AI assistant
MT Højgaard Holding — Interim / Quarterly Report 2016
Nov 10, 2016
3447_rns_2016-11-10_fd047d3c-a0ea-4722-af2b-25bba61e49c4.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Højgaard Holding A/S
Børsmeddelelse
- november 2016
Side 1 af 17
MT Højgaard A/S delårsrapport for 3. kvartal 2016
Vedlagt fremsendes MT Højgaard A/S' delårsrapport for 3. kvartal 2016 (1/1 - 30/9 2016), som hermed offentliggøres.
Højgaard Holding A/S har en ejerandel på 54 % af MT Højgaard A/S.
Med venlig hilsen
Højgaard Holding A/S
Ditlev Fløistrup
Adm. direktør
Højgaard Holding A/S
Smakkedalen 4, 1
DK-2820 Gentofte
Telefon: +45 4520 1500
Telefax: +45 4520 1501
[email protected]
www.hojgaard.dk
CVR nr. 16 88 84 19

MT Højgaard-koncernen Delårsrapport for 3. kvartal 2016
MT Højgaard A/S
Knud Højgaards Vej 7, 2860 Søborg
CVR 12562233
MTHøjgaard
MT HØJGAARD-KONCERNEN · 3. KVARTAL 2016 · HOVEDPUNKTER
Hovedpunkter
3. kvartal 2016
Ordreindgang
1,2 mia. kr.
0,8 mia. kr. lavere end 2015. Hertil kommer et joint venture indgået med Skanska om et svensk broprojekt, hvor MT Højgaards andel udgør 0,5 mia. kr., som ikke indgår i ordreindgangen som følge af JV status.
Ordrebeholdningen faldt i kvartalet
-0,4 mia. kr.
Udtrykker en højere omsætning end ordreindgang i perioden.
Omsætning på niveau
1,6 mia. kr.
Lavere end forventet grundet udskudte projektopstarter, men på niveau med sidste år trods stor aktivitet i Greenland Contractors i 2015.
Driftsresultat før særlige poster
-4 mio. kr.
Lavere end forventet grundet fortsat udskudte projektopstarter samt reorganisering i Scandi Byg, herunder effekt af revurdering af de igangværende projekter, og at et nyt automatiseringsanlæg er under indkøring.
Pengestrømme fra driftsaktivitet
81 mio. kr.
Positiv fremgang grundet nye ordrer og forbedret arbejdskapital.
År til dato 2016
Høj ordreindgang
5,5 mia. kr.
Positiv udvikling og på niveau med 2015.
Tilfredsstillende ordrebeholdning
8,3 mia. kr.
Steg 1,1 mia. kr. i forhold til 2015.
Stabil omsætning
4,7 mia. kr.
På niveau med sidste år trods udskudte projektopstarter samt stor aktivitet i Greenland Contractors i 2015.
Driftsresultat før særlige poster
-23 mio. kr.
Lavere end forventet grundet den udskudte og lavere omsætning, nedskrivning på et infrastrukturprojekt samt reorganisering i Scandi Byg, herunder effekt af revurdering af de igangværende projekter, og at et nyt automatiseringsanlæg er under indkøring.
Pengestrømme fra driftsaktivitet
223 mio. kr.
Positiv fremgang som følge af nye ordrer og forbedret arbejdskapital.
Forventninger til 2016
Forventninger til omsætning fastholdes
Omkring 6,8 mia. kr.
Fjerde kvartal forventes at have markant højere omsætning, som især er afhængig af planlagte afleveringer af egenudviklede byggerier samt at væsentlige projekter i ordrebeholdningen ikke rammes af yderligere forsinkelser.
Forventninger til driftsresultat før særlige poster reduceres
Omkring 75 mio. kr. mod tidligere omkring 225 mio. kr.
