Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Per Aarsleff Holding Earnings Release 2009

Dec 18, 2009

3412_10-k_2009-12-18_311c1f9f-3c9e-4766-a62f-f3d411fbe25b.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Åbyhøj, 18.12.2009 Ref: JSZ/cli

Bestyrelsen for Per Aarsleff A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets reviderede årsrapport for 2008/2009.

Årets resultat:

  • Resultatet før skat blev 208 mio.
  • Koncernomsætningen blev 4.871 mio.
  • Anlæg bidrager med et resultat før renter på 130 mio.
  • Rørteknik bidrager med et resultat før renter på 48 mio.
  • Fundering bidrager med et resultat før renter på 46 mio.
  • Pengestrømme fra driften fratrukket investeringer udgør et positivt likviditetsflow på 193 mio.
  • Bestyrelsen indstiller, at udbyttet fastsættes uændret til 4,80 kr. pr. aktie. Det svarer til 11 mio.

Forventninger til regnskabsåret 2009/2010:

For det kommende regnskabsår forventes et resultat før skat på 140 mio.

Palle Svejstrup Ebbe Malte Iversen Bestyrelsesformand Administrerende direktør

Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, Per Aarsleff A/S, tlf. 8744 2222.

Hoved- og nøgletal for koncernen

Beløb i tkr.

2004/2005 2005/2006 2006/2007 2007/2008 2008/2009
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 3.416.024 3.781.589 4.288.556 5.327.435 4.871.473
Heraf udført i udlandet 1.296.020 1.413.949 1.555.906 1.596.572 1.716.042
Resultat af primær drift 66.790 113.967 175.700 288.695 210.137
Resultat før renter 69.134 127.120 186.122 301.101 223.816
Finansielle poster, netto -9.379 -16.914 806 -21.009 -15.470
Resultat før skat 59.755 110.206 186.928 280.092 208.346
Årets resultat 44.730 92.705 148.032 210.250 156.135
Balance
Langfristede aktiver 841.718 1.006.813 1.059.941 1.247.532 1.321.899
Kortfristede aktiver 1.151.203 1.433.212 1.666.622 1.967.802 1.835.430
Aktiver i alt 1.992.921 2.440.025 2.726.563 3.215.334 3.157.329
Egenkapital 825.399 912.140 1.049.979 1.251.639 1.350.698
Langfristede forpligtelser 214.618 315.206 362.530 398.941 422.302
Kortfristede forpligtelser 952.904 1.212.679 1.314.054 1.564.754 1.384.329
Egenkapital og forpligtelser i alt 1.992.921 2.440.025 2.726.563 3.215.334 3.157.329
Pengestrømsopgørelse
Pengestrøm fra driftsaktiviteter 154.763 117.690 239.853 390.212 464.521
Pengestrøm fra investeringsaktiviteter -128.128 -282.232 -171.653 -316.688 -271.039
Heraf til investering i materielle aktiver, netto -179.880 -223.468 -166.903 -308.496 -298.303
Pengestrøm fra finansiering -41.770 78.659 -12.335 -17.261 -10.806
Årets ændring i likviditeten -15.135 -85.883 55.865 56.263 182.676
Nøgletal
Bruttomargin, % 11,5 12,0 12,7 13,8 14,0
Overskudsgrad (EBIT-margin), % 2,0 3,0 4,1 5,4 4,3
Resultatgrad (før skat-margin), % 1,7 2,9 4,4 5,3 4,3
Afkast af investeret kapital (ROIC), % 6,6 9,7 13,1 19,9 14,2
Egenkapitalforrentning (ROE), % 5,6 10,7 15,1 18,3 12,2
Egenkapitalandel, % 41,4 37,4 38,5 38,9 42,8
Resultat pr. aktie (EPS), kr. 21,8 44,8 71,5 101,8 76,4
Børskurs pr. 30. september pr. 20 kr. aktie, kr. 458 504 770 488 576
Kurs/indre værdi, kr. 1,15 1,14 1,52 0,81 0,88
Udbytte pr. aktie, kr. 2,40 4,80 4,80 4,80 4,80
Antal medarbejdere 2.373 2.670 2.839 3.181 3.217

Koncernens nøgletal er beregnet i overensstemmelse med "Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal 2005".

Året i hovedtræk

Koncernresultatet for regnskabsåret 2008/2009 er et overskud på 208 mio. før skat mod 280 mio. året før. Resultatforventningen var 200 mio. før skat ved regnskabsårets start, og resultatet er som forventet.

Omsætningen udgør 4.871 mio. sammenlignet med 5.327 mio. sidste regnskabsår. Det lavere aktivitetsniveau er som forventet ved regnskabsårets start.

