Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Per Aarsleff Holding Annual Report 2012

Dec 19, 2012

3412_10-k_2012-12-19_7c04b18f-8ec1-4fda-931a-f5b497b2a276.pdf

Annual Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

NASDAQ OMX København A/S Nicolaj Plads 6 Postboks 1040 1007 København K

Åbyhøj 19.12.2012 Ref.: JSZ/til

Årsregnskabsmeddelelse for 2011/2012

Bestyrelsen for Per Aarsleff A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets reviderede årsrapport for 2011/2012.

Årets resultat:

  • Resultatet før skat blev 166 mio.
  • Koncernomsætningen blev 6.676 mio.
  • Anlæg bidrager med et resultat før renter på 91 mio.
  • Rørteknik bidrager med et resultat før renter på 61 mio.
  • Fundering bidrager med et resultat før renter på 31 mio.
  • Pengestrømme fra driften fratrukket investeringer udgør et positivt likviditetsflow på 92 mio.
  • Bestyrelsen indstiller, at udbyttet fastsættes til 10 kr. pr. aktie svarende til en udbetaling på 20 mio.

Forventninger til regnskabsåret 2012/2013:

• For det kommende regnskabsår forventes et resultat før skat på 200 mio.

Niels Skovgaard Møller Ebbe Malte Iversen Bestyrelsesformand Administrerende direktør

Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, Per Aarsleff A/S, tlf. 8744 2222.

Hoved- og nøgletal for koncernen

Beløb i tkr.

2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012
Resultatopgørelse
Omsætning 5.327.435 4.871.473 4.337.382 6.147.489 6.676.165
Heraf udført i udlandet 1.596.572 1.716.042 1.489.609 2.793.218 2.798.975
Resultat af primær drift 288.695 210.137 62.195 136.318 181.656
Resultat før renter 301.101 223.816 79.389 152.837 182.559
Finansielle poster, netto -21.009 -15.470 -13.590 -19.458 -16.622
Resultat før skat 280.092 208.346 65.799 133.379 165.937
Årets resultat 210.250 156.135 48.008 97.778 112.062
Balance
Langfristede aktiver 1.247.532 1.321.899 1.402.535 1.587.942 1.619.478
Kortfristede aktiver 1.967.802 1.835.430 2.110.948 2.778.905 2.622.417
Aktiver i alt 3.215.334 3.157.329 3.513.483 4.366.847 4.241.895
Egenkapital 1.251.639 1.350.698 1.397.640 1.471.851 1.593.749
Langfristede forpligtelser 398.941 422.302 384.217 449.019 500.128
Kortfristede forpligtelser 1.564.754 1.384.329 1.731.626 2.445.977 2.148.018
Egenkapital og forpligtelser i alt 3.215.334 3.157.329 3.513.483 4.366.847 4.241.895
Rentebærende nettogæld 271.052 87.333 100.004 231.094 149.486
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 390.212 464.521 229.145 330.604 373.271
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter -316.688 -271.039 -216.541 -428.817 -281.445
Heraf til investering i materielle aktiver, netto -308.496 -298.303 -252.408 -278.030 -290.758
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter -17.261 -10.806 -52.865 26.465 -324
Årets ændring i likviditeten 56.263 182.676 -40.261 -71.748 91.502
Nøgletal
Bruttomargin, %
13,8 14,0 12,2 10,0 10,3
Overskudsgrad (EBIT-margin), % 5,4 4,3 1,4 2,2 2,7
Resultatgrad (før skat-margin), % 5,3 4,3 1,5 2,2 2,5
Afkast af investeret kapital (ROIC), % 21,3 15,1 4,5 8,9 11,0
Egenkapitalforrentning (ROE), % 18,3 12,2 3,7 6,8 7,3
Egenkapitalandel, % 38,9 42,8 39,8 33,7 37,6
Resultat pr. aktie (EPS), kr. 101,8 76,4 24,6 48,0 55,0
Børskurs pr. 30. september pr. 20 kr. aktie, kr. 488 576 410 376 397
Kurs/indre værdi, kr. 0,81 0,88 0,60 0,52 0,51
Udbytte pr. aktie, kr. 4,80 4,80 4,80 4,80 10,00
Antal medarbejdere 3.181 3.217 3.162 3.473 3.620

Året i hovedtræk

Koncernresultatet for regnskabsåret 2011/2012 er et overskud på 166 mio. før skat mod 133 mio. året før. Resultatforventningen var 180 mio. før skat ved regnskabsårets begyndelse og blev justeret til 160 mio. efter de første tre kvartaler af regnskabsåret.

