AI assistant
Per Aarsleff Holding — Audit Report / Information 2007
Dec 19, 2007
3412_10-k_2007-12-19_1e217d5c-0ae7-4824-ab37-97731b35d0d9.pdf
Audit Report / Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Københavns Fondsbørs A/S Nikolaj Plads 6 Postboks1040
1007 København
Per Aarsleff A/S Hovedkontor · Main Office Lokesvej 15 DK-8230 Åbyhøj Denmark
Tel +45 8744 2222 Fax +45 8744 2249
CVR-nr. 24 25 77 97
Kontor Øst · Office Copenhagen Industriholmen 2 DK-2650 Hvidovre Denmark
Tel +45 3679 3333 Fax +45 3679 3300
Åbyhøj, 19.12.2007 Ref.: JSZ/til
Årsregnskabsmeddelelse for 2006/2007
Bestyrelsen for Per Aarsleff A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets reviderede årsrapport for 2006/2007.
Årets resultat:
- Resultatet før skat blev 187 mio.
- Koncernomsætningen blev 4.289 mio.
- Anlæg bidrager med et resultat før renter på 85 mio.
- Rørteknik bidrager med et resultat før renter på 14 mio.
- Fundering bidrager med et resultat før renter på 87 mio.
- Pengestrømme fra driften fratrukket investeringer udgør et positivt likviditetsflow på 68 mio.
- Bestyrelsen indstiller, at udbyttet fastsættes uændret til 24 % eller 4,80 kr. pr. aktie. Det svarer til 11 mio.
Forventninger til regnskabsåret 2007/2008:
• For det kommende regnskabsår forventes et resultat før skat på 170 mio.
Palle Svejstrup Ebbe Malte Iversen Bestyrelsesformand Administrerende direktør
Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, Per Aarsleff A/S, tlf. 8744 2222.
Hoved- og nøgletal for koncernen
Beløb i tkr.
| 2002/2003 | 2003/2004 | 2004/2005 | 2005/2006 | 2006/2007 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | |||||
| Nettoomsætning | 3.119.796 | 2.957.704 | 3.416.024 | 3.781.589 | 4.288.556 |
| Heraf udført i udlandet | 893.021 | 965.044 | 1.296.020 | 1.413.949 | 1.555.906 |
| Resultat af primær drift | 37.188 | 69.806 | 66.790 | 113.967 | 175.700 |
| Finansielle poster, netto | -17.491 | -10.660 | -9.379 | -16.914 | 806 |
| Resultat før skat | 21.002 | 68.157 | 59.755 | 110.206 | 186.928 |
| Resultat efter skat | 11.685 | 42.769 | 44.730 | 92.705 | 148.031 |
| Balance | |||||
| Langfristede aktiver | 723.315 | 763.604 | 841.718 | 1.006.813 | 1.059.941 |
| Kortfristede aktiver | 1.000.137 | 1.095.169 | 1.151.203 | 1.433.212 | 1.666.622 |
| Aktiver i alt | 1.723.452 | 1.858.773 | 1.992.921 | 2.440.025 | 2.726.563 |
| Egenkapital | 736.136 | 772.160 | 825.399 | 912.140 | 1.049.979 |
| Langfristede forpligtelser | 268.517 | 239.025 | 214.618 | 315.206 | 362.530 |
| Kortfristede forpligtelser | 718.799 | 847.588 | 952.904 | 1.212.679 | 1.314.054 |
| Egenkapital og forpligtelser i alt | 1.723.452 | 1.858.773 | 1.992.921 | 2.440.025 | 2.726.563 |
| Pengestrømsopgørelse | |||||
| Pengestrøm fra driftsaktiviteter | 160.775 | 129.046 | 154.763 | 117.690 | 239.853 |
| Pengestrøm til investering, netto | -51.423 | -150.666 | -128.128 | -282.232 | -171.653 |
| Heraf til investering i materielle aktiver, netto | -51.623 | -144.582 | -179.880 | -223.468 | -166.903 |
| Pengestrøm fra finansiering | -17.512 | -28.517 | -41.770 | 78.659 | -12.335 |
| Pengestrøm i alt | 91.840 | -50.137 | -15.135 | -85.883 | 55.865 |
| Nøgletal | |||||
| Bruttomargin, % | 10,7 | 11,8 | 11,5 | 12,0 | 12,7 |
| Overskudsgrad (EBIT margin), % | 1,2 | 2,4 | 2,0 | 3,0 | 4,1 |
| Resultatgrad (før-skat margin), % | 0,7 | 2,3 | 1,7 | 2,9 | 4,4 |
| Afkast af investeret kapital (ROIC), % | 3,8 | 7,4 | 6,6 | 9,7 | 13,1 |
| Egenkapitalforrentning (ROE), % | 1,6 | 5,7 | 5,6 | 10,7 | 15,1 |
| Egenkapitalandel, % | 42,7 | 41,5 | 41,4 | 37,4 | 38,5 |
| Resultat pr. aktie (EPS), kr. | 5,69 | 20,98 | 21,78 | 44,80 | 71,54 |
| Udbytte pr. aktie, kr. | 2,40 | 2,40 | 2,40 | 4,80 | 4,80 |
| Antal medarbejdere | 2.211 | 2.271 | 2.373 | 2.670 | 2.839 |
Koncernens nøgletal er beregnet i overensstemmelse med "Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal 2005".
