AI assistant
Roblon — Earnings Release 2008
Jan 6, 2009
3456_10-k_2009-01-06_c4f7dff7-d5b8-4904-98c0-5f4bd06084e9.pdf
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer
Roblon A/S PO box 120 Nordhavnsvej 1 9900 Frederikshavn Denmark
Tel: +45 9620 3300 Fax: +45 9620 3399 [email protected] www.roblon.com
CVR no. 5706 8515
Fondsbørsmeddelelse nr. 1-2009
Årsregnskabsmeddelelse 2007/08
Bestyrelsen for Roblon A/S har på sit møde d.d. godkendt årsrapporten for 2007/08 (01.11.2007 – 31.10.2008).
Resumé:
- Roblon A/S har realiseret et resultat før skat på 34,5 mio.kr. mod 32,3 mio.kr. sidste år, hvilket er en fremgang på 6,8 %.
- Resultat efter skat på 26,5 mio.kr. mod 24,6 mio.kr. sidste år.
- Primært driftsresultat på 32,8 mio.kr. mod 32,1 mio.kr. sidste år.
- Omsætningen udgør 251,9 mio.kr. mod 234,0 mio. kr. sidste år, hvilket er en fremgang på 7,6 %.
- Roblon Industrial Fiber og Roblon Engineering har begge realiseret en omsætning og indtjening, der er bedre end året før og bedre end forventet ved årets begyndelse.
- I Roblon Lighting har omsætning og indtjening været lavere end sidste år og lavere end forventet ved årets begyndelse.
- Bestyrelsen anser det samlede resultat for Roblon A/S som værende meget tilfredsstillende.
- Forslag om fortsat høj udbyttebetaling på 50%, svarende til 17,8 mio. kr.
- I regnskabsåret 2008/09 forventes, primært på grund af den generelle afmatning på vore markeder, en omsætning i intervallet 210 - 220 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 18 – 23 mio.kr.
Frederikshavn, den 6. januar 2009
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Niels Bach Flemming K. Bertelsen
Roblon i tal
| Hovedtal (mio.kr.) | 2003/04 | 2004/05 | 2005/06 | 2006/07 | 2007/08 |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse: | |||||
| Nettoomsætning | 160,6 | 171,8 | 189,4 | 234,0 | 251,9 |
| Heraf eksport | 144,1 | 157,0 | 174,9 | 216,5 | 234,3 |
| Resultat af primær drift | 10,6 | 16,0 | 24,5 | 32,1 | 32,8 |
| Finansiering m.v.(netto) | 0,4 | 1,1 | 0,8 | 0,2 | 1,8 |
| Resultat før skat | 11,0 | 17,1 | 25,3 | 32,3 | 34,5 |
| Årets resultat | 7,8 | 12,5 | 18,2 | 24,6 | 26,5 |
| Balance: | |||||
| Samlede aktiver | 170,0 | 180,8 | 211,8 | 216,1 | 226,2 |
| Aktiekapital | 35,4 | 35,4 | 35,4 | 35,4 | 35,7 |
| Egenkapital | 144,9 | 150,7 | 169,8 | 176,8 | 185,5 |
| Selskabets børsværdi | 119,9 | 192,9 | 302,5 | 350,0 | 282,1 |
| Pengestrømme: | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 12,5 | 32,2 | 24,0 | 26,1 | 27,4 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | (1,2) | (3,0) | (2,9) | (8,2) | (6,7) |
| Heraf køb af materielle anlægsaktiver (brutto) | (1,4) | (1,6) | (1,7) | (5,5) | (6,3) |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | (3,3) | (6,8) | 1,0 | (17,7) | (17,6) |
| Ændring i likviditet | 8,0 | 22,5 | 22,1 | 0,1 | 3,1 |
| Nøgletal | |||||
| Overskudsgrad (%) | 6,6 | 9,3 | 12,9 | 13,7 | 13,0 |
| ROIC/afkast af gennemsnitlig investeret kapital (%) | 7,7 | 12,1 | 19,2 | 24,6 | 24,3 |
| Egenkapitalandel (%) | 85,2 | 83,3 | 80,2 | 81,8 | 82,0 |
| Egenkapitalens forrentning (%) | 5,5 | 8,5 | 11,3 | 14,2 | 14,6 |
| Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS) | 22,9 | 36,7 | 50,9 | 69,0 | 74,3 |
| Pris pr. overskudskrone (PE) | 15,4 | 15,4 | 16,7 | 14,2 | 10,6 |
| Payout ratio (%) | 87 | 81 | 97 | 72 | 67 |
| Cashflow pr. 100 kr. aktie | 36,7 | 94,6 | 67,4 | 73,0 | 76,7 |
| Udbytte (%) | 20 | 30 | 50 | 50 | 50 |
| Aktiernes indre værdi | 425 | 442 | 476 | 495 | 520 |
| Børskurs noteret ultimo | 352 | 566 | 847 | 981 | 790 |
| Antal medarbejdere (gennemsnit) | 136 | 139 | 138 | 147 | 158 |
Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & nøgletal 2005".
Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis.
Idégrundlag for Roblon A/S
Roblon A/S ønsker lokalt, nationalt og internationalt at fremstå som en velanskreven, sund og progressiv virksomhed, der sætter troværdighed og ærlighed over kortsigtet indtjening. Denne opfattelse søges til stadighed fastholdt og styrket hos såvel ansatte som kunder, leverandører og investorer.
