Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Q-Interline A/S Annual Report 2024

Mar 14, 2025

8543_rns_2025-03-14_8325089b-1c87-4cb5-baf4-a628630e7c1d.pdf

Annual Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Årsrapport 2024

Højteknologiske analytiske løsninger skaber værdi gennem indsigt.

img-0.jpeg

Q-Interline A/S

Stengårdsvej 7, Lunderød

4340 Tølløse

CVR-nr: 19614409


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Indhold

Ledelsens beretning

4 Hovedpunkter
8 Koncernens hoved- og nøgletal
10 CEO letter
14 Udviklingen i 2024
18 Fokusområder for 2025

Om Q-Interline

22 Teknologi og produkter
26 Kunder og forretningsområder
29 Forretningsmodel

Regnskabsberetning

30 Omsætning og driftsresultat
31 Balance
31 Likviditet og pengestrøm
31 Efterfølgende begivenheder

Forventninger 2025

32 Forventninger til omsætning og EBIT

Governance

34 Risikoforhold
36 Samfundsansvar og bæredygtighed
38 ESG-nøgletal
40 Selskabsledelse
42 Bestyrelse og Direktion
44 Aktionærforhold

Påtegning

46 Den uafhænige revisors revisionspåtegning
48 Ledelsespåtegning

Anvendt regnskabspraksis

48 Anvendt regnskabspraksis

Regnskab

56 Koncernregnskab
62 Moderselskabsregnskab

img-1.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

img-2.jpeg

Ledelsens beretning

Hovedpunkter

Markant omsætningsfremgang i andet halvår 2024 på godt 55% i forhold til samme periode 2023 skaber fundament for stærk vækst gennem hele 2024 og tegner lovende for de kommende år.

Den samlede vækst i 2024 er drevet af en række strategiske initiativer og resultater, der har styrket Q-Interlines position på både eksisterende og nye markeder. En intensiv salgsindsats på hovedmarkederne har været en central faktor, hvor et skarpt fokus på kendte markedssegmenter har bidraget til vigtige gennembrud hos store spillere indenfor fødevaresektoren. Samtidig har en støt fremgang i de projekter, der er i pipeline, bidraget til at opbygge et solidt fundament for den fremtidige vækst. Investering i medarbejdere i datterselskaberne har også været afgørende, idet en styrket lokal tilstedeværelse har sikret højere kundetilfredshed og øget markedsandel.

Den årlige tilbagevendende omsætning (ARR-salg) fra salg af software licenser, supportaftaler og forbrugsartikler fortsætter den solide vækst fra de foregående år.

Samlet set har disse faktorer både bidraget til den positive udvikling i 2024 og skabt et stærkt grundlag for fortsat vækst og ekspansion i de kommende år.

Omsætning

Koncernomsætningen i Q-Interline i 2024 landede på DKK 39,1 mio., hvilket er en fremgang på 22 % i forhold til 2023. Den store fremgang i omsætningen primært i andet halvår er drevet af flere faktorer, herunder storordre fra distributør i Benelux, øget afsætning i Norden samt betydende fremgangen i både DACH-regionen (Tyskland, Østrig og Schweiz) og Frankrig.

På trods af den fortsatte energikrise i Tyskland, har den kontinuerte markedsindsats båret frugt i andet halvår, hvor bl.a. betydende ordrer til en førende mejerigruppe i Sydtyskland blev vundet. Dertil er det i 2024 for alvor lykkedes at få ordentligt fodfæste hos en af de største mejerikoncerner i verden, og Q-Interline har ved udgangen af 2024 i alt solgt 10 analyseinstrumenter til denne koncern. Samtidig landede Q-Interline de første ordre på inline procesanalysatorer til verdens største producent af kakao.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Det har især været DairyQuant GO mælkeanalysatoren sammen med InSight Pro procesanalysatorerne, der har bidraget til den store omsætningsvækst i 2024.

Den årlige tilbagevendende omsætning (ARR-omsætningen) viste en fremgang på 19% i forhold til 2023, og andelen af den årligt tilbagevendende omsætning udgjorde 35% af den totale koncernomsætning for 2024. Den årligt tilbagevendende omsætning består primært af salg af supportabonnementer med fjernovervågning, software-licenser til kunder, som også selv overvåger analyseinstrumenterne, samt salg af forbrugsartikler herunder engangsmåleceller, Pivetter®, til vores DairyQuant GO mælkeanalysator.

Den store fremgang i salget af DairyQuant GO mælkeanalysatoren i 2024 medfører et væsentligt øget salg af Pivetter® i en lang årrække fremover, hvilket er medvirkende til at lægge en solid bund under indtjeningen i Q-Interline på sigt.

Den primære drift

Resultatet af den primære drift (EBIT) endte på DKK -12,3 mio., hvilket primært grunder i fortsat store investeringer i forretningsudviklingen. I begyndelsen 2024 blev Q-Interline Inc. i USA etableret, og der har i den forbindelse været afholdt en række udgifter til rejseaktiviteter, rekruttering af personale samt markedsføring. Derudover har der været uventede udgifter til rekruttering af personale i Danmark grundet genbesættelse af stillinger i bl.a. udviklingsafdelingen og afdelingen for global support. Der har ligeledes været omkostninger til kapitaludvidelse i løbet af året, som påvirker EBIT negativt i 2024.

Ledelsen har igennem 2024 vedtaget at fastholde investeringerne i forretningsudviklingen på de nye markeder, hvor markedsgennemtrængningen er tidskrævende. Dog er det vurderingen, at den fortsatte vedholdenhed også medfører vigtige gennembrud hos betydende kundesegmenter.

Resultat af den primære drift for regnskabsåret 2024 landede under det forventede niveau.

| Koncernomsætning (DKK)
39,1 mio. | Vækst i forhold til 2023
+22% |
| --- | --- |
| ARR andel
35% | ARR-vækst i forhold til 2023
+19% |
| Markedsværdi (DKK)
117,8 mio. | Vækst
+6,8% |


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Højdepunkter fra R&D

Udover en række løbende hardware projekter, har der i 2024 været stor fokus på dataopsamling og softwareudvikling i Q-Interlines udviklingsafdeling.

I 2024 har vi derfor koncentreret os om en række opgraderinger af Q-Interlines cloud-overvågningssoftware, AnalyticTrust, hvor der i alt blev foretaget 7 opgraderinger hen over året. Opgraderingerne er dels et resultat af højere sikkerhedskrav fra kunderne, dels løbende ønsker til nye funktionaliteter.

Samtidig har der været igangsat et nyt udviklingsprojekt på software til proficiency test hos National Dairy Herd Information Association i USA (NDHIA). National Dairy Herd Information Association er en organisation, der arbejder i alle stater i USA for at forbedre mælkeproduktionen og genetisk kvalitet i amerikanske malkekvægsbesætninger. De hjælper med at overvåge mælkeproduktionen for at sikre, at den opfylder høje standarder for både kvæg og forbrugerne. Proficiency tests softwaren anvendes til sikre, at de amerikanske mejerilaboratorier, der bruger et givet instrument eller en analysemetode, lever op til de nødvendige standarder og reguleringer, og at deres resultater er pålidelige.

Igennem de senere år, hvor Q-Interline har vundet nye markeder og nye segmenter, har der været samlet store mængder måledata på mange forskellige produkter og måleparametre. I 2024 er mange af disse måledata blevet valideret og tilføjet til Q-Interlines globale kalibreringsdatabase, Quantum. Det er et stort løbende arbejde at samle, organisere og validere måledata fra mange forskellige steder i verden, men det er evident, at vi har betydeligt bedre datagrundlag i dag, end vi havde for blot nogle få år siden, hvilket giver et godt udgangspunkt til at vinde kunder i eksisterende og nye markeder.

img-3.jpeg

Højdepunkter fra globalt salg og support

Q-Interline har i 2024 haft stor succes med at vinde flere markante ordrer, hvilket understøtter virksomhedens vækst og styrker positionen på globale markeder. Stort set alle hovedmarkeder har vist tydelig fremgang i forhold til 2023, og ARR-salget viste endnu en gang rekordomsætning og voksede med 19% i forhold til 2023.

Året blev indledt med at vi afsluttede et antal demo-projekter, som var fortsat fra 2023 ind i 2024. I anden halvdel af 2024 accelererede salget af analyseinstrumenter på stort set samtlige hovedmarkeder, og det er tydeligt, at det store salgsarbejde de foregående år nu begynder at materialisere sig.

I februar 2024 modtog Q-Interline sin hidtil største ordre fra en af verdens største mejerigiganter, som inkluderede leveringen af fire DairyQuant GO analyseinstrumenter til måling af plantebaserede drikke i England. Denne ordre markerer en udvidelse af samarbejdet, som startede i 2023 med leverancer til Frankrig og Belgien. Ved udgangen af 2024 bestilte kunden et DairyQuant GO system yderligere.

I marts 2024 vandt Q-Interline også en millionordre fra verdens største kakaoproducent. Ordren omfatter to InSight Pro in-line målesystemer, og markerer virksomhedens indtræden på kakaoindustrien. Det er første gang, Q-Interline leverer systemer til måling af kakao, hvilket åbner op for nye muligheder i konfektureindustrien.

I juni 2024 modtog Q-Interline sin første ordre fra Egypten. Den blev afgivet af en stor saudiarabisk mejerigruppe, som købte en DairyQuant GO mælkeanalysator. Denne ordre udvider Q-Interlines globale rækkevidde til 44 lande.

I august 2024 styrkede Q-Interline sin tilstedeværelse i Nordamerika ved at udnævne en Business Unit Manager og ansætte en Sales Manager for Q-Interline Inc. Denne opbygning af lokal ledelse og salgsressourcer vil hjælpe med at accelerere virksomhedens markedsindtrængning på det store amerikanske marked.

I oktober 2024 vandt Q-Interline en storordre på analyseinstrumenter til laboratoriebrug i Nederlandene for cirka DKK 3 mio. Dette viser, at der fortsat er stor efterspørgsel på Q-Interlines løsninger i Benelux-området, hvilket er et af virksomhedens vigtige europæiske markeder.

Endelig, i december 2024, modtog Q-Interline den hidtil største ordre på det tyske marked, hvor en stor tysk mejerigruppe købte tre DairyQuant GO mælkeanalysatorer og et InSight Pro procesmålesystem. Denne ordre cementerer Q-Interlines position som leverandør af præcise måleinstrumenter til mejerisektoren i Tyskland.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Året sluttede med et antal ordrer til Frankrig, Norge, USA og Belgien foruden den store ordre til Tyskland.

Samlet set viser Q-Interlines succes i 2024, at virksomheden fortsat er i hastig vækst og har opbygget et stærkt netværk af kunder i nye og etablerede markeder.

Højdepunkter fra Marketing

I 2024 har Q-Interline målrettet markedsføringsindsatsen mod vores strategiske hovedmarkeder: Tyskland, Frankrig, USA og ikke mindst Norden. Samtidig har vi vedholdt vores fokus på global branding og markedsføringsaktiviteter. Samlet set har vi øget markedsføringsomkostningerne med 22% i forhold til 2023.

I årets løb deltog Q-Interline på en lang række messer, konferencer og seminarer i Tyskland, Frankrig, USA og Norden.

Deltagelsen på lokale fagmesser og sektorspecifikke konferencer har især været givtige, da vi har haft mulighed for at møde eksisterende og potentielle kunder direkte. Vi deltog også på internationale messer som Anuga FoodTec i Tyskland, CFIA i Frankrig og Cheese Expo i Chicago, hvor vi efterfølgende landede ordrer og salgprojekter som et resultat af vores deltagelse. Dette har givet os værdifulde muligheder for at styrke vores netværk og præsentere vores løsninger for et globalt publikum.

Den digitale markedsføring blev intensiveret i 2024 med aktive annoncekampagner målrettet specifikke personalegrupper og geografier på LinkedIn, YouTube og Google. Antallet af aktive følgere på LinkedIn er vokset med 22% fra primo til ultimo 2024.

img-4.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Koncernens hoved- og nøgletal

img-5.jpeg

img-6.jpeg

img-7.jpeg

img-8.jpeg

img-9.jpeg

img-10.jpeg

img-11.jpeg

img-12.jpeg

img-13.jpeg

img-14.jpeg

img-15.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

t.DKK 2024 2023 2022 2021 2020
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 39.116 31.941 26.089 28.791 20.518
Driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) -11.177 -8.976 -11.563 -690 -1.851
Resultat af primær drift (EBIT) -12.268 -9.612 -11.922 -1.550 -2.256
Resultat af finansielle poster -850 -534 -144 -274 -208
Årets resultat -13.118 -10.146 -12.008 -1.998 -2.033
Balance
Aktiver 32.272 24.924 26.145 38.118 19.777
Nettoarbejdskapital 13.059 6.391 9.445 1.634 2.239
Investeret kapital 14.895 9.890 13.559 3.863 4.787
Egenkapital 11.617 1.402 11.352 23.361 2.507
Nettorente bærende gæld 4.751 6.385 3.067 -16.637 4.781
Pengestrømme
- fra driftsaktiviteter -18.106 -5.615 -18.322 232 459
- fra investeringsaktiviteter -462 -680 -892 -593 -3.987
- fra finansieringsaktiviteter 19.989 2.576 -671 21.334 3.435
2024 2023 2022 2021 2020
--- --- --- --- --- ---
Nøgletal
Overskudsgrad (EBIT-margin) -31,4% -30,1% -45,7% -5,4% -11,0%
EBITDA-margin -28,6% -28,1% -42,5% -2,4% -9,0%
Afkast af investeret kapital -82,4% -112,1% -101,3% -40,1% -47,1%
Egenkapitalens forrentning -53,0% -43,4% -51,4% -37,5% -60,9%
Soliditetsgrad 36,0% 5,6% 43,4% 61,3% 12,7%
Likviditetsgrad 143,9% 88,5% 157,0% 260,9% 93,7%
Finansiel gearing 0,4 4,6 0,3 -0,7 1,9
Gns. antal medarbejdere 31,9 29,8 27,3 19,5 19,8
Aktierelaterede nøgletal
Børskurs pr. aktie ultimo (DKK) 6,50 7,86 7,66 3,66 N/A
Nettoresultat pr. aktie (DKK) -0,72 -0,72 -0,86 -0,14 -0,23
Nettoresultat pr. aktie (udvandet) (DKK) -0,68 -0,66 -0,79 -0,13 -0,23

img-16.jpeg
mio. DKK
Koncernomsætning og resultat af primær drift (EBIT) med guidance for 2025


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

CEO-Letter

2024 blev et år med en række betydende projekter indenfor forretningsudviklingen på hovedmarkederne, udvikling af interne processer og ikke mindst gennemførsel af fire kapitalrejsninger.

Etablering af Q-Interline Inc.

I begyndelsen af året blev etablering af Q-Interline Inc. i USA en glædelig realitet, og vi kunne herefter påbegynde processen med at finde og ansætte personale sammen med en ekstern rekrutteringspartner. Selve etableringen af vores seneste datterselskab har med hjælp fra Dansk Industri foregået relativt let og smidigt uden store uventede problemer og omkostninger. Idet etableringen af Q-Interline Inc. af strategiske årsager har været udskudt med mere end et år, har vi haft god tid til at lave hele forarbejdet grundigt.

Det grundige forarbejde har betydet, at vi kunne etablere vores datterselskab hurtigt. Herefter kunne arbejdet med at opbygge organisationen og etablering af et kontor mm. initieres i første del af året.

Den lave arbejdsløshed i USA har dog medført visse udfordringer med rekruttering af personale, idet det har taget noget længere tid at finde dygtigt personale, end vi havde planlagt. Samtidig har omkostninger til rekrutteringen og efterfølgende ansættelse også været betydeligt højere end forventet. Vores amerikanske organisation var derfor først endeligt på plads i august 2024, hvor on-boardingen kunne igangsættes.

En organisation i stor forandring

I forlængelse af de seneste års store investeringer i opbygning af organisationen i vores datterselskaber i Tyskland, Frankrig og USA har det ligeledes været nødvendigt at investere i flere ressourcer indenfor produktion og logistik, global support, first-line kunde support samt softwareudvikling i hovedkontoret i Tølløse. Hele arbejdet med opbygning af markedet med deraf følgende salgsaktiviteter, markedsførings tiltag, opbygning af pipeline, gennemførelse af demo projekter og ikke mindst den store fremgang i omsætningen har alt i alt medført et behov for styrkelse af organisationen i Danmark. Der har ligeledes været behov for at gennemgå og forny forretningsgange og interne processer i takt med den stejle vækst, for at sikre at afviklingen af ordrer samt håndteringen af kunderne efterfølgende har fungeret så smidigt som muligt.

img-17.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
11

Dertil har der været en forholdsvis større afgang af personale til en omkringliggende medicinalvirksomhed, hvilket ligeledes har betydet ekstra omkostninger og tidsforbrug til rekruttering og uddannelse af specialister i et ikke planlagt omfang.

