Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Q-Interline A/S Annual Report 2025

Mar 26, 2026

8543_rns_2026-03-26_3771502f-a36b-4981-a51a-28605b89e232.pdf

Annual Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Årsrapport 2025

Højteknologiske analytiske løsninger skaber værdi gennem indsigt.

img-0.jpeg

Q-Interline A/S
Stengårdsvej 7, Lunderød
4340 Tølløse
CVR-nr: 19614409

C
interline
Value through insight


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Indhold

Ledelsens beretning

4 Hovedpunkter
7 Koncernens hoved- og nøgletal
8 CEO letter
10 Udviklingen i 2025
16 Fokusområder for 2026

Om Q-Interline

20 Teknologi og produkter
24 Kunder og forretningsområder
26 Forretningsmodel

Regnskabsberetning

28 Omsætning og driftsresultat
29 Balance
29 Likviditet og pengestrøm
29 Efterfølgende begivenheder

Forventninger 2026

30 Forventninger til omsætning og EBIT

Governance

32 Risikoforhold
34 Samfundsansvar og bæredygtighed
36 ESG-nøgletal
38 Selskabsledelse
40 Bestyrelse og Direktion
42 Aktionærforhold

Påtegning

44 Den uafhænige revisors revisionspåtegning
46 Ledelsespåtegning

Anvendt regnskabspraksis

46 Anvendt regnskabspraksis

Regnskab

54 Koncernregnskab
60 Moderselskabsregnskab

img-1.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

img-2.jpeg

Ledelsens beretning

Hovedpunkter

Væksten i ARR-omsætningen fortsatte gennem hele 2025, på trods af at toldtariffer og geopolitisk usikkerhed bremsede investeringerne i analysesystemer, indtil aktiviteten igen tog til i slutningen af året.

I 2025 oplevede vi en generel tilbagegang i salget af analysesystemer i årets første tre kvartaler. Udviklingen afspejlede en tydelig tilbageholdenhed i investeringsbeslutninger hos vores kunder, hvilket resulterede i lavere aktivitet på markedet gennem størstedelen af året. På trods af en væsentlig forbedring i ordreindgangen i fjerde kvartal var det ikke tilstrækkeligt til at løfte den samlede omsætning fra salget af analysesystemer for regnskabsåret som helhed.

Den betydelige ordreindgang mod slutningen af året bestod af et antal ordrer, som blev vundet så sent i regnskabsåret, at levering og indtægtsføring ikke har været muligt at gennemføre inden årets udgang. Disse ordrer vil derfor først blive indregnet i omsætningen for 2026 og udgør i stedet et solidt udgangspunkt for det kommende regnskabsår.

Den årligt tilbagevendende omsætning (ARR-omsætning), der primært består af salg af softwarelicenser, supportaftaler og forbrugsartikler, fortsatte sin stabile vækst gennem hele året. ARR-omsætningen bidrog dermed positivt til den samlede indtjening og understregede fordelen i selskabets dynamiske forretningsmodel på trods af de afdæmpede systeminvesteringer.

Omsætning

Koncernomsætning i 2025 landede på DKK 34,8 mio. og udviste samlet set en tilbagegang på 11 % sammenlignet med 2024. Tilbagegangen kan primært henføres til et lavere salg af analysesystemer, som gennem året har været påvirket af udsatte investeringsbeslutninger hos kunderne. Udviklingen har især gjort sig gældende på hjemmemarkedet i Skandinavien, hvor der blev noteret en betydelig nedgang. Dette skyldes i høj grad, at aftaler med flere større key accounts først blev indgået sent på året, hvilket medførte, at salget ikke kunne indregnes i regnskabet for 2025. Henimod slutningen af året blev der ydermere indgået en række ordrer, som ikke kunne nå at blive leveret inden regnskabsårets afslutning. Værdien af alle disse ordrer udgør tilsammen DKK 3,9 mio.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

På udvalgte eksportmarkeder har eksterne forhold ligeledes haft indflydelse på omsætningen. Særligt på det franske marked har en generel usikkerhed omkring den politiske situation i store dele af året bidraget til en tilbageholdenhed med investeringer, hvilket har flyttet salget af analysesystemer til slutningen af året.

Salget af DairyQuant GO mælkeanalysatoren fortsatte imidlertid gennem året og bidrager til en stabil og langsigtet indtjening, idet installationen af systemerne medfører løbende salg af Pivetter® over en lang årrække fremover. Denne del af forretningen understøtter Q-Interlines ARR omsætning fremadrettet, hvilket lægger en solid bund under indtjeningen i Q-Interline.

Den årligt tilbagevendende omsætning (ARR), udviste en kontinuerlig fremgang på 13 % sammenlignet med året før. ARR-omsætningen udgjorde i 2025 i alt 45 % af den samlede koncernomsætning og bidrog dermed væsentligt til at stabilisere omsætningsniveauet i et år præget af lavere systemsalg.

Den primære drift

Resultatet af den primære drift (EBIT) for 2025 endte på DKK -16,4 mio. Resultatet afspejler den manglende omsætning i slutningen af året samtidig med, at vi har fastholdt et højt investeringsniveau i forretningsudvikling og opbygningen af vores nye markeder med henblik på at understøtte den langsigtede vækst og styrke Q-Interlines markedsposition.

Herudover er resultatet påvirket af ekstraordinære omkostninger afholdt i forbindelse med forundersøgelser til kapitaludvidelse i december, ligesom der i perioden er afholdt ekstraordinære omkostninger relateret til en interim CFO. Disse forhold har samlet set haft en negativ indvirkning på DKK 1,6 mio. på årets EBIT, men vurderes at være af engangskarakter og ikke udtryk for den underliggende driftsindtjening.

Resultat af den primære drift for regnskabsåret 2025 landede inden for den reviderede guidance, men dog under det oprindeligt forventede niveau.

| Koncernomsætning (DKK)
34,8 mio. | Vækst i forhold til 2024
-11% |
| --- | --- |
| ARR andel
45% | ARR-vækst i forhold til 2024
+13% |


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Koncernens hoved- og nøgletal

img-3.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

7

t.DKK 2025 2024 2023 2022 2021
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 34.790 39.116 31.941 26.089 28.791
Driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) -15.465 -11.177 -8.976 -11.563 -690
Resultat af primær drift (EBIT) -16.416 -12.268 -9.612 -11.922 -1.550
Resultat af finansielle poster -1.314 -850 -534 -144 -274
Årets resultat -17.730 -13.118 -10.146 -12.008 -1.998
Balance
Aktiver 24.794 32.272 24.924 26.145 38.118
Nettoarbejdskapital 8.972 13.059 6.391 9.445 1.634
Investeret kapital 9.029 14.895 9.890 13.559 3.863
Egenkapital 5.419 11.617 1.402 11.352 23.361
Nettorente bærende gæld 5.435 4.751 6.385 3.067 -16.637
Pengestrømme
- fra driftsaktiviteter -12.287 -18.106 -5.615 -18.322 232
- fra investeringsaktiviteter -538 -462 -680 -892 -593
- fra finansieringsaktiviteter 11.570 19.989 2.576 -671 21.334

img-4.jpeg
mio. DKK
Koncernomsætning og resultat af primær drift (EBIT) med guidance for 2026

2025 2024 2023 2022 2021
Nøgletal
Overskudsgrad (EBIT-margin) (%) -47,2% -31,4% -30,1% -45,7% -5,4%
EBITDA-margin (%) -44,5% -28,6% -28,1% -42,5% -2,4%
Afkast af investeret kapital (%) -175,0% -82,4% -112,1% -101,3% -40,1%
Egenkapitalens forrentning -76,6% -53,0% -43,4% -51,4% -37,5%
Soliditetsgrad 21,9% 36,0% 5,6% 43,4% 61,3%
Likviditetsgrad 119,6% 143,9% 88,5% 157,0% 260,9%
Finansiel gearing 1,0 0,4 4,6 0,3 -0,7
Gns. antal medarbejdere 36,6 31,9 29,8 27,3 19,5
Aktierelaterede nøgletal
Børskurs pr. aktie ultimo (DKK) 3,00 6,50 7,86 7,66 3,66
Nettoresultat pr. aktie (DKK) -0,80 -0,72 -0,72 -0,86 -0,14
Nettoresultat pr. aktie (udvandet) (DKK) -0,77 -0,68 -0,66 -0,79 -0,13

img-5.jpeg
mio. DKK
2025 har vi igen oplevet en solid vækst i ARR-omsætningen, som er steget med 13% sammenlignet med 2024.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

CEO-Letter

2025 blev et år med stærk ARR-vækst på trods af global usikkerhed med geopolitiske spændinger, der påvirkede investeringsklimaet på flere af vores nøglemarkeder. Ledelsen er i løbet af efteråret blevet styrket med en ny CFO med solid erfaring indenfor en række større fremstillingsvirksomheder. Endeligt er der i 2025 gennemført en kapitalrejsning, der styrker fundamentet for virksomhedens fortsatte vækst.

ARR-vækst og andre kommercielle højdepunkter

2025 blev et år med solid vækst i Q-Interlines tilbagevendende indtægter (ARR) på trods af et globalt investeringsklima præget af geopolitisk usikkerhed og tilbageholdenhed hos flere kunder. Gennem året fortsatte vi udrulningen af vores DairyQuant GO mælkeanalysator, som ved årets udgang udgjorde en væsentlig del af vores samlede salg af analysesystemer. Den voksende installerede base bidrager samtidig til et stabilt og stigende forbrug af vores engangsmåleceller, Pivetter®, som er en central del af vores forretningsmodel. Samlet set styrkede året vores kommercielle position og skabte et godt udgangspunkt for den videre udvikling.

Et vigtigt strategisk skridt var etableringen af vores egen salgs- og supportorganisation i Storbritannien, hvilket giver os direkte adgang til kunderne på et af Europas væsentlige markeder for fødevareproduktion. Samtidig indgik vi en treårig supportaftale med TINE-koncernen, som omfatter overvågning og support af analysesystemer på tværs af deres mejerier i Norge, Irland og USA.

På softwaresiden indgik vi desuden en ny treårig aftale om brug af vores cloud-baserede platform AnalyticTrust med en nordeuropæisk mejerikoncern. Aftalen er en forlængelse af et mangeårigt samarbejde og bidrager til at styrke vores tilbagevendende indtægter.

I løbet af året opnåede vi også flere vigtige referenceinstallationer. Blandt andet blev DairyQuant GO solgt til en af Tysklands største mejerigrupper efter en omfattende teknisk evaluering, og vi gennemførte den første installation i Spanien gennem vores nye distributør Palex. Samtidig installerede vi vores InSight Pro in-line målesystem hos en kunde i Storbritannien, og mod slutningen af året modtog vi de første ordrer i USA på vores nye DairyQuant-system med Bag Sampler.

Ny CFO og kapitalrejsning

I begyndelsen af 2025 tog vi afsked med vores mangeårige CFO, som valgte at søge nye karrieremuligheder efter en lang og værdifuld indsats for Q-Interline. I overgangsperioden blev økonomifunktionen varetaget af en interim CFO, som sikrede stabil drift og fortsat opfølgning på selskabets finansielle aktiviteter.

Efter en grundig rekrutteringsproces tiltrådte Ralph Mathiesen i oktober 2025 som ny CFO. Ralph bringer betydelig erfaring fra finansielle lederroller og vil bidrage til den fortsatte udvikling af selskabets finansielle styring og rapportering.

I september 2025 afholdt vi en investordag hos Q-Interline, hvor investorer fik mulighed for at få et nærmere indblik i selskabets teknologi, organisation og strategi. Efterfølgende deltog vi i en række investorarrangementer i løbet af efteråret, hvilket bidrog til en fortsat dialog med både eksisterende og potentielle investorer.

Disse aktiviteter dannede baggrund for en aktieemission i begyndelsen af december 2025. Emissionen blev sikret ved forhåndstilsagn og garantistillelse, og der blev rejst brutto 12,3 mio. OKK. Kapitaltilførslen styrker selskabets finansielle grundlag og giver os bedre muligheder for fortsat at udvikle vores teknologi og markedsaktiviteter.

Fundamentet på plads — teknologi, markeder og organisation

Over de seneste år har Q-Interline opbygget et solidt teknologisk og kommercielt fundament. Vores analysesystemer er baseret på avanceret måleteknologi inden for nærinfrarød spektroskopi og er gennem løbende produktudvikling tilpasset fødevareproducenternes krav til præcision, stabil drift og brugervenlighed.

Samtidig har vi udviklet digitale løsninger omkring vores produkter. Den cloud-baserede platform AnalyticTrust gør det muligt at overvåge både systemernes tekniske tilstand og deres analytiske performance og understøtter løbende opdatering af de kalibreringsmodeller, som analyserne er baseret på.

På den kommercielle side har vi udbygget vores internationale tilstedeværelse med egne organisationer i blandt andet Tyskland, Frankrig, USA og Storbritannien. Sammen med vores distributørnetværk giver det os adgang til en bred kundebase blandt internationale fødevareproducenter og styrker vores muligheder for fortsat vækst.


Årsrapport 2025 - Q-Interline A/S

Overlevering til ny CEO

Den 1. marts 2026 tiltrådte Maja Vonsild Jørgensen som ny administrerende direktør og CEO for Q-Interline. Maja bringer omfattende international ledelseserfaring samt dokumenterede resultater inden for profitabel vækst, organisatorisk udvikling og ledelse af børsnoterede virksomhed. Bestyrelsen og jeg ser frem til at arbejde sammen med Maja om den næste fase i selskabets udvikling.

I forbindelse med ledelsesovergangen vil jeg i en overgangsperiode tage lead på udviklingen i DACH-regionen og arbejde tæt sammen med kunder og organisation for at understøtte den fortsatte markedsudvikling i regionen.

Jeg vil gerne takke Q-Interlines medarbejdere, ledelse, bestyrelse, kunder og samarbejdspartnere for deres engagement og samarbejde gennem året samt rette en særlig tak til selskabets aktionærer for deres fortsatte opbakning.

Martin Roithner Henriksen
Afgående administrerende direktør, CEO

Note: Martin Roithner Henriksen fotsætter
i virksomheden som Country Manager for
DACH-regionen

img-6.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Udviklingen i 2025

Betydelig vækst i ARR-omsætning og en ordrebeholdning der overstiger forventningerne, kunne ikke opveje den manglende omsætning fra systemleverancer i første halvår, hvilket påvirkede årets samlede resultat.

Salgs- og markedsudvikling

I 2025 var salgs- og markedsudviklingen præget af betydelig uforudsigelighed og usikkerhed, særligt i første halvår. Handelsrelationer og toldtariffer mellem USA og Europa skabte en afventende stemning på vores største hjemmemarked i Norden samt på det franske marked, hvor indenrigspolitiske udfordringer med skiftende regeringer yderligere førte til opbremsning i investeringer.

Flere større projekter med vores InSight Pro in-line målesystem blev enten udskudt eller først landet så sent på året, at vi ikke kunne levere ordrerne inden regnskabsårets afslutning. Disse InSight Pro ordrer er derfor overført til ordrebeholdningen for 2026. Tilsvarende blev en række ordrer på vores at-line analysesystemer først afsluttet sent i december, hvilket ikke gjorde det muligt at levere systemerne i 2025.

Trods disse udfordringer oplevede vi en omsætningsfremgang på 24% fra første halvår til andet halvår. Fremgangen blev primært drevet af salget af analysesystemer, hvilket afspejler en styrket efterspørgsel i markedet og effektiv eksekvering i anden halvdel af året.