Hoved- og nøgletal for 2004/2005, 2005/2006 og 2006/2007 er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. Sammenligningstallene for 2002/2003 og 2003/2004 er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis, men udarbejdet i henhold til den hidtidige regnskabspraksis efter Årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger.
Året i hovedtræk
Koncernresultatet for regnskabsåret 2006/2007 er et overskud på 187 mio før skat mod 110 mio i sidste regnskabsår. Resultatforventningen var 120 mio før skat ved regnskabsårets start og er blevet justeret tre gange gennem året. Den senest udtrykte forventning var i september måned og lød på 176 mio.
Omsætningen udgør 4.289 mio sammenlignet med 3.782 mio sidste regnskabsår og er højere end forventet ved regnskabsårets start.
Den danske del af omsætningen udgør 2.733 mio mod 2.368 mio sidste regnskabsår. Den udenlandske del af omsætningen udgør 1.556 mio mod 1.414 mio sidste regnskabsår.
Årets resultat efter skat er 148 mio.
Pengestrømmene fra drift fratrukket investeringer udgør et positivt likviditetsflow på 68 mio.
Anlæg bidrager med et resultat før renter på 85 mio, heraf 11 mio i forbindelse med salg af en betoncoatingfabrik i Esbjerg, Rørteknik bidrager med 14 mio og Fundering med 87 mio. I resultatet indgår en ekstraordinær renteindtægt på 20 mio vedrørende korrektioner af tidligere års skatteansættelser.
Den samlede resultatgrad i koncernen er 4,4 % mod 2,9 % sidste regnskabsår.
Bestyrelsen indstiller, at udbyttet fastsættes uændret til 24 % eller 4,80 kr. pr. aktie. Det svarer til 11 mio.
Antallet af heltidsbeskæftigede udgør 2.839 mod 2.670 i sidste regnskabsår.
Aarsleff-koncernens økonomiske udvikling
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten for Per Aarsleff A/S for 2006/2007, der omfatter årsregnskabet for moderselskabet og koncernregnskabet er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til regnskabsaflæggelse for børsnoterede virksomheder, jf. de af Københavns Fondsbørs stillede krav til regnskabsaflæggelse for børsnoterede virksomheder og IFRSbekendtgørelsen udstedt i henhold til Årsregnskabsloven. Årsrapporten opfylder desuden International Financial Reporting Standards, som er udstedt af IASB.
Resultatopgørelse
Koncernens nettoomsætning steg i 2006/2007 med 507 mio eller 13,4 % fra 3.782 til 4.289 mio. Stigningen er højere end forventet ved regnskabsårets begyndelse, og skyldes væsentligst et højere aktivitetsniveau i Danmark.
Omsætningen i Danmark steg således med 365 mio eller 15,4 % fra 2.368 mio til 2.733 mio. Arbejde udført i udlandet er i regnskabsåret steget med 142 mio eller 10 % fra 1.414 mio til 1.556 mio. Stigningen i eksporten vedrører hovedsageligt Funderingsafdelingen.
Produktionsomkostningerne, der omfatter direkte og andre produktionsomkostninger samt afskrivninger på produktionsanlæg og fortjeneste ved salg af anlægsaktiver, er steget fra 3.329 til 3.744 mio eller med 415 mio svarende til 12,5 %. Bruttoresultatet er steget med 92 mio.
Administrations- og salgsomkostninger er steget fra 346 til 383 mio eller med 37 mio svarende til 10,6 %. Andre driftsindtægter og -omkostninger er steget fra 8 mio sidste år til 14,4 mio eller med 6,4 mio. Posten vedrører hovedsagelig fortjeneste ved salg af en betoncoatingfabrik i Esbjerg samt fortjeneste ved salg af grund.
Resultat af primær drift er et overskud på 175,7 mio mod 114 mio sidste regnskabsår, eller en forbedring på 61,7 mio.
Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder er faldet fra 13,2 mio sidste regnskabsår til 10,4 mio i indeværende år.
Finansielle poster, netto er en indtægt på 0,8 mio mod en nettoudgift sidste år på -16,9 mio. I beløbet for indeværende år er indeholdt en ekstraordinær renteindtægt på 20 mio vedrørende korrektioner af tidligere års skatteansættelser.
Resultat før skat er et overskud på 186,9 mio mod et overskud på 110,2 mio sidste år.
Skat af årets resultat udgør 38,9 mio svarende til en skatteprocent på cirka 21 %. Årets skat er i væsentlig omfang påvirket af nedsættelsen af selskabsskatteprocenten fra 28 til 25 % samt ikke skattepligtige renteindtægter. Årets skat består af en aktuel skatteudgift på 30,5 mio og en skatteudgift på 8,4 mio i form af reguleringer af udskudte skatter samt skatteaktiver. Koncernens udskudte skatteaktiver er vurderet forsigtigt ud fra forventninger om realisation ved modregning i fremtidig indtjening.
Koncernens årsresultat efter skat er et overskud på 148 mio mod et overskud sidste regnskabsår på 92,7 mio.
Balance
Koncernens balancesum udgør 2.727 mio pr. 30. september 2007. Dette svarer til en stigning på 287 mio i forhold til balancesummen ved udgangen af sidste regnskabsår på 2.440 mio.
På aktivsiden kan stigningen henføres til langfristede aktiver med 53 mio og til varebeholdninger og tilgodehavender med i alt 202 mio. Likvide beholdninger er steget med 31 mio.
Koncernens rentebærende gæld minus aktiver er i løbet af regnskabsåret faldet fra 394 mio til 335 mio eller med 59 mio.
Egenkapitalen udgør 1.050 mio pr. 30. september 2007 mod 912 mio ved udgangen af sidste regnskabsår.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra driftsaktiviteterne udgør 240 mio mod 118 mio sidste regnskabsår eller en stigning på 122 mio.
Pengestrømmene vedrørende investeringer har i regnskabsåret udgjort 172 mio mod 282 mio året før.
Pengestrømmene fra finansieringsaktiviteter har udgjort -12 mio mod et positivt beløb sidste år på 79 mio, som følge af låneoptagelser.
Periodens ændring i likviditeten er således positiv med 56 mio.
Segmentresultater (mio)
Nedenstående oversigt viser koncernens tre forretningsområder: Anlæg, Rørteknik og Fundering. Oplysningerne i oversigten omfatter moderselskabets afdelinger, samtlige datterselskaber samt konsortieandele. Associerede virksomheder er vist særskilt.
Samtlige direkte henførbare indtægter og omkostninger er allokeret til de respektive forretningsområder. Da områderne understøttes af stabs- og fællesfunktioner i moderselskabet omfattende koncernledelse, administration, Projektudvikling & Design og it-support, er omkostninger ved disse funktioner allokeret til områderne på basis af det træk, disse øver på stabs- og fællesfunktionerne.
Egenkapitalen er opgjort som værdien af materielle aktiver, dattervirksomheder, goodwill med videre samt en allokering af øvrige aktiver og forpligtelser. Anlægsinvesteringer omfatter materielle og immaterielle tilgange inklusive tilgange vedrørende virksomhedssammenslutninger.
Segmentaktiverne omfatter koncernens samlede aktiver fratrukket tilgodehavende selskabsskat, andre finansielle aktiver og likvide beholdninger. Segmentforpligtelser omfatter koncernens samlede forpligtelser fratrukket prioritetsgæld, kreditinstitutter, skyldig selskabsskat og udskudt skat.
