger 31. december	47	7	9	0	63
Regnskabsmæssig værdi 31. december	205	11	16	51	283
Heraf indgår finansielt leasede aktiver med:	0	0	0	0	0
Afskrives over	25–40 år	3–10 år	3–5 år

Samlet ejendomsværdi af selskabets ejendomme til seneste offentlige vurdering udgør EUR 86 mio.

9 Kapitalandele i dattervirksomheder

	2008
Kostpris 1. januar	1.055
Valutakursreguleringer ved omregning til EUR	2
Tilgang	172
Afgang	0
Kostpris 31. december	1.229
Værdireguleringer 1. januar	496
Valutakursreguleringer	(44)
Årets resultatandele	260
Udbytte	(436)
Afgang	0
Afskrivning af goodwill	(14)
Ændring af intern avance	0
Værdireguleringer 31. december	262
Regnskabsmæssig værdi 31. december	1.491
Resterende positivt forskelsbeløb, der indgår i ovenstående regnskabsmæssige værdi, udgør pr. 31. december	208

Virksomhederne i Vestas-koncernen er angivet på siderne 94–95 i koncernregnskabet.

10 Varebeholdninger

	2008	2007
Råvarer og hjælpematerialer	8	14
Varer under fremstilling	0	0
Fremstillede færdigvarer	0	0
	8	14

11 Tilgodehavender

Regnskabsmæssig værdi af tilgodehavender svarer tilnærmelsesvis til dagsværdi.

12 Udskudt skat

	2008	2007
Udskudt skat 1. januar	57	22
Udskudt skat på årets resultat	(83)	37
Skat af egenkapitalposteringer	10	(1)
Ændring i selskabsskatteprocent	0	(3)
Regulering vedrørende tidligere år	(23)	2
Udskudt skat 31. december (netto)	(39)	57

13 Garantihensættelser

	2008	2007
Garantihensættelser 1. januar	164	166
Årets garantihensættelser	231	179
Årets forbrug af garantihensættelser	(232)	(181)
Garantihensættelser 31. december	163	164
Forfaldstidspunkterne for garantihensættelser forventes at blive:
0–1 år	114	131
1–5 år	49	33
	163	164

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle økonomiske tab i forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. I visse tilfælde ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens serviceydelser tilkøbt ud over standardgaranti indgår under forudbetalinger fra kunder. Der henvises til side 25 i ledelsesberetningen og note 2 til koncernregnskabet for yderligere omtale af Vestas' garantihensættelser.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte møller som følge af typefejl mv., og hvor Vestas på hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte møller solgt i tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal det understreges, at kompleksiteten i visse af de konstaterede typefejl mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvirket af faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

14 Andre hensatte forpligtelser

	2008	2007
Andre hensatte forpligtelser 1. januar	12	13
Årets andre hensatte forpligtelser	0	2
Årets forbrug af andre hensatte forpligtelser	(1)	(3)
Regulering til tidligere foretagne andre hensatte forpligtelser	(1)	0
Andre hensatte forpligtelser 31. december	10	12
Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forpligtelser forventes at blive:
0–1 år	5	6
> 1 år	5	6
	10	12

15 Langfristede gældsforpligtelser

	2008	2007
Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser fordeles således:
Gæld til realkreditinstitutter	0	5
Gæld til kreditinstitutter	102	1
	102	6
Langfristede forpligtelser fordeler sig således:
1–5 år	2	67
> 5 år	6	46
	8	113

Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indgår således i gæld til realkredit- og kreditinstitutter:

		2008			2007
			Regnskabs			Regnskabs
	Leasingydelse	Rente	mæssig værdi	Leasingydelse	Rente	mæssig værdi
0–1 år	0	0	0	2	1	1
1–5 år	0	0	0	9	6	3
> 5 år	0	0	0	32	12	20
	0	0	0	43	19	24

Moderselskabets finansielle leasingaftaler i 2007 vedrørte administrations- og produktionsbygninger.

