AI assistant
Roblon — AGM Information 2020
Jan 23, 2020
3456_rns_2020-01-23_19ef09f0-810e-4826-9386-fc599208c3aa.pdf
AGM Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 2 - 2020
Roblon
Referat af Generalforsamling i Roblon A/S
Den 23. januar 2020 afholdtes ordinær generalforsamling i Roblon Aktieselskab, CVR-nr.: 57 06 85 15, i Det Musiske Hus på adressen Rådhus Allé 98, 9000 Frederikshavn.
Dagsordenen var følgende:
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed.
- Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.
- Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
- Beslutning om decharge for bestyrelse og direktion.
- Indkomne forslag.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen.
- Godkendelse af vederlagspolitik.
- Valg af en eller to revisorer.
- Eventuelt.
Velkomst
Jørgen Kjær Jacobsen bød velkommen og gik videre til første punkt på dagsordenen.
Ad 1. Valg af dirigent
Jørgen Kjær Jacobsen oplyste, at bestyrelsen havde valgt Casper Gammelgaard til dirigent, jf. selskabets vedtægter § 8, stk. 4.
Dirigenten gennemgik herefter dagsordenen.
Dirigenten oplyste, at det følger af selskabslovens § 94, at generalforsamlingen skal indkaldes senest 2 uger før generalforsamlingen og tidligst 4 uger før. Dette er fraveget i selskabets vedtægter § 8, stk. 3, hvoraf fremgår, at indkaldelsen skal ske via Erhvervsstyrelsens IT-system med et varsel på mindst 3 uger og højest 5 uger.
Der er sket indkaldelse via Erhvervsstyrelsens IT-system og indkaldelsen er foretaget via selskabets hjemmeside den 20. december 2019, dvs. 5 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Derudover har de personer, som har ønsket indkaldelse via e-mail og brev, modtaget indkaldelse via e-mail eller brev den 20. december 2019.
Det følger endvidere af selskabets vedtægter § 8, stk. 2, at generalforsamlingen skal afholdes inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Selskabets regnskabsår udløber den 31. oktober. Generalforsamlingen afholdes derfor 2 måneder og 23 dage efter regnskabsårets udløb.
Side 1 af 4
Selskabsmeddelelse nr. 2 - 2020
Roblon
Til sidst skal selskabet mindst 8 uger før generalforsamlingens afholdes offentliggøre, hvornår generalforsamlingen påtænkes afholdt. Selskabet offentliggjorde dette på selskabets hjemmeside i finanskalenderen den 11. oktober 2018 og den 17. september 2019.
Dirigenten oplyste, at der ikke var fremkommet forslag fra aktionærerne.
Herefter erklærede, at generalforsamlingen var lovlig og beslutningsdygtig.
Ad 2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed
Dirigenten gav ordet til Jørgen Kjær Jacobsen
Jørgen Kjær Jacobsen aflagde beretning om selskabets virksomhed.
Dirigenten spurgte om der var bemærkninger eller spørgsmål til beretningen og Jørgen Kjær Jacobsen og Lars Østergaard, CEO, svarede på de stillede spørgsmål.
Dirigenten konstaterede, at der ikke var yderligere bemærkninger til beretningen, hvorefter dirigenten konstaterede, at beretningen var taget til efterretning.
Ad 3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse
Dirigenten gav ordet til Carsten Michno, CFO.
Carsten Michno gennemgik årsrapporten.
Dirigenten spurgte om der var bemærkninger eller spørgsmål til årsrapporten og Jørgen Kjær Jacobsen og Lars Østergaard, CEO, svarede på de stillede spørgsmål.
Dirigenten konstaterede, at ingen aktionær havde fremført indvendinger imod godkendelse af årsrapporten, hvorfor denne var godkendt.
Ad 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Dirigenten spurgte, om forslaget om disponering af årets resultat i henhold til årsrapporten kunne godkendes af generalforsamlingen. Dirigenten konstaterede, at aktionærerne ingen kommentarer havde, hvorved dirigenten betragtede forslaget som godkendt.
Ad 5. Beslutning om decharge for bestyrelse og direktion
Dirigenten fremlagde forslag om, at bestyrelsen og direktionen skulle have decharge.
Dirigenten spurgte, om der var indvendinger herimod, idet dirigenten ellers anså forslaget for vedtaget. Generalforsamlingen havde ingen indvendinger, hvorfor forslaget var vedtaget.
Ad 6. Indkomne forslag
Dirigenten oplyste, at bestyrelsen havde stillet forslag om, at bestyrelsen fik bemyndigelse til at købe egne aktier i Roblon Aktieselskab.
Vilkårene for købet af egne aktier var:
1) At bemyndigelsen er gældende indtil den 30. juni 2021.
2) At bemyndigelsen gives til at købe egne aktier op til 10 % af aktiekapitalen, og
3) At bemyndigelsen give til at købe egne aktier til en pris, der højst må afvige 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på Nasdaq OMX Copenhagen A/S.
Side 2 af 4
Selskabsmeddelelse nr. 2 - 2020
Roblon
Dirigenten spurgte, om der var kommentarer til forslaget, hvilket ikke var tilfældet. Dirigenten konstaterede, at forslaget var vedtaget enstemmigt.
Ad 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog genvalg af:
1) Direktør Jørgen Kjær Jacobsen,
2) Erhvervsrådgiver Ole Lønsmann Andersen,
3) Vice President Group Technology Peter Sloth Vagner Karlsen, og
4) Group Senior Vice President Corporate Finance Randi Toftlund Pedersen.
Dirigenten henviste til, at der fremgik nærmere information om kandidaternes ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder af bilag 1 til indkaldelsen til generalforsamlingen.
Dirigenten spurgte herefter, om der var andre, som ønskede at stille op til bestyrelsen, hvilket der ikke var, hvorfor bestyrelsens forslag til medlemmer af bestyrelsen blev vedtaget.
Ad 8. Godkendelse af vederlagspolitik
Dirigenten oplyste, at dette forslag var på dagsordenen som følge af implementering af ændringerne i aktionærrettighedsdirektivet i dansk ret.
Dirigenten gav herefter ordet til Jørgen Kjær Jacobsen som forklarede baggrunden for etableringen af vederlagspolitikken.
Dirigenten forespurgte herefter, om der var bemærkninger til vederlagspolitikken. Da der ikke var bemærkninger til vederlagspolitikken, blev vederlagspolitikken godkendt.
Ad 9. Valg af en eller to revisorer
Dirigenten oplyste, at bestyrelsen stillede forslag om, at PwC blev genvalgt som revisor.
Dirigenten konstaterede, at der ikke var indvendinger imod genvalg af PwC som revisor, hvorfor forslaget blev betragtet som vedtaget.
Ad 10. Eventuelt
Dirigenten spurgte herefter aktionærerne, om de havde øvrige forhold, der ønskedes behandlet på generalforsamlingen.
Dirigenten konstaterede, at der ikke var yderligere forslag fra aktionærerne.
Dirigenten hævede herefter generalforsamlingen.
Casper Gammelgaard
Dirigent
Side 3 af 4
Selskabsmeddelelse nr. 2 - 2020
Roblon
Frederikshavn, den 23. januar 2020
Roblon A/S
Jørgen Kjær Jacobsen
Ole Lønsmann Andersen
Peter Sloth Vagner Karlsen
Randi Toftlund Pedersen
Nita Svendsen
Flemming Nielsen
Side 4 af 4