Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Roblon Interim / Quarterly Report 2019

Mar 13, 2020

3456_rns_2020-03-13_ebd4a9fa-f164-47ba-adee-cb5170900ab8.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Delàrsrapport for 1. kvartal 2019/20

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

Forbedret resultat i Roblon efter første kvartal af regnskabsåret 2019/20

Delàrsrapport for 1. kvartal 2019/20 (perioden 1. november 2019 – 31. januar 2020)

Bestyrelsen for Roblon A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delàrsrapport for 1. kvartal af regnskabsåret 2019/20.

Hovedpunkter i delàrsrapporten for 1. kvartal for Roblon koncernen:

  • Ordretilgangen blev 92,3 mDKK (51,2 mDKK). Der er vækst i produktgrupperne FOC og Composite.
  • Ordrebeholdning pr. 31. januar 2020 blev 54,4 mDKK (50,6 mDKK).
  • Nettoomsætningen steg til 73,7 mDKK (55,0 mDKK).
  • Bruttomargin steg til 54,7% (34,4%) primært som følge af et bedre produktmix, ligesom sidste år var negativt påvirket af manglende produktivitet på Senvion relaterede aktiviteter.
  • Resultat af primær drift (EBIT) blev 4,1 mDKK (-10,7 mDKK) og var positivt påvirket af vækst i omsætning og bruttomargin.
  • Resultatet før skat blev 4,9 mDKK (-10,5 mDKK).
  • Periodens resultat efter skat blev 3,9 mDKK (-8,2 mDKK).

Der er ændret i anvendt regnskabspraksis, idet selskabet har implementeret IFRS 16. Implementeringen af IFRS 16 er sket efter modificeret retrospektiv metoden uden tilpasning af sammenligningstal. Aktivering af leasing aktiver ved indgangen til regnskabsåret 2019/20 har øget balancesummen med 14,9 mDKK.

Forventninger til regnskabsåret 2019/20

Roblons omsætning og resultat har i 1. kvartal af regnskabsåret 2019/20 udviklet sig bedre end forventet. Kvartalets omsætning er positivt påvirket af projektsalg, der var forventet realiseret senere i regnskabsåret. Efter 1. kvartal fastholder ledelsen sine forventninger til 2019/20, som blev udmeldt i årsrapporten for 2018/19. For regnskabsåret 2019/20 forventes der en omsætning i intervallet 260 - 280 mDKK og et resultat før skat i intervallet 20 - 25 mDKK.

I relation til COVID-19 følger Roblon den danske regerings opfordring til danske virksomheder om i videst muligt omfang at tage nødvendige forholdsregler for at begrænse smitte. På nuværende tidspunkt vurderer ledelsen, at Roblon er i stand til at gennemføre de forretningsaktiviteter, der ligger bag ledelsens forventninger til regnskabsåret. COVID-19 situationen kan imidlertid få en ukendt påvirkning på omsætning og resultat.

Som nævnt i Roblons årsrapport 2018/19, indgik Roblon den 20. december 2019 betinget forligsaftale med vindmølleproducenten Senvion og dets datterselskab Ria Blades. I januar 2020 gennemførte Siemens Gamesa Renewable Energy (SGRE) lukning af køb af udvalgte europæiske aktiver fra Senvion. SGRE's betingede køb af Ria Blades forventes gennemført i løbet af 1. kvartal 2020. Herefter vil Roblon modtage et forligsbeløb på 6,6 mUSD (ca. 43 mDKK). Som følge af den usikkerhed, der naturligt vil være omkring lukningen af den betingede handel mellem de to nævnte parter finder Roblons ledelse ikke grundlag for at indregne forligsbeløbet i resultatforventningerne til 2019/20.

Salg af domicil

Roblon har igangsat en proces med henblik på salg af koncernens domicil i Frederikshavn. Der er indgået aftale med ekstern erhvervsmægler om at afsøge mulighederne for et salg af domicilet, der er udbudt til en kontantpris på 32,5 mDKK.