| Aktiviteter | Anlæg | Rørteknik | Fundering | Koncern i alt | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Primært segment | 2006/07 | 2005/06 | 2006/07 | 2005/06 | 2006/07 | 2005/06 | 2006/07 | 2005/06 |
| Segmentomsætning | 2.722 | 2.342 | 776 | 757 | 881 | 743 | 4.379 | 3.842 |
| Intern omsætning | -48 | -33 | -5 | -2 | -37 | -25 | -90 | -60 |
| Nettoomsætning | 2.674 | 2.309 | 771 | 755 | 844 | 718 | 4.289 | 3.782 |
| Heraf udført i udlandet | 504 | 469 | 465 | 428 | 587 | 517 | 1.556 | 1.414 |
| Resultat af primær drift | 85 | 20 | 4 | 37 | 87 | 57 | 176 | 114 |
| Resultat af associerede | ||||||||
| virksomheder | 10 | 13 | 10 | 13 | ||||
| Resultat før renter | 85 | 20 | 14 | 50 | 87 | 57 | 186 | 127 |
| Finansielle poster, netto | 1 | -17 | ||||||
| Resultat før skat | 187 | 110 | ||||||
| Segmentaktiver | 1.271 | 1.168 | 588 | 531 | 653 | 562 | 2.512 | 2.261 |
| Anlægsinvesteringer | 51 | 121 | 45 | 59 | 71 | 88 | 167 | 268 |
| Afskrivninger | 68 | 68 | 23 | 25 | 59 | 43 | 150 | 136 |
| Kapitalinteresser i associerede | ||||||||
| virksomheder | 92 | 83 | 92 | 83 | ||||
| Goodwill | 31 | 20 | 7 | 10 | 7 | 7 | 45 | 37 |
| Egenkapital ultimo | 362 | 293 | 330 | 309 | 358 | 310 | 1.050 | 912 |
| Segmentforpligtelser | 747 | 609 | 167 | 141 | 93 | 106 | 1.007 | 856 |
| Antal ansatte: | ||||||||
| 14-dages lønnede | 1.318 | 1.261 | 253 | 236 | 368 | 310 | 1.939 | 1.807 |
| Ingeniører, teknikere og | ||||||||
| administrativt personale | 476 | 448 | 219 | 210 | 205 | 205 | 900 | 863 |
| I alt | 1.794 | 1.709 | 472 | 446 | 573 | 515 | 2.839 | 2.670 |
| Geografisk | Danmark | Udland | Koncern i alt | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Sekundært segment | 2006/07 | 2005/06 | 2006/07 | 2005/06 | 2006/07 | 2005/06 |
| Nettoomsætning | 2.733 | 2.368 | 1.556 | 1.414 | 4.289 | 3.782 |
| Segmentaktiver | 1.758 | 1.502 | 754 | 759 | 2.512 | 2.261 |
| Anlægsinvesteringer | 116 | 161 | 51 | 107 | 167 | 268 |
Segmentaktiver og anlægsinvesteringer i udlandet omfatter dattervirksomheder og joint ventures i udlandet.
Året i Anlæg
Segmentresultatet er 85 mio før renter eller 3,2 % af omsætningen. Det er lykkedes at øge driftsmarginalen som forventet. Omsætningen steg med 16 % til 2.674 mio
Virksomhedens anlægsaktiviteter består i at udbygge og vedligeholde samfundets fysiske infrastruktur. Dette drejer sig for eksempel om veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, spildevandsanlæg, energiforsyning, vandforsyning, kommunikationsledninger og tekniske installationer.
Markedet for infrastrukturarbejder i Danmark har været stabilt gennem nogen tid. Behovet for at få udbygget landets transportanlæg i form af veje, jernbaner og havne er blevet mere tydeligt. Samtidigt fokuseres indsatsen gennem skabelse af offentligt ejede selskaber, der ejer bestemte dele af den overordnede infrastruktur, og som arbejder efter vedtagne mål for forsyningssikkerhed og langsigtet udbygning. Det gælder for eksempel Energinet.dk og Banedanmark samt talrige arealudviklingsselskaber og kommunalt ejede forsyningsselskaber. Vi har i årets løb fået udbygget vores kontakt til sådanne nye organisationer, og vi ser gode muligheder for at målrette vores indsats for mere præcist at dække disse kunders behov.
Koncernens position inden for service og vedligeholdelsesarbejder er blevet styrket gennem et øget engagement for telekommunikationsselskaberne og energiselskaberne. Inden for banetekniske arbejder har der været betydelig aktivitet med såvel opgaver af driftsmæssig karakter som større nyanlæg. Sporudskiftning på strækningen mellem København og Helsingør har været én af de større opgaver.
Antallet af mellemstore anlægsprojekter, hvor flere af virksomhedens discipliner er repræsenteret, er steget i årets løb. Det gælder et antal byggemodningsprojekter, byggegruber, underjordiske bygværker i Københavnsområdet, i Odense, Århus og Ålborg samt havnebygningsarbejder overalt i landet. De fysiske aktiviteter på det meget betydelige partneringprojekt i Køge blev igangsat i april måned og er nu i god gænge. I juni måned blev indgået kontrakt på 92 havmøllefundamenter i Nordsøen.
I udlandet har der især i Sverige været stigende aktivitet med engagementet på citytunnel-projektet i Malmø samt to andre betydelige tunnelprojekter. Herudover arbejdes der for tiden med større enkeltstående projekter i Latinamerika, Caribien, Afrika og Sri Lanka.