I løbet af 2024 besluttede vi at styrke organisationen i Danmark yderligere med ansættelse af en ny Head of Technical Support and Service til at varetage ledelsen af vores Global Support afdeling, som hidtil var ledet af vores Business Unit Manager Nordic. Med denne beslutning blev der frigjort ekstra ressourcer til at fokusere 100% på forretningsudvikling på det skandinaviske marked og på nye markeder i Europa.

Vores BU Manager Nordic, som er aktionær i Q-Interline og har været en del af ledelsen i mere end ti år, har et indgående kendskab til markedet for højteknologiske analysatorer til fødevaresektoren og besidder mangeårig salgserfaring. Samtidig medfører styrkelsen af organisationen, at vores Head of Technical Support and Service sammen med Global Support afdelingen kan koncentrere sig fuldt på udvikling af eftermarkedet, der bidrager stærkt til ARR-omsætningen. Vores nye Head of Technical Support and Service, der er indtrådt i ledelsesteamet i Q-Interline, har mange års ledelseserfaring fra fødevaresektoren, hvor hun har arbejdet i Chr. Hansen i godt 20 år.

I begyndelsen af 2024 indførte vi en ny first-line kunde supportfunktion til at håndtere det stadig stigende antal supportsager, tekniske forespørgsler samt salg af forbrugsartikler, der naturligt følger med, når salget vokser hastigt. Denne supportfunktion har bl.a. bevirket, at vores kunder nu får markant hurtigere svar på forespørgsler af teknisk karakter.

Ligeledes i begyndelsen af året valgte vi at styrke organisationen med ansættelse af en ressource yderligere i vores afdeling for produktion og logistik. I takt med det hastigt voksende salg af analysesystemer har det været nødvendigt at sikre, at vi har ressourcer til at håndtere væksten i afsætningen, uden at der opstår flaskehalse.

Med disse strukturelle fornyelser er organisationen i Danmark godt rustet til at håndtere den næste vækstfase og en fordobling af afsætningen de kommende år.

Datterselskaber med fart på

I 2024 har vores veletablerede datterselskaber i både Tyskland og Frankrig vist markant fremgang, både med salg af analysesystemer og med udviklingen i ARR-omsætning. Begge datterselskaber har formået at opretholde en stærk vækst trods udfordrende makroøkonomiske forhold, især i Tyskland, hvor højere energiomkostninger har sat pres på industrien.

I Tyskland, hvor de makroøkonomiske forhold har været præget af usikkerhed, har fødevaresektoren kæmpet med de fortsat høje energiomkostninger. Dette har påvirket både produktionsomkostninger og effektivitet i sektoren.

På trods af dette har vores tyske team formået at navigere i de vanskelige forhold og opnået bemærkelsesværdig fremgang i omsætningen af vores avancerede analysesystemer. Denne vækst skyldes en langvarig kontinuerlig markedsbearbejdning med vigtige gennembrud i mejerisektoren hos eksisterende og nye kunder.

I Frankrig har vores datterselskab ligeledes oplevet en positiv udvikling, og her har vi aktivt styrket organisationen ved at ansætte en applikationsspecialist med over 20 års laboratorieerfaring fra landbrugs- og fødevaresektoren.

Denne ekspert har et indgående kendskab til nærinfrarød spektroskopi, som anvendes i Q-Interlines analysesystemer. Samtidig har hun ligeledes bredt kendskab til teknologien i øvrige udbyderes analyseapparater på markedet. Denne ansættelse har ikke blot udvidet vores ekspertise, men har også gjort os bedre rustet til at imødekomme den stigende efterspørgsel på innovative løsninger i landbrugs- og fødevaresektoren.

Samlet set har både Tyskland og Frankrig oplevet en succesfuld udvikling, der har styrket vores position på de respektive markeder, trods de udfordringer, der har præget de makroøkonomiske forhold i 2024. Det er enormt glædeligt at se, at vores hårde arbejde med markedsindtrængning på markeder med udfordrende økonomiske forhold nu viser resultater. Vi ser meget positivt på fremtiden og den fortsatte vækst i begge lande.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Ledelsen på skolebænken

I 2024 har vi gennemført en omfattende lederuddannelse for hele vores ledelsesteam, herunder deltagelse af landecheferne fra vores datterselskaber i Tyskland, Frankrig og USA. Uddannelsen har været et vigtigt skridt i vores fortsatte udvikling af ledelsesevner på tværs af organisationen og har været en central del af vores arbejde med at fremme servant leadership – en ledelsesfilosofi, hvor lederne fokuserer på at støtte og udvikle deres medarbejdere, fremfor blot at administrere dem.

Formålet med lederuddannelsen har været at styrke ledernes evner til at lede med empati, forståelse og inddragelse, samtidig med at vi skaber en fælles referenceramme for ledelse på tværs af afdelinger og datterselskaber. Dette fælles fundament gør det muligt for os at samarbejde mere effektivt på tværs af landegrænser, og at vi sikrer en ensartet tilgang til ledelse uanset geografisk placering.

Vi har været meget glade for den støtte, vi har modtaget fra Erhvervshus Sjælland til at gennemføre denne lederuddannelse. Støtten har været med til at sikre, at vi kunne tilbyde vores ledelsesteam en uddannelse af høj kvalitet, der ikke kun er teoretisk fundet, men også praktisk anvendelig i det daglige arbejde.

Med denne uddannelse er vi bedre rustet til at skabe et arbejdsmiljø, hvor ledelse handler om at skabe vækst og trivsel for både medarbejdere og organisationen som helhed. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at fremme servant leadership i vores organisation og dermed styrke både den individuelle og organisatoriske udvikling i fremtiden.

Fire kapitalrejsninger

I 2024 har vi gennemført fire kapitalrejsninger på vækstbørsen Nasdaq First North Copenhagen. Kapitalrejsningerne har i alt indbragt DKK 23,7 mio. Disse kapitalrejsninger har været afgørende for at understøtte vores fortsatte vækst og strategiske udvikling, og de har styrket vores position til at fortsætte omsætningsvæksten på eksisterende og nye markeder.

En del af kapitalrejsningen i starten af 2024 kom fra gældskonvertering, som har bidraget til at lette vores finansielle struktur og samtidig styrke vores likviditet. Derudover blev anden omgang af vores warrantprogram gennemført i forlængelse af offentliggørelsen af årsrapporten for 2023. Warrantprogrammet giver alle medarbejdere i firmaet mulighed for at blive en del af vores fortsatte vækstrejse. Dette initiativ har ikke kun været et incitament for medarbejderne, men også et klart signal om, at vi ønsker at engagere hele organisationen i vores fremtidige succes.

En væsentlig del af kapitalrejsningen kom fra en ny emission i juni 2024. Denne emission har ikke kun krævet betydelig forberedelse og koordinering, men den har også krævet en klar og præcis kommunikation med investorerne. Vi har været glade for den store opbakning, vi har modtaget, hvilket vidner om den tillid, som vores investorer har til vores arbejde, teknologi og fremtidige potentiale. Kapitalrejsningen blev gennemført til en favørkurs til eksisterende aktionærer, jf. vedtægterne, til en pris på DKK 5,00 for en aktie.

Sent på året investerede storaktionær Nescon ApS yderligere i Q-Interline med købet af en betydelig aktiepost i virksomheden. Denne storaktionær, som herefter ejer godt 25% af aktierne i Q-Interline, har stor tillid til vores arbejde, den teknologi, vi udvikler, samt vores strategiske retning. Investeringen er et klart signal om, at Nescon ApS har tillid til vores evne til at gennemføre den ønskede vækst de kommende år. Denne tillid styrker vores position og giver os yderligere tro på vores langsigtede mål.

Samlet set har kapitalrejsningerne i 2024 været en milepæl for os, og det giver os yderligere ressourcer til at fortsætte vores vækst, udvikle vores teknologi og sikre udbredelsen af vores unikke analyseløsninger på markedet de kommende år.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
13

Rekordår danner optimisme for fremtiden

2024 har været et år præget af et højt aktivitetsniveau på samtlige markeder, i alle vores forretningsenheder og afdelinger i Q-Interline. Anden halvdel af året var særligt hektisk, da vi indgik flere ordrer, der skulle leveres inden årets afslutning. Af de ordrer, vi modtog lige før jul, nåede vi at levere størstedelen inden udgangen af regnskabsåret 2024. Samtidig har vi startet det nye regnskabsår med et antal igangværende projekter og ordrer, som forventes afsluttet i første halvår af 2025.

Jeg ser tilbage på 2024 med stor stolthed, da vi endnu en gang har opnået rekordomsætning og samtidig har åbnet døren for salget af vores unikke DairyQuant GO analysesystem til flere centrale aktører i mejerisektoren. Fremgangen i salget af DairyQuant GO medfører øget salg af Pivetter i en lang årrække fremover, hvilket styrker indtjeningsgrundlaget mange år frem i tiden.

Med flere spændende projekter på vej ser vi frem til et år, hvor vi har et solidt fundament for vækst både på kort og lang sigt for Q-Interline.

Jeg vil gerne takke alle vores utroligt engagerede og kompetente medarbejdere, som har leveret enestående indsats i et travlt år fyldt med spændende projekter. Jeg vil også rette en stor tak til vores stærke og sammentømrede ledelsesteam samt vores konstruktive og altid nærværende bestyrelse, der med stor integritet og kompetence har varetaget de operationelle og strategiske opgaver i Q-Interline.

En særlig tak skal også gå til vores trofaste kunder, samarbejdspartnere og leverandører, som er uundværlige for Q-Interlines eksistens.

Endelig vil jeg gerne takke vores aktionærer, som konstant viser stor tillid til os og bakker op om Q-Interline.

Martin Roithner Henriksen
Administerende direktør, CEO


Årsrapport 2024
Q-Interline A/S

Udviklingen i 2024

Stærkt andet halvår på samtlige hovedmarkeder skaber omsætningsrekord med samlet toplinjevækst på 22% og fortsat solid fremgang i ARR-omsætningen.

Salgs- og markedsudvikling

Omsætningen i første halvår landede lavere end forventet hovedsageligt grundet vigende salg via Q-Interlines distributører samt vigende salg på det tyske marked, hvor økonomiske udfordringer i fødevaresektoren har været et væsentligt tema. Afsætningen af analysesystemer på de øvrige hovedmarkeder forløb planmæssigt i første halvår af 2024.

Trods de udfordringer, vi oplevede i første halvår, har andet halvår af 2024 været markant anderledes. Vi har set en kæmpe omsætningsfremgang på mere end 55% i forhold til samme periode i 2023. Denne fremgang er et resultat af en langvarig og vedholdende salgsindsats, især på det tyske marked, hvor vi har arbejdet målrettet for at opbygge et stærkere fundament og få bugt med de tidligere udfordringer. Derudover tog salget via vores distributører fart i andet halvår, hvilket har været med til at drive den samlede vækst. Denne markante stigning i omsætningen vidner om, at vores strategiske initiativer og vedholdende salgsarbejde nu begynder at bære frugt. Dertil har vi i andet halvår haft fremgang på alle øvrige hovedmarkeder undtagen USA, hvor afsætningen i andet halvår var på samme niveau som i første halvår.

Den store fremgang i omsætningen er især båret af afsætningen af vores mælkeanalysator, DairyQuant GO, som i 2024 er accelereret ud over det forventede. Afsætningen voksede således med hele 80% i forhold til 2023. Med salget af DairyQuant GO følger et årelangt forbrug af den patenterede målecelle, Pivette®.

Samlet set har 2024 været et år med rekordomsætning, og den stærke afslutning på året giver os et solidt udgangspunkt for den fremtidige vækst. Vi er optimistiske for de kommende år og er begyndt det nye regnskabsår med vigtige ordrer hos betydende mejerikunder bl.a. i Tyskland.

Annual Recur

ARR-omsætning i stor fremgang

I 2024 har vi igen oplevet en solid vækst i ARR-omsætningen, som er steget med 19% sammenlignet med 2023. Denne vækst er et resultat af en stabil og vedvarende efterspørgsel efter vores årlige supportaftaler, softwarelicenser og forbrugsartikler. De årlige supportaftaler og softwarelicenser har bidraget med en væsentlig del af stigningen, da de har fulgt den positive udvikling i salget af vores analyseinstrumenter. Vi har set en konstant vækst i disse områder, hvilket afspejler et bredt kundegrundlag og et vedvarende behov for de løsninger, vi tilbyder.

Særligt salget af forbrugsartikler, herunder især Pivetter®, har set en markant stigning, som et direkte resultat af den store fremgang i salget af DairyQuant GO mælkeanalysatoren. Efterspørgslen på tilhørende forbrugsvarer er vokset betydeligt, hvilket har haft en positiv indvirkning på ARR-omsætningen. Vi har været i stand til at imødekomme en stor del af denne efterspørgsel, men der har samtidig været udfordringer, som vi har arbejdet intensivt på at løse.

En af de største udfordringer har været implementeringen af en ny produktionslinje for Pivetter®. Implementeringen af denne produktionslinje har desværre været forsinket, hvilket har medført en række restordrer. Vi har arbejdet på at afvikle disse restordrer, men ved årets udgang har der været i omegnen af DKK 0,4 mio. i restordre, som vi forventer, at vi vil kunne få afviklet i løbet af første halvår 2025. Denne forsinkelse har kun påvirket den samlede vækst i ARR-omsætningen i mindre omfang, men vi ser frem til, at den nye produktionslinje snart er fuldt implementeret, da den vil give os bedre kapacitet til at levere de nødvendige forbrugsartikler hurtigt og effektivt.

Alt i alt er vi særdeles tilfredse med den stærke vækst i ARR-omsætningen i 2024, som viser, at vores løsninger er eftertragtede på markedet.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
15

Tring Revenue

Vi forventer, at vi vil kunne opretholde dette vækstmomentum i de kommende år, da vi fortsat arbejder på at øge vores produktionskapacitet og styrke vores globale kundesupport. Dette vil på sigt bidrage til en solid bund under den løbende forretning og indtjening.

img-18.jpeg
2024 har vi igen oplevet en solid vækst i ARR-omsætningen, som er steget med 19% sammenlignet med 2023.

Markant salgsfremgang i Tyskland trods makroøkonomiske vanskeligheder

Salgsudviklingen i DACH-regionen (Tyskland, Østrig og Schweitz) har været præget af både udfordringer og markante fremskridt i 2024. Tyskland har oplevet vanskelige makroøkonomiske forhold, som har haft en betydelig indflydelse på investeringerne i den tyske fødevareindustri. De økonomiske usikkerheder, herunder høje energiudgifter, har skabt et mere konservativt investeringsklima, hvilket har gjort beslutningsprocesser langsommere og mere forsigtige. Dette har haft en direkte indvirkning på salget af vores systemer i Tyskland i første halvår, hvor mange virksomheder var tilbageholdende med at træffe store investeringer.

Trods de makroøkonomiske udfordringer har vores vedholdende og langsigtede salgsindsats i DACH-regionen begyndt at bære frugt i løbet af andet halvår. Gennem et kontinuerligt fokus på markedspenetration har vi formået at opbygge stærkere relationer og skabe større opmærksomhed omkring vores analysesystemer. Denne målrettede indsats resulterede i mærkbare resultater i andet halvår, især indenfor mejerisektoren og landbrugslaboratorier, hvor vi har set en klar stigning i salget af vores analysesystemer, herunder også DairyQuant GO.

Mejerisektoren er langt det største segment for vores virksomhed, og den udgjorde i 2024 over 57% af vores samlede afsætning. Denne sektor har været drivkraften bag vores vækst i DACH-regionen, og vi har arbejdet intensivt på at tilbyde in-line og laboratorieløsninger, der imødekommer både de teknologiske og operationelle behov i mejeribranchen. Væksten i dette segment afspejler den stærke efterspørgsel efter højeffektive og vedligeholdelsesfrie analysesystemer især i Tyskland.

I 2024 har vi derudover udvidet vores markedsandel til plantebaserede fødevarer. Dette marked er i vækst, og vi har været i stand til at positionere os som en vigtig aktør ved at tilbyde skræddersyede løsninger, der kan imødekomme behovene i en hurtigt udviklende industri.

Sammenfattende er vi tilfredse med den positive udvikling i DACH-regionen, selvom vi har navigeret i et udfordrende økonomisk landskab. Vores fortsatte fokus på langsigtede relationer og markedspenetration giver os en solid position til at udnytte de fremtidige vækstmuligheder. Vi forventer, at den vedholdende salgsindsats vil fortsætte med at skabe resultater på både kort og lang sigt.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Det høje tempo i Frankrig fortsætter

I 2024 har vores franske datterselskab oplevet en imponerende vækst, og fremdriften i selskabet fortsætter ufortrødent. Antallet af projekter er steget markant, hvilket har betydet, at pipelinen er vokset med hele 155% i løbet af 2024, og dette tegner lovende for vores fremtidige vækst i Frankrig.