Koncernens danske aktiviteter vil efter et frasalg blive samlet på Roblons faciliteter i Gærum, hvor produktionen og en række administrative funktioner allerede er placeret. Foruden positive synergier i den daglige drift forventes dette initiativ til sin tid at påvirke

Roblon

Roblon A/S

Nordhavnsvej 1

9900 Frederikshavn

CVR-nr. 57 06 85 15

Roblons resultat, likviditet og egenkapital positivt. Eventuelt salg af domicil indgår ikke i resultatforventningerne til 2019/20.

Roblon A/S

Jørgen Kjær Jacobsen

Bestyrelsesformand

Lars Østergaard

Adm. direktør

Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:

Adm. direktør Lars Østergaard, tlf. +45 9620 3300

img-0.jpeg
Omsætning pr. kvartal (mDKK)

img-1.jpeg
EBIT pr. kvartal (mDKK)


Delårsrapport for 1. kvartal 2019/20

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

Hoved- og nøgletal

For Roblon koncernen

Enhed 1. kvt. 2019/20¹ 1. kvt. 2018/19¹ Helår 2018/19¹
Ordrer
Ordretilgang DKK mio. 92,3 51,2 250,8
Ordrebeholdning DKK mio. 54,4 50,6 35,8
Resultatopgørelse
Nettoomsætning DKK mio. 73,7 55,0 267,2
Bruttoresultat DKK mio. 40,3 18,9 122,6
Resultat af primær drift (EBIT) DKK mio. 4,1 -10,7 -22,4
Finansielle indtægter, netto DKK mio. 0,8 0,2 2,8
Resultat før skat DKK mio. 4,9 -10,5 -19,7
Resultat efter skat DKK mio. 3,9 -8,2 -14,6
Balance
Likvide beholdninger og værdipapirer DKK mio. 39,3 96,4 54,1
Aktiver DKK mio. 271,2 262,4 271,6
Arbejdskapital DKK mio. 91,9 51,4 87,2
Investeret kapital DKK mio. 177,7 130,3 160,3
Egenkapital DKK mio. 219,9 223,9 216,0
Pengestrømme
Pengestrømme fra driftsaktiviteter DKK mio. -0,8 -3,2 -35,8
Pengestrøm fra investeringsaktiviteter DKK mio. 7,9 22,7 38,3
Heraf investering i kortfristede værdipapirer DKK mio. 15,0 29,6 61,1
Heraf investering i materielle anlægsaktiver DKK mio. -5,7 -3,4 -14,2
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter DKK mio. -7,2 -16,0 -11,2
Af- og nedskrivninger samlet DKK mio. -4,1 -2,8 -20,8
Periodens pengestrøm DKK mio. -0,1 3,5 8,5
Enhed 1. kvt. 2019/20¹ 1. kvt. 2018/19¹ Helår 2018/19¹
--- --- --- --- ---
Nøgletal
Book-to bill ratio % 125,2 93,1 93,9
Vækst i nettoomsætning % 34,0 -13,9 20,5
Bruttomargin % 54,7 34,4 45,9
EBIT-margin % 5,6 -19,5 -8,4
ROIC/afkast af gennemsnitlig investeret kapital¹ % 9,7 -32,7 -15,4
Soliditetsgrad % 81,1 85,3 79,5
Egenkapitalens forrentning² % 6,7 -13,9 -6,3
Arbejdskapital, % af omsætning % 124,7 93,5 32,6
Beskæftigelse
Gennemsnitlig antal fuldtidsansatte Antal 175 114 171
Bruttoresultat pr. fuldtidsansatte DKK mio. 0,2 0,2 0,7
Aktie-relaterede nøgletal
Resultat pr. DKK 20 aktie (EPS)³ DKK 2,2 -4,6 -8,2
Pris pr. overskudskrone (PE) DKK 95,0 -54,5 -19,7
Pengestrømme fra driften pr. DKK 20 aktie -0,4 -1,8 -19,9
Aktiernes indre værdi³ DKK 123,0 125,2 121,0
Børskurs pr. aktie DKK 209,0 250,0 161,0
Børskurs/indre værdi 1,7 2,0 1,3

¹ Delårsrapporten er ikke revideret, og der er ikke foretaget review af selskabets revisor.
² Nøgletallet er beregnet på helårsbasis.

