AI assistant
Q-Interline A/S — Annual Report 2022
Mar 20, 2023
8543_rns_2023-03-20_c2514a57-1038-410a-bde5-b9d45d42deb0.pdf
Annual Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Årsrapport 2022
Højteknologiske analytiske løsninger og måleinstrumenter til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline A/S
Stengårdsvej 7, Lunderød
4340 Tølløse
CVR-nr.: 19614409

Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Commitment
We believe in having a proactive attitude, understanding our customers' needs, and transmitting this into valuable relations.
Competences
We believe in combining all our skills, creating top performance that lead the way to success.
Integrity
We believe in saying and doing the right thing all the time with an honest, positive, and constructive mindset.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Indhold
Ledelsens beretning
4 Hovedpunkter
9 Koncernens hoved- og nøgletal
10 CEO letter
14 Udviklingen i 2022
17 Fokusområder for 2023
Om Q-Interline
20 Teknologi og produkter
24 Kunder og forretningsområder
27 Forretningsmodel
Regnskabsberetning
28 Omsætning og driftsresultat
29 Balance
29 Likviditet og pengestrøm
29 Efterfølgende begivenheder

Forventninger 2023
30 Forventninger 2023
Governance
31 Risikoforhold
32 Samfundsansvar og bæredygtighed
34 ESG nøgletal
36 Selskabsledelse
38 Bestyrelse og Direktion
40 Aktionærforhold
Påtegning
42 Den uafhænige revisors revisionspåtegning
44 Ledelsespåtegning
Anvendt Regnskabspraktis
45 Anvendt regnskanspraktis
Regnskab
53 Koncernregnskab
61 Moderselskabsregnskab

Årsrapport 2022 Q-Interline A/S

Ledelsens beretning
Hovedpunkter
2022 var præget af stærk omsætningsfremgang i første halvår med tilsvarende svag ordreindgang i andet halvår, som følge af de store stigninger i energipriser på især de europæiske markeder.
Det høje aktivitetsniveau fra udgangen af 2021 fortsatte ind i første kvartal af 2022 med høj ordreindgang på såvel salg af analysesystemer som på salg af årsabonnementer i form af supportaftaler og software-licenser til fjernovervågning af analyseinstrumenterne. Krigen i Ukraine blev starten på en alvorlig energikrise i Europa, som ikke er set lignende siden 1973. Det medførte en markant opbremsning i ordreindgangen allerede i slutningen af første halvår 2022 og på trods af betydeligt flere kundesager med tilhørende demoprojekter i andet halvår 2022, forholdt kunderne sig afventende med at placere ordrer.
Omsætning
Koncernomsætningen i Q-Interline i 2022 landede på DKK 26,1 mio., hvilket er en tilbagegang på 9,4% i forhold til 2021. Tilbagegangen i omsætningen skyldes udskudte ordrer og projekter især i Tyskland. Det er i denne sammenhæng vigtigt at slå fast, at markedet for avancerede analysesystemer i fødevaresektoren fortsat forventes at stige gennemsnitligt med over 20% pr. år frem mod 2027.
Fødevaresektoren anvender store mængder energi både i selve fremstillingsprocessen og til køling samt vask og rengøring imellem batchproduktionerne. Grundet de høje priser på især naturgas i løbet af året, har fødevareproducenterne derfor fokuseret på at sikre energiforsyningen frem for at optimere driften. Derfor er salgsprojekterne ikke tabt, men beslutningsprocessen er blot udskudt ca. 6-18 måneder.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Andelen af den årligt tilbagevendende omsætning udgjorde 36% af den totale koncernomsætning for 2022. Den årligt tilbagevendende omsætning består primært af salg af supportabonnementer med fjernovervågning, software-licenser til kunder, som også selv overvåger analyseinstrumenterne samt salg af forbrugsartikler herunder engangsmåleceller, Pivetter®, til vores DairyQuant GO mælkeanalysator.
Dækningsgraden er tilfredsstillende og ligger stabilt på 65% på samme niveau som i 2021.
Den primære drift
Resultatet af den primære drift (EBIT) landede på DKK -11,9 mio., hvilket hovedsageligt skyldes den vigende ordreindgang i andet halvår 2022.
Eksekveringen af strategien, som er beskrevet i Virksomhedsbeskrivelsen i forbindelse med IPO-processen, blev startet allerede i løbet af januar 2022, og har bl.a. indebåret store investeringer i ansættelse af kompetente og erfarne salgsressourcer til at styrke den direkte salgsindsats i Tyskland, Frankrig samt Nordamerika udover opbygning af vores marketingafdeling med ansættelse af kompetente og erfarne marketingressourcer.
Ligeledes ifølge strategien har vi investeret i opbygning af en flåde af demoinstrumenter i Tyskland, Frankrig og Nordamerika til at understøtte markedsindtrængningen i disse lande. Det var planlagt, at vi skulle etablere datterselskaber i Frankrig og USA i løbet af 2022, og Q-Interline SARL i Frankrig blev således grundlagt i 1. halvår. Med udsigten til en lavere ordreindgang ved indgangen til 2. halvår, besluttede bestyrelsen at udskyde etablering af Q-Interline i USA.
| Koncernomsætning (DKK)
26,1 mio. | Vækst i forhold til 2021
-9,4% |
| --- | --- |
| ARR andel
36% | ARR-vækst i forhold til 2021
+5,9% |
| Markedsværdi (DKK)
107,2 mio. | Vækst +109% |
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S

Highlights fra R&D
Igen i 2022 har der været en række innovationsprojekter i udviklingsafdelingen, hvor der bl.a. har været stor fokus på videreudvikling af InSight Pro in-line analysesystem med features til det amerikanske marked, herunder 3A-godkendelse, samt udvikling af specielle måleprober til in-line pulveranalyse for særligt klistrede og fedtholdige pulverprodukter. Dette sker i forlængelse af de strategiske målsætninger om at øge omsætningen på det amerikanske marked og overordnet at øge udbredelsen af InSight Pro.
Der har hen over året været effektueret tre store opgraderinger af cloud-overvågnings-softwaren, AnalyticTrust, med fokus på såvel it-sikkerhed som forbedrede funktionaliteter for brugerne.
Derudover har vores software-udviklingsafdeling gennemført et projekt, hvor et eksternt firma har afdækket sikkerhedsaspekter mht. risiko for hackerangreb via vores forskellige offentligt tilgængelige platforme mm. Dette har blot givet anledning til nogle få forbedringer af sikkerhedspolitikken og mindre rettelser af it-procedurer.
I løbet af 2022 har vores udviklingsafdeling udviklet en Quick Swap løsning, hvor måletilbehør til vores laboratorieinstrumenter kan byttes på under 45 sekunder, hvilket indebærer, at kunderne let kan anvende vores måleinstrumenter til både flydende og faste fødevareprodukter, hvilket er unikt i forhold til øvrige konkurrenter på markedet. Konkurrenter i markedet er tvunget til at tilbyde to analyseinstrumenter for at tilfredsstille kundens behov. Dette har banet vejen for salg af laboratorieanalysatorer til mejerier i Norge og Saudi Arabien i 2022, og der har derudover været en række henvendelser fra potentielle kunder på det tyske og franske marked.
I andet halvår af 2022 modtog vi positivt tilsagn om støtte fra Erhvervshusene under SMV Eksport REACTRF 3 21-0011 til at lancere vores analyseløsninger på et nyt marked inden for måling af olivenolie. Projektet blev påbegyndt i fjerde kvartal og forventes afsluttet i første halvår 2023. Den samlede investering udgør tDKK 634, hvoraf Erhvervshusene yder tDKK 317 i støtte.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Highlights fra globalt salg og support
Direkte salgsaktiviteter herunder kundebesøg i Tyskland, Frankrig og USA er mangedoblet sammenlignet med tidligere år. De store investeringer i udbygning af salgsorganisationen har medført betydeligt flere kundebesøg og fremvisninger af vores analyseløsninger. Den store interesse i markedet er især koncentreret omkring in-line procesmåling, hvor kunderne kan opnå de største besparelser på råvare- og energiforbrug samtidig med at en mere ensartet kvalitet af fødevarerne sikres. I 2022 har vores teknologi øget interessen for InSight Pro betydeligt i løbet af andet halvår, herunder for in-line måling af flydende mejeriprodukter.
Der er ligeledes meget stor interesse i markedet for vores banebrydende mælkeanalysator til laboratoriebrug, DairyQuant GO, hvor nye anvendelser til f.eks. plantebaserede drikke har været efterspurgt, hvilket har medført en salgsordre. Dette udvider vores potentiale for åbning af nye landemarkeder, og vi har nu solgt Q-Interline analysesystemer i 41 lande i verden.
I begyndelsen af 2022 landede vi den hidtil største enkeltordre i Q-Interlines historie med leverance af 10 laboratorieanalysatorer via vores distributør i Nederlandene samtidig med, at vi indgik en 3-årig aftale om leverance af software-licenser til cloud-overvågning og opnåede status som foretrukken leverandør af analysesystemer til en af Europas største mejerikoncerner.
Distributørnettet blev i 2022 udvidet med to nye lande, Israel og Tyrkiet. Begge markeder er meget interessante for udbredelse af vores analyseteknologi, idet der hidtil kun har været adgang til ganske få øvrige fabrikater af lignende teknologi.
Antallet af demo-projekter hos potentielle og nye kunder er øget markant i løbet andet halvår 2022, og ved udgangen af 2022 havde vi således igangværende og planlagte demoprojekter i Italien, Tyskland, Frankrig, USA, Norge og Danmark. Derudover har vores distributører demoprojekter i henholdsvis Østrig, Kroatien og Nederlandene.
Highlights fra marketing
Marketingindsatsen er som nævnt ved børsintroduktionen i november 2021 blevet styrket betydeligt. Der er således i 2022 blevet investeret 290% mere i markedsføring end året før, samtidig med at IR-kommunikationen er blevet intensiveret betydeligt.
I 2022 deltog Q-Interline på tre internationale messer, Anuga Food Tech i Köln og Analytica og Drink-Tec i München. Derudover deltog vi ved en række lokale messer, seminarer og workshops i brancheforeninger i Tyskland, Danmark, Kroatien og USA med bl.a. indlæg, udstilling af analyseinstrumenter samt foredrag. Vi har ligeledes med Trade Council i Tyskland under udenrigsministeriet deltaget i SIA samarbejde (Sustainable Industry Advisory), som er et samarbejde imellem en række danske virksomheder for udbredelse af bæredygtige teknologier og viden fra Danmark til Tyskland.
Udover den direkte markedsføring blev vores digitale markedsføring styrket gevaldigt med kampagner på LinkedIn i USA, Tyskland og Frankrig og Google Ads og bannere i Tyskland og USA. Derudover lancerede vi nye hjemmesider på tysk og fransk og etablerede en LinkedIn company page til Tyskland og Frankrig. Vi har i 2022 gjort meget ud af organisk indhold og aktivitet på vores LinkedIn kanaler. Der blev produceret et antal videoer af bl.a. kundeautomatiseringsprojekt og nye explainer videoer også på fransk og tysk. I slutningen af året fik vi produceret en ny profilvideo.
I Tyskland er det ikke så attraktivt for unge mennesker at uddanne sig inden for mejeri- og fødevareproduktion. Derfor kæmper branchen med at finde kvalificerede unge mejerister og fødevarekandidater. I samarbejde med den tyske mejerisektor og en af de fire landsdækkende mejeriuddannelsesinstitutter indledte vi i Q-Interline GmbH en kampagne med at udlove et sponsorat for et scholarship-program til en talentfuld studerende.
Årsrapport 2022 Q-interline A/S
Koncernens hoved- og nøgletal

Årsrapport 2022 QInterline A/S
Koncernens hoved- og nøgletal
| t.DKK | 2022 | 2021 | 2020 | 2022 | 2021 | 2020 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | Nøgletal | ||||||
| Nettoomsætning | 26.089 | 28.791 | 20.518 | Overskudsgrad (EBIT-margin) (%) | -45,7% | -5,4% | -11,0% |
| Driftsresultat før af- og nedskrivninger og poster af engangskarakter | -11.081 | 1.343 | -1.851 | EBITDA-margin (%) | -42,5% | -2,4% | -9,0% |
| Driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) | -11.081 | -690 | -1.851 | Afkast af investeret kapital (%) | -101,3% | -40,1% | -47,1% |
| Resultat af primær drift (EBIT) | -11.922 | -1.550 | -2.256 | Egenkapitalens forrentning | -51,4% | -37,5% | -60,9% |
| Resultat af finansielle poster | -144 | -274 | -208 | Finansiel gearing | 0,3 | -0,7 | 1,9 |
| Årets resultat | -12.008 | -1.998 | -2.033 | Gns. antal medarbejdere | 27,3 | 19,5 | 19,8 |
| Balance | Aktierelaterede nøgletal | ||||||
| Aktiver | 26.145 | 38.118 | 19.777 | Børskurs pr. aktie ultimo (DKK) | 7,66 | 3,66 | N/A |
| Nettoarbejdskapital | 9.445 | 1.634 | 2.239 | Nettoorsultat pr. aktie (DKK) | -0,86 | -0,14 | -0,23 |
| Investeret kapital | 13.559 | 3.863 | 4.787 | Nettoorsultat pr. aktie (udvandet) (DKK) | -0,79 | -0,13 | -0,23 |
| Egenkapital | 11.352 | 23.361 | 2.507 | ||||
| Nettorentebærende gæld | 3.067 | -16.637 | 4.781 | ||||
| Pengestrømme | Koncernomsætning og Resultat af primær drift (EBIT) med guidance for 2023 | ||||||
| - fra driftsaktiviteter | -18.322 | 232 | 459 | ||||
| - fra investeringsaktiviteter | -892 | -593 | -3.987 | ||||
| - fra finansieringsaktiviteter | -671 | 21.334 | 3.435 |
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
CEO letter
2022 blev et år med rekordstore investeringer i fremtiden for Q-Interline. Aldrig tidligere er der blevet ansat så mange nye medarbejdere, investeret så kraftigt i salgsfremmende aktiviteter og markedsføringskampagner. Dette er sket samtidig med opbygning af en demo-flåde af analysesystemer i Tyskland, Frankrig og USA.
En klar strategi fra starten
I forbindelse med IPO-processen i november 2021 blev strategien præsenteret, herunder hvordan den planlagte vækst skulle udrulles og i hvilke geografiske områder, dette skulle ske. Udrulningsplanen omfatter investeringer i egne datterselskaber i flere europæiske lande og Nordamerika frem til 2025. Tyskland og Frankrig har fra starten haft vores hovedfokus sammen med Nordamerika.
Derfor var der en gennemarbejdet plan klar til at eksekvere på fra begyndelsen af 2022. Med afsæt i vores markedsunikke og patenterede teknologi samt gennemprøvede og innovative high-tech analyseløsninger inden for fødevareproduktion, mejeri, landbrug, life-science samt kemisk industri har vi haft et solid udgangspunkt for at skabe en stærk vækst.
Dette kombineret med andre gunstige forhold som f.eks. en stor kundebase med betydende spillere i de vigtigste segmenter, et stærkt voksende marked for analyseløsninger, få konkurrenter, høje entry barriers for nye konkurrenter og et meget non-cyklisk marked for fødevareproduktion har betydet, at Q-Interline har et stærkt fundament at bygge fremtiden på. De overordnede rammevilkår har derfor i udgangspunktet været særdeles gunstige.

Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
11
Fødevareproducenter er blandt de største energiforbrugere
Langt de fleste processer til fremstilling af fødevarer til mennesker og dyr kræver energi til opvarmning og afkøling af produkterne i produktionsprocessen. Mange processer, herunder f.eks. pasteurisering af mejeriprodukter, kræver meget hurtig opvarmning i korte tidsperioder, hvilket i mange tilfælde løses ved at anvende damp, som er fremstillet ved opvarmning med naturgas. Ved fremstilling af pulverprodukter inden for fødevareproduktion kræves der i de fleste tilfælde store mængder varm og tør luft eller damp. Fremstillingen af denne luft eller damp er ligeledes enormt energikrævende. Dertil anvendes der store mængder varmt rengøringsvand i langt de fleste produktionsprocesser til fødevareproduktion.
På trods af at fødevareproduktion er et meget stabilt marked uden cykliske perioder, har det haft stor indflydelse på beslutningsprocessen for investering i analyseinstrumenter i markedet, at energipriserne og frem for alt forsyningssikkerheden af især naturgas har været under meget stort pres i løbet af 2022. Fødevareproducenterne har med andre ord udskudt investeringer for at sikre likviditet til indkøb af dyr energi.
Stor interesse for Q-Interlines teknologi
Selvom energikrisen har medført forlængede beslutningsprocesser, har der igennem hele året fortsat været stor interesse for vores unikke teknologi på både eksisterende og nye geografiske markeder. Der har i løbet af 2022 i særdeleshed været øget interesse for vores InSight Pro in-line analysesystemer til måling af såvel flydende mejeriprodukter til bl.a. ostemælksstandardisering og valle som faste- og pulverformige produkter i form af smør, mozzarella og mælkepulver. Det har bl.a. materialiseret sig i en fremgang i antallet af demoprojekter af vores procesanalysator InSight Pro.
Der har ligeledes været stor fremgang i antallet af demoprojekter med laboratorieanalysatorerne på de fleste af vores eksisterende geografiske markeder. Vi har igennem de senere år erfaret, at når kunder først har prøvet vores analyseløsninger, er der meget stor sandsynlighed for, at de efterfølgende også køber dem. Af denne årsag har det været afgørende for os at opbygge en flåde af demoinstrumenter, en kompetent salgs- og supportorganisation på de vigtigste hovedmarkeder samtidig med en intensivering af marketingindsatsen.
Investering i opbygning af datterselskaberne og organisationen
I 2022 investerede vi derfor i opbygningen af Q-Interline SARL med kontor ved Rennes i Bretagne og ansatte kompetente medarbejdere med mere end ti års erfaring hver fra lignende stillinger til at varetage opbygningen af salget og kundesupporten lokalt. Ligeledes investerede vi i 2022 i udbygning af organisationen i Q-Interline GmbH i Tyskland og flyttede samtidig kontoret fra Flensburg til Karlsruhe i Baden-Württemberg.
Organisationen er således blevet styrket med en salgsansvarlig med solid domæneviden fra flerårig ansættelse hos Müllermilch, som er den største spiller på det tyske mejerimarked, og med en fødevarekandidat til at varetage kundesupporten lokalt for Tyskland, Østrig og Schweiz (DACH-regionen).
Til at varetage opbygningen af Q-Interline i Nordamerika ansatte vi i begyndelsen af 2022 en Sales Director med mange års erfaring fra globalt salg af dansk teknologi til fødevarebranchen. Det var planlagt at etablere Q-Interline Inc. i 2022, men grundet de vigende resultater i andet halvår af 2022 i forbindelse med energikrisen, besluttede bestyrelsen at udskyde etableringen til 2023.
Vi har derudover udbygget vores globale supportafdeling, marketingafdeling, teknisk afdeling, software-udviklingsafdeling og executive assistant/HR manager i Tølløse. I 2022 er medarbejderstaben i Q-Interline øget med 40%.
Nye medarbejdere
40%
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
En hverdag med høj fleksibilitet og medansvar
Vi har haft stor succes med at tiltrække og fastholde højt kvalificerede medarbejdere såvel nyuddannede som kollegaer med mangeårig solid brancheerfaring, hvor vi tilbyder medarbejderne høj fleksibilitet i hverdagen. Efter en rum tid med COVID-19, har vi fundet en fin balance i organisationen imellem at arbejde hjemmefra og at møde fysisk ind på kontoret. Dertil har vi etableret et kontor i København ved Utterslev mose, hvor vores medarbejdere kan møde ind efter eget ønske. For at kunne tiltrække højt kvalificerede og dygtige medarbejdere er det essentielt, at vi kan tilbyde dem en hverdag med høj fleksibilitet. Det er lige så essentielt, at vores medarbejdere bliver inspireret til at tage medansvar i hverdagen som en del af den kultur, Q-Interline bygger på.
Ejerkredsen i Q-Interline havde et ønske om, at alle medarbejdere fik mulighed for at købe aktier i Q-Interline i forbindelse med IPO-processen. Af praktiske årsager var dette ikke muligt, hvorfor bestyrelsen blev bemyndiget til at udstede warrants til medarbejderne. Derfor initierede bestyrelsen i løbet af andet halvår et warrantprogram til alle medarbejdere i Q-Interline koncernen. Programmet giver alle medarbejdere mulighed for at købe et antal aktier til en fastsat kurs svarende til den oprindelige udbudskurs på 5,00 kr./aktie. Warrantprogrammet løber over en treårig periode, som starter umiddelbart i forlængelse af offentliggørelsen af denne årsrapport.
Et travl år med rekordstore investeringer
2022 har i den grad været et travlt år med historisk store investeringer i fremtidig vækst for Q-Interline. Vi har eksekveret på de strategiske planer i et meget højt tempo med opbygning af organisationen i flere lande, samtidig med at vores virksomhedskultur er bevaret og videreført med de stærke værdier, som Q-Interline bygger på. Ordreindgangen fortsatte den stærke vækstkurve fra 2021 et godt stykke ind i første halvår, men effekterne af krigen i Ukraine forandrede i høj grad rammevilkårene for indkøb af analyseløsninger i fødevaresektoren i Europa. Beslutningsprocesserne blev nærmest fra den ene dag til den næste udskudt med 6-18 måneder, fordi kunderne var usikre på, om de besad tilstrækkelig likviditet til at købe energi for.
Udover investeringer i udbygning af datterselskaber og udvidelse af organisation har vi ligeledes i 2022 opbygget et sikkerhedslager af de vigtigste komponenter og et lager af analysesystemer til demo-brug hos nye kunder.
Vi har i løbet af 2022 opbygget ekstra lager af kritiske dele grundet erfaring med lange leveringstider fra vores underleverandører de seneste to år og for at imødegå en potentiel risiko for, at vi ikke ville kunne levere analysesystemer i tide i andet halvår af 2022.
Idet ordrerne blev udskudt i andet halvår, har det bevirket, at vores lagerbinding er relativt høj, hvilket vil komme os til gavn i løbet af det kommende regnskabsår.
Henimod slutningen af året, stod det dog klart, at Europa havde sikret tilstrækkelige forsyninger af naturgas, hvorfor gaspriserne faldt tilbage til niveauet fra 2021. Sidst i fjerde kvartal blev det derfor også tydeligt, at de fleste af projekterne, som tidligere på året var blevet udsat, blev aktiveret på ny hos vores kunder.
CEO letter
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
13
Et solidt fundament for vækst
Her i begyndelsen af det nye regnskabsår, ser vi derfor ind i et meget højt aktivitetsniveau med adskillige kundeprojekter både på alle vores vigtigste vækstmarkeder og ligeledes i Skandinavien. Vi ser også at rammevilkårene er godt på vej tilbage til et mere stabilt niveau. Meget tyder på, at markederne således har indkalkuleret effekterne af den fortsatte krig.
De betydelige investeringer i 2022 med et deraf følgende stort antal aktuelle kundeprojekter i begyndelsen af det nye år giver os derfor et solidt udgangspunkt for profitabel vækst i 2023.
Efter et år, der har krævet en ekstraordinær indsats af hver og en af vores medarbejdere, vil jeg gerne takke alle Q-Interlines super dygtige og meget engagerede medarbejdere for deres utrættelige indsats og deltagelse i vores hastige udvikling.
Jeg vil ligeledes gerne rette en stor tak til Q-Interlines sammentømrede ledelsesteam, det positive og engagerede Advisory Board samt vores nærværende og kompetente bestyrelse, som alle har bidraget stærkt til at bevare det konstruktive overblik i en vanskelig periode. Det har været af afgørende betydning for, at vi kunne navigere klogt og sikkert igennem de væsentligt forandrede rammevilkår.
Jeg også gerne takke alle vores trofaste kunder, samarbejdspartnere og leverandører, uden hvem Q-Interline ikke ville eksistere.
Endeligt vil jeg takke alle vores aktionærer, som har vist os tillid i et meget vanskeligt år på aktiemarkederne over alt i verden.
Martin Roithner Henriksen
Administerne direktør, CEO

Commitment
We believe in having a proactive attitude, understanding our customers needs and transmit this into valuable relations.

Integrity
We believe in saying and doing the right thing all the time with a honest, positive and constructive mindset.