I midten af året har vi som konsekvens af væksten udvidet teamet med en ekstra NIR-specialist for at sikre, at vi kan imødekomme den øgede efterspørgsel. Vores nye NIR-specialist besidder mange års erfaringer fra landbrugssektoren, hvor hun har været laboratoriespecialist og arbejdet med samme teknologi som Q-Interlines hos en global foderproducent.

I dag kommer 45% af vores afsætning i Frankrig fra mejerisektoren, som er en af de mest betydningsfulde sektorer for os. Frankrigs mejerisektor er den næststørste i Europa og spiller en central rolle i vores vækststrategi. Denne sektor fortsætter med at være en vigtig driver for vores forretning, og vi ser stort potentiale for yderligere ekspansion i de kommende år.

Derudover har vi i 2024 formået at åbne for nye segmenter inden for fødevareindustrien. Et højdepunkt har været vores første ordrer på in-line analysesystemer til verdens største kakaoproducent. Dette markerer en spændende milepæl, og vi ser frem til at bygge videre på vores succes inden for dette område.

Vi har også haft stor succes med at komme ind på nye markeder, hvor vi har etableret os inden for proteineskstraktion af alger. Dette er et område med stort vækstpotentiale, og vi ser frem til at udnytte de muligheder, det giver, til at udvide vores markedsandel og position i fødevareindustrien.

Samlet set er 2024 et år, hvor vores franske datterselskab har taget store skridt mod at udvide både horisontalt og vertikalt, og vi er optimistiske omkring fremtidige vækstmuligheder i både mejeri-, fødevare- og foderindustrien.

Udviklingen i vores datterselskab i USA

2024 har været et år med stor udvikling for vores datterselskab i USA. Selskabet blev etableret i begyndelsen af året med det formål at udvide vores markedsnærvær og styrke vores position. Vi har valgt at placere vores datterselskab i Wisconsin, en strategisk beslutning, der har vist sig at være ideel, givet statens centrale placering i det amerikanske landbrugsområde. Wisconsin er kendt for sin stærke landbrugsindustri, særligt indenfor mejeriproduktion, og er derfor et perfekt udgangspunkt for at lancere og etablere vores produkter i Nordamerika.

En af de største udfordringer i opstartfasen har været ansættelsen af kvalificeret personale. Rekrutteringsprocessen har været mere udfordrende end forventet, hvilket primært skyldes den lave arbejdsløshed i USA, som har gjort det sværere at finde de rette kandidater. Vi måtte benytte hjælp fra en lokal rekrutteringsspecialist, og således havde vi i starten af august opbygget et team af dygtige salgs- og NIR-specialister, der efter en grundig onboarding nu er klar til at understøtte vores vækst på det amerikanske marked.

En af de store milepæle i første halvår var salget af vores første mælkeanalysator i USA. Dette var et vigtigt skridt i vores bestræbelser på at positionere os som en nøgleudbyder indenfor mælkeanalyseudstyr. Vores unikke vedligeholdelsesfri mælkeanalysator har vakt stor interesse i Nordamerika, især på grund af de geografiske udfordringer, som mange mejerier står overfor. I lande med lange afstande mellem leverandør og kunde er der ofte begrænset adgang til service. Derfor er vores DairyQuant GO en ideel løsning. Den vedligeholdelsesfrie funktionalitet gør det muligt for mejerierne at undgå de længere ventetider på service og vedligeholdelse, som kan være forbundet med andre teknologier på markedet.

Vi er glade for den positive respons, vi har modtaget fra vores kunder i USA, og det er tydeligt, at der er et enormt stort potentiale for vores mælkeanalysator.

Med de første succeser på plads ser vi frem til at udbygge vores position yderligere i USA i de kommende år. Vi er overbeviste om, at vores investeringer i både teknologi og talent vil føre til fortsat vækst og muligheder for vores datterselskab i USA.


Årsrapport 2024. Ørinterline A/S
17

ASi

Afsætningen på det Skandinaviske hjemmemarked vokser støt

I 2024 har afsætningen af analysesystemer på det Skandinaviske hjemmemarked udviklet sig positivt og stærkt. I første halvår lå afsætningen lidt over det planlagte, hvilket gav os et solidt fundament at bygge videre på. Denne positive tendens fortsatte ind i andet halvår, hvor salget voksede yderligere, og den samlede fremgang i afsætningen landede på 25% i forhold til 2023. Denne vækst har været et resultat af en målrettet indsats og en god tilpasning af vores produkter herunder bl.a. in-line analysatorerne til forskellige sektorer på markedet.

Afsætningen i Skandinavien er funderet bredt på mange sektorer, hvilket har været en vigtig faktor for vores succes. Mejerisektoren udgjorde f.eks. kun 20% af den samlede afsætning, mens vi har oplevet stærk efterspørgsel fra en række andre brancher. Vores produkter har fundet vej til flere industrisegmenter som f.eks. medicinalindustrien, den kemiske industri, universiteter, samt fødevareproduktion og fødevareingredienser. Afsætningen af analysesystemer til fødevareproduktion har været særligt markant og udgjorde godt 46% af den samlede afsætning. Denne brede forankring på tværs af sektorer har givet os både stabilitet og en stærk vækstplatform.

Sidst på året traf vi en strategisk beslutning om at udnævne vores BU Manager Nordic til VP Sales Scandinavia. Denne beslutning blev truffet for at allokere 100% fokus på salg på det Skandinaviske marked og sikre, at vi fortsat kan maksimere vores potentiale i regionen. Med denne dedikerede rolle ser vi frem til at styrke vores salgsindsats yderligere og skabe endnu større vækst på hjemmemarkedet.

Vi ser frem til at fortsætte den stabile vækst på hjemmemarkedet i de kommende år. Med et stærkt fundament i 2024 og en bred portefølje af kunder på tværs af industrier er vi godt rustet til at fortsætte vores positive udvikling på det Skandinaviske marked.

Udviklingen i salg via distributørerne levede ikke op til forventningerne

I 2024 har salget gennem vores distributørnet været præget af udfordringer og skuffende resultater. I første halvår oplevede vi vigende salg, hvilket hovedsageligt skyldtes et faldende salg fra Benelux-området. Her havde vores mangeårige distributør ikke placeret en storordre, som vi normalt ser på denne tid af året. Denne uventede ændring resulterede i en markant nedgang i salget i første halvår til Benelux.

Desværre var afsætningen til de øvrige distributører i første halvår også skuffende. På trods af vores intensiverede støtte og opbakning til distributørerne kunne vi ikke opnå den vækst, vi havde forventet. Det blev tydeligt, at flere af vores partnerskaber ikke leverede den ønskede vækst, hvilket satte vores salgsmål under pres.

I andet halvår fik vi dog et gennembrud med en storordre til vores distributør i Benelux, som hjalp med at stabilisere salget i denne region. Denne ordre var et vigtigt signal om, at vores markedsposition i området er intakt, og at vores produkter stadig har en stærk efterspørgsel. Desværre fortsatte salget til de øvrige distributører dog med at være skuffende også i andet halvår, og vi kunne ikke opnå den vækst, vi havde håbet på. Vi havde således en tilbagegang i afsætningen via distributørnettet på godt 22% i forhold til 2023.

Som konsekvens af de vedvarende udfordringer valgte vi i andet halvår at opsige samarbejdet med vores distributør i Storbritannien, og vi besluttede samtidig at indsætte vores egne specialister for at opbygge og udvikle dette marked. Storbritannien er blandt de største markeder for fødevare- og mejeriproduktion i Europa, og vi har klar evidens for, at et mere direkte og fokuseret salgsteam vil give os bedre muligheder for at maksimere vores potentiale og skabe vækst i regionen.

Vi ser frem til at evaluere og justere vores strategi for distributørnettet i 2025, hvor vi i begyndelsen af 2025 allerede har foretaget nogle yderligere tiltag, så vi både kan maksimere vores potentiale og skabe et stærkere fundament for fremtidig profitabel vækst.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Fokusområder for 2025

De tre vigtigste fokusområder for 2025 er at accelerere forretningsudviklingen for Q-Interline Inc., at udbygge vores position i DACH-regionen profitabelt samt at opdyrke markedet i Storbritannien med Q-Interlines egen organisation.

Accelerere forretningsudviklingen i Q-Interline Inc.

I de seneste tre år har vi opbygget en stor pipeline og et stærkt netværk af interessenter inden for fødevaresektoren, herunder mejerisektoren, i USA. Vi har også etableret referencekunder for både at-line og in-line analysesystemer i USA. Dette arbejde, der oprindeligt er blevet drevet fra Danmark, kommer i de kommende år til at blive drevet med fuld styrke direkte fra vores kompetente team i USA.

Makroøkonomisk ser rammebetingelserne i USA lovende ud. Renten forventes at falde, og der er generelt en god investeringslyst på markedet. Den lave arbejdsløshed i USA kan dog vise sig at blive en udfordring, idet potentielle kunder kan risikere at mangle arbejdskraft til at håndtere implementering af vores analysesystemer.

Når det gælder eventuelle handelsrestriktioner som f.eks. straftold fra EU, ser vi ikke de store udfordringer. De vigtigste af vores konkurrenter producerer ligeledes i Europa og vil stå med samme udfordringer, hvilket betyder, at vi er godt rustet til at konkurrere på lige vilkår. Denne situation gør os ikke bekymrede, da vi har tillid til, at vores værdifulde løsninger og stærke kunderelationer vil fortsætte med at drive væksten i USA.

Vores fokus på langsigtet forretningsudvikling og opbygning af et stærkt lokalt team gør os optimistiske med henblik på at accelerere vores forretning i USA i de kommende år. Der er et enormt potentiale i Nordamerika, og interessen for vores vedligeholdelsesfrie analysesystemer er høj.

Udbygge positionen i DACH-regionen.

DACH-regionen, og særligt det tyske marked for produktion af landbrugs- og fødevarer, herunder mejeriprodukter, udgør det største marked i Europa. Samtidig er det også et meget fragmenteret marked, præget af mange familie-ejede virksomheder, hvor tillid og gode relationer er afgørende for at opbygge stærke forretningsforbindelser.

Q-Interline har de seneste år foretaget markante investeringer i opbygningen af vores organisation. Dette har inkluderet etablering af et kontor i Karlsruhe, opbygning af en demo-flåde, investering i markedsføring og en generel styrkelse af vores markedsposition. Trods udfordringer som, geopolitisk usikkerhed, vedvarende energikrise og generel tilbagegang i den tyske økonomi har vores team arbejdet målrettet på at etablere langvarige kunderelationer, som er fundamentet for succes i Tyskland.

img-19.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
19

img-20.jpeg

Der er stor interesse for in-line analysesystemer i Tyskland, primært som følge af den mangel på arbejdskraft, der gør automatiserede løsninger særligt attraktive. Vores team i Tyskland har derfor opbygget en solid pipeline med flere in-line projekter og har iværksat en række initiativer, som enten er i gang eller planlægges at blive implementeret i 2025. Vi forventer at intensivere fokus på in-line projekterne i Tyskland i 2025, hvor de første ordrer allerede er en kendsgerning, for at udnytte det voksende behov for automatisering i industrien.

I mejerisegmentet er der også et tydeligt behov for alternative løsninger til de traditionelle mælkeanalysatorer, som har været dominerende i årtier. I 2024 lykkedes det vores tyske team at bryde ind på markedet med salget af flere DairyQuant GO mælkeanalysatorer til en betydende aktør i mejerisektoren. Dette arbejde vil fortsætte i 2025, hvor vi allerede har solgt den første DairyQuant GO til Tysklands største mejerigruppe.

Vores mål for 2025 er at accelerere væksten i DACH-regionen, optimere vores eksisterende relationer og udbygge vores position som en betroet leverandør af innovative løsninger til landbrugs- og fødevaresektoren. Vi er overbeviste om, at vores målrettede indsats og kontinuerlige investeringer vil sikre en profitabel vækst på dette strategisk vigtige marked.

Opdyrke markedet i Storbritannien med egen organisation

Som en del af vores strategiske beslutning om at optimere vores markedsposition og sikre en stærk direkte tilstedeværelse på det britiske marked, valgte vi i 2024 at opsige samarbejdet med vores tidligere distributør i Storbritannien. Denne beslutning blev truffet, fordi vi selv ønsker tage ansvar for udviklingen af marked i Storbritannien, så vi kan bygge en mere fokuseret og selvstændig forretning, der er tættere på vores kunder og deres behov.

Vi vil benytte de erfaringer, vi har opnået i forbindelse med opbygningen af vores datterselskaber i Frankrig og USA til at etablere vores egen organisation i Storbritannien. Disse erfaringer giver os et stærkt fundament, og de gør os i stand til at anvende de bedste praksisser, vi har lært, til at accelerere væksten i Storbritannien.

I begyndelsen af 2025 har vi således ansat et utroligt kompetent team af erfarne specialister, der er dedikeret til at opbygge markedet for Q-Interline. Dette team bringer en dyb viden om både markedet og de specifikke behov i Storbritannien, hvilket vil være afgørende for vores succes. Vi er overbeviste om, at vores team har de rette kompetencer og erfaringer til at skabe vækst på dette strategisk vigtige marked.

En yderligere fordel ved at tage ansvaret for markedet selv er, at vi overtager en betydelig ARR-omsætning fra eksisterende kunder, der allerede har analysesystemer fra Q-Interline og har brug for fortsat support. Dette giver os en hurtig start på opbygningen af markedet fra første dag, og vi kan begynde at levere værdi til disse kunder med det samme.

Vores mål er at opbygge en omsætning i Storbritannien på lignende niveau som vores datterselskab i Frankrig inden for de kommende to år. Vi ser frem til at udnytte den erfaring og de relationer, vi har opbygget globalt, til at etablere os som en nøglespiller på det britiske marked og skabe vækst og succes for Q-Interline.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Om Q-Interline

Q-Interline A/S optimerer produktionsprocesser i fødevareindustrien ved at levere nøjagtig og hurtig analyseteknologi, som sikrer vished om indhold, kvalitet og sikkerhed i hele værdikæden. På den måde bidrager Q-Interline A/S til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.

Teknologi i verdensklasse

Q-Interline udvikler og fremstiller analyseinstrumenter, der anvender lysenergi i det nærinfrarøde bølgelængdeområde (NIR) kombineret med avanceret matematik (Fourier transformation) til at beregne absorptionen af energi i en given råvare eller færdigvare. Den absorberede energi omdannes ved hjælp af software til et avanceret foto (spektrum). Når der er foretaget tilstrækkelig med fotos/spektre med tilhørende referencemålinger (big data), kan softwaren ved hjælp af algoritmer med ultrahøj præcision prædiktere indholdet af vigtige parametre som f.eks. proteiner, fedt, tørstof, laktose, salt, kostfibre, vandindhold og mange flere i den pågældende fødevare.

For at sikre at analyseinstrumenterne kontinuerligt måler korrekt, er det nødvendigt at overvåge og tilpasse algoritmerne i forhold til sæsonforandringer i råvarerne. Derfor tilbydes kunderne en cloudbaseret automatisk fjernovervågning af både software og hardware performance med tilhørende kalibrering af de matematiske modeller.

Denne automatiske fjernovervågning udgør en del af den årlige tilbagevendende omsætning (ARR). Med den automatiske fjernovervågning sikrer vi, at kunderne løbende kan stole på måleresultaterne fra analyseinstrumenterne, og at de matematiske modeller altid er kalibrerede til de givne forhold.

img-21.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

img-22.jpeg

img-23.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Teknologi og produkter

Vores analyseinstrumenter henvender sig både til små og store kunder. Instrumenterne bygger på den seneste generation af FT-NIR teknologi kombineret med en række særligt udviklede og patenterede tilbehør, hvor selve produktprøven efter bedste metode gennemlyses af nærinfrarødt lys.

Analyseinstrumenter til laboratorie- og procesmåling

Produktprogrammet består overordnet set af 4 produktserier, hvor 2 af disse er til måling af flydende produkter enten i laboratorie – at-line, eller direkte i processen in-line. De øvrige 2 produktserier finder anvendelse til måling af alle andre former for produkter, herunder jordprøver, frisk græs, majs, ensilage, korn, foder, mel, brødvarer, fiskeprodukter, pulver, nødder, konfekture, fødevareingredienser, chokolade, olier, margariner, kød, mejerivarer, plantebaserede fødevarer og alt derimellem.

Analyseinstrumentet til laboratoriebrug eller til installation tæt ved en produktion betegnes under et for en Quant, men leveres i flere varianter, som f.eks. FoodQuant, DairyQuant, AgriQuant eller LipidQuant. Tilbehøret, detektoren og kalibreringsmodellerne afgør, hvilket Quant system, der er tale om.