Mål
Overordnede økonomiske mål for Roblon A/S:
- Årlig organisk vækst på 10-15 % på omsætning og resultat inden for det enkelte forretningsområde
- Overskudsgrad inden for det enkelte forretningsområde på min. 10 %.
- Egenkapitalandelen til enhver tid over 50
- Likviditetsgraden over 2,0
- Udbyttepolitik er nærmere beskrevet under aktionærforhold.
Strategier
Roblon A/S gennemgår årligt selskabets strategiplaner. Produkt- og markedsudvikling, som kan medvirke til organisk vækst, prioriteres højt. Tilkøb af nye forretningsområder, strategisk sam-
arbejde eller erhvervelse af licensrettigheder inden for selskabets forretningsområder vurderes aktivt, hvis nye muligheder dukker op eller hvis et køb er et middel til at nå vores strategiske mål.
De enkelte forretningsområders/divisioners udvikling vurderes løbende med henblik på fortsat lønsomhed og vækstmulighed.
Ledelsens beretning
I regnskabsåret 2007/08 opnåede Roblon A/S et resultat før skat på 34,5 mio. kr. mod 32,3 mio. kr. året før, hvilket er en fremgang på 6,8%. Resultatet er bedre end forventet ved årets begyndelse.
Omsætningen i 2007/08 blev på 251,9 mio. kr. mod 234,0 mio. kr. året før, hvilket er en fremgang på 7,6 %.
Roblon Industrial Fiber og Roblon Engineering har i 2007/08 realiseret en omsætning og et primært resultat, der var bedre end sidste år og bedre end forventet ved årets start. I Roblon Lighting har der været faldende aktivitet og resultat, hvilket ikke var forventet ved årets start.
På baggrund af specielt den seneste tids udvikling på markederne og vore forventninger ved årets begyndelse anser bestyrelsen det samlede resultat som værende meget tilfredsstillende.
Forventningerne til årsresultatet blev opjusteret ved halvårsmeddelelsen den 19. juni 2008 til et resultat før skat i intervallet 34 - 36 mio. kr., mod et tidligere forventet resultat i intervallet 30 - 32 mio.kr. Resultatet svarer således til de meddelte forventninger.
Eksportandelen blev på 93,0 % mod 92,5 % året før.
Roblon Industrial Fiber, der leverer produkter til kabelindustrien, primært inden for segmentet fiberoptiske kommunikationskabler, har oplevet fremgang i afsætningen til denne industri. Inden for segmentet offshore har vi oplevet en væsentlig stigning i afsætningen.
Roblon Lightings tilbagegang skyldes en afmatning på enkelte markeder. Andre markeder og OEM kundesegmenter har udviklet sig positivt. Samlet set er der dog sket et fald i omsætning og indtjening.
Roblon Engineerings øgede omsætning skyldes primært et væsentligt større salg af kabelmaskiner og et større projektsalg af windere, mens omsætningen af tovværksmaskiner har været vigende i forhold til niveauet året før.
Hver division opererer selvstændigt. Divisionerne er markante i hver deres nicheområde som anerkendte leverandører på verdensmarkedet. De har et godt og bredt produktsortiment, også set i forhold til konkurrenterne, og er kendte for fleksibilitet, kvalitet og hurtig opfølgning. Samtidig skaber det daglige samspil mellem divisionerne om bl.a. produktudvikling og markedsafdækning en synergieffekt, som er med til at skabe fremadrettede løsninger.
Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet væsentlige begivenheder med indvirkning på selskabets finansielle stilling.
Forventninger til fremtiden
Divisionerne
Roblon Industrial Fiber forventer, at den globale efterspørgsel efter fiberoptiske kabler vil være aftagende og forventer en lavere omsætning end det realiserede niveau i 2007/08. Der forventes en større stigning i afsætningen til offshore og øvrig industri. Indtjeningen i divisionen forventes at blive mindre end i 2007/08 på grund af en samlet nedgang i aktivitetsniveauet. Derudover vil større afskrivninger i forbindelse med investeringer i nyt produktionsudstyr til offshore segmentet, påvirke resultatet.
Roblon Lighting forventer en lidt lavere omsætning end i 2007/08 og et lavere resultat. Udviklingsomkostninger i forbindelse med udvikling af LEDbaserede lyssystemer bliver aktiveret og påvirker ikke resultatet nævneværdigt.
Roblon Engineering forventer, at afsætningen af kabelmaskiner igen vil falde til et mere normalt niveau. På markederne for tovværksmaskiner, twistere og windere forventes en mindre stigning i omsætningen. Totalt set forventer Roblon Engineering et fald i omsætningen og øgede salgs- og marketingomkostninger. Herefter forventes der samlet set et resultat, der er væsentligt lavere end i 2007/08.
Der vil i alle tre divisioner blive arbejdet på at fastholde det nuværende høje aktivitetsniveau. Vi har dog på nogle af vores forretningsområder konstateret en lavere efterspørgsel.
Roblon A/S
For selskabet er der i 2008/09 budgetteret med en lavere omsætning end i det forløbne år. Der forventes en mindre stigning i de samlede omkostninger i 2008/09, idet salgs- og udviklingsomkostninger fastholdes på et højt niveau for så vidt muligt at fastholde den langsigtede strategi om øget organisk vækst og et højt aktivitetsniveau.