Samlet set blev 2025 et udfordrende år mht. salg af analysesystemer, mens ARR-salget fortsat vokser planmæssigt.

img-7.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
11

Annual Recurring Revenue

ARR-omsætningen vokser planmæssigt

I 2025 oplevede Q-Interline en atter en stor fremgang i den tilbagevendende omsætning på tværs af alle markeder. Væksten bygger på en stabil og vedvarende efterspørgsel efter de værdsatte supportydelser, som Q-Interlines lokale og globale supportteam leverer til kunder verden over.

Den positive udvikling afspejler samtidig en stigende efterspørgsel efter overvågningssoftwaren AnalyticTrust, som i stigende grad anvendes af både store internationale fødevareproducenter og mindre fødevarevirksomheder til at sikre analyse-systemernes effektivitet, procesovervågning og sporbarhed i deres produktion.

En væsentlig del af væksten i ARR-omsætningen følger desuden med som resultatet af den fortsatte stigning i salget af DairyQuant GO mælkeanalysatorer. Når kunderne implementerer disse systemer i deres produktion, skaber det et løbende behov for forbrugsvarer i form af engangsmåleceller, Pivetter®, hvilket bidrager til en stabil og voksende tilbagevendende omsætning.

Vi er samlet set tilfredse med den stærke udvikling i ARR-omsætningen i 2025, som tydeligt afspejler markedets efterspørgsel efter vores løsninger. Med et fortsat fokus på at udvide vores produktionskapacitet og styrke den globale kundesupport forventer vi at kunne fastholde det positive vækstmomentum i de kommende år. Samtidig arbejder vi løbende på at videreudvikle vores supportkoncepter, så vi kan tilbyde kunderne endnu højere driftssikkerhed og værdi i den daglige anvendelse af vores løsninger. Den voksende andel af tilbagevendende omsætning vil dermed bidrage til at skabe en mere stabil og robust forretning fremadrettet.

img-8.jpeg
2025 har vi igen oplevet en solid vækst i ARR-omsætningen, som er steget med 13% sammenlignet med 2024.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Positiv vækst i DACH-regionen drevet af salgsfremgang i Tyskland

Salgsudviklingen i DACH-regionen har i 2025 været positiv, og vi realiserede en omsætningsfremgang på 6,8% trods fortsatte geopolitiske uroligheder og generel usikkerhed i markedet. Fremgangen blev i høj grad drevet af øget salg til eksisterende kunder, hvilket vidner om en stærk kundeloyalitet og en stigende anvendelse af vores løsninger. Samtidig lykkedes det at opnå et vigtigt gennembrudssalg af vores DairyQuant GO til Tysklands største mejerigruppe. I forlængelse af denne ordre har vi gennemført et demoprojekt foranlediget af kundens centrale kvalitetsafdeling, hvor teknologien er blevet testet i praksis. Testen blev afsluttet i begyndelsen af 2026 og har resulteret i endnu en ordre fra samme mejerigruppe.

Vi har i de senere år opbygget et stærkt brand inden for mejerisektoren i Tyskland, som samtidig er Europas største mejerimarked. I 2025 har vi haft et målrettet fokus på netop denne sektor, hvor 100 % af afsætningen af instrumenter i regionen var relateret til mejeriindustrien. Vores analysesystemer er blevet leveret til en bred vifte af anvendelser og produkter hos mejerierne, hvilket understreger teknologiens fleksibilitet og værdi i forskellige dele af produktionen.

Det tyske marked er i høj grad kendetegnet ved, at samarbejder bygger på tillid til leverandører, og opbygningen af denne tillid tager tid. Relationer og langsigtede partnerskaber er afgørende for at opnå succes i markedet. Gennem en længere årrække har vi arbejdet systematisk med at opbygge disse relationer, og det er i stigende grad tydeligt, at Q-Interline nu begynder at blive anerkendt som en troværdig og etableret leverandør til den tyske mejeriindustri.

Samlet set er vi tilfredse med den positive udvikling, vi oplever i Tyskland, hvor vores langsigtede indsats i markedet i stigende grad omsættes til konkrete resultater. Med den position vi har opbygget, samt den fortsatte interesse for vores løsninger i mejerisektoren, har vi samtidig høje forventninger til den fremtidige vækst i hele DACH-regionen.

Markedet i Frankrig var i høj grad præget af både indenrigspolitisk og geopolitisk usikkerhed

Udviklingen i vores franske datterselskab i 2025 har været præget af et udfordrende marked i årets første del. I første halvår var der betydelig geopolitisk usikkerhed, hvilket påvirkede investeringslysten blandt fødevareproducenter i Frankrig. Det franske marked er karakteriseret ved en struktur med mange mindre, lokale fødevareproducenter kombineret med en række store internationale fødevarekoncerner. Det er typisk de store globale virksomheder, der driver de større investeringer i analyse- og procesudstyr, og når der opstår geopolitisk usikkerhed, har disse aktører en tendens til midlertidigt at sætte investeringer på pause.

Dette var netop situationen i Frankrig i de første tre kvartaler af 2025, hvor flere større projekter blev udskudt eller sat i bero. Først fra september begyndte vi igen at lande ordrer mere regelmæssigt. På trods af, at vi i Frankrig har den største salgs-pipeline blandt vores datterselskaber, var det ikke muligt at indhente den manglende omsætning fra årets første otte måneder inden regnskabsårets afslutning.

I løbet af 2025 leverede vi samtidig det næste in-line målepunkt til verdens største kakaoproducent. Implementeringen af systemet er forløbet helt planmæssigt, og installationen har yderligere dokumenteret værdien af vores teknologi i kundens produktion. Med denne anden in-line installation har vi opnået et tydeligt proof of concept for anvendelsen af InSight Pro i kundens proces. På baggrund af de gode resultater forventer kunden nu at udbrede InSight Pro-konceptet til flere af deres produktionsenheder globalt.

Mod slutningen af året lykkedes det desuden at sikre flere strategisk vigtige ordrer, herunder to InSight Pro in-line systemer samt ét at-line system. Ordrerne blev indgået så sent på året, at de ikke kunne nå at blive leveret inden udgangen af regnskabsåret 2025. Leveringen og indtægtsføringen af disse systemer vil derfor finde sted i første halvår af 2026.


Årsrapport 2025. Øinterline A/S
13

Stor fremgang i USA trods usikkerhed om toldtariffer

Usikkerhed omkring toldtariffer har i perioder præget markedet i USA. Der har været betydelig forvirring omkring, hvordan tarifferne skulle beregnes og anvendes, både fra myndighedernes side og blandt kunderne. Denne usikkerhed har til tider gjort beslutningsprocesserne længere, men har samtidig understreget behovet for tætte relationer til kunderne og en høj grad af fleksibilitet i salgsarbejdet.

2025 var derfor et år med høj intensitet og mange salgsaktiviteter. Vi deltog på tre store messer i Chicago og i Madison, Wisconsin, hvor vi havde vores egen stand. Derudover deltog vi i en række fødevare- og mejerimesser samt faglige seminarer, hvor vi præsenterede vores løsninger og styrkede dialogen med både eksisterende og potentielle kunder. Den øgede tilstedeværelse i markedet har bidraget til, at vi i stigende grad bliver anerkendt som en seriøs og kompetent udbyder af NIR analysesystemer i USA.

I løbet af 2025 igangsatte vi desuden et vigtigt demoprojekt hos en af de største producenter af mejeriprodukter og fødevareingredienser i USA. Det er en koncern med mere end 50 fabrikker fordelt over hele landet. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med kunden, og i begyndelsen af 2026 blev forløbet afsluttet med den første ordre fra koncernen. Det markerer et vigtigt gennembrud og åbner samtidig for et betydeligt fremtidigt potentiale.

Samlet set opnåede vi i 2025 en omsætningsfremgang på 19 % i forhold til 2024. Fremgangen er ikke alene drevet af salg af nye analyseinstrumenter, men i stigende grad også af ARR-salg til vores eksisterende kunder, hvor supportaftaler, software og løbende forbrug af Pivetter® bidrager til en mere stabil og tilbagevendende indtægtsbase.

Vores amerikanske organisation har i årets løb også spillet en vigtig rolle i et projekt uden for USA. I forbindelse med implementeringen af et analysesystem i Mexico blev installationen gennemført med assistance fra vores specialister i USA. Selve ordren er håndteret af hovedkontoret i Danmark, men det har været både praktisk og omkostningsbesparende at benytte de lokale ressourcer i USA til installationsarbejdet.

Kort før afslutningen af regnskabsåret lykkedes det desuden at lande to ordrer på vores nye DairyQuant med Bag Sampler til osteproduktion. Systemerne kunne dog ikke nå at blive leveret inden udgangen af 2025 og indgår derfor som en del af den betydelige ordrebeholdning, der er overført til 2026.

Vi går således ind i 2026 med både en stor ordrebeholdning og en stærk pipeline af nye projekter. Samlet set har vi skabt et rigtig godt udgangspunkt for fortsat vækst på det amerikanske marked i det kommende år.

Højt aktivitetsniveau i Storbritannien tegner lovende for fremtidig vækst

I løbet af første kvartal 2025 valgte vi at etablere vores egen organisation i Storbritannien. Baggrunden var en unik mulighed for at samle et kompetent og erfarent team bestående af en salgsingeniør og en applikationsspecialist med indgående kendskab til både markedet og vores løsninger. Beslutningen om at gå fra et distributørbaseret setup til en direkte tilstedeværelse har allerede vist sig at være rigtig og har i 2025 styrket vores position på det britiske marked.

I løbet af året har vi oplevet en væsentlig vækst i vores ARR-salg i Storbritannien, primært drevet af overtagelsen af en række supportkontrakter fra den tidligere distributør. Det har bidraget til at styrke relationerne til de eksisterende kunder og samtidig givet et solidt fundament for den videre udvikling af forretningen.

Det britiske team har desuden haft succes med at gennemføre salget af et InSight Pro in-line målesystem til måling af fløde, hvilket udgør et vigtigt skridt i udbygningen af vores instrumentforretning i landet. Samlet set landede afsætningen af nye analysesystemer dog under det oprindeligt forventede niveau i 2025. Dette skal blandt andet ses i lyset af overgangen til den nye struktur og den tid, der naturligt går med at opbygge en ny salgsorganisation og etablere direkte kunderrelationer.

Sidst på året indgik vi desuden en aftale om et demoprojekt i Skotland med fokus på en ny applikation inden for kødforarbejdning. Projektet repræsenterer en spændende mulighed for at udvide anvendelsen af vores teknologi til nye segmenter på det britiske marked.

Samtidig har det britiske team arbejdet intensivt med markedsopbygning og forretningsudvikling, hvilket har resulteret i en hastigt voksende pipeline af projekter. Den positive udvikling i aktivitetsniveauet giver et solidt grundlag for yderligere fremgang, og udsigterne for 2026 fremstår derfor lovende med gode muligheder for vækst i både instrument- og supportforretningen.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

131

Afsætningen på det nordiske hjemmemarked skuffede men fortsat vækst i ARR-salget

Udviklingen på det nordiske hjemmemarked har i 2025 været præget af markante udsving, med en relativt lav afsætning af analysesystemer. Til gengæld har vi fortsat set en pæn fremgang i ARR-salget til eksisterende kunder, hvilket vidner om en stabil og voksende installeret base samt en fortsat høj efterspørgsel efter Pivetten®, softwarelicenser og løbende support.

Især i første halvår var der stor tilbageholdenhed i markedet. Mange virksomheder udskød investeringsbeslutninger som følge af usikkerheden omkring, hvordan handelskonflikten mellem USA og Europa ville udvikle sig, og hvilke konsekvenser den kunne få for eksport, investeringer og generelle markedsvilkår.

Vi har samtidig været påvirket af, at forhandlinger med nogle af vores nøglekunder om flerårige globale aftaler trak længere ud end forventet. Aftalerne faldt først endeligt på plads i tredje kvartal, hvilket bl.a. har betydet, at flere større InSght Pro in-line projekter er blevet udskudt til et senere tidspunkt.

På den positive side har vi gennem længere tid arbejdet sammen med en stor dansk legetøjsproducent om et projekt vedrørende måling af plastgranulat til sprøjtestøbning. I 2025 lykkedes det os at vinde den fjerde ordrer til denne kunde. Projektet udvikler sig lovende og rummer et betydeligt potentiale for fremtidigt salg af flere analysesystemer til andre fabrikker i koncernen.

Salget i 2025 har desuden været mere koncentreret omkring ét segment end normalt. Hvor vi typisk ser en mere jævn fordeling mellem forskellige fødevaresegmenter samt kemi- og pharmaindustrien, var afsætningen i 2025 i høj grad drevet af mejeribranchen. Mejerisegmentet stod således for hele 86 % af afsætningen af analysesystemer på det nordiske marked.

Samlet set var 2025 et skuffende år på hjemmemarkedet. Forventningerne til 2026 er imidlertid høje, da vi forventer, at flere af de større in-line projekter, som er blevet udskudt, vil materialisere sig i løbet af det kommende år. Dette giver et solidt grundlag for en væsentlig forbedring i aktivitetsniveauet.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Salget via distributørerne er tilbage på sporet

Salget via vores distributørnetværk udviklede sig positivt i 2025. Efter et skuffende 2024, hvor der var et betydeligt fald i afsætningen, er salget igen kommet op på niveau med tidligere år. Samlet set opnåede vi en fremgang på 35% i forhold til 2024, og vi ser gode muligheder for yderligere vækst i de kommende år i takt med, at samarbejdet med både eksisterende og nye distributører fortsat udvikles.

img-9.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Fokusområder for 2026

Nogle af de vigtigste fokusområder for 2026 vil være validering og styrkelse af den kommercielle strategi, implementering af en fornyet approach til salg, samt at sikre Q-Interlines vej mod profitabilitet.

Validering og styrkelse af den kommercielle strategi

Den 1. marts 2026 tiltrådte Maja Vonsild Jørgensen som ny CEO i Q-Interline. Maja har solid kommerciel erfaring og dokumenteret succes med at skabe vækst på både top og bund. Som et naturligt første skridt i sin nye rolle, vil Maja sammen med resten af ledelsen revurdere især den kommercielle strategi med nye øjne, og udvikle en opdateret strategi som kan understøtte Q-Interlines vækstrejse over de kommende år.

Virksomheden har et stærkt teknologisk fundament og flere af datterselskaberne er ved at få etableret en tilstedeværelse på de respektive markeder. Der er nu behov for en konkret plan for, hvordan væksten skal accelereres uden at omkostningsniveauet følger med. Her er det afgørende at der er klarhed omkring hvordan Q-Interline skal positioneres, hvordan der skal fokuseres, og hvordan vi bedst går til markedet.

Fornyet approach til salg

Q-Interline har opbygget et globalt salgsteam fordelt i flere forskellige lande på relativt kort tid. Nu skal trådende samles og virksomheden skal sikre en strategisk, struktureret og effektivt approach til salgsopgaven. Den fornyede strategi vil komme til at guide hvordan salgsindsatsen skal fokuseres, der vil blive implementeret nye salgs-processer og værktøjer, og ledelsen vil have stort fokus på at supportere og styrke de kompetencer der er bygget op i det globale salgsteam.