Den danske del af omsætningen udgør 3.155 mio. mod 3.730 mio. sidste regnskabsår. Den udenlandske del af omsætningen udgør 1.716 mio. mod 1.597 mio. sidste regnskabsår.

Årets resultat efter skat er 156 mio. mod 210 mio. sidste regnskabsår.

Faldende efterspørgsel og det forhold, at ledig kapacitet fra byggebranchen er søgt over i anlægssegmentet, har skærpet konkurrencesituationen i løbet af året. Igangværende kontrakter ved regnskabsårets start har i nogen grad forsinket effekten, som har vist sig i resultaterne sidst på regnskabsåret. Funderingssegmentet er mest påvirket på grund af den lave aktivitet inden for byggeriet.

Pengestrømmene fra drift fratrukket investeringer udgør et positivt likviditetsflow på 193 mio. mod et positivt likviditetsflow på 74 mio. sidste regnskabsår. De samlede investeringer udgjorde 298 mio. Rentebærende gæld minus rentebærende aktiver udgør en nettogæld på 87 mio. mod en nettogæld på 271 mio. pr. 30. september 2008.

Anlæg bidrager med et resultat før renter på 130 mio. mod 167 mio. sidste regnskabsår. Rørteknik bidrager med 48 mio. før renter mod 4 mio. sidste regnskabsår. Fundering bidrager med 46 mio. før renter mod 130 mio. sidste regnskabsår.

Den samlede resultatgrad i koncernen er 4,3 % mod 5,3 % sidste regnskabsår. Egenkapitalen udgør 43 % af den samlede balance mod 39 % ved udgangen af sidste regnskabsår.

Antallet af heltidsbeskæftigede udgør 3.217 mod 3.181 i sidste regnskabsår.

Bestyrelsen indstiller, at udbyttet fastsættes uændret til 4,80 kr. pr. aktie svarende til 11 mio.

Aarsleff-koncernens økonomiske udvikling

Regnskabsberetning

Årsrapporten for Per Aarsleff A/S for 2008/2009, der omfatter årsregnskabet for moderselskabet og koncernregnskabet, er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber, jf. de af NASDAQ OMX København A/S' stillede krav til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til Årsregnskabsloven. Årsrapporten opfylder desuden International Financial Reporting Standards udstedt af IASB.

Resultatopgørelse

Koncernens nettoomsætning faldt i 2008/2009 med 456 mio. eller 8,6 % fra 5.327 mio. til 4.871 mio. Faldet er som forventet ved regnskabsårets begyndelse og skyldes væsentligst et lavere aktivitetsniveau i Danmark.

Omsætningen i Danmark faldt således med 575 mio. eller 15,4 % fra 3.730 mio. til 3.155 mio. Arbejde udført i udlandet er i regnskabsåret steget med 119 mio. eller 7,5 % fra 1.597 mio. til 1.716 mio. Stigningen i eksporten sammensætter sig af stigninger i Anlæg på 106 mio. fra 419 mio. til 525 mio. og i Rørteknik ligeledes 106 mio. i form af en stigning fra 489 mio. til 595 mio. Funderings eksport er faldet med 93 mio. fra 689 mio. til 596 mio.

Produktionsomkostningerne, der omfatter direkte produktionsomkostninger og andre produktionsomkostninger samt afskrivninger på produktionsanlæg og fortjeneste ved salg af anlægsaktiver, er faldet fra 4.591 mio. til 4.189 mio. eller med 402 mio. svarende til 8,8 %. Bruttoresultatet er faldet med 54 mio.

Administrations- og salgsomkostninger er steget fra 456 mio. til 471 mio. eller med 15 mio. svarende til 3,3 %. Andre driftsindtægter og -omkostninger har udviklet sig fra en indtægt på 8,1 million sidste år til en omkostning på 0,1 million, svarende til et fald på 8,2 mio. I 2007/2008 vedrørte posten hovedsagelig fortjeneste ved salg af grund.

Resultat af primær drift er et overskud på 210 mio. mod 289 mio. sidste regnskabsår eller et fald på 79 mio.

Resultat i associerede virksomheder er steget med 1,3 mio. fra 12,4 mio. sidste regnskabsår til 13,7 mio. i indeværende år.

Finansielle poster, netto er en nettoudgift på 15,5 mio. mod en nettoudgift på 21,0 mio. sidste år eller et fald på 5,5 mio., hvilket skyldes et generelt lavere renteniveau samt forbedringer i likviditeten.

Resultat før skat er et overskud på 208,3 mio. mod et overskud på 280,0 mio. sidste år.

Skat af årets resultat udgør 52,2 mio. svarende til en skatteprocent på 25 %. Årets skat består af en aktuel skatteudgift på 39,2 mio. og en skatteudgift på 13,0 mio. i form af reguleringer af udskudte skatter.