Vores filosofi er enkel

Quant, et unikt og højt avanceret FT-NIR-spektrometer, som bruges til alt, hvad vi gør. Vi udvikler, patenterer og producerer mange forskellige tilbehør til at håndtere næsten alle typer af prøver og materialer, men basisanalysatoren forbliver den samme. De konceptuelle fordele for vores kunder er talrige.

img-24.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
23

img-25.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

img-26.jpeg

InSight Pro

InSight Pro installeres direkte i produktionen og kan følge tendenserne i proceslinjerne 24/7 med automatiske målinger. InSight Pro kan detektere, om produktionen er på vej i en ikke-ønsket retning og alarmere de ansvarshavende, så produktionen kan justeres, inden det bliver et problem for produktionen. Med den dertilhørende InSightView software får de ansvarlige et nemt og overskueligt indblik i processerne og kan meget tidligt optimere og justere produktionen. Det er derfor muligt at udnytte råmaterialerne bedre og fejlproduktioner kan elimineres.

Samtidig anvendes InSight Pro også til energi-optimering i produktionen af især pulverformige fødevarer. InSight Pro tilbydes med op til to målepunkter, og på den måde skabes der fuld gennemsigtighed i proceslinjerne, fra når råmaterialerne kommer ind, til det endelige produkt sendes ud.

img-27.jpeg

Quant

Quanten er kernen af alle produkterne fra Q-Interline og kan kombineres med en række forskelligt tilbehør, der kan håndtere alle typer produkter. Quanten er det eneste analyseinstrument, der er baseret på anden generations FT-NIR-teknologi, og derfor er måleresultaterne også af den højeste kvalitet på markedet med mulighed for at registrere helt små mængder og endda komponenter, som andre teknologier ikke er i stand til.

Da det er det samme analyseinstrument, der bruges i alle produktkombinationer, kan resultaterne sammenlignes på tværs af applikationer. Derfor er der også mulighed for at skifte fra at bruge instrumentet i en at-line applikation til en in-line applikation, hvis behovet ændrer sig over tid, hvilket er markedsunikt.

Med et Quant analysesystem kan kunderne måle både flydende produkter som f.eks. planteolier eller mælkeprodukter og faste produkter som f.eks. margarine eller smør med ét og samme analyseinstrument. Det er en helt unik egenskab ved Quant systemet, og alt hvad det kræver er, at kunden køber to sampling tilbehør og et Quick Swap kit.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

img-28.jpeg

DairyQuant GO

Til måling af flydende mejeriprodukter i et laboratorium eller at-line ved produktionslinjen har Q-Interline A/S udviklet et banebrydende analysekoncept, DairyQuant GO, som udfordrer den traditionelle målemetode.

DairyQuant GO adskiller sig fra traditionelle analyseapparater til måling af flydende mejeriprodukter ved at bruge patenterede engangsmåleceller – Pivetter®, som mælkeproduktet suges op i. Når det flydende mælkeprodukt er suget op i Pivetten®, forsegles den og placeres i en holder på analyseinstrumentet. Derved kommer mejeriproduktet aldrig i direkte kontakt med selve den højteknologiske optik i analyseinstrumentet. De traditionelle analyseapparater på markedet har målecellen indbygget i analyseapparatet, og det flydende mejeriprodukt skal derfor pumpes direkte ind i selve analyseapparatet, med risiko for driftsforstyrrelser til følge.

Af den årsag er de traditionelle mælkeanalysatorer på markedet servicekrævende dels med løbende forbrug af rensekemikalier og dels med udskiftning af diverse komponenter.

DairyQuant GO har som den eneste løsning i verden en engangsmålecelle, Pivette®, til flydende mejeriprodukter, og det har givet en række nye muligheder. DairyQuant GO har ikke problemer med tyktflydende produkter samt produkter med tilsatte elementer som for eksempel sukker eller kakao. Med den patenterede Pivette® elimineres disse problemer og imødekommer brugeren i en mere agil hverdag. DairyQuant GO kan måle skyr det ene minut og minimalt lige bagefter. Med et enkelt instrument er der, i modsætning til med de traditionelle løsninger, mulighed for at måle alle flydende prøver uden risiko for carry-over imellem produkterne eller brug for kemikalier til rensning.

Der er ingen slid på målecellerne og instrumentet er det samme stabile instrument, der bruges i alle analyse-systemerne.

img-29.jpeg

AnalyticTrust

De bedste måleresultater kommer på baggrund af den bedste teknologi og tilpasset matematiske modeller. AnalyticTrust er en cloudbaseret overvågningssoftware, som anvendes til at holde øje med analyseinstrumenterne og målingerne for at sikre, at kalibreringer, software og hardware er opdateret og optimeret. Q-Interline kan overvåge alle instrumenter, der tilkobles AnalyticTrust, og kan hjælpe kunden med hurtig support og vedligeholdelse. Det gælder også vedligeholdelse af matematiske modeller, der skal opdateres jævnligt, for at analyseresultaterne er retvisende. AnalyticTrust ved selv, hvornår en opdatering er nødvendig, og kan hjælpe brugeren med processen.

AnalyticTrust er for kunder, der vil passe på deres investering og går op i optimal drift og resultat.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Kunder og forretningsområder

85% af analyseinstrumenterne eksporteres, og vi har i alt solgt analysesystemer i 44 lande verden over.

Vores analyseudstyr sælges til en stadig større gruppe af kunder inden for blandt andet mejerisektoren, plantebaserede drikke, landbrug, fødevarer og ingredienser, kemisektoren og medicinalindustrien. Derudover er der en række potentielle kundesegmenter som alkoholfri drikke, øl, vin, olivenolie og lignende, som fremtidigt kan adresseres med Q-Interlines analysekoncepter. I 2024 har vi f.eks. haft stor succes på nye markeder inden for plantebaserede fødevarer samt måling af bl.a. proteiner i insektmel og alger. Derudover har afsætningen af analysesystemerne været funderet på flere segmenter end tidligere.

Kunderne ønsker at kunne analysere sine produkter hurtigt, effektivt og nøjagtigt, så at de kan styre produktionen automatisk på baggrund af måleresultaterne. Derfor er det vigtigt for kunderne, at de kan stole på resultaterne fra analyseinstrumenterne, og at instrumenterne hele tiden måler rigtigt. Vores vigtigste kundesegment udspringer af en mangeårig stolt tradition i Danmark inden for mejeri. Den danske mejerisektor er højt specialiseret og produktionsteknisk meget avanceret i forhold til mejerisektorer i mange omkringliggende lande.

Et langvarigt og tæt samarbejde med et af verdens førende mejeriselskaber har resulteret i en markedsledende position i Skandinavien inden for måling af mejeriprodukter som mælk, smør, pulver, ostemælk og ost.

Den stigende efterspørgsel efter vores løsninger er ikke mindst drevet af generelt større fokus på kvalitetssikring og procesoptimering for at minimere spild af vigtige råvarer og energiressourcer.

Mejerisegmentet er fortsat det vigtigste kundesegment for Q-Interline, men nye afledte markeder har åbnet sig det seneste år inden for plantebaserede drikke og fødevarer, hvor DairyQuant GO teknologien har vist sig overlegen. Afsætningen af analysesystemer til mejerisegmentet repræsenterer fortsat den største andel af afsætningen med i alt 39% af den totale afsætning, hvilket er en fremgang på 5% i forhold til 2023.

Den samlede afsætning af analysesystemer til landbrugssektoren i 2024, herunder især analyselaboratorier til landbrugs- og foderprodukter, udgjorde 13%, hvilket er en tilbagegang på 15% i forhold til 2023.

Afsætningen til segmentet inden for foder til kæledyr og husdyr voksede i 2024 i forhold til tidligere år. Denne succes kan hovedsageligt tilskrives vores franske datterselskabs kompetente team, som besidder indgående kendskab til netop dette markedssegment. Afsætningen til fodersegmentet udgjorde i alt 11% af den samlede afsætning af analysesystemer, hvilket relativt betragtet dog er en tilbagegang på 1% i forhold til 2023.

Segmentet for fødevarer og fødevareingredienser er i 2024 vokset betydeligt i forhold til 2023 og udgjorde 28% af den samlede afsætning af analysesystemer, hvilket er en fremgang på 18%. Afsætningen har især været rettet imod planteolieproduktion.

Afsætningen af analysesystemer til universiteter og uddannelsesinstitutioner viste en pæn fremgang og udgjorde i 2024 6% af den samlede afsætning. Den resterende afsætning på 3% af den totale afsætning af analysesystemer fordeler sig ligeligt på medicinalindustrien og den kemiske industri.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
27

Mejerisektoren
39%
(andel af afsætningen)

Landbrugssektoren
13%
(andel af afsætningen)

Fødevarer og
fødevareingredienser
28%
(andel af afsætningen)

Medicinalindustrien
og kemisektoren
3%
(andel af afsætningen)

Fodersektoren
11%
(andel af afsætningen)

Universiteter
6%
(andel af afsætningen)


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

img-30.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
29

Forretningsmodel

I dag bygger vores forretningsmodel på strømlinede skalérbare produktserier med samme basis FT-NIR analyseinstrument og 10 forskellige måletilbehør, mere end 100 applikationer og langt over 1.000 datamodeller. Produktionen er i videst mulige omfang outsourcet til danske og globale underleverandører, mens montage, innovation, digitale løsninger, applikationsudvikling og datamodelbehandling sker in-house.

Innovationen drives i tæt samarbejde med vores kunder af vores kompetente udviklingsafdeling, som udgør ca. 19% af vores samlede medarbejderstab.

Produktionen sker primært hos en række tæt tilknyttede og højt specialiserede producenter i Danmark, USA og Canada. Vi fremstiller selv in-house en andel af de mest avancerede tilbehør, hvor vores specialister i optiske lysbrydningsforhold varetager produktionen.

Salget sker enten igennem etablerede distributører i 23 lande, Benelux, Bulgarien, Hviderusland, Israel, Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Norge, Ungarn, Irland, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovenien, Tyrkiet, de Forenede Arabiske Emirater og Østrig, eller direkte til slutkunder med selskabets egen salgsorganisation i Norden, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Storbritannien og USA. Salget i Benelux omfatter Belgien, Nederlandene og Luxemburg og varetages af en distributør, som er placeret i Nederlandene.

Vi har en solid kundebase på mere end 200 aktive kunder med mange produktionsenheder og kvalitetsafdelinger tilknyttet. Q-Interline A/S har igennem 28 år opbygget installationer i 44 lande verden over, hvor distributørerne i 2024 repræsenterede ca. 26% (40% i 2023) og vores egne salgsmedarbejdere ca. 74% (60% i 2023) af instrumentafsætningen.

Vi har i Q-Interline igennem 28 år bevist, at vi har en sund forretningsmodel, hvor 35% af salget i 2024 baseres på en årligt tilbagevendende omsætning i form af supportaftaler med fjernovervågning af analyseinstrumenterne.

Langt over 100 kunder har tegnet abonnement på en supportaftale. Dertil kommer salg af engangsmåleceller Pivetter® og software up-grades. Vi kan i dag udføre remote installationer og fejlfinding på vores analyseinstrumenter i hele verden.


Årsrapport 2024
Q-Interline A/S

Regnskabsberetning

Omsætning og driftsresultat

Den samlede koncernomsætning for regnskabsåret 2024 udgjorde DKK 39,1 mio. (DKK 31,9 mio. i 2023), hvilket er en fremgang på 22% eller DKK 7,2 mio. sammenlignet med 2023. Lige op til jul modtog vi en stor ordre på et in-line analysesystem til en værdi af ca. DKK 0,85 mio., som vi desværre ikke kunne nå at levere, idet der er en leveringstid på 6-10 uger på den type analysesystemer.

Projektet havde været planlagt et stykke tid, men ordren kom så sent på året, at vi ikke kunne nå at levere den. Ordren bliver leveret i 2025. Samtidig havde vi restordrer på Pivetter® til en samlet værdi af ca. DKK 0,4 mio., som vi, grundet indkøringsvanskeligheder med vores nye produktionslinje, desværre ikke kunne nå at levere i 2024.

Derudover havde vi blot fire uafsluttede projekter, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2023. Projekterne forventes afsluttet i det nye regnskabsår.

Omsætningen accelererede i særdeleshed i andet halvår, hvor væksten var på godt 55% i forhold til andet halvår 2023. Der er en tydelig sammenhæng imellem tilvæksten i antallet af projekter i pipelinen og fremgangen i salget i samtlige forretningsenheder i Q-Interline. Den vedvarende bearbejdning af markederne med vores kompetente personale sammenholdt med vores tilgang til salgsprocessen har haft afgørende indflydelse på de opnåede resultater hen over hele 2024. Samtidig er der opbygget en række spændende projekter, som for en dels vedkommende allerede er blevet realiseret i begyndelsen af det nye regnskabsår.

Omsætningsfremgangen på koncernniveau på 22% for hele 2024 er primært båret af markant øget salg af analyseinstrumenter på det Skandinaviske hjemmemarked, i Tyskland og Frankrig samt en stor fremgang i ARR-omsætningen. Omsætningen i USA viste ligeledes pæn fremgang sammen med salget i lande, hvor vi ikke har distributører eller egne datterselskaber. Omsætningen til distributørerne viste derimod en tydelig tilbagegang i forhold til 2023 i samtlige lande med undtagelse af Benelux regionen.

Omkostningerne til vareforbrug udgjorde i regnskabsåret 2024 DKK 14,8 mio. (DKK 11,2 mio. i 2023), svarende til 38% af omsætningen imod 35% i 2023. Dækningsgraden er således faldet en smule, bl.a. på grund af at produktmixet har ændret sig fra 2023 til 2024, og fordi vi har valgt at nedskrive lagerværdien på nogle ældre instrumenter. Den manglende indtjening fra ændringen i dækningsgraden udgør DKK 0,9 mio.

Andre eksterne omkostninger udgjorde i 2024 DKK 10,8 mio. (DKK 8,2 mio. i 2023) og består af omkostninger til salgsfremmende aktiviteter, lokaleomkostninger samt omkostninger til administration mm. Den store stigning i andre eksterne omkostninger kan primært henføres til højere rejseomkostninger i første halvår og øgede lokaleomkostninger i forbindelse med etablering af datterselskab i USA samt højere omkostninger til administration af medarbejdere herunder fremdeles rekrutteringsudgifter. Udgifter til rekruttering af teamet i USA har været uventet høje. Der har ligeledes været ekstraordinære udgifter til rekruttering af personale i Danmark i forbindelse med personaleafgang til en omkringliggende medicinalvirksomhed. Andre eksterne omkostninger lander således DKK 2 mio. over forventet.

Personaleomkostninger udgjorde i 2024 DKK 24,7 mio. (DKK 21,6 mio. i 2023). Stigningen i personaleomkostningerne dækker over nyansættelse af personale i USA, NIR-specialist i Frankrig, First line support, logistikansvarlig samt software udvikler i Danmark. Personaleomkostningerne lander DKK 0,5 mio. højere end budgetteret.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i koncernen udgjorde således 31,9 medarbejdere i 2024 mod 29,8 i 2023.

Resultatet af primær drift (EBIT) i 2024 endte på DKK -12,3 mio. (DKK -9,6 mio. i 2023). Det er betydeligt lavere end den udmeldte guidance for året, som var et forventet underskud på mellem DKK -8,5 mio. og DKK -5,2 mio. på baggrund af en omsætning på mellem DKK 40 mio. og DKK 45 mio. Afvigelsen i forhold til denne udmeldte guidance kan primært tilskrives fire faktorer: Lavere dækningsbidrag end forventet dels på grund af manglende omsætning dels på grund af lavere dækningsgrad, højere eksterne omkostninger samt højere personaleomkostninger.

Årets resultat efter skat i 2024 blev DKK -13,1 mio. (DKK -10,1 mio. i 2023).


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
31

Balance

Aktiverne udgjorde ved udgangen af 2024 DKK 33,4 mio., og egenkapital udgjorde DKK 11,6 mio. Dette svarer til en soliditetsgrad på 36,0% (5,6% i 2023).

Tilgodehavender hos kunder var DKK 13,6 mio. ved udgangen af 2024, hvilket afspejler den store mængde ordrer i december.

Leverandørgæld udgjorde DKK 8,8 mio. ved udgangen af 2024, hvilket er en stigning på DKK 2,7 mio. Dette afspejler bl.a., at vi har opnået længere betalingsfrist hos de vigtigste leverandører.

Varebeholdningen, som består af færdigvarer og råvarer, var planlagt at blive reduceret mærkbart, men på grund af en længerevarende fast leveringsaftale fra vores hovedleverandør, har det ikke været muligt at reducere indkøbet af visse nøglekomponenter til udgangen af 2024. Varebeholdningen blev derfor forøget med DKK 0,9 mio. til udgangen af 2024. Det er uundgåeligt at lagerbeholdningen vil være relativt høj, så længe vi vokser på nye markeder, hvor kendskabet til Q-Interline er begrænset, og behovet for en stor demo-flade derfor er stort. Den længerevarende faste leveringsaftale udløber i starten af 2025, og det forventes derfor, at varebeholdningen reduceres i 2025.

Likviditet og pengestrøm

Pengestrømmen fra driften var i regnskabsåret 2024 negativt og udgjorde DKK -12,3 mio. (DKK -9,6 mio. i 2023). Foruden årets resultat afspejler pengestrømmene fra driften primært en stor ændring i arbejdskapitalen, idet tilgodehavender fra salg ved udgangen af året er vokset med omsætningen.

Pengestrømmen fra investering i immaterielle-, materielle- og finansielle aktiver udgjorde DKK -0,5 mio. (DKK -0,7 mio. i 2023). Pengestrømmen fra finansieringsaktiviteter udgjorde DKK +20,0 mio. (DKK 2,6 mio. i 2023), hvilket skyldes kapitaltilgang fra gældskonvertering, tilgang af kapital fra warrantprogram samt to aktieemissioner i løbet af året.

Likvide midler ved udgangen af regnskabsåret 2024 udgjorde DKK -4,5 mio. (DKK -5,9 mio. i 2023). Likviditetsgraden er øget fra 88,5% i 2023 til 143,9% i 2024.

Efterfølgende begivenheder

Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb, der har betydning for årsrapporten 2024.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Forventninger til 2025

Den store fremgang i salget af analysesystemer i 2024 danner grundlag for solid udvikling i ARR-omsætningen for 2025, og sammen med en stor ordreindgang i begyndelsen af det nye regnskabsår og en stærk pipelineudvikling understøtter det de positive forventninger til 2025.

Stærk pipeline understøtter forventningerne

I begyndelsen af det nye regnskabsår har vi landet en række vigtige ordrer, som understøtter den forventede fremgang i 2025. Samtidig er vores pipeline vokset med 22,5% fra december 2023/2024.

Vi har forventninger til, at væksten især vil komme fra vores datterselskaber i Tyskland, Frankrig og USA. Samtidig ser vi et stort momentum i Skandinavien, hvor vi i starten af året har fornyet en treårig aftale som foretrukken leverandør for en af Nordeuropas største mejerikoncerner. Vi har tilmed styrket vores fokus på forretningsudvikling ved at omstrukturere og udnævne en ny VP sales Scandinavia and UK med over femten års erfaring fra salg af Q-Interline systemer.

I januar kunne vi informere om, at vi har ansat et usædvanligt kompetent team i Storbritannien til at håndtere salget på det britiske marked med vores egne specialister. Samtidig kunne vi annoncere, at vi har valgt at opsige samarbejdet med vores hidtidige distributør i Storbritannien. Vi har således store forventninger til udviklingen i salget i Storbritannien, og vi har allerede indgået et antal supportaftaler med eksisterende kunder, der anvender vores analysesystemer.

Slutteligt forventer vi en stor vækst i ARR-salget i 2025. En af driverne bliver salget af engangsmålecellerne, Pivette®, idet salget af DairyQuant GO omtrent er fordoblet i løbet af 2024, og idet 57% af ordrerne i de første måneder af 2025 har været DairyQuant GO med forbrug af Pivetter®.

Vi forventer på den baggrund en omsætningsfremgang på mellem 21% og 41% i forhold til 2024.

Bestyrelsen i Q-Interline fastholder de strategiske vækstplaner med fokus på forretningsudviklingen på hovedmarkederne og med fortsat stor flåde af demo-instrumenter. De store investeringer i forretningsudviklingen forventes fortsat at påvirke resultatet af den primære drift negativt i 2025.

Guidance 2025

Med udgangspunkt i ovenstående forventninger ligger guidance for omsætningen i 2025 i intervallet imellem DKK 47 mio. og DKK 55 mio. og guidance for resultatet af den primære drift (EBIT) er i intervallet imellem DKK -9,0 mio. og DKK -5,0 mio.

Likviditet

Likviditeten forventes tilstrækkelig til at gennemføre de strategiske planer i 2025 under forudsætning af opfyldelse af ovennævnte guidance for 2025. Der forventes tillige, at lagerbindingen og dermed arbejdskapitalen bliver reduceret hen over året, hvilket er medvirkende til en forbedret likviditet. For at styrke virksomhedens kapitalberedskab i 2025 har de to storaktionærer, Stengård Invest ApS og Nescon ApS, afgivet en støtteerklæring om til sammen at stille DKK 3,0 mio. til rådighed.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Finanskalender 2025 og 2026

2025

  1. marts Offentliggørelse af årsrapport 2024
  2. april Ordinær generalforsamling
  3. august Offentliggørelse af halvårsrapport for 1. halvår 2025

2026

  1. marts Offentliggørelse af årsrapport 2025
  2. april Ordinær generalforsamling
  3. august Offentliggørelse af halvårsrapport for 1. halvår 2026

img-0.jpeg

Udtalelser om fremtidige forhold

Ovenstående udsagn om fremtidige forhold, herunder især fremtidig omsætning og driftsresultat, er usikre og forbundet med risici. Mange faktorer vil være uden for Q-Interlines kontrol og kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i årsrapporten. Sådanne faktorer omfatter bl.a. væsentlige ændringer i markedsforhold og -penetration, herunder udvikling i teknologi, kundeportefølje eller valutakurser.

Se desuden afsnittet om risikoforhold.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Governance

img-1.jpeg

img-2.jpeg

img-3.jpeg

img-4.jpeg

img-5.jpeg

Risikoforhold

Dette afsnit indeholder et resumé af de risici, som ledelsen vurderer som de væsentligste, samt et overblik over, hvordan Q-Interline håndterer og forsøger at begrænse disse. Q-Interlines ledelse er ansvarlig for implementering af passende systemer og politikker i relation til risikostyring og intern kontrol samt for at vurdere de overordnede og specifikke risici i forbindelse med Q-Interlines aktiviteter. Det er en fast bestanddel af det anvendte kvalitetsledelsessystem under ISO 9001:2015, som ledelsen i Q-Interline efterlever og årligt bliver auditeret i. Ledelsen søger kontinuerligt at håndtere risici på en ansvarlig og effektiv måde. Overvågning af risici og håndtering heraf indgår i en løbende risikovurdering og er integreret i den løbende rapportering til bestyrelsen.

Konkurrence fra store internationale producenter

Q-Interlines konkurrenter er primært store internationale virksomheder alle med lang erfaring, et stærkt kapitalberedskab og et bredt og anerkendt produktsortiment. Uanset forskellene i produkternes teknologi og funktionalitet og de distinkte styrker Q-Interlines analyse løsninger har, er der andre faktorer, der kan give vores konkurrenter fordele. Vores konkurrenter har flere stærke og loyale kunderelationer, og nogle kunder kan være afhængige af dele af konkurrenternes øvrige produktsortiment. Derudover ville konkurrenterne kunne gennemføre prisreduktioner, hvilket kan svække vores konkurrencemæssige position. Dette ville kunne vanskeliggøre eller forsinke vores salgs- og markeds penetration, hvilket ville kunne få væsentlig negativ betydning for vores omsætning og indtjening i forhold til ledelsens forventninger og ville dermed kunne forsinke eksekvering af den planlagte vækststrategi.

For at imødegå denne risiko er det essentielt, at kunderne får mulighed for at teste vores analyseinstrumenter i tilstrækkeligt omfang, så de derved har mulighed for at afprøve Q-Interlines unikke teknologi og omfattende domæneviden. Derved bliver prisen for analyseinstrumenterne mindre betydende, idet brugervenligheden og effekten af analysesystemet for kunderne er væsentlig større.

For at håndtere denne potentielle risiko er det evident, at vi har tilstrækkeligt med demo-udstyr til rådighed, hvilket derfor er indarbejdet i vækststrategien.

Risikoforhold ved opbygning af Q-Interline Inc. i USA

Opbygningen af vores nye datterselskab på det amerikanske marked medfører flere risici, som vi nøje skal overveje og planlægge for. Som en relativ ny og ukendt udbyder på det amerikanske marked står vi overfor udfordringer, der involverer både markedsdynamikker, konkurrenceforhold og lovgivningsmæssige barrierer. Forventningerne til resultaterne i 2025 og de følgende år er derfor forbundet med usikkerhed omkring, hvor hurtigt vi kan etablere os som kendt leverandør af analysesystemer på det amerikanske marked.

En væsentlig risiko, som kan påvirke vores adgang til markedet, er de potentielle straftoldsatser på europæiske varer. I øjeblikket eksisterer der en række handelshindringer og protektionistiske politikker, som kan resultere i høje toldsatser på varer, der importeres fra Europa til USA. Hvis disse toldsatser bliver pålagt, kan det føre til øgede omkostninger for os, hvilket potentielt vil påvirke vores prisstruktur og dermed vores konkurrenceevne på markedet. Dette er en risiko, der kan være vanskelig at forudse og som kan have store konsekvenser for vores indtjeningsmuligheder i USA. Det er dog en risiko, som de største af vores konkurrenter på markedet ligeledes står overfor.

Kundesegmenternes tekniske modenhed

Kundesegmenterne i Nord- og Centraleuropa, som vores afsætning historisk har været rettet imod, er generelt på et modent teknisk niveau. Men der består en risiko for Q-Interlines forventede fremtidige vækst, hvis kundesegmenternes tekniske modenhed på nye markeder ikke er tilstrækkeligt høj og dermed kan være en begrænsende faktor for vores udvikling i omsætning og indtjening. For at imødegå denne risiko har vi bevidst fravalgt at adressere nogle åbenlyse umodne markeder direkte. Vi har derudover indført en avanceret projektmodel, som afdækker markedernes og mere specifikt kundernes modenhed, inden vi aktivt går ind i nye kundesegmenter. Potentialet for vores løsninger er alene på de nord- og centraleuropæiske markeder samt det nordamerikanske marked rigeligt stort til, at det selv med meget lille markedsandel vil betyde en enorm vækst for Q-Interline.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

img-6.jpeg

Lange beslutningsprocesser på nye markeder

Et vigtigt kundesegment for Q-Interlines produkter er store internationale mejerikoncerner. I store organisationer er beslutningsprocesserne ofte lange, og en typisk salgsproces særligt hos nye kunder inkluderer et Proof of Concept eller en test af analyseudstyret. Dette kan give langvarige salgsprocesser og være forbundet med risiko, da hver enkelt salgsproces kan involvere mange forskellige interessenter, som kan have meget forskellige krav og forventninger til et produkt. Salgsprocesser kan således strække sig over lange perioder fra 12-18 mdr. fra indledende kontakt til en endelig ordreafgivelse, hvilket ofte er begrundet i, at investering i analyseinstrumenter som vores skal inkluderes og godkendes i budgetperioder. Dette samt forsinkelser i demo-projekter og beslutningsprocesser kan være en udfordring for Q-Interlines driftsmæssige indtægter og vil dermed kunne få negativ indflydelse på vores vækst, likviditetsberedskab og finansielle situation.

For at imødegå denne risiko er det væsentligt for os, at vores pipeline af sager er tilstrækkelig stor og aktuel, så der løbende lukkes nye salg i passende tid. Derfor er der sat mål for udviklingen af pipelinen med udgangspunkt i historiske erfaringer. Derudover bliver udviklingen i pipelinen samt modenheden af aktuelle sager løbende overvåget. I begyndelsen af 2024 indførte vi en ny procedure i forbindelse med håndtering af demo-projekter, hvilket har haft den ønskede effekt at nedbringe tiden for demo-projekter.

Geopolitiske risikofaktorer

De makroøkonomiske rammebetingelser på samtlige af vores strategiske hovedmarkeder ser ved indgangen til 2025 forsigtigt positive ud i forhold til faldende renteniveau i løbet af året og generelt øget investeringslyst. Forventningerne til resultaterne i 2025 er dog forbundet med usikkerheder forårsaget af krigen i Ukraine. Såfremt krigen potentielt eskalerer, kan de geopolitiske følger komme til at få en negativ effekt på det forventede resultat i Q-Interline.

Tyskland som nøglefaktor for vækst i Europa i 2025

Tyskland er den største økonomi i EU og en central aktør i den europæiske vækst. Landet har desuden den største fødevareproduktion i EU og udgør et af de vigtigste markeder for Q-Interline. Hvis Tyskland ikke formår at trække væksten i Europa i gang i 2025, kan det have betydelige konsekvenser for vores forretningsmuligheder i DACH-regionen.

En af de største risici er, at de økonomiske udfordringer, som Tyskland står overfor, kan bremse den ønskede vækst. Politiske usikkerheder, høje energipriser og en stagnation i industriproduktionen har allerede sat sit præg på den tyske økonomi. Hvis energipriserne forbliver høje, er der en risiko for, at investeringslysten blandt vores kunder vil dale.

Tyskland har i mange år været motoren for vækst i Europa, og en stagnation i den tyske økonomi vil sandsynligvis have en negativ effekt på hele EU. Hvis ikke den tyske økonomi kan vende udviklingen i 2025, risikerer vi at se en bredere økonomisk afmatning, som vil påvirke vores virksomhed negativt. Det er derfor afgørende for os nøje at overvåge den økonomiske situation i Tyskland og tage højde for de risici, der kan opstå som følge af høje energipriser og potentielt faldende investeringer i vores kundesuse.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Samfundsansvar og bæredygtighed

Som en international virksomhed er vi bevidste om det ansvar, vi har og den forskel, vi kan være med til at gøre i forhold til miljøet, sociale forhold og governance.

Vi tager ansvar for at overholde gældende regler og standarder og etik i de lande og lokalsamfund, hvor vi driver forretning og sælger vores produkter. Det er afgørende for os, at vores fortsatte vækst og udvikling sker på et bæredygtigt og samfundsansvarligt grundlag, og vi arbejder løbende på fortsat at udvide vores positive bidrag til at nå verdensmålene og vores ESG-mål i takt med, at vi udvikler vores forretningsområder, og vores virksomhed vokser.

Med vores produkter og løsninger opnår kunderne en vigtig indsigt i deres produktionsforhold. Dette kan de omsætte til mere bæredygtig anvendelse af klodens råvarer. Idet Q-Interlines multinationale kunder fremstiller meget store mængder fødevarer, har selv en beskeden forbedring i produktionsprocessen eller fødevarekvaliteten en meget signifikant effekt. På den måde kan vi i Q-Interline trods vores størrelse som virksomhed have stor indflydelse på, at verdens ressourcer og råvarer bliver behandlet med respekt.

Q-Interline og FN's verdensmål

Alle FN's 17 verdensmål er meningsfulde og vigtige for Q-Interline. Q-Interline fokuserer dog på specifikke verdensmål, hvor vi med vores analyseløsninger mener, vi kan være med til at gøre en forskel i forhold til at nå disse verdensmål.

Vi gør en forskel ved at tilbyde teknologi, viden og værktøjer til vores kunder, så de kan producere mere bæredygtigt.

Vores analyseløsninger er udviklet med henblik på, at producenter af fødevarer og landbrugsprodukter kan få det bedste udbytte af deres råvarer, optimere deres produktionsprocesser samt sikre produktkvaliteten af slutproduktet. Vores analyseløsninger kan på denne måde hjælpe vores kunder med at producere mere bæredygtigt samt at producere mere mad med den samme mængde råvare.

Her redegør vi for, hvordan vores analyseløsninger hjælper vores kunder med at leve op til de verdensmål, vi for nuværende fokuserer på.

FN's verdensmål nr. 2: Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring og støt bæredygtigt landbrug

Landmænd og andre aktører inden for landbrug kan bruge Q-Interlines analyseinstrumenter til at måle sammensætningen af jorden og afgrøderne. Med den opnåede viden opnår landbrugssektoren vigtig information, der kan bruges til forbedring af produktionseffektiviteten og bedre udnyttelse af det samme areal af jord.

Dermed kan produktionsvolumen øges på en måde, der ikke belaster miljøet, da yderligere områder ikke skal inddrages til landbrug for at øge produktionen af mad. Samtidig kan fodersammensætningen til husdyrbrug optimeres, når landbrugssektoren bedre kender ernæringssammensætningen i foderet og dermed kan landbrugssektoren producere råmælk og kød på en mere bæredygtig måde.

Dette modsvarer delmål 2.3. Fordobl små fødevareproducenters produktivitet og indkomst.

2 STOP SULT

ENERGI


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
37

FN's verdensmål nr. 9: Byg resilient infrastruktur, støt inkluderende og bæredygtig industrialisering og fremdriv innovation

Q-Interline investerer penge i at udvikle teknologi for et stigende antal industrier. Med vores innovative FT-NIR analyse-løsninger opnår vores kunder inden for mejeri, landbrug, fødevarer og fødevareingredienser, foder, medicinalindustrien og kemi en værdifuld indsigt i deres produktionsproces og produktkvalitet.

Med denne dataindsigt kan kunderne bl.a. optimere energiforbruget i produktionen og derved spare energi og producere mere bæredygtigt. De kan udnytte råvarerne bedst muligt og undgå spild.

Q-Interline arbejder hele tiden på at udvikle nye løsninger og optimere eksisterende løsninger, så analyseinstrumenterne virker optimalt for vores kunder, og så vi kan hjælpe kunder i nye segmenter.