Q-Interlines vej mod profitabilitet

I de seneste år er der blevet lavet betydelige investeringer i international ekspansion og opbygning af organisationer på flere nøglemarkeder. I 2026 og frem vil ledelsen have et målrettet fokus på at omsætte de foretagne investeringer til indtjening og likviditet.

Den voksende installerede base af analysesystemer skaber et stabilt og stigende ARR-grundlag gennem supportaftaler, AnalyticTrust softwarelicenser og løbende salg af Pivetter®. En fornyet kommerciel strategi og salgsapproach skal øge væksten i salg af både systemer og ARR-løsninger i de kommende år, mens ledelsen sideløbende vil have fokus på skarp styring af omkostninger


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

img-10.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Om Q-Interline

Q-Interline A/S optimerer produktionsprocesser i fødevareindustrien ved at levere nøjagtig og hurtig analyseteknologi, som sikrer vished om indhold, kvalitet og sikkerhed i hele værdikæden. På den måde bidrager Q-Interline A/S til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.

Teknologi i verdensklasse

Q-Interline udvikler og fremstiller analyseinstrumenter, der anvender lysenergi i det nærinfrarøde bølgelængdeområde (NIR) kombineret med avanceret matematik (Fourier transformation) til at beregne absorptionen af energi i en given råvare eller færdigvare. Den absorberede energi omdannes ved hjælp af software til et avanceret foto (spektrum). Når der er foretaget tilstrækkelig med fotos/spektre med tilhørende referencemålinger, kan softwaren ved hjælp af algoritmer med ultrahøj præcision prædiktere indholdet af vigtige parametre som f.eks. proteiner, fedt, tørstof, laktose, salt, kostfibre, vandindhold og mange flere i den pågældende fødevare.

For at sikre at analyseinstrumenterne kontinuerligt måler korrekt, er det nødvendigt at overvåge og tilpasse algoritmerne i forhold til sæsonforandringer i råvarerne. Derfor tilbydes kunderne en cloudbaseret automatisk fjernovervågning af både software og hardware performance med tilhørende kalibrering af de matematiske modeller.

Denne automatiske fjernovervågning udgør en del af den årlige tilbagevendende omsætning (ARR). Med den automatiske fjernovervågning sikrer vi, at kunderne løbende kan stole på måleresultaterne fra analyseinstrumenterne, og at de matematiske modeller altid er kalibrerede til de givne forhold.

img-11.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
19

img-12.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Teknologi og produkter

Vores analyseinstrumenter henvender sig både til små og store kunder. Instrumenterne bygger på den seneste generation af FT-NIR teknologi kombineret med en række særligt udviklede og patenterede tilbehør, hvor selve produktprøven efter bedste metode gennemlyses af nærinfrarødt lys.

Analyseinstrumenter til laboratorie- og procesmåling

Produktprogrammet består overordnet set af 4 produktserier, hvor 2 af disse er til måling af flydende produkter enten i laboratorie – at-line, eller direkte i processen in-line. De øvrige 2 produktserier finder anvendelse til måling af alle andre former for produkter, herunder jordprøver, frisk græs, majs, ensilage, korn, foder, mel, brødvarer, fiskeprodukter, pulver, nødder, konfekture, fødevareingredienser, chokolade, olier, margariner, kød, mejerivarer, plantebaserede fødevarer og alt derimellem.

Analyseinstrumentet til laboratoriebrug eller til installation tæt ved en produktion betegnes under et for en Quant, men leveres i flere varianter, som f.eks. FoodQuant, DairyQuant, AgriQuant eller LipidQuant. Tilbehøret, detektoren og kalibreringsmodellerne afgør, hvilket Quant system, der er tale om.

Vores filosofi er enkel

Quant, et unikt og højt avanceret FT-NIR-spektrometer, som bruges til alt, hvad vi gør. Vi udvikler, patenterer og producerer mange forskellige tilbehør til at håndtere næsten alle typer af prøver og materialer, men basisanalysatoren forbliver den samme. De konceptuelle fordele for vores kunder er talrige.

img-13.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

img-14.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

img-15.jpeg

Quant

Quanten er kernen af alle produkterne fra Q-Interline og kan kombineres med en række forskelligt tilbehør, der kan håndtere alle typer produkter. Quanten er baseret på 2. generations FT-NIR-teknologi, og derfor er måleresultaterne også af den højeste kvalitet på markedet. Med mulighed for at registrere helt små mængder og endda komponenter, som andre teknologier ikke er i stand til. Da det er det samme analyseinstrument, der bruges i alle produktkombinationer, kan resultaterne sammenlignes på tværs af applikationer. Derfor er der også mulighed for at skifte fra at bruge instrumentet i en at-line applikation til en in-line applikation, hvis behovet ændrer sig over tid, hvilket er markedsunikt.

Med et Quant analysesystem kan kunderne måle både flydende produkter som f.eks. planteolier eller mælkeprodukter og faste produkter som f.eks. margarine eller smør med et og samme analyseinstrument. Det er en helt unik egenskab ved Quant systemet, og alt hvad det kræver er, at kunden køber to sampling tilbehør og et quick swap kid.

InSight Pro

InSight Pro installeres direkte i produktionen og kan følge tendenserne i proceslinjerne 24/7 med automatiske målinger. InSight Pro kan detektere, om produktionen er på vej i en ikke-ønsket retning og alarmere de ansvarshavende, så produktionen kan justeres, inden det bliver et problem for produktionen. Med den dertilhørende InSight View software får de ansvarlige et nemt og overskueligt indblik i processerne og kan tidligt optimere og justere produktionen.

Det er derfor muligt at udnytte råmaterialerne bedre og fejlproduktioner kan elimineres. Samtidig anvendes InSight Pro også til energioptimering i produktionen af især pulverformige fødevarer. InSight Pro tilbydes med op til to målepunkter, og på den måde skabes der fuld gennemsigtighed i proceslinjerne, fra når råmaterialerne kommer ind, til det endelige produkt sendes ud.

img-16.jpeg

img-17.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
23

img-18.jpeg

DairyQuant GO

Til måling af flydende mejeriprodukter i et laboratorium eller at-line ved produktionslinjen har Q-Interline A/S udviklet et banebrydende analysekoncept, DairyQuant GO, som udfordrer den traditionelle målemetode.

DairyQuant GO adskiller sig fra traditionelle analyseapparater til måling af flydende mejeriprodukter ved at bruge patenterede engangsmåleceller – Pivetter®, som mælkeproduktet suges op i. Når det flydende mælkeprodukt er suget op i Pivetten®, forsegles den og placeres i en holder på analyseinstrumentet. Derved kommer mejeriproduktet aldrig i direkte kontakt med selve den højteknologiske optik i analyseinstrumentet. De traditionelle analyseapparater på markedet har målecellen indbygget i analyseapparatet, og det flydende mejeriprodukt skal derfor pumpes direkte ind i selve analyseapparatet, med risiko for driftsforstyrrelser til følge.

Af den årsag er de traditionelle mælkeanalysatorer på markedet servicekrævende dels med løbende forbrug af rensekemikalier og dels med udskiftning af diverse komponenter.

DairyQuant GO har som den eneste løsning i verden en engangsmålecelle, Pivette®, til flydende mejeriprodukter, og det har givet en række nye muligheder. DairyQuant GO har ikke problemer med tyktflydende produkter samt produkter med tilsatte elementer som for eksempel sukker eller kakao. Med den patenterede Pivette® elimineres disse problemer og imødekommer brugeren i en mere agil hverdag. DairyQuant GO kan måle skyr det ene minut og minimale lige bagefter. Med et enkelt instrument er der, i modsætning til med de traditionelle løsninger, mulighed for at måle alle flydende prøver uden risiko for carry-over imellem produkterne eller brug for kemikalier til rensning.

Der er ingen slid på målecellerne og instrumentet er det samme stabile instrument, der bruges i alle analysesystemerne.

img-19.jpeg

AnalyticTrust

De bedste måleresultater kommer på baggrund af den bedste teknologi og tilpasset matematiske modeller. AnalyticTrust er en cloud-baseret overvågningssoftware, som anvendes til at holde øje med analyseinstrumenterne og målingerne for at sikre, at kalibreringer, software og hardware er opdateret og optimeret.

Q-Interline kan overvåge alle instrumenter, der tilkobles AnalyticTrust, og kan hjælpe kunden med hurtig support og vedligeholdelse. Det gælder også vedligeholdelse af matematiske modeller, der skal opdateres jævnligt, for at analyseresultaterne er retvisende. AnalyticTrust ved selv, hvornår en opdatering er nødvendig, og kan hjælpe brugeren med processen.

AnalyticTrust er for kunder, der vil passe på deres investering og går op i optimal drift og resultat.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Kunder og forretningsområder

93% af analyseinstrumenterne eksporteres, og vi har i alt solgt analysesystemer i 45 lande verden over.

Vores analyseudstyr sælges til en stadig større gruppe af kunder inden for blandt andet mejerisektoren, plantebaserede drikke, landbrug, fødevarer og ingredienser, kemisektoren og medicinalindustrien. Derudover er der en række potentielle kundesegmenter som alkoholfri drikke, øl, vin, olivenolie og lignende, som fremtidigt kan adresseres med Q-Interlines analysekoncepter. I 2025 har vi f.eks. haft succes med olivenolie og olivenpasta, som er en ny applikation, vi er begyndt med, efter afslutningen af et udviklingsprojekt støttet af Væksthus Sjælland i 2024. Derudover har vi opnået gennembrud hos LEGO på måling af vand i plastgranulat.

Kunderne ønsker at kunne analysere sine produkter hurtigt, effektivt og nøjagtigt, så at de kan styre produktionen automatisk på baggrund af måleresultaterne. Derfor er det vigtigt for kunderne, at de kan stole på resultaterne fra analyseinstrumenterne, og at instrumenterne hele tiden måler rigtigt. Vores vigtigste kundesegment udspringer af en mangeårig stolt tradition i Danmark inden for mejeri. Den danske mejerisektor er højt specialiseret og produktionsteknisk avanceret i forhold til mejerisektorer i mange omkringliggende lande.

Et langvarigt og tæt samarbejde med et af verdens førende mejeriselskaber har resulteret i en markedsledende position i Skandinavien inden for måling af mejeriprodukter som mælk, smør, pulver, ostemælk og ost.

Den stigende efterspørgsel efter vores løsninger er ikke mindst drevet af generelt større fokus på kvalitetssikring og procesoptimering for at minimere spild af vigtige råvarer og energiressourcer.

Mejerisegmentet er fortsat det vigtigste kundesegment for Q-Interline, og taget i betragtning af, det store erfaringsgrundlag vi har opbygget igennem årene, er vores strategiske fokus fortsat stærkt rettet imod mejerisegmentet i de kommende år. Nye afledte markeder har åbnet sig de seneste år inden for plantebaserede drikke og fødevarer, hvor DairyQuant GO teknologien har vist sig overlegen. Dette marked vil ligeledes blive bearbejdet intensivt de kommende år.

Afsætningen af analysesystemer til mejerisegmentet i 2025 repræsenterer langt den største andel af afsætningen med i alt 58% af den totale afsætning, hvilket er en fremgang på 17% i forhold til 2024.

Den samlede afsætning af analysesystemer til landbrugssektoren i 2025, herunder især analyselaboratorier til landbrugs- og foderprodukter, udgjorde 12%, hvilket er en tilbagegang på 1% i forhold til 2024.

Afsætningen til segmentet inden for foder til kæledyr og husdyr voksede i 2025 i forhold til tidligere år. Denne succes kan hovedsageligt tilskrives vores franske datterselskabs kompetente team, som besidder indgående kendskab til netop dette markedssegment. Afsætningen til fodersegmentet udgjorde i alt 16% af den samlede afsætning af analysesystemer, hvilket er en fremgang på 5% i forhold til 2024.

Segmentet for fødevarer og fødevareingredienser er i 2025 faldet betydeligt i forhold til 2024 og udgjorde 9% af den samlede afsætning af analysesystemer, hvilket er en tilbagegang på 19%. Tilbagegangen kan primært tilskrives tilbagegang i Danmark og Frankrig.

Afsætningen af analysesystemer til universiteter og uddannelsesinstitutioner viste en beskeden tilbagegang fremgang og udgjorde i 2025 2,5% af den samlede afsætning. Den resterende afsætning på godt 2,5% af den totale afsætning af analysesystemer er rettet imod den kemiske industri.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
25

Mejerisektoren
58%
[andel af afsætningen]

Fødevarer og fødevareingredienser
9%
[andel af afsætningen]

Fodersektoren
16%
[andel af afsætningen]

Landbrugssektoren
12%
[andel af afsætningen]

Medicinalindustrien og kemisektoren
2,5%
[andel af afsætningen]

Universiteter
2,5%
[andel af afsætningen]

img-20.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

img-21.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
27

Forretningsmodel

I dag bygger vores forretningsmodel på strømlinede skalerbare produktserier med samme basis FT-NIR analyseinstrument og 10 forskellige måletilbehør, mere end 100 applikationer og langt over 1.000 datamodeller. Produktionen er i videst muligt omfang outsourcet til danske og globale underleverandører, mens montage, innovation, digitale løsninger, applikationsudvikling og datamodelbehandling sker in-house.

Innovationen drives i tæt samarbejde med vores kunder af vores kompetente udviklingsafdeling, som ved årets udgang udgjorde ca. 20% af vores samlede medarbejderstab.

Produktionen sker primært hos en række tæt tilknyttede og højt specialiserede producenter i Danmark, USA og Canada. Vi fremstiller selv in-house en andel af de mest avancerede tilbehør, hvor vores specialister i optiske lysbrydningsforhold varetager produktionen.

Salget sker enten igennem etablerede distributører i 24 lande, Benelux, Bulgarien, Hviderusland, Israel, Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Norge, Ungarn, Irland, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovenien, Spanien, Tyrkiet, de Forenede Arabiske Emirater og Østrig, eller direkte til slutkunder med selskabets egen salgsorganisation i Norden, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Storbritannien og USA. Salget i Benelux omfatter Belgien, Nederlandene og Luxemburg og varetages af en distributør, som er placeret i Nederlandene.

Vi har en solid kundebase på mere end 200 aktive kunder med mange produktionsenheder og kvalitetsafdelinger tilknyttet. Q-Interline A/S har igennem 29 år opbygget installationer i 45 lande verden over, hvor distributørerne i 2025 repræsenterede ca. 44% [26% i 2024] og vores egne salgsmedarbejdere ca. 56% [74% i 2024] af instrumentafsætningen.

Vi har i Q-Interline igennem 29 år bevist, at vi har en sund forretningsmodel, hvor 45% af salget i 2025 baseres på en årligt tilbagevendende omsætning i form af supportaftaler med fjernovervågning af analyseinstrumenterne. Langt over 100 kunder har tegnet abonnement på en supportaftale. Dertil kommer salg af engangsmåleceller Pivetter® og software up-grades. Vi kan i dag udføre remote installationer og fejlfinding på vores analyseinstrumenter i hele verden.


Årsrapport 2025
Q-Interline A/S

Regnskabsberetning

Omsætning og driftsresultat

Den samlede koncernomsætning for regnskabsåret 2025 udgjorde DKK 34,8 mio. (DKK 39,1 mio. i 2024), hvilket er en tilbagegang på 11% eller DKK 4,3 mio. sammenlignet med 2024. Det har især været i Norden og i Frankrig, hvor vi har været ramt af tilbagegangen. Den globale usikkerhed har påvirket investeringer i kapitalintensivt udstyr særligt i disse regioner i årets første tre kvartaler. Samtidig har kontraktforhandlinger om nye leverandøraftaler med to nøglekunder i Norden trukket uventet langt ud, hvilket medførte, at påbegyndte InSight Pro projekter ikke blev igangsat i 2025, men blev udsat til senere.

