Interim / Quarterly Report • Aug 19, 2016
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7, 2860 Søborg
CVR 12562233
Særdeles tilfredsstillende udvikling i ordreindgangen for perioden, der steg med 0,3 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år.
Solid ordrebeholdning, der steg grundet periodens høje ordreindgang, og som afspejler koncernens konkurrenceevne og krav til lønsomhed. Dog er beholdningen også påvirket af udskudt projektopstart.
Omsætningen var marginalt højere end tilsvarende periode sidste år, men lidt lavere end forventet. Udviklingen skyldes udskudt opstart på flere projekter samt lavere omsætning i Greenland Contractors.
Driftsresultatet før særlige poster var i perioden noget lavere end forventet som følge af den udskudte og lavere omsætning samt nedskrivning på et infrastrukturprojekt.
Positiv fremgang i pengestrømme fra driftsaktivitet grundet nye ordrer og forbedret arbejdskapital.
Positiv udvikling i ordreindgangen, der tilførte 0,9 mia. kr. til ordrebeholdningen i forhold til samme periode sidste år.
Solid ordrebeholdning, der steg 2,0 mia. kr. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Beholdningen er dog også højere end forventet grundet udskudt projektopstart.
Omsætningen faldt med 0,2 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år primært som følge af udskudte projektopstarter samt Greenland Contractors. Korrigeret for sidstnævnte var omsætningen dog lavere end forventet.
Driftsresultatet før særlige poster var i perioden lavere end forventet grundet den udskudte og lavere omsætning samt nedskrivning på et infrastrukturprojekt i andet kvartal.
Nye ordrer og forbedret arbejdskapital medførte en yderst positiv fremgang i pengestrømme fra driftsaktivitet.
Effekten af den manglende omsætning i første halvår medfører, at ledelsen reducerer forventningerne til omsætningen for året til omkring 6,8 mia. kr. Andet halvår forventes at have markant højere omsætning, som især er afhængig af planlagte afleveringer af egenudviklede byggerier i fjerde kvartal samt at væsentlige projekter i ordrebeholdningen ikke rammes af yderligere forsinkelser.
Som konsekvens af de udskudte projektopstarter og den heraf lavere omsætning samt den ovennævnte nedskrivning reduceres forventningerne til driftsresultatet før særlige poster til omkring 225 mio. kr. Indtjeningen er delvis afhængig af afleveringer af egenudviklede byggerier i fjerde kvartal. De opdaterede forventninger er stadig en fremgang fra 2015, når det væsentligt mindre bidrag fra Greenland Contractors i Thule tages i betragtning.
| Beløb i mio. kr. | 2016 | 2015 | 2016 | 2015 | 2015 | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2. kvt. | 2. kvt. | ÅTD | ÅTD | Hele året | ||||
| Resultatopgørelse | ||||||||
| Nettoomsætning | 1.605 | 1.596 | 3.093 | 3.251 | 6.531 | |||
| Bruttoresultat | 106 | 184 | 193 | 340 | 772 | |||
| Driftsresultat før særlige poster | -5 | 72 | -19 | 122 | 352 | |||
| Resultat af primær drift (EBIT) | -5 | 72 | -19 | 122 | 352 | |||
| Resultat før skat | -5 | 68 | -24 | 148 | 370 | |||
| Resultat efter skat | -4 | 55 | -18 | 117 | 290 | |||
| Pengestrømme | ||||||||
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | 245 | 15 | 142 | 93 | -52 | |||
| Køb af materielle aktiver | -49 | -29 | -75 | -69 | -137 | |||
| Andre investeringer, inkl. Investeringer i værdipapirer | -1 | 23 | -3 | 18 | -3 | |||
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet | -50 | -6 | -78 | -51 | -140 | |||
| Pengestrøm fra drifts- og investeringsaktivitet | 195 | 9 | 64 | 42 | -192 | |||
| Balance | ||||||||
| Langfristede aktiver | - | - | 1.143 | 1.041 | 1.099 | |||
| Kortfristede aktiver | - | - | 2.409 | 2.347 | 2.497 | |||
| Egenkapital | - | - | 942 | 870 | 999 | |||
| Langfristede forpligtelser | - | - | 371 | 302 | 323 | |||
| Kortfristede forpligtelser | - | - | 2.239 | 2.216 | 2.274 | |||
| Balancesum | - | - | 3.552 | 3.388 | 3.596 | |||
| Øvrige informationer | ||||||||
| Ordreindgang | 2.548 | 2.171 | 4.316 | 3.433 | 7.541 | |||
| Ordrebeholdning, ultimo | - | - | 8.691 | 6.639 | 7.468 | |||
| Arbejdskapital | - | - | -319 | -349 | -112 | |||