Dette modsvarer delmål 9.4: Opgradér alle industrier og infrastruktur til at understøtte bæredygtighed.

img-7.jpeg

15 LIVET PÅ LAND

img-8.jpeg

FN's verdensmål nr. 12: Garantér bæredygtigt forbrug og produktionsprocesser

Med InSight Pro opnår vores kunder en kontinuerlig kontrol med forbrug af råvarer til fødevareproduktion. De får løbende vigtig indsigt i, hvordan produktionen forløber, og kan reagere hurtigt på forandringer eller fejl i produktionsapparatet. De kan dermed reagere hurtigt, hvis der er fejl i produktionen og minimere spild af råvarer. De kan opnå en mere bæredygtig styring af produktionen uden at gå på kompromis med fødevarekvaliteten.

Efter rengøring af produktionslinjer på mejerier skylles rørsystemer normalt efter med skummetmælk. Med InSight Pro kan kunderne holde øje med præcis, hvornår rørsystemerne er gennemskyllet for rengøringsvand.

Derved pumper kunderne mindre mælk ud sammen med skyllevandet og minimerer spild af råvarerne og kan få en mere bæredygtig produktion.

Dette modsvarer delmål 12.3: halvér madspild pr. indbygger globalt.

img-9.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

ESG-nøgletal

Q-Interlines arbejde med bæredygtighed i form af miljøforhold (E), sociale forhold (S) og governance (G) er en integreret del af vores vision og grundlag. Vi arbejder målrettet med, at bæredygtighed og samfundsansvar går hånd i hånd med selskabets strategi, produkter, ydelser og drift. I Q-Interline er vi meget bevidste om, at kloden og mennesker skal behandles med respekt, og vi anerkender at alle initiativer, store som små, er vigtige.

Med Q-Interlines analyseløsninger kan vores kunder få værdifulde data om deres produktion. Det kan hjælpe dem med at sænke energiforbruget, optimere deres produktionsprocesser og få endnu mere ud af deres råvarer. Selv små forbedringer i produktionen i store produktionshaller kan lede til store øgninger i mængden af slutprodukt med den samme mængde råvarer.

På denne måde kan Q-Interline, selv som lille virksomhed, have en stor påvirkning på udnyttelsen af klodens ressourcer.

Q-Interlines bestyrelse har vedtaget følgende målsætning for ESG, som skal gennemføres frem mod 2030:

  1. Udledning af CO2 efter scope 1 og 2 holdes uforandret, selvom virksomheden vokser
  2. Andelen af kvindelige medarbejdere samt antallet af kvinder i ledelsen og bestyrelsen udgør mindst 40%
  3. Q-Interline skal være CO2 neutrale i 2030

ESG-nøgletallene er opstillet og beregnet i henhold til "ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten", udgivet af Finansforeningen, FSR og Nasdaq.

img-10.jpeg

img-11.jpeg

img-12.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
39

img-13.jpeg

img-14.jpeg

Environment Enhed 2024 2023 2022 2021
CO₂e scope 1 Tons 118,0 110,9 114,6 98,0
CO₂e scope 1 pr. FTE Tons 3,7 3,7 4,2 5,0
CO₂e scope 2 Tons 4,5 3,0 3,3 3,3
CO₂e scope 2 pr. FTE Tons 0,1 0,1 0,1 0,2
Energiforbrug GJ 9.127 7.912 8.517 6.780
Energiforbrug pr. FTE GJ 286 265 312 348
Vedvarende energiandel % 12 7 0 0
Vandforbrug 72 72 71 61
Social Enhed 2024 2023 2022 2021
--- --- --- --- --- ---
Fuldtidsarbejdsstyrke FTE 31,9 29,8 27,3 19,5
Kønsdiversitet (andel af kvinder) % 39% 40% 34% 26%
Kønsdiversitet for ledelseslag % 23% 20% 20% 20%
Lønforskel mellem køn Gange 1,05 1,16 1,28 1,36
Medarbejderomsætningshastighed % 22% 9% 11% 8%
Sygefravær Dage/FTE 4,0 15,9 8,3 4,5
Fastholdelse af kunder % ikke relevant ikke relevant ikke relevant ikke relevant
Governance Enhed 2024 2023 2022 2021
--- --- --- --- --- ---
Bestyrelsens kønsdiversitet % 25 25 25 25
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder % 100 100 96 100
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere Gange 2,1 2,1 2,2 1,4

Årsrapport 2024
Q-Interline A/S

Selskabsledelse

Redegørelse for selskabsledelse

Q-Interlines ledelse udgøres tilsammen af en direktion og en bestyrelse. Direktionen består af CEO Martin Roithner Henriksen og frem til d. 31. marts 2025 også af CFO Steen Bjerregaard Christiansen. Q-Interlines bestyrelse består af Birgit Vilstrup Olsen, Christian Luxhøj, Caspar Rose og Jakob Woetmann Larsen.

Q-Interlines bestyrelse og direktion lægger vægt på, at der udøves god selskabsledelse, da det vurderes at være en forudsætning for langsigtet værdiskabelse samt etablering af troværdighed i forhold til aktionærer, medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.

Anbefalingerne fra Nasdaq First North Growth Market Denmark vedrørende god selskabsledelse, gældende børsregler, myndighedskrav, praksis på området og Q-Interlines kvalitetsledelsessystemet under ISO 9001:2015 sætter rammen for Q-Interlines selskabsledelse. I Q-Interline er der ikke etableret bestyrelsesudvalg.

Ledelsesstruktur

Q-Interline har en todelt ledelsesstruktur, som består af bestyrelsen og direktionen. Bestyrelsen, som udpeges af aktionærerne, fører tilsyn med direktionen jf. gældende forretningsorden. Bestyrelsen og direktionen er uafhængige af hinanden.

Bestyrelsen i Q-Interline

Q-Interlines bestyrelse varetager selskabets overordnede ledelse og træffer beslutninger om den strategiske udvikling, kapitalstruktur, risikoforhold, køb og salg af virksomheder samt større investeringsprojekter. Desuden fører bestyrelsen tilsyn med selskabet herunder fører kontrol med, at dette ledes på forsvarlig vis og i overensstemmelse med lovgivning og vedtægter.

Ifølge selskabets vedtægter vælger generalforsamlingen tre til fem bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen består for nærværende af de fire ovennævnte medlemmer, som alle er generalforsamlingsvalgte, og vælges for ét år ad gangen med mulighed for genvalg. Vedtægterne indeholder ingen særlige restriktioner vedrørende valg af bestyrelsesmedlemmer. Tre af de fire bestyrelsesmedlemmer vurderes som uafhængige, jf. corporate governance anbefalingerne fra Nasdaq First North Growth Market Denmark.

I regnskabsåret 2024 blev der afholdt elleve bestyrelsesmøder, hvoraf de seks møder var fysiske møder og resten var virtuelle møder. Alle bestyrelsesmedlemmerne har deltaget i samtlige bestyrelsesmøder. Bestyrelsen gennemgår årligt en bestyrelsesvaluering, som medvirker til en kontinuerlig forbedring af ledelsen i Q-Interline. Oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmer findes i afsnittet "Bestyrelse og Direktion".

Direktionen

Direktionen ansættes af bestyrelsen og har ansvaret for selskabets daglige ledelse, herunder den driftsmæssige udvikling og de finansielle resultater. Direktionen er ansvarlig for at implementere strategien og de overordnede beslutninger, som er godkendt af bestyrelsen.

Vederlag til bestyrelse og direktion

Honoreringen af Q-Interlines direktion og bestyrelse sker på baggrund af en vederlagspolitik, som er godkendt af generalforsamlingen. Godkendelse af den gældende vederlagspolitik fandt sted på den ordinære generalforsamling den 18. april 2024.

Q-Interlines vederlagspolitik er tilgængelig på selskabets hjemmeside www.q-interline.com/investor.

Det overordnede formål med vederlagspolitikken er at fastlægge rammerne for aflønningen, der fordrer opnåelse af Q-Interlines korte og langsigtede mål, og som sikrer, at vederlagsmodellen ikke fører til uforsigtighed, uhensigtsmæssig adfærd eller unødig accept af risici.

Under hensyntagen til en række forhold, herunder Q-Interlines status som vækstvirksomhed og nødvendigheden af at allokere en så stor del af selskabets likviditetsberedskab til aktiviteter, der understøtter selskabets drift og udvikling, er det bestyrelsens opfattelse, at en kombination af fast og resultatbaseret aflønning kan være hensigtsmæssig for at sikre, at Q-Interline kan tiltrække, motivere og fastholde bestyrelse og direktion med den rette profil og kompetencer samtidig med, at såvel direktionen som bestyrelse kan aflønnes delvist med et incitamentsbaseret vederlag, der kan understøtte en bæredygtig værdiskabelse for selskabets aktionærer og dermed skabe sammenfald mellem ledelsen og aktionærernes interesser.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
41

Bestyrelsen modtager et bestyrelseshonorar, som godkendes hvert år på en generalforsamling i selskabet og senest i forbindelse med behandlingen og godkendelsen af selskabets årsrapport.

Bestyrelseslederen modtager et vederlag på DKK 112.500 årligt, og øvrige bestyrelsesmedlemmer modtager et vederlag på DKK 75.000 årligt.

Jakob Woetmann Larsen, som er ansat i Q-Interlines marketingafdeling, deltager i selskabets warrant-program, som blev besluttet af bestyrelsen d. 21. september 2022 og offentliggjort samme dag. Nærmere vilkår herom kan findes i Q-Interlines vedtægter under appendix på Q-Interlines hjemmeside under www.q-interline.com/investor.

Ingen af de øvrige bestyrelsesmedlemmerne modtager vederlag i form af aktier eller aktietegningsoptioner (warrants).

Direktionens vederlag består af en fast gage uden incitamentsordning. For regnskabsåret 2024 udgjorde vederlaget tilsammen DKK 2.412.000 inklusive 10% pension. Direktionen deltager i selskabets warrant-program, som blev besluttet af bestyrelsen d. 21. september 2022 og offentliggjort samme dag. Nærmere vilkår herom kan findes i Q-Interlines vedtægter under appendix på Q-Interlines hjemmeside under www.q-interline.com/investor.

Kontrol og risikostyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen

Q-Interlines bestyrelse har det overordnede ansvar for selskabets risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder også overholdelse af lovgivningen mv.

Formålet med selskabets risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er:

  • At sikre en rettidig, retvisende og informativ regnskabsrapportering i henhold til gældende regnskabslovgivning og oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
  • At skabe grundlag for en effektiv intern økonomisk styring og budgetopfølgning.
  • At minimere muligheden for fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

Ansvar og beføjelser er defineret i bestyrelsens instruktioner til direktionen samt i øvrige politikker, procedurer og kodeks. Bestyrelsen drøfter derudover væsentlige skøn og usikkerheder ved regnskabsaflæggelsen.

Q-Interline har en relativ lille organisation, hvor kun få medarbejdere varetager administrative opgaver, herunder bogholderi og regnskabsmæssige registreringer samt afstemninger. Den begrænsede organisation vanskeliggør på visse punkter en egentlig funktionsadskillelse. På disse områder har Q-Interline indført supplerende kontroller, der har til hensigt at forhindre uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Direktionen foretager løbende en vurdering af risici inklusive risici, som påvirker regnskabsaflæggelsen, risici relateret til generelle it-kontroller herunder it-nedbrud, risici som kan relateres til GDPR, tab af data samt risici relateret til svig og uregelmæssigheder. Bestyrelsen og direktionen modtager løbende finans- og salgsrapportering samt kommentarer vedrørende den økonomiske og forretningsmæssige udvikling i Q-Interline.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Q

Q-Interline A/S - Bestyrelsesmøde

Direktion og bestyrelse

Jakob Woetmann Larsen er medlem af bestyrelsen siden 2022.

Jakob er uddannet B.Sc. (Digital Concept Development) fra KEA, og har en efteruddannelse fra INSEAD med Executive Board Programme. Jakob har erfaring inden for digital marketing, e-commerce, kommunikation og content creation og har haft en rolle i denne sammenhæng i Q-Interline siden 2016. Jakob forventes at færdiggøre sin M.Sc. Digital Innovation & Management fra ITU i 2025. Jakob er søn af Q-Interlines grundlægger Anders Larsen og er direktør i familiefirmaet Stengård Invest ApS, som er største aktionær i Q-Interline A/S. Jakob har igennem en del år løst forskellige opgaver i Q-Interline, og arbejder nu som digital marketingspecialist.

Antal aktier 6.046.715 stk. som udgør 33,36%, ejes igennem Stengård Invest ApS. Ikke-uafhængig.

Christian Luxhøj medlem af bestyrelsen siden 2018. Christian har 25 års bred erfaring på ledelsesniveau inden for fødevareteknologi, kvalitet, salg, marketing og innovation. Christian startede sin karriere som brygmester og senere Innovation Manager hos bryggerikoncernen Carlsberg Group og var derefter Account Director i rådgivningsvirksomheden Niras A/S, inden for rådgivning af bryggeri-, mejeri- og slagteribrancherne. Herefter opbyggede han innovations- og marketingfunktionerne i teknologivirksomheden Haarslev Industries A/S, i rollen som Innovation and Marketing Director, og har senest siddet som Portfolio Director i Marel A/S. Christian har ydermere specialiseret sig indenfor emnet bæredygtighed på DTU og sidder i dag i rollen som Manager hos Novo Nordisk, hvor han leder et team af specialister i produktionsudvikling.

Antal aktier: 5.000 stk. som udgør en ejerandel på 0,03%

Martin Roithner Henriksen tiltrådte som administrerende direktør og medejer i Q-Interline A/S i 2017. Martin har stået i spidsen for selskabet gennem de seneste års modnings- og kommercialiseringsprojekter, som har bragt selskabet frem til dens nuværende position. Martin er uddannet Produktionsingeniør fra DIA-M med efteruddannelse på CBS og Executive Management Program på INSEAD. Før Martin kom til Q-Interline, har han i en årrække arbejdet som administrerende direktør og landechef for større internationale virksomheder, herunder både børsnoterede og familieejeede virksomheder.

Antal aktier: 1.989.419 stk. som udgør en ejerandel på 10,97%, ejes igennem Martin R. Henriksen Aps

img-15.jpeg

img-16.jpeg

img-17.jpeg


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

43

img-18.jpeg

img-19.jpeg

img-20.jpeg

img-21.jpeg

Birgit Vilstrup Olsen bestyrelsesleder og medlem af bestyrelsen siden 2018. Birgit har hjulpet direktionen med udvikling og implementering af vækststrategier. Birgit har igennem sit virke som tidligere Sr. Global Marketing Manager hos Radiometer og nuværende stilling som Director for Global Product & Portfolio Management i Rewity en omfattende kommerciel værktøjskasse, der muliggør både global og lokal branding, produktlanceringer og livscyklusinitiativer, og hun har derudover mangeårig bestyrelseserfaring fra Radiometer, hvor hun tidligere har siddet i bestyrelsen i 11 år.

Antal aktier: 38.079 stk. som udgør en ejerandel på 0,21%

Steen Bjerregaard Christiansen tiltrådte som CFO i Q-Interline A/S i 2018 og blev medejer i 2020. Steen har tidligere arbejdet som konsulent for Q-Interline A/S og var formand for bestyrelsen 2013 til 2018. Steen er uddannet Cand.Polit. fra Københavns Universitet og efteruddannet på INSEAD med Advanced Management Programme.

Steen har mere end 25 års ledelseserfaring inden for økonomi og finans, herunder i børsnoterede finansielle virksomheder. Steen har i tidligere stillinger haft ansvar inden for en række områder fra IT, ejendomsdrift og HR, foruden de traditionelle økonomidiscipliner. Steen har ligeledes tidligere løst bestyrelsesposter i koncernselskaber i Norden. Steen fratræder sin stilling i Q-Interline A/S den 31. marts 2025.

Antal aktier: 325.004 stk. som udgør en ejerandel på 1,79%

Caspar Rose er indtrådt i bestyrelsen hos Q-Interline A/S i 2021.

Caspars erhvervserfaring igennem 20 år rækker bredt fra juridisk rådgivning i Dansk Industri over risikostyring i Danske Bank til advokatfuldmægtig og stifter af Rose Advokater som havde speciale i køb og salg af virksomheder, selskabsret, rådgivning om kapitalforhold samt rådgivning om compliance og risikostyring. Caspar er i dag fast tilknyttet CBS, hvor han har haft sin gang i næsten lige så mange år.

Antal aktier: 10.000 stk. som udgør en ejerandel på 0,06%


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Aktionærforhold

Aktieinformation

Q-Interline aktien blev noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark den 16. november 2021.

Aktien er registreret under fondskoden DK0061677135, og er udstedt med en stykstørrelse på DKK 0,08. Aktierne er omsætningspapirer uden indskrænkninger i omsættelighed, udstedt til ihændehaveren og giver én stemme pr. aktie à DKK 0,08.

Aktiekapital

Aktiekapitalen i Q-Interline bestod pr. 31. december 2024 af 18.128.323 stk. aktier à DKK 0,08, og udgjorde således DKK 1.450.265,84. Aktien sluttede regnskabsåret i kurs 6,50 mod en slutkurs i 2023 på 7,86. Markedsværdien af Q-Interlines aktie er således steget med DKK 7,5 mio. fra DKK 110,3 mio. til DKK 117,8 mio., hvilket svarer til en stigning på 6,8% i perioden fra 31. december 2023 til 31. december 2024. Til sammenligning faldt indekset på Nasdaq First North Growth Market Denmark i samme periode fra index 848,74 til index 801,98, hvilket svarer til et fald på 5,5%.