Omsætningen udgør 6.676 mio. sammenlignet med 6.147 mio. sidste regnskabsår – en stigning på 9 %.

Den danske del af omsætningen udgør 3.877 mio. mod 3.354 mio. sidste regnskabsår. Den udenlandske del udgør 2.799 mio. mod 2.793 mio. sidste regnskabsår.

Årets resultat efter skat er 112 mio. mod 98 mio. sidste regnskabsår. De samlede investeringer udgjorde 291 mio.

Pengestrømmene fra drift fratrukket investeringer udgør et positivt likviditetsflow på 92 mio. mod et negativt likviditetsflow på 98 mio. sidste regnskabsår.

Koncernens rentebærende nettogæld er 149 mio. mod 231 mio. pr. 30. september 2011.

Anlæg bidrager med et resultat før renter på 91 mio. mod 27 mio. sidste regnskabsår. Rørteknik bidrager med 61 mio. før renter mod 38 mio. sidste regnskabsår. Fundering bidrager med 31 mio. før renter mod 88 mio. sidste regnskabsår påvirket af betydeligt vanskeligere forhold end forventet for en del af Funderings udenlandske aktiviteter.

Den samlede resultatgrad i koncernen er 2,5 % mod 2,2 % sidste regnskabsår. Egenkapitalen udgør 38 % af den samlede balance mod 34 % ved udgangen af sidste regnskabsår. Forrentning af egenkapitalen udgør 7,3 % mod 6,8 % sidste regnskabsår.

Antallet af heltidsbeskæftigede udgør 3.620 mod 3.473 i sidste regnskabsår.

Bestyrelsen indstiller, at udbyttet fastsættes til 10 kr. pr. aktie svarende til en udbetaling på 20 mio. Sidste regnskabsår udgjorde udbytte 4,80 kr. pr. aktie.

Aarsleff-koncernens økonomiske udvikling

Regnskabsberetning

Koncernregnskabet for Per Aarsleff A/S for 2011/2012 er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber, jf. NASDAQ OMX Københavns A/S' stillede krav for børsnoterede selskaber og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til Årsregnskabsloven. Med henblik på at øge overskueligheden af årsrapporten er moderselskabets årsregnskab aflagt efter Årsregnskabsloven.

Resultatopgørelse

Koncernens omsætning steg i 2011/2012 med 529 mio. eller 9 % fra 6.147 mio. til 6.676 mio. og er som forventet ved regnskabsårets begyndelse positivt påvirket af aktiviteten ved etablering af London Array.

Omsætningen i Danmark steg med 523 mio. eller 16 % fra 3.354 mio. til 3.877 mio. Arbejde udført i udlandet er steget med 6 mio. fra 2.793 mio. til 2.799 mio.

Produktionsomkostningerne, der omfatter direkte produktionsomkostninger og andre produktionsomkostninger samt afskrivninger på produktionsanlæg og fortjeneste ved salg af anlægsaktiver, er steget fra 5.532 mio. til 5.992 mio. eller med 460 mio. svarende til 8 %. Bruttoresultatet er steget med 69 mio.

Administrations- og salgsomkostninger er steget fra 481 mio. til 504 mio. eller med 23 mio. svarende til 5 %.

Resultat af primær drift er et overskud på 181,7 mio. mod 136,3 mio. sidste regnskabsår eller en stigning på 45,4 mio.

Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder er faldet fra 16,5 mio. sidste regnskabsår til 0,9 mio. i indeværende år.

Finansielle indtægter udgør 5,5 mio. i indeværende år mod 5,6 mio. sidste år. Finansielle omkostninger er faldet fra 25,1 mio. til 22,1 mio. eller med 3 mio.

Resultat før skat er et overskud på 165,9 mio. mod et overskud på 133,4 mio. sidste regnskabsår.

Skat af årets resultat udgør 53,9 mio. svarende til en skatteprocent på cirka 32,5 %. Årets skat består af en aktuel skatteudgift på 40,8 mio. og en udgift i form af regulering af udskudte skatter samt skatteaktiver på 13,1 mio. Skatteprocenten er påvirket af underskud i udenlandske datterselskaber samt negativ udenlandsk indkomst. Koncernens udskudte skatteaktiver er vurderet forsigtigt ud fra forventninger om realisation ved modregning i fremtidig indtjening.