16 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for selskabets prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve i grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar.

Selskabet har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve, der giver pant i ovenstående ejendomme. Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve er alle i selskabets besiddelse.

	2008	2007
Samlet prioritetsgæld	8	55
Ejerpantebreve og skadesløsbreve vedr. selskabets prioritetsgæld:
Nominel værdi af ejerpantebreve og skadesløsbreve	10	58
Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver	21	141
Yderligere ejerpantebreve og skadesløsbreve som er i selskabets besiddelse	113	48

17 Kontraktlige forpligtelser

	2008	2007
Leasingforpligtelsen vedrørende operationel leasing forfalder:
0–1 år	2	1
1–5 år	3	1
> 5 år	0	0

Operationelle leasingaftaler omfatter uopsigelige operationelle aftaler vedrørende bygninger, biler og kontorinventar. De væsentligste forpligtelser omfatter bygninger.

18 Eventualforpligtelser

	2008	2007
Afgivne arbejds- og betalingsgarantier	220	390
Kaution for dattervirksomheders bankgæld	34	30

Herudover stiller moderselskabet arbejdsgarantier i forbindelse med projektleverancer i dattervirksomheder samt dattervirksomheders garantiforpligtelser over for kunder.

Selskabet indgår i sambeskatning med danske dattervirksomheder og hæfter som administrationsselskab for de sambeskattede dattervirksomheders skatteforpligtelser.

For verserende retssager henvises til note 36 til koncernregnskabet.

19 Transaktioner med nærtstående parter

For transaktioner med nærtstående parter henvises til note 32 til koncernregnskabet.

20 Valuta- og renterisici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter

For anvendelse af afledte finansielle instrumenter samt risici- og kapitalstyring henvises til note 37 til koncernregnskabet.

21 Efterfølgende begivenheder

For efterfølgende begivenheder henvises til note 38 til koncernregnskabet.

Aktionær- og børsforhold

Vestas ønsker at være en troværdig partner i enhver henseende, så kunder, medarbejdere, aktionærer og andre interessenter i alle sammenhænge oplever, at Vestas er en virksomhed, der holder, hvad den lover.

Det er Vestas' målsætning at varetage koncernens – og dermed aktionærernes – langsigtede interesser, hvilket kun kan ske ved et tæt og positivt samarbejde med alle Vestas' interessenter. Ledelsen er derfor i en løbende dialog med aktionærerne, der dermed har mulighed for at udtrykke deres holdning til selskabets drift og til den strategiske og forretningsmæssige udvikling.

Som en troværdig partner for sine interessenter søger Vestas at levere rettidig, fyldestgørende og samtidig information om selskabets forretningsaktiviteter, hvilket skal sikre, at interessen for Vestas-aktien opretholdes på et højt niveau.

aktiekapital

Vestas Wind Systems A/S' aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet VWS. Vestas-aktien har én aktieklasse, som er frit omsættelig og består af 185.204.103 aktier. Hver aktie har én stemme. Alle aktionærer har derfor, under iagttagelse af enkle formalia, lige adgang til at stille forslag, deltage, ytre sig og stemme på generalforsamlingen.

Aktieomsætning

Vestas-aktien blev den mest handlede aktie på NASDAQ OMX Copenhagen i 2008 med en omsætning på EUR 27,8 mia. Vestas-aktien var endvidere blandt de fem mest handlede aktier i OMX Nordic 40-indekset.

Specielt i oktober og november måned var omsætningen af Vestasaktien grundet finanskrisen høj. Den 22. oktober 2008 blev der registreret en omsætning i Vestas-aktien på ca. 8 mio. stk. Vestasaktier, hvilket normalt svarer til omsætningen på en uge. Grafen nederst side 120 viser omsætningen i Vestas-aktien i 2008.

Kursudvikling

Aktien sluttede året i kurs DKK 303,50, hvilket svarer til en markedsværdi på EUR 7,5 mia. I løbet af 2008 faldt kursen på Vestas-aktien med 45 pct.