Ejerforhold

Ved årets afslutning den 31. december 2024 var der i alt 822 navnenoterede aktionærer registreret med aktiedepot, mens der ved årets afslutning den 31. december 2023 var i alt 934.

Q-Interline ønsker på bedst mulige måde at kunne servicere sine aktionærer med information om selskabet, hvorfor alle aktionærer opfordres til at lade deres aktier notere på navn i selskabets ejerbog og via selskabets aktionærportal på hjemmesiden, https://q-interline.com/investor/.

Følgende aktionærer har over for Q-Interline oplyst at eje mere end 5% af aktiekapitalen og/eller stemmerne ultimo 2024:

Stengård Invest ApS ejer 33,4% af aktiekapitalen/stemmer, Nescon ApS ejer 25,4% af aktiekapitalen/stemmer og Martin R. Henriksen Holding ApS ejer 11,0% af aktiekapitalen/stemmer.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
45

Bestyrelsesbeslutninger og forslag til generalforsamlingen

Resultatdisponering

Bestyrelsen foreslår, at årets resultat på DKK -13,1 mio. overføres til næste år.

Udbytte

Bestyrelsen vil på den ordinære generalforsamling stille forslag om, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2024

Q-Interline har ikke taget stilling til den fremtidige udbyttepolitik, men overvejelser vedrørende eventuelle udbyttebetalinger vil ske under hensyntagen til selskabets kapitalforhold, likviditetsbehov, økonomiske resultater samt de strategiske planer.

Øvrige forslag

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at godkende Q-Interlines vederlagspolitik. De konkrete forslag vil fremgå af indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

Generalforsamling

Den ordinære generalforsamling i Q-Interline A/S afholdes på Skoemagerkroen, Landevejen 4, 4060 Kirke Såby torsdag den 24. april 2025 kl. 16:00. For at sikre indkaldelse til generalforsamlingen, opfordres alle aktionærer til at lade deres aktier notere på navn i selskabets ejerbog og registrere sin e-mail adresse via selskabets aktionærportal på hjemmesiden, https://q-interline.com/investor/

Investor relations

Det er Q-Interlines ambition at sikre et højt og troværdigt informationsniveau for investorerne. Selskabet lægger således vægt på at videregive åben og relevant information til selskabets aktionærer og øvrige interessenter og ønsker samtidig at indgå i en aktiv dialog med disse.

Kommunikationen med investorer, analytikere, pressen og øvrige interessenter finder sted via løbende offentliggørelse af meddelelser. Information om Q-Interlines resultater og udvikling er tilgængelig på selskabets website.

Aktionærer, analytikere, investorer, børsmæglerselskaber samt andre interesserede, der har spørgsmål vedrørende Q-Interline, bedes henvende sig til:

Q-Interline A/S
Stengårdsvej 7
4340 Tølløse

Kontakt:

Martin Roithner Henriksen
CEO / Adm. direktør
Tlf. (+45) 53 80 06 09
E-mail: [email protected]

Steen Bjerregaard Christiansen
CFO / Økonomidirektør
Tlf. (+45) 31 24 54 18
E-mail: [email protected]


Årsrapport 2024 - Q-Interline A/S

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til aktionærerne i Q-Interline A/S

Konklusion

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Q-Interline A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, for såvel koncernen som selskabet, samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet". Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold i regnskabet

Vi henviser til note 1 samt ledelsesberetningen, hvor ledelsen redegør for selskabets kapitalforhold samt modtagne støtteerklæringer.

Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold.

Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af koncernregnskabet og årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

  • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

  • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
47

  • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
  • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i koncernregnskabet og årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften.
  • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af koncernregnskabet og årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om koncernregnskabet og årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
  • Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af koncernregnskabet og årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med koncernregnskabet eller årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Grant Thornton
Godkendt Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 34 20 99 36

Martin S. Haaning
Statsautoriseret revisor
mne32793

Viby Sj., den 14 marts 2025

Brian Bay
Statsautoriseret revisor
mne45866


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 2024 til 31. december 2024 for Q-Interline A/S.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med Årsregnskabsloven og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 og resultatet af koncernens samt selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 2024 til 31. december 2024.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Tølløse, den 14. marts 2025

Direktion

img-22.jpeg

img-23.jpeg

img-24.jpeg

img-25.jpeg

img-26.jpeg

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for Q-Interline A/S er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en klasse B-virksomhed med tilvalg af enkelt bestemmelser for regnskabsklasse C (mellem).

Der udarbejdes et frivilligt koncernregnskab og efter reglerne for regnskabsklasse B for koncernregnskabet.

Generelt om indregning og måling

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes. Herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Herved fordeles kurstab og kursgevinst over aktivets eller forpligtelsens løbetid.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som vedrører forhold, der eksisterede på balancedagen.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
49

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Q-Interline A/S og dets dattervirksomheder. Dattervirksomheder omfatter virksomheder, hvor moderselskabet har kontrol, primært som følge af ejerskab på mere end 50%.

Ved konsolidering foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, ejerbesiddelser og interne mellemværender samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomheders dagsværdi af nettoaktiver og forpligtelser på anskaffelsestidspunktet.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Hvis valutapositioner anses for sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes værdireguleringerne direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.


Årsrapport 2024
Q-Interline A/S

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning

Nettoomsætning af varesalg indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætning fra salg af licenser mv. indregnes i resultatopgørelsen lineært over licensperioden.

Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og afgifter og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.

Igangværende arbejder for fremmed regning vedrørende service- eller montagekontrakter indregnes i nettoomsætningen i takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Nettoomsætningen indregnes, når de samlede indtægter og omkostninger på kontrakten og færdiggørelsesgraden på balancedagen kan opgøres pålideligt, og det er sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå virksomheden.

Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver

Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver omfatter personaleomkostninger og andre interne omkostninger, der er afholdt i regnskabsåret og indregnet i kostprisen for egenudviklede immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Vareforbrug

Vareforbrug omfatter omkostninger til køb af varer og hjælpematerialer med fradrag af rabatter samt årets forskydning i varebeholdninger.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens hovedaktiviteter, herunder fortjeneste ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer og operationelle leasingomkostninger.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter løn og gager, inklusive feriepenge og pensioner samt andre omkostninger til social sikring mv. til selskabets medarbejdere.

Af- og nedskrivninger

Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen mv.

Indtægter af kapitalandel i tilknyttet virksomhed

I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af den tilknyttede virksomheds resultat efter skat efter fuld eliminering af intern avance eller tab og fradrag af afskrivning på goodwill og tillæg af negativ goodwill.

Skat af årets resultat

Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Modervirksomheden og de tilknyttede virksomheder er omfattet af sambeskatning. Sambeskatningen omfatter således både sambeskatning af koncernens danske virksomheder samt udenlandske tilknyttede virksomheder.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette underskud (fuld fordeling).


Årsrapport 2024 - Q-Interline A/S
51

Balance

Immaterielle anlægsaktiver: udviklingsprojekter, patenter og licenser

Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, lønninger og gager samt afskrivninger, der direkte kan henføres til udviklingsaktiviteter.

Udviklingsomkostninger, der er indregnet i balancen, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives aktiverede udviklingsomkostninger lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 2-5 år.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af eventuel forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Afskrivningsperioden og restværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt.

Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivningen.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremover som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvor brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig, og den enkelte bestanddel udgør en væsentlig del af den samlede kostpris.

Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdier:

Brugstid Restværdi
Produktionsanlæg og maskiner 3-5 år 0-10%
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 5 år 0-10%

Småaktiver med en forventet levetid under 1 år indregnes i anskaffelsesåret som omkostninger i resultatopgørelsen.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og -omkostninger.

Leasingkontrakter

Alle leasingkontrakter behandles som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Selskabets samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasingaftaler og lejeaftaler oplyses under eventualposter.

Nedskrivning på anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af såvel immaterielle som materielle anlægsaktiver samt kapitalandel i tilknyttet virksomhed vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning.

Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Genindvindingsværdien er den højeste værdi af kapitalværdi og salgsværdi fratrukket forventede omkostninger ved et salg. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid.

Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når betingelsen for nedskrivningen ikke længere består.

Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.


Årsrapport 2024
Q-Interline A/S

Indretning af lejede lokaler

Indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på vurdering af aktivets forventede brugstid, der er sat til 5 år.

Finansielle anlægsaktiver: Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. Indre værdis metode anvendes som en målemetode.

I balancen indregnes kapitalandele i tilknyttede virksomheder til den forholdsmæssige andel af virksomhedens regnskabsmæssige indre værdi. Denne opgøres efter modervirksomhedens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab samt med tillæg eller fradrag af resterende værdi af positiv eller negativ goodwill opgjort efter overtagelsesmetoden. Negativ goodwill indregnes i resultatopgørelsen ved købet af kapitalandelene.

Vedrører den negative goodwill overtagne eventualforpligtelser, indtægtsføres negativ goodwill først, når eventualforpligtelserne er afviklet eller bortfaldet.

Koncerngoodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der udgør 10 år.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder med regnskabsmæssig negativ indre værdi måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives, i det omfang tilgodehavendet er uerholdeligt. I det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække en underbalance, der overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser.

Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres under egenkapitalen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.

Udbytte fra tilknyttede virksomheder, der forventes vedtaget inden godkendelsen af nærværende årsrapport, bindes ikke på opskrivningsreserven. Reserven reguleres med andre egenkapitalbevægelser i tilknyttede virksomheder.

Deposita

Deposita måles til amortiseret kostpris og udgøres af huslejedeposita mv.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien af varebeholdninger lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostpris for fremstillede færdigvarer og varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer og direkte løn. Låneomkostninger indregnes ikke i kostprisen.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af såvel færdiggørelsesomkostninger som omkostninger, der afholdes for at effektuere salget. Nettorealisationsværdien fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, kurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til nettorealisationsværdien med henblik på at imødegå forventede tab.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, som er indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter indeståender i pengeinstitutter og kontantbeholdninger.

Overkurs ved emission

Overkurs ved emission omfatter beløb, der er indbetalt som overkurs i henhold til tegning af kapitalandele.

Omkostninger ved en gennemført emission fradrages i overkursbeløbet.

Overkursreserven kan benyttes til udbytte, fondsemission og dækning af underskud.

Reserve for udviklingsomkostninger

Reserve for udviklingsomkostninger omfatter indregnede udviklingsomkostninger med fradrag af tilknyttede udskudte skatteforpligtelser.

Reserven kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af underskud.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
53

Reserven reduceres eller opløses, hvis de indregnede udviklingsomkostninger afskrives eller udgår af virksomhedens drift. Dette sker ved overførsel direkte til egenkapitalens frie reserver.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster og for betalte acontoskatter.

Selskabet er sambeskattet med koncernforbundne selskaber. Den aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster og med fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud. De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudt skat måles til nettorealisationsværdi, der svarer til nominel værdi.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen bortset fra poster, der føres direkte på egenkapitalen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver måles til nettorealisationsværdi.

Gældsforpligtelser

Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.

Øvrige gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, tilknyttede virksomheder samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter

Under periodeafgrænsningsposter indregnes modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Periodeafgrænsningsposter omfatter ligeledes modtagne tilskud til opførelse af aktiver, der amortiseres i takt med levetiden på aktivet.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode, med udgangspunkt i driftsresultat. Opgørelsen viser regnskabsårets pengestrømme opdelt i driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet, og viser desuden forskydningen i likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter årets betalinger for investeringer i immaterielle og materielle anlægsaktiver mv.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter pengestrømme vedrørende optagelse eller afvikling af lån samt pengestrømme fra transaktioner med virksomhedens ejere, herunder kapitaludvidelser.

Likvide beholdninger defineres som kassebeholdninger og bankindeståender fratrukket kortfristet gæld til kreditinstitutter i form af driftskreditter samt lignende gæld, der forfalder på anmodning, og som indgår i virksomhedens løbende likviditetsstyring.

Der er ikke udarbejdet pengestrømsopgørelse for moderselskabet, idet moderselskabets pengestrømme er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen.


Årsrapport 2024 - Q-Interline A/S

Nøgletal

Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens "Nøgletalsvejledning".

Nøgletal Beregningssformel Bemærkninger
Overskudsgrad [EBIT-margin] [%] EBIT x 100
Nettoomsætning Nøgletallet er udtryk for en virksomheds driftsmæssige rentabilitet forstået som virksomhedens evne til at skabe overskud af de driftsmæssige aktiviteter.
EBITDA-margin [%] EBITDA x 100
Nettoomsætning Nøgletallet er udtryk for en virksomheds driftsmæssige rentabilitet forstået som virksomhedens evne til at skabe overskud af de driftsmæssige aktiviteter.
Afkast af investeret kapital eksklusiv goodwill [%] EBITA x 100
Gns. investeret kapital Nøgletallet er udtryk for en virksomheds evne til at generere et afkast af den investerede kapital gennem de driftsmæssige aktiviteter.
Egenkapitalforrentning [%] Årets resultat x 100
Gns. egenkapital Nøgletallet er udtryk for en virksomheds evne til at generere et afkast til selskabets aktionærer, når der tages højde for virksomhedens kapitalgrundlag.
Soliditetsgrad [%] Egenkapital * 100
Samlede aktiver Nøgletallet er udtryk for, hvor stor en del af de samlede aktiver der er finansieret af egenkapital.
Likviditetsgrad [%] Omsætningsaktiver * 100
Kortfristet gæld Nøgletallet er et udtryk for i hvor høj grad virksomheden er i stand til at møde sine kortfristede gældsforpligtelser.
Finansiel gearing Nettorentebærende gæld.
Egenkapital i alt Nøgletallet er udtryk for den finansielle gearing forstået som virksomhedens følsomhed over for udsving i renteniveau mv. En høj finansiel gearing er alt andet lige udtryk for en relativt høj finansiel risiko.
Earnings per share Årets resultat
Gns. Antal udstedte aktier Nøgletallet er et udtryk for virksomhedens evne til at generere afkast til selskabets aktionærer, når der tages højde for antallet af aktier.
Earnings per share (udvandet) Årets resultat
Gns. Antal udstedte aktier tillagt warrants Nøgletallet er et udtryk for virksomhedens evne til at generere afkast til selskabets aktionærer, når der tages højde for antallet af aktier og selskabets ret til at udstede aktier i form af warrants.

EBIT [Earnings Before Interest and Tax] er defineret som driftsresultat.
EBITDA [Earnings Before Interest, Tax, Depreciations and Appreciations] er defineret som resultat før afskrivninger.

Investeret kapital er defineret som nettoarbejdskapital tillagt den regnskabsmæssige værdi af materielle og immaterielle langfristede aktiver, og fratrukket andre hensatte forpligtelser og langfristede driftsmæssige forpligtelser.

Nettorentebærende gæld er defineret som rentebærende forpligtelser, herunder skyldig selskabsskat, fratrukket rentebærende aktiver, herunder likvide beholdninger og tilgodehavende selskabsskat.