Definitioner af de anvendte nøgletal fremgår af årsrapporten for 2018/19 note 37 Nøgletalsdefinitioner og beregningsformler.


Delårsrapport for 1. kvartal 2019/20

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

Ledelsesberetning

Koncernens resultatopgørelse

Roblon koncernen har følgende to produktgrupper:

  • FOC (omfatter kabelmaterialer og kabelmaskiner til "Fiber Optic Cable" industri)
  • Composite (omfatter kompositmaterialer til on- og offshore industrisegmenter)

Koncernens omsætning, bruttomargin og resultat i 1. kvartal 2019/20 har udviklet sig bedre end forventet. Kvartalets omsætning er positivt påvirket af projektsalg, der var forventet realiseret senere i regnskabsåret.

Der er positive effekter fra igangsatte tiltag med henblik på at øge lønsomheden i FOC produktgruppen. Igangsatte tiltag er i første omgang målrettet det amerikanske datterselskab og vil pågå hen over regnskabsåret 2019/20. Hovedparten af tiltagene omfatter opgradering af produktionsudstyr, som vil bidrage til en optimeret produktion med færre processer, øget produktionshastighed og produktionskapacitet. Den fulde effekt forventes opnået i løbet af næste regnskabsår 2020/21.

Det er stort behov for en øget produktionskapacitet i Roblon US, hvor der opleves en stor efterspørgsel i FOC-markedet.

Ordretilgang

Koncernens ordretilgang blev 92,3 mDKK i 1. kvartal 2019/20 (51,2 mDKK). Fremgangen på 41,1 mDKK er fordelt på produktgruppen FOC med 14,8 mDKK og produktgruppen Composite med 26,3 mDKK.

Nettoomsætning

Roblon realiserede i første kvartal 2019/20 en omsætning på 73,7 mDKK (55,0 mDKK). Fremgangen på 18,7 mDKK er fordelt på produktgruppen FOC med 8 mDKK og produktgruppen Composite med 10,7 mDKK.

Udviklingen i USD/DKK har påvirket den rapporterede nettoomsætning positivt med 0,7 mDKK i koncernens første kvartal af 2019/20.

Bruttoresultat og bruttomargin

Koncernens bruttoresultat udgjorde 40,3 mDKK (18,9 mDKK). Bruttomargin blev 54,7% i 1. kvartal 2019/20 (34,4%). Den positive udvikling i kvartalet, sammenholdt med sidste år, skyldes primært et bedre produktmix, ligesom sidste år var negativt påvirket af manglende produktivitet på Senvion relaterede aktiviteter.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger blev 11,6 mDKK (10,1 mDKK), hvilket er en stigning på 1,5 mDKK i forhold til sidste år. Stigningen kan blandt andet henføres til øgede driftsomkostninger til licens og support efter implementering af nyt ERP-system medio 2018/19.

Alle tidligere indgåede aftaler med ekstern servicepartner om assistance med drift og produktion i USA er blevet annulleret. Roblon US har udvidet lejemålet for at understøtte vækstplanerne og råder nu over hele bygningen på 13.000 kvm.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger blev 21,7 mDKK (18,7 mDKK), stigningen på 3,0 mDKK skyldes primært rekruttering til produktionen. Med virkning fra 6. november 2019 har koncernen overtaget resterende medarbejdere på fabrikken i USA, i alt 16 medarbejdere.

Af- og nedskrivninger

Koncernens af- og nedskrivninger blev 4,1 mDKK (2,8 mDKK). Stigningen på 1,3 mDKK skyldes øgede investeringer og konsekvens af implementeringen af IFRS 16, som har udløst en afskrivning på leasingaktiver på 0,6 mDKK.

Resultat af primær drift (EBIT)

I første kvartal 2019/20 blev resultat af primær drift (EBIT) 4,1 mDKK (-10,7 mDKK).

Finansielle poster, netto

De finansielle poster blev netto 0,8 mDKK (0,2 mDKK).