Koncernens årsresultat efter skat er et overskud på 112,1 mio. mod et overskud sidste regnskabsår på 97,8 mio.

Balance

Koncernens balancesum udgør 4.242 mio. pr. 30. september 2012. Dette svarer til et fald på 125 mio. i forhold til balancesummen ved udgangen af sidste regnskabsår på 4.367 mio.

På aktivsiden er de langfristede aktiver steget med 32 mio. og varebeholdninger med 24 mio. Tilgodehavender er faldet med i alt 113 mio. Likvide beholdninger er faldet med 67 mio.

Koncernens rentebærende gæld minus rentebærende aktiver udgør en nettogæld på 149 mio. mod en nettogæld på 231 mio. pr. 30. september 2011.

Egenkapitalen udgør 1.594 mio. pr. 30. september 2012 mod 1.472 mio. ved udgangen af sidste regnskabsår.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgør 373 mio. mod 331 mio. sidste regnskabsår eller en stigning på 42 mio.

Pengestrømmene fra investeringsaktiviteter udgør -281 mio. mod -429 mio. sidste regnskabsår.

Pengestrømmene fra finansieringsaktiviteter udgør 0 mio. mod +26 mio. sidste regnskabsår.

Likviditeten er således steget med 92 mio. i perioden.

Offentliggørelse af årsrapport

Årsrapporten for regnskabsåret 2011/2012 offentliggøres elektronisk den 10. januar 2013.

Segmentresultater (mio. kr.)

Anlæg Rørteknik Fundering Koncern i alt
2011/12 2010/11 2011/12 2010/11 2011/12 2010/11 2011/12 2010/11
Segmentomsætning 4.726 3.906 1.063 874 1.094 1.545 6.883 6.325
Intern omsætning -179 -123 -14 -11 -14 -44 -207 -178
Omsætning 4.547 3.783 1.049 863 1.080 1.501 6.676 6.147
Heraf udført i udlandet 1.488 1.220 644 496 667 1.077 2.799 2.793
Resultat af primær drift 91 27 60 21 31 88 182 136
Resultat i associerede virksomheder 1 17 1 17
Resultat før renter 91 27 61 38 31 88 183 153
Resultat før renter i % 2,0 0,7 5,8 4,4 2,9 5,9 2,7 2,5
Segmentaktiver 1.724 1.786 780 721 1.143 1.204 3.647 3.711
Anlægsinvesteringer 139 158 61 56 91 64 291 278
Af- og nedskrivninger 138 125 50 46 98 71 286 242
Kapitalandele i associerede 69 80 69 80
virksomheder
Goodwill 64 64 1 1 7 7 72 72
Segmentforpligtelser 1.031 984 254 239 379 548 1.664 1.771
Antal ansatte:
14-dages lønnede 1.619 1.469 313 304 503 582 2.435 2.355
Ingeniører, teknikere og administrativt
personale 662 609 276 264 247 245 1.185 1.118
I alt 2.281 2.078 589 568 750 827 3.620 3.473
Geografiske oplysninger Danmark Udland Koncern i alt
2011/12 2010/11 2011/12 2010/11 2011/12 2010/11
Omsætning 3.877 3.354 2.799 2.793 6.676 6.147
Segmentaktiver, langfristede 536 521 1.081 1.064 1.617 1.585

Året i Anlæg

Segmentresultatet er 91 mio. før renter eller 2 % af omsætningen. Resultatet er på niveau med det forventede. Omsætningen steg med 20 % til 4.547 mio. Omsætningen i Danmark steg med 19 % til 3.059 mio., og omsætningen i udlandet steg med 22 % til 1.488 mio.

Det danske anlægsmarked var i regnskabsåret stabilt på et relativt højt niveau, men fortsat præget af hård konkurrence om opgaverne med et relativt lavt prisniveau som konsekvens. Aktiviteten inden for tilbudsgivning generelt er betydelig. Det drejer sig eksempelvis om kontrakter, hvor en række in-house-specialkompetencer kan kombineres til samlede ydelser.

Aktiviteten inden for havmøllefundamenter er høj. I 2012 blev det sidste fundament på London Array installeret, og projektet afsluttes med et tilfredsstillende resultat. Projekteringen af DanTysk-projektet er i den afsluttende fase, og installation på vandet forventes at starte primo 2013.

Et enkeltstående havnebygningsprojekt i Polen og et enkeltstående vejprojekt i Afrika påvirkede resultatet negativt.