Omsætningen til producenter af fiberoptiske kommunikationskabler er fortsat Roblon A/S´ største enkelte kundeområde og har i det forløbne år udgjort en større andel af selskabets samlede omsætning.
Selskabets 3 divisioner opererer på vidt forskellige markeder, som er meget forskelligt berørt af situationen. Nogle forretningsområder ser ud til at have bedre mulighed for at udvikle sig end andre i det kommende år. Totalt set må vi dog forvente lavere omsætning i alle divisioner.
I den nuværende globale økonomiske situation er der en betydelig usikkerhed ved vurderingen af aktiviteten for det kommende år.
På den baggrund forventes i regnskabsåret 2008/09, primært på grund af den generelle afmatning på vore markeder, en omsætning i intervallet 210 - 220 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 18 - 23 mio. kr.
Roblon Industrial Fiber
Fremgang i både kabel- og offshoreindustrien. Omsætningen i divisionen steg med 13 % - Indtjeningen steg med 9,6 %.
| (Tkr.) | 2007/08 | 2006/07 |
|---|---|---|
| Omsætning | 103.288 | 91.167 |
| Primært resultat | ||
| før fællesudgifter | 18.742 | 17.099 |
| Overskudsgrad (%) | 18,1 | 18,8 |
| Investeringer | 4.510 | 4.315 |
| Antal medarbejdere | ||
| (gennemsnit) | 51 | 44 |
Roblon Industrial Fiber realiserede i 2007/08 en omsætning og indtjening, der var større end året før og større end forventet ved årets begyndelse.
I de seneste år har Roblon Industrial Fiber oplevet omsætningsvækst samt en tilfredsstillende udvikling i indtjeningen. Stigningen i omsætning og indtjening vedrører fiberbaserede produkter til både kabel- og offshoreindustrien. Salget til kabelindustrien udgør fortsat den største del af omsætningen og indtjeningen i Roblon Industrial Fiber. Omsætningen til offshoreområdet har dog gennem de seneste år udgjort en stadig større andel af divisionens samlede omsætning.
Idégrundlag
Roblon Industrial Fibers idégrundlag er at udvikle, producere og markedsføre fleksible produkter, der kan overføre eller optage kræfter. Produkterne er baseret på anvendelse af syntetiske fibre – gerne med funktionsforbedrende imprægnering og coating. Beslægtede produkter til eksisterende kundeområder kan indpasses i produktprogrammet.
Kompetencer
Roblon Industrial Fiber har de nødvendige kompetencer til at gennemføre de opgaver, der foreligger samt de opgaver, der forventes i det kommende regnskabsår. Disse kompetencer er
- Imprægnering samt omspoling af fiberprodukter til kabelindustrien (glas, polyester og aramid fibre).
- Coating af aramid tapes til offshore industrien.
- Produktion af PP foampaper til kraftkabler.
- Coating af fibre til diverse specialanvendelser.
Markeder
Roblon Industrial Fiber vil fortsat være en væsentlig leverandør til kabel-, olie- og gasindustrien. Samtidig udvikles aktiviteterne inden for andre markedssegmenter.
På kabelområdet fastholdes den nuværende markedsandel i Europa, og der arbejdes sideløbende med at øge markedsandelen på nye markeder.
Divisionens høje aktivitet indenfor offshorebranchen forventes at fortsætte i de kommende år, bl.a. som følge af høj aktivitet i branchen. De skærpede krav til styrke kontra vægt, som man efterspørger indenfor offshore-området, har betydet en fortsat øget interesse for divisionens tilsvarende fiberbaserede løsninger.
Muligheder/risici
Hovedparten af Roblon Industrial Fibers produkter retter sig mod producenter af fiberoptiske kommunikationskabler. Roblon Industrial Fiber har i dag en god position på markedet. Fortsat udvikling af nye produkter med henblik på at få et bredere og mere komplet produktprogram skal sikre, at divisionens konkurrenceevne fastholdes/forbedres.
Afsætningen af straps til olie- og gasindustrien er afhængig af industriens løbende vedligeholdelse af og investeringer i anlæg til olieudvinding på større havdybder. Der er for øjeblikket stor aktivitet på området og det forventes, at denne aktivitet vil fortsætte i de kommende år.
Den store erfaring og ekspertise, divisionen besidder, inden for udvikling, produktion og salg af fiberbaserede styrkeelementer giver gode muligheder for at udvikle nye forretningsområder inden for andre segmenter end de nuværende. Der vil blive arbejdet på at udvikle disse forretningsområder.
Fremtiden
Roblon Industrial Fiber forventer, at aktivitetsniveauet i 2008/09 indenfor kabelbranchen vil aftage. Der forventes derfor et mindre fald i omsætning og indtjening på kabelområdet.
Der vil fortsat blive fokuseret på at fastholde og øge omsætningen til de nuværende kunder, samtidig med at der fokuseres på at etablere en stabil og langsigtet aktivitet på udvalgte nye markeder.
Der vil løbende foregå en optimering af produktprogrammet, således at produkterne hele tiden modsvarer markedets forventninger.
Indenfor offshorebranchen forventer Roblon Industrial Fiber en stigning i omsætning og indtjening, som følge af et højt aktivitetsniveau på området.