Koncernens årsresultat efter skat er et overskud på 156 mio. mod et overskud sidste regnskabsår på 210 mio.

Balance

Koncernens balancesum udgør 3.157 mio. pr. 30. september 2009. Dette svarer til et fald på 58 mio. i forhold til balancesummen ved udgangen af sidste regnskabsår på 3.215 mio.

På aktivsiden er de langfristede aktiver steget med 74 mio., og varebeholdninger og tilgodehavender er faldet med i alt 274 mio. Likvide beholdninger er steget med 141 mio.

Koncernens rentebærende gæld minus aktiver er i løbet af regnskabsåret faldet fra 271 mio. til 87 mio. eller med 184 mio.

Egenkapitalen udgør 1.351 mio. pr. 30. september 2009 mod 1.252 mio. ved udgangen af sidste regnskabsår.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgør 465 mio. mod 390 mio. sidste regnskabsår eller en stigning på 75 mio.

Pengestrømmene fra investeringsaktiviteter har i regnskabsåret udgjort -271 mio. mod -317 mio. året før.

Pengestrømmene fra finansieringsaktiviteter har udgjort -11 mio. mod -17 mio. sidste år.

Periodens ændring i likviditeten er således positiv med 183 mio.

Segmentresultater (mio.)

Nedenstående oversigt viser koncernens tre forretningsområder: Anlæg, Rørteknik og Fundering. Oplysningerne i oversigten omfatter moderselskabets afdelinger, samtlige datterselskaber samt joint venture-andele. Associerede virksomheder er vist særskilt.

Samtlige direkte henførbare indtægter og omkostninger er allokeret til de respektive forretningsområder. Da områderne understøttes af stabs- og fællesfunktioner i moderselskabet omfattende koncernledelse, administration, Projektudvikling & Design og it-support, er omkostninger ved disse funktioner allokeret til områderne på basis af det træk, disse øver på stabsog fællesfunktionerne.

Egenkapitalen er opgjort som værdien af materielle aktiver, dattervirksomheder, goodwill med videre samt en allokering af øvrige aktiver og forpligtelser. Anlægsinvesteringer omfatter materielle og immaterielle tilgange inklusive tilgange vedrørende virksomhedssammenslutninger.

Segmentaktiverne omfatter koncernens samlede aktiver fratrukket tilgodehavende selskabsskat, udskudte skatteaktiver og likvide beholdninger. Segmentforpligtelser omfatter koncernens samlede forpligtelser fratrukket prioritetsgæld, kreditinstitutter, skyldig selskabsskat og udskudt skat.

Aktiviteter Anlæg Rørteknik Fundering Koncern i alt
Primært segment 2008/09 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 2007/08
Segmentomsætning 3.054 3.378 976 915 960 1.164 4.990 5.457
Intern omsætning -64 -72 -15 -53 -40 -5 119 -130
Nettoomsætning 2.990 3.306 961 862 920 1.159 4.871 5.327
Heraf udført i udlandet 525 419 595 489 596 689 1.716 1.597
Resultat af primær drift 130 167 34 -8 46 130 210 289
Resultat i associerede
virksomheder 14 12 14 12
Resultat før renter 130 167 48 4 46 130 224 301
Finansielle poster, netto -16 -21
Resultat før skat 208 280
Segmentaktiver 1.133 1.305 695 666 871 924 2.699 2.895
Anlægsinvesteringer 146 79 55 60 97 178 298 317
Af- og nedskrivninger 72 63 32 39 62 48 166 150
Kapitalandele i associerede
virksomheder 83 99 83 99
Goodwill 33 33 1 1 7 7 41 41
Egenkapital ultimo 565 471 391 357 395 424 1.351 1.252
Segmentforpligtelser 538 748 254 234 273 220 1.065 1.202
Antal ansatte:
14-dages lønnede 1.410 1.494 314 276 429 439 2.153 2.209
Ingeniører, teknikere og
administrativt personale 560 517 268 257 236 198 1.064 972
I alt 1.970 2.011 582 533 665 637 3.217 3.181
Geografisk Danmark Udland Koncern i alt
Sekundært segment 2008/09 2007/08 2008/09 2007/08 2008/09 2007/08
Nettoomsætning 3.155 3.730 1.716 1.597 4.871 5.327
Segmentaktiver 1.991 2.001 708 894 2.699 2.895
Anlægsinvesteringer 170 177 128 140 298 317

Segmentaktiver og anlægsinvesteringer i udlandet omfatter dattervirksomheder og joint ventures i udlandet.

Året i Anlæg

Segmentresultatet er 130 mio. før renter eller 4,3 % af omsætningen. Resultatet er lidt bedre end forventet. Omsætningen faldt 10 % til 2.990 mio.