Generelt har kurserne på børserne verden over oplevet store fald. Det må derfor antages, at årsagen til kursfaldet på Vestas-aktien skal findes i den generelle udvikling, som det finansielle marked oplevede i andet halvår 2008.

Bestyrelsens bemyndigelser

Vestas' vedtægter indeholder tre bemyndigelser til Vestas' bestyrelse vedrørende udvidelse af selskabets kapital, jf. vedtægternes § 3.

Bemyndigelserne er gældende indtil 1. januar 2011 og omhandler:

• • Udvidelse af aktiekapitalen med i alt nominelt DKK 18.500.000,00.
• • Udstedelse af medarbejderaktier for i alt nominelt DKK 1.776.895,00.
• • Udstedelse af tegningsoptioner for i alt nominelt DKK 368.000,00.

I øvrigt fastsætter bestyrelsen de nærmere vilkår for de tegningsoptioner og kapitalforhøjelser, der udstedes og gennemføres i henhold til bemyndigelserne i vedtægternes § 3, stk. 1–3.

For uddybende oplysninger henvises til vestas.dk/investor, hvorfra Vestas' vedtægter kan downloades.

Siden selskabets etablering i 1986 har bestyrelsen hvert år på den ordinære generalforsamling fået bemyndigelse fra aktionærerne til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi på i alt 10 pct. af selskabets til enhver tid værende aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48. Bestyrelsen vil ligeledes på generalforsamlingen i 2009 anmode aktionærerne om en sådan bemyndigelse.

Ejerkreds

Ved årets udgang havde Vestas 112.417 navnenoterede aktionærer, som tilsammen repræsenterede 165.210.800 aktier, svarende til ca. 90 pct. af Vestas' aktiekapital. 56 pct. af Vestas' navnenoterede kapital var ved årets udgang ejet af selskabets 50 største aktionærer, inklusive depotbanker.

På baggrund af tilgængelige informationer pr. 31. december 2008 skønnes omkring 60 pct. af hele Vestas' aktiekapital inkl. de ikke-navnenoterede aktier at være ejet af aktionærer i udlandet.

Det er Vestas' mål at øge den udenlandske ejerandel, så ejerkredsen afspejler Vestas-forretningens internationale karakter.

Fordeling af aktiekapitalen pr. 31. december (%)
		2008 2007 2006 2005 2004
Internationale aktionærer	54	58	48	46	39
Danske aktionærer	35	31	42	47	53
Ikke-navnenoterede aktionærer	11	11	10	7	8

Storaktionærer

Vestas' største aktionærer er pr. 10. februar 2009 ATP (Danmark) og Marsico Capital Management, LLC (USA), som begge ejer mere end 5 pct. af aktiekapitalen (oplyst i henhold til aktieselskabsloven § 28, stk. a og b).

Selskabets besiddelse af egne aktier

Pr. 31. december 2008 havde Vestas en beholdning af egne aktier på 736.393 aktier, som er købt i 2006 og 2007. Formålet med erhvervelsen af disse aktier er afdækning af Vestas' aktieoptionsprogram for ledende medarbejdere.

Ledelsens besiddelse af Vestas-aktier

Pr. 31. december 2008 ejede Vestas' bestyrelsesmedlemmer i alt 115.877 Vestas-aktier, og Vestas' direktion 3.437 Vestas-aktier, som pr. 31. december 2008 tilsammen repræsenterede en markedsværdi på ca. EUR 4,9 mio., jf. note 31 til koncernregnskabet.