Competences
We believe in combining all our skills, creating top performance that lead the way to success.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Udviklingen i 2022
Omsætningen var kraftigt påvirket af udskudte projekter i andet halvår 2022
Salgs- og markedsudvikling
Ordreindgangen i begyndelsen af første halvår forløb planmæssigt i samme høje væksttempo, som tilfældet var ved udgangen af 2021, men allerede inden udgangen af første halvår stod det klart, at krigen i Ukraine ville få store konsekvenser for forsyningssikkerheden af naturgas fra Rusland til Centraleuropa. Det var dog ikke forudsigeligt, hvilke konsekvenser dette ville få for fødevareproducenter, som er storforbruger af energi til fremstillings- og rengøringsprocesser.
Til trods for at ordrerne blev udskudt i andet halvår, har vi ikke tidligere i Q-Interlines historie deltaget i så mange salgsfremmende aktiviteter, som tilfældet var i 2022. Udover at have styrket organisationen med ansættelse af erfarne salgsressourcer til at varetage den direkte kundekontakt, deltog vi i tre internationale messer og 13 seminarer, hvor vores specialister på flere af seminarerne præsenterede faglige indlæg.
Derudover har vi haft en række fagrelevante indlæg i tidsskrifter i Tyskland og Danmark. Vi har også sat tryk på den digitale markedsføring i 2022, hvor vi sammen med et marketingbureau med speciale i international markedsføring i B-to-B markedet kørte en digital kampagne i Tyskland, Frankrig og USA.
Fælles for alle disse salgsfremmende tiltag har været, at kendskabet til Q-Interline og vores løsninger er øget betydeligt. Vores pipeline voksede derfor til rekordhøjder i løbet af Q4-2022, hvilket peger i retning af, at resultaterne for 2023 bliver væsentligt forbedret mht. profitabel vækst. De brandkendskabskampagner og aktiviteter vi har lanceret i 2022, vil vi også se en effekt af i slutningen af 2023.
Udviklingen i DACH-regionen
DACH-regionen, som består af Tyskland, Østrig og Schweiz, er et af de områder, som vi jf. vores strategi satser rigtigt stærkt på. Tyskland har den største produktion af mejeriprodukter i Europa, hvilket gør det til det vigtigste land for os at fokusere på. Det er målsætningen, at DACH området skal være den største bidragsyder til afsætning af analyseinstrumenter i Q-Interline koncernen ved udgangen af 2025. Derfor har vi gennem det seneste år investeret tungt i udbygning af organisationen både med direkte salgskræfter og kundesupport.
Tyskland har været meget afhængige af naturgasleverancer fra Rusland, hvilket medførte en komplet opbremsning i indkøb af produktions- og laboratorieudstyr, som også omfattede investering i analysesystemer fra Q-Interline.
Salgsindsatsen igennem hele året kombineret med en intensiv markedsføring har bevirket, at kendskabsgraden til Q-Interline er øget betydeligt. Vores kompetente salgs-specialister deltog på i alt otte brancheorienterede seminarer både som deltager og som foredragsholdere. Derudover deltog Q-Interline på tre internationale messer i Tyskland i 2022.
Vi har igennem 2022 også været en del af Sustainable Industry Advisory (SIA) gruppe i Tyskland under Trade Council/Udenrigsministeriet, hvor vi sammen med ni øvrige danske virksomheder og medarbejdere fra Trade Council i Hamburg har promoveret dansk teknologi og viden til udbredelse af bæredygtig anvendelse af klodens råstoffer og energi. Vi har deltaget i tre kundeseminarer bl.a. på den skandinaviske ambassade i Berlin og på det danske konsulat i Hamburg, hvor betydende tyske kunder fra mejeribranchen og fødevareindustrien deltog.
På trods af at beslutningstagere, tvunget af ydre omstændigheder, havde sat alle investeringer på hold, er arbejdet med at udbrede kendskabet til Q-Interlines løsninger fortsat ufortrødent. Der var ved udgangen af året igangsat og/eller planlagt adskillige demo-projekter såvel til kvalitetsmålinger på laboratorier som i produktionslinjen. Derudover er der et antal laboratorieprojekter til eksisterende kunder, der planlægger at udvide kapaciteten i løbet af første halvår 2023.
Den totale pipeline for DACH voksede i 2022 med over $30\%$ og har givet os et stærkt afsæt for 2023.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
15
Udviklingen i Frankrig
Frankrig er på lige fod med DACH-regionen et vigtigt strategisk område, hvor vi jf. vores strategi skulle etablere eget datterselskab i løbet af 2022, hvilket blev gennemført relativt smidigt og problemfrit i løbet af første halvår. Frankrig er det næststørste mejerimarked i Europa og huser verdens største- og tredjestørste mejerigruppe, Lactalis og Danone, men det er et vanskeligt marked at trænge ind på grundet sprogbarrieren. Vi har i ledelsen vurderet, at det vigtigste kriterie, i forbindelse med etablering af succesfulde datterselskaber, er at finde de rigtige medarbejdere til at drive opbygningen af selskaberne nationalt. Vi har i Frankrig på samme måde, som det var tilfældet i Tyskland, lykkedes med at skabe en organisation i Q-Interline SARL bestående af særdeles kompetente og erfarne medarbejdere inden for salg og kundesupport. Det har været en forholdsvis enkel proces med at tiltrække de rigtige personer, men det tog dog længere tid end forventet.
Det har været ventetiden værd, idet teamet i Q-Interline SARL på kort tid har lykkedes med at opbygge en særdeles lovende pipeline for 2023.
Der var ved udgangen af året igangsat eller planlagt et antal demo-projekter primært til kvalitetsmålinger på laboratorier, og den totale pipeline for Frankrig voksede i 2022 med imponerende 429% fra april til udgangen af året, hvilket ser lovende ud for væksten i 2023.
Udviklingen i Nordamerika
Etablering af et datterselskab i USA er det tredje fokusområde i strategiplanen, som er beskrevet i Virksomhedsbeskrivelsen i forbindelse med IPO-processen, og det var derfor planlagt at etablere Q-Interline Inc. i løbet af andet halvår 2022.
Vi ansatte i begyndelsen af første halvår en erfaren Sales Director i Danmark med ansvar for opbygningen af markedet i Nordamerika med hovedfokus på mejerisegmentet. De direkte salgsaktiviteter i USA blev i løbet af 2022 på den måde mangedoblet i forhold til tidligere år og pipelinen voksede hen over året med hele 57%. Udover væksten i de direkte salgsaktiviteter igangsatte vi en række markedsføringsinitiativer til at generere kunde-leads herunder LinkedIn kampagner, Google kampagner og deltagelse ved to seminarer for mejerisektoren samt medlemskab af International Dairy Foods Association (IDFA).
Vi landede i første halvår en ordre til kvalitetskontrol af mælkepulver til en større amerikansk mejerigruppe. Kvalitetskontrol af mælkepulver er en velkendt applikation for Q-Interline i Europa, men det var den første ordre til denne applikation i USA nogensinde. I andet halvår landede vi yderligere to ordre til denne applikation, hvilket lover godt for fremtidig markedsindtrængning i USA.
Det lykkedes os også at få vores DairyQuant GO mælkeanalysator ind på Center for Dairy Research (CDR), University of Wisconsin i Madison (WI), hvor de dels uddanner nye Mejerister og dels efteruddanner mejerister til Mejeringeniører. Det er af stor betydning, at nye Mejerister og Mejeringeniører allerede i forbindelse med deres uddannelse får mulighed for at arbejde med vores unikke mælkeanalysator.
I løbet af første halvår har vi gennemført grundig research angående vigtige forhold omkring etablering af datterselskab i USA. Denne research har bl.a. omfattet dialog med Dansk Industri i Washington, det danske Trade Council i Chicago, Grant Thornton revisionshus i USA og danske virksomheder, der allerede har etableret datterselskaber i USA. Dertil etablerede vi et Advisory Board med deltagelse af erfarne kræfter inden for drift af virksomhed i USA. De indledende forberedelser blev igangsat i løbet af første halvår, men med de markant forandrede rammebetingelser som følge af krigen i Ukraine valgte bestyrelsen at udskyde forberedelsen af etablering af Q-Interline Inc til 2023.
Udviklingen i Skandinavien
Udviklingen i salget af analysesystemer på det skandinaviske marked forløb omtrent som planlagt mht. laboratorieinstrumenter. Derimod blev der solgt færre in-line analysesystemer, InSight Pro, end planlagt. Også i Skandinavien gælder det, at projekterne ikke er tabt, men blot udskudt til 2023.
Her i begyndelsen af det nye regnskabsår kan vi derfor konstatere, at der ligger en række in-line projekter i støbeskeen hos vores kunder, hvilket ser lovende ud for 2023.
Vi fastholdt vores stærke markedsposition i mejerisektoren hos Nordeuropas største mejerikoncern, og udbyggede desuden vores samarbejde med Tine i Norge, hvor vi leverede to laboratorieanalysesystemer til måling af frisk græs og ensilage, hvilket er en helt ny applikation inden for mejerisektoren.
Årsrapport 2022
Q-Interline A/S
Udviklingen i 2022
Udviklingen i salg via distributører
Afsætningen af analysesystemer via vores distributørnetværk voksede overordnet med 100% sammenlignet med 2021, hvilket især skyldes øget penetrationen på det hollandske marked i første halvdel af året.
Afsætningen på det irske og det engelske marked voksede betydeligt både på Quant laboratorieanalysatorerne og på InSight Pro in-line analysesystemerne. I Irland lykkedes det at sælge det første Quant analysesystem til landbrugssektoren med vores patenterede Spiral Sampler tilbehør til måling af vådt græs og ensilage til et landbrugslaboratorium. Afsætningen via distributørerne i Østeuropa gik helt i stå i 2022 grundet krigen i Ukraine, men ligesom på de øvrige markeder var der en række aktiviteter og test hos potentielle kunder, hvilket forventes at materialisere sig i 2023.
I første halvår startede vi et nyt samarbejde med to nye distributører i henholdsvis Tyrkiet og Israel. Det er en vigtig milepæl i vores internationale vækstrejse, og et vigtigt skridt for at realisere vores ambitiøse vækstplan om at udbrede high-tech analyseløsninger og services på eksisterende og nye markeder.
Det tyrkiske mejerimarked hører til blandt de største markeder i Europa, og på trods af hastigt stigende inflation, er der stor interesse i at sikre kvaliteten af fødevarer og optimere på anvendelsen af råvarerne i Tyrkiet. I Israel er der stor fokus på optimering i produktionen, så råvarerne anvendes så effektivt som muligt.
Israel har en moderne og højtudviklet mejerisektor sammenlignet med andre lande.
Derfor har vi oplevet en særligt stor interesse for vores højkvalitets analyseløsninger til fødevareproduktion og mejerisektoren. Ved indgangen til 2023 har der været adskillige forespørgsler fra vores nye distributør i Israel, hvilket tegner godt for den fremtidige markedsindtrængning.
Udviklingen i årligt tilbagevendende salg (ARR)
Den årlige tilbagevendende omsætning (Annual Recurring Revenue) viste en klar fremgang på +5,9% og fulgte den planlagte målsætning for 2022.
I starten af året havde vi succes med at forny en licensaftale med Nordeuropas største mejerikoncern på vores cloud-baserede overvågningssoftware, AnalyticTrust. Aftalen, som strækker sig over tre år, sikrer et godt fundament for den årlige tilbagevendende omsætning (ARR), der udover software licenser udgøres af salg af forbrugsartikler, Pivetter®, årlige support- og kalibreringsaftaler samt uddannelse og kurser for kunder mm.
Der er flere parametre, som driver væksten i ARR. I takt med at salget af vores analysesystemer øges, vil antallet af supportaftaler også gradvist øges. Dertil kommer salget af Pivetter®, der udgør forbrugsartiklerne til DairyQuant GO mælkeanalysatoren, hvor kunderne årligt tilkøber Pivetter® svarende til antallet af analyser, de udfører på DairyQuant GO instrumentet.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
17
Fokusområder for 2023
De tre vigtigste fokusområder for 2023 er profitabel vækst, forbedring af arbejdskapitalen ved at nedbringe lagrene og forberede etablering af Q-Interline Inc i USA.
Profitabel vækst
Med udgangspunkt i de store investeringer, vi foretog i 2022, har vi efterfølgende kunnet konstatere, at interessen for vores førende teknologi har bredt sig hastigt. Vi kommer i 2023 til at koncentrere vores markedsføring mere målrettet til bestemte segmenter inden for fødevareproduktion og landbrug herunder især mejerisegmentet, fødevareingredienser, plantebaserede drikke og dyrefoder. I den forbindelse vil vi i højere grad udbrede budskabet om effekterne af at optimere udnyttelsen af naturens råstoffer til fødevareproduktion samtidig med, at kvaliteten af fødevarerne løbende højnes. Vi kommer til at bruge færre ressourcer på branding af Q-Interline i 2023 i forhold til 2022. Vi vil i 2023 have skarpt fokus på at øge salget på samtlige af vores hovedmarkeder, hvor vi har startet regnskabsåret med et rekordstort antal kundetest, hvilket tegner lovende. Derudover er der en række projekter fra andet halvår 2022, som bliver igangsat på ny i 2023, hvilket vi kommer til at eksekvere på.
Alle de store investeringer i salgsfremmende aktiviteter og opbygning af vores egen kompetente og engagerede organisation, giver et godt udgangspunkt for at vi først og fremmest kan fokusere skarpt på en profitabel vækst i 2023.
Logistik og forsyningssikkerhed er ikke et varmt tema længere
Efter en periode på flere år med kritiske leveringstider og tvivlsom global forsyningssikkerhed, har vores underleverandører efter Covid-19 fået kontrol over leveringssikkerheden igen. I løbet af både 2021, men også 2022 har vi med rettidig omhu styret gennem de vanskelige logistiske problemer, verden stod overfor, ved at øge vores lager af kritiske komponenter og færdige analysesystemer. På den måde kunne vi levere hurtigt og agilt, hvor nogle af vores konkurrenter havde vanskeligere ved at levere i tide. Denne taktik har i 2022 betydet, at vores lager har været større end normalt, og det blev yderligere forstærket, idet salget i andet halvår i høj grad udeblev. Derudover investerede vi i 2022 i opbygning et lager af demosystemer i Skandinavien, Tyskland, Frankrig og USA.
Forsyningssikkerheden udgør i starten af 2023 ikke længere samme kritiske risikoparameter som tidligere, og leveringssituationen har for de fleste komponenters vedkomne rettet sig til et mere normalt leje igen. Derfor vil vi i 2023 fokusere på at nedbringe lagerbindingen og dermed frigøre arbejdskapital til brug for fortsat vækst. Vi vil dog fortsat opretholde en demoflade af analysesystemer på hovedmarkederne.
Forberede etablering af Q-Interline Inc
Ifølge strategien var det planlagt at grundlægge Q-Interline Inc i USA i løbet af sidste del af 2022. Men grundet de forandrede markedsvilkår i 2022 med markant forandrede rammebetingelser, valgte bestyrelsen at udskyde etablering til 2023. Vi har derfor fokus på at forberede etableringen af vores datterselskab i USA i løbet af sidste halvdel af 2023.
I forbindelse med IPO-processen blev det oplyst, at vi agter at åbne et datterselskab yderligere i Europa, hvilket fortsat er gældende. Det er således vores plan at åbne datterselskab i ét land yderligere i Europa inden for denne strategiperiode frem til udgangen af 2025. Vi ser i øjeblikket på fire mulige lande, hvor det kunne være mest interessant at åbne et datterselskab: Italien, Spanien, England og Polen, men vi kommer ikke til at fokusere på dette i 2023.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S

Q
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Om Q-Interline
Q-Interline A/S optimerer produktionsprocesser i fødevareindustrien ved at levere nøjagtig og hurtig analyseteknologi, som sikrer vished om indhold, kvalitet og sikkerhed i hele værdikæden. På den måde bidrager Q-Interline A/S til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.
Teknologi i verdensklasse
Q-Interline udvikler og fremstiller alyseinstrumenter, der anvender lysenergi i det nærinfrarøde bølgelængdeområde (NIR) kombineret med avanceret matematik (Fourier transformation) til at beregne absorptionen af energi i en given råvare eller færdigvare. Den absorberede energi omdannes ved hjælp af software til et avanceret foto (spektrum). Når der er foretaget tilstrækkelig med fotos/spektre med tilhørende referencemålinger (big data), kan softwaren ved hjælp af algoritmer med ultrahøj præcision prædiktere indholdet af vigtige parametre som f.eks. proteiner, fedt, tørstof, laktose, salt, kostfibre, vandindhold og mange flere i den pågældende fødevare.
For at sikre at analyseinstrumenterne kontinuerligt måler korrekt, er det nødvendigt at overvåge og tilpasse algoritmerne i forhold til sæsonforandringer i råvarerne. Derfor tilbydes kunderne en cloudbaseret automatisk fjernovervågning af både software og hardware performance med tilhørende kalibrering af de matematiske modeller.
Denne automatiske fjernovervågning udgør en del af den årlige tilbagevendende omsætning (ARR). Med den automatiske fjernovervågning sikrer vi, at kunderne løbende kan stole på måleresultaterne fra analyseinstrumenterne, og at de matematiske modeller altid er kalibrerede til de givne forhold.

Årsrapport 2022 - Q-Interline A/S

Teknologi og produkter
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
21

Vores analyseinstrumenter henvender sig både til små og store kunder. Instrumenterne bygger på den seneste generation af FT-NIR teknologi kombineret med en række særligt udviklede og patenterede tilbehør, hvor selve produktprøven efter bedste metode gennemlyses af nærinfrarødt lys.
Analyseinstrumenter til laboratorie- og procesmåling
Produktprogrammet består overordnet set af 4 produktserier, hvor 2 af disse er til måling af flydende produkter enten i laboratorie – at-line, eller direkte i processen in-line. De øvrige 2 produktserier finder anvendelse til måling af alle andre former for produkter, herunder jordprøver, frisk græs, majs, ensilage, korn, foder, mel, brødvarer, fiskeprodukter, pulver, nødder, konfekture, fødevareingredienser, chokolade, olier, margariner, kød, mejerivarer og alt derimellem.
Analyseinstrumentet til laboratoriebrug eller til installation tæt ved en produktion betegnes under et for en Quant, men leveres i flere varianter, som f.eks. FoodQuant, DairyQuant, AgriQuant eller LipidQuant. Tilbehøret og detektoren afgør, hvilken type Quant der er tale om.
Vores filosofi er enkel
Quant, et unikt og højt avanceret FT-NIR-spektrometer, som bruges til alt, hvad vi gør. Vi udvikler, patenterer og producerer mange forskellige tilbehør til at håndtere næsten alle typer af prøver og materialer, men basisanalysatoren forbliver den samme. De konceptuelle fordele for vores kunder er talrige.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S


InSight Pro
InSight Pro installeres direkte i produktionen og kan følge tendenserne i proceslinjerne 24/7 med automatiske målinger. InSight Pro kan detektere, om produktionen er på vej i en ikke-ønsket retning og alarmere de ansvarshavende, så produktionen kan justeres, inden det bliver et problem for produktionen. Med den dertilhørende InSight View software får de ansvarlige et nemt og overskueligt indblik i processerne og kan meget tidligt optimere og justere produktionen. Det er derfor muligt at udnytte råmaterialerne bedre og fejlproduktioner kan elimineres.
Samtidig anvendes InSight Pro også til energioptimering i produktionen af især pulverformige fødevarer. InSight Pro tilbydes med op til to målepunkter, og på den måde skabes der fuld gennemsigtighed i proceslinjerne, fra når råmaterialerne kommer ind, til det endelige produkt sendes ud.
DairyQuant GO
Til måling af flydende mejeriprodukter i et laboratorium eller at-line ved produktionslinjen har Q-Interline A/S udviklet et banebrydende analysekoncept, DairyQuant GO, som udfordrer den traditionelle målemetode.
DairyQuant GO adskiller sig fra traditionelle analyseapparater til måling af flydende mejeriprodukter, ved at bruge patenterede engangsmåleceller – Pivetter®, som mælkeproduktet suges op i. Når det flydende mælkeprodukt er suget op i Pivetten, forsegles den, og placeres i en holder på analyseinstrumentet. Derved kommer mejeriproduktet aldrig i direkte kontakt med selve den højteknologiske optik i analyseinstrumentet. De traditionelle analyseapparater på markedet har målecellen indbygget i analyseapparatet, og det flydende mejeriprodukt skal derfor pumpes direkte ind i selve analyseapparatet, med risiko for driftsforstyrrelser til følge.
Af den årsag er de traditionelle mælkeanalysatorer på markedet servicekrævende dels med løbende forbrug af rensekemikalier og dels med udskiftning af diverse komponenter.
DairyQuant GO har som den eneste løsning i verden en engangsmålecelle, Pivette®, til flydende mejeriprodukter, og det har givet en række nye muligheder. Traditionelle løsninger har problemer med tyktflydende produkter samt produkter med tilsatte elementer som for eksempel sukker eller kakao. Med den patenterede Pivette® elimineres disse problemer og imødekommer brugeren i en mere agil hverdag. DairyQuant GO kan måle skyr det ene minut og minimælk lige bagefter. Med et enkelt instrument er der, i modsætning til med de traditionelle løsninger, mulighed for at måle alle flydende prøver uden risiko for carry-over imellem produkterne eller brug for kemikalier til rensning.
Der er ingen slid på målecellerne og instrumentet er det samme stabile instrument, der bruges i alle analysesystemerne.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S

Quant
Quanten er kernen af alle produkterne fra Q-Interline og kan kombineres med en række forskelligt tilbehør, der kan håndtere alle typer produkter. Quanten er det eneste analyse-instrument, der er baseret på 2. generations FT-NIR-teknologi, og derfor er måleresultaterne også af den højeste kvalitet på markedet. Med mulighed for at registrere helt små mængder og endda komponenter som andre teknologier ikke er i stand til.
Da det er det samme analyse-instrument, der bruges i alle produkt-kombinationer, kan resultaterne sammenlignes på tværs af applikationer. Derfor er der også mulighed for at skifte fra at bruge instrumentet i en at-line applikation til en in-line applikation, hvis behovet ændrer sig over tid, hvilket er markedsunikt.

AnalyticTrust
De bedste måleresultater kommer på baggrund af den bedste teknologi og tilpasset matematiske modeller. AnalyticTrust er en cloud-baseret overvågningssoftware, som anvendes til at holde øje med analyseinstrumenterne og målingerne for at sikre, at kalibreringer, software og hardware er opdateret og optimeret.
Q-Interline kan overvåge alle instrumenter, der tilkobles AnalyticTrust, og kan hjælpe kunden med hurtig support og vedligeholdelse. Det gælder også vedligeholdelse af matematiske modeller, der skal opdateres jævnligt, for at analyseresultaterne er retvisende. AnalyticTrust ved selv, hvornår en opdatering er nødvendig, og kan hjælpe brugeren med processen.
AnalyticTrust er for kunder, der vil passe på deres investering og går op i optimal drift og resultat.

Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Kunder og forretningsområder
87% af analyseinstrumenterne eksporteres, og vi har i alt solgt analysesystemer i 41 lande verden over.
Vores analyseudstyr sælges til en stadig større gruppe af kunder inden for blandt andet mejerisektoren, landbrug, fødevarer og ingredienser, kemisektoren og life science. Derudover er der en række potentielle kundesegmenter som alkoholfri drikke, øl, vin, plantebaserede drikke og lignende, som fremtidigt kan adresseres med selskabets analysekoncepter.
Kunderne ønsker at kunne analysere sine produkter hurtigt, effektivt og nøjagtigt, så at de kan styre produktionen automatisk på baggrund af måleresultaterne. Derfor er det vigtigt for kunderne, at de kan stole på resultaterne fra analyseinstrumenterne, og at instrumenterne hele tiden måler rigtigt. Vores vigtigste kundesegment udspringer af en mangeårig stolt tradition i Danmark inden for mejeri. Den danske mejerisektor er højt specialiseret og produktionsteknisk meget avanceret i forhold til mejerisektorer i mange omkringliggende lande.
Et langvarigt og tæt samarbejde med et af verdens førende mejeriselskaber har resulteret i en markedsledende position i Skandinavien inden for måling af mejeriprodukter som mælk, smør, pulver, ostemælk og ost.
Den stigende efterspørgsel efter vores løsninger er ikke mindst drevet af generelt større fokus på kvalitetssikring og procesoptimering for at minimere spild af vigtige råvarer og energiressourcer.
Mejerisegmentet er fortsat det vigtigste kundesegment for Q-Interline, og på trods af energikrisen i 2022, hvor især mejerisektoren har været under stort pres, har afsætningen af analysesystemer til mejerisegmentet repræsenteret den største andel af afsætningen med i alt 46% af den totale afsætning.
Landbrugssektoren herunder især analyselaboratorier til i landbrugs- og foderprodukter har ikke i samme grad som mejerisektoren været påvirket af energikrisen. Dette afspejler sig også i andelen af afsætningen inden for landbrug, som landede på 41% af den samlede afsætning af analysesystemer i 2022.
Segmentet for fødevarer og fødevareingredienser har i 2022 udgjort 10% af den samlede afsætning af analysesystemer, og afsætningen har især været rettet imod planteolieproduktion.
Den resterende afsætning på 3% af den totale afsætning af analysesystemer har været rettet imod det kemiske marked i Norden, hvor vi med succes har igangsat en ny og lovende anvendelse af vores analyseinstrumenter indenfor måling af bioplastik, som anvendes i stedet for traditionelt plastikgranulat til fremstilling af plastkomponenter.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
25

Mejerisektoren
46%
(andel af afsætningen)
Fødevarer og
fødevareingredienser
10%
(andel af afsætningen)
Agrikultur
41%
(andel af afsætningen)
Kemi
3%
(andel af afsætningen)
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S

Drinktec messe i Tyskland 2022
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
27
Forretningsmodel
I dag bygger vores forretningsmodel på strømlinede skalerbare produktserier med samme basis FT-NIR analyseinstrument og 10 forskellige måletilbehør, mere end 100 applikationer og langt over 1.000 datamodeller. Produktionen er i videst muligt omfang outsourcet til danske og globale underleverandører, mens montage, innovation, digitale løsninger, applikationsudvikling og datamodelbehandling sker in-house.
Kunder – segmenter
Innovationen drives i tæt samarbejde med vores kunder af vores kompetente udviklingsafdeling, som udgør 23% af vores samlede medarbejderstab.
Produktionen sker primært hos en række tæt tilknyttede og højt specialiserede producenter i Danmark, USA og Canada. Vi fremstiller selv in-house en andel af de mest avancerede tilbehør, hvor vores specialister i optiske lysbrydningsforhold varetager produktionen.
Salget sker enten igennem etablerede distributører i 19 lande, Benelux, Bulgarien, Hviderusland, Israel, Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Irland, Polen, Rumænien, Serbien, Slovenien, Tyrkiet, England og Østrig, eller direkte til slutkunder med selskabets egen salgsorganisation i Norden, Tyskland, Schweiz, Frankrig og USA. Salget i Benelux omfatter Belgien, Nederlandene og Luxemburg og varetages af en distributør, som er placeret i Nederlandene.
Vi har en solid kundebase på mere end 200 aktive kunder med mange produktionsenheder og kvalitetsafdelinger tilknyttet. Q-Interline A/S har igennem 26 år opbygget installationer i 41 lande verden over, hvor distributørerne i 2022 repræsenterede 51% og vores egne salgsmedarbejdere 49% af instrumentafsætningen.
Vi har i Q-Interline igennem 26 år bevist, at vi har en sund forretningsmodel, hvor 36% af salget i 2022 baseres på en årligt tilbagevendende omsætning i form af supportaftaler med fjernovervågning af analyseinstrumenterne. Godt 100 kunder har tegnet abonnement på en supportaftale. Dertil kommer salg af engangsmåleceller Pivetter® og software up-grades. Vi kan i dag udføre remote installationer og fejlfinding på vores analyseinstrumenter i hele verden.

Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Regnskabsberetning
Omsætning og driftsresultat
Den samlede omsætning i 2022 udgjorde DKK 26,1 mio. (DKK 28,8 mio. i 2021). I forhold til tidligere år var 2022 usædvanlig ved, at hovedparten af omsætningen blev opnået i et stærkt første halvår, mens andet halvår bar tydeligt præg af de negative effekter af krigen i Ukraine.
Omsætningen af analysesystemer i Skandinavien 2022 er faldet i forhold til 2021, men ligger over niveauet for 2019 og 2020. Skandinavien var således også i 2022 det marked, hvor der blev afsat flest mælkeanalysatorer DairyQuant GO, som anvender engangsmåleceller.
Omsætningen af analysesystemer på det tyske marked, hvor vi har oplevet stor tilbageholdenhed hos kunderne og udskydelse af projekter, er stort set bortfaldet i 2022.
Omsætningen af analysesystemer via distributører er fordoblet i 2022 i forhold til 2021, især båret af salg via distributører i Benelux, Storbritannien og Irland. Det er over en bred kam vores løsninger til mejerier og analysekoncepter, der sælger gennem disse kanaler.
Omsætningen af analysesystemer i USA i 2022 har været på det højeste niveau i Q-Interlines historie, afspejlede at der er ansat en Sales Director North America, som har bearbejdet markedet. Omsætningen af analysesystemer i USA har udelukkende været inden for mejerisektoren.
Omsætningen på eftermarkedet består primært af salg af forbrugsvarer, herunder Pivetter®, softwaresalg og supportaftaler, og udgjorde mio. 9,4 DKK i 2022 mod mio. 8,9 DKK i 2021. Salg af supportaftaler og software udgør en stabil indtjeningskilde for Q-Interline, og salget af forbrugsvarer stiger med det akkumulerede antal solgte instrumenter. Salget af forbrugsvarer er således steget med 26 % i 2022.
Omkostningerne til vareforbrug udgjorde i 2022 DKK 9,2 mio. (DKK 10,0 mio. i 2021), svarende til 35% af omsætningen lige som i 2021.
Andre eksterne omkostninger udgjorde i 2022 DKK 8,7 mio. (DKK 6,2 mio. i 2021) og består af omkostninger til salgsfremmende aktiviteter, lokaleomkostninger samt omkostninger til administration m.m. Stigningen i andre eksterne omkostninger kan primært henføres til salgsomkostninger, som steg med DKK 2,1 mio., afspejlede investeringen i markedsføringsaktiviteter i 2022. Lokaleomkostninger er steget DKK 0,4 mio. som følge af etablering af kontorer i Frankrig og Tyskland samt udvidelse af Q-Interlines kontor i København. Omkostninger til administration er faldet på trods af, at der er ansat mange nye medarbejdere i 2022. Dette skyldes, at der i 2021 blev afholdt omkostninger til IPO.
På baggrund af udviklingen i markedsvilkårene blev den planlagte etablering af datterselskab i USA i 2022 udsat, ligesom de planlagte marketingaktiviteter droslet ned.
Personaleomkostninger udgjorde i 2022 DKK 19,3 mio. (DKK 13,3 mio. i 2021). Stigningen i omkostningerne dækker over planlagte nyansættelser, hvilket er i tråd med Q-Interlines strategi. Der er i 2022 ansat 2 medarbejdere i det franske datterselskab og 2 medarbejdere i det tyske datterselskab. Herudover er der ansat medarbejdere i Danmark i salg og marketing, HR/administration samt kundesupport og softwareudvikling. De fleste ansættelser er sket i starten af 2022, og det gennemsnitlige antal medarbejdere i koncernen udgjorde således 27,3 medarbejdere i 2022 mod 19,5 i 2021. Ved udgangen af 2022 var der i koncernen 29,6 ansatte, omregnet til fuldtid.
Resultatet af primær drift (EBIT) i 2022 endte på DKK -11,9 mio. (DKK -1,5 mio. i 2021). Det er lavere end den udmeldte guidance for året i forbindelse med halvårsregnskabet, som var et forventet underskud på mellem DKK 4,9 mio. og DKK 8,6 mio. på baggrund af en omsætning på mellem DKK 30 mio. og DKK 36 mio. Afvigelsen i forhold til denne udmeldte guidance kan således primært tilskrives lavere omsætning end forventet.
Årets resultat efter skat i 2022 blev DKK -12,0 mio. (DKK -2,0 mio. i 2021).
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
29
Balance
Aktiverne udgjorde ved udgangen af 2022 DKK 26,1 mio., og egenkapital udgjorde DKK 11,4 mio. Dette svarer til en soliditetsgrad på 43,4% (61,3% i 2021).
Tilgodehavender hos kunder og leverandørgæld er faldet i forhold til 2021, hvilket afspejler fald i aktivitetsniveauet i 2. halvår af 2022.
Varebeholdningen, som består af færdigvarer og råvarer, blev forøget med DKK 5,4 mio. i løbet af året til DKK 10,4 mio. Udviklingen i varebeholdningen skyldes dels investering i demosystemer, som er en vigtig del af vores strategi. Desuden har Q-Interline i en del af efteråret fastholdt gældende leveranceplaner, både for at imødekomme den forventede vækst i omsætningen, men også for at have en tilfredsstillende leveringstid.
Tilgodehavender hos kunder var DKK 8,1 mio. ved udgangen af 2022, hvilket er et mindre fald i forhold til 2021. Tilgodehavender vedrørende salg af analysesystemer er mindre end i 2021, mens forud fakturerede ydelser vedrørende support er steget.
Leverandørgæld udgjorde DKK 4,2 mio. ved udgangen af 2022, hvilket er et fald på DKK 1,4 mio. Dette afspejler, at indkøb til lager aftog i slutningen af 2022.
Materielle anlægsaktiver er forøget med DKK 0,8 mio. som følge af investeringer i produktionsanlæg.
Likviditet og pengestrøm
Pengestrømmen fra driften var i regnskabsåret 2022 negativt og udgjorde DKK -18,3 mio. (DKK +0,2 mio. i 2021). Foruden årets resultat afspejler pengestrømmene fra driften primært stigningen i lagerbeholdning samt reduktion i gæld til leverandører.
Pengestrømmen fra investering i immaterielle-, materielle- og finansielle aktiver udgjorde DKK -0,9 mio. (DKK -0,6 mio. i 2021), og pengestrømmen fra finansieringsaktiviteter udgjorde DKK -0,7 mio. (DKK 21,3 mio. i 2021, hvoraf den kontante kapitalforhøjelse fra den gennemførte IPO alene udgjorde DKK 22,9 mio.)
Likvide midler ved udgangen af regnskabsåret 2022 udgjorde DKK -2,2 mio. (DKK +17,7 mio. i 2021)
Efterfølgende begivenheder
Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb, der har betydning for årsrapporten 2022.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Forventninger til 2023
De store nationer har genoprettet forsyninger af naturgas og alternative energiformer, inflationen er på vej i en fornuftigere retning, renteniveauet har fundet et mere stabilt leje og endelig er arbejdsløsheden fortsat lav i de markeder, vi opererer på.
Historisk stor pipeline understøtter forventningerne til ambitiøse vækstmål
Vi gik ind i det nye regnskabsår med den største pipeline nogensinde i Q-Interlines 26-årige historie, hvilket tydeligt afspejler resultatet af de store investeringer, der har været på salgs- og marketingsiden i løbet af 2022. Det underbygges naturligvis også af, at kundeprojekterne ikke blev tabt i 2022, men derimod udskudt. Vi har i begyndelsen af 2023 haft en lang række demoprojekter kørende i Tyskland, Frankrig, USA, Norge, Danmark, Holland, Østrig, Italien, Spanien og Kroatien såvel direkte som via vores distributører. Disse demoprojekter kan forventeligt i udbredt grad omsættes til salg i løbet af første halvår af 2023.
Guidance 2023
Med udgangspunkt i ovenstående forventninger ligger Guidance for koncernomsætningen i 2023 i intervallet imellem DKK 38,0 mio. og DKK 43,0 mio. og for driftsresultatet (EBIT) i intervallet imellem DKK -1,0 mio. og DKK +1,0 mio.
Likviditet
Det forventes, at likviditeten styrkes i løbet af året, idet lagerbindingen og dermed arbejdskapitalen bliver reduceret, når vi løbende reducerer lagerbeholdningen. Der er dog en usikkerhed omkring afsætningen mht. produktmixet. Hvis vi i højere grad lander ordrer på analyssystemer, som vi ikke har på lager, kan der opstå en risiko for, at vi ikke får forbedret arbejdskapitalen som planlagt. For at imødegå dette har ledelsen i starten af 2023 i samarbejde med selskabets bank truffet foranstaltninger til at øge kreditrammen til et mere betryggende niveau. Derudover har ledelsen i Q-Interline udarbejdet planer med flere muligheder for at lempe trykket på vækstmotoren, så likviditeten forbliver under kontrol. Ledelsen forventer derfor ikke, at der bliver behov for at styrke likviditeten yderligere for at opnå vækstplanerne planerne for 2023.
Risikofaktorer
Forventningerne til resultaterne for 2023 er forbundet med usikkerheder grundet uvished om de videre effekter af den fortsatte krig i Ukraine.
Dette kan potentielt påvirke beslutningsprocesser negativt, så kunderne udsætter investeringer i analyseinstrumenter endnu en gang.
Finanskalender 2023 og 2024
2023
- marts Offentliggørelse af Årsrapport 2022
- april Ordinær generalforsamling
- august Offentliggørelse af Halvårsrapport for 1. halvår 2023
2024
- marts Offentliggørelse af Årsrapport 2023
- april Ordinær generalforsamling
- august Offentliggørelse af Halvårsrapport for 1. halvår 2024
Udtalelser om fremtidige forhold
Ovenstående udsagn om fremtidige forhold, herunder især fremtidig omsætning og driftsresultat, er usikre og forbundet med risici. Mange faktorer vil være uden for Q-Interlines kontrol og kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i årsrapporten. Sådanne faktorer omfatter blandt andet væsentlige ændringer i markedsforhold og -penetration, herunder udvikling i teknologi, kundeportefølje eller valutakurser.
Se desuden afsnittet om Risikoforhold.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
31
Governance Risikoforhold
Dette afsnit indeholder et resumé af de risici, som ledelsen vurderer som de væsentligste, samt et overblik over, hvordan Q-Interline håndterer og forsøger at begrænse disse. Q-Interlines ledelse er ansvarlig for implementering af passende systemer og politikker i relation til risikostyring og intern kontrol samt for at vurdere de overordnede og specifikke risici i forbindelse med Q-Interlines aktiviteter. Det er en fast bestanddel af det anvendte kvalitetsledelsessystem under ISO 9001:2015, som ledelsen i Q-Interline efterlever og årligt bliver auditeret i. Ledelsen søger kontinuerligt at håndtere risici på en ansvarlig og effektiv måde. Overvågning af risici og håndtering heraf indgår i en løbende risikovurdering og er integreret i den løbende rapportering til bestyrelsen.
Konkurrence fra store internationale producenter
Q-Interlines konkurrenter er primært store internationale virksomheder, alle med lang erfaring, et stærkt kapitalberedskab og et bredt og anerkendt produktsortiment. Uanset at konkurrenternes analyseinstrumenter efter vores vurdering er teknologisk underlegne, er der risiko for, at konkurrenternes udnyttelse af stærke og loyale kunderelationer, kundernes afhængighed af andre dele af konkurrenternes produktsortimenter og konkurrenternes evne til gennem prisreduktioner at svække Q-Interlines konkurrencemæssige position, vil kunne vanskeliggøre og/eller forsinke vores salgs- og markeds penetration, hvilket vil kunne få væsentlig negativ betydning for vores omsætning, indtjening i forhold til ledelsens forventninger, og vil dermed kunne forsinke eksekvering af den planlagte vækststrategi.
For at imødegå denne risiko er det essentielt, at kunderne får mulighed for at teste vores analyseinstrumenter i tilstrækkeligt omfang, så de derved har mulighed for at afprøve Q-Interlines unikke teknologi og omfattende domæneviden. Derved bliver prisen for analyseinstrumenterne mindre betydende, idet effekten af analysesystemet for kunderne er væsentlig større.
For at håndtere denne potentielle risiko er det evident, at vi har tilstrækkeligt med demo-udstyr til rådighed, hvilket derfor er indarbejdet i vækststrategien.
Kundesegmenternes tekniske modenhed
Kundesegmenterne, som vores afsætning er rettet imod, er i Nord- og Centraleuropa generelt på et modent teknisk niveau. Men der består en risiko for Q-Interlines forventede fremtidige vækst, hvis kundesegmenternes tekniske modenhed på nye markeder ikke er tilstrækkeligt høj og dermed kan være en begrænsende faktor for vores udvikling i omsætning og indtjening.
For at imødegå denne risiko har vi bevidst fravalgt at adressere nogle markeder direkte. Vi har derudover indført en avanceret projektmodel, som afdækker markedernes og mere specifikt kundernes modenhed, inden vi aktivt går ind i nye kundesegmenter. Potentialet for vores løsninger er alene på de nord- og centraleuropæiske markeder samt det Nordamerikanske marked rigeligt stort til, at det selv med meget lille markedsandel vil betyde en enorm vækst for Q-Interline.
Lange beslutningsprocesser hos selskabets primære kundesegmenter
Et vigtigt kundesegment for selskabets produkter er store internationale mejerivirksomheder. I store organisationer er beslutningsprocesserne ofte lange og inkluderer i et typisk sagsforløb et Proof of Concept eller en test af analyseudstyret. Dette kan give langvarige salgsprocesser og være forbundet med risiko, da hver enkelt salgsproces kan involvere mange forskellige stakeholders, som kan have meget forskellige krav og forventninger til et produkt. Salgsprocesser kan således strække sig over lange perioder fra 12-18 mdr. fra initial kontakt til en endelig ordreafgivelse, hvilket ofte er begrundet i, at investering i analyseinstrumenter som vores skal inkluderes og godkendes i budgetperioder. Dette samt eventuelle forsinkelser i indsalgstid og beslutningsprocesser kan være en udfordring for Q-Interlines driftsmæssige indtægter, og vil dermed kunne få negativ indflydelse på vores vækst, likviditetsberedskab og finansielle situation.
For at imødegå denne risiko er det væsentligt for os, at vores pipeline af sager er tilstrækkelig stor og aktuel, så der løbende lukkes nye salg i passende tid. Derfor er der sat mål for udviklingen af pipelinen med udgangspunkt i historiske erfaringer, og udviklingen i pipelinen samt modenheden af aktuelle sager bliver løbende overvåget. Desuden bliver der arbejdet med USP'er til alle stakeholdere i hele salgsprocessen.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Samfundsansvar og bæredygtighed
Det kalder vi ordentlighed
Som en international virksomhed er vi bevidste om den påvirkning, vores virksomhed har på vores omgivelser og interessenter, og den forskel vi som virksomhed kan være med til at gøre. Derfor er det vigtigt for os, at vi driver Q-Interline på en ordentlig og etisk måde og som minimum i overensstemmelse med gældende regulering og standarder, og at vi tager ansvar i de lande og lokalsamfund, hvor vi udøver vores virksomhed. Det er væsentligt for os, at vores fortsatte vækst og udvikling sker på et bæredygtigt grundlag, og at vi løbende sørger for at bidrage positivt til udviklingen inden for vores forretningsområder.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Q-Interline og FN's verdensmål
Alle FN's 17 verdensmål er for Q-Interline meningsfulde. Q-Interline fokuserer dog på nogle udvalgte af disse, og vi kan med stolthed sige, at vi arbejder målrettet hen imod disse verdensmål og at vi tilmed hjælper vores kunder med at gøre det samme. Nedenfor redegør vi for, hvordan vi lever op til, og hvordan vores analyseløsninger hjælper vores kunder med at leve op til de verdensmål, vi for nuværende fokuserer på.
FN's verdensmål nr. 2: Stop sult
Ved at måle sammensætningen af jorden og afgrøderne opnår landbrugssektoren vigtig information til forbedring af produktionseffektiviteten, og dermed kan produktionsvolumen øges, hvilket modsvarer delmål 2.3. Ved at kende ernæringsammensætningen bedre kan landbrugssektoren målrette og optimere fodersammensætningen til husdyrbrug og derved øge produktionsvolumen på en mere bæredygtig måde.
FN's verdensmål nr. 9: Industri, innovation og infrastruktur
Med Q-Interline A/S analyseinstrumenter opnår kunderne en værdifuld indsigt i, hvordan produktionen løbende kører. På den måde kan kunderne bl.a. optimere energiforbruget i produktionen og derved producere mere bæredygtigt.
FN's verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Med InSight Pro opnår kunderne en kontinuerlig kontrol med forbrug af råvarer til fødevareproduktion. De får løbende vigtig indsigt i, hvorledes produktionen forløber, og kan reagere meget hurtigt på forandringer eller fejl i produktionsapparatet. Derved opnår de en mere bæredygtig styring af produktionen uden at gå på kompromis med fødevarekvaliteten.
Efter rengøring af produktionslinjer skylles rørsystemer normalt efter med skummetmælk. Med InSight Pro kan kunderne styre præcist, hvornår rørsystemerne er gen-nemskyllet for rengøringsvand. Derved pumper kunderne mindre mælk ud sammen med skyllevandet, og de opnår en bedre og mere bæredygtig udnyttelse af råvarerne.

Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
ESG nøgletal
Q-Interlines arbejde med bæredygtighed i form af miljøforhold (E), sociale forhold (S) og governance (G) er en integreret del af vores vision og grundlag. Q-Interline vil i de kommende år arbejde endnu mere målrettet på, at bæredygtighed og samfundsansvar går hånd i hånd med selskabets strategi, produkter, ydelser og drift. I Q-Interline er vi meget bevidste om, at kloden skal behandles med respekt. Hvis alle bidrager blot en lille smule mere, end de plejer hver dag, bliver det ca. 7,9 mia. gange en lille smule bedre hver dag.
Med vores produkter og løsninger opnår kunderne en vigtig indsigt i deres produktionsforhold. Dette kan de omsætte til mere bæredygtig anvendelse af klodens råvarer. Idet Q-Interlines multinationale kunder fremstiller meget store mængder fødevarer, har selv en beskeden forbedring i produktionsprocessen eller fødevarekvaliteten en meget signifikant effekt. På den måde har vi i Q-Interline trods vores størrelse som virksomhed meget stor indflydelse på, at verdens ressourcer og råvarer bliver behandlet med respekt.
Bestyrelsen har vedtaget følgende målsætning for ESG, som der skal gennemføres på frem mod 2030:
- Udledning af CO2 efter scope 1 og 2 holdes uforandret, selvom virksomheden vokser
- Andelen af kvindelige medarbejdere, herunder i ledelsen og bestyrelsen, udgør mindst 40%
- Q-Interline skal være CO2 neutral
ESG-nøgletallene er opstillet og beregnet i henhold til "ESG hoved- og nøgletal i årsrapporten", udgivet af Finansforeningen, FSR og Nasdaq.
NE ZER

Årsrapport 2022 Q-Interline A/S

ESG data
| Environment | Enhed | 2022 | 2021 |
|---|---|---|---|
| CO₂e scope 1 | Tons | 114,6 | 98,0 |
| CO₂e scope 1 pr. FTE | Tons | 4,2 | 5,0 |
| CO₂e scope 2 | Tons | 3,3 | 3,3 |
| CO₂e scope 2 pr. FTE | Tons | 0,1 | 0,2 |
| Energiforbrug | GJ | 8.517 | 6.780 |
| Energiforbrug pr. FTE | GJ | 312 | 348 |
| Vedvarende energiandel | % | 0 | 0 |
| Vandforbrug | m³ | 71 | 61 |
| Social | Enhed | 2022 | 2021 |
| Fuldtidsarbejdsstyrke | FTE | 27,3 | 19,5 |
| Kønsdiversitet (andel af kvinder) | % | 34% | 26% |
| Kønsdiversitet for ledelseslag | % | 20% | 20% |
| Lønforskel mellem køn | Gange | 1,28 | 1,36 |
| Medarbejderomsætningshastighed | % | 11% | 8% |
| Sygefravær | Dage/FTE | 8,3 | 4,5 |
| Fastholdelse af kunder | % | ikke relevant | ikke relevant |
| Governance | Enhed | 2022 | 2021 |
| Bestyrelsens kønsdiversitet | % | 25 | 25 |
| Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder | % | 96 | 100 |
| Lønforskel mellem CEO og medarbejdere | Gange | 2,2 | 1,4 |
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Selskabsledelse
Redegørelse for Selskabsledelse
Q-Interlines ledelse udgøres tilsammen af en direktion og en bestyrelse. Direktionen består af CEO Martin Roithner Henriksen og CFO Steen Bjerregaard Christiansen. Q-Interlines bestyrelse består af Birgit Vilstrup Olsen, Christian Luxhøj, Caspar Rose og Jakob Woetmann Larsen.
Q-Interlines bestyrelse og direktion lægger vægt på, at der udøves god selskabsledelse, da det vurderes at være en forudsætning for langsigtet værdiskabelse samt etablering af troværdighed i forhold til aktionærer, medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
Anbefalingerne fra Nasdaq First North Growth Market Denmark vedrørende god selskabsledelse, gældende børsregler, myndighedskrav, praksis på området og kvalitetsledelsessystemet under ISO 9001:2015 sætter rammen for Q-Interlines selskabsledelse. I Q-Interline er der ikke etableret øvrige bestyrelsesudvalg.
Ledelsesstruktur
Q-Interline har en todelt ledelsesstruktur, som består af bestyrelsen og direktionen. Bestyrelsen, som udpeges af aktionærerne, fører tilsyn med direktionen jf. gældende forretningsorden. Bestyrelsen og direktionen er uafhængige af hinanden.
Bestyrelsen i Q-Interline
Q-Interlines bestyrelse varetager selskabets overordnede ledelse og træffer beslutninger om den strategiske udvikling, kapitalstruktur, risikoforhold, køb og salg af virksomheder samt større investeringsprojekter. Desuden fører bestyrelsen i tilsyn med selskabet herunder fører kontrol med, at dette ledes på forsvarlig vis og i overensstemmelse med lovgivning og vedtægter.
Ifølge selskabets vedtægter vælger generalforsamlingen tre til fem bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen består for nærværende af de fire ovennævnte medlemmer, som alle er generalforsamlingsvalgte, og vælges for ét år ad gangen med mulighed for genvalg. Vedtægterne indeholder ingen særlige restriktioner vedrørende valg af bestyrelsesmedlemmer.
Tre af de fire bestyrelsesmedlemmer vurderes som uafhængige, jf. corporate governance anbefalingerne fra Nasdaq First North Growth Market Denmark.
I regnskabsåret 2022 blev der afholdt syv bestyrelsesmøder, hvoraf seks var fysiske møder og et var virtuelt møde. Alle bestyrelsesmedlemmerne har deltaget i samtlige bestyrelsesmøder med undtagelse af ét bestyrelsesmøde, hvor et enkelt bestyrelsesmedlem var forhindret i deltagelse. Oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmer findes i afsnittet "Direktion og Bestyrelse".
Direktionen
Direktionen ansættes af bestyrelsen og har ansvaret for selskabets daglige ledelse, herunder den driftsmæssige udvikling og de finansielle resultater. Direktionen er ansvarlig for at implementere strategien og de overordnede beslutninger, som er godkendt af bestyrelsen.
Vederlag til bestyrelse og direktion
Honoreringen af Q-Interlines direktion og bestyrelse sker på baggrund af en vederlagspolitik, som er godkendt af generalforsamlingen. Godkendelse af den gældende vederlagspolitik fandt sted på den ordinære generalforsamling den 20. april 2022.
Q-Interlines vederlagspolitik er tilgængelig på selskabets hjemmeside www.q-interline.com under "Investor".
Det overordnede formål med vederlagspolitikken er at fastlægge rammerne for aflønningen, der fordrer opnåelse af Q-Interlines korte og langsigtede mål, og som sikrer, at vederlagsmodellen ikke fører til uforsigtighed, uhensigtsmæssig adfærd eller unødig accept af risici.
Under hensyntagen til en række forhold, herunder Q-Interlines status som vækstvirksomhed og nødvendigheden af at allokere en så stor del af selskabets likviditetsberedskab til aktiviteter, der understøtter selskabets drift og udvikling, er det bestyrelsens opfattelse, at en kombination af fast og resultatbaseret aflønning kan være hensigtsmæssig for at sikre, at Q-Interline kan tiltrække, motivere og fastholde bestyrelse og direktion med den rette profil og kompetencer samtidig med, at såvel direktionen som bestyrelse kan aflønnes delvist med et incitamentsbaseret vederlag, der kan understøtte en bæredygtig værdiskabelse for selskabets aktionærer og dermed skabe sammenfald mellem ledelsen og aktionærernes interesser.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
37
Bestyrelsen modtager et bestyrelseshonorar, som godkendes hvert år på en generalforsamling i selskabet og senest i forbindelse med behandlingen og godkendelsen af selskabets årsrapport.
Bestyrelsesforkvinden modtager et vederlag på DKK 112.500 årligt, og øvrige bestyrelsesmedlemmer modtager et vederlag på DKK 75.000 årligt.
Jakob Woetmann Larsen, som er ansat i Q-Interlines marketingafdeling, deltager i selskabets warrant-program, som blev besluttet af bestyrelsen d. 21. september 2022 og offentliggjort samme dag. Nærmere vilkår herom kan findes i Q-Interlines vedtægter under appendix på Q-Interlines hjemmeside under www.q-interline.com/investor.
Ingen af de øvrige bestyrelsesmedlemmerne modtager vederlag i form af aktier eller aktietegningsoptioner [warrants].
Direktionens vederlag består af en fast gage uden incitamentsordning. For regnskabsåret 2022 udgjorde vederlaget tilsammen DKK 2.376.000 inklusive 10% pension. Direktionen deltager i selskabets warrant-program, som blev besluttet af bestyrelsen d. 21. september 2022 og offentliggjort samme dag. Nærmere vilkår herom kan findes i Q-Interlines vedtægter under appendix på Q-Interlines hjemmeside under www.q-interline.com/investor.
Kontrol og risikostyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen
Q-Interlines bestyrelse har det overordnede ansvar for selskabets risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder også overholdelse af lovgivningen mv.
Formålet med selskabets risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er:
- At sikre en rettidig, retvisende og informativ regnskabsrapportering i henhold til gældende regnskabslovgivning og oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
- At skabe grundlag for en effektiv intern økonomisk styring og budgetopfølgning.
- At minimere muligheden for fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.
Ansvar og beføjelser er defineret i bestyrelsens instruktioner til direktionen samt i øvrige politikker, procedurer og kodeks. Bestyrelsen drøfter derudover væsentlige skøn og usikkerheder ved regnskabsaflæggelsen.
Q-Interline har en relativ lille organisation, hvor kun få medarbejdere varetager administrative opgaver, herunder bogholderi og regnskabsmæssige registreringer samt afstemninger. Den begrænsede organisation vanskeliggør på visse punkter en egentlig funktionsadskillelse. På disse områder har Q-Interline indført supplerende kontroller, der har til hensigt at forhindre uretmæssig brug af aktiver, tab og/eller væsentlige fejl og mangler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.
Direktionen foretager løbende en vurdering af risici inklusive risici, som påvirker regnskabsaflæggelsen, risici relateret til generelle it-kontroller herunder it-nedbrud, risici som kan relateres til GDPR, tab af data samt risici relateret til svig og uregelmæssigheder. Bestyrelsen og direktionen modtager løbende finans- og salgsrapportering samt kommentarer vedrørende den økonomiske og forretningsmæssige udvikling i Q-Interline.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Direktion og Bestyrelse

