M&A Activity • Jun 11, 2014
Preview not available for this file type.
Download Source FileMeddelelse nr.178 - 11. juni 2014
SSBV-Rovsing A/S har fra det italienske selskab Selex ES (et selskab i
Finmeccanica Gruppen) netop modtaget en såkaldt ”Preliminary Authorisation to
Proceed (PATP)” på € 320.000. PATP’en er et finansiel kommitment fra Selex ES
overfor SSBV-Rovsing til dækning af påbegyndelse af arbejdet vedrørende
leverance af et såkaldt MPCV PCDU testsystem. PATP’en dækker aktiviteter indtil
den endelige kontrakt falder på plads. SSBV-Rovsing’s tilbud på nævnte
leverance er på ca. € 1,3 millioner (ca. 9,7 mio. kr.). For leverancer til ESA
(European Space Agency) programmer er kutyme, at man starter med en PATP til
dækning af indledende aktiviteter indtil den endelige kontrakt er
færdigforhandlet. Selv om det ikke er juridisk bindende at placere hele
kontrakten hos SSBV-Rovsing, er det aldrig sket i selskabets historie, at den
fulde kontrakt ikke er blevet placeret efter at arbejdet er igangsat og den
indledende betaling sikret.
Leverancen omfatter et testsystem til test af ”Power Conditioning and
Distribution Unit (PCDU)” (strømforsyningsenheden ombord på rumfartøjet) som
udvikles af Selex ES til rumfartøjet ”Multi-Purpose Crew Vehicle (MPCV)”, der
skal anvendes af NASA til at sende astronauter og cargo ud i det ydre rum.
Fartøjet kan eksempelvis anvendes til at sende astronauter til Mars. Til MPCV
fartøjet skal ESA udvikle det såkaldte ”Service Module”, som populært sagt er
motoren, der efter opsendelsen skal bringe MPCV’en ud i det ydre rum.
Hovedkomponenten i SSBV-Rovsing’s leverance er det nyudviklede nøgleprodukt:
Solpanel Simulatoren. Solpanel Simulatoren simulerer under test på jorden
solpanelernes funktion i rummet. SSBV-Rovsing’s Solpanel Simulator er den
eneste Solpanel Simulator, der er udviklet og produceres i Europa. SSBV-Rovsing
har brugt over tre år og mere end 25 mio. kr. til udviklingen af dette produkt,
som nu er frigivet til salg. Selex ES ordren er den første kommercielle ordre
på produktet og ordren er såvel på grund af størrelsen af den forventede
endelige ordre som på baggrund af betydningen som reference for fremtidigt salg
af stor betydning SSBV-Rovsing.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.