Vestas' bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer er registreret på Vestas' insiderliste. De har som hovedregel således kun mulighed for at handle Vestas-aktier i en periode på fire uger efter offentliggørelse af regnskabsmeddelelser eller andre tilsvarende finansielle meddelelser, jf. selskabets interne regler. Deres eventuelle aktiehandler er underlagt indberetningspligt, og en oversigt over årets indberetninger kan findes på vestas.dk/ investor. >>

Investor Relations >>

Det er Vestas' investor relations- og kommunikationspolitik at sikre omverdenen rettidig, fyldestgørende og samtidig information om virksomheden, og Vestas tilstræber at være synlig og tilgængelig for nuværende og potentielle aktionærer, investorer og interessenter under hensyntagen til lovgivningsmæssige krav og med udgangspunkt i corporate governance-standarder. Vestas' investor relations- og kommunikationspolitik findes på vestas. dk/investor.

Aktiviteter i 2008

Vestas fører en løbende dialog med selskabets eksisterende og potentielle aktionærer samt selskabets analytikere. Kontakten varetages i det daglige af Vestas' Investor Relations-afdeling gennem møder, telefonsamtaler, en informativ hjemmeside og skriftlige henvendelser via ir@vestas.com.

Investor Relations-afdelingen arrangerer bl.a. IR-dage i Danmark for Vestas' analytikere, institutionelle investorer og journalister samt flere årlige telefonkonferencer og møder med analytikerne og de institutionelle investorer.

Vestas udsender to gange årligt en publikation til alle selskabets navnenoterede aktionærer, hvor koncernchefen giver en kort orientering om virksomhedens aktuelle status, udviklingsmuligheder samt et overblik over de finansielle hoved- og nøgletal for den pågældende periode.

I forbindelse med regnskabsrapporteringerne afholder Vestas informationsmøder for presse, analytikere og investorer. Regnskabspræsentationerne bliver transmitteret direkte via internettet og formidles på seks sprog. Samtidig med offentliggørelsen af selskabets regnskaber udgiver Vestas to magasiner Win[d] og VestasInside. Begge magasiner er tilgængelige på vestas.dk/ media.

I forlængelse af regnskabsrapporteringerne i 2008 deltog Vestas' koncernchef og Vestas' Senior Vice President for Group Communications i individuelle investormøder (roadshows) i følgende lande: Danmark, England, Frankrig, Holland, Italien, Norge, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland og USA.

Endvidere var Vestas repræsenteret på Dansk Aktiemesse i København og Aktiesparanas "Stora Aktie- & Fonddagen" i Göteborg (Sverige), samt i forbindelse med andre mindre arrangementer for private aktionærer i Sverige og Danmark.

I 2008 afholdte Vestas aktionærdag, hvor aktionærerne fik mulighed for at se nogle af de danske produktionsfaciliteter. Endvidere blev der afholdt kapitalmarkedsdag for flere end 100 investorer, analytikere og journalister, med blandt andet rundvisning på Vestas' nye teknologicenter og Vestas Control Systems' fabriksfaciliteter, der blev indviet i 2008.

Aktiviteter i 2009

Vestas' finanskalender for 2009 er som følger:

26.03.2009	Generalforsamling
28.04.2009	Offentliggørelse af Q1/2009
18.08.2009	Offentliggørelse af Q2/2009
17.10.2009	Offentliggørelse af Q3/2009
	og forventninger til 2010

I 2009 vil presse- og analytikermødet i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapport 2008 og delårsrapport for tredje kvartal 2009 blive afholdt i New York. Presse- og analytikermødet i forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporterne for første og andet kvartal vil blive afholdt i London. Roadshow-planen for 2009 findes på vestas.dk/investor.

Bliv aktiv Vestas-aktionær

I 2008 lancerede Vestas kampagnen "Bliv aktiv Vestas-aktionær". Baggrunden er Vestas' ønske om at forbedre dialogen med selskabets aktionærer for herigennem at styrke Vestas – og dermed aktionærernes langsigtede interesser.

For at optimere dialogen er det dog nødvendigt, at Vestas har kendskab til, hvem selskabets aktionærer er. Vestas anbefaler

Omsætning af Vestas-aktier 2008 (1.000 stk.)