| Nettorentebærende indestående/gæld (+/-) | - | - | -14 | 230 | -50 | |||
| Gennemsnitlig investeret kapital inkl. goodwill | - | - | 957 | 640 | 662 | |||
| Gennemsnitligt antal medarbejdere | - | - | 4.114 | 4.048 | 3.965 | |||
| Nøgletal | ||||||||
| Bruttomargin, pct. | 6,6 | 11,5 | 6,2 | 10,5 | 11,8 | |||
| Driftsmargin før særlige poster, pct. | -0,3 | 4,5 | -0,6 | 3,8 | 5,4 | |||
| EBIT-margin, pct. | -0,3 | 4,5 | -0,6 | 3,8 | 5,4 | |||
| Resultatgrad (før skat-margin), pct. | -0,3 | 4,3 | -0,8 | 4,5 | 5,7 | |||
| Afkast af investeret kapital inkl. goodwill (ROIC), pct. | - | - | 31,7 | 62,3 | 55,0 | |||
| Afkast af investeret kapital inkl. goodwill efter skat, pct. | - | - | 24,8 | 48,6 | 43,0 | |||
| Egenkapitalforrentning (ROE), pct. | - | - | -6,8 | 6,7 | 21,3 | |||
| Soliditetsgrad, pct. | - | - | 25,9 | 24,6 | 26,7 | |||
| Nøgletallene er beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens "Anbefalinger og Nøgletal 2015". Definitionen af de anvendte nøgletal fremgår af årsrapporten for 2015. Arbejdskapital er opgjort eksklusive grunde til salg. |
Særdeles god ordreindgang og stigende ordrebeholdning, men udskudte projekter samt nedskrivning på et infrastrukturprojekt påvirkede omsætning og indtjening.
MT Højgaard-koncernen havde i første halvår 2016 en stærk tilgang af nye ordrer, hvilket understreger koncernens konkurrencekraft og strategiske kompetencer, der bygger på tidlig dialog og brug af digitale værktøjer.
Ordrebeholdningen er præget af god bonitet og en sund risikoprofil i overensstemmelse med koncernens strategiske fokus på lønsom vækst.
Koncernens aktivitet og omsætning var i første halvår lavere end i samme periode sidste år, og noget lavere end forventet. Udviklingen skyldes fortsat udskudt opstart på flere projekter samt lavere omsætning i Greenland Contractors.
Som konsekvens af for lav aktivitet i MT Højgaardkoncernen på det norske marked, og som følge af fokus på lønsom vækst afvikles aktiviteterne i Norge. Tiltaget forventes at bidrage positivt til MT Højgaard-koncernens langsigtede målsætning om en EBIT-margin på omkring 5 %.
MT Højgaard-koncernen er blandt de førende aktører i bygge- og anlægsbranchen i Norden. Koncernen har aktiviteter inden for byggeri, anlæg og services.
| BYGGERI | ANLÆG | SERVICES |
|---|---|---|
MT Højgaard-koncernen udvikler, opfører og renoverer bygninger til private eller offentlige formål, primært i Danmark, men også i de nordatlantiske lande.
Byggeri havde i første halvår 2016 en omsætning på 2,1 mia. kr. mod 1,9 mia. kr. i første halvår 2015 svarende til en fremgang på 10%. Ordreindgangen og ordrebeholdningen inden for byggeri var som forventet, og ordrebeholdningen lå ved udgangen af første halvår 0,9 mia. kr. over ordrebeholdningen på det tilsvarende tidspunkt i 2015.
I andet kvartal vandt MT Højgaard således blandt andet opførelsen af Kalvebod Fælled Skole i Ørestaden til en værdi af 280 mio. kr. og renoveringsopgaverne Ravnkildevej i Aalborg til en værdi af 145 mio. kr. samt Møllevangen i Vejle til en værdi af 269 mio. kr.
Markedet for projektudvikling var i første halvår 2016 fortsat stigende som følge af stor interesse hos investorerne - særligt for boligprojekter omkring København og Aarhus. I andet kvartal aftalte MT Højgaard således opførelse af 94 lejligheder på Nordre Jernbanevej i Hillerød i samarbejde med PFA, og igangsatte endvidere byggeriet af 120 boliger i Amalieparken i Vallensbæk i samarbejde med ejendomsinvesteringsselskabet DADES. MT Højgaard påbegyndte desuden opførelsen af et 4.800 m2 stort boligbyggeri, NærHeden, i Hedehusene. NærHeden opføres i samarbejde mellem koncernens virksomheder MT Højgaard og Scandi Byg.
På det egenudviklede projekt Frederikskaj i Københavns Sydhavn afholdt MT Højgaard i april 2016 rejsegilde, og på projektet Kilehusene ved Roskilde hejstes de første Scandi Byg-producerede moduler på plads på fundamenterne. På Knud Højgaards Vej 7 i Søborg afsluttedes arbejdet med koncernens nye multiflex hovedkontor, der ejes af Pension Danmark. Huset blev taget i brug den 15. august 2016. Byggeriet af denne nye, bæredygtige kontorejendom er det første byggeri, der opføres efter koncernens egetudviklede MultiFlex Office-koncept.