Anlægssegmentets beskæftigelsesområde er etablering, vedligeholdelse og drift af samfundets transport- og forsyningsinfrastruktur med udgangspunkt i Danmark og området omkring Malmø. I det øvrige udland erhverves enkeltstående kontrakter ud fra en mere selektiv politik og inden for mere specialiserede aktiviteter.

Omsætningstilbagegangen vedrører det danske marked og er forventet. En periode med højkonjunktur blev i 2007/2008 afløst af en generel afmatning og efterfølgende forstærket af finanskrisen. Vi har oplevet et faldende kommunalt aktivitetsniveau, men håber, at omstruktureringen af de kommunale driftsaktiviteter vil bringe niveauet tilbage til et normalt leje. Ledig kapacitet fra byggebranchen er søgt over i anlægssegmentet og har skærpet konkurrencesituationen. Der har været en tendens til, at igangværende længerevarende kontrakter ved indgangen til regnskabsåret har forsinket effekten af ovennævnte forhold, som først har vist sig i resultaterne sidst på regnskabsåret.

I årets løb er der fortsat arbejdet på at søge kontrakter, hvor entreprenøren inddrages på et tidligt tidspunkt, og hvor ydelserne omfatter både projektering, planlægning og udførelse. Sådanne aftaler er indgået med Århus, Odense, København, Kolding og Malmø kommuner.

Jernbaneaktiviteterne er styrket med dannelsen af Aarsleff Rail A/S, som er en sammenlægning af organisationerne inden for banearbejder i moderselskabet, Petri & Haugsted as og Wicotec A/S.

Inden for offshore-vindmøllefundamenter er Horns Rev 2-kontrakten afsluttet, mens Rødsand 2-projektet er igangværende. Desuden er syv fundamenter nord for Sprogø etableret på rekordtid for Sund & Bælt Holding A/S.

Datterselskaber

Petri & Haugsted as udfører kabelarbejder og kommunikationsledninger. Rammeaftalerne med SEAS-NVE og TDC er fornyet. Resultatet er bedre end forventet.

Wicotec A/S udfører tekniske installationer i bred forstand, teknisk service samt ledningsarbejder og fjernvarmeinstallationer. Selskabet har stigende opmærksomhed rettet imod teknikentrepriser, hvor aktiviteterne sammen med datterselskaberne E. Klink A/S og Danklima A/S udgør en helhed. Resultatet er mindre end forventet.

Dan Jord A/S beskæftiger sig med anlægsopgaver, brolægning, etablering af sportsanlæg herunder golfbaner samt servicearbejder. Selskabet har et stigende antal opgaver inden for drift og vedligehold. Resultatet er væsentligt bedre end forventet.

Brødrene Hedegaard A/S er beskæftiget med driftsopgaver i Københavns Lufthavn, hvor aktivitetsniveauet har været faldende. På trods heraf har beskæftigelsen stort set været opretholdt. Driftsresultatet har indfriet forventningerne.

I Sverige har driften været positivt påvirket af en tilbageført hensættelse som følge af et forlig på en tidligere udført kontrakt. Aktiviteterne i selskabets primære markedsområde ved Malmø har været under pres, men sidst på året er der opnået en væsentlig forbedring i ordretilgangen. Resultatet er væsentligt bedre end forventet ved årets begyndelse.

Fremtiden

I det nye regnskabsår forventes et lidt lavere aktivitetsniveau og et resultat før renter på 3 % af omsætningen. Den langsigtede resultatforventning er 4 %, og den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen vil følge konjunkturerne og markedsmulighederne.

Året i Rørteknik

Segmentresultatet er 48 mio. før renter eller 5,0 % af omsætningen. Resultatet er bedre end forventet. Omsætningen steg med 11 % til 961 mio.

På trods af en øget internationalisering i Rørtekniks aktiviteter har det danske marked fortsat stor betydning for helheden. Det skyldes blandt andet, at udbredelsen af opgravningsfri metoder er langt højere i Danmark end i andre lande. Den største del af ledningsnettet er ejet af kommunerne, som har haft et faldende aktivitetsniveau inden for rørfornyelse i den sidste del af regnskabsåret. Også de private og industrielle ledningsejere har under de nuværende økonomiske omstændigheder været tilbageholdende. Faldende råvarepriser og en generel effektivisering har delvist kompenseret for disse forhold, men i sidste regnskabskvartal har indtjeningen været under pres.

En række rammeaftaler med danske kommuner er i årets løb forlænget og fornyet. Disse kontrakter giver på grund af kontinuiteten særlige muligheder for at fortsætte allerede igangsatte effektiviseringsarbejder. I enkelte tilfælde er der sat specifikke mål for opnåelse af løbende besparelser, der deles mellem kunden og entreprenøren.