Wicotec A/S udfører tekniske installationer i bred forstand, teknisk service samt ledningsarbejder og fjernvarmeinstallationer. Selskabet indgik i regnskabsåret aftale med Kirkebjerg A/S om fusion gældende fra 1. oktober 2012, hvorefter de to selskaber udgør en helhed sammen med datterselskaberne E. Klink A/S og Danklima A/S. Resultatet er bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse.

I Aarsleff Rail A/S er koncernens kompetencer inden for jernbanearbejder samlet. Regnskabsåret har været præget af igangsætning af initiativer til forbedring af drift og likviditet. Resultatet er i overensstemmelse med forventningerne og repræsenterer en markant forbedring i forhold til sidste regnskabsår.

Petri & Haugsted as udfører kabelarbejder og kommunikationsledninger. Resultatet lever ikke op til forventningerne, og handlingsplaner er iværksat for at tilpasse kapaciteten.

Dan Jord A/S beskæftiger sig med anlægsopgaver, brolægning, etablering af sportsanlæg, herunder golfbaner, samt servicearbejder. Resultatet er som forventet.

Brødrene Hedegaard A/S er beskæftiget med servicearbejder i Storkøbenhavn samt med driftsopgaver for Købenshavns Lufthavne A/S. Resultatet er bedre end forventet.

Resultatet i Aarsleff Anläggning AB er tabsgivende, og selskabets aktiviteter vil i fremtiden blive varetaget fra Anlægs kontor på Avedøre Holme.

Østergaard A/S udfører tunnelering, underboring og anlægsarbejder. Resultatet lever stort set op til forventningerne ved regnskabsårets begyndelse.

VG Entreprenør A/S er specialist i kystsikrings- og øvrige vandbygningsarbejder. Resultatet er bedre end forventet.

I det nye regnskabsår forventes et aktivitetsniveau som i 2011/2012 og et resultat før renter på cirka 2,5 % af omsætningen. Den langsigtede resultatforventning er 4 %. Den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen vil følge konjunkturerne og markedsmulighederne.

Året i Rørteknik

Segmentresultatet er 61 mio. før renter eller 5,8 % af omsætningen. Resultatet er bedre end forventet. Omsætningen steg med 22 % til 1.049 mio. Omsætningen i Danmark steg med 10 % til 405 mio., og omsætningen i udlandet steg med 30 % til 644 mio.

Forsyningsselskabernes aktivitet i Danmark inden for rørfornyelse har været høj i regnskabsåret. Resultatet inden for området er bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse. Aktiviteterne inden for Bolig og Industri lever ikke op til forventningerne.

Det svenske datterselskab er i en positiv udvikling, og resultatet er bedre end forventet. Resultaterne i datterselskaberne i Finland, Polen og Rusland er stort set som forventede.

I Tyskland ejes selskabet ligeligt med en amerikansk partner. Det tyske marked er det største marked i Europa inden for opgravningsfri ledningsfornyelse. Resultatet i Tyskland lever ikke op til forventningerne.

Rørteknik har etableret sig i England og har i regnskabsåret gennemført de første kontrakter. I Holland fortsættes arbejdet i et joint venture, etableret for tre år siden, med øget omsætning.

Resultatet for eksportprojekter inden for drikke- og spildevandsforsyning samt opgravningsfri ledningsfornyelse lever op til forventningerne ved regnskabsårets begyndelse. Aktiviteterne er gennemført på de primære markeder i de baltiske lande, Rusland og Ukraine samt som større enkeltstående projekter i Sri Lanka og Egypten.

Konkurrencesituationen inden for opgravningsfri ledningsfornyelse lægger pres på marginalerne. Der er fortsat fokus på produkt- og metodeudvikling med øget konkurrenceevne som mål. Rørteknik søger løbende nye markedsmuligheder.

På fabriksanlægget i Hasselager fremstilles de materialer, som anvendes til rørfornyelse. På samme adresse er Rørtekniks produktionstekniske center placeret, hvor udviklingsaktiviteter og support til salg og produktion er forankret.

I det nye regnskabsår forventes stigende aktivitet og et resultat før renter på cirka 5 % af omsætningen. Den langsigtede resultatforventning er 6 %. Den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen er 5-10 % pr. år.

Året i Fundering

Segmentresultatet er 31 mio. før renter eller 2,9 % af omsætningen. Resultatet lever ikke op til det forventede. Omsætningen faldt med 28 % til 1.080 mio. Omsætningen i Danmark faldt med 3 % til 413 mio., og omsætningen i udlandet faldt med 38 % til 667 mio.