I perioden var der fortsat god udvikling i udbud inden for Offentlige-Private Partnerskaber (OPP) og Offentlige-Private Samarbejder (OPS). I andet kvartal blev det første spadestik taget på Slagelse Sygehus, på Skovbakkeskolen i Odder påbegyndtes monteringen af facadeelementer og tag, og på Ny Psykiatrisk Afdeling i Vejle arbejdede MT Højgaard på færdiggørelsen.
Scandi Byg vandt i andet kvartal opgaven Kronen Vanløse, som omfatter 14.000 m2 boliger i Vanløse, til en værdi af 131 mio. kr.
I andet kvartal indledtes endvidere boligbyggeriet AARhus i Aarhus Havn og apteringen af 17 stationer på Metro Cityringen. Fokus var desuden på en række andre større projekter, blandt andet færdiggørelsen af Nordeas nye domicil i København, udvidelsen af Esbjerg Sygehus med en sengebygning på 14.000 m2 samt Enemærke & Petersens opgaver i Carlsberg Byen i København, hvor fundamenterne blev støbt og elementmontagen påbegyndt.
Inden for renovering påbegyndte Enemærke & Petersen i maj anden etape af Stadionkvarteret i Glostrup, og startede endvidere renoveringen af de sidste fem blokke af Rosenhøj i Viby J. Sidste fase af renoveringen af Langkærparken ved Aarhus blev igangsat med afslutning i august 2016. MT Højgaard indledte renoveringen af 1.063 ungdomsboliger i Morbærhaven i Albertslund og gjorde 10 ud af 33 opgange klar til indflytning i Åbyhøjgård ved Aarhus.
Markedet for elinstallationer oplevede i første halvår et mindre fald. Lindpro arbejdede i andet kvartal blandt andet på de sidste faser i projekter for A.P. Møller – Mærsk, Nordea, Det Nye Universitetshospital i Aalborg og Axel Towers i København.
Markedet i Nordatlanten viste i første halvår positive tendenser. MT Højgaards kontrakt om opførelse af en fabrik på Island for Silicor Materials til en værdi af 1,5 mia. kr. er som tidligere oplyst betinget af finansieringsprocessen. Denne er i positiv udvikling og forventes sikret sidst på året 2016.
I andet kvartal vandt MT Højgaard opgaven om opførelse af en ny bygning på 4.000 m2 på Thule Airbase til en værdi af 154 mio. kr. Bygningen skal indeholde værksted, lager og kontorer. I Nuuk på Grønland arbejdede MT Højgaard i andet kvartal på fundamenterne på to ud af tre nye boligblokke på 4.000 m2 til en værdi af knap 230 mio. kr.
MT Højgaard udfører opgaver inden for infrastruktur, brobyggeri og tunneler samt udbygger havne. Projekterne udføres primært i Danmark og Nordeuropa, men koncernen er også aktiv i Grønland, Maldiverne, Qatar, Portugal og dele af Afrika.
Anlæg havde i første halvår 2016 en omsætning på 0,4 mia. kr. mod 0,6 mia. kr. i første halvår 2015 svarende til en tilbagegang på 30%. Udviklingen skyldes primært færre igangværende større projekter sammenholdt med samme periode sidste år, samt forsinkelse af flere offentlige infrastrukturprojekter, hvorimod markedet for råhusentrepriser fortsat udviklede sig positivt. Ordreindgangen og ordrebeholdningen inden for anlæg var som forventet, og ordrebeholdningen lå ved udgangen af første halvår 1,1 mia. kr. over ordrebeholdningen på det tilsvarende tidspunkt i 2015.
I første halvår udførtes blandt andet råhusarbejde på Det Nye Universitetshospital i Aalborg. I perioden var der endvidere god fremdrift på arbejdet med svingbroen Marieholmsbron ved Gøteborg, som opføres i Joint Venture med Skanska. Projektet gik ind i sin afsluttende fase, og broen blev taget i brug med togtrafik.
På Maldiverne fortsatte aktiviteterne inden for resortbyggeri i perioden på et stabilt niveau. Aktiviteterne indenfor infrastruktur var imidlertid påvirket af nedskrivning på et infrastrukturprojekt, som færdiggøres august 2016. Fokus på afvikling af fremtidige infrastrukturaktiviteter vil blive skærpet.
Koncernen yder services på bygge-, anlægs- og ejendomsmarkedet, herunder projektudvikling og projektering. Lindpro leverer således serviceydelser på elområdet til byggeri og efterfølgende drift, og Enemærke & Petersen tilbyder drift og vedligeholdelse af bygninger. Ajos leverer materiel og rådgivning til byggebranchen og er en af Danmarks største udlejere af specialiseret udstyr. Herudover leverer MT Højgaard services i forbindelse med OPP- og OPS-projekter.
Services havde i første halvår 2016 en omsætning på 0,5 mia. kr. mod 0,7 mia. kr. i første halvår 2015 svarende til en tilbagegang på 25%. Udviklingen skyldes alene effekten af den reducerede omsætning i Greenland Contractors.