Omsætningen i DACH-regionen og i USA er derimod vokset i forhold til 2024, hvor Tyskland udgør et mere fragmenteret marked med mange velkonsoliderede familieejede virksomheder, der hovedsageligt opererer i Europa. Derfor har det tyske marked for fødevareproduktion i mindre grad været påvirket af global handelsuro, og vores langsigtede bearbejdning af kunder og relationer har båret frugt. I USA er Q-Interline nyetableret og i gang med at opdyrke markedet. Derfor er forudsætningerne for vækst bedre.

I perioden op mod jul landede vi to ordrer på InSight Pro og et at-line AgriQuant til Frankrig til en værdi af DKK 1,7 mio., som vi desværre ikke kunne nå at levere, idet InSight Pro systemerne skal leveres med godkendelse til at kunne installeres i eksplosionssikret område, og ordren på AgriQuanten blev afgivet helt mod slutningen af året. Ligeledes ved slutningen af året vandt vi to ordrer i USA på DairyQuant systemer med Bag Sampler, som vi desværre heller ikke kunne levere inden årets udgang. Ordrerne har en værdi af DKK 0,9 mio. Vi vandt ligeledes en ordrer på en AgriQuant til levering i Serbien, en DairyQuant GO til Norge og en DairyQuant til pulver til Irland, som vi heller ikke kunne nå at levere i 2025. Tilsammen udgør disse tre ordrer en værdi af DKK 1,3 mio. I alt landede vi ordrer for DKK 3,9 mio., som ikke kunne blive leveret i 2025.

Derudover havde vi blot to uafsluttede demoprojekter på et InSight Pro system i Norge og en DairyQuant i Tyskland, hvilket er en forbedring i forhold til 2024, hvor vi havde fire uafsluttede projekter. Endeligt har der været et antal InSight Pro projekter, som var forventet at blive landet i andet halvår, der blev udskudt til 2026.

ARR-omsætningen voksede planmæssigt med 13% sammenlignet med 2024, og udgjorde hele 45% af den samlede koncernomsætning. Den vedvarende vækst i salget af

supportaftaler, softwarelicenser og forbrugsartikler, Pivetter®, bygger på stigningen i salget af in-line og at-line analysesystemerne og vores DairyQuant GO mælkeanalysator. Der har igennem hele 2025 været en tendens til, at vores kunder ønsker yderligere support fra vores specialister. Der har været et klart skifte hos kunderne fra vores basic supportaftaler til premium supportaftaler, hvor kunderne har ønske om, at Q-Interline løbende holder øje med analysesystemernes effektivitet og målenøjagtighed, samtidig med at vi udfører kalibreringer af de bagvedliggende datamodeller ved behov.

Omkostningerne til vareforbrug udgjorde i regnskabsåret 2025 DKK 10,8 mio. (DKK 14,8 mio. i 2024), svarende til 31% af omsætningen imod 38% i 2024. Dækningsgraden er således vokset væsentligt, primært fordi omsætningen af analysesystemer er reduceret, og andelen ARR-omsætningen med højt dækningsbidrag derfor er mærkbart højere i 2025. Den øgede dækningsgrad medførte, at bruttoresultatet kun blev DKK 0,3 mio. lavere end i 2024, selvom den samlede omsætning gik tilbage med DKK 4,3 mio.

Andre eksterne omkostninger udgjorde i 2025 DKK 10,7 mio. (DKK 10,8 mio. i 2024) og består af omkostninger til salgsfremmende aktiviteter, lokaleomkostninger samt omkostninger til administration mm. Samlet set var andre eksterne omkostninger DKK 0,1 mio. lavere end i 2024, selvom lokaleomkostningerne dog voksede med etablering af vores lager/showroom i Storbritannien. Ligeledes voksede omkostninger til administration mærkbart. Årsagen til stigningen i administrationsomkostninger ligger i ekstraordinære udgifter til en interim-CFO i 10 måneder.

Derimod blev omkostninger til salgsfremmende aktiviteter, herunder markedsføringsomkostninger og rejseomkostninger reduceret betydeligt med 16% i forhold til 2024, hvilket udgør en besparelse på DKK 0,6 mio.

Personaleomkostninger udgjorde i 2025 DKK 28,7 mio. (DKK 24,7 mio. i 2024), hvilket er en stigning på 15,7% eller DKK 4 mio. Stigningen i personaleomkostningerne fra 2024 til 2025 dækker over nyansættelse af salgs- og supportpersonale i Storbritannien, ansættelse af Head of Global support og software udvikler i Danmark samt salgs- og supportpersonale i USA og i Frankrig, som blev ansat i midten af 2024, og derfor kun indgik med 50% løn i 2024.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
29

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i koncernen udgjorde således 36,6 medarbejdere i 2025 mod 34 i 2024.

Resultatet af primær drift (EBIT) i 2025 endte på DKK -16,4 mio. (DKK -12,3 mio. i 2024). Det er indenfor den reviderede guidance for året, men betydeligt lavere end den udmeldte guidance fra august 2025, som var et forventet underskud på mellem DKK -12 mio. og DKK -7 mio. på baggrund af en omsætning på mellem DKK 40 mio. og DKK 47 mio. Afvigelsen i forhold til denne udmeldte guidance kan primært tilskrives ét væsentligt forhold: Afsætningen af analysesystemerendte lavere end forventet på grund af manglende mulighed for at kunne levere ordrebeholdningen inden udgangen af regnskabsåret. Den manglende omsætning fra disse ordre udgør DKK 3,9 mio. og et anslået dækningsbidrag på DKK 2,5 mio.

Årets resultat efter skat i 2025 blev DKK -17,7 mio. (DKK -13,1 mio. i 2024).

Balance

Aktiverne udgjorde ved udgangen af 2025 DKK 24,8 mio., og egenkapital udgjorde DKK 5,4 mio. Dette svarer til en soliditetsgrad på 21,9% (36% i 2024).

Tilgodehavender hos kunder var DKK 12,5 mio. ved udgangen af 2025, hvilket afspejler en stor mængde ordrer i november og december.

Leverandørgæld udgjorde DKK 3,4 mio. ved udgangen af 2025, hvilket er en stor reduktion på DKK 4,2 mio. sammenlignet med 2024. Dette afspejler bl.a., at vi indkøbt færre komponenter og tilbehør mod slutningen af året.

Varebeholdningen, som består af færdigvarer og råvarer, blev som planlagt reduceret mærkbart i løbet af andet halvår 2025, og endte på DKK 7,2 mio. ultimo 2025, hvilket er en reduktion på DKK 4,3 mio. sammenlignet med 2024. På grund af forholdsvis lange leveringstider på visse komponenter, vil vi fortsat have behov for at opretholde et lager af kritiske komponenter. Det er ligeledes uundgåeligt at lagerbeholdningen vil være relativt høj, så længe vi vokser på nye markeder, hvor kendskabet til Q-Interline er begrænset, og der derfor er behov for en stor demo-flåde.

Likviditet og pengestrøm

Pengestrømmen fra driften var i regnskabsåret 2025 negativt og udgjorde DKK -12,3 mio. (DKK -18,1 mio. i 2024). Foruden årets resultat afspejler forbedringen i pengestrømmene fra driften primært en stor reduktion af arbejdskapitalen, idet især varebeholdningen er reduceret betydeligt. Tilgodehavender fra salg og leverandørgæld er ligeledes reduceret ved udgangen af året.

Pengestrømmen fra investering i immaterielle-, materielle- og finansielle aktiver udgjorde DKK -0,5 mio. (DKK -0,5 mio. i 2024). Pengestrømmen fra finansieringsaktiviteter udgjorde DKK +11,6 mio. (DKK +20,0 mio. i 2024), hvilket skyldes kapitaltilgang fra warrantprogram samt fra aktieemission i løbet af året.

Likvide midler ved udgangen af regnskabsåret 2025 udgjorde DKK -5,7 mio. (DKK -4,5 mio. i 2024). Likviditetsgraden ved udgangen af 2025 endte på 120% (144% i 2024).

Efterfølgende begivenheder

Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb, der har betydning for årsrapporten 2025.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Forventninger til 2026

En betydelig ordrebeholdning ved indgangen til 2026, fremgang i salget af mælkeanalysatorer i 2025 som forventes at øge efterspørgslen efter Pivetter® i 2026, fortsat stabil vækst i ARR-omsætningen samt en solid pipeline ved årets begyndelse danner et stærkt fundament for en fortsat vækstrejse i 2026.

Stor ordrebeholdning fra 2025 og stor ordreindgang i begyndelsen af 2026 understøtter positive forventninger til omsætningsvækst

Den overførte ordrebeholdning fra 2025 danner et godt udgangspunkt for væksten i 2026. Sammen med øget salg af vores DairyQuant GO mælkeanalysator de sidste 3 år og det deraf følgende behov for Pivetter®, den fortsatte stigning i supportaftaler og softwarelicenser samt en solid ordreindgang i starten af året ser forventningerne til væksten i 2026 optimistiske ud.

Vi forventer, at afsætningen i Norden og Frankrig i 2026 vender tilbage til et normaliseret niveau efter en periode med lavere aktivitet, hvilket allerede understøttes af ordrer til levering i første halvår. Norden og Frankrig forventes derfor at udgøre væsentlige drivere for væksten i 2026. Samtidig forventer vi, at vores datterselskaber i Tyskland, USA og Storbritannien vil bidrage væsentligt til den samlede vækst.

For at understøtte selskabets næste udviklingsfase og intensivere fokus på forretningsudvikling og kommerciel eksekvering har bestyrelsen udnævnt Maja Vonsild Jørgensen som ny CEO. Maja bringer stærk international ledelseserfaring og betydelig kommerciel erfaring fra det amerikanske marked, som er et centralt strategisk fokusområde for Q-Interline. Samtidig vil tidligere CEO Martin Roithner Henriksen i en overgangsperiode tage lead på udviklingen i DACH-regionen, der udgør det største marked for fødevareproduktion i Europa. Samlet set forventes denne organisatoriske styrkelse at accelerere væksten i Q-Interline og understøtte realiseringen af selskabets strategiske potentiale.

Guidance 2026

Med udgangspunkt i ovenstående forventninger ligger guidance for omsætningen i 2026 i intervallet imellem DKK 45 mio. og DKK 55 mio. og guidance for resultatet af den primære drift (EBIT) er i intervallet imellem DKK -8,0 mio. og DKK -1,0 mio.

Likviditet

Koncernens budget for 2026 udviser tilstrækkelig likviditet til at gennemføre de planlagte aktiviteter for året. Selskabet har derudover modtaget en støtteerklæring på DKK 4 mio. fra Nescon ApS til sikring af kapitalberedskabet for de kommende 12 måneder. På den baggrund vurderer ledelsen, at selskabets kapitalberedskab for det kommende år er tilstrækkeligt.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

img-22.jpeg

img-23.jpeg

Finanskalender 2026 og 2027

2026

  1. marts Offentliggørelse af årsrapport 2025
  2. april Ordinær generalforsamling
  3. august Offentliggørelse af halvårsrapport for 1. halvår 2026

2027

  1. marts Offentliggørelse af årsrapport 2026
  2. april Ordinær generalforsamling
  3. august Offentliggørelse af halvårsrapport for 1. halvår 2027

Udtalelser om fremtidige forhold

Ovenstående udsagn om fremtidige forhold, herunder især fremtidig omsætning og driftsresultat, er usikre og forbundet med risici. Mange faktorer vil være uden for Q-Interlines kontrol og kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i årsrapporten. Sådanne faktorer omfatter bl.a. væsentlige ændringer i markedsforhold og -penetration, herunder udvikling i teknologi, kundeportefølje eller valutakurser.

Se desuden afsnittet om risikoforhold.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Governance

Risikoforhold

Dette afsnit indeholder et resumé af de risici, som ledelsen vurderer som de væsentligste, samt et overblik over, hvordan Q-Interline håndterer og forsøger at begrænse disse. Q-Interlines ledelse er ansvarlig for implementering af passende systemer og politikker i relation til risikostyring og intern kontrol samt for at vurdere de overordnede og specifikke risici i forbindelse med Q-Interlines aktiviteter. Det er en fast bestanddel af det anvendte kvalitetsledelsessystem under ISO 9001:2015, som ledelsen i Q-Interline efterlever og årligt bliver auditeret i. Ledelsen søger kontinuerligt at håndtere risici på en ansvarlig og effektiv måde. Overvågning af risici og håndtering heraf indgår i en løbende risikovurdering og er integreret i den løbende rapportering til bestyrelsen.

Konkurrence fra store internationale producenter

Q-Interlines konkurrenter er primært store internationale virksomheder, alle med lang erfaring, et stærkt kapitalberedskab og et bredt og anerkendt produktsortiment. Uanset forskellene i produkternes teknologi og funktionalitet og de distinkte styrker Q-Interlines analyseløsninger har, er der andre faktorer, der kan give vores konkurrenter fordele. Vores konkurrenter har flere stærke og loyale kunderrelationer, og nogle kunder kan være afhængige af dele af konkurrenternes øvrige produktsortiment. Derudover ville konkurrenterne kunne gennemføre prisreduktioner, hvilket kan svække vores konkurrencemæssige position. Dette ville kunne vanskeliggøre eller forsinke vores salgs- og markedspenetration, hvilket ville kunne få væsentlig negativ betydning for vores omsætning og indtjening i forhold til ledelsens forventninger og ville dermed kunne forsinke eksekvering af den planlagte vækststrategi.

For at imødegå denne risiko er det essentielt, at kunderne får mulighed for at teste vores analyseinstrumenter i tilstrækkeligt omfang, så de derved har mulighed for at afprøve Q-Interlines unikke teknologi og omfattende domæneviden. Derved bliver prisen for analyseinstrumenterne mindre betydende, idet brugervenligheden og effekten af analysesystemet for kunderne er væsentlig større.

For at håndtere denne potentielle risiko er det evident, at vi har tilstrækkeligt med demo-udstyr til rådighed, hvilket derfor er indarbejdet i vækststrategien.

Risikoforhold ved opbygning af Q-Interline Inc. i USA

Opbygningen af vores nye datterselskab på det amerikanske marked medfører flere risici, som vi nøje skal overveje og planlægge for. Som en relativ ny og ukendt udbyder på det amerikanske marked står vi overfor udfordringer, der involverer både markedsdynamikker, konkurrenceforhold og lovgivningsmæssige barrierer. Forventningerne til resultaterne i 2026 og de følgende år er derfor forbundet med usikkerhed omkring, hvor hurtigt vi kan etablere os som kendt leverandør af analysesystemer på det amerikanske marked.

En væsentlig risiko, som kan påvirke vores adgang til markedet, er de nye straftoldsatser på europæiske varer. I øjeblikket eksisterer der en række handelshindringer og protektionistiske politikker, som har resulteret i høje toldsatser på varer, der importeres fra Europa til USA. Usikkerheden omkring størrelsen og omfanget af disse toldsatser, som løbende er pålagt i varierende omfang, kan føre til øgede omkostninger for os, hvilket potentielt vil påvirke vores prisstruktur og dermed vores konkurrenceevne på markedet. Dette er en risiko, der kan være vanskelig at forudse og som kan have store konsekvenser for vores indtjeningsmuligheder i USA. Det er dog en risiko, som de største af vores konkurrenter på markedet ligeledes står overfor.