1) Offentliggørelse af årsrapport 2007

– den 27. februar 2008 var omsætningen af Vestas-aktien på 5.788.849 aktier, og kursen lukkede i DKK 519,00.

2) Offentliggørelse af Q1 2008

– den 8. maj 2008 var omsætningen af Vestas-aktien på 10.253.554 aktier, og kursen lukkede i DKK 568,00.

3) Offentliggørelse af Q2 2008

– den 15. august 2008 var omsætningen af Vestas-aktien på 3.415.308 aktier, og kursen lukkede i DKK 629,00.

4) Offentliggørelse af Q3 2008

– den 6. november 2008 var omsætningen af Vestas-aktien på 5.788.917 aktier, og kursen lukkede i DKK 258,00. derfor, at selskabets aktionærer lader deres aktier navnenotere i selskabets aktiebog.

Navnenotering af Vestas-aktier

Vestas-aktier er navneaktier, jf. Vestas' vedtægter. Som aktionær kan man kun udøve mange af sine rettigheder, hvis man er navnenoteret.

For at kunne udøve sin stemmeret skal man som aktionær være selvstændigt navnenoteret i Vestas' aktiebog inden datoen for indkaldelsen til generalforsamlingen.

Navnenotering kan ske ved henvendelse til den bank, hvor aktierne ligger i depot.

Fordelene ved navnenotering er:

• • Aktionæren kan udøve sine rettigheder som aktionær.
• • Aktionæren modtager to gange årligt Vestas' Aktionærinformation, som indeholder en orientering om koncernens aktuelle status.
• • Aktionæren har adgang til Vestas' InvestorPortal via vestas.dk/ investor.

Vestas' InvestorPortal

Vestas oprettede i 2008 i samarbejde med selskabets aktiebogsfører en InvestorPortal.

Via InvestorPortalen har Vestas' navnenoterede aktionærer mulighed for online:

• • at se størrelsen på sin egen beholdning af navnenoterede Vestas-aktier,
• • at oprette abonnement på bestemte informationer, og angive hvordan man ønsker at modtage disse,
• • at tilmelde sig generalforsamlingen, og
• • at stemme på generalforsamlingen ved forud for denne at afgive fuldmagt.

Yderligere oplysninger kan findes i brochuren "Bliv aktiv Vestasaktionær", som kan downloades fra vestas.dk/investor.

Ordinær generalforsamling

Vestas Wind Systems A/S' ordinære generalforsamling afholdes den 26. marts 2009 kl. 14.00 i Musikhuset Aarhus.

Bestyrelsen forventer at fremsætte forslag om godkendelse af retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i Vestas Wind Systems A/S.

Hvis retningslinjerne godkendes af generalforsamlingen, vil følgende blive indsat i selskabets vedtægter:

"§ 13 Retningslinjer for incitamentsaflønning – Selskabet har vedtaget retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen, jf. aktieselskabslovens § 69b. Retningslinjerne, der er godkendt af generalforsamlingen, er tilgængelige på selskabets hjemmeside".

Bestyrelsen vil endvidere fremsætte forslag om at bemyndige selskabet til i tiden inden næste ordinære generalforsamling at erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets aktiekapital.

Dagsorden og de fuldstændige forslag vil blive offentliggjort tirsdag den 3. marts 2009, hvor indkaldelsen ligeledes vil blive udsendt til alle navnenoterede aktionærer sammen med Aktionærinformation 1/2009. Tilmelding til generalforsamlingen vil fra den 3. marts 2009 kunne ske via vestas.dk/investor.

Udbytte

Bestyrelsen indstiller til selskabets ordinære generalforsamling, at der på baggrund af de store investeringer og behovet for et stærkt kapitalberedskab ikke udbetales udbytte for 2008.