Funderingssegmentet består for det første af højt industrialiserede aktiviteter, der er knyttet til det pælefunderingssystem, som markedsføres i Danmark, Tyskland, Polen, Sverige og England. Desuden indeholder segmentet tilgrænsende geotekniske ydelser og et stigende antal projektorienterede aktiviteter med indhold af funderingsarbejder, som udføres integreret sammen med Anlæg.

Aktiviteten i Danmark er fortsat på et lavere niveau end normalt, men viser en stigende tendens efter en periode stærkt påvirket af konjunkturafmatningen inden for byggeriet. Resultatet lever ikke op til forventningerne.

Resultatet er positivt påvirket af retssag vedrørende et tidligere afsluttet havnebygningsprojekt i udlandet.

Centrum Pæle A/S bidrager med et resultat som forventet. Aktiviteten er høj, især påvirket af øget omsætning til Tyskland.

Aktiviteterne i Tyskland udviser markant øget omsætning og indtjening. Resultatet er bedre end forventet.

Aktiviteterne i England er fortsat påvirket af svære markedsvilkår og har været underskudsgivende i regnskabsåret. Som følge af flere års vanskelig drift er der gennemført en revurdering af aktiverne. Det har medført en nedskrivning på 21 mio.

Det polske marked har i nogle år været præget af betydelige udsving. Aktiviteten var i regnskabsåret lav med negativt driftsresultat, som ikke lever op til forventningerne. Der er foretaget tilpasninger.

Aktivitetsniveau og resultater i det svenske datterselskab lever ikke op til forventningerne. Aktiviteterne har været tabsgivende i regnskabsåret. Ved regnskabsårets afslutning er der en betydelig forøgelse af aktiviteten.

I regnskabsåret har vi videreført indarbejdelsen af samme standarder, metoder og udstyr på de fire pælefabrikker i Danmark, England, Polen og Sverige.

Specialsektionen for geotekniske borearbejder har i regnskabsåret haft et højt aktivitetsniveau blandt andet i forbindelse med de forestående projekter på Cityringen i København og Femern Bælt-forbindelsen.

I det nye regnskabsår forventes lidt højere aktivitet og et resultat før renter på cirka 5 % af omsætningen. Den langsigtede resultatforventning er 6 %. Den langsigtede forventning til omsætningsudviklingen er 5-10 % pr. år.

Det nye regnskabsår og strategiske fokusområder

I det nye regnskabsår forventes et svagt stigende aktivitetsniveau, et resultat før skat på 200 mio. og investeringer på 279 mio. Aktiviteten i det danske anlægsmarked er stabil på et relativt højt niveau, men vil fortsat være præget af hård konkurrence med deltagelse af internationale entreprenørvirksomheder. Anlægssegmentet forventer et resultat før renter i procent af omsætningen på cirka 2,5 %, mens de industrialiserede segmenter Rørteknik og Fundering forventer resultater før renter på cirka 5 % af omsætningen.

Ordrebeholdningen ved indgangen til det nye regnskabsår er relativ høj, men dog mindre end ordrebeholdningen på tilsvarende tidspunkt året før, hvor London Array-kontrakten indgik.

Strategiske fokusområder

For anlægsprojekter vil fokus være rettet mod positionering i forhold til de kommende års betydelige trafikale infrastrukturprojekter, de klima- og miljømæssige udfordringer, som de danske forsyningsselskaber står over for samt arbejder inden for energiforsyning. Der opereres ud fra en politik om selektiv ordreerhvervelse, hvor et væsentligt kriterium er, at indtjeningsmulighederne skal stå i forhold til risikoen og indsatsen. Et højt prioriteret indsatsområde er professionel projektledelse med henblik på lønsomhed og kvalitet i gennemførelsen fra start til slut.

Aarsleff-koncernens specialistkompetencer inden for udførelse af vindmøllefundamenter, banearbejder og gennemførelse af teknikentrepriser positioneres mod de markedsmæssige potentialer.

Markedet efterspørger i stigende omfang totalentrepriser med et bredt indhold, som stiller krav om kombinationer af specialentreprenørkompetencer. Aarsleff kombinerer specialkompetencer til samlede ydelser ved at udnytte den brede vifte af kompetencer, som Aarsleffs afdelinger og selskaber kan levere som egenproduktion. Koncernens brede vifte af kompetencer søges udnyttet såvel inden for enkeltstående anlægsprojekter som flerårige rammeaftaler om udførelse af service- og vedligeholdelsesarbejder.