Kundesegmenternes tekniske modenhed

Kundesegmenterne i Nord- og Centraleuropa, som vores afsætning historisk har været rettet imod, er generelt på et modent teknisk niveau. Men der består en risiko for Q-Interlines forventede fremtidige vækst, hvis kundesegmenternes tekniske modenhed på nye markeder ikke er tilstrækkeligt høj og dermed kan være en begrænsende faktor for vores udvikling i omsætning og indtjening. For at imødegå denne risiko har vi bevidst fravalgt at adressere nogle åbenlyse umodne markeder direkte. Vi har derudover indført en avanceret projektmodel, som afdækker markedernes og mere specifikt kundernes modenhed, inden vi aktivt går ind i nye kundesegmenter. Potentialet for vores løsninger er alene på de nord- og centraleuropæiske markeder samt det nordamerikanske marked rigeligt stort til, at det selv med lille markedsandel vil betyde en enorm vækst for Q-Interline.


Årsrapport 2025 - Q-Interline A/S
33

Lange beslutningsprocesser på nye markeder

Et vigtigt kundesegment for Q-Interlines produkter er store internationale mejerikoncerner. I store organisationer er beslutningsprocesserne ofte lange, og en typisk salgsproces særligt hos nye kunder inkluderer et Proof of Concept eller en test af analyseudstyret. Dette kan give langvarige salgsprocesser og være forbundet med risiko, da hver enkelt salgsproces kan involvere mange forskellige interessenter, som kan have forskellige krav og forventninger til et produkt. Salgsprocesser kan således strække sig over lange perioder fra 12-18 mdr. fra indledende kontakt til en endelig ordreafgivelse, hvilket ofte er begrundet i, at investering i analyseinstrumenter som vores skal inkluderes og godkendes i budgetperioder. Dette samt forsinkelser i demo-projekter og beslutningsprocesser kan være en udfordring for Q-Interlines driftsmæssige indtægter og vil dermed kunne få negativ indflydelse på vores vækst, likviditetsberedskab og finansielle situation.

For at imødegå denne risiko er det væsentligt for os, at vores pipeline af sager er tilstrækkelig stor og aktuel, så der løbende lukkes nye salg i passende tid. Derfor er der sat mål for udviklingen af pipelinen med udgangspunkt i historiske erfaringer. Derudover bliver udviklingen i pipelinen samt modenheden af aktuelle sager løbende overvåget. I begyndelsen af 2024 indførte vi en ny procedure i forbindelse med håndtering af demo-projekter, hvilket har haft den ønskede effekt at nedbringe tiden for demo-projekter.

Geopolitiske risikofaktorer

De makroøkonomiske rammebetingelser på samtlige af vores strategiske hovedmarkeder ser ved indgangen til 2026 forsigtigt positive ud i forhold til faldende renteniveau i løbet af året og generelt øget investeringslyst. Forventningerne til resultaterne i 2026 er dog forbundet med usikkerheder forårsaget af krigen i Ukraine og Mellemøsten. Såfremt særligt krigen i Mellemøsten potentielt eskalerer med deraf følgende høje energipriser, kan de geopolitiske følger komme til at få en negativ effekt på det forventede resultat i Q-Interline.

Tyskland som nøglefaktor for vækst i Europa i 2026

Tyskland er den største økonomi i EU og en central aktør i den europæiske vækst. Landet har desuden den største fødevareproduktion i EU og udgør et af de vigtigste markeder for Q-Interline. Hvis krigen i Mellemøsten kommer til at påvirke energipriserne på længere sigt, kan det få betydelige konsekvenser for vores forretningsmuligheder i DACH-regionen. Hvis energipriserne øges væsentligt, er der en risiko for, at investeringslysten blandt vores kunder vil dale, idet fødevareproduktionen er en af de mest energikrævende brancher.

Tyskland har i mange år været motoren for vækst i Europa, og en stagnation i den tyske økonomi vil sandsynligvis have en negativ effekt på hele EU. Det er derfor afgørende for os nøje at overvåge den økonomiske situation i Tyskland og tage højde for de risici, der kan opstå som følge af høje energipriser og potentielt faldende investeringer i vores kundebase.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Samfundsansvar og bæredygtighed

Som en international virksomhed er vi bevidste om det ansvar, vi har og den forskel, vi kan være med til at gøre i forhold til miljøet, sociale forhold og governance.

Vi tager ansvar for at overholde gældende regler og standarder og etik i de lande og lokalsamfund, hvor vi driver forretning og sælger vores produkter. Det er afgørende for os, at vores fortsatte vækst og udvikling sker på et bæredygtigt og samfundsansvarligt grundlag, og vi arbejder løbende på fortsat at udvide vores positive bidrag til at nå verdensmålene og vores ESG-mål i takt med, at vi udvikler vores forretningsområder, og vores virksomhed vokser.

Med vores produkter og løsninger opnår kunderne en vigtig indsigt i deres produktionsforhold. Dette kan de omsætte til mere bæredygtig anvendelse af klodens råvarer. Idet Q-Interlines multinationale kunder fremstiller meget store mængder fødevarer, har selv en beskeden forbedring i produktionsprocessen eller fødevarekvaliteten en meget signifikant effekt. På den måde kan vi i Q-Interline trods vores størrelse som virksomhed have stor indflydelse på, at verdens ressourcer og råvarer bliver behandlet med respekt.

Q-Interline og FN's verdensmål

Alle FN's 17 verdensmål er meningsfulde og vigtige for Q-Interline. Q-Interline fokuserer dog på specifikke verdensmål, hvor vi med vores analyseløsninger mener, vi kan være med til at gøre en forskel i forhold til at nå disse verdensmål.

Vi gør en forskel ved at tilbyde teknologi, viden og værktøjer til vores kunder, så de kan producere mere bæredygtigt.

Vores analyseløsninger er udviklet med henblik på, at producenter af fødevarer og landbrugsprodukter kan få det bedste udbytte af deres råvarer, optimere deres produktionsprocesser samt sikre produktkvaliteten af slutproduktet. Vores analyseløsninger kan på denne måde hjælpe vores kunder med at producere mere bæredygtigt samt at producere mere mad med den samme mængde råvare.

Her redegør vi for, hvordan vores analyseløsninger hjælper vores kunder med at leve op til de verdensmål, vi for nuværende fokuserer på.

FN's verdensmål nr. 2: Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring og støt bæredygtigt landbrug

Landmænd og andre aktører inden for landbrug kan bruge Q-Interlines analyseinstrumenter til at måle sammensætningen af jorden og afgrøderne. Med den opnåede viden opnår landbrugssektoren vigtig information, der kan bruges til forbedring af produktionseffektiviteten og bedre udnyttelse af det samme areal af jord.

Dermed kan produktionsvolumen øges på en måde, der ikke belaster miljøet, da yderligere områder ikke skal inddrages til landbrug for at øge produktionen af mad. Samtidig kan fodersammensætningen til husdyrbrug optimeres, når landbrugssektoren bedre kender ernæringssammensætningen i foderet og dermed kan landbrugssektoren producere råmælk og kød på en mere bæredygtig måde.

Dette modsvarer delmål 2.3. Fordobl små fødevareproducenters produktivitet og indkomst

img-0.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
35

img-1.jpeg

img-2.jpeg

FN's verdensmål nr. 9: Byg resilient infrastruktur, støt inkluderende og bæredygtig industrialisering og fremdriv innovation

Q-Interline investerer penge i at udvikle teknologi for et stigende antal industrier. Med vores innovative FT-NIR analyse-løsninger opnår vores kunder inden for mejeri, landbrug, fødevarer og fødevareingredienser; foder, medicinalindustrien og kemi en værdifuld indsigt i deres produktionsproces og produktkvalitet.

Med denne dataindsigt kan kunderne bl.a. optimere energiforbruget i produktionen og derved spare energi og producere mere bæredygtigt. De kan udnytte råvarerne bedst muligt og undgå spild.

Q-Interline arbejder hele tiden på at udvikle nye løsninger og optimere eksisterende løsninger, så analyseinstrumenterne virker optimalt for vores kunder, og så vi kan hjælpe kunder i nye segmenter.

Dette modsvarer delmål 9.4: Opgradér alle industrier og infrastruktur til at understøtte bæredygtighed.

img-3.jpeg

FN's verdensmål nr. 12: Garantér bæredygtigt forbrug og produktionsprocesser

Med InSight Pro opnår vores kunder en kontinuerlig kontrol med forbrug af råvarer til fødevareproduktion. De får løbende vigtig indsigt i, hvordan produktionen forløber, og kan reagere hurtigt på forandringer eller fejl i produktionsapparatet. De kan dermed reagere hurtigt, hvis der er fejl i produktionen og minimere spild af råvarer. De kan opnå en mere bæredygtig styring af produktionen uden at gå på kompromis med fødevarekvaliteten.

Efter rengøring af produktionslinjer på mejerier skylles rørsystemer normalt efter med skummetmælk. Med InSight Pro kan kunderne holde øje med præcis, hvornår rørsystemerne er gennemskyllet for rengøringsvand.

Derved pumper kunderne mindre mælk ud sammen med skyllevandet og minimerer spild af råvarerne og kan få en mere bæredygtig produktion.

Dette modsvarer delmål 12.3: halvér madspild pr. indbygger globalt

img-4.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

ESG-nøgletal

Q-Interlines arbejde med bæredygtighed i form af miljøforhold (E), sociale forhold (S) og governance (G) er en integreret del af vores vision og grundlag. Vi arbejder målrettet med, at bæredygtighed og samfundsansvar går hånd i hånd med selskabets strategi, produkter, ydelser og drift. I Q-Interline er vi meget bevidste om, at kloden og mennesker skal behandles med respekt, og vi anerkender at alle initiativer, store som små, er vigtige.

Med Q-Interlines analyseløsninger kan vores kunder få værdifulde data om deres produktion. Det kan hjælpe dem med at sænke energiforbruget, optimere deres produktionsprocesser og få endnu mere ud af deres råvarer. Selv små forbedringer i produktionen i store produktionshaller kan lede til store øgninger i mængden af slutprodukt med den samme mængde råvarer.

På denne måde kan Q-Interline, selv som lille virksomhed, have en stor påvirkning på udnyttelsen af klodens ressourcer.

Q-Interlines bestyrelse har vedtaget følgende målsætning for ESG, som skal gennemføres frem mod 2030:

  1. Udledning af CO2 efter scope 1 og 2 holdes uforandret, selvom virksomheden vokser
  2. Andelen af kvindelige medarbejdere samt antallet af kvinder i ledelsen og bestyrelsen udgør mindst 40%
  3. Q-Interline skal være CO2 neutrale i 2030

ESG-nøgletallene er opstillet og beregnet i henhold til "ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten", udgivet af Finansforeningen, FSR og Nasdaq.

img-5.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
37

Som en del af vores engagement i lokalsamfundet har Q-Interline i 2025 ydet sponsorstøtte på 15.000 kr. til den lokale eliteatlet Leonora Rønhede fra Holbæk, der konkurrerer i skiskydning (biathlon). Leonora har i årets løb opnået flotte sportslige resultater på internationalt niveau. Ved Ungdomsverdensmesterskaberne opnåede hun en imponerende 9. plads, og ved de Svenske Mesterskaber vandt hun juniorklassen. Resultaterne vidner om både talent, målrettethed og en stærk arbejdsmoral.

Hos Q-Interline er vi stolte af at kunne støtte unge talenter fra lokalområdet, som gennem dedikation og vedholdenhed repræsenterer værdier, vi selv arbejder efter i vores virksomhed. Vi ønsker Leonora stort tillykke med de flotte præstationer og ser frem til at følge hendes videre udvikling i sporten.

Environment Enhed 2025 2024 2023 2022 2021
CO₂e scope 1 Tons 103,8 118,0 110,9 114,6 98,0
CO₂e scope 1 pr. FTE Tons 2,8 3,7 3,7 4,2 5,0
CO₂e scope 2 Tons 4,4 4,5 3,0 3,3 3,3
CO₂e scope 2 pr. FTE Tons 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2
Energiforbrug GJ 7.824 9.127 7.912 8.517 6.780
Energiforbrug pr. FTE GJ 214 286 265 312 348
Vedvarende energiandel % 14 12 7 0 0
Vandforbrug 77 72 72 71 61
Social Enhed 2025 2024 2023 2022 2021
Fuldtidsarbejdsstyrke FTE 36,6 31,9 29,8 27,3 19,5
Kønsdiversitet (andel af kvinder) % 34% 39% 40% 34% 26%
Kønsdiversitet for ledelseslag % 27% 23% 20% 20% 20%
Lønforskel mellem køn Gange 1,01 1,05 1,16 1,28 1,36
Medarbejderomsætningshastighed % 10% 22% 9% 11% 8%
Sygefravær Dage/FTE 6,9 4,0 15,9 8,3 4,5
Governance Enhed 2024 2023 2022 2021
Bestyrelsens kønsdiversitet % 20% 25% 25% 25% 25%
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder % 91% 100% 100% 96% 100%
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere Gange 2,1 2,1 2,1 2,2 1,4

Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Selskabsledelse

Redegørelse for selskabsledelse

Q-Interlines ledelse udgøres tilsammen af en direktion og en bestyrelse. Direktionen har frem til d. 1. marts bestået af CEO Martin Roithner Henriksen og CFO Ralph Mathiesen. Fra d. 1. marts 2026 består direktionen af CEO Maja Vonsild Jørgensen og CFO Ralph Mathiesen. Q-Interlines bestyrelse består af Birgit Vilstrup Olsen, Christian Luxhøj, Caspar Rose, Jakob Woetmann Larsen og Anders Ebbesen.

Q-Interlines bestyrelse og direktion lægger vægt på, at der udøves god selskabsledelse, da det vurderes at være en forudsætning for langsigtet værdiskabelse samt etablering af troværdighed i forhold til aktionærer, medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.

Anbefalingerne fra Nasdaq First North Growth Market Denmark vedrørende god selskabsledelse, gældende børsregler, myndighedskrav, praksis på området og Q-Interlines kvalitetsledelsessystemet under ISO 9001:2015 sætter rammen for Q-Interlines selskabsledelse. I Q-Interline er der ikke etableret bestyrelsesudvalg.

Ledelsesstruktur

Q-Interline har en todelt ledelsesstruktur, som består af bestyrelsen og direktionen. Bestyrelsen, som udpeges af aktionærerne, fører tilsyn med direktionen jf. gældende forretningsorden. Bestyrelsen og direktionen er uafhængige af hinanden.

Bestyrelsen i Q-Interline

Q-Interlines bestyrelse varetager selskabets overordnede ledelse og træffer beslutninger om den strategiske udvikling, kapitalstruktur, risikoforhold, køb og salg af virksomheder samt større investeringsprojekter. Desuden fører bestyrelsen tilsyn med selskabet herunder kontrol med, at dette ledes på forsvarlig vis og i overensstemmelse med lovgivning og vedtægter.

Ifølge selskabets vedtægter vælger generalforsamlingen tre til fem bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen består for nærværende af de fem ovennævnte medlemmer, som alle er generalforsamlingsvalgte, og vælges for ét år ad gangen med mulighed for genvalg. Vedtægterne indeholder ingen særlige restriktioner vedrørende valg af bestyrelsesmedlemmer.