Herudover vil divisionen med sin store viden om fremstilling af fiberprodukter fortsat arbejde målrettet på udvikling af produkter til andre markedssegmenter.
Overordnet set forventer Roblon Industrial Fiber en omsætning og resultat på et lavere niveau end i 2007/08.
Roblon Lighting
Omsætningen faldt med 8,5 % - fald i indtjeningen på 37,5%.
| (Tkr.) | 2007/08 | 2006/07 |
|---|---|---|
| Omsætning | 61.474 | 67.173 |
| Primært resultat | ||
| før fællesudgifter | 6.457 | 10.334 |
| Overskudsgrad (%) | 10,5 | 15,4 |
| Investeringer | 971 | 3.860 |
| Antal medarbejdere | ||
| (gennemsnit) | 51 | 51 |
Roblon Lighting realiserede i 2007/08 en omsætning og indtjening, der var betydeligt lavere end året før og lavere end forventet ved årets begyndelse.
Tilbagegangen skyldes en afmatning på enkelte markeder. Nogle segmenter og markeder har vist fremgang. Bl.a. har krydstogtmarkedet vist en positiv udvikling, og enkelte OEM kunder (virksomheder, der benytter fiberlys i deres produkter) har ligeledes haft en fremgang i salget. Vores afsætning til det amerikanske marked har i året vist fremgang på trods af, at en række casino- og hotelprojekter i USA er blevet stoppet.
Idégrundlag
Roblon Lighting vil være en unik udbyder af præcisionsbelysning til det professionelle belysningsmarked world-wide. Det gøres ved at udbyde en bred række af optimerede koncepter, der alle udnytter avancerede belysningssystemers særlige muligheder for at skabe belysning af høj kvalitet. Produkterne markedsføres globalt mod det professionelle belysningsmarked.
Kompetencer
Divisionen arbejder målrettet på hele tiden at fastholde en ledende markedsposition inden for:
- Optisk design.
- Funktionelt design.
- Produkt dokumentation.
- Fleksibilitet og omstillingsparathed.
Markeder
Der har i året været arbejdet på at intensivere samarbejdet med distributørerne, idet erfaringen viser, at en udbygning af det langsigtede strategiske samarbejde er altafgørende for succes på de enkelte markeder. Nye distributører i Mellemøsten, Indien og Rusland udvikler sig positivt. Der er i året sket en intensivering af arbejdet med at etablere nye OEM-kunder.
Muligheder/Risici
LED-teknologien giver en række muligheder for at udvikle nye produkter.
Med divisionens kompetencer inden for optisk og funktionelt design ses der muligheder for udvikling af unikke produkter, hvor LED-lyskilderne anvendes direkte. Der er mange flere aktører inden for dette produktområde end inden for fiberoptikområdet,hvilket betyder at markedsføring, markedskommunikation og salgsindsats skal være meget målrettet og segmenteret.
Det bærende i den fremtidige vækst vil være et endnu tættere samarbejde mellem Roblon Lighting, distributørerne og større OEM-kunder samt udvikling af nye produkter.
Fremtiden
Der forventes i 2008/09 en lavere omsætning og indtjening end i 2007/08.
Der er i året blevet fastlagt en samlet strategi for, hvorledes Roblon Lighting i de kommende år skal udvikles inden for LED-belysningsteknologien. Med udgangspunkt i denne strategi er der igangsat projekter, og de første produkter er under udvikling. Disse vil blive lanceret i det kommende regnskabsår, men forventes dog ikke at bidrage væsentligt til indtjeningen før året efter. Udviklingsomkostninger i forbindelse med udvikling af LED-baserede lyssystemer bliver aktiveret og påvirker ikke resultatet nævneværdigt.
Der lægges vægt på, at der samtidig med udviklingen af LED-produkter sikres ressourcer til fortsat at udvikle og vedligeholde fiberoptikaktiviteterne.
Roblon Engineering
Omsætningsfremgang på 15,1% - indtjeningen steg med 37,0%.
| (Tkr.) | 2007/08 | 2006/07 |
|---|---|---|
| Omsætning | 87.106 | 75.702 |
| Primært resultat før | ||
| fællesudgifter | 11.167 | 8.151 |
| Overskudsgrad (%) | 12,8 | 10,8 |
| Investeringer | 948 | 440 |
| Antal medarbejdere | ||
| (gennemsnit) | 52 | 48 |
Roblon Engineering realiserede i 2007/08 en omsætning og indtjening, der var væsentlig større end året før og større end det forventede ved årets begyndelse.
Omsætningen af twistere og maskiner til tovværksindustrien har været mindre end året før, mens omsætningen af kabelmaskiner har været væsentligt højere.
Der er en fortsat stigning i salg af windere. Den største del af dette salg udgøres fortsat af windere, der er målrettet kulfiberfremstilling. Salg af denne produktgruppe består primært af større projektsalg.
Den nye HS-Twister© gennemgår for øjeblikket en række længerevarende testkørsler hos forskellige kunder. Maskinen lever op til de positive forventninger, der er til teknik og performance, men markedsimplementeringen er sket betydeligt langsommere end forventet.
Idégrundlag
Roblon Engineering leverer løsninger, der primært tilfredsstiller behovet for twistning, cabling, slåning, afspoling, opvikling, omvikling samt fremtræk. Idégrundlaget realiseres gennem levering af maskiner og udstyr, som enkeltkomponenter eller som komplette anlæg.