Dattervirksomheder
Resultatet i Petri & Haugsted as svarer til forventningerne. Selskabet arbejder blandt andet med større serviceog rammeaftaler inden for energiforsyning og kommunikationsledninger samt servicearbejder af baneteknisk karakter.
Resultatet i Wicotec A/S er bedre end forventet. Wicotec beskæftiger sig med tekniske installationer. I regnskabsåret har Wicotecs datterselskab E. Klink A/S tilkøbt ventilationsvirksomheden Danklima Entreprise A/S. Positionen som teknikentreprenør, hvor alle tekniske installationer i et byggeri samles i én kontrakt, er dermed styrket.
Resultatet i Dan Jord A/S er væsentligt bedre end forventet blandt andet som følge af et enkeltstående projekt. Dan Jords hovedaktiviteter er anlægsopgaver, anlægsgartnerarbejder, brolægningsarbejder, fjernvarmearbejder, anlæg af boldbaner med blandt andet kunstgræs og etablering af golfbaner.
Fremtiden
Arbejdet med at forbedre driftsmarginalerne fortsætter, dels ved interne forbedringer og dels ved fortsat selektiv ordreerhvervelse.
Resultatet før renter forventes i det nye regnskabsår at udgøre cirka 3 % af omsætningen, og aktivitetsniveauet forventes svagt stigende.
Året i Rørteknik
Segmentresultatet er 14 mio før renter eller 1,8 % af omsætningen og er væsentligt lavere end forventet. Omsætningen steg med 2 % til 771 mio. Kommunal tilbageholdenhed og igangværende retssager har påvirket resultatet
Det var forventet, at kommunerne i Danmark i løbet af regnskabsåret gradvist ville vende tilbage til et mere normalt niveau for udførelse af kloakrenoveringsopgaver. Dette er først sket hen imod regnskabsårets udgang. Den reducerede aktivitet på det danske marked har påvirket resultatet negativt. Det samme har resultatet på enkeltstående udenlandske projekter.
Resultatet belastes også af omkostninger i forbindelse med de igangværende retssager som følge af ophøret af licenskontrakterne med Insituform Technologies, Inc. (ITI). Det er fortsat vores opfattelse, at ITI's krav mod Aarsleff i det store hele er uberettigede. Ud fra de givne omstændigheder og en vis procesmæssig risiko er der foretaget skønsmæssige hensættelser. ITI og Aarsleff ejer hver 50 % af det tyske rørrenoveringsselskab, og Aarsleff har en 25 %'s ejerandel af ITI's engelske strømpeproduktionsselskab. De igangværende retssager komplicerer naturligvis udviklingen af disse selskaber, og der arbejdes på en løsning.
Aktiviteterne inden for bolig- og industrisektorerne er i stadig positiv udvikling, og der er i løbet af året indgået nye kommunale årskontrakter, som indeholder besparelsespotentialer, der under partneringkonceptet bliver delt mellem entreprenøren og kunden.
På fabrikken i Hasselager koncentrerer udviklingsarbejdet sig fortsat om indarbejdning af nye materialekomponenter og anvendelse af nye udhærdningsmetoder.
I Letland er der i løbet af året indgået nye aftaler vedrørende vandbehandlings- og spildevandsrensningsanlæg, og de første egentlige rørrenoveringskontrakter er gennemført. I Rusland er hovedparten af aktiviteten nu centreret omkring Moskva. Et fabriksanlæg til fremstilling af glasfiberarmerede rørsegmenter til indvendig foring af store kloakledninger er indviet, og produktionen er i fuld gang.
Dattervirksomheder
I Sverige er resultatet bedre end forventet. Det skyldes blandt andet et par enkeltstående opgaver. Men også inden for de normale områder er der grundlæggende en sund udvikling.
I Finland har det været et usædvanligt godt år, idet der i Helsinki er gennemført betydelige opgaver vedrørende renovering af store ledninger.
I Polen ændrer kontrakterne sig imod større og mere omfattende arbejder af mere sammensat karakter. Organisationen er i færd med at omstille sig hertil blandt andet ved at gøre sig kvalificeret til at arbejde på internationale kontraktbetingelser og ved at samarbejde med lokale firmaer, som kan udføre kompletterende projektdele. Resultatet er bedre end forventet.
I det 50 % ejede selskab i Tyskland har der været en uventet tilbagegang i aktivitetsniveau og i resultat. Markedet for renovering af mindre ledningsdiametre spiller en stigende rolle. Sidst på året har der været tegn på, at markedet retter sig.
