Regulatory Filings • Feb 2, 2009
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
Den amerikanske forsvarsleverandør Northrop Grumman, Inc. har meddelt, at Rovsing A/S er valgt til at udvikle udvidelser til det af Northrop Grumman udviklede simulationsværktøj, der bruges til at analysere og optimere scenarier inden for missilforsvaret.
Northrop Grumman Corporation har omkring 120.000 ansatte på verdensplan og er en af de tre største amerikanske forsvarsleverandører.
Rovsing bliver ansvarlig for at udvikle de modeller og metodikker, der skal bruges til at udvide simulationsværktøjerne med modeller baseret på europæisk fremstillede sensorer og missiler. Valget af Rovsing til dette arbejde er baseret på Rovsings store erfaring inden for udviklingen af kommando & kontrolsystemer samt simulationsværktøjer til brug inden for den europæiske rumfartsindustri.
Denne indledende kontrakt er på US \$ 300.000,00 og omhandler udvidelse af Northrop Grumman systemet med modeller for yderligere én type sensor og ét missil.
Dette projekt er et af resultaterne af det "Memorandum of Understanding" (MoU), der blev underskrevet den 26. oktober 2005 mellem Danmark og U.S.A. vedrørende udvidet samarbejde inden for projekter relateret til missilskjoldet.
Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til markederne inden for rumfarts-, forsvars- og transportindustrien, hvor kunderne er større internationale organisationer og virksomheder, der i stigende grad har behov for Rovsings kompetencer inden for design, udvikling, test og kvalitetssikring af avancerede systemer til kritiske funktioner.
Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført uafhængig kvalitetstest (ISVV) af den mest kritiske software-type (klasse A), hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked. Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for rumfarts- og forsvarsindustri.
Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller meget høje krav til produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en stadig større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse tekniske standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er karakteriseret ved at være store, multinationale og udviklingstunge med betydelig anvendelse af underleverandører i både udvikling og produktion.
Rovsing A/S, Søren Anker Rasmussen, Adm. direktør, Tel: 40305450
Tlf. (+45) 44 20 08 00 Fax (+45) 44 20 08 01 CVR 16 13 90 84
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.