Greenland Contractors (67%-ejet) fortsatte i perioden arbejdet under den midlertidige kontrakt med U.S. Air Force om drift af Thulebasen i Grønland. Denne aftale forventes nu at løbe til udgangen af fjerde kvartal 2016. Arbejdet i første halvår forløb som planlagt og med et resultat, der som forventet var markant lavere end under den gamle kontrakt.
Serviceforretningerne i Ajos og Lindpro havde i første halvår 2016 et aktivitetsniveau, som var stort set uændret i forhold til samme periode sidste år.
For andet kvartal udgjorde ordreindgangen 2,5 mia. kr. mod 2,2 mia. kr. i andet kvartal 2015. Den samlede ordreindgang i første halvår udgjorde 4,3 mia. kr. mod 3,4 mia. kr. i første halvår 2015.
| mio. kr. | 1H 2016 | 1H 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Ordrebeholdning primo | 7.468 | 6.458 | 6.458 |
| Ordreindgang | 4.316 | 3.433 | 7.541 |
| Omsætning | 3.093 | 3.252 | 6.531 |
| Ordrebeholdning ultimo | 8.691 | 6.639 | 7.468 |
Ordreindgangen har vist en stigende tendens over de seneste kvartaler, hvilket afspejler koncernens målrettede tilbuds- og ordrestrategi, som viser sig i både størrelsen og antallet af nye ordrer. Ordreindgangen i første halvår 2016 lå således væsentligt over niveauet sammenlignet med samme periode i 2015. Vundne, men ikke-kontraherede opgaver udgjorde 1,9 mia. kr. i første halvår 2016 mod 3,4 mia. kr. første halvår 2015.
Ordrebeholdningen udgjorde 8,7 mia. kr. pr. 30. juni 2016, hvilket var 1,2 mia. kr. højere end primo året. I beholdningen indgår en række større ordrer, som strækker sig over flere år.
I andet kvartal blev omsætningen 1,6 mia. kr. svarende til niveauet i andet kvartal 2015. For første halvår 2016 udgjorde omsætningen 3,1 mia. kr. mod 3,3 mia. kr. i samme periode sidste år. Omsætningen for første halvår var lidt under de forventninger koncernen havde for perioden, primært grundet de omtalte udskudte opstarter af projekter.
Driftsresultatet før særlige poster for andet kvartal udgjorde -5 mio. kr. mod 72 mio. kr. i andet kvartal 2015.
Driftsmarginen før særlige poster udgjorde i andet kvartal 2016 -0,3% mod 4,5% i andet kvartal 2015.
Driftsresultatet før særlige poster for første halvår udgjorde -19 mio. kr. mod 122 mio. kr. sidste år, mens
driftsmarginen før særlige poster var -0,6% mod 3,8% i første halvår 2015.
Udviklingen i driftsresultatet for andet kvartal og første halvår skyldes den omtalte forholdsvis lave aktivitet i perioden grundet udskudte projektopstarter, den nævnte lavere indtjening på driften af Thulebasen samt effekten af den nævnte nedskrivning.
Finansielle poster udgjorde -5 mio.kr. for første halvår 2016 mod en indtægt på 26 mio. kr. i samme periode sidste år, der var positivt påvirket af en gevinst ved udnyttelse af en valutaoption.
Resultat efter skat udgjorde -18 mio. kr. for første halvår 2016 mod 117 mio. kr. i samme periode i 2015.
Varebeholdninger udgjorde 765 mio. kr. ultimo juni 2016 mod 718 mio. kr. ultimo 2015. Stigningen kan primært henføres til grunde og byggeri i eget regi til videresalg, som udgjorde 690 mio. kr. mod 641 mio. kr. ultimo 2015. Koncernen har 2 egne boligbyggeriprojekter til private kunder, hvor aflevering til kunden forventes i løbet af fjerde kvartal 2016 og frem.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser udgjorde 1.184 mio. kr. ultimo juni 2016 mod 1.386 mio. kr. ultimo 2015. Igangværende entreprisekontrakter udgjorde netto en passivpost på 502 mio. kr. ultimo juni 2016 mod en passivpost på 444 mio. kr. ultimo 2015. Ændringerne skyldes primært den forsinkede opstart af nye projekter.
Gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser udgjorde 721 mio. kr. ultimo juni 2016 mod 810 mio. kr. ultimo 2015, hvilket skal ses i sammenhæng med det lavere aktivitetsniveau.
Samlet set udgjorde koncernens arbejdskapital ultimo juni 2016 -319 mio. kr. mod -112 mio. kr. ultimo 2015. Udviklingen skyldes primært indbetalinger fra kunder samt højere ordreindgang og mange projekter som netop er kontraheret.
Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgjorde 245 mio. kr. i andet kvartal 2016 mod 15 mio. kr. i samme periode sidste år. Periodens pengestrømme var positivt påvirket af nye projekter samt ændring i arbejdskapitalen. For første halvår 2016 udgjorde pengestrømme fra driftsaktiviteter 142 mio. kr. mod 93 mio. kr. året før. Stigningen var primært påvirket af nedbragt kapitalbinding i tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser samt opstart af nye projekter.
For andet kvartal 2016 udgjorde pengestrømme fra investeringer -50 mio. kr. og omfattede primært investeringer i materielle anlægsaktiver. I andet kvartal 2015 udgjorde samme post -6 mio. kr. For første halvår 2016 udgjorde pengestrømme fra investeringer -78 mio. kr. mod -51 mio. kr. i samme periode sidste år. Stigningen skyldes større investering i pavillionaktiviteter i Ajos til bl.a. midlertidige flygtningecentre.
Koncernens samlede kapitalberedskab udgjorde 0,6 mia. kr. mod 0,4 mia. kr. ved kvartalets begyndelse. Koncernens kapitalberedskab er tilfredsstillende sammenholdt med det forventede aktivitetsniveau.
Baseret på ordrebeholdningen ved periodens udgang forventes omsætningen i andet halvår 2016 at blive væsentligt højere end i første halvår, med særlig vægt på planlagte afleveringer af egenudviklede byggerier i fjerde kvartal. Effekten af den manglende omsætning i første halvår slår imidlertid igennem på de samlede forventninger til omsætningen for året, som reduceres til omkring 6,8 mia. kr. mod tidligere omkring 7,0 mia. kr.
Som følge af de udskudte projektopstarter og den heraf lavere omsætning samt nedskrivningen på et infrastrukturprojekt reduceres forventningerne til driftsresultatet før særlige poster til omkring 225 mio. kr. mod tidligere driftsresultat før særlige poster på omkring 300 mio. kr. Indtjeningen er delvis afhængig af afleveringer af egenudviklede byggerier i fjerde kvartal. De opdaterede forventninger er stadig en fremgang fra 2015, når det væsentligt mindre bidrag fra Greenland Contractors i Thule tages i betragtning.
Appelsagen angående Robin Rigg forventes ikke afgjort i 2016. Som følge af en tidligere foretaget hensættelse kan et eventuelt negativt udfald af sagen ikke belaste koncernens resultat, men alene likviditeten.
Koncernen ser muligheder for vækst i de kommende år baseret på såvel koncernens strategiske fokus og konkurrenceevne som fremgang i markedet som helhed.
Denne fremgang følger af en forventet positiv konjunkturudvikling, forøgelse af koncernens andele af de relevante dele af markedet samt en selektiv udbredelse af aktiviteterne i nye delområder inden for bygge- og anlægsbranchen.
Særligt markedet for projektudvikling er i vækst som følge af øget interesse hos investorerne - særligt for boligprojekter omkring København og Aarhus.
Indenfor byggeri forventer koncernen således en stabil stigning i markedet særligt drevet af renoveringsopgaver og byggeri af boliger, især i og omkring de større byer i Danmark. Sygehus-, nybyggeri- og renoveringsmarkederne forventes fortsat at være stabile og på højt niveau frem til 2020. Koncernen forventer ligeledes fortsat vækst på det nordatlantiske marked inden for såvel bygge- som anlægsmarkedet.
Endelig fortsætter koncernen udviklingen indenfor Virtual Design and Construction (VDC), som har fået stor opmærksomhed fra både kunder, samfund og politikere.
Baseret på ovennævnte muligheder og til trods for de store investeringer i nye teknologiske platforme forventes en EBIT-margin på omkring 5% i 2017.
Kvartalsrapporten indeholder udsagn om fremtiden, herunder ovenstående finansielle forventninger til 2016, der ifølge deres natur er forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, hvilket kan medføre, at udviklingen afviger væsentligt fra det forventede.
MT HØJGAARD-KONCERNEN 2. KVARTAL 2016 LEDELSENS PÅTEGNING
Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2016 for MT Højgaard A/S.
Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav til delårsrapporter.
Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 30. juni 2016 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar - 30. juni 2016.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsens beretning indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.