Martin Roithner Henriksen tiltrådte som administrerende direktør og medejer i Q-Interline A/S i 2017. Martin har stået i spidsen for selskabet gennem det seneste års modnings- og kommercialiseringsprojekter, som har bragt selskabet frem til dens nuværende position. Martin er uddannet produktionsingeniør fra DIA-M med efteruddannelse på CBS og Executive Management Program på INSEAD. Før Martin kom til Q-Interline A/S, har han i en årrække arbejdet som administrerende direktør og landechef for større internationale virksomheder, herunder både børsnoterede og familieejeede virksomheder.
Antal aktier: 1.960.099 stk. som udgør en ejerandel på 14,00%

Steen Bjerregaard Christiansen tiltrådte som CFO i Q-Interline A/S i 2018 og blev medejer i 2020. Steen har tidligere arbejdet som konsulent for Q-Interline A/S og var formand for bestyrelsen 2013 til 2018. Steen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og efteruddannet på INSEAD med Advanced Management Program. Steen har mere end 25 års ledelseserfaring indenfor økonomi og finans, herunder i børsnoterede finansielle virksomheder. Steen har i tidligere stillinger haft ansvar indenfor en række områder fra IT, ejendomsdrift og HR, foruden de traditionelle økonomidiscipliner. Steen har ligeledes tidligere løst bestyrelsesposter i koncernselskaber i Norden.
Antal aktier: 263.580 stk. som udgør en ejerandel på 1,88%
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
39




Birgit Vilstrup Olsen Bestyrelsesformand og medlem af bestyrelsen siden 2018. Birgit har hjulpet direktionen med udvikling og implementering af vækststrategier. Birgit har igennem sit virke som tidligere Sr. Global Marketing Manager hos Radiometer og nuværende stilling som Director for Global Product & Portfolio Management i Oxford Immunotech en omfattende kommerciel værktøjskasse, der muliggør både global og lokal branding, produktlanceringer og livscyklusinitiativer, og har derudover siddet i bestyrelsen i Radiometer i 11 år.
Antal aktier: 10.000 stk. som udgør en ejerandel på 0,07%
Christian Luxhøj medlem af bestyrelsen siden 2018. Christian har 25 års bred erfaring på ledelsesniveau indenfor fødevareteknologi, kvalitet, salg, marketing og innovation. Christian startede sin karriere som brygmester og senere Innovation Manager hos bryggerikoncernen Carlsberg Group og var derefter Account Director i rådgivningsvirksomheden Niras A/S, inden for rådgivning af bryggeri-, mejeri- og slagteribrancherne. Herefter opbyggede han innovations- og marketingfunktionerne i teknologivirksomheden Haarslev Industries A/S, i rollen som Innovation and Marketing Director, og sidder i dag som Portfolio Data Manager i Marel A/S.
Antal aktier: 5.000 stk. som udgør en ejerandel på 0,04%
Caspar Rose medlem af bestyrelsen siden 2021. Caspars erhvervserfaring igennem 20 år rækker bredt fra juridisk rådgivning i Dansk Industri over risikostyring i Danske Bank til advokatfuldmægtig og stifter af Rose Advokater med speciale i køb og salg af virksomhed, selskabsret, rådgivning om kapitalforhold samt rådgivning om compliance og risikostyring. Derudover har Caspar været fast tilknyttet CBS som professor i næsten lige så mange år. Caspar har tillige specialiseret sig i undervisning på toplederniveau i bestyrelsesarbejde på MBA-, HD- og CBS uddannelserne.
Antal aktier: 10.000 stk. som udgør en ejerandel på 0,07%
Jakob Woetmann Larsen medlem af bestyrelsen siden 2022.
Jakob er uddannet B.Sc. (Digital Concept Development) fra KEA, og har en efteruddannelse fra INSEAD med Executive Board Programme. Jakob har erfaring indenfor digital marketing, e-commerce, kommunikation og content creation og har haft en rolle i denne sammenhæng i Q-Interline siden 2016. Jakob er søn af Q-Interlines grundlægger Anders Larsen og er direktør i familiefirmaet Stengård Invest ApS, som er største aktionær i Q-Interline A/S. Jakob har igennem en del år løst forskellige opgaver i Q-Interline, og arbejder nu som digital marketingspecialist.
Jakob råder efter emissionen over 5.846.715 aktier, svarende til 41,76%, igennem Stengård Invest ApS. Ikke-uafhængig.
interline
Value through insight
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Aktionærforhold
Aktieinformation
Q-Interline aktien blev noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark den 16. november 2021.
Aktien er registreret under fondskoden DK0061677135, og er udstedt med en stykstørrelse på DKK 0,08. Aktierne er omsætningspapirer uden indskrænkninger i omsættelighed, udstedt til ihændehaveren og giver én stemme pr. aktie à DKK 0,08.
Aktiekapital
Aktiekapitalen i Q-Interline bestod pr. 31. december 2022 af 14.000.000 stk. aktier à DKK 0,08, og udgjorde således DKK 1.120.000. Aktien sluttede regnskabsåret i kurs 7,66 mod en slutkurs i 2021 på 3,66. Markedsværdien af Q-Interlines aktie er således steget med DKK 56 mio. fra DKK 51,2 mio. til DKK 107,2 mio., hvilket svarer til en stigning på 109% i perioden fra 31. december 2021 til 31. december 2022. Til sammenligning faldt indekset på Nasdaq First North Growth Market Denmark i samme periode fra index 1.072,53 til index 947,86, hvilket svarer til et fald på 11,6%.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
41
Ejerforhold
Ved årets afslutning den 31. december 2022 var der i alt 936 navnenoterede aktionærer registreret med aktiedepot, mens der ved årets afslutning den 31. december 2021 var i alt 851.
Q-Interline ønsker på bedst mulige måde at kunne servicere sine aktionærer med information om selskabet, hvorfor alle aktionærer opfordres til at lade deres aktier notere på navn i selskabets ejerbog og via selskabets aktionærportal på hjemmesiden, www.q-interline.com/investor.
Følgende aktionærer har over for Q-Interline oplyst at eje mere end 5% af aktiekapitalen og/eller stemmerne:
Stengård Invest ApS ejer 41,76% af aktiekapitalen/stemmer, Nescon ApS ejer 15,00% af aktiekapitalen/stemmer og Martin R. Henriksen Holding ApS ejer 14,00% af aktiekapitalen/stemmer.
I forbindelse med IPO-processen påtog de eksisterende aktionærer sig en lock-up forpligtelse, som omfattede hele deres beholdning af aktier pr. virksomhedsbeskrivelsesdatoen. Lock-up forpligtelsen udløb den 16. november 2022.
Bestyrelsesbeslutninger og forslag til generalforsamlingen
Resultatdisponering
Bestyrelsen foreslår, at årets resultat på DKK -12,0 mio. overføres til næste år.
Udbytte
Bestyrelsen vil på den ordinære generalforsamling stille forslag om, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2022.
Q-Interline har ikke taget stilling til den fremtidige udbyttepolitik, men overvejelser vedrørende eventuelle udbyttebetalinger vil ske under hensyntagen til selskabets kapitalforhold, likviditetsbehov, økonomiske resultater samt de strategiske planer.
Øvrige forslag
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at godkende Q-Interlines vederlagspolitik.
De konkrete forslag vil fremgå af indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Generalforsamling
Den ordinære generalforsamling i Q-Interline A/S afholdes på Skoemagerkroen, Landevejen 4, 4060 Kirke Såby onsdag den 12. april 2023 kl. 15:00. For at sikre indkaldelse til generalforsamlingen, opfordres alle aktionærer til at lade deres aktier notere på navn i selskabets ejerbog og registrere sin e-mail adresse via selskabets aktionærportal på hjemmesiden, www.q-interline.com/investor
Investor relations
Det er Q-Interlines ambition at sikre et højt og troværdigt informationsniveau for investorerne. Selskabet lægger således vægt på at videregive åben og relevant information til selskabets aktionærer og øvrige interessenter og ønsker samtidig at indgå i en aktiv dialog med disse.
Kommunikationen med investorer, analytikere, pressen og øvrige interessenter finder sted via løbende offentliggørelse af meddelelser. Information om Q-Interlines resultater og udvikling er tilgængelig på selskabets website.
Aktionærer, analytikere, investorer, børsmæglerselskaber samt andre interesserede, der har spørgsmål vedrørende Q-Interline, bedes henvende sig til:
Q-Interline A/S
Stengårdsvej 7
4340 Tølløse
Kontakt:
Martin Roithner Henriksen
CEO / Adm. direktør
Tlf. (+45) 53 80 06 09
E-mail: [email protected]
Steen Bjerregaard Christiansen
CFO / Økonomidirektør
Tlf. (+45) 31 24 54 18
E-mail: [email protected]
Årsrapport 2022
Q-Interline A/S
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Til aktionærerne i Q-Interline A/S
Konklusion
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Q-Interline A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022, af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og af koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet". Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
- Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregn skabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
- Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol.
- Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
- Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på
Årsrapport 2022 QInterline A/S
43
grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisions påtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i koncernregnskabet og årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften.
- Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af koncernregnskabet og årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om koncernregnskabet og årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
- Opnår vi tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsaktiviteterne i koncernen til brug for at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og udføre koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af koncernregnskabet og årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med koncernregnskabet eller årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Viby S, den 14 marts 2023
Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 34 20 99 36
Martin S. Haaning
Statsautoriseret revisor
mne32793
Morten Skovbjerg Kristiansen
Statsautoriseret revisor
mne31448
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 2022 til 31. december 2022 for Q-Interline A/S.
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med Årsregnskabsloven og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 og resultatet af koncernens samt selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 2022 til 31. januar 2022.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler:
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Tølløse, den 14. marts 2023
Direktion

Martin Roithner Henriksen
Administrerende direktør (CEO)

Steen Bjerregaard Christiansen
Økonomidirektør (CFO)
Bestyrelse

Birgit Vilstrup Olsen
Formand

Christian Luxhøj

Caspar Rose
Jakob Woetmann Larsen
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
45
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten for Q-Interline A/S er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for en klasse B-virksomhed med tilvalg af enkelt bestemmelser for regnskabsklasse C (mellem).
Der udarbejdes et frivilligt koncernregnskab og efter reglerne for regnskabsklasse B for koncernregnskabet.
Generelt om indregning og måling
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes. Herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost.
Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Herved fordeles kurstab og kursgevinst over aktivets eller forpligtelsens løbetid.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som vedrører forhold, der eksisterede på balancedagen.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Q-Interline A/S og dets dattervirksomheder. Dattervirksomheder omfatter virksomheder, hvor moderselskabet har kontrol, primært som følge af ejerskab på mere end 50%.
Ved konsolidering foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, ejerbesiddelser og interne mellemværender samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.
Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomheders dagsværdi af nettoaktiver og forpligtelser på anskaffelsestidspunktet.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Hvis valutapositioner anses for sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes værdireguleringerne direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.
Årsrapport 2022
Q-Interline A/S
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætning af varesalg indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætning fra salg af licenser mv. indregnes i resultatopgørelsen lineært over licensperioden.
Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og afgifter og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.
Igangværende arbejder for fremmed regning vedrørende service- eller montagekontrakter indregnes i nettoomsætningen i takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Nettoomsætningen indregnes, når de samlede indtægter og omkostninger på kontrakten og færdiggørelsesgraden på balancedagen kan opgøres pålideligt, og det er sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå virksomheden.
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver omfatter personaleomkostninger og andre interne omkostninger, der er afholdt i regnskabsåret og indregnet i kostprisen for egenudviklede immaterielle og materielle anlægsaktiver.
Vareforbrug
Vareforbrug omfatter omkostninger til køb af varer og hjælpematerialer med fradrag af rabatter samt årets forskydning i varebeholdninger.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens hovedaktiviteter, herunder fortjeneste ved salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver.
Andre eksterne omkostninger
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer og operationelle leasingomkostninger.
Personaleomkostninger
Personaleomkostninger omfatter løn og gager, inklusive feriepenge og pensioner samt andre omkostninger til social sikring mv. til selskabets medarbejdere.
Af- og nedskrivninger
Af- og nedskrivninger indeholder årets af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver.
Finansielle indtægter og omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen mv.
Indtægter af kapitalandel i tilknyttet virksomhed
I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af den tilknyttede virksomheds resultat efter skat efter fuld eliminering af intern avance eller tab og fradrag af afskrivning på goodwill og tillæg af negativ goodwill.
Skat af årets resultat
Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.
Modervirksomheden og de tilknyttede virksomheder er omfattet af sambeskatning. Sambeskatningen omfatter således både sambeskatning af koncernens danske virksomheder samt udenlandske tilknyttede virksomheder.
Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette underskud (fuld fordeling).
Årsrapport 2022 QInterline A/S
47
Balance
Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter, patenter og licenser
Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, lønninger og gager samt afskrivninger, der direkte kan henføres til udviklingsaktiviteter.
Udviklingsomkostninger, der er indregnet i balancen, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives aktiverede udviklingsomkostninger lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 2-5 år.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af eventuel forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Afskrivningsperioden og restværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt.
Overstiger restværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivningen.
Ved ændring i afskrivningsperioden eller restværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremover som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.
Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvor brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig, og den enkelte bestanddel udgør en væsentlig del af den samlede kostpris.
Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdier:
| Brugstid | Restværdi | |
|---|---|---|
| Produktionsanlæg og maskiner | 3-5 år | 0-10% |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 5 år | 0-10% |
Småaktiver med en forventet levetid under 1 år indregnes i anskaffelsesåret som omkostninger i resultatopgørelsen.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter og -omkostninger.
Leasingkontrakter
Alle leasingkontrakter behandles som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Selskabets samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasingaftaler og lejeaftaler oplyses under eventualposter.
Nedskrivning på anlægsaktiver
Den regnskabsmæssige værdi af såvel immaterielle som materielle anlægsaktiver samt kapitalandel i tilknyttet virksomhed vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning.
Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Genindvindingsværdien er den højeste værdi af kapitalværdi og salgsværdi fratrukket forventede omkostninger ved et salg. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid.
Tidligere indregnede nedskrivninger tilbageføres, når betingelsen for nedskrivningen ikke længere består.
Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.
Årsrapport 2022
Q-Interline A/S
Indretning af lejede lokaler
Indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på vurdering af aktivets forventede brugstid, der er sat til 5 år.
Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandel i tilknyttet virksomhed
Kapitalandel i tilknyttet virksomhed indregnes og måles efter den indre værdis metode. Indre værdis metode anvendes som en målemetode.
I balancen indregnes kapitalandel i tilknyttet virksomhed til den forholdsmæssige andel af virksomhedens regnskabsmæssige indre værdi. Denne opgøres efter modervirksomhedens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab samt med tillæg eller fradrag af resterende værdi af positiv eller negativ goodwill opgjort efter overtagelsesmetoden. Negativ goodwill indregnes i resultatopgørelsen ved købet af kapitalandelen.
Vedrører den negative goodwill overtagne eventualforpligtelser, indtægtsføres negativ goodwill først, når eventualforpligtelserne er afviklet eller bortfaldet.
Koncerngoodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der udgør 10 år.
Kapitalandel i tilknyttet virksomhed med regnskabsmæssig negativ indre værdi måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives, i det omfang tilgodehavendet er uerholdeligt. I det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække en underbalance, der overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser.
Nettoopskrivning af kapitalandel i tilknyttet virksomhed overføres under egenkapitalen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.
Udbytte fra tilknyttet virksomhed, der forventes vedtaget inden godkendelsen af nærværende årsrapport, bindes ikke på opskrivningsreserven. Reserven reguleres med andre egenkapitalbevægelser i tilknyttet virksomhed.
Deposita
Deposita måles til amortiseret kostpris og udgøres af huslejedeposita mv.
Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien af varebeholdninger lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.
Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostpris for fremstillede færdigvarer og varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer og direkte løn. Låneomkostninger indregnes ikke i kostprisen.
Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af såvel færdiggørelsesomkostninger som omkostninger, der afholdes for at effektuere salget. Nettorealisationsværdien fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, kurans og udvikling i forventet salgspris.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til nettorealisationsværdien med henblik på at imødegå forventede tab.
Igangværende arbejder for fremmed regning
Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af det udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende arbejde. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på det enkelte igangværende arbejde.
Når salgsværdien på et enkelt igangværende arbejde ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede omkostninger eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.
Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældsforpligtelser.
Nettoaktiver udgøres af summen af de igangværende arbejder, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger acontofaktureringer. Nettoforpligtelser udgøres af summen af de igangværende arbejder, hvor acontofaktureringer overstiger salgsværdien.
Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, som er indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter indeståender i pengeinstitutter og kontantbeholdninger.
Årsrapport 2022 - QInterline A/S
49
Overkurs ved emission
Overkurs ved emission omfatter beløb, der er indbetalt som overkurs i henhold til tegning af kapitalandele.
Omkostninger ved en gennemført emission fradrages i overkursbeløbet.
Overkursreserven kan benyttes til udbytte, fondsemission og dækning af underskud.
Reserve for udviklingsomkostninger
Reserve for udviklingsomkostninger omfatter indregnede udviklingsomkostninger med fradrag af tilknyttede udskudte skatteforpligtelser.
Reserven kan ikke benyttes til udbytte eller dækning af underskud.
Reserven reduceres eller opløses, hvis de indregnede udviklingsomkostninger afskrives eller udgår af virksomhedens drift. Dette sker ved overførsel direkte til egenkapitalens frie reserver.
Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster og for betalte acontoskatter.
Selskabet er sambeskattet med koncernforbundne selskaber. Den aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster og med fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud. De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudt skat måles til nettorealisationsværdi, der svarer til nominel værdi.
Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen bortset fra poster, der føres direkte på egenkapitalen.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver måles til nettorealisationsværdi.
Gældsforpligtelser
Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.
Øvrige gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, tilknyttede virksomheder samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.
Periodeafgrænsningsposter
Under periodeafgrænsningsposter indregnes modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.
Periodeafgrænsningsposter omfatter ligeledes modtagne tilskud til opførelse af aktiver, der amortiseres i takt med levetiden på aktivet.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode, med udgangspunkt i driftsresultat.
Opgørelsen viser regnskabsårets pengestrømme opdelt i driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet, og viser desuden forskydningen i likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter årets betalinger for investeringer i immaterielle og materielle anlægsaktiver mv.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter pengestrømme vedrørende optagelse eller afvikling af lån samt pengestrømme fra transaktioner med virksomhedens ejere, herunder kapitaludvidelser.
Likvide beholdninger defineres som kassebeholdninger og bankindeståender fratrukket kortfristet gæld til kreditinstitutter i form af driftskreditter samt lignende gæld, der forfalder på anmodning, og som indgår i virksomhedens løbende likviditetsstyring.
Der er ikke udarbejdet pengestrømsopgørelse for moderselskabet, idet moderselskabets pengestrømme er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen.
Årsrapport 2022
Q-Interline A/S
Nøgletal
Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens "Nøgletalsvejledning".
| Nøgletal | Beregningformel | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Overskudsgrad [EBIT-margin] [%] | EBIT x 100 | |
| Nettoomsætning | Nøgletallet er udtryk for en virksomheds driftsmæssige rentabilitet forstået som virksomhedens evne til at skabe overskud af de driftsmæssige aktiviteter. | |
| EBITDA-margin [%] | EBITDA x 100 | |
| Nettoomsætning | Nøgletallet er udtryk for en virksomheds driftsmæssige rentabilitet forstået som virksomhedens evne til at skabe overskud af de driftsmæssige aktiviteter. | |
| Afkast af investeret kapital eksklusiv goodwill [%] | EBITA x 100 | |
| Gns. investeret kapital | Nøgletallet er udtryk for en virksomheds evne til at generere et afkast af den investerede kapital gennem de driftsmæssige aktiviteter. | |
| Egenkapitalforrentning [%] | Årets resultat x 100 | |
| Gns. egenkapital | Nøgletallet er udtryk for en virksomheds evne til at generere et afkast til selskabets aktionærer, når der tages højde for virksomhedens kapitalgrundlag. | |
| Finansiel gearing | Nettorentebærende gæld. | |
| Egenkapital i alt | Nøgletallet er udtryk for den finansielle gearing forstået som virksomhedens følsomhed overfor udsving i renteniveau mv. En høj finansiel gearing er alt andet lige udtryk for en relativt høj finansiel risiko. | |
| Earnings per share | Årets resultat | |
| Gns. Antal udstedte aktier | Nøgletallet er et udtryk for virksomhedens evne til at generere afkast til selskabets aktionærer, når der tages højde for antallet af aktier. | |
| Earnings per share (udvandet) | Årets resultat | |
| Gns. Antal udstedte aktier tillagt warrants | Nøgletallet er et udtryk for virksomhedens evne til at generere afkast til selskabets aktionærer, når der tages højde for antallet af aktier og selskabets ret til at udstede aktier i form af warrants. |
EBIT [Earnings Before Interest and Tax] er defineret som driftsresultat.
EBITDA [Earnings Before Interest, Tax, Depreciations and Appreciations] er defineret som resultat før afskrivninger.
Investeret kapital er defineret som nettoarbejdskapital tillagt den regnskabsmæssige værdi af materielle og immaterielle langfristede aktiver, og fratrukket andre hensatte forpligtelser og langfristede driftsmæssige forpligtelser.
Nettorentebærende gæld er defineret som rentebærende forpligtelser, herunder skyldig selskabsskat, fratrukket rentebærende aktiver, herunder likvide beholdninger og tilgodehavende selskabsskat.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S