De reducerede forventninger baseres på udviklingen år til dato, et ajourført skøn over indregning af byggeri i eget regi, forholdene i Scandi Byg samt udskudt projektudviklingsaktivitet, som afventer myndighedsgodkendelse. Ledelsen fastholder fokus på den igangsatte transformation af koncernen med teknologi og nye samarbejdsformer som omdrejningspunkt. Koncernen ser gode muligheder for fremgang i de kommende år, således at strategi-rammens mål om en driftsmargin før særlige poster på omkring 5 % igen kan opnås.
MT HØJGAARD-KONCERNEN · 3. KVARTAL 2016 · HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN
Hoved- og nøgletal for koncernen
| Beløb i mio. kr. | 2016 | 2015 | 2016 | 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|---|---|
| 3. kvt. | 3. kvt. | ÅTD | ÅTD | Hele året | |
| Resultatopgørelse | |||||
| Nettoomsætning | 1.612 | 1.532 | 4.704 | 4.783 | 6.531 |
| Bruttoresultat | 87 | 231 | 280 | 572 | 772 |
| Driftsresultat før særlige poster | -4 | 145 | -23 | 267 | 352 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | -4 | 340 | -23 | 462 | 352 |
| Resultat før skat | -5 | 334 | -28 | 481 | 370 |
| Resultat efter skat | -4 | 305 | -22 | 423 | 290 |
| Pengestrømme | |||||
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | 81 | -149 | 223 | -56 | -52 |
| Køb af materielle aktiver | -37 | -36 | -112 | -105 | -137 |
| Andre investeringer, inkl. Investeringer i værdipapirer | -1 | 2 | -4 | 21 | -3 |
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet | -38 | -34 | -116 | -84 | -140 |
| Pengestrøm fra drifts- og investeringsaktivitet | 43 | -183 | 107 | -140 | -192 |
| Balance | |||||
| Langfristede aktiver | - | - | 1.172 | 1.066 | 1.099 |
| Kortfristede aktiver | - | - | 2.625 | 2.528 | 2.497 |
| Egenkapital | - | - | 938 | 1.174 | 999 |
| Langfristede forpligtelser | - | - | 364 | 292 | 323 |
| Kortfristede forpligtelser | - | - | 2.495 | 2.128 | 2.274 |
| Balancesum | - | - | 3.797 | 3.594 | 3.596 |
| Øvrige informationer | |||||
| Ordreindgang | 1.179 | 2.022 | 5.494 | 5.454 | 7.541 |
| Ordrebeholdning, ultimo | - | - | 8.258 | 7.129 | 7.468 |
| Arbejdskapital | - | - | -435 | -89 | -112 |
| Nettorentebærende indestående/gæld (+/-) | - | - | 30 | 47 | -50 |
| Gennemsnitlig investeret kapital inkl. goodwill | - | - | 922 | 739 | 662 |
| Gennemsnitligt antal medarbejdere | - | - | 4.157 | 4.070 | 3.965 |
| Nøgletal | |||||
| Bruttomargin, pct. | 5,4 | 15,1 | 5,9 | 12,0 | 11,8 |
| Driftsmargin før særlige poster, pct. | -0,3 | 9,4 | -0,5 | 5,6 | 5,4 |
| EBIT-margin, pct. | -0,3 | 22,2 | -0,5 | 9,7 | 5,4 |
| Resultatgrad (før skat-margin), pct. | -0,3 | 21,8 | -0,6 | 10,1 | 5,7 |
| Afkast af investeret kapital inkl. goodwill (ROIC), pct. | - | - | 9,0 | 53,0 | 55,0 |
| Afkast af investeret kapital inkl. goodwill efter skat, pct. | - | - | 7,1 | 41,4 | 43,0 |
| Egenkapitalforrentning (ROE), pct. | - | - | -5,8 | 35,5 | 21,3 |
| Soliditetsgrad, pct. | - | - | 24,0 | 31,6 | 26,7 |
Nøgletallene er beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens "Anbefalinger og Nøgletal 2015". Definitionen af de anvendte nøgletal fremgår af årsrapporten for 2015. Arbejdskapital er opgjort eksklusive grunde til salg.