I den øvrige del af Europa har vi markedsledende positioner i de lande, hvor vi har været til stede gennem en længere periode. Det drejer sig om landene omkring Østersøen samt i den centrale del af Europa. I England og i Holland er vi under etablering. Generelt er efterspørgslen forholdsvis stabil, dog således at kommunernes økonomi overalt har sat en dæmper på aktivitetsniveauet. Tyskland er det største marked, hvor aktiviteterne ejes ligeligt med en amerikansk partner. Der har været en mindre vækst i såvel omsætning som resultat. Polen har i en periode haft store EU-støttede projekter, som har givet et usædvanligt højt aktivitetsniveau og en ekstraordinær høj indtjening. I Finland har større enkeltstående kontrakter bidraget til et større resultat end forventet. Det svenske selskab har skuffet med tab på driften. Nye tilpasninger er foretaget og der forventes en mere normal og overskudsgivende drift i det kommende år.

I de baltiske lande har aktiviteterne i en lang periode bestået i opførelse af spildevandrensnings- og vandforsyningsanlæg. I de seneste år har der været en spirende opmærksomhed omkring No-Dig fornyelse af spildevandsledninger, og en større kontrakt blev i årets løb gennemført i Riga. Finanskrisen har haft betydelig generel negativ indflydelse i regionen, men allerede erhvervede ordrer sikrer fortsat stabilitet.

I de øvrige østeuropæiske lande samt i Rusland har der i årets løb været en planmæssig udvikling. I Moskva produceres rørsegmenter efter specialmål til det lokale marked, og der har været en stabil drift. Sidst på året er der indgået nye aftaler, blandt andet om et par større projekter i Rusland, som sikrer den nærmeste fremtid.

På Taiwan er driften forløbet som forventet. På Sri Lanka er en stor enkeltstående flerårig kontrakt godt i gang. Den udføres i samarbejde med Anlæg.

På fabriksanlægget i Hasselager fremstilles og imprægneres de polyesterfiltstrømper, som indgår i produktionen. I lighed med tidligere år er der arbejdet med udvikling og tests af nye metoder til materialesammensætning og udhærdning, og et generelt effektiviseringsarbejde er fortsat.

Fremtiden

I det nye regnskabsår forventes et uændret aktivitetsniveau og et resultat før renter på 4,5 % af omsætningen. Den langsigtede resultatforventning er 6 %, og den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen er 5-10 % pr. år.

Året i Fundering

Segmentresultatet er 46 mio. før renter svarende til 5,0 % af omsætningen. Resultatet lever ikke op til forventningerne. Omsætningen faldt med 21 % til 920 mio.

Funderingssegmentet består for det første af aktiviteterne, som er knyttet til det højt industrialiserede pælefunderingssystem, som markedsføres i Danmark, England, Tyskland, Polen og Sverige. Desuden indeholder segmentet tilgrænsende geotekniske ydelser samt et stigende antal projektorienterede aktiviteter med indhold af funderingsarbejder. Disse udføres integreret sammen med Anlæg.

Inden for fundering til byggerier og dertil relaterede opgaver har konjunkturafmatningen haft en negativ virkning. Inden for fundering af øvrig infrastruktur har virkningerne i begyndelsen af året været mere afdæmpede, men på det seneste har den generelle afmatning også sat sine spor her. Udviklingen af de centrale bydele i Danmark er gået i stå, og efterspørgslen efter underjordiske bygværker er lille. Aktiviteterne i forbindelse med vindmøllefundering er samlet set steget og har modvirket ovennævnte tendenser.

I årets løb er der fortsat arbejdet med produktivitetsforbedringer blandt andet ved at indarbejde samme standarder, metoder og udstyr på de fire pælefabrikker.

I Danmark har der i den sidste del af året kun været delvis kapacitetsudnyttelse, og der er foretaget tilpasninger i et vist omfang. Specialsektionen for geotekniske borearbejder har dog været godt beskæftiget blandt andet med forundersøgelser for den københavnske metro.

I England har finanskrisen haft større virkning end i de øvrige lande, idet stort set alle dele af markedet er påvirket. Den helt usædvanlige lave aktivitet har medført væsentlige indskrænkninger. Således er antallet af beskæftigede reduceret til næsten halvdelen i løbet af året. Resultatet er et tab i størrelsesordenen 19 mio., som er mere end forventet ved årets begyndelse. Ved udgangen af året er markedssituationen uforandret, men der forventes en forbedring i løbet af det nye regnskabsår.

I Tyskland er organisationen udvidet gennem de sidste par år især i den sydlige del af landet. Det samlede volumen, som afsættes på det tyske marked, er nu større end i Danmark. Der har været et lille positivt resultat.