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
55

Regnskab


Årsrapport 2024
Q-Interline A/S

Resultatopgørelse for koncernen

Note 2024 2023
t.DKK t.DKK
Nettoomsætning 39.116 31.941
Arbejde udført for egen regning 0 0
Vareforbrug -14.814 -11.169
Bruttoresultat 24.302 20.772
Andre eksterne omkostninger -10.751 -8.190
Personaleomkostninger 3 -24.727 -21.558
Af- og nedskrivninger -1.681 -1.478
Andre driftsindtægter 589 842
Resultat af primær drift (EBIT) -12.268 -9.612
Andre finanzielle indtægter 0 0
Finansielle omkostninger 4 -850 -534
Resultat før skat -13.118 -10.146
Skat af årets resultat 0 0
Årets resultat -13.118 -10.146
Forslag til resultatdisponering:
Overføres til overført resultat 0 0
Disponeret fra overført resultat -13.118 -10.416
Disponeret i alt -13.118 -10.416
Udestående antal aktier ved periodens slutning (1.000 stk) 18.128 14.039
Gennemsnitligt antal aktier ved periodens slutning (1.000 stk) 15.692 14.029
Udestående antal aktier ved periodens slutning inklusive warrants (1.000 stk) 19.378 15.289
Earnings per share DKK -0,72 -0,72
Earnings per share DKK (udvandet) -0,68 -0,66

Årsrapport 2024 - Q-Interline A/S
57

Koncernbalance

Balancen for koncernen pr. 31, december 2024

Aktiver Note 2024 t.DKK 2023 t.DKK
Færdige udviklingsprojekter 5 782 1.982
Goodwill 6 1.324 1.545
Immaterielle aktiver i alt 2.106 3.527
Andre anlæg, driftsmidler og inventar 7 1.664 224
Forudbetaling for anlægaktiver 7 0 1.292
Materielle anlægsaktiver i alt 1.664 1.516
Deposita 8 287 233
Finansielle anlægsaktiver i alt 287 233
Anlægsaktiver i alt 4.057 5.276
Varebeholdninger 11.533 10.603
Tilgodehavender hos kunder 13.603 6.948
Periodeafgrænsningsposter 1.357 1.673
Tilgodehavender i alt 14.960 8.621
Likvide beholdninger 1.722 424
Omsætningsaktiver i alt 28.215 19.648
Aktiver i alt 32.272 24.924
Passiver Note 2024 t.DKK 2023 t.DKK
--- --- --- ---
Aktiekapital 1.450 1.123
Overkurs ved emission 46.803 23.795
Reserve for udviklingsomkostninger 610 1.546
Overført resultat -37.246 -25.063
Egenkapital 11.617 1.402
Anden gæld 1.047 1.015
Periodeafgrænsningsposter 0 299
Langfristede gældsforpligtelser i alt 9 1.047 1.314
Kortfristet del af langfristet gæld 9 299 512
Gæld til pengeinstitutter 9 6.174 6.297
Leverandørgæld 7.680 6.131
Anden gæld 3.477 5.874
Periodeafgrænsningsposter 1.979 3.394
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 19.608 22.208
Gældsforpligtelser i alt 20.655 23.522
Passiver 32.272 24.924
Kapitalberedskab 1
Særlige poster 2
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 10
Eventualposter 11

Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Egenkapitalopgørelse

Egenkapitalopgørelse

Aktiekapital t.DKK Overkurs ved emission t.DKK Reserve for udviklingsom-kostninger t.DKK Overført Resultat t.DKK I alt t.DKK
Egenkapital 1. januar 2023 1.120 23.604 2.482 -15.854 11.352
Årets overførte overskud eller underskud 0 0 0 -10.146 -10.146
Kontant kapitaludvidelse 3 192 0 0 195
Overført fra Overført resultat 0 0 -936 936 0
Egenkapital 1. januar 2024 1.123 23.795 1.546 -25.063 1.402
Kontant kapitaludvidelse 327 23.382 0 0 23.709
Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse 0 -374 0 0 -374
Årets overførte overskud eller underskud 0 0 0 -13.119 -13.119
Overført fra Overført resultat 0 0 -936 936 0
Egenkapital 31. december 2024 1.450 46.803 610 -37.247 11.617

img-27.jpeg

Koncern


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelse

2024 2023
t.DKK t.DKK
Periodens resultat før finansielle poster -12.268 -9.612
Ændring i arbejdskapital -6.668 3.053
Afskrivninger 1.681 1.478
Renteindtægter 0 0
Renteudgifter -850 -533
Pengestrømme fra driftsaktiviteter -18.106 -5.614
Investeringer i immaterielle aktiver 0 0
Investering i materielle aktiver -408 -662
Investering i finansielle anlægsaktiver -54 -19
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -462 -681
Ændring af langsigtet gæld til kreditinstitutter mv. -267 -697
Ændring af øvrige lån -3.079 3.079
Kontant kapitalforhøjelse 23.335 195
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 19.989 2.577
Pengestrømme i alt 1.420 -3.718
Livkvider primo -5.872 -2.154
Likvider ultimo -4.452 -5.872

img-28.jpeg


Årsrapport 2024
Q-Interline A/S

Noter til regnskab

Note 1 Kapitalberedskab

For at styrke virksomhedens kapitalberedskab i 2025 har de to storektionærer, Stengård Invest ApS og Nescon ApS, afgivet en støtteerklæring om til sammen at stille DKK 3,0 mio. til rådighed.

Note 2 Særlige poster 2024 2023
t.DKK t.DKK
Omkostninger ved aktieemissioner 374 0
Heraf indregnet direkte i Egenkapital 374 0
Ovenstående poster vurderes at være af engangskarakter, og forventes ikke gentaget de kommende år.
Note 3 Personaleomkostninger 2024 2023
t.DKK t.DKK
Lønninger og gager 21.086 18.236
Pensioner 2.247 2.155
Andre omkostninger til social sikring 1.394 1.167
Personaleomkostninger i alt 24.727 21.558
Direktionens samlede vederlag inkl. pension 2.412 2.149
Gennemsnitligt antal beskraeftigede medarbejdere 31,9 29,8
Note 4 Øvrige finansielle omkostninger 2024 2023
t.DKK t.DKK
Andre finansielle omkostninger 850 534
Øvrige finansielle omkostninger i alt 850 534

Koncern

Note 5 Færdige udviklingsprojekter 2024 2023
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2024 7.203 7.203
Kostpris 31. december 2024 7.203 7.203
Af- og nedskrivninger 1. januar 2024 -5.220 -4.020
Årets afskrivninger -1.200 -1.200
Af- og nedskrivninger 31. december 2024 -6.421 -5.220
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2024 782 1.982
Færdige udviklingsprojekter omfatter udvikling og test af DairyQuant GO til brug for analysearbejde, samt motorcontroller til anvendelse i tilbehør.
Note 6 Goodwill 2024 2023
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2024 2.337 2.337
Kostpris 31. december 2024 2.337 2.337
Afskrivninger 1. januar 2024 -793 -593
Årets afskrivninger på goodwill -221 -200
Afskrivninger på goodwill 31. december 2024 -1.014 -793
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2024 1.324 1.545
Konsoliderede virksomheder
Hjemsted Ejerandel
Q-Interline A/S Danmark
Q-Interline GmbH Tyskland 100%
Q-Interline SARL Frankrig 100%
Q-Interline Inc USA 100%

Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Noter til regnskab

Koncern
Note 7 Andre anlæg, driftsmidler og inventar 2024 2023
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2024 1.019 859
Årets tilgang 1.701 159
Kostpris 31. december 2024 2.720 1.019
Af- og nedskrivninger 1. januar 2024 -796 -718
Årets afskrivninger -260 -77
Af- og nedskrivninger 31. december 2024 -1.056 -795
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2024 1.664 224
Forudbetaling af andre anlæg primo 1.292 788
Tilgang forudbetaling af andre anlæg 207 504
Overført til driftsmidler (tilgang) -1.499 0
Forudbetaling andre anlæg ultimo 0 1.292
Note 8 Deposita 2024 2023
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2024 223 214
Tilgang i årets løb 65 19
Kostpris 31. december 2024 287 233
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2024 287 233

Note 9 Gældsforpligtelser

31/12-2024
Gæld i alt Kortfristet del af langfristet gæld Langfristet gæld Restgæld efter 5 år
Gæld til pengeinstitutter 6.174 6.174 0 0
Anden gæld 1.047 0 1.047 1.047
Periodeafgrænsningsposter 299 299 0 0
Gældsforpligtelser i alt 7.519 6.473 1.047 1.047

Note 10 Pantsætninger og sikkerheder

Til sikkerhed for gæld til pengeinstitut, 6.174 t.DKK, har selskabet stillet virksomhedspant på nominelt 7.000 t.DKK. Virksomhedspantet omfatter følgende aktiver, hvis regnskabsmæssige værdi på balancedagen udgør:

Koncern
2024 2023
t.DKK t.DKK
Varebeholdning 11.533 10.603
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 13.603 6.948
Materielle anlægsaktiver 1.664 224
Immaterielle anlægsaktiver 2.106 3.527

Note 11 Eventualforpligtelser

Koncernen har indgået operationelle leasingkontrakter. Leasingkontrakterne har en restløbetid på 26 måneder og en samlet restleasingforpligtelse på 350 t.DKK

Andre eventualforpligtelser:

Der påhviler selskabet et huslejeforpligtelse på t.DKK 1.023 på statustidspunktet.

Sambeskatning

Selskabet indgår i international sambeskatning med Q-Interline A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for den samlede selskabsskat.

Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter.


Årsrapport 2024 - Q-Interline A/S

Resultatopgørelse for moderselskab

Note 2024 t.DKK 2023 t.DKK
Nettoomsætning 32.944 27.825
Arbejde udført for egen regning 0 0
Vareforbrug -14.814 -11.169
Bruttoresultat 18.131 16.656
Andre eksterne omkostninger -7.475 -6.534
Personaleomkostninger 3 -17.660 -17.178
Af- og nedskrivninger -1.630 -1.433
Andre driftsindtægter 589 842
Resultat af primær drift [EBIT] -8.045 -7.647
Andre finanzielle indtægter fra tilknyttede virksomheder 299 267
Resultat af tilknyttede virksomheder -4.521 -2.230
Finansielle omkostninger 4 -850 -536
Resultat før skat -13.118 -10.146
Skat af årets resultat 0 0
Årets resultat -13.118 -10.146
Forslag til resultatdisponering:
Disponeret fra overført resultat -13.118 -10.146
Disponeret i alt -13.118 -10.146

Moder

Moder


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S
63

Balance for moderselskab

Balance for moderselskab pr. 31. december 2024

Aktiver Note 2024 t.DKK 2023 t.DKK
Færdige udviklingsprojekter 5 782 1.982
Goodwill 6 1.324 1.545
Immaterielle aktiver i alt 2.106 3.527
Andre anlæg, driftsmidler og inventar 7 1.519 83
Forudbetaling for anlægsaktiver 7 0 1.292
Materielle anlægsaktiver i alt 1.519 1.375
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 8 0 0
Deposita 9 276 222
Finansielle anlægsaktiver i alt 276 222
Anlægsaktiver i alt 3.901 5.123
Varebeholdninger 11.234 10.304
Tilgodehavender hos kunder 7.263 6.382
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 6.243 644
Periodeafgrænsningsposter 275 419
Tilgodehavender i alt 13.781 7.444
Likvide beholdninger 1.591 356
Omsætningsaktiver i alt 26.606 18.105
Aktiver i alt 30.506 23.228
Passiver Note 2024 t.DKK 2023 t.DKK
--- --- --- ---
Aktiekapital 1.450 1.123
Overkurs ved emission 46.803 23.795
Reserve for udviklingsomkostninger 610 1.546
Overført resultat -37.246 -25.063
Egenkapital 11.617 1.402
Anden gæld 1.047 1.015
Periodeafgrænsningsposter 0 299
Langfristede gældsforpligtelser i alt 10 1.047 1.314
Kortfristet del af langfristet gæld 10 299 512
Gæld til pengeinstitutter 10 6.174 6.297
Leverandørgæld 7.507 5.542
Gæld til tilknyttede virksomheder 10 0 372
Anden gæld 1.964 4.422
Periodeafgrænsningsposter 1.899 3.366
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 17.842 20.512
Gældsforpligtelser i alt 18.889 21.826
Passiver 30.506 23.228
Kapitalberedskab 1
Særlige poster 2
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 11
Eventualposter 12

Moder


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Egenkapitalopgørelse

Egenkapitalopgørelse

Aktie-kapital t.DKK Overkurs ved emission t.DKK Reserve for udviklingsom-kostninger t.DKK Overført Resultat t.DKK I alt t.DKK
Egenkapital 1. januar 2023 1.120 23.604 2.482 -15.854 11.352
Årets overførte overskud eller underskud 0 0 0 -10.146 -10.146
Kontant kapitaludvidelse 3 192 0 0 195
Overført fra Overført resultat 0 0 -936 936 0
Egenkapital 31. december 2023 1.123 23.795 1.546 -25.063 1.402
Kontant kapitaludvidelse 327 23.382 0 0 23.709
Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse 0 -374 0 0 -374
Årets overførte overskud eller underskud 0 0 0 -13.119 -13.119
Overført fra Overført resultat 0 0 -936 936 0
Egenkapital 31. december 2024 1.450 46.803 610 -37.246 11.617

img-0.jpeg

Moder


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

Noter til regnskab

Note 1 Kapitalberedskab

For at styrke virksomhedens kapitalberedskab i 2025 har de to storaktionærer, Stengård Invest ApS og Nescon ApS, afgivet en støtteerklæring om til sammen at stille DKK 3,0 mio. til rådighed.

Note 2 Særlige poster

Omkostninger ved børsnotering 374 0
Heraf indregnet direkte i Egenkapital 374 0
Ovenstående poster vurderes at være af engangskarakter, og forventes ikke gentaget de kommende år.

Note 3 Personaleomkostninger

Lønninger og gager 15.169 14.817
Pensioner 2.247 2.155
Andre omkostninger til social sikring 244 206
Personaleomkostninger i alt 17.660 17.178
Direktionens samlede vederlag inkl. pension 2.412 2.149
Gennemsnitligt antal beskræftigede medarbejdere 24,6 24,8

Note 4 Øvrige finansielle omkostninger

Andre finansielle omkostninger 2024 2023
Øvrige finansielle omkostninger i alt 850 536

Note 5 Færdige udviklingsprojekter

Kostpris 1. januar 2024 7.203 7.203
Kostpris 31. december 2024 7.203 7.203
Af- og nedskrivninger 1. januar 2024 -5.220 -4.020
Årets afskrivninger -1.200 -1.200
Af- og nedskrivninger 31. december 2024 -6.421 -5.221
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2024 782 1.982
Færdige udviklingsprojekter omfatter udvikling og test af DairyQuant GO til brug for analysearbejde, samt motorcontroller til anvendelse i tilbehør.

Note 6 Goodwill

Kostpris 1. januar 2024 2.337 2.337
Kostpris 31. december 2024 2.337 2.337
Afskrivninger 1. januar 2024 -792 -592
Årets afskrivninger på goodwill -221 -200
Afskrivninger på goodwill 31. december 2024 -1.013 -792
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2024 1.324 1.545

Moder

Moder

Årsrapport 2024
Q-Interline A/S

Noter til regnskab

Note 7 Andre anlæg, driftsmidler og inventar 2024 2023
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2024 771 712
Årets tilgang 1.646 58
Kostpris 31. december 2024 2.417 771
Af- og nedskrivninger 1. januar 2024 -688 -656
Årets afskrivninger -210 -32
Af- og nedskrivninger 31. december 2024 -898 -688
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2024 1.519 83
Forudbetaling af andre anlæg primo 1.292 788
Tilgang forudbetaling af andre anlæg 207 504
Overført til driftsmidler -1.499 0
Forudbetaling andre anlæg ultimo 0 1.292
Note 8 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 2024 2023
--- --- ---
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2024 985 985
Tilgang i årets løb 0 0
Kostpris 31. december 2024 985 985
Opskrivninger 1. januar 2024 -985 -985
Årets resultat før afskrivninger på goodwill -4.521 -2.230
Overført til nedskrivning af mellemregning 4.521 2.230
Nedskrivninger 31. december 2024 -985 -985
Afskrivninger 1. januar 2024 0 0
Årets afskrivninger på kapitalandele 0 0
Afskrivninger på kapitalandele 31. december 2024 0 0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2024 0 0

Dattersselskabet Valipros A/S blev fusioneret med moderselskabet Q-Interline A/S pr. 1. januar 2021

Kapitalandele omfatter Q-Interline GmbH, ejerandel 100%, Q-Interline SARL, ejerandel 100% og Q-Interline Inc, ejerandel 100%

Moder

Moder


Årsrapport 2024 QInterline A/S
67

Noter til regnskab

Note 9 Deposita 2024 2023
t.DKK t.DKK
Kostpris 1. januar 2024 222 214
Årets tilgang 54 8
Kostpris 31. december 2024 276 222
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2024 276 222

Note 10 Gældsforpligtelser

31/12 2024
Kortfristet
Gæld i alt del af langfristet gæld Langfristet gæld Restgæld efter 5 år
Gæld til pengeinstitutter 6.174 6.174 0 0
Anden gæld 1.047 0 1.047 1.047
Periodeafgrænsningsposter 299 299 0 0
Gældsforpligtelser i alt 7.519 6.473 1.047 1.047

Note 11 Pantsætninger og sikkerheder

Til sikkerhed for gæld til pengeinstitut, 6.174 t.DKK, har selskabet stillet virksomhedspant på nominelt 7.000 t.DKK. Virksomhedspantet omfatter følgende aktiver, hvis regnskabsmæssige værdi på balancedagen udgør:

2024 2023
t.DKK t.DKK
Varebeholdning 11.234 10.304
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 7.263 6.382
Materielle anlægsaktiver 1.519 83
Immaterielle anlægsaktiver 2.106 3.527

Note 12 Eventualforpligtelser

Selskabet har indgået operationelle leasingkontrakter. Leasingkontrakterne har en restløbetid på 7 måneder og en samlet restleasingforpligtelse på 31 t.DKK

Andre eventualforpligtelser:

Der påhviler selskabet et huslejeforpligtelse på t.DKK 942 på statustidspunktet.

Sambeskatning

Selskabet indgår i international sambeskatning med QInterline A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for den samlede selskabsskat.

Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter.

Moder


Årsrapport 2024 Q-Interline A/S

img-1.jpeg


Value through insight

DANISH QUALITY SINCE 1996

Q-Interline A/S
Stengårdsvej 7, 4340 Tølløse
DK - 4340 Tølløse
CVR-nummer 19614409

interline
Value through insight