MT HØJGAARD-KONCERNEN · 3. KVARTAL 2016 · BERETNING
Beretning
Fortsat god ordreindgang, men udskudte projekter fortsatte i tredje kvartal med at påvirke omsætning og indtjening.
Koncernen havde også i 3. kvartal en god tilgang af nye ordrer, der bygger på bredt samarbejde med bygherre og øvrige relevante interessenter tidligt i processen, samt på inddragelse af VDC. Sidstnævnte med de muligheder, det skaber, når projekterne bygges virtuelt, inden de udføres i praksis. Ordrebeholdningen har en sund risikoprofil og lever op til koncernens klare krav til lønsomhed.
Koncernens omsætning og indtjening var i 3. kvartal negativt påvirket af den samme tendens som i de foregående kvartaler, hvor projekter fortsat forsinkes. Udviklingen er blandt andet en konsekvens af koncernens nye forretningstilgang og bevægelsen væk fra den traditionelle måde at udbyde projekter på. I dag er VDC og BIM således et integreret værktøj allerede i tilbudsfasen.
Periodens resultat var negativt påvirket af en reorganisering i Scandi Byg, herunder effekt af revurdering af de igangværende projekter, og at et nyt automatiseringsanlæg er under indkøring.
Når der ses bort fra de udskudte projektopstarter samt det faktum, at der i 2015 var større aktivitet i Greenland Contractors, var der i perioden en underliggende organisk omsætningsvækst primært drevet af koncernens aktiviteter inden for byggeri.
Der arbejdes på alle niveauer med at understøtte den igangsatte transformation af koncernen, hvilket fortsat underbygges af initiativer og investeringer i teknologi og nye samarbejdsformer. Sideløbende har koncernen i perioden fokuseret forretningen med nedlukning af aktiviteterne i Norge og neddrosling af aktiviteterne i Qatar.
MT Højgaard-koncernen
MT Højgaard-koncernen er blandt de førende aktører i bygge- og anlægsbranchen i Norden. Koncernen har aktiviteter inden for byggeri, anlæg og services.
| BYGGERI | ANLÆG | SERVICES |
|---|---|---|
| MTHøjgaard | ||
| Eremante & Petersen als | ||
| Lindpro | ||
| scandibyq | MTHøjgaard | |
| Seth | Lindpro | |
| gOS | ||
| E & P | ||
| SERVICE | ||
| MTHøjgaard | ||
| ORDENANGS-CONTRACTORS |
Byggeri
MT Højgaard-koncernen udvikler, opfører og renoverer bygninger til private og offentlige formål, primært i Danmark, men også i de nordatlantiske lande.
Byggeaktiviteter er koncernens største forretningsområde målt på både omsætning og antal medarbejdere. På tværs af koncernen løses store og komplekse byggeriopgaver.
MT Højgaard-koncernens aktiviteter inden for byggeri havde i årets første tre kvartaler en omsætning på 3,2 mia. kr. mod 2,8 mia. kr. i samme periode 2015 svarende til en fremgang på 14 %. Udviklingen kan primært henføres til en fokuseret indsats på de opgaver, der matcher koncernens forretningsmodel med tidlig involvering, høj grad af samarbejde og brug af koncernens kompetencer i bredden og dybden.
Ordreindgangen og ordrebeholdningen inden for byggeri var som forventet, og ordrebeholdningen lå ved udgangen af årets første tre kvartaler 0,6 mia. kr. over ordrebeholdningen på det tilsvarende tidspunkt i 2015.
I tredje kvartal vandt MT Højgaard således blandt andet en kontrakt om at udføre apteringsarbejde på DNV Gødstrup til en værdi af 236 mio. kr. Indenfor byggeri i eget regi indgik MT Højgaard i perioden en betinget aftale på 368 mio. kr. om at opføre 148 boliger i Virum med PensionDanmark som bygherre og investor. Desuden indledte MT Højgaard arbejdet på byggeriet af 120 boliger i Amalieparken i Vallensbæk, som opføres i samarbejde med ejendomsinvesteringsselskabet DADES, samt afholdt rejsegilde på Nordre Jernbanevej i Hillerød, der består af opførelsen af 94 lejligheder for PFA.