Søborg, den 19. august 2016
Torben Biilmann Adm. koncerndirektør Egil Mølsted Madsen Koncernøkonomidirektør
Søren Bjerre-Nielsen Formand
Niels Lykke Graugaard Næstformand
Pernille Fabricius Ole Røsdahl Christine Thorsen
John Sommer Vinnie Sunke Heimann Irene Chabior
Carsten Bjerg
| 2016 | 2015 | 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Beløb i mio. kr. | 2. kvt | 2. kvt. | ÅTD | ÅTD | Året |
| Resultatopgørelse | |||||
| Nettoomsætning | 1.604,9 | 1.595,9 | 3.092,6 | 3.251,4 | 6.531,4 |
| Produktionsomkostninger | -1.499,4 | -1.412,0 | -2.900,0 | -2.911,0 | -5.759,9 |
| Bruttoresultat | 105,5 | 183,9 | 192,6 | 340,4 | 771,5 |
| Salgsomkostninger | -53,7 | -60,4 | -100,7 | -109,0 | -204,2 |
| Administrationsomkostninger | -60,8 | -57,5 | -117,9 | -112,5 | -247,1 |
| Resultat før andel af resultat i Joint Ventures | -9,0 | 66,0 | -26,0 | 118,9 | 320,2 |
| Andel af resultat efter skat i joint ventures | 4,0 | 6,2 | 7,1 | 3,3 | 31,3 |
| Driftsresultat før særlige poster | -5,0 | 72,2 | -18,9 | 122,2 | 351,5 |
| Særlige poster | - | - | - | - | - |
| Resultat af primær drift (EBIT) | -5,0 | 72,2 | -18,9 | 122,2 | 351,5 |
| Finansielle poster | 0,1 | -4,0 | -4,6 | 25,7 | 18,7 |
| Resultat før skat | -4,9 | 68,2 | -23,5 | 147,9 | 370,2 |
| Skat af resultatet | 1,2 | -13,2 | 5,6 | -30,5 | -80,6 |
| Resultat efter skat | -3,7 | 55,0 | -17,9 | 117,4 | 289,6 |
| Fordeles således: | |||||
| Aktionærer i MT Højgaard A/S | -8,8 | 32,8 | -30,3 | 58,4 | 183,4 |
| Minoritetsinteresser | 5,1 | 22,2 | 12,4 | 59,0 | 106,2 |
| I alt | -3,7 | 55,0 | -17,9 | 117,4 | 289,6 |
| Totalindkomstopgørelse | |||||
| Resultat efter skat | -3,7 | 55,0 | -17,9 | 117,4 | 289,6 |
| Anden totalindkomst | |||||
| Poster, der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen: | |||||
| Valutakursreguleringer, udenlandske virksomheder | 0,3 | -0,1 | -0,4 | 2,7 | 4,5 |
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter, joint ventures | -4,1 | 14,0 | -10,9 | 6,5 | 5,6 |
| Totalindkomst i alt | -7,5 | 68,9 | -29,2 | 126,6 | 299,7 |
| Fordeles således: | |||||
| Aktionærer i MT Højgaard A/S | -12,6 | 46,7 | -41,6 | 67,6 | 193,5 |
| Minoritetsinteresser | 5,1 | 22,2 | 12,4 | 59,0 | 106,2 |
| I alt | -7,5 | 68,9 | -29,2 | 126,6 | 299,7 |
| 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| Beløb i mio. kr. | 30-06 | 30-06 | 31-12 |
| Aktiver | |||
| Langfristede aktiver | |||
| Immaterielle aktiver | 182,1 | 162,9 | 176,2 |
| Materielle aktiver | 569,4 | 520,5 | 545,2 |
| Udskudte skatteaktiver | 319,5 | 319,2 | 311,6 |
| Øvrige finansielle aktiver | 71,8 | 38,3 | 66,1 |
| Langfristede aktiver i alt | 1.142,8 | 1.040,9 | 1.099,1 |
| Kortfristede aktiver | |||
| Varebeholdninger | 764,8 | 652,6 | 718,0 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 1.183,8 | 1.051,7 | 1.385,7 |
| Igangværende entreprisekontrakter | 219,8 | 128,1 | 131,0 |
| Øvrige tilgodehavender Likvide beholdninger |
67,9 172,8 |
111,1 403,3 |
86,9 175,0 |
| Kortfristede aktiver i alt | 2.409,1 | 2.346,8 | 2.496,6 |
| Aktiver i alt | 3.551,9 | 3.387,7 | 3.595,7 |
| Passiver | |||
| Aktionærernes andel af egenkapitalen | 920,9 | 833,3 | 959,8 |
| Minoritetsinteresser | 21,5 | 36,9 | 39,1 |
| Egenkapital i alt | 942,4 | 870,2 | 998,9 |
| Langfristede forpligtelser | |||
| Kreditinstitutter mv. | 144,6 | 129,8 | 100,4 |
| Udskudte skatteforpligtelser | 10,1 | 10,0 | 10,1 |
| Hensatte forpligtelser | 215,9 | 162,0 | 212,3 |
| Langfristede forpligtelser i alt | 370,6 | 301,8 | 322,8 |
| Kortfristede forpligtelser | |||
| Kreditinstitutter mv. | 42,4 | 43,7 | 125,0 |
| Igangværende entreprisekontrakter | 722,1 | 602,0 | 575,4 |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 720,9 | 747,3 | 809,6 |
| Andre kortfristede forpligtelser | 753,5 | 822,7 | 764,0 |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 2.238,9 | 2.215,7 | 2.274,0 |
| Forpligtelser i alt | 2.609,5 | 2.517,5 | 2.596,8 |
| Passiver i alt | 3.551,9 | 3.387,7 | 3.595,7 |
MT HØJGAARD-KONCERNEN 2. KVARTAL 2016 PENGESTRØMSOPGØRELSE
| 2016 | 2015 | 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Beløb i mio. kr. | 2. kvt | 2. kvt. | ÅTD | ÅTD | Året |
| Drift | |||||
| Resultat af primær drift (EBIT) | -5,0 | 72,2 | -18,9 | 122,2 | 351,5 |