Årsrapport 2022 - Q-Interline A/S

Koncern
Koncern
Årsrapport 2022 QInterline A/S
53
Resultatopgørelse for koncernen
Resultatopgørelse for koncernen
| Note | 2022 | 2021 | |
|---|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | ||
| Nettoomsætning | 26.089 | 28.791 | |
| Arbejde udført for egen regning | 0 | 0 | |
| Vareforbrug | -9.225 | -10.019 | |
| Bruttoresultat | 16.864 | 18.772 | |
| Andre eksterne omkostninger | -8.666 | -6.190 | |
| Personaleomkostninger | 2 | -19.279 | -13.272 |
| Af- og nedskrivninger | -1.533 | -1.451 | |
| Andre driftsindtægter | 692 | 591 | |
| Resultat af primær drift (EBIT) | -11.922 | -1.550 | |
| Andre finanzielle indtægter | 0 | 0 | |
| Finansielle omkostninger | 3 | -144 | -274 |
| Resultat før skat | -12.066 | -1.824 | |
| Skat af årets resultat | 58 | -174 | |
| Årets resultat | -12.008 | -1.998 | |
| Forslag til resultatdisponering: | |||
| Overføres til overført resultat | 0 | 0 | |
| Disponeret fra overført resultat | -12.008 | -1.998 | |
| Disponeret i alt | -12.008 | -1.998 | |
| Udestående antal aktier ved periodens slutning (1.000 stk) | 14.000 | 14.000 | |
| Gennemsnitligt antal aktier ved periodens slutning (1.000 stk) | 14.000 | 9.616 | |
| Udestående antal aktier ved periodens slutning inklusive warrants (1.000 stk) | 15.250 | 15.250 | |
| Earnings per share DKK | -0,86 | -0,14 | |
| Earnings per share DKK (udvandet) | -0,79 | -0,13 |
Årsrapport 2022
Q-Interline A/S
Koncernbalance pr. 31. december 2022
| Koncernbalance | 31/12 | 31/12 | |
|---|---|---|---|
| 2022 | 2021 | ||
| Aktiver | Note | t.DKK | t.DKK |
| Færdige udviklingsprojekter | 4 | 3.183 | 4.383 |
| Udviklingsprojekter under udførelse | 5 | 0 | 0 |
| Goodwill | 6 | 1.745 | 1.945 |
| Immaterielle aktiver i alt | 4.928 | 6.328 | |
| Andre anlæg, driftsmidler og inventar | 7 | 143 | 102 |
| Forudbetaling for anlægaktiver | 7 | 788 | 0 |
| Indretning af lejede lokaler | 8 | 0 | 26 |
| Materielle anlægsaktiver i alt | 931 | 128 | |
| Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 0 | 0 | |
| Deposita | 9 | 214 | 255 |
| Finansielle anlægsaktiver i alt | 214 | 255 | |
| Anlægsaktiver i alt | 6.072 | 6.711 | |
| Varebeholdninger, handelsvarer | 10.392 | 4.973 | |
| Tilgodehavender hos kunder | 8.070 | 8.123 | |
| Igangværende arbejder for fremmed regning | 0 | 370 | |
| Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder | 0 | 0 | |
| Udskudte skatteaktiver | 10 | 0 | 0 |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.028 | 157 | |
| Tilgodehavender i alt | 9.098 | 8.650 | |
| Likvide beholdninger | 583 | 17.783 | |
| Omsætningsaktiver i alt | 20.073 | 31.407 | |
| Aktiver i alt | 26.145 | 38.118 | |
| 31/12 | 31/12 | ||
| --- | --- | --- | --- |
| 2022 | 2021 | ||
| Passiver | Note | t.DKK | t.DKK |
| Aktiekapital | 1.120 | 1.120 | |
| Overkurs ved emission | 23.604 | 23.604 | |
| Reserve for udviklingsomkostninger | 2.482 | 3.419 | |
| Overført resultat | -15.854 | -4.782 | |
| Egenkapital | 11.352 | 23.361 | |
| Hensat til udskudt skat | 0 | 35 | |
| Gæld til pengeinstitutter | 220 | 401 | |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 0 | 0 | |
| Anden gæld | 980 | 959 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 811 | 1.323 | |
| Langfristede gældsforpligtelser i alt | 11 | 2.011 | 2.683 |
| Kortfristet del af langfristet gæld | 11 | 694 | 694 |
| Gæld til pengeinstitutter | 11 | 2.737 | 51 |
| Leverandørgæld | 4.189 | 5.631 | |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 0 | 0 | |
| Anden gæld | 1.819 | 2.456 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 3.342 | 3.208 | |
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt | 12.782 | 12.039 | |
| Gældsforpligtelser i alt | 14.793 | 14.757 | |
| Passiver | 26.145 | 38.118 | |
| Særlige poster | 1 | ||
| Pantsætninger og sikkerhedsstillelser | 12 | ||
| Eventualposter | 13 |
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
55
Egenkapitalopgørelse
Koncern
Egenkapitalopgørelse
| Aktie-kapital t.DKK | Overkurs ved emission t.DKK | Reserve for udviklingsom-kostninger t.DKK | Overført Resultat t.DKK | I alt t.DKK | |
|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 1. januar 2021 | 548 | 1.152 | 4.070 | -3.263 | 2.507 |
| Årets overførte overskud eller underskud | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Overført virksomhedskapital | 172 | 0 | -172 | 0 | 0 |
| Kontant kapitaludvidelse | 400 | 24.600 | 0 | 0 | 25.000 |
| Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse | 0 | -2.148 | 0 | 0 | -2.148 |
| Overført fra Overført resultat | 0 | 0 | -479 | -1.519 | -1.998 |
| Egenkapital 1. januar 2022 | 1.120 | 23.604 | 3.419 | -4.782 | 23.361 |
| Overført virksomhedskapital | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Kontant kapitaludvidelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Årets overførte overskud eller underskud | 0 | 0 | 0 | -12.008 | -12.008 |
| Overført fra Overført resultat | 0 | 0 | -936 | 936 | 0 |
| Egenkapital 31. december 2022 | 1.120 | 23.604 | 2.482 | -15.854 | 11.352 |
Pengestrømopgørelse
| 2022 | 2021 | |
|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | |
| Periodens resultat før finansielle poster | -11.922 | -1.549 |
| Ændring i arbejdskapital | -7.789 | 604 |
| Afskrivninger | 1.533 | 1.451 |
| Renteindtægter | 0 | 0 |
| Renteudgifter | -144 | -274 |
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | -18.322 | 232 |
| Investeringer i immaterielle aktiver | 0 | -450 |
| Investering i materielle aktiver | -935 | -61 |
| Investering i finansielle anlægsaktiver | 42 | -82 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -892 | -593 |
| Ændring af langsigtet gæld til kreditinstitutter mv. | -671 | -746 |
| Ændring af gæld til koncernforbundne virksomheder | 0 | -772 |
| Kontant kapitalforhøjelse | 0 | 22.852 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -671 | 21.334 |
| Pengestrømme i alt | -19.886 | 20.973 |
| Livkvider primo | 17.732 | -3.241 |
| Likvider ultimo | -2.154 | 17.732 |
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Noter til regnskab
| Note 1 Særlige poster | 2022 | 2021 |
|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | |
| Omkostninger ved børsnotering | 0 | 4.181 |
| Heraf indregnet under andre eksterne omkostninger | 0 | 2.033 |
| Heraf indregnet direkte i Egenkapital | 0 | 2.148 |
| Ovenstående poster vurderes at være af engangskarakter, og forventes ikke gentaget de kommende år. | ||
| Note 2 Personaleomkostninger | 2022 | 2021 |
| t.DKK | t.DKK | |
| Lønninger og gager | 16.564 | 11.408 |
| Pensioner | 2.057 | 1.594 |
| Andre omkostninger til social sikring | 658 | 270 |
| Personaleomkostninger i alt | 19.279 | 13.272 |
| Direktionens samlede vederlag inkl. pension | 2.376 | 1.518 |
| Gennemsnitligt antal beskræftigede medarbejdere | 27,3 | 19,5 |
| Note 3 Øvrige finansielle omkostninger | 2022 | 2021 |
| t.DKK | t.DKK | |
| Finansielle omkostninger til tilknyttede virksomheder | 0 | 0 |
| Andre finansielle omkostninger | 144 | 274 |
| Øvrige finansielle omkostninger i alt | 144 | 274 |
| Note 4 Færdige udviklingsprojekter | 2022 | 2021 |
| --- | --- | --- |
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 7.203 | 6.894 |
| Overførsler | 0 | 309 |
| Kostpris 31. december 2022 | 7.203 | 7.203 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2022 | -2.820 | -1.676 |
| Årets afskrivninger | -1.200 | -1.144 |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2022 | -4.020 | -2.820 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 3.183 | 4.383 |
| Færdige udviklingsprojekter omfatter udvikling og test af DairyQuant GO til brug for analysearbejde, samt motorcontroller til anvendelse i tilbehør. | ||
| Note 5 Udviklingsprojekter under udførelse | 2022 | 2021 |
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 0 | 0 |
| Tilgang i årets løb | 0 | 309 |
| Overførsler | 0 | -309 |
| Kostpris 31. december 2022 | 0 | 0 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 0 | 0 |
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Noter til regnskab
| Note 6 Goodwill | 2022 | 2021 | |
|---|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | ||
| Kostpris 1. januar 2022 | 2.337 | 0 | |
| Tilgang ved fusion | 0 | 2.337 | |
| Regulering ved fusion | 0 | 0 | |
| Kostpris 31. december 2022 | 2.337 | 2.337 | |
| Afskrivninger 1. januar 2022 | -392 | 0 | |
| Tilgang ved fusion | 0 | -192 | |
| Årets afskrivninger på goodwill | -200 | -200 | |
| Afskrivninger på goodwill 31. december 2022 | -593 | -392 | |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 1.745 | 1.945 | |
| Konsoliderede virksomheder | |||
| Hjemsted | Ejerandel | ||
| Q-Interline A/S | Danmark | ||
| Q-Interline GmbH | Tyskland | 100% | |
| Q-Interline SARL | Frankrig | 100% | |
| Note 7 Andre anlæg, driftsmidler og inventar | 2022 | 2021 | |
| --- | --- | --- | |
| t.DKK | t.DKK | ||
| Kostpris 1. januar 2022 | 713 | 652 | |
| Årets tilgang | 147 | 61 | |
| Kostpris 31. december 2022 | 860 | 713 | |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2022 | -611 | -533 | |
| Årets afskrivninger | -105 | -78 | |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2022 | -717 | -611 | |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 143 | 102 | |
| Tilgang forudbetaling af andre anlæg, kostpris | 788 | 0 | |
| Note 8 Indretning af lejede lokaler | 2022 | 2021 | |
| t.DKK | t.DKK | ||
| Kostpris 1. januar 2022 | 143 | 143 | |
| Årets tilgang | 0 | 0 | |
| Kostpris 31. december 2022 | 143 | 143 | |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2022 | -117 | -88 | |
| Årets afskrivninger | -26 | -29 | |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2022 | -143 | -117 | |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 0 | 26 | |
| Koncern |
Årsrapport 2022
Q-Interline A/S
Noter til regnskab
| Note 9 Deposita | 2022 | 2021 |
|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 255 | 173 |
| Tilgang i årets løb | 4 | 82 |
| Afgang i årets løb | -46 | 0 |
| Kostpris 31. december 2022 | 214 | 255 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 214 | 255 |
Note 10 Udskudte skatteaktiver
Det udskudte skatteaktiv er opgjort til 1.720 t.DKK pr. 31. december 2022. Det udskudte skatteaktiv er ikke optaget i balancen pr. 31. december 2022, da perioden for anvendelse af de fremførte skattemæssige underskud er forbundet med usikkerhed. Baseret på budgettet for 2023 og ledelsens forventninger til de efterfølgende år, er det selskabets opfattelse, at det udskudte skatteaktiv kan udnyttes fra 2024 og frem.
Note 11 Gældsforpligtelser
| 31/12 2022 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Gæld i alt | Kortfristet del af langfristet gæld | Langfristet gæld | Restgæld efter 5 år | |
| Gæld til pengeinstitutter | 3.138 | 2.918 | 220 | 0 |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Anden gæld | 981 | 0 | 981 | 981 |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.323 | 512 | 811 | 0 |
| Gældsforpligtelser i alt | 5.442 | 3.431 | 2.011 | 981 |
Note 12 Pantsætninger og sikkerheder
Til sikkerhed for gæld til pengeinstitut, 3.138 t.DKK., har selskabet stillet virksomhedspant på nominelt 5.000 t.DKK. Virksomhedspantet omfatter følgende aktiver, hvis regnskabsmæssige værdi på balancedagen udgør:
| 2022 | 2021 | |
|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | |
| Varebeholdning | 10.392 | 4.675 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 8.070 | 7.573 |
| Materielle anlægsaktiver | 143 | 87 |
| Immaterielle anlægsaktiver | 4.928 | 6.328 |
Note 13 Eventualforpligtelser
Koncernen har indgået operationelle leasingkontrakter. Leasingkontrakterne har en restløbetid på 45 måneder og en samlet restleasingforpligtelse på 929 t.DKK
Andre eventualforpligtelser:
Der påhviler koncernen en huslejeforpligtelse på 956 t.DKK på statustidspunktet.
Sambeskatning
Selskabet indgår i international sambeskatning med Q-Interline A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for den samlede selskabsskat.
Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
59