Polen er mindre påvirket af krisen, og samtidigt er der igangsat store infrastrukturarbejder blandt andet i forbindelse med afholdelse af europamesterskaberne i fodbold 2012. Efter moderniseringer og kapacitetsudvidelser er den nye fabrik i Kutno nu kørt ind. Det polske jernbanenet bliver opgraderet blandt andet med nye køreledningssystemer, som giver en stabil aktivitet. Det samlede aktivitetsniveau har været lidt større end forventet ved årets begyndelse, og resultatet er bedre end forventet.

I Sverige er Gøteborg udgangspunktet for fremstilling og installation af pæle. Der har gennem året været udpræget hårde konkurrencebetingelser i et begrænset marked. Driften har under disse omstændigheder været tabsgivende, men ordrebeholdningen er forbedret sidst på året.

I samarbejde med Anlæg er der udført større havnebygningsarbejder i Estland og i Caribien samt offshorevindmøllefundamenter på Horns Rev 2.

Fremtiden

I det nye regnskabsår forventes et uændret aktivitetsniveau og et resultat før renter på 3,5 % af omsætningen. Den langsigtede resultatforventning er 6 %, og den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen er 5-10 % pr. år.

Fremtiden

I det nye regnskabsår forventes et resultat før skat på 140 mio. Aktiviteten forventes at ligge i underkanten af niveauet for regnskabsåret 2008/2009. En periode med højkonjunktur blev i 2007/2008 afløst af en generel afmatning, der blev forstærket af den internationale finanskrise. Forventningen til resultatet i 2009/2010 er udtryk for effekten af afmatningen, som i nogen grad har været forsinket som følge af færdiggørelse af længerevarende kontrakter fra højkonjunkturperioden. Såfremt finanskrisen udvikler sig yderligere og mod forventning påvirker de offentlige investeringer negativt, kan det samlede resultat blive påvirket yderligere.

Der er budgetteret med investeringer for 285 mio. Heraf udgør cirka 50 mio. færdiggørelse af et igangværende kontorbyggeri. Ordrebeholdningen er ved indgangen til det nye regnskabsår mindre end på tilsvarende tidspunkt året før.

Når det gælder anlægsprojekter, vil 2009/2010 være præget af arbejde med positionering og tilbudsgivning i forhold til de store infrastrukturprojekter, som i de kommende år skal gennemføres i Danmark. Det samme gælder for enkeltstående kontrakter til gennemførelse i udlandet inden for vores kernekompetencer. Der opereres fortsat ud fra en politik om selektiv ordreerhvervelse med fokus på de områder, hvor indtjeningsmuligheden står i forhold til risikoen og indsatsen. Der arbejdes videre på de indre linjer for at sikre den professionelle gennemførelse af hvert enkelt projekt. Samarbejdet mellem afdelinger og datterselskaber intensiveres med henblik på at kunne gennemføre større sammensatte anlægsprojekter med de mest betydelige projektdele som egenproduktion.

På rørfornyelsesområdet vil vi arbejde videre med indsatsen inden for markeds- og produktudvikling med fokus på Europa og løbende indarbejde ny teknik i installationsprocessen. Produkt- og metodeudviklingen vil øge fokus endnu mere end tidligere mod styrkelse af konkurrenceevnen. Der arbejdes på at øge energieffektiviteten og på at nedbringe CO2 emissionen i vores produktion.

Fundering, som vil være påvirket af de negative effekter af den lave aktivitet i byggesektoren, vil arbejde målrettet på at skabe en god udgangsposition, når aktiviteten igen vender tilbage til et mere normalt niveau. Fundering vil udbygge de ledende markedspositioner og udnytte markedspotentialerne på de primære markeder Danmark, England, Tyskland, Polen og Sverige. Inden for geotekniske specialer vil vi fortsætte vores udviklingsaktiviteter, og vi vil fortsætte med at standardisere og effektivisere industriel fremstilling af pæle.

Inden for anlægsarbejder og rørfornyelsesområdet har vi gode erfaringer med etablering af længerevarende samarbejdsaftaler om udførelse af opgaver i flerårige rammeaftaler for renovering, vedligeholdelse og drift. Vi ønsker at udbygge disse aktiviteter rettet mod såvel den offentlige som den private sektor.

Kapitalisering og udbyttepolitik

Med udgangspunkt i de fortsat forholdsvis store investeringer i de specialiserede segmenter samt i konsoliderings- og vækstmål fastholdes en længerevarende udbyttepolitik. Den er et fast udbytte på 4,80 kr. pr. 20-kroners aktie. Baggrunden for dette er ønsket om at kunne finansiere vækst, samtidig med at vi opretholder en egenkapitalandel på 40-45 %. Såfremt væksten over en periode ikke kan foregå på en lønsom måde, vil investeringsaktiviteten blive ændret. Samtidig vil udbytteog aktieopkøbspolitikken blive taget op til overvejelse.