I Rørteknik arbejdes der fortsat på markeds- og produktudvikling. Rørteknik søger løbende nye markedsmuligheder for at udnytte kompetencerne inden for opgravningsfri ledningsfornyelse og har målsætninger om vækst især i England, Holland, Rusland og Ukraine. Den stigende konkurrence stiller krav om fortsat indsats inden for produktivitetsudvikling i fabrikation og installation.

Fundering arbejder stadig under vanskelige markedsvilkår påvirket af den fortsatte lave aktivitet inden for byggeriet, særligt i Polen og England. Der arbejdes med produkt- og metodeudvikling med henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne i fabrikation og installation for at skabe en så god udgangsposition som muligt, når forbedrede markedsvilkår opstår.

Langsigtede finansielle mål

De langsigtede finansielle mål udgør en afbalanceret helhed, som tilgodeser muligheder for gennemførelse af vækst og udvikling inden for koncernens strategiske kerneområder, krav til indtjening og forrentning, mål om et solidt finansielt beredskab og soliditet samt aktionærernes ønske om et tilfredsstillende afkast og udbytte.

Vækst og udvikling

Koncernens vækst og udvikling vil fortsat ske gennem en kombination af organisk vækst og tilkøb inden for specialentreprenørkompetencer og med fokus på lønsomhed.

Inden for de industrielle områder Rørteknik og Fundering målsættes en vækst på mellem 5 og 10 % pr. år med fokus på international vækst. Inden for Anlæg udnyttes de aktuelle markedsmuligheder, som varierer med udbuddet af store infrastrukturinvesteringer, under hensyntagen til politik om selektiv ordreerhvervelse. Aarsleff-koncernens samlede årlige omsætningsvækst målsættes til 5 til 10 % pr. år.

Indtjening og forrentning

Effektivitet og produktivitet i alle led skal bidrage til løbende forbedringer i konkurrenceevne og indtjening. Kombinationer af kompetencer til samlede ydelser med høj værdi for kunden skal, kombineret med effektivitet i alle led, øge marginaler og indtjening.

Inden for anlægssegmentet målsættes et resultat før renter i procent af omsætningen på 4 %. For de industrielle segmenter målsættes et resultat før renter på 6 % af omsætningen. Dette indebærer en forrentning af egenkapitalen på godt 12 % pr. år (ROE), forudsat at målsætningerne vedrørende rentebærende nettogæld og egenkapitalandel er opfyldt.

Solidt finansielt beredskab

Aarsleff gennemfører store anlægsprojekter, hvor kun velkonsoliderede virksomheder med et solidt finansielt beredskab kan afgive tilbud. Et solidt finansielt beredskab og dermed en høj kreditværdighed giver Aarsleff strategisk manøvredygtighed til langsigtet og kontinuerlig udvikling af koncernen, både i forbindelse med tilkøb af virksomheder og i forbindelse med intern forretningsudvikling til skabelse af organisk vækst.

Aarsleffs målsætning om solidt finansielt beredskab operationaliseres som et mål om, at den rentebærende nettogæld skal balancere omkring 0, men må udgøre en nettogæld på op til 500 mio. afhængig af aktuelle forretningsmæssige forhold. Da selskabet modtager betydelige forudbetalinger, som ofte alene er til rådighed for joint ventures, indebærer en rentebærende nettogæld på 0 fortsat træk på selskabets kreditfaciliteter.

Den målsatte rentebærende nettogæld på 0 modsvarer en soliditetsgrad på 40-45 %.

Udbytte

For regnskabsåret 2011/2012 foreslås udbyttet hævet fra 4,80 kr. pr. aktie til 10 kr. pr. aktie.

Opnåelse af de anførte strategiske og finansielle mål indebærer mulighed for at kunne udlodde 25-30 % af selskabets overskud.

Egne aktier

Selskabets beholdning af egne aktier udgør 10 %. Selskabet har bemyndigelse til at opkøbe yderligere 10 %. Bemyndigelsen forventes kun anvendt, såfremt en særlig situation skulle opstå. Udlodning til aktionærerne forventes således fremover alene at ske i form af udbytte.

Bestyrelsesbeslutninger og forslag til generalforsamlingen

Bestyrelsen stiller forslag til generalforsamlingen om:

• at der udbetales 22.650 tkr. i udbytte svarende til 50 % af aktiekapitalen. Heraf er 2.265 tkr. udbytte til egne aktier.