| Regulering for ikke-likvide driftsposter mv. | 20,5 | 35,9 | 34,9 | 63,4 | 111,7 |
| Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital | 15,5 | 108,1 | 16,0 | 185,6 | 463,2 |
| Ændringer i driftskapital | |||||
| Varebeholdninger | -54,6 | -10,1 | -46,8 | -17,9 | -80,6 |
| Tilgodehavender ekskl. igangværende entreprisekontrakter | -21,3 | 87,1 | 220,9 | 148,6 | -160,9 |
| Igangværende entreprisekontrakter | 156,2 | -63,0 | 57,8 | -68,0 | -97,5 |
| Leverandørgæld og andre kortfristede forpligtelser | 154,2 | -96,4 | -93,6 | -161,9 | -116,6 |
| Pengestrømme fra primær drift | 250,0 | 25,7 | 154,3 | 86,4 | 7,6 |
| Finansielle poster, netto | 0,1 | -4,0 | -4,6 | 25,7 | 18,7 |
| Pengestrømme fra ordinær drift | 250,1 | 21,7 | 149,7 | 112,1 | 26,3 |
| Betalte selskabsskatter, netto | -4,8 | -7,0 | -7,7 | -18,8 | -77,9 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 245,3 | 14,7 | 142,0 | 93,3 | -51,6 |
| Investeringer Køb af materielle aktiver |
-48,4 | -29,2 | -74,9 | -69,3 | -137,2 |
| Andre investeringer, netto | -1,1 | 23,6 | -3,5 | 18,7 | -3,2 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -49,5 | -5,6 | -78,4 | -50,6 | -140,4 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | 13,5 | -65,4 | 6,6 | -98,9 | -165,0 |
| Pengestrømme, netto | 209,3 | -56,3 | 70,2 | -56,2 | -357,0 |
| Likviditet primo perioden | -37,1 | 459,1 | 102,0 | 459,0 | 459,0 |
| Likviditet ultimo perioden | 172,2 | 402,8 | 172,2 | 402,8 | 102,0 |
| Beløb i mio. kr. | Aktiekapi tal |
Reserve for sik rings transakti on |
Reserve for valu takursre gulering |
Overført resultat |
Foreslået udbytte |
Aktionæ rernes andel af egenkapi talen |
Minori tets aktionæ rernes andel |
Egen kapital i alt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2016 | ||||||||
| Egenkapital 1. januar | 520,0 | -33,4 | 6,2 | 467,0 | - | 959,8 | 39,1 | 998,9 |
| Resultat efter skat | - | - | - | -30,3 | - | -30,3 | 12,4 | -17,9 |
| Anden totalindkomst: | ||||||||
| Valutakursreguleringer, udenlandske virksomheder |
- | - | -0,4 | - | - | -0,4 | - | -0,4 |
| Værdiregulering af sikrings instrumenter, joint ventures |
- | -10,9 | - | - | - | -10,9 | - | -10,9 |
| Anden totalindkomst i alt | - | -10,9 | -0,4 | - | - | -11,3 | - | -11,3 |
| Transaktioner med ejere: | ||||||||
| Udstedte warrants, egenbe | ||||||||
| taling | - | - | - | 1,7 | - | 1,7 | - | 1,7 |
| Udstedte warrants | - | - | - | 1,0 | - | 1,0 | - | 1,0 |
| Udloddet udbytte | - | - | - | - | - | -30,0 | -30,0 | |
| Transaktioner med ejere i alt | - | - | - | 2,7 | - | 2,7 | -30,0 | -27,3 |
| Periodens bevægelser i alt | - | -10,9 | -0,4 | -27,6 | - | -38,9 | -17,6 | -56,5 |
| Egenkapital ultimo | 520,0 | -44,3 | 5,8 | 439,4 | - | 920,9 | 21,5 | 942,4 |
| 2015 | ||||||||
| Egenkapital 1. januar | 520,0 | -39,0 | 1,7 | 281,1 | - | 763,8 | 57,9 | 821,7 |
| Resultat efter skat | - | - | - | 58,4 | - | 58,4 | 59,0 | 117,4 |
| Anden totalindkomst: | ||||||||
| Valutakursreguleringer, | ||||||||
| udenlandske virksomheder | - | - | 2,7 | - | - | 2,7 | - | 2,7 |
| Værdiregulering af sikrings instrumenter, joint ventures |
- | 6,5 | - | - | - | 6,5 | - | 6,5 |
| Skat af anden totalindkomst | - | - | - | - | - | - | - | - |
| Anden totalindkomst i alt | - | 6,5 | 2,7 | - | - | 9,2 | - | 9,2 |
| Transaktioner med ejere: | ||||||||
| Udstedte warrants, egenbe | ||||||||
| taling | - | - | - | 1,4 | - | 1,4 | - | 1,4 |
| Udstedte warrants | - | - | - | 0,5 | - | 0,5 | - | 0,5 |
| Udloddet udbytte | - | - | - | - | - | -80,0 | -80,0 | |
| Transaktioner med ejere i alt | - | - | - | 1,9 | - | 1,9 | -80,0 | -78,1 |
| Periodens bevægelser i alt | - | 6,5 | 2,7 | 60,3 | - | 69,5 | -21,0 | 48,5 |
| Egenkapital ultimo | 520,0 | -32,5 | 4,4 | 341,4 | - | 833,3 | 36,9 | 870,2 |
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav til delårsrapporter.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2015. Årsrapporten for 2015 indeholder den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
I 2016 er der foretaget en reklassifikation mellem funktionerne i resultatopgørelsen. Nettoeffekten på driftsresultatet før særlige poster er nul. Reklassifikationen er foretaget for at ensrette allokeringer og tilpasse til sammenlignelige selskaber. Sammenligningstal er tilrettet.
