AI assistant
Per Aarsleff Holding — Earnings Release 2016
Dec 21, 2016
3412_10-k_2016-12-21_ece840dd-ca20-4ee6-94c2-fefb567af63c.pdf
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer
NASDAQ Copenhagen A/S P.O. Box 1040 1007 København K
- december 2016 Ref.: JSZ/til
1/21
Årsregnskabsmeddelelse for 2015/2016
Bestyrelsen for Per Aarsleff Holding A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets reviderede årsrapport for 2015/2016.
Årets resultat:
- Resultatet før skat blev 399 mio.
- Koncernomsætningen blev 10.420 mio.
- Anlæg & Byggeri bidrager med et EBIT på 248 mio.
- Rørteknik bidrager med et EBIT på 41 mio.
- Fundering bidrager med et EBIT på 129 mio.
- Pengestrømme fra driften fratrukket investeringer udgør et negativt likviditetsflow på 352 mio.
- Rentebærende nettogæld udgør 61 mio. pr. 30/9 2016.
- Bestyrelsen indstiller, at udbyttet fastsættes til 4 kr. pr. aktie a nominelt 2 kr. svarende til en udbetaling på 82 mio.
Forventninger til regnskabsåret 2016/2017:
- For det kommende regnskabsår forventes et EBIT på 430 mio.
- Tidligere er forventninger til årets resultat blevet oplyst som resultat før skat. For at sikre overensstemmelse med udmeldingerne for de enkelte segmenter og de langsigtede mål oplyses forventningerne til regnskabsårets resultat fremadrettet som EBIT.
Andreas Lundby Ebbe Malte Iversen Bestyrelsesformand Administrerende direktør
Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, tlf. 8744 2222.
Hoved- og nøgletal for koncernen Beløb i tkr.
| 2011/2012 | 2012/2013 | 2013/2014 | 2014/2015 | 2015/2016 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | |||||
| Omsætning | 6.676.165 | 7.375.888 | 8.527.042 | 10.253.877 | 10.419.565 |
| Heraf udført i udlandet | 2.798.975 | 2.476.654 | 2.855.178 | 3.145.279 | 2.843.331 |
| Resultat af primær drift | 181.656 | 213.399 | 349.077 | 487.134 | 417.792 |
| Resultat før renter | 182.559 | 213.477 | 350.951 | 483.981 | 415.808 |
| Finansielle poster, netto | -16.622 | -16.531 | -21.273 | -29.218 | -16.733 |
| Resultat før skat | 165.937 | 196.946 | 329.678 | 454.763 | 399.074 |
| Årets resultat | 112.062 | 149.892 | 254.609 | 366.363 | 304.166 |
| Balance | |||||
| Langfristede aktiver | 1.619.478 | 1.738.752 | 1.739.128 | 1.939.348 | 2.420.051 |
| Kortfristede aktiver | 2.622.417 | 2.797.867 | 3.224.086 | 4.050.798 | 4.113.270 |
| Aktiver i alt | 4.241.895 | 4.536.619 | 4.963.214 | 5.990.146 | 6.533.321 |
| Egenkapital | 1.593.749 | 1.724.330 | 1.952.308 | 2.265.103 | 2.503.431 |
| Langfristede forpligtelser | 500.128 | 486.048 | 589.697 | 725.170 | 767.234 |
| Kortfristede forpligtelser | 2.148.018 | 2.326.241 | 2.421.209 | 2.999.873 | 3.262.656 |
| Egenkapital og forpligtelser i alt | 4.241.895 | 4.536.619 | 4.963.214 | 5.990.146 | 6.533.321 |
| Rentebærende nettogæld | 149.486 | 506.611 | 209.873 | -372.867 | 60.559 |
| Investeret kapital (IC) | 1.674.496 | 2.214.266 | 2.144.682 | 1.880.103 | 2.554.769 |
| Pengestrømsopgørelse | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | 374.584 | 40.949 | 611.201 | 1.124.293 | 430.058 |
| Pengestrømme fra investeringsaktiviteter | -282.758 | -370.203 | -254.894 | -625.865 | -781.734 |
| Heraf til investering i materielle aktiver, netto | -290.758 | -241.416 | -255.485 | -377.052 | -571.812 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter | -324 | -24.334 | -29.900 | -91.168 | -76.927 |
| Årets ændring i likviditeten | 91.502 | -353.588 | 326.407 | 407.260 | -428.603 |
| Nøgletal | |||||
| Bruttomargin, % | 10,3 | 10,8 | 12,1 | 11,9 | 12,0 |
| Overskudsgrad (EBIT-margin), % | 2,7 | 2,9 | 4,1 | 4,8 | 4,0 |
| Resultatgrad (før skat-margin), % | 2,5 | 2,7 | 3,9 | 4,4 | 3,8 |
| Afkast af investeret kapital (ROIC), % | 11,0 | 11,0 | 16,0 | 24,2 | 18,8 |
| Afkast af investeret kapital efter skat (ROIC), % | 7,4 | 8,4 | 12,4 | 19,5 | 14,4 |
| Egenkapitalforrentning (ROE), % | 7,4 | 9,0 | 13,9 | 17,4 | 12,7 |
| Egenkapitalandel, % | 37,6 | 38,0 | 39,3 | 37,8 | 38,3 |
| Resultat pr. aktie (EPS), kr. | 5,50 | 7,32 | 12,47 | 17,98 | 14,84 |
| Børskurs pr. 30. september pr. aktie, kr. | 40 | 68 | 97 | 229 | 159 |
| Kurs/indre værdi, kr. | 0,51 | 0,81 | 1,01 | 2,06 | 1,29 |
| Udbytte pr. aktie, kr. | 1,00 | 1,00 | 1,50 | 3,00 | 4,00 |
| Antal medarbejdere | 3.620 | 4.019 | 4.532 | 4.932 | 5.906 |
Året i hovedtræk
Koncernresultatet for regnskabsåret 2015/2016 er et overskud på 399 mio. før skat mod 455 mio. året før. Resultatforventningen var 430 mio. før skat ved regnskabsårets begyndelse og blev nedjusteret til 400 mio. før skat efter andet kvartal af regnskabsåret.
Omsætningen udgør 10.420 mio. sammenlignet med 10.254 mio. sidste regnskabsår.
Den danske del af omsætningen udgør 7.577 mio. mod 7.109 mio. sidste regnskabsår. Den udenlandske del udgør 2.843 mio. mod 3.145 mio. sidste regnskabsår.