Fondsbørsmeddelelser

    1. oktober 2011 Aarsleff udvider vejkontrakt i Tanzania
    1. oktober 2011 Aarsleff-selskab indgår femårig kontrakt med TDC
    1. december 2011 Aarsleff opjusterer
    1. december 2011 Årsregnskabsmeddelelse vedrørende regnskabsåret 2010/2011
    1. januar 2012 Afholdt generalforsamling i Per Aarsleff A/S
    1. februar 2012 Delårsrapport for perioden 1/10-31/12 2011
    1. maj 2012 Halvårsrapport for perioden 1/10 2011-31/3 2012
    1. juli 2012 Wicotec fusionerer med Kirkebjerg
    1. august 2012 Delårsrapport for perioden 1/10 2011-30/6 2012
    1. september 2012 Fusion mellem Wicotec og Kirkebjerg er godkendt
    1. oktober 2012 Nyt afløbssystem ved Langelinie i Odense
    1. december 2012 Aarsleff skal udføre bassinledning ved Damhusåen
    1. december 2012 Årsregnskabsmeddelelse vedrørende regnskabsåret 2011/2012

Finansiel kalender

    1. januar 2013 Ordinær generalforsamling afholdes på selskabets kontor, Lokesvej 15, Åbyhøj kl. 15:00
    1. februar 2013 Udbetaling af udbytte for regnskabsåret 2011/2012
    1. februar 2013 Regnskabsmeddelelse for 1. kvartal af regnskabsåret 2012/2013
    1. maj 2013 Regnskabsmeddelelse for 1. halvår af regnskabsåret 2012/2013
    1. august 2013 Regnskabsmeddelelse for 3. kvartal af regnskabsåret 2012/2013
    1. december 2013 Årsregnskabsmeddelelse vedrørende regnskabsåret 2012/2013

Ledelsens erklæring

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. oktober 2011-30. september 2012 for Per Aarsleff A/S.

Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledelsesberetningen udarbejdes ligeledes efter danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Koncernregnskabet og årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2012 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. oktober 2011-30. september 2012.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og selskabets finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Aarhus, den 19. december 2012.

Direktion

Ebbe Malte Iversen Lars M. Carlsen Bestyrelse

Niels Skovgaard Møller
Formand
Andreas Lundby
Næstformand
Carsten Fode
Peter Arndrup Poulsen Rikke Gulddal Christensen
Medarbejdervalgt
Søren Kristensen
Medarbejdervalgt

Koncernresultatopgørelse

Beløb i tkr.

Juli kvartal Regnskabsåret
2011/2012 2010/2011 2011/2012 2010/2011
Omsætning 1.770.930 1.778.528 6.676.165 6.147.489
Produktionsomkostninger -1.584.689 -1.611.654 -5.991.566 -5.531.840
Bruttoresultat 186.241 166.874 684.599 615.649
Administrations- og salgsomkostninger -125.137 -116.290 -503.650 -480.535
Andre driftsindtægter og -omkostninger -1.150 -649 707 1.204
Resultat af primær drift 59.954 49.935 181.656 136.318
Resultat i associerede virksomheder -2.433 2.426 903 16.519
Resultat før renter 57.521 52.361 182.559 152.837
Finansielle poster, netto -3.842 -7.148 -16.622 -19.458
Resultat før skat 53.679 45.213 165.937 133.379
Skat af årets resultat -7.912 -9.304 -53.875 -35.601
Årets resultat 45.767 35.909 112.062 97.778
Resultat pr. aktie (kr.) 22,5 17,6 55,0 48,0

Totalindkomstopgørelse

Beløb i tkr.

Juli kvartal Regnskabsåret
2011/2012 2010/2011 2011/2012 2010/2011
Årets resultat 45.767 35.909 112.062 97.778
Valutakursregulering ved omregning af udenlandske virksomheder 13.849 -20.420 29.479 -24.223
Dagsværdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, netto -4.781 18.422 -13.237 13.919
Skat af anden totalindkomst 3.377 -3.479 3.377 -3.479
Anden totalindkomst indregnet direkte i egenkapitalen 12.445 -5.477 19.619 -13.783
Totalindkomst i alt 58.212 30.432 131.681 83.995
Totalindkomst tilfalder
Aktionærerne i Per Aarsleff A/S 58.212 30.438 131.681 84.037
Minoritetsaktionærer 0 -6 0 -42
I alt 58.212 30.432 131.681 83.995

Koncernbalance

Beløb i tkr.