Resultat før skat

Resultat før skat i 1. kvartal 2019/20 blev 4,9 mDKK (-10,5 mDKK).

Resultat efter skat

Resultat efter skat blev 3,9 mDKK i (-8,2 mDKK). Skat er beregnet med 22% af årets resultat før skat.

Koncernens balance

Koncernens balancesum udgjorde 271,2 mDKK (262,4 mDKK).

Implementeringen af IFRS 16 er sket efter modificeret retrospektiv metoden uden tilpasning af sammenligningstal. Aktivering af leasing aktiver henholdsvis optagelse af leasingforpligtelse ved indgangen til regnskabsåret 2019/20 har øget balancesummen med 14,9 mDKK.

De samlede investeringer i immaterielle aktiver udgør 1,4 mDKK i 1. kvartal 2019/20 (3,5 mDKK). Investeringer i materielle anlæg steg til 5,7 mDKK (3,4 mDKK) i første kvartal 2019/20.

Der er foretaget nedskrivningstests vedrørende investeringen i Roblon US, hvilket ikke har givet anledning til regnskabsmæssige korrektioner.

Koncernens egenkapital udgjorde 219,9 mDKK pr. 31. januar 2020 (223,9 mDKK). Soliditetsgraden ultimo januar 2020 blev 81,1% (85,3%). Indarbejdelse af leasingaktiver i balancen i henhold til IFRS 16 har reduceret soliditetsgraden pr. 31. januar 2020 med 4,5%-point.

Koncernens pengestrømme

Koncernens likviditetsbidrag fra driften i 1. kvartal 2019/20 blev -0,8 mDKK (-3,2 mDKK).

Den samlede pengestrøm fra investeringsaktiviteter blev 7,9 mDKK (22,7 mDKK). Der blev i 1.


Delårsrapport for 1. kvartal 2019/20

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

kvartal 2019/20 samt sidste år frasolgt værdipapirer, som bidrager til en positiv pengestrøm fra investeringer.

Likviditetsbidrag fra finansieringsaktivitet blev -7,2 mDKK (-16,0). Der er i første kvartal 2019/20 ikke udbetalt udbytte.

Kapitalberedskab

Ultimo januar 2020 udgjorde kortfristede værdipapirer og nettoindestående af likvide beholdninger 39,3 mDKK (96,4 mDKK). Desuden har Roblon en uudnyttet kreditfacilitet på 10,0 mDKK gennem koncernens bankforbindelse.

Forventninger til regnskabsåret 2019/20

Roblons omsætning og resultat har i 1. kvartal af regnskabsåret 2019/20 udviklet sig bedre end forventet. Kvartalets omsætning er positivt påvirket af projektsalg, der var forventet realiseret senere i regnskabsåret. Efter 1. kvartal fastholder ledelsen sine forventninger til 2019/20, som blev udmeldt i årsrapporten for 2018/19. For regnskabsåret 2019/20 forventes der en omsætning i intervallet 260 - 280 mDKK og et resultat før skat i intervallet 20 - 25 mDKK.

I relation til COVID-19 følger Roblon den danske regerings opfordring til danske virksomheder om i videst muligt omfang at tage nødvendige forholdsregler for at begrænse smitte. På nuværende tidspunkt vurderer ledelsen, at Roblon er i stand til at gennemføre de forretningsaktiviteter, der ligger bag ledelsens forventninger til regnskabsåret. COVID-19 situationen kan imidlertid få en ukendt påvirkning på omsætning og resultat.

Som nævnt i Roblons årsrapport 2018/19, indgik Roblon den 20. december 2019 betinget forligsaftale med vindmølleproducenten Senvion og dets datterselskab Ria Blades. I januar 2020 gennemførte Siemens Gamesa Renewable Energy (SGRE) lukning af køb af udvalgte europæiske aktiver fra Senvion. SGRE's betingede køb af Ria Blades forventes gennemført i løbet af 1. kvartal 2020. Herefter vil Roblon modtage et forligsbeløb på 6,6 mUSD (ca. 43 mDKK). Som følge af den usikkerhed, der naturligt vil være omkring lukningen af den betingede handel mellem de to nævnte parter finder Roblons ledelse ikke grundlag for at indregne forligsbeløbet i resultatforventningerne til 2019/20.