Årets resultat efter skat er 304 mio. mod 366 mio. sidste regnskabsår. De samlede investeringer i materielle aktiver og dattervirksomheder udgør 782 mio.
Pengestrømme fra drift fratrukket investeringer udgør et negativt likviditetsflow på 352 mio. mod et positivt likviditetsflow på 498 mio. sidste regnskabsår.
Koncernens rentebærende nettogæld er ved regnskabsårets afslutning på 61 mio. mod et indestående på 373 mio. pr. 30. september 2015.
Anlæg & Byggeri bidrager med et EBIT på 248 mio. mod 309 mio. sidste regnskabsår. Rørteknik bidrager med 41 mio. i EBIT mod 70 mio. sidste regnskabsår. Fundering bidrager med 129 mio. i EBIT mod 108 mio. sidste regnskabsår.
Den samlede EBIT-margin i koncernen er 4 % mod 4,8 % sidste regnskabsår. Egenkapitalen udgør 38,3 % af den samlede balance mod 37,8 % ved udgangen af sidste regnskabsår. Forrentningen af egenkapitalen udgør 12,7 % mod 17,4 % sidste regnskabsår.
Antallet af heltidsbeskæftigede udgør 5.906 mod 4.932 sidste regnskabsår.
Bestyrelsen indstiller, at udbyttet fastsættes til 4 kr. pr. aktie a nominelt 2 kr. svarende til en udbetaling på 82 mio.
Aarsleff-koncernens økonomiske udvikling
Regnskabsberetning
Koncernregnskabet for Per Aarsleff Holding A/S for 2015/2016 er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS), som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber, jf. Nasdaq Copenhagen A/S' stillede krav for børsnoterede selskaber og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven. Med henblik på at øge overskueligheden af årsrapporten er moderselskabets årsregnskab aflagt efter årsregnskabsloven.
Resultatopgørelse
Koncernens omsætning steg i 2015/2016 med 166 mio. eller 2 % fra 10.254 mio. til 10.420 mio.
Omsætningen i Danmark steg med 468 mio. eller 7 % fra 7.109 mio. til 7.577 mio. Arbejde udført i udlandet faldt med 302 mio. eller 10 % fra 3.145 mio. til 2.843 mio.
Produktionsomkostningerne, der omfatter direkte produktionsomkostninger og andre produktionsomkostninger samt afskrivninger på produktionsanlæg og fortjeneste ved salg af anlægsaktiver, er steget fra 9.036 mio. til 9.168 mio. eller med 132 mio. svarende til 1 %. Bruttoresultatet er steget med 33 mio. svarende til en stigning på 3 % i forhold til året før.
Administrations- og salgsomkostninger er steget fra 748 mio. til 834 mio. eller med 86 mio. svarende til en stigning på 11 % og udgør nu 8 % af omsætningen mod 7,3 % sidste regnskabsår.
Resultat af primær drift er et overskud på 417,8 mio. mod 487,1 mio. sidste regnskabsår eller en nedgang på 69,3 mio.
Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder og joint ventures er forbedret fra et underskud på 3,2 mio. sidste regnskabsår til et underskud på 2 mio. i indeværende år.
Finansielle indtægter udgør 9,5 mio. i indeværende år mod 3,9 mio. sidste år. Finansielle omkostninger udgør 26,3 mio. mod 33,1 mio. sidste år.
Resultat før skat er et overskud på 399,1 mio. mod et overskud på 454,8 mio. sidste regnskabsår.
Skat af årets resultat udgør 94,9 mio. svarende til en skatteprocent på 23,8 %. Årets skat består af en aktuel skat på 31,6 mio. og en regulering af udskudte skatter samt skatteaktiver på 63,3 mio. Koncernens udskudte skatteaktiver er vurderet forsigtigt ud fra forventninger om realisation ved modregning i fremtidig indtjening.
Koncernens årsresultat efter skat er et overskud på 304,2 mio. mod et overskud sidste regnskabsår på 366,4 mio.
Balance
Koncernens balancesum udgør 6.533 mio. pr. 30/9 2016. Dette svarer til en stigning på 543 mio. i forhold til balancesummen ved udgangen af sidste regnskabsår på 5.990 mio.
Likvide beholdninger er faldet med 549 mio.
Koncernens rentebærende gæld minus rentebærende aktiver udgør en nettogæld på 61 mio. mod et nettotilgodehavende på 373 mio. pr. 30/9 2015.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgør 430 mio. mod 1.124 mio. sidste regnskabsår eller et fald på 694 mio.
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter udgør -782 mio. mod -626 mio. sidste regnskabsår.
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter udgør -77 mio. mod -91 mio. sidste regnskabsår.
Likviditeten er således faldet med 429 mio. i perioden.
Offentliggørelse af årsrapport
Årsrapporten for regnskabsåret 2015/2016 offentliggøres elektronisk den 10. januar 2017.
Segmentresultater (mio. kr.)