I Italien har aktiviteterne været tabsgivende, men en forbedring er i vente, og på Taiwan har der været et mindre, positivt resultat.
Fremtiden
Såfremt sagsbehandlingen af de igangværende retssager anlagt af ITI ikke igen udsættes, forventes de væsentligste dele afgjort midt på sommeren i 2008.
Rørteknik fortsætter og styrker bestræbelserne på at skabe vækst i omsætning og indtjening på både det danske marked og udenlandske markeder.
I det kommende regnskabsår forventes et stigende aktivitetsniveau. Resultat før renter i % af omsætningen forventes at udgøre cirka 3 %.
Året i Fundering
Segmentresultatet er 87 mio før renter svarende til 10,3 % af omsætningen. Resultatet er væsentligt bedre end forventet. Det høje investeringsniveau i fabriksanlæg og specialgeoteknisk udstyr fortsætter
Omsætningen steg med 18 % til 844 mio, og segmentresultatet på 87 mio er væsentligt bedre end forventet. Det gode resultat skyldes især de udenlandske aktiviteter, herunder datterselskaberne i England og Polen, men også de danske aktiviteter har været begunstiget af et højt aktivitetsniveau inden for funderingsopgaver.
Efterspørgslen efter velbeliggende boliger har medført, at de fleste kommuner arbejder med langtidsplaner for udvikling af centrale byområder. I den forbindelse er vores ydelser inden for specialgeotekniske arbejder særligt efterspurgte. Til dybe udgravninger bliver for tiden introduceret nye metoder til udførelse af indfatningsvægge, som i større grad anvender boring i stedet for ramning. Afdelingen har investeret i udstyr til udførelse af borede pælevægge og har desuden med succes anvendt en ny teknik til nedbringning af spunsvægge på et større byggegrubeprojekt i Ålborg.
Udvidelsen af den københavnske metro med en ny ringforbindelse er sat i gang, og vi har sammen med GEO fået overdraget ansvaret for udførelse af de geotekniske forundersøgelser.
Pælefabrikken i Vejle har haft en høj kapacitetsudnyttelse, og det nye udstøbningssystem, som blev taget i anvendelse sidste år, har vist sig at være velfungerende.
Dattervirksomheder
I England har Aarsleff Piling gennem en længere periode haft vækst i såvel omsætning som i resultater. Med henblik på videreudvikling af selskabets position gennemfører selskabet et særligt investeringsprogram på cirka 50 mio, som skal anvendes til en udvidelse af produktionskapaciteten, samt til indførelse af en øget mekaniseringsgrad i fremstillingsprocessen. Investeringerne gennemføres i løbet af 2008. Markedet forventes at være uændret i de kommende par år. Resultatet for 2006/2007 er bedre end forventet.
I Polen investerede vi for to år siden i en ny pæleproduktion, og timingen har siden vist sig at være helt rigtig. Aktiviteterne er i klar vækst, og vi er nu den førende aktør inden for pæleramning, hvor vi i stigende grad erstatter andre funderingsmetoder. Også inden for vores specielle aktivitetsområde vedrørende fundering af kørestrømsmaster til jernbaneelektrificering, har vi haft øget beskæftigelse. Resultatet er væsentligt bedre end forventet.
I Sverige arbejdes især i området omkring Göteborg. Selskabet forsynes med pæle fra fabrikken i Vejle og har været belastet af stigende transportomkostninger. Aktivitetsniveauet er stigende. Resultatet svarer stort set til forventningerne.
I Tyskland er selskabet inde i en god og stabil udvikling. Resultatet er lidt bedre end forventet.
Fremtiden
I det kommende regnskabsår forventes et højere omsætningsniveau blandt andet som følge af, at der på flere betydelige projekter arbejdes helt integreret mellem Anlæg og Fundering. Derudover forudses der stabil vækst i alle datterselskaber. Aktiviteterne inden for industriel pæleramning i Danmark forudsættes uændret.
Det kommende år vil være præget af betydelige investeringer i nye produktionsanlæg i England og Polen, hvor erfaringerne fra fabrikken i Vejle tages i anvendelse.
Resultat før renter forventes at ligge på cirka 7-8 % af omsætningen i 2007/2008.
Forventninger til regnskabsåret 2007/2008
I det kommende regnskabsår forventes et resultat før skat på 170 mio.
Aktivitetsniveauet forventes at være svagt stigende i forhold til regnskabsåret 2006/2007.
Investeringerne forventes at udgøre 320 mio.