Præcisionsmåling er også vigtig for os
Årsrapport 2022 - Q-Interline A/S

Moder
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Resultatopgørelse for moderselskab
Resultatopgørelse for moderselskab
| Note | 2022 | 2021 | |
|---|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | ||
| Nettoomsætning | 25.558 | 26.987 | |
| Arbejde udført for egen regning | 0 | 0 | |
| Vareforbrug | -9.225 | -10.019 | |
| Bruttoresultat | 16.333 | 16.968 | |
| Andre eksterne omkostninger | -7.427 | -5.766 | |
| Personaleomkostninger | 2 | -16.204 | -11.845 |
| Af- og nedskrivninger | -1.490 | -1.443 | |
| Andre driftsindtægter | 692 | 554 | |
| Resultat af primær drift (EBIT) | -8.096 | -1.532 | |
| Andre finanzielle indtægter fra tilknyttede virksomheder | 168 | 122 | |
| Resultat af tilknyttede virksomheder | -3.994 | -140 | |
| Finansielle omkostninger | 3 | -144 | -274 |
| Resultat før skat | -12.066 | -1.824 | |
| Skat af årets resultat | 58 | -174 | |
| Årets resultat | -12.008 | -1.998 | |
| Forslag til resultatdisponering: | |||
| Overføres til overført resultat | 0 | 0 | |
| Disponeret fra overført resultat | -12.008 | -1.998 | |
| Disponeret i alt | -12.008 | -1.998 |
Moder
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Balance for moderselskab pr. 31. december 2022
| Balance for moderselskab pr. 31. december 2022 | |||
|---|---|---|---|
| 2022 | 2021 | ||
| Aktiver | Note | t.DKK | t.DKK |
| Færdige udviklingsprojekter | 4 | 3.183 | 4.383 |
| Udviklingsprojekter under udførelse | 5 | 0 | 0 |
| Goodwill | 6 | 1.745 | 1.945 |
| Immaterielle aktiver i alt | 4.928 | 6.328 | |
| Andre anlæg, driftsmidler og inventar | 7 | 56 | 87 |
| Forudbetaling for anlægaktiver | 7 | 788 | 0 |
| Indretning af lejede lokaler | 8 | 0 | 26 |
| Materielle anlægsaktiver i alt | 845 | 113 | |
| Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 9 | 0 | 0 |
| Deposita | 10 | 214 | 255 |
| Finansielle anlægsaktiver i alt | 214 | 255 | |
| Anlægsaktiver i alt | 5.985 | 6.696 | |
| Varebeholdninger, handelsvarer | 10.094 | 4.675 | |
| Tilgodehavender hos kunder | 7.814 | 7.573 | |
| Igangværende arbejder for fremmed regning | 0 | 370 | |
| Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder | 1.009 | 1.323 | |
| Udskudte skatteaktiver | 11 | 0 | 0 |
| Periodeafgrænsningsposter | 409 | 86 | |
| Tilgodehavender i alt | 9.233 | 9.353 | |
| Likvide beholdninger | 272 | 17.364 | |
| Omsætningsaktiver i alt | 19.599 | 31.392 | |
| Aktiver i alt | 25.585 | 38.088 | |
| Passiver | Note | 2022 t.DKK | 2021 t.DKK |
| --- | --- | --- | --- |
| Aktiekapital | 1.120 | 1.120 | |
| Overkurs ved emission | 23.604 | 23.604 | |
| Reserve for udviklingsomkostninger | 2.482 | 3.419 | |
| Overført resultat | -15.854 | -4.782 | |
| Egenkapital | 11.352 | 23.361 | |
| Hensat til udskudt skat | 0 | 35 | |
| Gæld til pengeinstitutter | 220 | 401 | |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 0 | 0 | |
| Anden gæld | 981 | 959 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 811 | 1.323 | |
| Langfristede gældsforpligtelser i alt | 12 | 2.011 | 2.683 |
| Kortfristet del af langfristet gæld | 12 | 694 | 694 |
| Gæld til pengeinstitutter | 12 | 2.737 | 51 |
| Leverandørgæld | 3.982 | 5.601 | |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 0 | 109 | |
| Anden gæld | 1.610 | 2.348 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 3.199 | 3.208 | |
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt | 12.221 | 12.009 | |
| Gældsforpligtelser i alt | 14.233 | 14.727 | |
| Passiver | 25.585 | 38.088 | |
| Særlige poster | 1 | ||
| Pantsætninger og sikkerhedsstillelser | 13 | ||
| Eventualposter | 14 | ||
| Moder |
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
63
Egenkapitalopgørelse
| Egenkapitalopgørelse | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Aktie-kapital t.DKK | Overkurs ved emission t.DKK | Reserve for udviklingsom-kostninger t.DKK | Overført Resultat t.DKK | I alt t.DKK | |
| Egenkapital 1. januar 2021 | 548 | 1.152 | 4.070 | -3.263 | 2.507 |
| Årets overførte overskud eller underskud | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Overført virksomhedskapital | 172 | 0 | -172 | 0 | 0 |
| Kontant kapitaludvidelse | 400 | 24.600 | 0 | 0 | 25.000 |
| Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse | 0 | -2.148 | 0 | 0 | -2.148 |
| Overført fra Overført resultat | 0 | 0 | -479 | -1.519 | -1.998 |
| Egenkapital 1. januar 2022 | 1.120 | 23.604 | 3.419 | -4.782 | 23.361 |
| Overført virksomhedskapital | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Kontant kapitaludvidelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Transaktionsomkostninger ved kapitaludvidelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Årets overførte overskud eller underskud | 0 | 0 | 0 | -12.008 | -12.008 |
| Overført fra Overført resultat | 0 | 0 | -936 | 936 | 0 |
| Egenkapital 31. december 2022 | 1.120 | 23.604 | 2.482 | -15.854 | 11.352 |
Moder
Moder
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Noter til regnskab
| Note 1 Særlige poster | 2022 | 2021 |
|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | |
| Omkostninger ved børsnotering | 0 | 4.181 |
| Heraf indregnet under andre eksterne omkostninger | 0 | 2.033 |
| Heraf indregnet direkte i Egenkapital | 0 | 2.148 |
| Ovenstående poster vurderes at være af engangskarakter, og forventes ikke gentaget de kommende år. | ||
| Note 2 Personaleomkostninger | 2022 | 2021 |
| t.DKK | t.DKK | |
| Lønninger og gager | 13.933 | 10.101 |
| Pensioner | 2.057 | 1.594 |
| Andre omkostninger til social sikring | 214 | 150 |
| Personaleomkostninger i alt | 16.204 | 11.845 |
| Direktionens samlede vederlag inkl. pension | 2.376 | 1.518 |
| Gennemsnitligt antal beskræftigede medarbejdere | 23,9 | 18,2 |
| Note 3 Øvrige finansielle omkostninger | 2022 | 2021 |
| t.DKK | t.DKK | |
| Finansielle omkostninger til tilknyttede virksomheder | 0 | 0 |
| Andre finansielle omkostninger | 144 | 274 |
| Øvrige finansielle omkostninger i alt | 144 | 274 |
| Moder | ||
| Note 4 Færdige udviklingsprojekter | 2022 | 2021 |
| --- | --- | --- |
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 7.203 | 6.894 |
| Overførsler | 0 | 309 |
| Kostpris 31. december 2022 | 7.203 | 7.203 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2022 | -2.820 | -1.676 |
| Årets afskrivninger | -1.200 | -1.144 |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2022 | -4.020 | -2.820 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 3.183 | 4.383 |
| Færdige udviklingsprojekter omfatter udvikling og test af DairyQuant GO til brug for analysearbejde, samt motorcontroller til anvendelse i tilbehør. | ||
| Note 5 Udviklingsprojekter under udførelse | 2022 | 2021 |
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 0 | 0 |
| Tilgang i årets løb | 0 | 309 |
| Overførsler | 0 | -309 |
| Kostpris 31. december 2022 | 0 | 0 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 0 | 0 |
| Note 6 Goodwill | 2022 | 2021 |
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 2.337 | 0 |
| Tilgang ved fusion | 0 | 2.337 |
| Regulering ved fusion | 0 | 0 |
| Kostpris 31. december 2022 | 2.337 | 2.337 |
| Afskrivninger 1. januar 2022 | -391 | 0 |
| Tilgang ved fusion | 0 | -191 |
| Årets afskrivninger på goodwill | -200 | -200 |
| Afskrivninger på goodwill 31. december 2022 | -592 | -391 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 1.745 | 1.945 |
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Noter til regnskab
| Note 7 Andre anlæg, driftsmidler og inventar | 2022 | 2021 |
|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 680 | 619 |
| Årets tilgang | 32 | 61 |
| Kostpris 31. december 2022 | 712 | 680 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2022 | -593 | -522 |
| Årets afskrivninger | -63 | -71 |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2022 | -656 | -593 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 56 | 87 |
| Tilgang forudbetaling af andre anlæg, kostpris | 788 | 0 |
| Note 8 Indretning af lejede lokaler | 2022 | 2021 |
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 143 | 143 |
| Årets tilgang | 0 | 0 |
| Kostpris 31. december 2022 | 143 | 143 |
| Af- og nedskrivninger 1. januar 2022 | -117 | -88 |
| Årets afskrivninger | -26 | -29 |
| Af- og nedskrivninger 31. december 2022 | -143 | -117 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 0 | 26 |
| Note 9 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 2022 | 2021 |
| --- | --- | --- |
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 93 | 2.003 |
| Afgang ved fusion | 0 | -1.910 |
| Tilgang i årets løb | 892 | 0 |
| Kostpris 31. december 2022 | 985 | 93 |
| Opskrivninger 1. januar 2022 | -93 | 192 |
| Årets resultat før afskrivninger på goodwill | -3.994 | -140 |
| Overført til nedskrivning af mellemregning | 3.102 | 140 |
| Afgang ved fusion | 0 | -285 |
| Nedskrivninger 31. december 2022 | -985 | -93 |
| Afskrivninger 1. januar 2022 | 0 | -191 |
| Afgang ved fusion | 0 | 191 |
| Årets nedskrivninger på kapitalandele | 0 | 0 |
| Afskrivninger på kapitalandele 31. december 2022 | 0 | 0 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 0 | 0 |
| Datterselskabet Valipros A/S blev fusioneret med moderselskabet Q-Interline A/S pr. 1. januar 2021 | ||
| Kapitalandele omfatter Q-Interline GmbH, ejerandel 100%, og Q-Interline SARL, ejerandel 100%. | ||
| Note 10 Deposita | 2022 | 2021 |
| t.DKK | t.DKK | |
| Kostpris 1. januar 2022 | 255 | 173 |
| Tilgang i årets løb | 4 | 82 |
| Afgang i årets løb | -46 | 0 |
| Kostpris 31. december 2022 | 214 | 255 |
| Regnskabsmæssig værdi 31. december 2022 | 214 | 255 |
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
Noter til regnskab
Note 11 Udskudte skatteaktiver
Det udskudte skatteaktiv er opgjort til 1.720 t.DKK pr. 31. december 2022. Det udskudte skatteaktiv er ikke optaget i balancen pr. 31. december 2022, da perioden for anvendelse af de fremførte skattemæssige underskud er forbundet med usikkerhed. Baseret på budgettet for 2023 og ledelsens forventninger til de efterfølgende år, er det selskabets opfattelse, at det udskudte skatteaktiv kan udnyttes fra 2024 og frem.
Note 12 Gældsforpligtelser
| 31/12 2022 | Kortfristet | |||
|---|---|---|---|---|
| Gæld i alt | del af langfristet gæld | Langfristet gæld | Restgæld efter 5 år | |
| Gæld til pengeinstitutter | 3.138 | 2.918 | 220 | 0 |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Anden gæld | 981 | 0 | 981 | 981 |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.323 | 512 | 811 | 0 |
| Gældsforpligtelser i alt | 5.442 | 3.431 | 2.011 | 981 |
Note 13 Pantsætninger og sikkerheder
Til sikkerhed for gæld til pengeinstitut, 3.138 t.DKK., har selskabet stillet virksomhedspant på nominelt 5.000 t.DKK. Virksomhedspantet omfatter følgende aktiver, hvis regnskabsmæssige værdi på balancedagen udgør:
| 2022 | 2021 | |
|---|---|---|
| t.DKK | t.DKK | |
| Varebeholdning | 10.094 | 4.675 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 7.814 | 7.573 |
| Materielle anlægsaktiver | 56 | 87 |
| Immaterielle anlægsaktiver | 4.928 | 6.328 |
| Moder |
Note 14 Eventualforpligtelser
Selskabet har indgået operationelle leasingkontrakter. Leasingkontrakterne har en restløbetid på 31 måneder og en samlet restleasingforpligtelse på 237 t.DKK
Andre eventualforpligtelser:
Der påhviler selskabet en huslejeforpligtelse på 905 t.DKK på statustidspunktet.
Sambeskatning
Selskabet indgår i international sambeskatning med Q-Interline A/S som administrationsselskab. Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for den samlede selskabsskat.
Selskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter.
Årsrapport 2022 Q-Interline A/S
67

Value through insight
DANISH QUALITY SINCE 1996
Q-Interline A/S
Stengårdsvej 7, 4340 Tølløse
DK - 4340 Tølløse
CVR-nummer 19614409
C
interline
Value through insight