| Anlæg & Byggeri | Rørteknik | Fundering | Koncern i alt | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2015/16 | 2014/15 | 2015/16 | 2014/15 | 2015/16 | 2014/15 | 2015/16 | 2014/15 | |
| Segmentomsætning | 7.395 | 7.150 | 1.380 | 1.529 | 1.724 | 1.677 | 10.499 | 10.356 |
| Intern omsætning | -47 | -38 | -8 | -17 | -24 | -47 | -79 | -102 |
| Omsætning | 7.348 | 7.112 | 1.372 | 1.512 | 1.700 | 1.630 | 10.420 | 10.254 |
| Heraf udført i udlandet | 991 | 1.086 | 909 | 1.098 | 943 | 961 | 2.843 | 3.145 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 248 | 309 | 41 | 70 | 129 | 108 | 418 | 487 |
| Resultat i associerede virksomheder | ||||||||
| og joint ventures | 0 | 0 | -2 | -3 | 0 | 0 | -2 | -3 |
| Resultat før renter | 248 | 309 | 39 | 67 | 129 | 108 | 416 | 484 |
| EBIT-margin, % | 3,4 | 4,3 | 3,0 | 4,6 | 7,5 | 6,4 | 4,0 | 4,8 |
| ROIC, % | 23,6 | 37,4 | 8,4 | 12,9 | 19,0 | 16,8 | 18,8 | 24,2 |
| ROIC efter skat , % | 18,1 | 30,2 | 6,4 | 10,4 | 14,4 | 13,6 | 14,4 | 19,5 |
| Segmentaktiver | 3.956 | 2.541 | 837 | 842 | 1.195 | 1.531 | 5.988 | 4.914 |
| Anlægsinvesteringer | 331 | 214 | 65 | 56 | 180 | 107 | 576 | 377 |
| Af- og nedskrivninger | 167 | 148 | 60 | 62 | 91 | 89 | 318 | 299 |
| Kapitalandele i associerede | ||||||||
| virksomheder | 0 | 0 | 9 | 12 | 0 | 0 | 9 | 12 |
| Goodwill | 172 | 83 | 65 | 57 | 8 | 7 | 245 | 147 |
| Segmentforpligtelser | 2.350 | 1.592 | 226 | 230 | 425 | 865 | 3.001 | 2.687 |
| Investeret kapital (IC) | 1.346 | 755 | 485 | 488 | 724 | 637 | 2.555 | 1.880 |
| Antal ansatte: | ||||||||
| 14-dages lønnede | 2.868 | 2.299 | 465 | 456 | 553 | 510 | 3.886 | 3.265 |
| Ingeniører, teknikere og administrativt | ||||||||
| personale | 1.293 | 994 | 350 | 364 | 377 | 309 | 2.020 | 1.667 |
| I alt | 4.161 | 3.293 | 815 | 820 | 930 | 819 | 5.906 | 4.932 |
| Geografiske oplysninger | Danmark | Udland | Koncern i alt | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2015/16 | 2014/15 | 2015/16 | 2014/15 | 2015/16 | 2014/15 | |
| Omsætning | 7.577 | 7.109 | 2.843 | 3.145 | 10.420 | 10.254 |
| Segmentaktiver, langfristede | 1.997 | 1.517 | 414 | 416 | 2.411 | 1.933 |
Året i Anlæg & Byggeri
Segmentresultatet (EBIT) er 248 mio. svarende til 3,4 % af omsætningen. Omsætningen steg med 3 % til 7.348 mio. Omsætningen i Danmark steg med 5 % til 6.357 mio., og omsætningen i udlandet faldt med 9 % til 991 mio.
EBIT forventedes ved regnskabsårets begyndelse at udgøre 4 % af omsætningen, men blev medio regnskabsåret nedjusteret til 3,5 %. Resultatet er påvirket af, at større tilbud enten er blevet udsat eller ikke er vundet i det forventede omfang. Anlæg & Byggeri er inde i en periode med større tilbudsomkostninger, fordi der arbejdes med ekstraordinært store tilbud med lange forberedelsesperioder.
Omsætningen i Ístak hf. udgjorde 404 mio. mod 126 mio. sidste regnskabsår, hvor selskabet indgik med virkning fra maj 2015. Omsætningen i Hansson & Knudsen A/S udgjorde 521 mio., og selskabet indgik med virkning fra januar 2016.
Ordrebeholdningen er ved udgangen af regnskabsåret på samme niveau som ordrebeholdningen ved udgangen af sidste regnskabsår.
Segmentets aktiviteter inden for byggeri er i positiv udvikling i et marked med mange projekter i udbud. Aarsleffs byggeaktiviteter i Københavnsområdet har udviklet sig stabilt over de seneste år og udgør en betydelig aktivitet. Også vest for Storebælt gennemfører Aarsleff nu byggeaktiviteter. Det sker med udgangspunkt i Per Aarsleff A/S i Aarhus og Hansson & Knudsen A/S i Odense.
Som partner i Femern Link Contractors indgik Aarsleff i tredje kvartal af regnskabsåret betinget kontrakt på tre af de fire store kontrakter på Femern Bælt-forbindelsen. Den samlede kontraktsum er på 3,4 mia. euro, og Aarsleffs andel udgør 0,5 mia. euro. Kontrakterne er betinget af tysk miljøgodkendelse, og starttidspunktet for anlægsarbejderne er ukendt.
Resultatet i Per Aarsleff A/S er bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse. Omsætningen i udlandet er faldet i forhold til sidste regnskabsår, som var præget af høj aktivitet på etableringen af den nye Värtahamnen i Stockholm. Eksempler på nytilkomne projekter i regnskabsåret er opførelse af en ny laboratorie- og logistikbygning på Bispebjerg Hospital i København, opførelse af 28.000 kvadratmeter kombineret bolig og erhverv på Thomas B. Thriges Gade i Odense samt samarbejde med Ejendomsselskabet Project Nord P/S om design, byggeplaner og budgetter for udvikling af området ved postterminalen ved Bernstorffsgade og Tietgensbroen i København med et samlet grundareal på cirka 39.000 kvadratmeter. Derudover har Aarsleff indgået kontrakt med Banedanmark og er i gang med arbejdet med opførelsen af en ny jernbanebro over Masnedsund mellem Vordingborg og Masnedø. Alle disse projekter udføres i One Companysamarbejde, hvor eksempelvis Wicotec Kirkebjerg A/S bidrager med udførelse af teknikentrepriser, Aarsleff Rail A/S med kompetencer inden for banearbejder og Hansson & Knudsen A/S med kompetencer inden for byggeri på Fyn, i Trekantområdet og i Sønderjylland.
Resultatet i Wicotec Kirkebjerg A/S afviger væsentligt fra det forventede som følge af nedskrivninger på nogle af selskabets projekter, og resultatet udgør et lille positivt bidrag. Wicotec Kirkebjerg udfører tekniske installationer i bred forstand, teknisk service samt ledningsarbejder og fjernvarmeinstallationer. Der er generelt et højt aktivitetsniveau inden for teknikentrepriser, og selskabet har en tilfredsstillende ordrebeholdning. I regnskabsåret er arbejderne på teknikentreprisen på Psykiatrisk Center i Skejby begyndt, og efterfølgende skal selskabet være driftsoperatør på facility management de efterfølgende 25 år.
I regnskabsåret blev Hansson & Knudsen A/S en del af Aarsleff-koncernen. Årets resultat er lavere end forventet. Arbejdet med at integrere selskabet i koncernen er i gang og tager længere tid end forventet. Hansson & Knudsen udfører nybyggeri, renovering og bygningsvedligeholdelse primært på Fyn, i Trekantområdet og i Sønderjylland.
