Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Q-Interline A/S Capital/Financing Update 2025

Aug 28, 2025

8543_rns_2025-08-28_ed722042-5658-458f-8774-ea61cd500427.pdf

Capital/Financing Update

Open in viewer

Opens in your device viewer

{0}------------------------------------------------

Q-Interline A/S afsøger muligheder for at gennemføre en kapitaludvidelse

28.8.2025 20:31:09 CEST | Q-Interline A/S | Intern viden

For at understøtte den fortsatte stærke vækst og sikre profitabel drift har bestyrelsen i Q-Interline besluttet at igangsætte en afsøgning af mulighederne for at styrke kapitalberedskabet indenfor de kommende 6 måneder

Selskabsmeddelelse nr. 37 Tølløse, den 28. august 2025. Meddelelsen indeholder intern viden.

Med udgangspunkt i Q-Interlines vedtægter §5.1, som omhandler bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabskapitalen, har bestyrelsen besluttet at afsøge mulighederne for at gennemføre en kapitalforhøjelse, enten ved at udstede nye aktier til favørkurs med fortegningsret til eksisterende aktionærer, eller ved at udstede nye aktier til markedskurs uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer.

Vi befinder os i en fase, hvor vi har opnået en stærk geografisk dækning gennem en målrettet international ekspansion. Over de seneste år har vi etableret os på de vigtigste markeder med egne datterselskaber og en kompetent, lokal forankret organisation i Tyskland, Frankrig og USA samt Storbritannien. Parallelt hermed har vi udbygget og styrket vores netværk af distributører, hvilket har givet os en bred og solid markedsdækning.

Denne kommercielle platform har dannet grundlag for en betydelig vækst i vores tilbagevendende omsætning (ARR), drevet af salg af softwarelicenser, supportaftaler og forbrugsdele. Dette har skabt grundlaget for en robust forretningsmodel med høj grad af skalerbarhed og øget forudsigelighed.

Formålet med den potentielle kapitalforhøjelse er at sikre tilstrækkelig likviditet til at forebygge udsving i salget hen over året og dermed fastholde en stabil og sund drift. Kapitalen vil bidrage til at styrke vores finansielle beredskab i en fase, hvor fokus er rettet mod at konsolidere forretningen og skabe grundlag for langsigtet, profitabel vækst.

"Q-Interline er nu inde i en skaleringsfase, hvor vi har udsigt til at blive profitable inden for en overskuelig tidshorisont. Men det er essentielt, at kapitalberedskabet er på plads i denne overgangsperiode, indtil vi genererer tilstrækkelige likvide midler gennem den løbende drift. Det vil ruste os bedre til at imødekomme perioder med lavere salg af systemer og sikre, at vi kan fastholde momentum i vores udvikling," udtaler CEO Martin Roithner Henriksen.

Q-Interline A/S, som er noteret på Nasdaq First North Growth Marked Copenhagen (QINTER), er forpligtet til at offentliggøre ovenstående information i henhold til compliance med EU's Markedsmisbrugsforordning punkt 17.

Yderligere oplysninger:

Q-Interline A/S: Stengårdsvej 7 DK – 4340 Tølløse

CVR-nummer: 19614409

Hjemmeside www.q-interline.com

Kontakter:

Martin Roithner Henriksen

CEO / adm. Direktør Tlf.: (+45) 53 80 06 09 E-mail: [email protected]

Certified Adviser

Norden CEF A/S John Norden Tlf.: (+45) 20 72 02 00

[email protected]

Kommunikation

Gullev & Co. ApS

{1}------------------------------------------------

Boris Gullev

Tlf.: (+45) 31 39 79 99

E-mail: [email protected]

www.gullev.co

Om Q-Interline A/S

Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.

Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.

Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 44 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.

Selskabet har gennem mere end 28 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.

Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.

Vedhæftninger

Download selskabsmeddelelse.pdf