I perioden var der fortsat god udvikling i udbud inden for Offentlige-Private Partnerskaber (OPP) og Offentlige-Private Samarbejder (OPS). I tredje kvartal begyndte MT Højgaard elementmontage på Slagelse Sygehus, på Skovbakkeskolen i Odder blev der afholdt rejsegilde og
MT HØJGAARD-KONCERNEN · 3. KVARTAL 2016 · BERETNING
på Ny psykiatrisk afdeling i Vejle er MT Højgaard gået ind i afleveringsfasen.
Scandi Byg projekterede i tredje kvartal Kronen i Vanløse, som omfatter 14.000 m2 boliger, der forventes at gå i produktion primo fjerde kvartal. Enemærke & Petersen fortsatte elementmontagen på Carlsberg Byen i København og fase 2 af renoveringen af Stadionkvarteret i Glostrup er kommet godt i gang. Renoveringen af Langkærparken og Rosenhøj i Aarhus blev planmæssigt afleveret. Inden for elinstallationer arbejdede Lindpro i tredje kvartal blandt andet på de sidste faser i projekter for A.P. Møller-Mærsk, Nordea, Det Nye Universitetshospital i Aalborg og Axel Towers i København.
MT Højgaards kontrakt om opførelse af en fabrik på Island for Silicor Materials til en værdi af 1,5 mia. kr. er som tidligere oplyst betinget af finansieringsprocessen, som forventes afklaret i starten af 2017.

Anlæg
Koncernens anlægsforretninger varetages i virksomhederne MT Højgaard og det delejede selskab Seth. Aktiviteterne omfatter opgaver inden for infrastruktur, brobyggeri og tunneler samt udbygning af havne. Der har særligt i virksomheden MT Højgaard været succes med tildeling af projekter med høj grad af kompleksitet, som fordrer specialkompetencer.
MT Højgaard-koncernens aktiviteter inden for anlæg havde i årets første tre kvartaler en omsætning på 0,7 mia. kr. mod 0,8 mia. kr. i samme periode sidste år, dog stigende i forhold til de seneste kvartaler. Udviklingen skyldes primært færre større anlægsprojekter, herunder resort byggerier, sammenholdt med samme periode sidste år, samt forsinkelse af flere offentlige infrastrukturprojekter. Markedet for råhusentrepriser udviklede sig derimod fortsat positivt.
Ordreindgangen og ordrebeholdningen inden for anlæg var som forventet, og ordrebeholdningen lå ved udgangen af årets første tre kvartaler på 0,6 mia. kr. over ordrebeholdningen på det tilsvarende tidspunkt i 2015.
MT Højgaard underskrev i tredje kvartal kontrakten på 0,5 mia. kr. om at opføre Hisingsbron i Göteborg i et joint venture med Skanska. MT Højgaard skal producere og installere stålarbejdet og mekanikken i broen. Broen skal stå færdig i 2022.
I perioden udførtes blandt andet råhusarbejde på Det Nye Universitetshospital i Aarhus. På Nyt Aalborg Universitetshospital i Aalborg har MT Højgaard startet støbningen af beton på 5 ud af 10 etager, hvor kælderetagerne er færdigstøbt.
På Maldiverne fortsatte aktiviteterne inden for resortbyggeri i perioden på et lidt lavere niveau. Aktiviteterne indenfor infrastruktur var imidlertid påvirket af nedskrivning på et infrastrukturprojekt, som blev færdiggjort i tredje kvartal. Der er etableret nye procedurer for igangværende og fremtidige infrastrukturaktiviteter.

Services
Koncernen yder services på bygge-, anlægs- og ejendomsmarkedet, herunder projektudvikling og projektering. Lindpro leverer således serviceydelser på tekniske anlæg til byggeri og efterfølgende drift, og Enemærke & Petersen tilbyder drift og vedligeholdelse af bygninger. Ajos leverer materiel og rådgivning til byggebranchen og er en af Danmarks største udlejere af specialiseret ud-
MT HØJGAARD-KONCERNEN · 3. KVARTAL 2016 · BERETNING
styr. Herudover leverer MT Højgaard services i forbindelse med OPP- og OPS-projekter.