Selskabsme	ddelelser 1)
02.01.2008	01/2008	Vestas modtager ordre i Kansas, USA
04.01.2008	02/2008	Vestas modtager stor ordre til Kina
10.01.2008	03/2008	Storaktionærmeddelelse
16.01.2008	04/2008	Status på patentstridigheder med Enercon GmbH, hr. Aloys Wobben
17.01.2008	05/2008	Storaktionærmeddelelse
28.01.2008	06/2008	Storaktionærmeddelelse
31.01.2008	07/2008	Vestas' finanskalender 2008
31.01.2008	08/2008	Storaktionærmeddelelse
01.02.2008	09/2008	Storaktionærmeddelelse
04.02.2008	10/2008	Vestas opjusterer 2007-resultatet
18.02.2008	11/2008	V90-3,0 MW offshore-vindmøllen tilbage på markedet
18.02.2008	12/2008	V90-3,0 MW-ordre til Vestas i Canada
27.02.2008	13/2008 Å	rsrapport 2007
27.02.2008	14/2008	Vestas modtager ordrer på i alt 82 MW i Polen
29.02.2008	15/2008	Storaktionærmeddelelse
29.02.2008	16/2008	Vestas modtager ordre på 32 vindmøller til Spanien
03.03.2008	17/2008	Vestas modtager ordre på 109 vindmøller i USA
01.04.2008	18/2008	Vestas modtager stor ordre i Sverige
02.04.2008	19/2008	Status på patentstridigheder med Enercon GmbH, hr. Aloys Wobben
02.04.2008	20/2008	Generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S den 2. april 2008
04.04.2008	21/2008	Vestas modtager ordre på 61 vindmøller til Spanien
10.04.2008	22/2008	Vestas modtager ordre på 123 MW fra EDF Energies Nouvelles
11.04.2008	23/2008	Vestas modtager ordre på 34 V90-3,0 MW-vindmøller i Portugal
15.04.2008	24/2008	Opdateret status på patentstridighed med Enercon GmbH, hr. Aloys Wobben
08.05.2008	25/2008 D	elårsrapport – første kvartal 2008
15.05.2008	26/2008	Storaktionærmeddelelse
30.05.2008	27/2008	Vestas får ordre på 74 MW fra det spanske marked
02.06.2008	28/2008	Vestas modtager ordre på 500 MW i USA
06.06.2008	29/2008	Vestas skal levere 92 stk. V82-1,65 MW-vindmøller til Brasilien
11.06.2008	30/2008	Storaktionærmeddelelse – Marsico Capital Management, LLC
18.06.2008	31/2008	Vestas får ordre på 66 MW til Italien
20.06.2008	32/2008	Vestas får stor ordre i Spanien
27.06.2008	33/2008	Vestas får 100 MW-ordre til Kina
27.06.2008	34/2008	Vestas får endnu en stor ordre til det spanske marked
01.07.2008	35/2008	Storaktionærmeddelelse – Fidelity International
08.07.2008	36/2008	Vestas-ordre på 44 vindmøller i USA
15.07.2008	37/2008	Vestas modtager en ordre på 79 MW til Spanien
07.08.2008	38/2008	Storaktionærmeddelelse – Fidelity International
13.08.2008	39/2008	Storaktionærmeddelelse – Fidelity International
15.08.2008	40/2008 D	elårsrapport – andet kvartal 2008
28.08.2008	41/2008	Vestas får 100 MW-ordre til Sverige
01.10.2008	42/2008	Vestas flytter sit hovedkontor til Århus i 2011
01.10.2008	43/2008	Vestas underskriver kontrakt på 102 MW i Italien
15.10.2008	44/2008	Vestas modtager ordre på 99 MW til Spanien
27.10.2008	45/2008	Storaktionærmeddelelse – ATP og ATP Invest
06.11.2008	46/2008 D	elårsrapport – tredje kvartal 2008
06.11.2008	47/2008	Vestas' finanskalender 2009
19.11.2008	48/2008	Vestas modtager ordre på 58 MW i Grækenland
26.11.2008	49/2008	Forligsaftale indgået med Enecon GmbH, Hr. Aloys Wobben
01.12.2008	50/2008	Vestas får ordre på 19 stk. V90-3,0 MW-vindmøller i Irland
01.12.2008	51/2008	Vestas får 300 MW-offshore ordre i Storbritannien
29.12.2008	52/2008	100 MW-ordre fra Kina
31.12.2008	53/2008	Nye ordrer på 100 MW til Kina
07.01.2009	01/2009	Udvidelse af incitamentsordning
16.01.2009	02/2009	Vestas' spanske datterselskab, Vestas Eólica S.A.U., har indgivet anmeldelse om bedrageri
16.01.2009	03/2009	Vestas modtager stor 3 MW-ordre til Rumænien