Salg af domicil

Roblon har igangsat en proces med henblik på salg af koncernens domicil i Frederikshavn. Der er indgået aftale med ekstern erhvervsmægler om at afsøge mulighederne for et salg af domicilet, der er udbudt til en kontantpris på 32,5 mDKK.

Koncernens danske aktiviteter vil efter et frasalg blive samlet på Roblons faciliteter i Gærum, hvor produktionen og en række administrative funktioner allerede er placeret. Foruden positive synergier i den daglige drift forventes dette initiativ til sin tid at påvirke Roblons resultat, likviditet og egenkapital positivt. Eventuelt salg af domicil indgår ikke i resultatforventningerne til 2019/20.

Fremtidige forhold

Ovenstående udsagn om fremtidige forhold, herunder især forventningerne til omsætning og indtjening, er i sagens natur usikre og forbundet med risici. Mange faktorer vil være uden for Roblons kontrol og kan medføre, at de faktiske resultater vil afvige væsentligt fra de forventninger, som udtrykkes i delårsrapporten. Sådanne faktorer omfatter blandt andet – men ikke kun – ændringer i markeds- og konkurrenceforhold, ændringer i markeds- og konkurrenceforhold, ændringer i efterspørgsel og købemønstre, valutakurs- og renteudsving samt generelle økonomiske, politiske og forretningsmæssige forhold.

Roblons afsætning er kendetegnet ved en projektsalgsmæssig struktur. Det gør det til enhver tid vanskeligt på forhånd at give forecast for fremtidig omsætning inden for givne terminer – hhv. kvartaler, halvår og helår.

Finanskalender

24/6 2020: Delårsrapport for 2. kvartal 2019/20
17/9 2020: Delårsrapport for 3. kvartal 2019/20
22/12 2020: Årsregnskabsmeddelelse 2019/20
28/1 2021: Generalforsamling

Meddelelser - NASDAQ Copenhagen

I perioden 1. november 2019 – 13. marts 2020 har selskabet sendt følgende meddelelser til NASDAQ Copenhagen, der kan genfindes på selskabets hjemmeside www.roblon.com.

Nr. 11/2019: Årsregnskabsmeddelelse 2018/19
Nr. 12/2019: Indkaldelse til generalforsamling
Nr. 13/2019: Ledende medarbejderes transaktioner
Nr. 14/2019: Ledende medarbejderes transaktioner
Nr. 15/2019: Ledende medarbejderes transaktioner
Nr. 1/2020: Ledende medarbejderes transaktioner
Nr. 2/2020 Referat af ordinær generalforsamling

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. kvartal af regnskabsåret 2019/20 (perioden 1. november 2019 – 31. januar 2020) for Roblon A/S.

Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. januar 2020 samt resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for 1. kvartal af regnskabsåret 2019/20.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold og økonomiske forhold, periodens resultat og for koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Frederikshavn, den 13. marts 2020

| Direktion | Lars Østergaard
Adm. direktør | Carsten Michno
Økonomidirektør | Kim Müller
Teknisk direktør |
| --- | --- | --- | --- |
| Bestyrelse | Jørgen Kjær Jacobsen
Formand | Ole Lønsmann Andersen
Næstformand | Peter Sloth Vagner Karlsen |
| Randi Toftlund Pedersen | Nita Svendsen
Medarbejdervalgt | Flemming Nielsen
Medarbejdervalgt | |


