Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Rias AGM Information 2016

Jan 4, 2016

3457_rns_2016-01-04_58f96264-2333-47ca-90ff-2c9badd6f189.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

RIAS

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling i RIAS A/S afholdes onsdag den 27. januar 2016 kl. 10.00 på selskabets kontor, Industrivej 11, 4000 Roskilde.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af årsrapport med ledelsens og revisionens påtegning med forslag om godkendelse af årsrapporten, herunder resultatopgørelse og balance samt decharge for bestyrelse og direktion.
  4. Forslag om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
  5. Forslag fra bestyrelsen eller eventuelle forslag fra aktionærerne:
  6. Valg af formand for bestyrelsen.
  7. Bestyrelsen foreslår genvalg af Jürgen Westphal, ordførende direktør, ThyssenKrupp Plastics.
  8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
  9. Bestyrelsen foreslår genvalg af Peter Swinkels, adm. direktør, ThyssenKrupp Otto Wolff N.V./S.A., Steen Raagaard Andersen, advokat, Lund Elmer Sandager Advokatpartner-selskab samt Dieter Wetzel, Manager Controlling, ThyssenKrupp Plastics.
  10. Valg af en eller flere revisorer.
    Bestyrelsen foreslår genvalg af PriceWaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartner-selskab
  11. Eventuelt.

Dagsorden, årsrapport m.v.

Den underskrevne årsrapport med revisionspåtegning samt dagsorden og de fuldstændige forslag fra bestyrelsen og aktionærer vil fra indkaldelsen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor og vil endvidere kunne downloads på selskabets hjemmeside, www.rias.dk. Trykte eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til selskabet.

Adgangskort og fuldmagt

En aktionær's ret til at deltage og afgive stemme på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen (1 uge før generalforsamlingen). For aktionærer med A-aktier fastsættes besiddelsen ud fra ejerbogens udvisende på registreringsdatoen samt meddelelse om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen. For aktionærer med B-aktier fastsættes besiddelsen ud fra det hos Computershare A/S registrerede på registreringsdatoen (1 uge før generalforsamlingen).

Enhver aktionær's ret til at møde på generalforsamlingen forudsætter udover det ovenfor nævnte, at vedkommende aktionær senest 3 dage forud for generalforsamlingen har godtgjort at være aktionær og har fået udleveret adgangskort til generalforsamlingen.

Fristen for bestilling af adgangskort til generalforsamlingen udløber fredag den 22. januar 2016 kl. 23.59.

Såfremt en aktionær er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan aktionæren vælge at give fuldmagt til bestyrelsen eller andre ved at udfylde fuldmagsblanket, der downloads fra selskabets hjemmeside, www.rias.dk.

Fuldmagten skal være selskabet i hænde senest den 22. januar 2016 kl. 23.59. For aktionærer, hvis aktier ikke er navne-noterede, skal fuldmagten vedlægges en udskrift af aktiebeholdningen fra depotbanken. Denne udskrift skal dokumentere aktiebeholdningen pr. registreringsdatoen.

Aktionærernes spørgsmål til bestyrelse og direktion vil blive besvaret på generalforsamlingen.

Aktiekapitalens størrelse og stemmerettigheder

Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. På indkaldelsestidspunktet udgør selskabets aktiekapital DKK 23.063.000 fordelt i DKK 3.125.000 A-aktier og DKK 19.938.000 B-aktier. På generalforsamlingen giver hver A-aktiebeløb på DKK 100 10 stemmer og hvert B-aktiebeløb på DKK 100 1 stemme.

Roskilde, 4. januar 2016

Jürgen Westphal

Formand for bestyrelsen