Aarsleff Rail A/S og Anker AB er koncernens banespecialister. Selskaberne lever samlet set ikke op til forventningerne ved regnskabsårets begyndelse. Ordreindgangen var ikke på det forventede niveau, men der er gode ordremuligheder og høj tilbudsaktivitet. Kontrakten vedrørende elektrificering af 1.300 kilometer jernbane forløber planmæssigt og har en varighed på yderligere cirka otte år.
Resultatet i Ístak hf. er underskudsgivende og lever ikke op til forventningerne. Handlingsplaner for styrkelse af selskabet og udnyttelse af synergier til koncernens øvrige aktiviteter gennemføres. Der har i regnskabsåret været en god ordreindgang i et positivt marked.
Resultatet i Dan Jord A/S er som forventet. Der er generelt travlt i Aarhus-området, blandt andet med centrale infrastrukturopgaver i forbindelse med udviklingen af havneområdet og etablering af byens letbane. Et andet eksempel på udførte arbejder er etableringen af sports- og fritidsanlæg ved Bellahøj i København.
Petri & Haugsted AS udfører kabelarbejder og kommunikationsledninger. Resultatet lever ikke op til forventningerne. I regnskabsåret forlængede selskabet kontrakten med TDC Group om etablering af kundeordrede fiberforbindelser og fejlretning på fibernettet i hele Danmark i yderligere tre år. Tilpasninger og handlingsplaner er iværksat med henblik på at effektivisere og optimere igangværende kontrakter samt udnytte mulighederne i markedet.
Entreprenørfirmaet Østergaard A/S udfører tunnelering, styret boring og anlægsarbejder. Resultatet er som forventet ved regnskabsårets begyndelse. Selskabet positionerer sig blandt andet til udførelse af komplicerede tunneleringsprojekter i forbindelse med kommende klimatilpasningsprojekter i One Company-samarbejde med Per Aarsleff A/S.
VG Entreprenør A/S er specialist i kystsikringsarbejder og øvrige vandbygningsarbejder. Resultatet er væsentligt bedre end forventet. Aktivitetsniveauet har været højt ikke mindst på projekter udført i samarbejde med Per Aarsleff A/S, blandt andet i forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn.
I det nye regnskabsår forventes som helhed et cirka 5 % højere aktivitetsniveau sammenlignet med 2015/2016. Segmentet forventer en EBIT-margin på 3,5 %. Den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen vil følge konjunkturerne og markedsmulighederne. Den langsigtede forventning til EBIT-margin er 4,5 %.
Året i Rørteknik
Segmentresultatet (EBIT) er 41 mio. eller 3 % af omsætningen. Omsætningen faldt med 9 % til 1.372 mio. Omsætningen i Danmark steg med 12 % til 463 mio., og omsætningen i udlandet faldt med 17 % til 909 mio.
Rørteknik forventede ved regnskabsårets begyndelse et EBIT-niveau på 4 %, men justerede forventningerne til 3 % medio regnskabsåret og til 2,5 % efter tredje kvartal.
Rørtekniks udfordring er mere end nogensinde et kapløb om løbende effektiviseringer for at sikre konkurrencedygtighed i et marked med faldende marginer og hård konkurrence. En voksende andel af vores installationer udføres med det egenudviklede LED-udhærdningssystem. Samtidig har vi udført de første installationer med vores egenudviklede glasliner, og implementeringsplan er iværksat. Der er indgået aftale med Uponor om overtagelse af Omega-Liner®, som nu er en del af Aarsleffs produktprogram.
I Danmark var aktiviteten inden for ledningsfornyelse hos de kommunale forsyningsselskaber og bolig- og industrisegmenterne højere end forventet, og indtjeningen som forventet.
Resultatet for eksportprojekter inden for drikke- og spildevandsforsyning, som primært udføres i Østeuropa, er lavere end forventet. Det lave aktivitetsniveau skyldes den politiske situation i Ukraine og Rusland. Der er iværksat justeringer i kapaciteten som følge af de særdeles vanskelige markedsvilkår.
Resultatet i det tyske datterselskab lever op til forventningerne. Der er fortsat fokus på at udnytte de potentielle markedsmuligheder og udbygge samarbejdet med de øvrige koncernselskaber.
Selskaberne i Sverige og Finland lever op til forventningerne og er i en positiv udvikling.
Selskaberne i Polen, Rusland, Ukraine og Litauen er stærkt påvirkede af vanskelige markedsvilkår. Selskaberne i Polen, Rusland og Litauen er tabsgivende, og i Ukraine er aktiviteterne indstillet. Vi ser dog nu de første EU-finansierede udbud i de baltiske lande og i Polen.
På Rørtekniks nye marked i Norge har der i regnskabsåret været pæn aktivitet men med et resultat under det forventede. På det nye marked i Holland lever resultaterne ikke op til forventningerne.
I det nye regnskabsår forventes cirka 5 % vækst i omsætningen. Segmentet forventer en EBIT-margin på 3 % som følge af de vanskelige markedsvilkår. Den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen er 5-10 % pr. år. Den langsigtede forventning til EBIT-margin er 5 %.
Året i Fundering
Segmentresultatet (EBIT) er 129 mio. eller 7,5 % af omsætningen. Omsætningen steg med 4 % og udgjorde 1.700 mio. Omsætningen i Danmark steg med 13 % til 757 mio., og omsætningen i udlandet faldt med 2 % til 943 mio.
Forventningerne til segmentresultatet var ved regnskabsårets begyndelse et EBIT-niveau på 6 % af omsætningen. Medio regnskabsåret blev denne forventning opjusteret til 7 % og ved tredje kvartals rapportering igen justeret til 7,5 %.
Alle selskaber i Funderingssegmentet arbejder i stigende grad sammen om yderligere at effektivisere og standardisere segmentets centrale præfabrikerede pælesystem, som har en markedsledende position. Samtidig introduceres supplerende funderingsmetoder, som opfylder ønsker om komplette leverancer tilpasset de enkelte markeders behov. Produktionen på en nyetableret pælefabrik i Sydtyskland er nu igangsat. Herefter optræder Fundering som både funderingsentreprenør og som producent af betonpæle i Danmark, Sverige, England, Polen og Tyskland.
I regnskabsåret er der i One Company-samarbejde med Ístak hf. indgået en aftale om installering af spuns og udførelse af andre funderingsarbejder i forbindelse med udvidelse af havnen i Reykjavik.
Resultaterne af aktiviteterne i Danmark er markant bedre end forventet ved regnskabsåret begyndelse blandt andet som følge af ekstraordinær høj efterspørgsel. Der har været høj aktivitet på One Company-samarbejder med koncernens øvrige selskaber.