1) Faste og ubetingede ordrer med en værdi på over EUR 66 mio. offentliggøres som selskabsmeddelelser.

Selskabsoplysninger

CVR-nr. 10 40 37 82

Selskab Vestas Wind Systems A/S Alsvej 21

8940 Randers SV Danmark Tlf.: +45 9730 0000

Fax:+45 9730 0001 vestas@vestas.com www.vestas.com

Bestyrelse

Bent Erik Carlsen, formand Torsten Erik Rasmussen, næstformand Arne Pedersen Elly Smedegaard Freddy Frandsen Jørgen Huno Rasmussen Jørn Ankær Thomsen Kim Hvid Thomsen Kurt Anker Nielsen Michael Abildgaard Lisbjerg Sussie Dvinge Agerbo

Direktion

Ditlev Engel, koncernchef (CEO) Henrik Nørremark, koncernøkonomidirektør (CFO)

Advokater

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD H. C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Danmark

Reed Smith LLP Two Embarcadero Center, Suite 2000 San Francisco, CA 94111 USA

Revision

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44 2900 Hellerup Danmark

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Værkmestergade 25 8100 Århus C Danmark

Banker

Nordea Bank Danmark A/S Strandgade 3 0900 København C Danmark

Dresdner Kleinwort Ltd. PO Box 52715 30 Gresham Street London EC2D 2XY Storbritannien

Société Générale 29, Boulevard Haussmann 75009 Paris Frankrig

Banco Español de Crédito Paseo de la Castellana, 103 28046 Madrid Spanien

Salgsforretningsenheder

Vestas Americas 1881 SW Naito Parkway Suite 100 Portland, OR 97201 USA Tlf.: +1 503 327 2000 Fax:+1 503 327 2001 vestas-americas@vestas.com

Vestas Asia Pacific

1 HarbourFront Place HarbourFront Tower One #09-01 Singapore 098633 Tlf.: +65 6303 6500 Fax: +65 6278 6500 vestas-asiapacific@vestas.com

Vestas Central Europe

Otto-Hahn-Str. 2 - 4 25813 Husum Tyskland Tlf.: +49 4841 971 0 Fax:+49 4841 971 360 vestas-centraleurope@vestas.com

Vestas China

20/F, Ping An International Financial Centre No.1-3, Xinyuan South Road 100027 Chaoyang District, Beijing Kina Tlf.: +86 105 923 2000 Fax:+86 105 923 2001 vestas@vestas.com

Vestas Mediterranean

c/ Can Rabia 3-5, 4 Planta, Edificio B Sarrià Forum 08017 Barcelona Spanien Tlf.: +34 932 41 98 00 Fax:+34 932 41 40 80 vestas-mediterranean@vestas.com

Vestas Northern Europe

Grophusgatan 5 215 86 Malmö Sverige Tlf.: +46 40 376 700 Fax:+46 40 376 720 vestas-northerneurope@vestas.com

Vestas Offshore

Alsvej 21 8940 Randers SV Danmark Tlf.: +45 9730 0000 Fax:+45 9730 0001 vestas-offshore@vestas.com

Produktionsforretningsenheder

Vestas Blades Smed Hansens Vej 19 6940 Lem Danmark Tlf.: +45 9730 0000 Fax:+45 9730 6623 vestas-blades@vestas.com

Vestas Control Systems

Frankrigsvej 15 8450 Hammel Danmark Tlf.: +45 9730 8600 Fax:+45 9730 8601 vestas-controlsystems@vestas.com

Vestas Nacelles

Smed Sørensens Vej 3 6950 Ringkøbing Danmark Tlf.: +45 9730 0000 Fax:+45 9730 6567 vestas-nacelles@vestas.com

Vestas Towers

Engdraget 20 6800 Varde Danmark Tlf.: +45 9730 0000 Fax:+45 9730 5610 vestas-towers@vestas.com

koncernForretningsenheder

Vestas People & Culture Toldbodgade 39 8930 Randers NØ Danmark Tlf.: +45 9730 0000 Fax:+45 9730 0001 vestas@vestas.com

Vestas Spare Parts & Repair

Langelandsvej 8 8940 Randers SV Danmark Tlf.: +45 9730 0000 Fax:+45 9730 0001 vestas@vestas.com

Vestas Technology R&D

Hedeager 42 8200 Århus N Danmark Tlf.: +45 9730 0000 Fax:+45 9730 3999 vestas@vestas.com

Advokater124
Af- og nedskrivninger62
Affaldsbortskaffelse 102
Aktiekapital119
Arbejdsmiljø100
Balance25, 46
Banker 124
Bestyrelse28, 32
Bestyrelsesudvalg28
Bruttoresultat24, 45
CO2–besparelser100
Code of Conduct21
Direktion29, 30, 39
EBIT-margin16, 24
Egenkapital25, 48
Ejerkreds 119
Energiforbrug102
Finansielle mål 16
Finansielle poster og skat25
Finanskalender120
Forretningsenheder30, 125
Forretningsudvikling19
Forventninger til 200926
Generalforsamling28, 121
Hensatte forpligtelser25, 73
Hoved- og nøgletal for koncernen, finansielle6
Hoved- og nøgletal for koncernen, ikke-finansielle data7
Ikke-finansielle forhold100
Incitamentsprogram 30, 81
Investeringer10
Investor Relations120
ISO 14001103
Koncernstabsfunktioner29, 30
Kundedialog18
Kursudvikling 119
Kvalitetsledelse20
Ledelseshverv 32
Ledelsesstruktur28
Markedsandel 17
Medarbejdere 17, 19
Miljø 22, 100
Mission 16
Must-Win-Battles18

Nettoarbejdskapital 16
Noter til koncernregnskabet51
OHSAS 18001 103
Omsætning24, 45
Ordrebeholdning 10
Organisation20, 29
Patenter20
Pengestrømsopgørelse 25, 50
Presidents for koncernens forretningsenheder40
Produktionsfaciliteter21
Påtegninger / erklæring96, 97, 105
Regnskabspraksis, koncernregnskabet52
Regnskabspraksis, ikke-finansielle data104
Regnskabspraksis, Vestas Wind Systems A/S108
Resultat af primær drift16, 24
Resultatopgørelse24, 45
Revisorer124
Risikostyring23
Segmentoplysninger 61
Selskabsledelse 28
Selskabsmeddelelser122
Sikkerhed17
Storaktionærer119
Strategi, No. 1 in Modern Energy16
Sygefravær100
Tillidshverv 32
Udbytte121
Udviklingsfaciliteter 20
Ulykkesfrekvens17, 100
Vandforbrug102
Vederlag30, 63
Vestas' finansielle udvikling24
Vestas' InvestorPortal121
Vestas-regering29, 30, 40
Videnressourcer20
Virksomheder i koncernen94
Vision16
Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S 108

No. 1 in Modern Energy

Vestas Wind Systems A/S

Alsvej 21 8940 Randers SV Danmark

Tlf.: +45 9730 0000 Fax: +45 9730 0001

vestas@vestas.com

vestas.com vestas.com