Delårsrapport for 1. kvartal 2019/20

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

Resultatopgørelse

for koncernen – for perioden 1. november 2019 – 31. januar 2020

mDKK Note 1. kvt. 2019/20 1. kvt. 2018/19 Helår 2018/19
Nettoomsætning 4 73,7 55,0 267,2
Vareforbrug -33,4 -36,1 -144,6
Bruttoresultat 40,3 18,9 122,6
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver 0,8 1,3 4,1
Andre driftsindtægter 0,4 0,7 1,5
Andre eksterne omkostninger -11,6 -10,1 -42,8
Personaleomkostninger -21,7 -18,7 -87,0
Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle aktiver -4,1 -2,8 -20,8
Resultat af primær drift (EBIT) 4,1 -10,7 -22,4
Finansielle indtægter, netto 0,8 0,2 2,8
Resultat før skat (PBT) 4,9 -10,5 -19,6
Skat af periodens resultat -1,0 2,3 5,0
Resultat efter skat 3,9 -8,2 -14,6
Resultat pr. aktie (DKK)
Resultat pr. aktie (EPS) 2,2 -4,6 -8,2
Resultat pr. aktie (EPS), udvandet 2,2 -4,6 -8,2

Totalindkomstopgørelse

for koncernen – for perioden 1. november 2019 – 31. januar 2020

mDKK Note 1. kvt. 2019/20 1. kvt. 2018/19 Helår 2018/19
Resultat efter skat 3,9 -8,2 -14,6
Poster, som kan blive omklassificeret til resultat:
Dageværdiregulering af finansielle aktiver disponible for salg - 0,2 -
Valutakursregulering af udenlandske datterselskaber - -0,5 0,1
Totalindkomst 3,9 -8,5 -14,5

Delårsrapport for 1. kvartal 2019/20

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

Balance

for koncernen pr. 31.01.20

mDKK 31.01.20 31.01.19 31.10.19
AKTIVER
Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,7 0,8 0,9
Udviklingsprojekter under udførelse 8,1 5,3 7,3
Varemærker, licenser og kunderelationer 7,2 16,4 7,4
Andre immaterielle aktiver 9,2 7,9 9,1
Immaterielle aktiver 25,2 30,4 24,7
Grunde og bygninger 20,6 22,1 21,2
Produktionsanlæg og maskiner 27,1 22,0 25,8
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 1,0 0,8 1,3
Leasing aktiver 14,3 - -
Materielle aktiver under udførelse 7,4 3,5 4,5
Materielle aktiver 70,4 48,4 52,8
Langfristet tilgodehavende vedrørende salg af ophør aktivitet 2,2 - 2,4
Udskudte skatteaktiver 9,0 - 8,9
Finansielle anlægsaktiver 11,2 - 11,3
Langfristede aktiver i alt 106,8 78,8 88,8
Varebeholdninger 59,6 45,6 55,8
Tilgodehavender fra salg 62,9 33,6 69,4
Kortfristet tilgodehavende vedrørende salg af ophør aktivitet 0,5 - 0,7
Tilgodehavende selskabsskat - 1,9 -
Andre tilgodehavender 2,1 6,1 2,8
Værdipapirer 36,5 81,4 51,1
Likvide beholdninger 2,8 15,0 3,0
Kortfristede aktiver i alt 164,4 183,6 182,8
AKTIVER I ALT 271,2 262,4 271,6
mDKK 31.01.20 31.01.19 31.10.19
--- --- --- ---
PASSIVER
Aktiekapital 35,8 35,8 35,8
Andre reserver -1,5 -1,9 -1,5
Overført resultat 185,6 190,0 181,7
Egenkapital 219,9 223,9 216,0
Udskudt skat 5,8 4,6 5,9
Leasing forpligtelser 11,9
Langfristede forpligtelser i alt 17,7 4,6 5,9
Driftskredit - - 6,7
Andre hensatte forpligtelser 0,2 0,7 0,1
Kortfristede leasing forpligtelser 2,5 - -
Modtagne forudbetalinger 1,1 2,4 2,8
Leverandører af varer og tjenesteydelser 20,5 24,5 28,7
Selskabsskat 0,4 - 1,5
Anden gæld 8,9 6,3 9,9
Kortfristede forpligtelser i alt 33,6 33,9 49,7
Forpligtelser i alt 51,3 38,5 55,6
PASSIVER I ALT 271,2 262,4 271,6