Bestyrelsesbeslutninger og forslag til generalforsamlingen

Bestyrelsen stiller forslag til generalforsamlingen om:

  • At der udbetales 10.872 tkr. i udbytte svarende til 24 % af aktiekapitalen.
  • At bestyrelsen i lighed med tidligere bemyndiges til, indtil næste ordinære generalforsamling, at lade selskabet erhverve egne aktier inden for et samlet pålydende på i alt 10 % af selskabets aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX København A/S' noterede kurs med mere end 10 %.
  • At Peter Arndrup Poulsen vælges som medlem af bestyrelsen som afløser for Palle Svejstrup, der udtræder som følge af selskabets aldersgrænse på 70 år. Peter Arndrup Poulsen, som er 47 år, er administrerende direktør i Brdr. Hartmann A/S (emballage-industri).

Fondsbørsmeddelelser

    1. oktober 2008 Aarsleff opjusterer forventningerne til resultatet
    1. oktober 2008 Storaktionærmeddelelse
    1. november 2008 Storaktionærmeddelelse
    1. november 2008 Aarsleff vinder Polens hidtil største pælekontrakt
    1. november 2008 Aarsleff og Insituform Technologies, Inc. har indgået forlig
    1. december 2008 Årsregnskabsmeddelelse vedrørende regnskabsåret 2007/2008
    1. januar 2009 Afholdt generalforsamling i Per Aarsleff A/S
    1. februar 2009 Ny havmøllekontrakt til Aarsleff
    1. februar 2009 Delårsrapport for perioden 1/10 31/12 2008
    1. maj 2009 Halvårsrapport for perioden 1/10 2008 31/3 2009
    1. august 2009 Delårsrapport for perioden 1/10 2008 30/6 2009
    1. oktober 2009 Storaktionærmeddelelse
    1. november 2009 Aarsleff indgår kontrakt på verdens største havmøllepark
    1. december 2009 Aarsleff indgår aftale med Insituform Technologies, Inc.
    1. december 2009 Årsregnskabsmeddelelse for regnskabsåret 2008/2009

Finansiel kalender

    1. januar 2010 Ordinær generalforsamling afholdes på selskabets kontor, Lokesvej 15, Åbyhøj kl. 13.00
    1. februar 2010 Udbetaling af udbytte for regnskabsåret 2008/2009
    1. februar 2010 Regnskabsmeddelelse for 1. kvartal af regnskabsåret 2009/2010
    1. maj 2010 Regnskabsmeddelelse for 1. halvår af regnskabsåret 2009/2010
    1. august 2010 Regnskabsmeddelelse for 3. kvartal af regnskabsåret 2009/2010
    1. december 2010 Årsregnskabsmeddelelse for regnskabsåret 2009/2010

Ledelsens påtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2008/2009 for Per Aarsleff A/S.

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Koncernregnskabet og årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2009 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for 1. oktober 2008-30. september 2009.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Århus, den 18. december 2009

Direktion

Ebbe Malte Iversen Lars M. Carlsen
Bestyrelse
Palle Svejstrup
Formand
Niels S. Møller Andreas Lundby
Carsten Fode Leif Endersen
Medarbejdervalgt
Søren Kristensen
Medarbejdervalgt

Koncernresultatopgørelse

1/10-30/9, Beløb i tkr.

Juli kvartal Regnskabsåret
2008/2009 2007/2008 2008/2009 2007/2008
Nettoomsætning 1.225.450 1.375.775 4.871.473 5.327.435
Produktionsomkostninger -1.078.698 -1.186.592 -4.189.276 -4.590.752
Bruttoresultat 146.752 189.183 682.197 736.683
Administrations- og salgsomkostninger -119.887 -124.576 -471.454 -456.086
Andre driftsindtægter og -omkostninger -1.896 8.061 -606 8.098
Resultat af primær drift 24.969 72.668 210.137 288.695
Resultat i associerede virksomheder 4.341 5.030 13.679 12.406
Resultat før renter 29.310 77.698 223.816 301.101
Finansielle poster, netto -1.657 -6.856 -15.470 -21.009
Resultat før skat 27.653 70.842 208.346 280.092
Skat af årets resultat -11.335 -19.492 -52.211 -69.842
Årets resultat 16.318 51.350 156.135 210.250
Årets resultat tilfalder
Aktionærerne i Per Aarsleff A/S 16.130 51.660 158.156 210.560
Minoritetsaktionærer 188 -310 -2.021 -310
I alt 16.318 51.350 156.135 210.250
Resultat pr. aktie (kr.) 7,8 25,0 76,4 101,8