Services havde i årets første tre kvartaler en omsætning på 0,8 mia. kr. mod 1,1 mia. kr. i samme periode sidste år. Udviklingen skyldes primært effekten af den reducerede omsætning i Greenland Contractors.
Greenland Contractors fortsatte i perioden arbejdet under den midlertidige kontrakt med U.S. Air Force om drift af Thulebasen i Grønland. Denne aftale er nu forlænget til udgangen af første kvartal 2017. Arbejdet i årets første tre kvartaler forløb som planlagt og med et resultat, der som forventet var markant lavere end under den gamle kontrakt.
Serviceforretningerne i Ajos og Lindpro havde i perioden et aktivitetsniveau, som var stort set uændret i forhold til samme periode sidste år. Udviklingen er præget af intensiveret priskonkurrence på en række serviceydelser, hvilket imødekommes med et fortsat stort fokus på digitalisering og uddannelse.
Ordreindgang og -beholdning
For tredje kvartal udgjorde ordreindgangen 1,2 mia. kr. mod 2,0 mia. kr. i tredje kvartal 2015. I ordreindgangen er der ikke indregnet et joint venture samarbejde, som i tredje kvartal blev indgået med Skanska om det svenske broprojekt Hisingsbron i Göteborg, som følge af JV status. MT Højgaards andel udgør 0,5 mia. kr. Den samlede ordreindgang i årets første tre kvartaler udgjorde 5,5 mia. kr., hvilket er på niveau med samme periode sidste år.
| mio. kr. | ÅTD 2016 | ÅTD 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Ordrebeholdning primo | 7.468 | 6.458 | 6.458 |
| Ordreindgang | 5.494 | 5.454 | 7.541 |
| Omsætning | 4.704 | 4.783 | 6.531 |
| Ordrebeholdning ultimo | 8.258 | 7.129 | 7.468 |
Ordreindgangen anses som tilfredsstillende og afspejler koncernens målrettede tilbuds- og ordrestrategi, der underbygges i både størrelsen og antallet af nye ordrer. Vundne, men ikke-kontraherede opgaver steg med 0,3 mia. kr. og udgjorde 2,2 mia. kr. ved udgangen af september 2016 mod 2,7 mia. kr. sidste år.

Ordrebeholdningen udgjorde 8,3 mia. kr. pr. 30. september 2016, hvilket var 0,8 mia. kr. højere end primo året. I beholdningen indgår en række større ordrer, som strækker sig over flere år.
Omsætning og resultat
I tredje kvartal 2016 blev omsætningen 1,6 mia. kr. svarende til en lille forbedring i forhold til tredje kvartal 2015. For årets tre første kvartaler udgjorde omsætningen 4,7 mia. kr., hvilket er på niveau med samme periode sidste år. Omsætningen for årets første tre kvartaler var under de forventninger koncernen havde for perioden, primært grundet de omtalte udskudte opstarter på en række projekter. Korrigeret for Greenland Contractors har koncernen skabt ny organisk vækst.

Driftsresultatet før særlige poster for årets tredje kvartal udgjorde -4 mio. kr. mod 145 mio. kr. i samme periode i 2015. Driftsresultat og driftsmargin før særlige poster var i tredje kvartal 2015 særligt positivt påvirket af en opnået engangsindtægt i Greenland Contractors.
MT HØJGAARD-KONCERNEN · 3. KVARTAL 2016 · BERETNING
Driftsmarginen før særlige poster udgjorde i årets tredje kvartal -0,3 % mod 9,4 % i samme periode i 2015.
Driftsresultatet før særlige poster for årets tre første kvartaler udgjorde -23 mio. kr. mod 267 mio. kr. i samme periode sidste år, mens driftsmarginen før særlige poster var -0,5 % mod 5,6 % i samme periode i 2015.
