Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Roblon AGM Information 2017

Feb 2, 2017

3456_iss_2017-02-02_5b776db8-ef64-4210-9cdc-51f730498eb9.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 1 – 2017

På dagens generalforsamling i Roblon A/S indgår følgende orientering i bestyrelsens beretning:

Roblons ordretilgang og ordrebeholdning i regnskabsåret 2015/16 samt anslået identificeret potentiale.

Bestyrelsen for Roblon A/S vil på selskabets generalforsamling den 26. januar 2017 informere om følgende ikke tidligere offentliggjort information om ordresituationen ultimo regnskabsåret 2015/16:

Samlet ordretilgang for fortsættende aktiviteter blev i 4. kvartal af regnskabsåret 2015/16 på kr. 53,9 mio., hvilket er en stigning i forhold til samme periode året før på 50%. I de to fortsættende forretningssegmenter steg Industrial Fiber med 44% og Engineering med 60%.

Samlet ordretilgang for fortsættende aktiviteter for hele 2015/16 blev kr. 253,8 mio., hvilket er en stigning i forhold til året før på 37%. Industrial Fiber steg med 49%, og Engineering steg med 20%.

Samlet ordrebeholdning for fortsættende aktiviteter pr. 31. oktober 2016 blev kr. 50,9 mio., hvilket er en stigning i forhold til samme periode sidste år på 89%. Ordrebeholdningen i Industrial Fiber steg med 88%, medens den steg i Engineering med 91%.

Ledelsens anslåede identificerede samlede potentiale i forretningssegmentet Roblon Industrial Fiber udgør pr. ultimo 2016 over 2 mia. DKK og over 0,5 mia. DKK i forretningssegmentet Roblon Engineering.

I Roblons årsrapport for 2015/16 forventede ledelsen for regnskabsåret 2016/17 en omsætning for fortsættende aktiviteter i niveauet kr. 240 mio. og et resultat før skat i niveauet kr. 15 mio. Disse forventninger er uændrede.

Roblon A/S udsender første kvartalsrapport for 2016/17 i forbindelse med ordinært bestyrelsesmøde den 9. marts 2017.

Frederikshavn, den 26. januar 2017 Roblon A/S

Jørgen Kjær Jacobsen Lars Østergaard Bestyrelsesformand Adm. direktør

Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til: Adm. direktør Lars Østergaard, tlf. +45 9620 3300

Roblon A/S PO box 120 Nordhavnsvej 1 9900 Frederikshavn

Denmark

Tel. +45 9620 3300 Fax +45 9620 3399 [email protected] www.roblon.com

CVR no. 5706 8515