Specialsektionen for geotekniske borearbejder har i regnskabsåret haft et højt aktivitetsniveau.
Resultaterne i England og Sverige er stort set som forventede.
I Tyskland er resultatet bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse, og egen pæleproduktion er nu igangsat.
I Polen lever resultatet ikke op til forventningerne, og markedsvilkårene er vanskelige.
I det nye regnskabsår forventes et cirka 10 % højere aktivitetsniveau og en EBIT-margin på 6,5 %. Den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen er 5-10 % pr. år. Den langsigtede forventning til EBIT-margin justeres til 7 % mod tidligere 6,5 %.
Årsregnskabsmeddelelse for 2015/2016
Det kommende regnskabsår og strategiske fokusområder
I det kommende regnskabsår forventer koncernen som helhed et aktivitetsniveau, som er cirka 5 % højere end aktivitetsniveauet i 2015/2016. EBIT forventes at blive 430 mio. Investeringerne forventes at være cirka 500 mio. og er inklusive opførelsen af Aarsleffs nye kontordomicil i Viby J i det sydlige Aarhus og anskaffelse af udstyr til projektet vedrørende elektrificering af det danske jernbanenet, samlet cirka 120 mio.
Anlæg & Byggeri forventer et aktivitetsniveau, som er cirka 5 % højere end aktivitetsniveauet i 2015/2016 og en EBITmargin på cirka 3,5 %. Anlægsmarkedet i Danmark er fortsat stabilt, selv om der inden for visse aktiviteter opleves en mindre afmatning. Der er høj aktivitet inden for såvel nybyggeri som bygningsrenovering i Danmark. På trods af at aktiviteten fortsat vil være påvirket af udskydelse af større anlægsprojekter, herunder Femern Bælt-projektet, forventes samlet set stigende aktivitet – blandt andet som følge af at Hansson & Knudsen A/S, som er tilkøbt i 2015/2016, vil indgå fuldt ud i hele regnskabsåret. EBIT vil fortsat være påvirket af store tilbudsomkostninger på ekstraordinært store tilbud med lange forberedelsesperioder. Arbejdet med at integrere de tilkøbte selskaber vil fortsætte i næste regnskabsår med henblik på at øge bidrag til indtjeningen. Aktivitet og indtjening fra større udlandsprojekter forventes at ligge på et relativt lavt niveau som følge af færre igangværende projekter.
Rørteknik forventer et aktivitetsniveau, som er cirka 5 % højere end aktivitetsniveauet i sidste regnskabsår, og en EBITmargin på cirka 3 %. Rørtekniks markedsmuligheder i Danmark er tæt koblet til forsyningsselskabernes investeringsniveau inden for fornyelse af spildevandsledninger, som forventes at være uændrede. De vanskelige markedsvilkår i Polen, de baltiske lande og Rusland forventes at fortsætte i 2016/2017, og selskaberne forventes ikke at bidrage væsentligt til resultatet trods iværksatte kapacitetstilpasninger. Implementeringen af ledningsfornyelse udført med den egenudviklede glasliner fortsættes gradvist og forventes på sigt at bidrage til øget indtjening.
Fundering forventer et aktivitetsniveau, som er cirka 10 % højere end aktivitetsniveauet sidste regnskabsår, og en EBITmargin på cirka 6,5 %. Fundering har gode markedsmæssige muligheder i et stabilt anlægsmarked i Danmark, blandt andet i One Company-samarbejder med Anlæg & Byggeri om udførelse af større projekter. Også mulighederne på segmentets udenlandske markeder i Sverige, England, Polen og Tyskland forventes at være positive. Segmentet var i 2015/2016 begunstiget af ekstraordinær høj efterspørgsel i Danmark, men i det kommende regnskabsår forventes et mere normalt efterspørgselsniveau, om end fortsat på et højt niveau. Arbejdet med igangsætning af produktion på den nyetablerede pælefabrik i Tyskland og integration af aktiviteterne i Funderingssegments samlede aktiviteter videreføres i det kommende regnskabsår med forventet øget indtjening på sigt.
Koncernens ordrebeholdning ved indgangen til det nye regnskabsår er på samme niveau som ved indgangen til sidste regnskabsår.
Strategiske fokusområder
Aarsleff-koncernen har udviklet kompetencer på internationalt niveau, som gør det muligt at deltage i store infrastrukturprojekter i Danmark, ofte i samarbejde med internationale entreprenører. Erfaringer herfra skaber yderligere muligheder for at udnytte fremtidige forretningsmæssige potentialer. Koncernen har nu etableret et solidt aktivitetsniveau
inden for erhvervsbyggeri i hovedstadsområdet og fokuserer på at udnytte de positive markedsmuligheder inden for boligbyggeri og bygningsrenovering. På tilsvarende måde er opbygning af en ny organisation vest for Storebælt sat i gang med henblik på at udnytte markedsmulighederne. Større byggeprojekter gennemføres typisk i One Company-samarbejde med en høj grad af egenproduktion med deltagelse af de af koncernens selskaber, som udfører byggegruber, funderingsarbejder, underjordiske bygværker, byggeri og totale teknikentrepriser.
Aarsleff-koncernens forretningsmodel har vist sig at være bæredygtig. Vi opererer med forskellige kategorier af aktiviteter, som spænder fra udførelse af enkeltstående projekter til gennemførelse af aktiviteter med høj grad af gentagelsespotentialer og endelig til aktiviteter i Rørteknik- og Funderingssegmenterne, som er fuldt industrialiserede.
Aarsleff er en integreret koncern med fælles grundlæggende principper for ledelse. Vi kombinerer specialentreprenørkompetencer til samlede ydelser med høj grad af egenproduktion. Vi kalder det One Company, og det er et bærende fundament for vores strategi som entreprenørkoncern.
Markedet for anlægsarbejde og byggeri giver fortsat muligheder for lønsom vækst. Imidlertid er det et grundlæggende princip for Aarsleff-koncernens udvikling, at krav til indtjening går forud for vækst. Stadige forbedringer med øget konkurrenceevne til følge skal gøre vækst til en konsekvens mere end til et mål.
Vi ser et samlet EBIT-resultatniveau på 5 % inden for rækkevidde. Et niveau, som i øvrigt er i overensstemmelse med de langtidsmål, vi sætter for vores segmenter.
På www.aarsleff.com under Om Aarsleff er redegjort for koncernens forretningsmodel, mission, vision og værdier.
I Anlæg & Byggeri vil fokus blandt andet være rettet mod positionering i forhold til de kommende års betydelige trafikale infrastrukturprojekter og de klima- og miljømæssige udfordringer, som de danske forsyningsselskaber står over for, samt øget engagement i byggeaktiviteter generelt.
Markedet udbyder i stigende omfang totalentrepriser, som stiller krav om kombinationer af specialkompetencer og tidlig inddragelse af entreprenøren i designfasen. Aarsleff kombinerer specialkompetencer til samlede ydelser ved blandt andet at tilbyde den brede vifte af aktiviteter, som afdelingerne og selskaberne leverer som egenproduktion. Kompetencerne søges udnyttet såvel på enkeltstående anlægsprojekter som på flerårige rammeaftaler om udførelse af service- og vedligeholdelsesarbejder.
I sidste regnskabsår igangsatte Anlæg & Byggeri handlingsplaner for højere grad af anvendelse af digitale værktøjer inden for design, planlægning og gennemførelse af projekter. Implementering af Virtual Design and Construction bidrager nu i stigende omfang til effektivisering og industrialisering i projekterne og værdiskabelse hos kunden. Fokus på udnyttelse af disse kompetencer har høj prioritet.
Rørteknik er en af de førende leverandører i verden inden for opgravningsfri ledningsfornyelse, som er et meget specialiseret forretningsområde. I Rørteknik er udfordringen hele tiden at industrialisere og effektivisere installations- og produktionsprocesserne. Opfyldelse af kravene til konkurrencedygtige priser i markedet for opgravningsfri ledningsfornyelse er afgørende. Målet er omkostningsreduktioner i værdikæden fra fabrikation til installation af Aarsleffs standardprodukter. Dette er en forudsætning for at kunne skabe vækst på nye markeder og for at fastholde den førende position på allerede etablerede markeder.
Rørteknik har fokus på fremtidssikring af forretningsområdet ved løbende udvikling af en bred produktportefølje og et stærkt teknologisk fundament. Dette sker internationalt på tværs af landegrænserne med udgangspunkt i afdelingens kompetencecenter i Hasselager.
Fundering fokuserer på indarbejdelse af fælles standarder sideløbende med produkt- og metodeudvikling. Det sker for at øge produktivitet og konkurrenceevne i fabrikation og installation på alle markeder.
Fundering ønsker at være førende i Danmark og indtage en ledende position i Tyskland, England, Polen og Sverige. På alle markeder har levering og installering af præfabrikerede betonpæle høj prioritet. På de enkelte markeder tilføjes andre
funderingskompetencer og metoder i bredden med henblik på at udnytte indtjeningspotentialerne. Erfaringer, metoder og kompetencer udveksles på tværs af landegrænserne i forhold til videreudvikling af pæletyper, udvikling af maskinparken og udvikling af nye metoder og teknikker.
Fundering har pæleproduktion i Danmark, England, Sverige, Polen og Tyskland. Målet er at have en ledende position inden for produktion og installation af præfabrikerede betonpæle på de markeder, hvor vi er etableret. Pæleproduktionen skal til stadighed optimeres ved udveksling af erfaringer og samkøring af dele af produktionen på tværs af landegrænserne.
Langsigtede finansielle mål
Koncernens overordnede finansielle mål er at opnå en EBIT-margin på 5 % med et stort kapitalberedskab og en høj soliditet til imødegåelse af risici. Dette vil være med til at sikre aktionærerne et attraktivt, langsigtet direkte afkast gennem udlodning af overskydende kapital som udbyttebetaling.
| Regnskabsåret 2015/2016 |
Forventninger til 2016/2017 |
Langsigtede finansielle mål |
|
|---|---|---|---|
| EBIT-marginer: | |||
| Anlæg & Byggeri | 3,4 % | 3,5 % | 4,5 % |
| Rørteknik | 3,0 % | 3,0 % | 5,0 % |
| Fundering | 7,5 % | 6,5 % | 7,0 % |
| Aarsleff-koncernen | 4,0 % | 4,0 % | Ca. 5 % |
| Udbytteandel (Payout ratio) |
27 % | - | 20-30 % |
| Egenkapitalandel af balancen (Soliditet) |
38,3 % | - | Cirka 40 % |
| Rentebærende nettogæld (Målt som gennemsnit pr. kvartal) |
90 mio. nettoindestående |
- | 0 mio. nettogæld |
| Forrentning af egenkapitalen (ROE) |
12,7 % | - | Minimum 12 % p.a. |
Vækst og udvikling
Koncernens vækst og udvikling vil fortsat ske gennem en kombination af organisk vækst og tilkøb inden for specialkompetencer med fokus på lønsomhed.
Inden for Anlæg & Byggeri udnyttes de aktuelle markedsmuligheder under hensyntagen til en politik om selektiv ordreerhvervelse.
Inden for de industrielle områder Rørteknik og Fundering er målsætningen en vækst på 5-10 % pr. år med fokus på international vækst.
Indtjening og forrentning
Effektivitet og produktivitet i alle led skal bidrage til løbende forbedringer af konkurrenceevne og indtjening. Kombinationer af kompetencer til samlede ydelser skal med fokus på effektivitet i alle led øge marginer og indtjening.
Solidt finansielt beredskab
Aarsleff gennemfører store anlægsprojekter, hvor kun velkonsoliderede virksomheder med et solidt finansielt beredskab kan afgive tilbud. Et solidt finansielt beredskab og dermed en høj kreditværdighed giver Aarsleff strategisk manøvredygtighed til langsigtet og kontinuerlig udvikling af koncernen, både i forbindelse med tilkøb af virksomheder og i forbindelse med intern forretningsudvikling.
Aarsleffs ønske om et solidt finansielt beredskab indebærer et overordnet mål om, at den rentebærende nettogæld i gennemsnit pr. kvartal udgør omkring 0. Dette svarer til en soliditetsgrad på cirka 40 %.
Da selskabet modtager betydelige forudbetalinger, som ofte alene er til rådighed for joint ventures, indebærer en rentebærende nettogæld på 0 et fortsat træk på selskabets kreditfaciliteter.
I perioder med vækst kan selskabet få behov for at optage gæld op til et vist niveau. Den rentebærende nettogæld må dog ikke overstige 50 % af egenkapitalen primo regnskabsåret (debt/equity ratio maks. 0,5).