Produkttilpasning og produktudvikling prioriteres højt, og med et teknologiindhold tilpasset de individuelle kundegrupper ønsker Roblon Engineering til enhver tid at være blandt markedets mest eftertragtede leverandører.
Kompetencer
Gennem årene har Roblon Engineerings medarbejdere opnået en betydelig kompetence vedrørende produktudvikling og afsætning af produkter inden for idégrundlaget. Produkterne kan opdeles i fire hovedområder:
Tvindemaskiner til fremstilling af tvundne garner. Maskinerne anvendes ved fremstilling af tovværksgarn, høstbindegarn m.m.
- Tovværksmaskiner henvender sig primært til producenter af tovværk til industri, fiskeri, transport og offshore.
- Kabelmaskiner til produktion af bl.a. lyslederkabler og installationskabler.
- Take-up windere henvender sig primært til producenter af ekstruderet film og kulfiber, som har behov for opspoling på store spoler.
Markeder
Roblon Engineering eksporterer til knap 100 lande over hele verden. I regnskabsåret 2007/08 var hovedmarkedet fortsat Europa, mens den øvrige omsætning er fordelt over store dele af verden. De primære kundegrupper er producenter af tovværk, herunder tvistede produkter, samt kabel- og kulfiberproducenter.
Muligheder/risici
Afsætningen af maskiner påvirkes af konjunkturerne i de enkelte brancher og geografiske områder. Salget kan variere en del fra år til år, ligesom det påvirkes af kapacitetstilpasninger og strukturændringer inden for forretningsområderne.
Tovværksbranchen påvirkes endvidere af udsving i priserne på råvarer til tovværksfremstilling. Roblon Engineerings markedsandel på dette marked er fortsat meget høj.
Fremtiden
Der forventes en øget aktivitet i salget af maskiner til tovværksindustrien. Roblon Engineerings meget høje markedsandel bevirker, at den generelle globale situation fortsat kan få indflydelse på afsætningen.
Den generelle opfattelse af situationen i kabelbranchen er rimeligt positiv, selvom de fleste producenter er afventende og følger den globale situation. Det forventes dog, at omsætningen vil falde væsentligt i forhold til i 2007/08, idet efterspørgslen forventes at falde til et mere normalt niveau.
Projektsalg af windere forventes fortsat at udvikle sig positivt i regnskabsåret 2008/09. Der forventes fortsat vækst indenfor kulfiberbranchen, og det strategiske samarbejde med udenlandske partnere er en styrke i bearbejdelsen af dette segment.
Totalt set forventer Roblon Engineering i 2008/09 en noget lavere omsætning og indtjening end i 2007/08.
Risikofaktorer
Konjunkturforhold
Udsving i konjunkturforhold har en betydelig indflydelse på selskabets økonomiske resultater.
Roblon A/S har generelt en god spredning af produkter og markeder. Som modvægt til geografisk bestemte udsving i efterspørgslen arbejder Roblon A/S i alle tre divisioner på yderligere at globalisere sin afsætning til alle produktområder. Endvidere retter de enkelte divisioner deres aktiviteter mod flere forskellige kundeområder.
Ved generel nedgang i de internationale konjunkturer, der rammer alle divisioner, giver denne spredning ikke effekt.
Finansielle risici
Valutarisici:
Det er selskabets politik, at alle væsentlige kommercielle valutarisici skal afdækkes, og terminsforretninger indgås løbende. 85 % af virksomhedens nettoindtægter faktureres i DKK eller i EUR. Spekulative terminsforretninger indgås ikke.
Renterisici:
Selskabet har pr. 31.10.08 ikke rentebærende gæld. Ud fra forventningerne til det kommende år vil ændringer i det generelle renteniveau isoleret set ikke påvirke resultatet væsentligt.
Kreditrisici:
Selskabets samlede tilgodehavender fra salg er fordelt på mange kunder, lande og markeder, hvorved der er god risikospredning. Risikoen begrænses endvidere gennem en effektiv styring og afdækning af større tilgodehavender gennem debitorforsikring eller alternativ sikkerhed. På den baggrund vurderes risikoen for væsentlige tab at være begrænset.
IT-risici
Selskabets interne regelsæt for IT-sikkerhed, herunder forholdsregler mod computervirus samt nødplan til reetablering af EDB i skadetilfælde, bliver løbende opdateret under hensyntagen til den aktuelle IT-anvendelse.
Miljøforhold
Den eksterne miljøbelastning for Roblon Engineering er stærkt begrænset og kan primært henføres til energiforbruget i forbindelse med belysning, opvarmning og maleproces.
Roblon Industrial Fiber er miljøcertificeret efter ISO 14001. Industrial Fiber har ikke afledning fra processer, der belaster det eksterne vandmiljø. Emission til luft er begrænset og kontrolleres løbende.
Roblon Lightings miljøbelastning sker primært i form af opvarmning og belysning. Der anvendes ligeledes energi til kontrol af lysgivere. Der er en meget begrænset emission til luft i forbindelse med limprocessen ved fremstilling af fiberbundter.
Forsikringsforhold
Det er selskabets politik at forsikre mod risici, der kan true den økonomiske stilling. Udover lovpligtige forsikringer er der tegnet forsikringer mod produktansvar og driftstab. Ejendomme, driftsmateriel og varelagre er på all-risk basis forsikret til genanskaffelsespris. Tilgodehavender hos kunder er forsikret i et vist omfang.
