AI assistant
Per Aarsleff Holding — Earnings Release 2024
Nov 22, 2024
3412_iss_2024-11-22_f4f4c2ec-1257-4aba-a96d-4e9fdb42fbd9.pdf
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer

Opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2023/24
22.11.2024 07:19:56 CET | Per Aarsleff Holding A/S | Intern viden
På baggrund af de foreløbige og ikke reviderede finansielle regnskabstal estimerer Per Aarsleff Holding A/S, at koncernens omsætning for hele regnskabsåret 2023/24 overstiger forventningerne og lander på cirka 21,7 mia. kr. mod de tidligere udmeldinger, som lød på 21-21,4 mia. kr.
Tilsvarende ses en stigning i koncernens EBIT, som nu estimeres til cirka 1.100 mio. kr. mod det tidligere udmeldte interval på 1.000-1.050 mio. kr. Den positive ændring skyldes, at koncernens segment Fundering i fjerde kvartal rapporterer en noget højere indtjening end forventet, samt at segmenterne Rørteknik, Rail og Anlæg & Byggeri alle rapporterer en lidt højere indtjening. Rapporteringen fra Teknik er i det allerede forventede interval.
Per Aarsleff Holding A/S' årsrapport for 2023/24 offentliggøres efter planen torsdag den 19. december 2024.
Kontakter
Jesper Kristian Jacobsen, Administrerende koncerndirektør / Group CEO, +45 8744 2222
Om Per Aarsleff Holding A/S
Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer.