Legal Proceedings Report • Mar 29, 2019
Legal Proceedings Report
Open in ViewerOpens in native device viewer

Børsmeddelelse
Vedlagt fremsendes børsmeddelelse angående bekræftelse fra Skattestyrelsen.
Kontakt: Kommunikationsdirektør Ann-Louise Elkjær, +45 2033 8693, ale(@mth.dk.
Med venlig hilsen Højgaard Holding A/S
Anders Heine Jensen Adm. direktør
Børsmeddelelse
Den 7. marts 2019 offentliggjorde Højgaard Holding A/S en udvidet selskabsmeddelelse, som beskriver den påtænkte fusion mellem Højgaard Holding A/S (det fortsættende selskab) og Monberg & Thorsen A/S (det ikkefortsættende selskab).
Det blev meddelt den 7. marts 2019 at fusionen gennemføres som en skattefri fusion i overensstemmelse med de objektive regler i Fusionsskatteloven, og at det er forventningen, at ændringerne som følge af fusionen, herunder bl.a. aktiesammenlægning i Højgaard Holding A/S, ikke vil have skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Monberg & Thorsen A/S eller Højgaard Holding A/S. Med henblik på at få fuld sikkerhed herfor er der indsendt anmodning om bindende svar til Skattestyrelsen med anmodning om at opnå Skattestyrelsens bekræftelse af dette.
Skattestyrelsen har nu bekræftet, at ændringerne som følge af fusionen, herunder bl.a. aktiesammenlægning i Højgaard Holding A/S, ikke har skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Monberg & Thorsen A/S eller Højgaard Holding A/S.
Fusionen er betinget af godkendelse fra generalforsamlingerne i henholdsvis Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S. Bestyrelserne for Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S har indkaldt til generalforsamlingerne, som afholdes den 5. april 2019.
Kontakt: Kommunikationsdirektør Ann-Louise Elkjær, +45 2033 8693, ale(@mth.dk.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.