30/9 2012 30/9 2011
Aktiver
Immaterielle aktiver 82.054 92.291
Materielle aktiver 1.467.083 1.412.682
Andre langfristede aktiver 70.341 82.969
Langfristede aktiver 1.619.478 1.587.942
Varebeholdninger 191.292 167.665
Entreprisedebitorer 1.418.608 1.468.201
Igangværende arbejder 334.202 391.064
Øvrige tilgodehavender 102.847 109.077
Likvide beholdninger 575.468 642.898
Kortfristede aktiver 2.622.417 2.778.905
Aktiver i alt 4.241.895 4.366.847

Egenkapital og forpligtelser

Egenkapital 1.593.748 1.471.851
Prioritetsgæld og kreditinstitutter 204.015 194.734
Anden gæld og hensatte forpligtelser 81.796 76.182
Udskudt skat 214.317 178.103
Langfristede forpligtelser 500.128 449.019
Prioritetsgæld og kreditinstitutter 520.939 679.258
Igangværende arbejder 403.178 488.145
Leverandørgæld 789.806 774.066
Anden gæld 434.096 504.508
Kortfristede forpligtelser 2.148.019 2.445.977
Forpligtelser i alt 2.648.147 2.894.996
Egenkapital og forpligtelser i alt 4.241.895 4.366.847

Pengestrømsopgørelse for koncernen

Beløb i tkr.

2011/2012 2010/2011
Driftens likviditetsvirkning
Resultat før renter 182.559 152.837
Af- og nedskrivninger 285.902 241.716
Øvrige reguleringer -4.545 -23.988
Ændring i driftskapital -24.005 -6.566
Pengestrømme fra drift før finansielle poster og skat 439.911 363.999
Renteindbetalinger 5.446 5.631
Renteudbetalinger -22.068 -25.089
Pengestrømme fra ordinær drift 423.289 344.541
Betalte selskabsskatter -48.705 -13.937
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 374.584 330.604
Investeringernes likviditetsvirkning
Investering i dattervirksomheder 0 -148.625
Nettoinvestering i langfristede aktiver -282.758 -280.192
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter -282.758 -428.817
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter -324 26.465
Årets ændring i likviditeten 91.502 -71.748
Likviditet primo -33.610 38.138
Årets ændring i likviditeten 91.502 -71.748
Likviditet ultimo 57.892 -33.610

Egenkapitalforklaring, koncern

Beløb i tkr. A-aktier Aktiekapital
B-aktier
Reserve for
valutakurs-
regulering
Reserve for
sikringstrans-
aktioner
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
I alt
Egenkapital 1/10 2010 2.700 42.600 -18.887 -4.866 1.365.179 10.872 1.397.598
Totalindkomst
Årets resultat
86.948 10.872 97.820
Anden totalindkomst
Valutakursregulering af udenlandske virksomheder -24.195 -28 -24.223
Tilbageførsel af dagværdireguleringer af
afledte finansielle instrumenter, overført
til resultatopgørelsen 1.884 1.884
Dagsværdireguleringer af afledte
finansielle instrumenter
Skat af afledte finansielle instrumenter
12.035
-3.479
12.035
-3.479
Anden totalindkomst i alt 0 0 -24.195 10.440 -28 0 -13.783
Totalindkomst i alt 0 0 -24.195 10.440 86.920 10.872 84.037
Transaktioner med ejere
Udbetalt udbytte
-10.872 -10.872
Udbytte, egne aktier 1.088 1.088
Transaktioner med ejere i alt 0 0 0 0 1.088 -10.872 -9.784
Egenkapital 30/9 2011 2.700 42.600 -43.082 5.574 1.453.187 10.872 1.471.851
Totalindkomst
Årets resultat 89.412 22.650 112.062
Anden totalindkomst
Valutakursregulering af udenlandske virksomheder 29.453 26 29.479
Tilbageførsel af dagværdireguleringer af
afledte finansielle instrumenter, overført
til resultatopgørelsen
Dagsværdireguleringer af afledte
-2.507 -2.507
finansielle instrumenter -10.730 -10.730
Skat af afledte finansielle instrumenter 3.377 3.377
Anden totalindkomst i alt
Totalindkomst i alt
0
0
0
0
29.453
29.453
-9.860
-9.860
26
89.438
0
22.650
19.619
131.681
Transaktioner med ejere
Udbetalt udbytte -10.872 -10.872
Udbytte, egne aktier 1.088 1.088
Transaktioner med ejere i alt 0 0 0 0 1.088 -10.872 -9.784