Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Roblon Regulatory Filings 2016

Sep 28, 2016

3456_rns_2016-09-28_d9679435-06f7-4c8f-87e2-b26aace4f2f0.pdf

Regulatory Filings

Open in viewer

Opens in your device viewer

Roblon

Selskabsmeddelelse nr. 16 - 2016

Roblon vil vokse på kerneforretningen

Roblon har udarbejdet en strategiplan for de kommende fem år. Strategien fastlægger forretningssegmenterne Roblon Engineering og Roblon Industrial Fiber som Roblons kerneforretning, hvor der er identificeret markante markedspotentialer.

Forretningssegmentet Roblon Lighting indgår ikke fremover i selskabets kerneforretning. Roblon Lighting, der har et stærkt brand inden for specialdesignet fiberoptisk lys, drives fremadrettet som en porteføljevirksomhed med henblik på frasalg.

Roblon A/S
PO box 120
Nordhavnsvej 1
9900 Frederikshavn
Denmark

Tel. +45 9620 3300
Fax +45 9620 3399
[email protected]
www.roblon.com

CVR no. 5706 8515

Roblons vision

Roblon vil være den foretrukne leverandør til udvalgte strategiske kunder i selskabets to forretningssegmenter:

  • Roblon Engineering tilstræber en position som global markedsledende udbyder af produktionsudstyr og services til udvalgte strategiske kunder i toværksindustrien. Desuden tilstræbes en position som nicheudbyder af udstyr til fremstilling og opvikling af kabler til den fiberoptiske kabelindustri samt øvrige udvalgte industrier.
  • Roblon Industrial Fiber tilstræber en position som totalleverandør af styrkeelementløsninger til udvalgte strategiske kunder i den fiberoptiske kabelindustri. Desuden tilstræbes en position som markedsledende udbyder af styrkeelementer til Offshore industrien.

Selskabets vision for 2020/21 forventes næt gennem både organisk vækst og tilkøb. Roblon besidder det finansielle beredskab her til.

Roblons strategi

De strategiske initiativer koncentreres om en forøget salgsindsats, med udgangspunkt i key account management (KAM) over for såvel bestående som en tilgang af nye udvalgte strategiske kunder på det globale marked. Salgsindsats (KAM) og produktudvikling øges fremover løbende for at nå selskabets økonomiske mål. Investeringer her til forventes i strategiperiodens første år at påvirke driftsresultat og nøgletal negativt.

Roblons økonomiske mål

Selskabet tilstræber, at der inden for strategiperioden 2016/17 - 2020/21 opnås grundlag for at kunne nå følgende årlige nøgletal under normale konjunkturforhold:

  • En årlig omsætningsvækst (organisk) på min. 7%
  • En EBIT-margin på min. 10%
  • En årlig vækst i resultat pr. aktie på min. 7%
  • Et afkast af den investerede kapital (ROIC) på min. 15% før skat

Ledelsens forventninger til 2015/16

Ledelsen fastholder sine forventninger til resultat før skat for 2015/16, der i årsrapporten for 2014/15 blev udmeldt i niveauet 25 mDKK. Da Roblon Lighting fremadrettet drives som en porteføljevirksomhed med henblik på salg, vil selskabets totalomsætning i 2015/16 blive reduceret med ca. 20 mDKK, som vil blive rapporteret under "ophørende aktivitet". Ledelsens forventninger til totalomsætningen for 2015/16 reduceres derfor fra niveauet 250 mDKK til niveauet 230 mDKK.

Frederikshavn, den 28. september 2016
Roblon A/S

Jørgen Kjær Jacobsen
Bestyrelsesformand

Lars Østergaard
Adm. direktør

Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Adm. direktør Lars Østergaard, tlf. +45 9620 3300

Selskabsmeddelelse nr. 16 2015/16
28. september 2016