Tre af de fem bestyrelsesmedlemmer vurderes som uafhængige, jf. corporate governance anbefalingerne fra Nasdaq First North Growth Market Denmark.

I regnskabsåret 2025 blev der afholdt elleve bestyrelsesmøder, hvoraf de seks møder var fysiske møder og resten var virtuelle møder. Alle bestyrelsesmedlemmerne har deltaget i samtlige bestyrelsesmøder. Bestyrelsen gennemfører årligt en bestyrelsesevaluering, som medvirker til en kontinuerlig forbedring af ledelsen i Q-Interline.

Oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmer findes i afsnittet "Bestyrelse og Direktion".

Direktionen

Direktionen ansættes af bestyrelsen og har ansvaret for selskabets daglige ledelse, herunder den driftsmæssige udvikling og de finansielle resultater. Direktionen er ansvarlig for at implementere strategien og de overordnede beslutninger, som er godkendt af bestyrelsen.

Vederlag til bestyrelse og direktion

Honoreringen af Q-Interlines direktion og bestyrelse sker på baggrund af en vederlagspolitik, som er godkendt af generalforsamlingen. Godkendelse af den gældende vederlagspolitik fandt sted på den ordinære generalforsamling den 24. april 2025.

Q-Interlines vederlagspolitik er tilgængelig på selskabets hjemmeside www.q-interline.com/investor.

Det overordnede formål med vederlagspolitikken er at fastlægge rammerne for aflønningen, der fordrer opnåelse af Q-Interlines korte og langsigtede mål, og som sikrer, at vederlagsmodellen ikke fører til uforsigtighed, uhensigtsmæssig adfærd eller unødig accept af risici.

Under hensyntagen til en række forhold, herunder Q-Interlines status som vækstvirksomhed og nødvendigheden af at allokere en så stor del af selskabets likviditetsberedskab til aktiviteter, der understøtter selskabets drift og udvikling, er det bestyrelsens opfattelse, at en kombination af fast og resultatbaseret aflønning kan være hensigtsmæssig


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
39

for at sikre, at Q-Interline kan tiltrække, motivere og fastholde bestyrelse og direktion med den rette profil og kompetencer samtidig med, at såvel direktionen som bestyrelse kan aflønnes delvist med et incitamentsbaseret vederlag, der kan understøtte en bæredygtig værdiskabelse for selskabets aktionærer og dermed skabe sammenfald mellem ledelsen og aktionærernes interesser.

Bestyrelsen modtager et bestyrelseshonorar, som godkendes hvert år på en generalforsamling i selskabet og senest i forbindelse med behandlingen og godkendelsen af selskabets årsrapport. Bestyrelseslederen modtager et vederlag på DKK 112.500 årligt, og øvrige bestyrelsesmedlemmer modtager et vederlag på DKK 75.000 årligt.

Direktionens vederlag består i 2025 af en fast gage uden incitamentsordning. For regnskabsåret 2025 udgjorde vederlaget tilsammen DKK 1.937.884,5 inklusive 10% pension. Direktionen har deltaget i selskabets warrant-program, som blev besluttet af bestyrelsen d. 21. september 2022 og offentliggjort samme dag. Nærmere vilkår herom kan findes i Q-Interlines vedtægter under appendix på Q-Interlines hjemmeside under www.q-interline.com/investor.

Kontrol og risikostyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen

Q-Interlines bestyrelse har det overordnede ansvar for selskabets risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder også overholdelse af lovgivningen mv.

Formålet med selskabets risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er:

  • At sikre en rettidig, retvisende og informativ regnskabsrapportering i henhold til gældende regnskabslovgivning og oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
  • At skabe grundlag for en effektiv intern økonomisk styring og budgetopfølgning.
  • At minimere muligheden for fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

Ansvar og beføjelser er defineret i bestyrelsens instruktioner til direktionen samt i øvrige politikker, procedurer og kodeks. Bestyrelsen drøfter derudover væsentlige skøn og usikkerheder ved regnskabsaflæggelsen.

Q-Interline har en relativ lille organisation, hvor kun få medarbejdere varetager administrative opgaver, herunder bogholderi og regnskabsmæssige registreringer samt afstemninger. Den begrænsede organisation vanskeliggør på visse punkter en egentlig funktionsadskillelse. På disse områder har Q-Interline indført supplerende kontroller, der har til hensigt at forhindre uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Direktionen foretager løbende en vurdering af risici inklusive risici, som påvirker regnskabsaflæggelsen, risici relateret til generelle it-kontroller herunder it-nedbrud, risici som kan relateres til GDPR, tab af data samt risici relateret til svig og uregelmæssigheder. Bestyrelsen og direktionen modtager løbende finans- og salgsrapportering samt kommentarer vedrørende den økonomiske og forretningsmæssige udvikling i Q-Interline.


Årsrapport 2025
Q-Interline A/S

Direktion og bestyrelse

img-6.jpeg

Maja Vonsild Jørgensen

tiltrådte som CEO i Q-Interline i 2026. Maja er tidligere CEO for Hove A/S, hvor hun stod i spidsen for en transformation med fokus på profitabel vækst, international ekspansion og styrkelse af organisationen. Under hendes ledelse blev selskabet børsnoteret på Nasdaq First North Growth Market Copenhagen, samtidig med at både omsætning og indtjening blev markant forbedret.

Hun opbyggede tidligere Hoves amerikanske datterselskab og har desuden etableret nye datterselskaber samt drevet udviklingen af nye forretningsområder og digitale løsninger.

Tidligere arbejdede hun ved The Trade Council i Chicago under Udenrigsministeriet, hvor hun rådgav danske teknologivirksomheder om etablering og skalering på det amerikanske marked.

Maja Vonsild Jørgensen har en kandidatgrad i Strategi, Organisation & Ledelse fra Copenhagen Business School.

img-7.jpeg

Ralph Mathiesen

tiltrådte som CFO i Q-Interline den 1. oktober 2025. Ralph har omfattende erfaring inden for finans og IT og har tidligere haft rollen som Finance and IT Director både i Danmark og internationalt (Thailand og Tyskland) i virksomheder som Johnson-Diversey og Danone. Senest har han haft rollen som Interim CFO hos Pandora. Ralph er uddannet cand.merc. i økonomi og virksomhedsledelse fra Copenhagen Business School og har derudover en HD(R) samt en bestyrelsesuddannelse fra samme sted.

Ralph har solid ledelseserfaring fra både større og mindre virksomheder med fokus på blandt andet vækst, turnarounds og digitalisering. Han er oprindeligt fra Sønderborg og en del af det tyske mindretal og taler derfor flydende både tysk og engelsk.

Antal aktier: 18.567 stk. som udgør en ejerandel på 0,08%

img-8.jpeg

Martin Roithner Henriksen

Martin er per den 1. marts 2026 overgået til rollen som Country Manager for DACH regionen.

Antal aktier: 1.980.152 stk. som udgør en ejerandel på 8,9%, ejes igennem Martin R. Henriksen Holding ApS

img-9.jpeg

Birgit Vilstrup Olsen

bestyrelsesleder og medlem af bestyrelsen siden 2018. Birgit har hjulpet direktionen med udvikling og implementering af vækststrategier. Birgit har igennem sit virke som tidligere Sr. Global Marketing Manager hos Radiometer og nuværende stilling som Director for Global Product & Portfolio Management i Rewity en omfattende kommerciel værktøjskasse, der muliggør både global og lokal branding, produktlanceringer og livscyklusinitiativer, og hun har derudover mangeårig bestyrelseserfaring fra Radiometer, hvor hun tidligere har siddet i bestyrelsen i 11 år.

Antal aktier: 54.746 stk. som udgør en ejerandel på 0,25%


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

img-10.jpeg

Jakob Woetmann Larsen er

medlem af bestyrelsen siden 2022.
Jakob er uddannet B.Sc. (Digital Concept Development) fra KEA, og har en efteruddannelse fra INSEAD med Executive Board Programme. Jakob har erfaring inden for digital marketing, e-commerce, kommunikation og content creation og har haft en rolle i denne sammenhæng i Q-Interline siden 2016. Jakob har afsluttet en M.Sc. Digital Innovation & Management fra ITU i 2026. Jakob er søn af Q-Interlines grundlægger Anders Larsen og er direktør i familiefirmaet Stengård Invest ApS, som er største aktionær i Q-Interline A/S. Jakob har igennem en del år løst forskellige opgaver i Q-Interline, og arbejder nu som digital marketingspecialist.

Antal aktier 6.246.715 stk. som udgør 28,1%, ejes igennem Stengård Invest ApS. Ikke-uafhængig.

img-11.jpeg

Caspar Rose er indtrådt i bestyrelsen hos Q-Interline A/S i 2021.

Caspars erhvervserfaring igennem 20 år rækker bredt fra juridisk rådgivning i Dansk Industri over risikostyring i Danske Bank til advokatfuldmægtig og stifter af Rose Advokater som havde speciale i køb og salg af virksomheder, selskabsret, rådgivning om kapitalforhold samt rådgivning om compliance og risikostyring. Caspar er i dag fast tilknyttet CBS, hvor han har haft sin gang i næsten lige så mange år.

Antal aktier: 10.000 stk. som udgør en ejerandel på 0,04%

img-12.jpeg

Christian Luxhøj medlem af bestyrelsen siden 2018. Christian har 25 års bred erfaring på ledelsesniveau inden for fødevareteknologi, kvalitet, salg, marketing og innovation. Christian startede sin karriere som brygmester og senere Innovation Manager hos bryggerikoncernen Carlsberg Group og var derefter Account Director i rådgivningsvirksomheden Niras A/S, inden for rådgivning af bryggeri-, mejeri- og slagteribrancherne. Herefter opbyggede han innovations- og marketingfunktionerne i teknologivirksomheden Haarslev Industries A/S, i rollen som Innovation and Marketing Director, og har senest siddet som Portfolio Director i Marel A/S. Christian har ydermere specialiseret sig indenfor emnet bæredygtighed på DTU og sidder i dag i rollen som Manager hos Novo Nordisk, hvor han leder et team af specialister i produktionsudvikling.

Antal aktier: 11.066 stk. som udgør en ejerandel på 0,04%

img-13.jpeg

Anders Ebbesen har været aktiv i bestyrelsen siden 2025.

Anders er cand.scient. i Geologi og Geofysik fra Københavns Universitet. Anders har opbygget en teknologifaglig profil med stærk forankring i datadrevne løsninger og forretningsforståelse. Anders har været aktiv inden for data- og teknologiledelse siden 2018 og har solid erfaring med at opbygge og lede forretningsområder i både konsulent- og udviklingsmiljøer. Han er ansat i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse som Projektleder, Digital og Operativ Transformation. Han har erfaringer fra Valcon, hvor han siden 2023 har været Head of Valcon Data Engineering og medansvarlig for etableringen af en ny dansk datakonsulentdivision. Tidligere har Anders arbejdet hos Netcompany med udvikling af storskala data- og cloud-løsninger til både offentlige og private kunder. Anders repræsenterer Nexcon ApS, som er hovedaktionær i Q-Interline A/S

Antal aktier 4.602.317 stk. som udgør 20,7%, ejes igennem Nexcon ApS. Ikke-uafhængig.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Aktionærforhold

Aktieinformation

Q-Interline aktien blev noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark den 16. november 2021.

Aktien er registreret under fondskoden DK0061677135, og er udstedt med en stykstørrelse på DKK 0,08. Aktierne er omsætningspapirer uden indskrænkninger i omsættelighed, udstedt til ihændehaveren og giver én stemme pr. aktie à DKK 0,08.

Aktiekapital

Aktiekapitalen i Q-Interline bestod pr. 31. december 2025 af 22.271.039 stk. aktier à DKK 0,08, og udgjorde således DKK 1.781.683,12. Aktien sluttede regnskabsåret i kurs 3,00 mod en slutkurs i 2024 på 6,50. Markedsværdien af Q-Interlines aktie er dermed faldet med DKK 51,0 mio. fra DKK 117,8 mio. til DKK 66,8 mio., hvilket svarer til en fald på 43,3% i perioden fra 31. december 2024 til 31. december 2025.

Ejerforhold

Ved årets afslutning den 31. december 2025 var der i alt 836 navnenoterede aktionærer registreret med aktiedepot, mens der ved årets afslutning den 31. december 2024 var i alt 822.

Q-Interline ønsker på bedst mulige måde at kunne servicere sine aktionærer med information om selskabet, hvorfor alle aktionærer opfordres til at lade deres aktier notere på navn i selskabets ejerbog og via selskabets aktionærportal på hjemmesiden, https://q-interline.com/investor/.

Følgende aktionærer har over for Q-Interline oplyst at eje mere end 5% af aktiekapitalen og/eller stemmerne ultimo 2025:

Stengård Invest ApS ejer 28,1% af aktiekapitalen/stemmer; Nexcon ApS ejer 20,67% af aktiekapitalen/stemmer og Martin R. Henriksen Holding ApS ejer 8,9% af aktiekapitalen/stemmer.

img-14.jpeg


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
43

Bestyrelsesbeslutninger og forslag til generalforsamlingen

Resultatdisponering

Bestyrelsen foreslår, at årets resultat på DKK -17,7 mio. overføres til næste år.

Udbytte

Bestyrelsen vil på den ordinære generalforsamling stille forslag om, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2025

Q-Interline har ikke taget stilling til den fremtidige udbyttepolitik, men overvejelser vedrørende eventuelle udbyttebetalinger vil ske under hensyntagen til selskabets kapitalforhold, likviditetsbehov, økonomiske resultater samt de strategiske planer.

Øvrige forslag

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at godkende Q-Interlines vederlagspolitik. De konkrete forslag vil fremgå af indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

Generalforsamling

Den ordinære generalforsamling i Q-Interline A/S afholdes på Skoemagerkroen, Landevejen 4, 4060 Kirke Såby torsdag den 23. april 2026 kl. 16:00. For at sikre indkaldelse til generalforsamlingen, opfordres alle aktionærer til at lade deres aktier notere på navn i selskabets ejerbog og registrere sin e-mail adresse via selskabets aktionærportal på hjemmesiden, https://q-interline.com/investor/

Investor relations

Det er Q-Interlines ambition at sikre et højt og troværdigt informationsniveau for investorerne. Selskabet lægger således vægt på at videregive åben og relevant information til selskabets aktionærer og øvrige interessenter og ønsker samtidig at indgå i en aktiv dialog med disse.

Kommunikationen med investorer, analytikere, pressen og øvrige interessenter finder sted via løbende offentliggørelse af meddelelser. Information om Q-Interlines resultater og udvikling er tilgængelig på selskabets website.

Aktionærer, analytikere, investorer, børsmæglerselskaber samt andre interesserede, der har spørgsmål vedrørende Q-Interline, bedes henvende sig til:

Q-Interline A/S
Stengårdsvej 7
4340 Tølløse

Kontakt:

Maja Vonsild Jørgensen
CEO / Adm. direktør
Tlf. (+45) 40 17 70 46
E-mail: [email protected]

Ralph Mathiesen
CFO / Økonomidirektør
Tlf. (+45) 31 24 54 18
E-mail: [email protected]


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til aktionærerne i Q-Interline A/S

Konklusion

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Q-Interline A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025, af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og af koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet". Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold i regnskabet

Vi henviser til note 1 samt ledelsesberetningen, hvor ledelsen redegør for selskabets kapitalforhold samt modtagne støtteerklæringer.

Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser som nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af koncernregnskabet og årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

  • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
  • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol.

Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
45

  • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
  • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i koncernregnskabet og årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften.
  • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af koncernregnskabet og årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om koncernregnskabet og årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
  • Opnår vi tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsaktiviteterne i koncernen til brug for at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og udføre koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af koncernregnskabet og årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med koncernregnskabet eller årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Grant Thornton
Godkendt Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 34 20 99 36

Martin S. Haaning
Statsautoriseret revisor
mne32793

Viby Sj., den 26 marts 2026

Brian Bay
Statsautoriseret revisor
mne45866


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 2025 til 31. december 2025 for Q-Interline A/S.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med Årsregnskabsloven og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 og resultatet af koncernens samt selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 2025 til 31. december 2025.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Tølløse, den 26. marts 2026

Direktion

img-15.jpeg

img-16.jpeg

img-17.jpeg

img-18.jpeg

img-19.jpeg

img-20.jpeg

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for Q-Interline A/S er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en klasse B-virksomhed med tilvalg af enkelt bestemmelser for regnskabsklasse C (mellem).

Der udarbejdes et frivilligt koncernregnskab og efter reglerne for regnskabsklasse B for koncernregnskabet.

Generelt om indregning og måling

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes. Herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Herved fordeles kurstab og kursgevinst over aktivets eller forpligtelsens løbetid.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som vedrører forhold, der eksisterede på balancedagen.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
47

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Q-Interline A/S og dets dattervirksomheder. Dattervirksomheder omfatter virksomheder, hvor moderselskabet har kontrol, primært som følge af ejerskab på mere end 50%.

Ved konsolidering foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, ejerbesiddelser og interne mellemværender samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomheders dagsværdi af nettoaktiver og forpligtelser på anskaffelsestidspunktet.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Hvis valutapositioner anses for sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes værdireguleringerne direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.


Årsrapport 2025
Q-Interline A/S

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning

Nettoomsætning af varesalg indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætning fra salg af licenser mv. indregnes i resultatopgørelsen lineært over licensperioden.

Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og afgifter og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.

Igangværende arbejder for fremmed regning vedrørende service- eller montagekontrakter indregnes i nettoomsætningen i takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Nettoomsætningen indregnes, når de samlede indtægter og omkostninger på kontrakten og færdiggørelsesgraden på balancedagen kan opgøres pålideligt, og det er sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå virksomheden.

Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver

Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver omfatter personaleomkostninger og andre interne omkostninger, der er afholdt i regnskabsåret og indregnet i kostprisen for egenudviklede immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Vareforbrug

Vareforbrug omfatter omkostninger til køb af varer og hjælpematerialer med fradrag af rabatter samt årets forskydning i varebeholdninger.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens hovedaktiviteter, herunder fortjeneste ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer og operationelle leasingomkostninger.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter løn og gager, inklusive feriepenge og pensioner samt andre omkostninger til social sikring mv. til selskabets medarbejdere.

Af- og nedskrivninger

Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen mv.

Indtægter af kapitalandel i tilknyttet virksomhed

I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af den tilknyttede virksomheds resultat efter skat efter fuld eliminering af intern avance eller tab og fradrag af afskrivning på goodwill og tillæg af negativ goodwill.

Skat af årets resultat

Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Modervirksomheden og de tilknyttede virksomheder er omfattet af sambeskatning. Sambeskatningen omfatter således både sambeskatning af koncernens danske virksomheder samt udenlandske tilknyttede virksomheder.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette underskud (fuld fordeling).


Årsrapport 2025 - Q-Interline A/S
49

Balance

Immaterielle anlægsaktiver: udviklingsprojekter, patenter og licenser

Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, lønninger og gager samt afskrivninger, der direkte kan henføres til udviklingsaktiviteter.

Udviklingsomkostninger, der er indregnet i balancen, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives aktiverede udviklingsomkostninger lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 2-5 år.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af eventuel forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Afskrivningsperioden og restværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt.

Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivningen.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremover som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvor brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig, og den enkelte bestanddel udgør en væsentlig del af den samlede kostpris.

Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdier:

Brugstid Restværdi
Produktionsanlæg og maskiner 3-5 år 0-10%
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 5 år 0-10%

Småaktiver med en forventet levetid under 1 år indregnes i anskaffelsesåret som omkostninger i resultatopgørelsen.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og -omkostninger.

Leasingkontrakter Finansielle leasingaftaler

Alle leasingkontrakter behandles som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Selskabets samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasingaftaler og lejeaftaler oplyses under eventualposter.

Finansielle leasingaftaler

Ved første indregning indregnes et leasingaktiv (brugsret) og en leasingforpligtelse i balancen til nutidsværdien af fremtidige leasingydelser.

Leasingaktivet afskrives over den korteste periode af aktivets forventede brugstid og leasingaftalens løbetid.

Leasingforpligtelsen måles efterfølgende til amortiseret kostpris, og leasingydelserne opdeles i en afdragsdel og en finansieringsdel, som indregnes i resultatopgørelsen.

Operationelle leasingaftaler

Leasingaftaler, der ikke kvalificeres som finansielle leasingaftaler, behandles som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler omkostningsføres lineært over kontraktens løbetid. Selskabets fremtidige uopsigelige forpligtelser vedrørende operationelle leasingaftaler oplyses i noten om eventualposter.

Nedskrivning på anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af såvel immaterielle som materielle anlægsaktiver samt kapitalandeli tilknyttet virksomhed vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning.

Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Genindvindingsværdien er den højeste værdi af kapitalværdi og salgsværdi fratrukket forventede omkostninger ved et salg. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid. Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når betingelsen for nedskrivningen ikke længere består. Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.


Årsrapport 2025
Q-Interline A/S

Indretning af lejede lokaler

Indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på vurdering af aktivets forventede brugstid, der er sat til 5 år.

Finansielle anlægsaktiver: Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. Indre værdis metode anvendes som en målemetode.

I balancen indregnes kapitalandele i tilknyttede virksomheder til den forholdsmæssige andel af virksomhedens regnskabsmæssige indre værdi. Denne opgøres efter modervirksomhedens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab samt med tillæg eller fradrag af resterende værdi af positiv eller negativ goodwill opgjort efter overtagelsesmetoden. Negativ goodwill indregnes i resultatopgørelsen ved købet af kapitalandelene.

Vedrører den negative goodwill overtagne eventualforpligtelser, indtægtsføres negativ goodwill først, når eventualforpligtelserne er afviklet eller bortfaldet.

Koncerngoodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der udgør 10 år.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder med regnskabsmæssig negativ indre værdi måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives, i det omfang tilgodehavendet er uerholdeligt. I det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække en underbalance, der overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser.

Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres under egenkapitalen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.

Udbytte fra tilknyttede virksomheder, der forventes vedtaget inden godkendelsen af nærværende årsrapport, bindes ikke på opskrivningsreserven. Reserven reguleres med andre egenkapitalbevægelser i tilknyttede virksomheder.

Deposita

Deposita måles til amortiseret kostpris og udgøres af huslejedeposita mv.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien af varebeholdninger lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostpris for fremstillede færdigvarer og varer

under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer og direkte løn. Låneomkostninger indregnes ikke i kostprisen.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af såvel færdiggørelsesomkostninger som omkostninger, der afholdes for at effektuere salget. Nettorealisationsværdien fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, kurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til nettorealisationsværdien med henblik på at imødegå forventede tab.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, som er indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter indeståender i pengeinstitutter og kontantbeholdninger.

Overkurs ved emission

Overkurs ved emission omfatter beløb, der er indbetalt som overkurs i henhold til tegning af kapitalandele.

Omkostninger ved en gennemført emission fradrages i overkursbeløbet.

Overkursreserven kan benyttes til udbytte, fondsemission og dækning af underskud.

Reserve for udviklingsomkostninger

Reserve for udviklingsomkostninger omfatter indregnede udviklingsomkostninger med fradrag af tilknyttede udskudte skatteforpligtelser.

Reserven kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af underskud.

Reserven reduceres eller opløses, hvis de indregnede udviklingsomkostninger afskrives eller udgår af virksomhedens drift. Dette sker ved overførsel direkte til egenkapitalens frie reserver.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster og for betalte acontoskatter.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
51

Selskabet er sambeskattet med koncernforbundne selskaber. Den aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster og med fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud. De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudt skat måles til nettorealisationsværdi, der svarer til nominel værdi.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen bortset fra poster, der føres direkte på egenkapitalen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver måles til nettorealisationsværdi.

Gældsforpligtelser

Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.

Øvrige gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, tilknyttede virksomheder samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter

Under periodeafgrænsningsposter indregnes modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Periodeafgrænsningsposter omfatter ligeledes modtagne tilskud til opførelse af aktiver, der amortiseres i takt med levetiden på aktivet.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode, med udgangspunkt i driftsresultat. Opgørelsen viser regnskabsårets pengestrømme opdelt i driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet, og viser desuden forskydningen i likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter årets betalinger for investeringer i immaterielle og materielle anlægsaktiver mv.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter pengestrømme vedrørende optagelse eller afvikling af lån samt pengestrømme fra transaktioner med virksomhedens ejere, herunder kapitaludvidelser.

Likvide beholdninger defineres som kassebeholdninger og bankindeståender fratrukket kortfristet gæld til kreditinstitutter i form af driftskreditter samt lignende gæld, der forfalder på anfordring, og som indgår i virksomhedens løbende likviditetsstyring.

Der er ikke udarbejdet pengestrømsopgørelse for moderselskabet, idet moderselskabets pengestrømme er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen.


Årsrapport 2025
Q-Interline A/S

Nøgletal

Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens "Nøgletalsvejledning".

Nøgletal Beregningsformel Bemærkninger
Overskudsgrad [EBIT-margin] [%] EBIT x 100
Nettoomsætning Nøgletallet er udtryk for en virksomheds driftsmæssige rentabilitet forstået som virksomhedens evne til at skabe overskud af de driftsmæssige aktiviteter.
EBITDA-margin [%] EBITDA x 100
Nettoomsætning Nøgletallet er udtryk for en virksomheds driftsmæssige rentabilitet forstået som virksomhedens evne til at skabe overskud af de driftsmæssige aktiviteter.
Afkast af investeret kapital eksklusiv goodwill [%] EBITA x 100
Gns. investeret kapital Nøgletallet er udtryk for en virksomheds evne til at generere et afkast af den investerede kapital gennem de driftsmæssige aktiviteter.
Egenkapitalforrentning [%] Årets resultat x 100
Gns. egenkapital Nøgletallet er udtryk for en virksomheds evne til at generere et afkast til selskabets aktionærer, når der tages højde for virksomhedens kapitalgrundlag.
Finansiel gearing Nettorentebærende gæld.
Egenkapital i alt Nøgletallet er udtryk for den finansielle gearing forstået som virksomhedens følsomhed over for udsving i renteniveau mv. En høj finansiel gearing er alt andet lige udtryk for en relativt høj finansiel risiko.
Earnings per share Årets resultat
Gns. Antal udstedte aktier Nøgletallet er et udtryk for virksomhedens evne til at generere afkast til selskabets aktionærer, når der tages højde for antallet af aktier.
Earnings per share (udvandet) Årets resultat
Gns. Antal udstedte aktier tillagt warrants Nøgletallet er et udtryk for virksomhedens evne til at generere afkast til selskabets aktionærer, når der tages højde for antallet af aktier og selskabets ret til at udstede aktier i form af warrants.

EBIT (Earnings Before Interest and Tax) er defineret som driftsresultat.

EBITDA (Earnings Before Interest, Tax, Depreciations and Appreciations) er defineret som resultat før afskrivninger.

Investeret kapital er defineret som nettoarbejdskapital tillagt den regnskabsmæssige værdi af materielle og immaterielle langfristede aktiver, og fratrukket andre hensatte forpligtelser og langfristede driftsmæssige forpligtelser.

Nettorentebærende gæld er defineret som rentebærende forpligtelser, herunder skyldig selskabsskat, fratrukket rentebærende aktiver, herunder likvide beholdninger og tilgodehavende selskabsskat.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

img-21.jpeg


Årsrapport 2025
Q-Interline A/S

Resultatopgørelse for koncernen

Resultatopgørelse for koncernen
Note 2025 2024
t.DKK t.DKK
Nettoomsætning 34.790 39.116
Vareforbrug -10.818 -14.814
Bruttoresultat 23.972 24.302
Andre eksterne omkostninger -10.698 -10.751
Personaleomkostninger 3 -28.738 -24.727
Af- og nedskrivninger -1.357 -1.681
Andre driftsindtægter 405 589
Resultat af primær drift (EBIT) -16.416 -12.268
Andre finanzielle indtægter 9 0
Finansielle omkostninger 4 -1.323 -850
Resultat før skat -17.730 -13.118
Skat af årets resultat 0 0
Årets resultat -17.730 -13.118
Forslag til resultatdisponering:
Disponeret fra overført resultat -17.730 -13.118
Disponeret i alt -17.730 -13.118
Udestående antal aktier ved periodens slutning (1.000 stk) 22.271 18.128
Gennemsnitligt antal aktier ved periodens slutning (1.000 stk) 20.200 15.692

Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
55

Koncernbalance

Koncernbalance
2025 2024
Aktiver Note t.DKK t.DKK
Færdige udviklingsprojekter 5 57 782
Goodwill 6 1.103 1.324
Immaterielle aktiver i alt 1.160 2.106
Andre anlæg, driftsmidler og inventar 7 1.709 1.664
Materielle anlægsaktiver i alt 1.709 1.664
Deposita 8 370 287
Finansielle anlægsaktiver i alt 370 287
Anlægsaktiver i alt 3.238 4.057
Varebeholdninger 7.219 11.533
Tilgodehavender hos kunder 12.483 13.603
Periodefgrænsningsposter 400 1.357
Tilgodehavender i alt 12.883 14.960
Likvide beholdninger 1.454 1.722
Omsætningsaktiver i alt 21.556 28.215
Aktiver i alt 24.794 32.272
Passiver Note 2025 2024
--- --- --- ---
t.DKK t.DKK
Aktiekapital 1.782 1.450
Overkurs ved emission 58.003 46.803
Reserve for udviklingsomkostninger 44 610
Overført resultat -54.410 -37.246
Egenkapital 5.419 11.617
Anden gæld 1.085 1.047
Leasinggæld 271 0
Langfristede gældsforpligtelser i alt 9 1.357 1.047
Kortfristet del af langfristet gæld 9 59 299
Gæld til pengeinstitutter 9 6.630 6.174
Leverandørgæld 3.399 7.680
Anden gæld 4.043 3.477
Periodefgrænsningsposter 3.688 1.979
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 18.019 19.608
Gældsforpligtelser i alt 19.375 20.655
Passiver 24.794 32.272
Kapitalberedskab 1
Særlige poster 2
Pentsætninger og sikkerhedsstillelser 10
Eventualposter 11

Koncern

Koncern


Årsrapport 2025
Q-Interline A/S

Egenkapitalopgørelse

Aktie-kapital t.DKK Overkurs ved emission t.DKK Reserve for udviklingsom-kostninger t.DKK Overført Resultat t.DKK I alt t.DKK
Egenkapital 1. januar 2024 1.123 23.795 1.546 -25.063 1.402
Årets overførte overskud eller underskud 0 0 0 -13.119 -13.119
Kontant kapitaludvidelse 327 23.382 0 0 23.709
Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse 0 -374 0 0 -374
Overført fra Overført resultat 0 0 -936 936 0
Egenkapital 1. januar 2025 1.450 46.803 610 -37.247 11.617
Kontant kapitaludvidelse 331 12.149 0 0 12.481
Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse 0 -950 0 0 -950
Årets overførte overskud eller underskud 0 0 0 -17.730 -17.730
Overført fra Overført resultat 0 0 -566 566 0
Egenkapital 31. december 2025 1.782 58.003 44 -54.410 5.419

img-22.jpeg

Koncern


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
57

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelse

2025 2024
t.DKK t.DKK
Periodens resultat før finansielle poster -16.416 -12.268
Ændring i arbejdskapital 4.087 -6.668
Afskrivninger 1.357 1.681
Renteindtægter 9 0
Renteudgifter -1.323 -850
Pengestrømme fra driftsaktiviteter -12.287 -18.106
Investering i materielle aktiver -455 -408
Investering i finansielle anlægsaktiver -83 -54
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -538 -462
Ændring af langsigtet gæld til kreditinstitutter mv. 39 -267
Ændring af øvrige lån 0 -3.079
Kontant kapitalforhøjelse 11.531 23.335
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 11.570 19.989
Pengestrømme i alt -1.254 1.420
Livkvider primo -4.452 -5.872
Likvider ultimo -5.706 -4.452

Koncern


Årsrapport 2025
Q-Interline A/S

Noter til regnskab

Note 1 Kapitalberedskab

Koncernens budget for 2026 udviser tilstrækkelig likviditet til at gennemføre de planlagte aktiviteter for året. Selskabet har derudover modtaget en støtteerklæring på DKK 4 mio. fra Nescon ApS til sikring af kapitalberedskabet for de kommende 12 måneder. På den baggrund vurderer ledelsen, at selskabets kapitalberedskab for det kommende år er tilstrækkeligt.