I Danmark er der en række forestående infrastrukturprojekter, som giver anledning til at antage et fortsat relativt højt aktivitetsniveau. Kommunernes investeringer vil formentlig nærme sig samme niveau som før strukturreformen. I København-Malmø regionen er der en indre dynamik, som vil sætte sit præg på udviklingen i den kommende tid. Investeringerne i opgradering af jernbanerne vil fortsætte, og landets øvrige transportanlæg skal udbygges for at klare den stigende trafik. De internationale markeder omkring os er lige for tiden næsten alle i en positiv udvikling.
Når det gælder de større anlægsprojekter arbejdes ud fra en politik om selektiv ordreerhvervelse med fokus på de områder, hvor indtjeningsmuligheden står i forhold til risikoen og indsatsen. Der arbejdes videre på de indre linjer for at sikre og forbedre den professionelle gennemførelse af hvert enkelt projekt. Samarbejdet mellem sektioner, afdelinger og de enkelte selskaber videreføres med henblik på at kunne gennemføre større sammensatte anlægsprojekter med de mest betydelige projektdele som egenproduktion.
På rørrenoveringsområdet vil vi koncentrere os om den fremtidige udvikling inden for Europa, hvor markedet er mest modent. Antallet af materialekomponenter øges, og der udvikles nye metoder. Vi vil øge indsatsen inden for produktudvikling og løbende arbejde med at indarbejde ny teknik i installationsprocessen.
Funderingsafdelingens primære markeder er Danmark, England, Tyskland, Polen og i mindre grad Sverige. Vi vil fortsat udbygge vores ledende markedspositioner og intensivere den gode udvikling, vi er inde i for tiden. Vi vil videreudvikle de specielle geotekniske aktiviteter, og vi vil fortsætte med at standardisere og effektivisere industriel fremstilling af pæle.
Vi vil fortsat sikre trivsel og personlig udvikling i en ligefrem og åben kultur, hvor vores medarbejdere har frihed, tager ansvar og viser respekt.
Bestyrelsesbeslutninger og forslag til generalforsamlingen
Bestyrelsen stiller forslag til generalforsamlingen om:
- At der udbetales 10.872 tkr. i udbytte svarende til 24 % af aktiekapitalen.
- At bestyrelsen i lighed med tidligere bemyndiges til, indtil næste ordinære generalforsamling, at lade selskabet erhverve egne aktier inden for et samlet pålydende på i alt 10 % af selskabets aktiekapital, jf. Aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke fravige fra den på erhvervelsestidspunktet på Københavns Fondsbørs noterede kurs med mere en 10 %.
Herudover stiller bestyrelsen forslag om følgende vedtægtsændringer:
- I § 1 fjernes binavnet Vibrodens A/S (Per Aarsleff A/S).
- I § 4a erstattes det første afsnit om forhøjelse af aktiekapitalen med følgende afsnit: "Bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ved tegning af indtil nom. kr. 4.530.000 nye aktier. Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse indtil 30. januar 2013 forhøjes ad én eller flere gange med indtil kr. 4.530.000".
- I § 11 erstattes de nuværende afsnit 2 og 3 med følgende afsnit: "Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne eller selskabets opløsning kræves dog, at aktionærer svarende til mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital stemmer for forslaget".
Fondsbørsmeddelelser i årets løb
| 18. december 2006 | Årsregnskabsmeddelelse vedrørende regnskabsåret 2005/2006 |
|---|---|
| 26. januar 2007 | Generalforsamlingens godkendelse af årsregnskabet for 2005/2006 |
| 27. februar 2007 | Regnskabsmeddelelse vedrørende 1. kvartal af 2006/2007 |
| 2. april 2007 | Aarsleff og Køge kommune indgår partneringkontrakt |
| 30. maj 2007 | Regnskabsmeddelelse vedrørende 1. halvår af 2006/2007 |
| 29. juni 2007 | Aarsleff skal udføre fundamenterne til havmølleparken Horns Rev 2 |
| 28. august 2007 | Regnskabsmeddelelse vedrørende 3. kvartal af 2006/2007 |
| 18. september 2007 | Aarsleff afhænder rørcoatingfabrik |
| 15. oktober 2007 | Aarsleff skal bygge kaj på St. Maarten i Caribien |
| 19. december 2007 | Årsregnskabsmeddelelse vedrørende regnskabsåret 2006/2007 |
Finansiel kalender
-
- januar 2008 Ordinær generalforsamling afholdes på selskabets kontor, Lokesvej 15, Åbyhøj, kl. 15:00
-
- februar 2008 Udbetaling af udbytte
-
- februar 2008 Udsendelse af regnskabsmeddelelse vedrørende 1. kvartal af 2007/2008
-
- maj 2008 Udsendelse af regnskabsmeddelelse vedrørende 1. halvår af 2007/2008 28. august 2008 Udsendelse af regnskabsmeddelelse vedrørende 3. kvartal af 2007/2008 19. december 2008 Udsendelse af årsregnskabsmeddelelse vedrørende 2007/2008
Årsregnskabsmeddelelse for 2006/2007 Side 10 af 13
Ledelsens påtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2006/2007 for Per Aarsleff A/S.