Koncernbalance

Beløb i tkr.
30/9 2009 30/9 2008
Aktiver
Immaterielle aktiver 48.383 50.961
Materielle aktiver 1.182.187 1.085.768
Andre langfristede aktiver 91.329 111.459
Langfristede aktiver 1.321.899 1.248.188
Varebeholdninger 143.661 181.313
Entreprisedebitorer 912.523 1.183.827
Igangværende arbejder 266.239 235.473
Øvrige tilgodehavender 67.414 62.371
Likvide beholdninger 445.593 304.162
Kortfristede aktiver 1.835.430 1.967.146
Aktiver i alt 3.157.329 3.215.334

Egenkapital og forpligtelser

Egenkapital 1.350.698 1.251.639
Prioritetsgæld og kreditinstitutter 164.743 165.619
Anden gæld og hensatte forpligtelser 51.766 50.013
Udskudt skat 205.793 183.309
Langfristede forpligtelser 422.302 398.941
Kreditinstitutter 368.184 409.595
Igangværende arbejder 217.950 278.753
Leverandørgæld 432.513 542.500
Anden gæld 365.682 333.906
Kortfristede forpligtelser 1.384.329 1.564.754
Forpligtelser i alt 1.806.631 1.963.695
Egenkapital og forpligtelser i alt 3.157.329 3.215.334

Pengestrømsopgørelse for koncernen

1/10-30/9, Beløb i tkr.

2008/2009 2007/2008
Driftens likviditetsvirkning
Resultat før renter 223.816 301.101
Af- og nedskrivninger 165.124 149.860
Øvrige reguleringer -14.796 -43.614
Ændring i driftskapital 129.290 22.237
Pengestrømme fra drift før finansielle poster og skat 503.434 429.584
Renteindbetalinger 4.287 6.817
Renteudbetalinger -19.757 -27.826
Pengestrømme fra ordinær drift 487.964 408.575
Betalte selskabsskatter -23.443 -18.363
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 464.521 390.212
Investeringernes likviditetsvirkning
Investering i dattervirksomheder 0 -9.434
Nettoinvestering i langfristede aktiver -271.039 -307.254
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -271.039 -316.688
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter -10.806 -17.261
Årets ændring i likviditeten 182.676 56.263
Likviditet primo -104.277 -160.540
Årets ændring i likviditeten 182.676 56.263
Likviditet ultimo 78.399 -104.277

Egenkapitalforklaring, koncern

Beløb i tkr.

Reserve for Reserve for
Aktiekapital valutakurs- sikringstrans- Overført Foreslået
A-aktier B-aktier regulering aktioner resultat udbytte I alt
Egenkapital 1/10 2007 2.700 42.600 4.565 -393 989.635 10.872 1.049.979
Egenkapitalbevægelser i 2007/2008
Valutakursregulering af udenlandske
virksomheder -3.329 13 -3.316
Tilbageførsel af dagværdireguleringer af
afledte finansielle instrumenter, overført
via resultatopgørelsen (finansielle poster, netto) 393 393
Dagsværdireguleringer af afledte
finansielle instrumenter -687 -687
Nettogevinster/-tab indregnet direkte
på egenkapitalen 0 0 -3.329 -294 13 0 -3.610
Årets resultat ekskl. minoritetsaktionærer 199.688 10.872 210.560
Totalindkomst i alt 0 0 -3.329 -294 199.701 10.872 206.950
Udbetalt udbytte -10.872 -10.872
Udbytte, egne aktier 942 942
Egenkapitalbevægelser i 2007/2008 i alt 0 0 -3.329 -294 200.643 0 197.020
Egenkapital, aktionærer i Per Aarsleff A/S 2.700 42.600 1.236 -687 1.190.278 10.872 1.246.999
Minoritetsandel af egenkapital 4.640
Egenkapital 30/9 2008 2.700 42.600 1.236 -687 1.190.278 10.872 1.251.639
Egenkapitalbevægelser i 2008/2009
Valutakursregulering af udenlandske
virksomheder -46.655 -53 -46.708
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af
afledte finansielle instrumenter, overført
via resultatopgørelsen (finansielle poster, netto) 839 839
Dagsværdireguleringer af afledte
finansielle instrumenter -2.459 -2.459
Skat af egenkapitalbevægelser 1.134 1.134
Nettogevinster/-tab indregnet direkte på
egenkapitalen 0 0 -46.655 -486 -53 0 -47.194
Årets resultat ekskl. minoritetsaktionærer 147.284 10.872 158.156
Totalindkomst i alt 0 0 -46.655 -486 147.231 10.872 110.962
Udbetalt udbytte -10.872 -10.872
Udbytte, egne aktier 942 942
Egenkapitalbevægelser i 2008/2009 i alt 0 0 -46.655 -486 148.173 0 101.032
Egenkapital, aktionærer i Per Aarsleff A/S 2.700 42.600 -45.419 -1.173 1.338.451 10.872 1.348.031
Minoritetsandel af egenkapital 2.667
Egenkapital 30/9 2009 1.350.698