Note 2 Særlige poster 2025 2024
t.DKK t.DKK
Omkostninger ved børsnotering 950 374
Heraf indregnet under andre eksterne omkostninger 0 0
Heraf indregnet direkte i Egenkapital 950 374
Ovenstående poster vurderes at være af engangskarakter, og forventes ikke gentaget de kommende år.
Note 3 Personaleomkostninger 2025 2024
t.DKK t.DKK
Lønninger og gager 24.603 21.086
Pensioner 2.481 2.247
Andre omkostninger til social sikring 1.654 1.394
Personaleomkostninger i alt 28.738 24.727
Direktionens og bestyrelsens samlede vedelag inkl. Pension 2.327 2.412
Gennemsnitligt antal beskræftigede medarbejdere 36,6 31,9
Note 4 Øvrige finansielle omkostninger 2025 2024
t.DKK t.DKK
Finansielle omkostninger til tilknyttede virksomheder 271 0
Andre finansielle omkostninger 1.052 850
Øvrige finansielle omkostninger i alt 1.323 850
Note 5 Færdige udviklingsprojekter 2025 2024
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2025 7.203 7.203
Kostpris 31. december 2025 7.203 7.203
Af- og nedskrivninger 1. januar 2025 -6.421 -5.220
Årets afskrivninger -726 -1.200
Af- og nedskrivninger 31. december 2025 -7.146 -6.421
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025 57 782
Færdige udviklingsprojekter omfatter udvikling og test af DairyQuant GO til brug for analysearbejde, samt motorcontroller til anvendelse i tilbehør. Koncern
Note 6 Goodwill 2025 2024
--- --- ---
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2025 2.337 2.337
Kostpris 31. december 2025 2.337 2.337
Afskrivninger 1. januar 2025 -1.013 -793
Årets afskrivninger på goodwill -221 -221
Afskrivninger på goodwill 31. december 2025 -1.234 -1.014
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025 1.103 1.324
Konsoliderede virksomheder
Hjemsted Ejerandel
Q-Interline A/S Danmark
Q-Interline GmbH Tyskland 100%
Q-Interline SARL Frankrig 100%
Q-Interline Inc. USA 100%
Note 7 Andre anlæg, driftsmidler og inventar 2025 2024
--- --- ---
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2025 2.720 1.019
Årets afgang -304 0
Årets tilgang 472 1.701
Kostpris 31. december 2025 2.887 2.720
Af- og nedskrivninger 1. januar 2025 -1.053 -796
Årets afskrivninger -430 -260
Årets afgang 304 0
Af- og nedskrivninger 31. december 2025 -1.179 -1.056
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025 1.709 1.664
I værdien indgår finansielt leasede aktiver med 326 0

Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Noter til regnskab

Koncern
Note 8 Deposita 2025 t.DKK 2024 t.DKK
Kostpris 1. januar 2025 287 223
Tilgang i årets løb 82 65
Kostpris 31. december 2025 369 287
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025 370 287

Note 9 Gældsforpligtelser

31/12 2025
Gæld i alt Kortfristet del af langfristet gæld Langfristet gæld Restgæld efter 5 år
Gæld til pengeinstitutter 6.830 6.830 0 0
Leasinggæld 330 59 271 0
Anden gæld 1.085 0 1.085 1.085
Gældsforpligtelser i alt 8.246 6.889 1.357 1.085

Note 10 Pantsætninger og sikkerheder

Til sikkerhed for gæld til pengeinstitut, 6.808, t.kr., har selskabet stillet virksomhedspant på nominelt 7.000 t.kr. Virksomhedspantet omfatter følgende aktiver, hvis regnskabsmæssige værdi på balancedagen udgør:
2025 2024
t.DKK t.DKK
Varebeholdning 7.219 11.533
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 12.483 13.603
Materielle anlægsaktiver 1.709 1.664
Immaterielle anlægsaktiver 1.160 2.106

Koncern

Note 11 Eventualforpligtelser

Koncernen har indgået operationelle leasingkontrakter. Leasingkontrakterne har en restløbetid på op til 37 måneder og en samlet restleasingforpligtelse på 126 t.DKK

Andre eventualforpligtelser:

Der påhviler selskabet et huslejeforpligtelse på t.DKK 1.023 på statustidspunktet.

Sambeskatning

Koncernen indgår i international sambeskatning med Q-Interline A/S som administrationsselskab. Koncernen hæfter ubegrænset og solidarisk for den samlede selskabsskat.


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Resultatopgørelse for moderselskab

Note 2025 2024
t.DKK t.DKK
Nettoomsætning 30.938 32.944
Vareforbrug -10.818 -14.814
Bruttoresultat 20.120 18.131
Andre eksterne omkostninger -8.115 -7.475
Personaleomkostninger 3 -19.981 -17.660
Af- og nedskrivninger -1.317 -1.630
Andre driftsindtægter 405 589
Resultat af primær drift (EBIT) -8.887 -8.045
Andre finanzielle indtægter fra tilknyttede virksomheder 292 299
Resultat af tilknyttede virksomheder -7.811 -4.521
Finansielle omkostninger 4 -1.323 -850
Resultat før skat -17.730 -13.118
Skat af årets resultat 0 0
Årets resultat -17.730 -13.118
Forslag til resultatdisponering:
Disponeret fra overført resultat -17.730 -13.118
Disponeret i alt -17.730 -13.118

Årsrapport 2025 QInterline A/S
61

Balance for moderselskab

Balance for moderselskab pr. 31. december 2025

Aktiver Note 2025 2024
t.DKK t.DKK
Færdige udviklingsprojekter 5 57 782
Goodwill 6 1.103 1.324
Immaterielle aktiver i alt 1.160 2.106
Andre anlæg, driftsmidler og inventar 7 1.601 1.519
Materielle anlægsaktiver i alt 1.601 1.519
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 9 0 0
Deposita 10 359 276
Finansielle anlægsaktiver i alt 359 276
Anlægsaktiver i alt 3.119 3.901
Varebeholdninger 6.919 11.234
Tilgodehavender hos kunder 10.132 7.263
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 1.892 6.243
Periodeafgrænsningsposter 198 275
Tilgodehavender i alt 12.222 13.781
Likvide beholdninger 1.185 1.591
Omsætningsaktiver i alt 20.327 26.606
Aktiver i alt 23.445 30.506
Passiver Note 2025 2024
--- --- --- ---
t.DKK t.DKK
Aktiekapital 1.782 1.450
Overkurs ved emission 58.003 46.803
Reserve for udviklingsomkostninger 44 610
Overført resultat -54.410 -37.246
Egenkapital 5.419 11.618
Anden gæld 1.085 1.047
Leasinggæld 271 0
Langfristede gældsforpligtelser i alt 11 1.357 1.047
Kortfristet del af langfristet gæld 11 59 299
Gæld til pengeinstitutter 11 6.808 6.174
Leverandørgæld 3.154 7.507
Anden gæld 3.333 1.964
Periodeafgrænsningsposter 3.316 1.899
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 16.670 17.842
Gældsforpligtelser i alt 18.027 18.889
Passiver 23.445 30.506
Kapitaberedskab 1
Særlige poster 2
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 12
Eventualposter 13

Årsrapport 2025
Q-Interline A/S

Egenkapitalopgørelse

Aktie-kapital t.DKK Overkurs ved emission t.DKK Reserve for udviklingsom-kostninger t.DKK Overført Resultat t.DKK I alt t.DKK
Egenkapital 1. januar 2024 1.123 23.795 1.546 -25.063 1.402
Årets overførte overskud eller underskud 0 0 0 -13.118 -13.118
Kontant kapitaludvidelse 327 23.382 0 0 23.709
Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse 0 -374 0 0 -374
Overført fra Overført resultat 0 0 -936 936 0
Egenkapital 1. januar 2025 1.450 46.803 610 -37.246 11.618
Kontant kapitaludvidelse 331 12.149 0 0 12.481
Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse 0 -950 0 0 -950
Årets overførte overskud eller underskud 0 0 0 -17.730 -17.730
Overført fra Overført resultat 0 0 -566 566 0
Egenkapital 31. december 2025 1.782 58.003 44 -54.410 5.419

img-0.jpeg

Moder


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Noter til regnskab

Note 1 Kapitalberedskab

Selskabet budget for 2026 udviser tilstrækkelig likviditet til at gennemføre de planlagte aktiviteter for året. Selskabet har derudover modtaget en støtteerklæring på DKK 4 mio. fra Nescon ApS til sikring af kapitalberedskabet for de kommende 12 måneder. På den baggrund vurderer ledelsen, at selskabets kapitalberedskab for det kommende år er tilstrækkeligt.

Note 2 Særlige poster 2025 2024
t.DKK t.DKK
Omkostninger ved børsnotering 950 374
Heraf indregnet under andre eksterne omkostninger 0 0
Heraf indregnet direkte i Egenkapital 950 374
Ovenstående poster vurderes at være af engangskarakter, og forventes ikke gentaget de kommende år.
Note 3 Personaleomkostninger 2025 2024
t.DKK t.DKK
Lønninger og gager 17.288 15.169
Pensioner 2.481 2.247
Andre omkostninger til social sikring 213 244
Personaleomkostninger i alt 19.981 17.660
Direktionens og bestyrelsens samlede vedelag inkl. Pension 2.327 2.412
Gennemsnitligt antal beskræftigede medarbejdere 24,9 24,6
Note 4 Øvrige finansielle omkostninger 2025 2024
t.DKK t.DKK
Finansielle omkostninger til tilknyttede virksomheder 271 0
Andre finansielle omkostninger 1.052 850
Øvrige finansielle omkostninger i alt 1.323 850
Note 5 Færdige udviklingsprojekter 2025 2024
--- --- ---
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2025 7.203 7.203
Kostpris 31. december 2025 7.203 7.203
Af- og nedskrivninger 1. januar 2025 -6.421 -5.220
Årets afskrivninger -726 -1.200
Af- og nedskrivninger 31. december 2025 -7.146 -6.421
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025 57 782
Færdige udviklingsprojekter omfatter udvikling og test af DairyQuant GO til brug for analysearbejde, samt motorcontroller til anvendelse i tilbehør.
Note 6 Goodwill 2025 2024
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2025 2.337 2.337
Kostpris 31. december 2025 2.337 2.337
Afskrivninger 1. januar 2025 -1.013 -792
Årets afskrivninger på goodwill -221 -221
Afskrivninger på goodwill 31. december 2025 -1.234 -1.013
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025 1.103 1.324
Note 7 Andre anlæg, driftsmidler og inventar 2025 2024
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2025 2.417 771
Årets afgang -304 0
Årets tilgang -472 1.646
Kostpris 31. december 2025 2.584 2.417
Af- og nedskrivninger 1. januar 2025 -898 -688
Årets afskrivninger -390 0
Årets afgang 304 -210
Af- og nedskrivninger 31. december 2025 -983 -898
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025 1.601 1.519
I værdien indgår finansielt leasede aktiver med 326 0

Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

Noter til regnskab

Note 9 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 2025 2024
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2025 985 985
Kostpris 31. december 2025 985 985
Opskrivninger 1. januar 2025 -985 -985
Årets resultat før afskrivninger på goodwill -7.811 -4.521
Overført til nedskrivning af mellemregning 7.811 4.521
Afgang ved fusion 0 0
Nedskrivninger 31. december 2025 -985 -985
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025 0 0
Datterselskabet Valipros A/S blev fusioneret med moderselskabet Q-Interline A/S pr. 1. januar 2021
Kapitalandele omfatter Q-Interline GmbH, ejerandel 100%, Q-Interline SARL, ejerandel 100%, og Q-Interline Inc., ejerandel 100%.
Note 10 Deposita 2025 2024
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2025 276 222
Tilgang i årets løb 82 54
Kostpris 31. december 2025 358 276
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2025 359 276

Note 11 Gældsforpligtelser

31/12
Kortfristet Restgæld efter 5 år
Gæld i alt del af langfristet gæld
Gæld til pengeinstitutter 6.808 6.808 0 0
Leasinggæld 330 59 271 0
Anden gæld 1.085 0 1.085 1.085
Gældsforpligtelser i alt 8.223 6.867 1.357 1.085

Note 12 Pantsætninger og sikkerheder

Til sikkerhed for gæld til pengeinstitut, 6.808, t.kr., har selskabet stillet virksomhedspant på nominelt 7.000 t.kr. Virksomhedspantet omfatter følgende aktiver, hvis regnskabsmæssige værdi på balancedagen udgør:

2025 2024
t.DKK t.DKK
Varebeholdning 6.919 11.234
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 10.132 7.263
Materielle anlægsaktiver 1.601 1.519
Immaterielle anlægsaktiver 1.160 2.106

Moder


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S
65

Noter til regnskab

Note 13 Eventualforpligtelser

Selskabet har indgået operationelle leasingkontrakter. Leasingkontrakterne har en restløbetid på 8 måneder og en samlet restleasingforpligtelse på 16 t.DKK

Andre eventualforpligtelser:

Der påhviler selskabet et huslejeforpligtelse på t.DKK 1.012 på statustidspunktet.

Sambeskatning

Selskabet indgår i international sambeskatning med Q-Interline A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for den samlede selskabsskat.

Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter.

Moder
Moder


Årsrapport 2025 Q-Interline A/S

img-1.jpeg


Value through insight

DANISH QUALITY SINCE 1996

Q-Interline A/S
Stengårdsvej 7, 4340 Tølløse
DK - 4340 Tølløse
CVR-nummer 19614409

interline
Value through insight