Delårsrapport for 1. kvartal 2019/20

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

Egenkapitalopgørelse

for koncernen

mDKK Aktie-kapital Reserve for valutakurs regulering Reserve for finansielle aktiver disponible for salg Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital i alt
1. kvartal 2019/20
Egenkapital 01.11.2019 35,8 -1,5 181,7 - 216,0
Totalindkomst for perioden
Periodens resultat - - - 3,9 - 3,9
Anden totalindkomst - - - - - -
Totalindkomst i alt for perioden - - - 3,9 - 3,9
Transaktioner med ejere
Udbetalt udbytte - - - - - -
Egenkapital 31.01.2020 35,8 -1,5 - 185,6 - 219,9
1. kvartal 2018/19
--- --- --- --- --- --- ---
Egenkapital 01.11.2018 35,8 -1,6 - 196,3 17,9 248,4
Totalindkomst for perioden
Periodens resultat - - - -8,2 - -8,2
Anden totalindkomst - -0,5 0,2 - - -0,3
Totalindkomst i alt for perioden -0,5 0,2 -8,2 - -8,5
Transaktioner med ejere
Udbetalt udbytte - - - - -16,0 -16,0
Egenkapital 31.01.2019 35,8 -2,1 0,2 188,1 1,9 223,9
mDKK Aktie-kapital Reserve for valutakurs regulering Reserve for finansielle aktiver disponible for salg Overført resultat Foreslået udbytte Egenkapital i alt
--- --- --- --- --- --- ---
2018/19
Egenkapital 01.11.2018 35,8 -1,6 - 196,3 17,9 248,4
Totalindkomst for perioden
Periodens resultat - - - -14,6 - -14,6
Anden totalindkomst - 0,1 - - - 0,1
Totalindkomst i alt for perioden - 0,1 - -14,6 - -14,5
Transaktioner med ejere
Udbetalt udbytte - - - - -17,9 -17,9
Egenkapital 31.10.2019 35,8 -1,5 - 181,7 - 216,0

Delårsrapport for 1. kvartal 2019/20

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

Pengestrømsopgørelse

for perioden 1. november 2019 – 31. januar 2020

mDKK Spec. 1. kvt. 2019/20 1. kvt. 2018/19 Helår 2018/19
Resultat af primær drift (EBIT) 4,1 -10,7 -22,4
Regulering af poster uden likviditetseffekt A 3,7 3,1 20,2
Ændring i arbejdskapital B -7,0 4,3 -33,4
Pengestrømme fra primær drift 0,8 -3,3 -35,6
Modtagne finansielle indbetalinger 1,2 0,2 1,7
Betalte finansielle omkostninger -0,7 -0,1 -0,1
Betalt selskabsskat -2,1 - -3,5
Modtaget selskabsskat - - 1,9
Pengestrømme fra driftsaktiviteter -0,8 -3,2 -35,6
Køb af immaterielle aktiver -1,4 -3,5 -8,6
Køb af materielle aktiver -6,0 -3,4 -14,2
Salg af materielle aktiver 0,3 - -
Køb af værdipapirer -0,7 -2,5 -3,9
Salg af værdipapirer 15,7 32,1 65,0
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter 7,9 22,7 38,3
Udnyttelse af driftskredit -6,7 - 6,7
Afdrag på leasingforpligtelse -0,5 - -
Betalt udbytte - -16,0 -17,9
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter -7,2 -16,0 -11,2
Ændring i likvider -0,1 3,5 -8,5
Likvider primo 3,0 11,5 11,5
Kursregulering af likvider -0,1 - -
Likvider ultimo 2,8 15,0 3,0
mDKK 1. kvt. 2019/20 1. kvt. 2018/19 Helår 2018/19
--- --- --- ---
Spec. A: Reguleringer for poster uden likviditetseffekt
Afskrivninger 4,1 2,8 20,8
Hensættelser -0,1 0,2 -0,3
Valutakursregulering -0,3 0,1 -0,3
3,7 3,1 20,2
Spec. B: Ændring i arbejdskapital
Ændring i varebeholdninger -3,8 -4,1 -14,4
Ændring i tilgodehavender 7,5 12,1 -23,5
Ændring i kortfristede forpligtelser -10,7 -3,7 4,5
-7,0 4,3 -33,4

Delårsrapport for 1. kvartal 2019/20

Roblon Selskabsmeddelelse nr. 3/2020

Noter

  1. Anvendt regnskabspraksis
  2. Skøn og estimator
  3. Sæson
  4. Segmentoplysninger

Note 1 - Anvendt regnskabspraksis

Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Der er ikke udarbejdet delårsrapport for moderselskabet.