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2007 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. oktober 2006–30. september 2007.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Århus, den 19. december 2007
Direktion
Ebbe Malte Iversen Lars M. Carlsen Administrerende direktør
Bestyrelse
Palle Svejstrup Formand
Niels S. Møller Jens Bigum Carsten Fode
Leif Endersen Torben Gadegaard Jens. M. Jørgensen Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt
Koncernresultatopgørelse
1/10-30/9, Beløb i tkr.
| 2006/2007 | 2005/2006 | |
|---|---|---|
| Nettoomsætning | 4.288.556 | 3.781.589 |
| Produktionsomkostninger | -3.744.405 | -3.329.436 |
| Bruttoresultat | 544.151 | 452.153 |
| Administrations- og salgsomkostninger | -382.845 | -346.136 |
| Andre driftsindtægter og -omkostninger | 14.394 | 7.950 |
| Resultat af primær drift | 175.700 | 113.967 |
| Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder | 10.422 | 13.153 |
| Resultat før renter | 186.122 | 127.120 |
| Finansielle poster, netto | 806 | -16.914 |
| Resultat før skat | 186.928 | 110.206 |
| Skat af årets resultat | -38.897 | -17.501 |
| Årets resultat | 148.031 | 92.705 |
Koncernbalance
Beløb i tkr.
| 30/9 2007 | 30/9 2006 | |
|---|---|---|
| Aktiver | ||
| Immaterielle aktiver | 51.582 | 43.101 |
| Materielle aktiver | 908.425 | 874.379 |
| Andre langfristede aktiver | 99.934 | 89.333 |
| Langfristede aktiver | 1.059.941 | 1.006.813 |
| Varebeholdninger | 131.213 | 106.642 |
| Tilgodehavender | 1.334.161 | 1.156.331 |
| Likvide beholdninger | 201.248 | 170.239 |
| Kortfristede aktiver | 1.666.622 | 1.433.212 |
| Aktiver i alt | 2.726.563 | 2.440.025 |
Egenkapital og forpligtelser
| Egenkapital | 1.049.979 | 912.140 |
|---|---|---|
| Langfristede forpligtelser | 362.530 | 315.206 |
| Kortfristede forpligtelser | 1.314.054 | 1.212.679 |
| Forpligtelser i alt | 1.676.584 | 1.527.885 |
| Egenkapital og forpligtelser i alt | 2.726.563 | 2.440.025 |
Egenkapitalforklaring, koncern
| Beløb i tkr. | ||
|---|---|---|
| 2006/2007 | 2005/2006 | |
| Saldo primo | 912 | 825 |
| Betalt udbytte | -10 | -5 |
| Kursreguleringer af investeringer i udenlandske datter- og associerede virksomheder | 0 | -1 |
| Overført af årets resultat | 148 | 93 |
| Egenkapital ultimo | 1.050 | 912 |
Pengestrømsopgørelse for koncernen
| 2006/2007 | 2005/2006 | |
|---|---|---|
| Driftens likviditetsvirkning | ||
| Resultat før renter | 186.122 | 127.120 |
| Af- og nedskrivninger | 149.813 | 134.811 |
| Øvrige reguleringer | 19.708 | -10.135 |
| Ændring i driftskapital | -97.569 | -100.413 |
| Pengestrømme fra drift før finansielle poster og skat | 258.074 | 151.383 |
| Renteindbetalinger | 26.639 | 2.850 |
| Renteudbetalinger | -25.833 | -19.764 |
| Pengestrømme fra ordinær drift | 258.880 | 134.469 |
| Betalte selskabsskatter | -19.027 | -16.779 |
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | 239.853 | 117.690 |
| Investeringernes likviditetsvirkning | ||
| Investering i dattervirksomheder | -9.007 | -53.928 |
| Nettoinvestering i langfristede aktiver | -162.646 | -228.304 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -171.653 | -282.232 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter | -12.335 | 78.659 |
| Årets ændring i likviditeten | 55.865 | -85.883 |
| Likviditet primo | -216.405 | -130.522 |
| Årets ændring i likviditeten | 55.865 | -85.883 |
| Likviditet ultimo | -160.540 | -216.405 |