Finansielt beredskab
Selskabet har finansieret sine aktiviteter over driften og har pr. 31.10.08 et likviditetsoverskud. Selskabet har endvidere en uudnyttet løbende kreditramme, og yderligere finansielle midler kan tilføres ved optagelse af lån mod sikkerhed i bygninger og maskiner.
Udvikling
De tre divisioner i Roblon A/S arbejder inden for hver sit nicheområde, hvor de hver især er blandt de førende i verden inden for de produktområder, de henvender sig til.
Udviklingen af nye produkter sker i et tæt samarbejde med kunderne, og ofte er det løsningen af konkrete problemstillinger hos kunderne, der har stor indflydelse på omfanget af udviklingsprojekterne.
Divisionerne markedsfører en række højt avancerede standardprodukter. I dialogen med kunden gennemføres ofte kundespecifikke tilpasninger, der optimerer produktet eller maskinen til den konkrete anvendelse. Udviklingen af disse standardprodukter gennemføres som de største projekter i de enkelte divisioners udviklingsafdelinger.
Herudover foregår der en løbende udvikling af specialprodukter, som supplement til den eksisterende produktportefølje.
Roblon Lighting har udarbejdet en strategi for udvikling, markedsføring og salg af LED-baserede produkter. Sammen med divisionens egne kompetencer vil der i høj grad blive anvendt eksterne kompetencer med henblik på en hurtigere markedsføring af produkterne.
I de kommende år vil de fiberoptiske belysningssystemer derfor gradvis blive suppleret med LEDbaserede belysningssystemer som en ny del af den samlede produktportefølje.
Medarbejdere og organisation
Arbejdet med de tidligere indførte scenariebaserede strategier i alle divisioner har betydet, at strategierne er dybere forankret i organisationen og giver en bedre omstillingsparathed end tidligere.
Alle divisioner har en kompetent og motiveret medarbejderstab, der gør det muligt for den enkelte division hurtigere at ændre aktivitetsniveauet, når der er behov for det.
Roblon A/S ser det som et væsentligt mål at give medarbejderne den nødvendige uddannelse såvel eksternt som internt, således at den nødvendige kompetence er til stede til at bestride nuværende samt fremtidige arbejdsopgaver, og samtidig fastholde og udvikle den enkelte medarbejder.
Selskabet har i året i gennemsnit haft 158 fuldtidsansatte mod 147 året før. Antallet af medarbejdere udgør ved budgetårets start 153 mod 155 for et år siden.
Aktionærforhold
Udbytte
På generalforsamlingen den 12. februar 2009 vil bestyrelsen foreslå et udbytte på 50 %, svarende til 17,8 mio. kr.
I den nuværende situation med et positivt cashflow og mindre investeringer i de kommende år samt en fortsat stor egenkapital er det selskabets målsætning at udbetale en væsentlig del af årets resultat i udbytte til aktionærerne. Ved den endelige fastsættelse af udbyttet vil der blive taget hensyn til aktuelle investeringsbehov og vurdering af den fremtidige likviditetsudvikling.
Bestyrelsen foreslår et udbytte for 2007/08 på 50 % svarende til udbyttet for 2006/07. Udlodningen udgør 67,3 % af årets resultat. Ved kurs 790 (ultimokurs) medfører dette et direkte afkast på 6,3 %.
Udsendte meddelelser til fondsbørsen
| 3. januar 2008 | - Årsregnskabsmeddelelse 2006/07 |
|---|---|
| 12. februar 2008 | - Finansiel kalender |
| 14. februar 2008 | - Bestyrelsens konstituering |
| 29. februar 2008 | - Periodemeddelelse |
| 19. juni 2008 | - Halvårsrapport 2007/08 |
| 27. august 2008 | - Periodemeddelelse |
| 2. september 2008 | - Finansiel kalender |
| 2008/09 | |
| Finansiel kalender | |
| 12. februar 2009 | - Afholdelse af ordinær gene- |
| ralforsamling og periode- |
|---|
| meddelelse |
- juni 2009 - Halvårsrapport
| 27. august 2009 5. januar 2010 16. februar 2010 |
- Periodemeddelelse - Årsregnskabsmeddelelse 2008/09 - Afholdelse af ordinær gene- ralforsamling |
|---|---|
| Ejerforhold skabslovens § 28a: |
Følgende aktionærer er omfattet af Aktiesel Ejerandel Stemme- |
| % | andel % | |
|---|---|---|
| ES Holding | ||
| Frederikshavn ApS., | ||
| Strandvej 98, | ||
| 9970 Strandby | 25,2 | 68,8 |
| Arbejdsmarkedets | ||
| Tillægspension (ATP), | ||
| Kongens Vænge 8, | ||
| 3400 Hillerød | 12,9 | 5,4 |
| Danske Bank koncernen, | ||
| Holmens Kanal 2-12, | ||
| 1092 København K | 5,6 | 2,3 |
Roblon A/S indgår i koncernregnskabet for ES Holding Frederikshavn ApS.
Egenkapital
Ved årets udgang udgør selskabets egenkapital 185,5 mio. kr.