Der er foretaget ændring i regnskabspraksis som følge af implementering af IFRS 16. Som beskrevet i note 1 i Årsrapporten for 2018/19 har Roblon implementeret IFRS 16 vedrørende "Leases" i første kvartal af 2019/20. Standarden kræver at alle leasingkontrakter – med få undtagelser – skal indregnes i leasingtagers balance som et aktiv, med en tilhørende leasingforpligtelse. Leasingtagers resultatopgørelse bliver påvirket af afskrivning af leasingaktivet over leasingperioden og rente tilskrevet leasingforpligtelsen.

Ved implementering har Roblon anvendt modificeret retrospektiv metode uden tilpasning af sammenligningstal.

Der er i december 2019 indgået aftale om leje af yderligere produktions faciliteter i datterselskabet Roblon US Ltd. Denne udvidelse indgår i IFRS 16 implementeringen og værdien indregnet i balance blev 14,9 mDKK mod de 3,4 mDKK oplyst i årsrapporten, som var baseret på gældende leasingkontrakter pr. 31. oktober 2019.

Implementeringen har negativ påvirket resultatet i 1. kvartal 2019/20 med -0,2 mDKK. Aktiver og forpligtelser er øget med 14,9 mDKK ved indgangen til regnskabsåret 2019/20.

Den i delårsrapporten anvendte regnskabspraksis er udover ovennævnte ændringer uændret i forhold til den i Roblons årsrapport for 2018/19 anvendte, og som er udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Der henvises til årsrapporten for 2018/19 for nærmere beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis.

Note 2 - Skøn og estimator

Udarbejdelsen af delårsrapporter kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og estimater, som påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.

De væsentligste skøn, som ledelsen foretager ved anvendelse af koncernens regnskabspraksis, og den væsentligste skønsmæssige usikkerhed forbundet hermed, er de samme ved udarbejdelsen af den sammendragne delårsrapport som ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2018/19.

Note 3 - Sæson

Koncernens aktiviteter har ikke været påvirket af sæson eller konjunkturudsving i delårsrapporten.

Note 4 - Nettoomsætning

Roblons interne rapportering er baseret på et segment indeholdende følgende produktgrupper:

  • FOC (omfatter kabelmaterialer og kabelmaskiner til "Fiber Optic Cable" industri)
  • Composite (omfatter kompositmaterialer til industri on- og offshore)
mDKK 1. kvt. 2019/20 1. kvt. 2018/19 Helår 2018/19
4. Nettoomsætning (fortsat)
Nettoomsætning fra eksterne kunder:
Fordelt på produktgrupper
FOC 36,7 28,3 147,8
Composite 37,0 26,7 119,4
I alt 73,7 55,0 267,2
Fordelt på geografiske områder
Danmark 1,0 0,5 3,4
Storbritannien 8,3 5,2 29,5
Øvrige Europa 11,8 31,6 88,8
Asien 4,3 2,7 23,5
Brasilien 23,3 0,1 49,6
Syd- og Mellemamerika 4,6 4,3 16,4
USA 20,4 10,6 56,0
I alt 73,7 55,0 267,2

Af koncernens langfristede aktiver er 43,5 mDKK (52,5 mDKK) placeret i Danmark, og 26,9 mDKK (26,3 mDKK) placeret i USA.

Koncernens nettoomsætning består i al væsentlighed af varesalg.

Ud af koncernens samlede nettoomsætning efter 1. kvartal af 2019/20 kan 29,2 mDKK henføres til to væsentlige kunder. Nettoomsætningen fra hver af disse kunder tegner sig således for mere end 10% af koncernens samlede nettoomsætning. I 1. kvartal 2018/19 henførte én kundes omsætning (21,7 mDKK) sig for mere end 10% af koncernens samlede nettoomsætning.