Det er et mål at forrente egenkapitalen med mindst 12 % p.a. Opfyldelse af de anførte langsigtede EBIT-mål samt mål om nettogæld og soliditet vil dog indebære en noget højere forrentning af egenkapitalen.
Udbytte
Opnåelse af den målsatte forrentning indebærer, at den forventede vækst kan finansieres af den fremtidige indtjening, og at der samtidig genereres likviditet til udbetaling af udbytte, som vurderes at kunne udgøre 20-30 % af det årlige overskud afhængig af væksten.
Beslutning om det årlige udbytte træffes på grundlag af selskabets konkrete økonomiske situation, herunder rentebærende nettogæld, soliditet og forventningerne til det kommende år.
For 2015/2016 foreslås et udbytte på 4 kr. pr. aktie a nominelt 2 kr. mod 3 kr. pr. aktie sidste år. Udbyttet svarer til 27 % af selskabets overskud.
Egne aktier
Selskabets beholdning af egne aktier udgør 10 %. På generalforsamlingen i januar 2017 vil bestyrelsen bede generalforsamlingen om bemyndigelse til i de kommende 5 år at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi på i alt 20 % af selskabets aktiekapital. Bemyndigelsen til at opkøbe yderligere 10 % ud over den nuværende beholdning forventes kun anvendt, såfremt en særlig situation skulle opstå. Udlodning til aktionærerne forventes fremover alene at ske i form af udbytte.
Bestyrelsesbeslutninger og forslag til generalforsamlingen
Bestyrelsen stiller forslag til generalforsamlingen om:
- at der udbetales 90.600 tkr. i udbytte. Heraf er 9.060 tkr. udbytte til egne aktier.
- at bestyrelsen bemyndiges til de næste 5 år at lade selskabet erhverve egne aktier inden for 20 % af Baktiekapitalen, svarende til nominelt DKK 8.520.000 B-aktier. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med mere end 10 %.
- at det ordinære bestyrelseshonorar pr. medlem for regnskabsåret 2016/2017 udgør 225.000 kr. med tillæg til næstformand og formand samt menige udvalgsmedlemmer i overensstemmelse med vederlagspolitikken. Dette indebærer tillæg til næstformand og formand på henholdsvis en og to gange det ordinære honorar samt tillæg til et menigt udvalgsmedlem på 40 % af det ordinære honorar.
Ændringer i selskabets bestyrelse
Bestyrelsen foreslår som nyt bestyrelsesmedlem:
Charlotte Strand, 55 år Cand.oecon., Aarhus Universitet Senior Vice President Finance (CFO) og Executive Decision Support (EDS); DONG Energy A/S, Wind Power.
Ledelseshverv: DONG VE A/S (næstformand), DONG Vind A/S (næstformand), DONG Energy Power (UK) Ltd. (direktør) og DONG Energy Wind Power TW Holding A/S (direktør).
Indstilles med baggrund i betydelig indsigt i CFO-ansvar for organisationer i Danmark, England, Tyskland og USA samt betydelig indsigt i og ansvar for Governance og Compliance. Anses for uafhængig.
Selskabsmeddelelser
| 12. oktober 2015 12. november 2015 |
Aarsleff indgår betinget aftale om overtagelse af aktierne i Hansson & Knudsen A/S Aarsleff indgår i indledende samarbejde om udvikling af området omkring postterminalen i København |
|---|---|
| 21. december 2015 | Årsregnskabsmeddelelse for regnskabsåret 2014/2015 |
| 21. december 2015 | Aktiesplit for at styrke Aarsleff-aktiernes likviditet |
| 29. januar 2016 | Afholdt generalforsamling i Per Aarsleff A/S |
| 7. januar 2016 | Aarsleffs overtagelse af aktierne i Hansson & Knudsen A/S er godkendt |
| 18. januar 2016 | Anmeldelse i henhold til Selskabslovens § 55 og § 29 i Lov om værdipapirhandel m.v. |
| 21. januar 2016 | Etablering af holdingstruktur i Aarsleff-koncernen |
| 25. februar 2016 | Delårsrapport for perioden 1/10-31/12 2015 |
| 8. marts 2016 | Anmeldelse i henhold til Selskabslovens § 55 og § 29 i Lov om værdipapirhandel m.v. |
| 8. marts 2016 | Anmeldelse i henhold til Selskabslovens § 55 og § 29 i Lov om værdipapirhandel m.v. |
| 16. marts 2016 | Ekstraordinær generalforsamling i Per Aarsleff A/S |
| 7. april 2016 | Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indledt kontrolundersøgelse hos Hansson & Knudsen A/S |
| 20. april 2016 | Anmeldelse i henhold til Selskabslovens § 55 og § 29 i Lov om værdipapirhandel m.v. |
| 20. april 2016 | Aarsleff-selskab forlænger aftale med TDC Group |
| 9. maj 2016 | Aarsleff skal bygge bro over Masnedsund |
| 30. maj 2016 | Delårsrapport for perioden 1/10 2015-31/3 2016 |
| 30. maj 2016 | Aarsleff skriver betinget kontrakt på Femern-forbindelsen |
| 17. juni 2016 | Anmeldelse i henhold til Selskabslovens § 55 og § 29 i Lov om værdipapirhandel m.v. |
| 24. juni 2016 | Per Aarsleff Holding A/S udvider koncerndirektionen |
| 1. juli 2016 | Aarsleff tæt på kontrakt med AP Pension i Odense |
|---|---|
-
- juli 2016 Aarsleff tæt på kontrakt på Bispebjerg Hospital
-
- august 2016 Delårsrapport for perioden 1/10 2015-30/6 2016
-
- september 2016 Hansson & Knudsen renset for mistanke
-
- december 2016 Årsregnskabsmeddelelse for regnskabsåret 2015/2016
Finansiel kalender
-
- januar 2017 Ordinær generalforsamling afholdes på selskabets kontor, Hasselager Allé 5, Viby J, kl. 15:00
-
- februar 2017 Udbetaling af udbytte for regnskabsåret 2015/2016
-
- februar 2017 Delårsrapport for perioden 1/10 2016-31/12 2016
-
- maj 2017 Delårsrapport for perioden 1/10 2016-31/3 2017
-
- august 2017 Delårsrapport for perioden 1/10 2016-30/6 2017
-
- december 2017 Årsregnskabsmeddelelse for regnskabsåret 2016/2017
Ledelsens erklæring
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. oktober 2015- 30. september 2016 for Per Aarsleff Holding A/S.
Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledelsesberetningen udarbejdes ligeledes efter danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Koncernregnskabet og årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2016 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. oktober 2015-30. september 2016.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og selskabets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Aarhus, den 21. december 2016.
Direktion
| Ebbe Malte Iversen | Lars M. Carlsen |
|---|---|
| Administrerende direktør | Viceadministrerende direktør |
| Mogens Vedel Hestbæk | Jesper Kristian Jacobsen |
| Koncernøkonomidirektør | Koncerndirektør |
| Bestyrelse |
Andreas Lundby Jens Bjerg Sørensen Carsten Fode Bestyrelsesformand Næstformand
Peter Arndrup Poulsen
Koncernresultatopgørelse
Beløb i tkr.
| Juli kvartal | Regnskabsåret | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| 2015/2016 | 2014/2015 | 2015/2016 | 2014/2015 | ||
| Omsætning | 2.823.604 | 2.737.612 | 10.419.564 | 10.253.877 | |
| Produktionsomkostninger | -2.492.712 | -2.413.527 | -9.168.061 | -9.035.795 | |
| Bruttoresultat | 330.892 | 324.085 | 1.251.503 | 1.218.082 | |
| Administrations- og salgsomkostninger | -224.828 | -207.381 | -833.499 | -747.667 | |
| Andre driftsindtægter og -omkostninger | -146 | 16.211 | -212 | 16.719 | |
| Resultat af primær drift | 105.918 | 132.915 | 417.792 | 487.134 | |
| Resultat i associerede virksomheder og joint ventures | 827 | -1.153 | -1.984 | -3.153 | |
| Resultat før renter | 106.745 | 131.762 | 415.808 | 483.981 | |
| Finansielle poster, netto | -5.349 | -12.242 | -16.733 | -29.218 | |
| Resultat før skat | 101.396 | 119.520 | 399.075 | 454.763 | |
| Skat af årets resultat | -22.563 | -10.354 | -94.909 | -88.400 | |
| Årets resultat | 78.833 | 109.166 | 304.166 | 366.363 | |
| Resultat pr. aktie (kr.) | 3,76 | 53,56 | 14,8 | 18,00 | |
Totalindkomstopgørelse
Beløb i tkr. Juli kvartal Regnskabsåret 2015/2016 2014/2015 2015/2016 2014/2015 Årets resultat 78.833 109.166 304.166 366.363 Poster, der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen Valutakursregulering ved omregning af udenlandske virksomheder 2.727 -13.149 -15.854 -18.488 Dagsværdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, netto 15.292 4.246 14.312 -4.884 Skat af anden totalindkomst -3.058 -929 -2.842 1.217 Anden totalindkomst indregnet direkte i egenkapitalen 14.961 -9.832 -4.384 -22.155 Totalindkomst i alt 93.794 99.334 299.782 344.208 Totalindkomst tilfalder Aktionærerne i Per Aarsleff Holding A/S 92.544 99.362 298.152 344.371 Minoritetsaktionærer 1.250 -28 1.630 -163 I alt 93.794 99.334 299.782 344.208
Koncernbalance Beløb i tkr.
| 30/9 2016 | 30/9 2015 | |
|---|---|---|
| Aktiver | ||
| Immaterielle aktiver | 332.748 | 178.144 |
| Materielle aktiver | 2.068.981 | 1.743.406 |
| Andre langfristede aktiver | 18.322 | 17.798 |
| Langfristede aktiver | 2.420.051 | 1.939.348 |
| Varebeholdninger | 225.432 | 210.726 |
| Entreprisedebitorer | 2.553.926 | 2.154.706 |
| Igangværende arbejder | 678.638 | 530.874 |
| Øvrige tilgodehavender | 142.005 | 92.467 |
| Værdipapirer | 195.997 | 196.457 |
| Likvide beholdninger | 317.272 | 865.568 |
| Kortfristede aktiver | 4.113.270 | 4.050.798 |
| Aktiver i alt | 6.533.321 | 5.990.146 |
Egenkapital og forpligtelser
| Egenkapital | 2.503.431 | 2.265.103 |
|---|---|---|
| Prioritetsgæld og kreditinstitutter | 180.264 | 184.008 |
| Anden gæld og hensatte forpligtelser | 134.513 | 138.746 |
| Udskudt skat | 452.457 | 402.416 |
| Langfristede forpligtelser | 767.234 | 725.170 |
| Prioritetsgæld og kreditinstitutter | 330.838 | 448.411 |
| Igangværende arbejder | 776.542 | 626.308 |
| Leverandørgæld | 1.376.700 | 1.312.437 |
| Anden gæld | 778.576 | 612.717 |
| Kortfristede forpligtelser | 3.262.656 | 2.999.873 |
| Forpligtelser i alt | 4.029.890 | 3.725.043 |
| Egenkapital og forpligtelser i alt | 6.533.321 | 5.990.146 |
Pengestrømsopgørelse for koncernen Beløb i tkr.
| 2015/2016 | 2014/2015 | |
|---|---|---|
| Driftens likviditetsvirkning | ||
| Resultat før renter | 415.808 | 483.981 |
| Af- og nedskrivninger | 318.217 | 298.441 |
| Øvrige reguleringer | -35.286 | 42.291 |
| Ændring i driftskapital | -237.398 | 337.536 |
| Pengestrømme fra drift før finansielle poster og skat | 461.341 | 1.162.249 |
| Renteindbetalinger | 9.519 | 3.865 |
| Renteudbetalinger | -24.536 | -31.488 |
| Pengestrømme fra ordinær drift | 446.324 | 1.134.626 |
| Betalte selskabsskatter | -16.266 | -10.333 |
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | 430.058 | 1.124.293 |
| Investeringernes likviditetsvirkning | ||
| Akkvisitioner | -210.010 | -54.856 |
| Nettoinvestering i langfristede aktiver | -571.724 | -374.552 |
| Investering i værdipapirer | 0 | -196.457 |
| Pengestrømme fra investeringsaktiviteter | -781.734 | -625.865 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter | -76.927 | -91.168 |
| Årets ændring i likviditeten | -428.603 | 407.260 |
| Likviditet primo | 435.678 | 30.013 |
| Kursregulering af primo likviditet | -1.716 | -1.595 |
| Årets ændring i likviditeten | -428.603 | 407.260 |
| Likviditet ultimo | 5.359 | 435.678 |