Roblons aktiekapital er opdelt i A-aktier og Baktier. Med den nuværende ejerstruktur har bestyrelsen ingen umiddelbare planer om at foreslå en sammenlægning af de to aktieklasser. Denne ejerstruktur har efter ledelsens opfattelse været med til at sikre grobund for en langsigtet, konsekvent strategi for selskabet med ambitiøse, langsigtede mål. Ved at realisere disse skabes der øget værdi for aktionærer, kunder og medarbejdere.
Et godt kapitalberedskab anses for en væsentlig styrke af hensyn til eventuelle fremtidige aktivitetsudvidelser.
Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes torsdag den 12. februar 2009 kl. 16.30 på Scandic Hotel, Toldbodvej, Frederikshavn.
Forslag til generalforsamlingen
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen:
- at der udbetales et udbytte på 50%, svarende til 17,8 mio. kr.
- at selskabet bemyndiges til køb af egne aktier op til 10% af aktiekapitalen og til en pris, der højst må afvige 10% fra den senest beregnede kurs for alle handler forud for erhvervelsen.
Den trykte årsrapport forventes udsendt sidst i januar.
Regnskabsberetning
I tilknytning til ledelsens beretning indeholder regnskabsberetningen kommentarer til årsregnskabet for 2007/08.
Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
IAS/IFRS
Da årsrapporten for Roblon A/S ikke indeholder koncernregnskab skal reglerne om aflæggelse efter IFRS først anvendes fra og med 2009. Roblon A/S vil derfor overgå til IFRS med virkning for regnskabsåret 2009/10.
Resultatopgørelse
Omsætningen i regnskabsåret blev 251,9 mio. kr. mod 234,0 mio. kr. året før, og omsætningen er højere i Roblon Industrial Fiber og Roblon Engineering, mens Roblon Lighting viser tilbagegang. I alt en fremgang på 7,6 %.
Eksportandelen blev på 93,0 % mod 92,5 % året før.
Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer og personaleomkostninger er steget som følge af højere aktivitet. Der er ligeledes en mindre stigning i andre eksterne omkostninger.
Resultat af primær drift for Roblon A/S udgør 32,8 mio. kr. mod 32,1 mio. kr. i 2006/07.
Resultat af primær drift i Roblon Industrial Fiber udgør 18,7 mio. kr. mod 17,1 mio. kr. året før, i Roblon Lighting 6,5 mio. kr. mod 10,3 mio. kr. året før og i Roblon Engineering 11,2 mio. kr. mod 8,2 mio. kr. året før.
Resultatet før skat for Roblon A/S blev 34,5 mio. kr. mod 32,3 mio. kr. i 2006/07.
Balance
Selskabets balancesum er steget til 226,2 mio. kr. fra 216,1 mio. kr. året før.
Immaterielle aktiver er faldet til 5,0 mio.kr. fra 5,8 mio.kr. året før. Materielle anlægsaktiver er faldet til 60,4 mio. kr. fra 61,5 mio. kr.
Omsætningsaktiver er steget til 160,9 mio. kr. fra 148,8 mio. kr. Varebeholdninger er steget til 59,2 mio. kr. fra 51,9 mio. kr., tilgodehavender er steget til 43,2 mio. kr. fra 41,4 mio. kr. og likvide beholdninger er steget til 58,5 mio. kr. mod 55,4 mio. kr. året før.
Egenkapitalen i selskabet udgør 185,5 mio. kr., og soliditetsgraden er 74,1 % efter udbytte.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra driftsaktivitet har i regnskabsåret været på 27,4 mio. kr. mod 26,1 mio. kr. året før. Det primære driftsresultat før afskrivninger udgør 41,5 mio. kr. mod 39,6 mio. kr. sidste år. Større varelagre, tilgodehavender og kortfristede gældsforpligtelser reducerer netto likviditeten med 7,3 mio.kr., mens den blev reduceret med 2,8 mio.kr. året før. Betalt selskabsskat udgør 8,5 mio.kr. mod 11,2 mio.kr. året før.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet viser en binding på 6,7 mio. kr. mod 8,2 mio. kr. i 2006/07. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet består af nettoprovenue ved tegning af medarbejderaktier på 0,3 mio.kr. og udbyttebetaling på 17,8 mio. kr.
Likvide beholdninger er i regnskabsåret øget med 3,1 mio. kr. til 58,5 mio. kr.
RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1. NOVEMBER 2007 - 31. OKTOBER 2008
| 2007/08 | 2006/07 | |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| Nettoomsætning | 251.868 | 234.042 |
| Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling | 6.952 | (4.182) |
| Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver | 1.727 | 721 |
| 260.547 | 230.581 | |
| Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer | (124.227) | (103.661) |
| Andre eksterne omkostninger | (30.262) | (28.711) |
| Personaleomkostninger | (64.595) | (58.568) |
| Resultat af primær drift før afskrivninger | 41.463 | 39.641 |
| Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle | ||
| anlægsaktiver | (8.698) | (7.542) |
| Resultat af primær drift | 32.765 | 32.099 |
| Finansielle indtægter | 2.576 | 2.194 |
| Finansielle omkostninger | (826) | (1.989) |
| Resultat før skat | 34.515 | 32.304 |
| Skat af årets resultat | (7.984) | (7.660) |
| Årets resultat | 26.531 | 24.644 |
| Forslag til resultatdisponering | ||
| Foreslået udbytte, 50 % (50 %) | 17.849 | 17.849 |
| Til overført resultat | 8.682 | 6.795 |
| Årets resultat | 26.531 | 24.644 |
BALANCE PR. 31. OKTOBER 2008
| Aktiver | 2007/08 | 2006/07 |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| Anlægsaktiver | ||
| Færdiggjorte udviklingsprojekter | 1.877 | 2.789 |
| Erhvervet patent | 2.420 | 3025 |
| Udviklingsprojekter under udførelse | 681 | 0 |
| Immaterielle anlægsaktiver i alt | 4.978 | 5.814 |
| Grunde og bygninger | 44.828 | 47.393 |
| Produktionsanlæg og maskiner | 11.103 | 12.260 |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 1.850 | 1.837 |
| Materielle anlægsaktiver under udførelse | 2.571 | 0 |
| Materielle anlægsaktiver i alt | 60.352 | 61.490 |
| Anlægsaktiver i alt | 65.330 | 67.304 |
| Omsætningsaktiver | ||
| Råvarer og hjælpematerialer | 33.667 | 33.333 |
| Varer under fremstilling | 8.865 | 4.481 |
| Fremstillede færdigvarer | 16.667 | 14.099 |
| Varebeholdninger i alt | 59.199 | 51.913 |
| Tilgodehavender fra salg | 40.912 | 40.213 |
| Andre tilgodehavender | 1.969 | 990 |
| Periodeafgrænsningsposter | 315 | 224 |
| Tilgodehavender i alt | 43.196 | 41.427 |
| Likvide beholdninger | 58.515 | 55.412 |
| Omsætningsaktiver i alt | 160.910 | 148.752 |
| Aktiver i alt | 226.240 | 216.056 |
BALANCE PR. 31. OKTOBER 2008
| Passiver | 2007/08 | 2006/07 |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| Egenkapital | ||
| Selskabskapital Overført resultat Foreslået udbytte |
35.698 131.980 17.849 |
35.383 123.520 17.849 |
| Egenkapital i alt | 185.527 | 176.752 |
| Hensatte forpligtelser | ||
| Hensættelser til udskudt skat Andre hensatte forpligtelser |
3.687 865 |
4.089 900 |
| Hensatte forpligtelser i alt | 4.552 | 4.989 |
| Kortfristede gældsforpligtelser | ||
| Modtagne forudbetalinger fra kunder Selskabsskat Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt |
1.614 6.748 13.822 13.977 36.161 |
1.935 6.944 13.552 11.884 34.315 |
| Passiver i alt | 226.240 | 216.056 |
Pengestrømsopgørelse
| 2007/08 | 2006/07 | |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| Primært driftsresultat før afskrivninger | 41.463 | 39.641 |
| Ændring i hensatte forpligtelser | (35) | 210 |
| Ændring i varebeholdninger | (7.286) | 2.311 |
| Ændring i tilgodehavender | (1.769) | (5.721) |
| Ændring i kortfristede gældsforpligtelser | 1.767 | 649 |
| Pengestrømme fra drift før finansielle poster | 34.140 | 37.090 |
| Finansielle indbetalinger | 2.576 | 2.194 |
| Finansielle udbetalinger | (826) | (1.989) |
| Pengestrømme fra ordinær drift | 35.890 | 37.295 |
| Selskabsskat | (8.513) | (11.221) |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 27.377 | 26.074 |
| Investering i immaterielle anlægsaktiver | (681) | (3.093) |
| Investering i materielle anlægsaktiver | (6.259) | (5.521) |
| Salg af materielle anlægsaktiver | 216 | 374 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | (6.724) | (8.240) |
| Nettoprovenue ved tegning af medarbejderaktier | 299 | 0 |
| Betalt udbytte | (17.849) | (17.691) |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | (17.550) | (17.691) |
| Ændring i likvide midler | 3.103 | 143 |
| Likvide midler 1/11 2007 | 55.412 | 55.269 |
| Likvide midler 31/10 2008 | 58.515 | 55.412 |
Egenkapitalopgørelse
| Selskabs- kapital |
Overført resultat |
Foreslået udbytte |
Total | |
|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 1/11 2006 | 35.383 | 116.725 | 17.691 | 169.799 |
| Udloddet udbytte Årets resultat |
24.644 | (17.691) | (17.691) 24.644 |
|
| Foreslået udbytte | (17.849) | 17.849 | 0 | |
| Egenkapital 1/11 2007 | 35.383 | 123.520 | 17.849 | 176.752 |
| Udloddet udbytte | (17.849) | (17.849) | ||
| Medarbejderaktier | 315 | 315 | ||
| Overkurs medarbejderaktier | 16 | 16 | ||
| Omkostninger medarbejderaktier | (32) | (32) | ||
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter | (275) | (275) | ||
| Skat af egenkapitalbevægelser Årets resultat |
69 26.531 |
69 26.531 |
||
| Foreslået udbytte | (17.849) | 17.849 | 0 | |
| Egenkapital 31/10 2008 | 35.698 | 131.980 | 17.849 | 185.527 |
| Ændringer i selskabskapital: | ||||
| Selskabskapital 1/11 2003 | 35.313 | |||
| Kapitalforhøjelse medarbejderaktier i 2003/04 | 70 | |||
| Kapitalforhøjelse medarbejderaktier i 2007/08 | 315 | |||
| Selskabskapital 31/10 2008 | 35.698 |