Udarbejdelsen af delårsregnskaber kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og vurderinger, som påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.
Regnskabsmæssige skøn og den tilknyttede skønsmæssige usikkerhed, som anses for sædvanlig og i al væsentlighed uændret, er beskrevet i note 2 til årsrapporten for 2015.
Koncernen har i 2014 etableret et warrantprogram for koncernledelsen. Programmet giver deltagerne ret til at købe warrants årligt frem til 2019. For hver købt warrant tildeles deltageren yderligere en gratis warrant. Udnyttelsen af de købte og tildelte warrants er betinget af en børsnotering af moderselskabet. Såfremt moderselskabet mod forventning ikke børsnoteres, vil programmet blive kontantafregnet. Hver warrant giver deltagerne ret til at tegne 1 aktie á 1.000 kr. i moderselskabet. Programmet er maksimeret til 5% af selskabets aktiekapital.
Der blev i første halvår 2016 udstedt samlet 6.274 warrants á nom. 1.000 kr. med en dagsværdi på 1,7 mio. kr.
Den samlede dagsværdi af programmet udgjorde for 2014-2016 4,8 mio. kr. pr. 30. juni 2016. Dagsværdien omkostningsføres lineært over den forventede serviceperiode på tre år. Resultatopgørelsen var i første halvår 2016 påvirket med 1,0 mio. kr. som følge af warrantprogrammet.
Ultimo juni 2016 udgjorde antallet af udestående warrants 25.690 á nom. 1.000 kr., svarende til 4,9% af aktiekapitalen.
Nedenfor ses reklassificering af resultatopgørelsen for henholdsvis første halvår 2015 samt for året 2015. Netto effekt er nul.
| 2015 | 2015 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Beløb i mio. kr. | 1. halvår | året | ||||
| Efter reklass. |
Regule ring |
Før reklass. |
Efter reklass. |
Regule ring |
Før reklass. |
|
| Resultatopgørelse | ||||||
| Nettoomsætning | 3.251,4 | - | 3.251,4 | 6.531,4 | - | 6.531,4 |
| Produktionsomkostninger | -2.911,0 | -40,9 | -2.870,1 | -5.759,9 | -91,3 | -5.668,6 |
| Bruttoresultat | 340,4 | -40,9 | 381,3 | 771,5 | -91,3 | 862,8 |
| Salgsomkostninger | -109,0 | -22,0 | -87,0 | -204,2 | -26,2 | -178,0 |
| Administrationsomkostninger | -112,5 | 62,9 | -175,4 | -247,1 | 117,5 | -364,6 |
| Resultat før andel af resultat i Joint Ventures | 118,9 | 0,0 | 118,9 | 320,2 | 0,0 | 320,2 |
| Andel af resultat efter skat i joint ventures | 3,3 | - | 3,3 | 31,3 | - | 31,3 |
| Driftsresultat før særlige poster | 122,2 | - | 122,2 | 351,5 | - | 351,5 |
| Særlige poster | - | - | - | - | - | - |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 122,2 | - | 122,2 | 351,5 | - | 351,5 |
| Finansielle poster | 25,7 | - | 25,7 | 18,7 | - | 18,7 |
| Resultat før skat | 147,9 | - | 147,9 | 370,2 | - | 370,2 |
| Skat af resultatet | -30,5 | - | -30,5 | -80,6 | - | -80,6 |
| Resultat efter skat | 117,4 | - | 117,4 | 289,6 | - | 289,6 |
MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 DK – 2860 Søborg
+45 7012 2400 [email protected]
CVR 12562233
Kontakt
Adm. koncerndirektør Torben Biilmann Tlf. +45 2270 9020
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.