Udviklingen i driftsresultatet for årets første tre kvartaler skyldes den omtalte forholdsvis lave aktivitet i perioden grundet udskudte projektopstarter, den lavere indtjening på driften af Thulebasen, nedskrivning på et infrastrukturprojekt som omtalt i delårsrapporten for andet kvartal 2016, samt reorganisering i Scandi Byg.

Finansielle poster udgjorde -5 mio. kr. for årets første tre kvartaler mod en indtægt på 20 mio. kr. i samme periode sidste år, der var positivt påvirket af en gevinst ved udnyttelse af en valutaoption.
Resultatet var i tredje kvartal 2015 påvirket af en endelig afgørelse af offshore-retssagen Robin Rigg, hvor en hensættelse blev tilbageført med en positiv effekt på 195 mio. Denne blev dog genetableret i fjerde kvartal 2015 som følge af, at Supreme Court, til trods for den tidligere udmelding, gav modparten tilladelse til appel.
Resultat efter skat udgjorde -22 mio. kr. for årets første tre kvartaler mod 423 mio. kr. i samme periode i 2015.
Balance
Varebeholdninger udgjorde 795 mio. kr. ultimo september 2016 mod 718 mio. kr. ultimo 2015. Stigningen kan primært henføres til grunde og byggeri i eget regi til videresalg, som udgjorde 717 mio. kr. ultimo september 2016. Koncernen har to egne boligbyggeriprojekter til private kunder, hvor aflevering til kunden forventes i løbet af fjerde kvartal 2016 og frem.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser udgjorde 1.178 mio. kr. ultimo september 2016 mod 1.386 mio. kr. ultimo 2015. Igangværende entreprisekontrakter udgjorde netto en passivpost på 494 mio. kr. ultimo september 2016 mod en passivpost på 444 mio. kr. ultimo 2015. Ændringerne skyldes primært den forsinkede opstart af nye projekter.
Gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser udgjorde 760 mio. kr. ultimo september 2016 mod 810 mio. kr. ultimo 2015, hvilket skal ses i sammenhæng med aktivitetsniveauet.
Samlet set udgjorde koncernens arbejdskapital ultimo september 2016 -435 mio. kr. mod -112 mio. kr. ultimo 2015. Udviklingen skyldes primært indbetalinger fra kunder samt en stigning i de igangværende arbejder.

Pengestrømme og finansielt beredskab
Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgjorde 81 mio. kr. i tredje kvartal 2016 mod -149 mio. kr. i samme periode sidste år. Periodens pengestrømme var positivt påvirket af nye projekter samt ændring i arbejdskapitalen. For årets tre første kvartaler udgjorde pengestrømme fra driftsaktiviteter 223 mio. kr. mod -56 mio. kr. året før. Stigningen var primært påvirket af nedbragt kapitalbinding i tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser samt opstart af nye projekter.
For tredje kvartal 2016 udgjorde pengestrømme fra investeringer -38 mio. kr. og omfattede primært investeringer i materielle anlægsaktiver. I tredje kvartal 2015 udgjorde samme post -34 mio. kr. For årets første tre kvartaler 2016 udgjorde pengestrømme fra investeringer -116 mio. kr. mod -84 mio. kr. i samme periode sidste år. Stigningen skyldes større investering i materiel i Ajos
MT HØJGAARD-KONCERNEN · 3. KVARTAL 2016 · BERETNING
samt investeringer til MT Højgaards nye multiflex hovedkontor i Søborg.

Koncernens samlede kapitalberedskab udgjorde 0,6 mia. kr., hvilket var på samme niveau som ved kvartalets begyndelse. Koncernens kapitalberedskab er tilfredsstillende sammenholdt med det forventede aktivitetsniveau.
Forventninger til 2016
Baseret på ordrebeholdningen ved periodens udgang forventes omsætningen i fjerde kvartal 2016 fortsat at blive væsentligt højere end de tidligere kvartaler med særlig vægt på planlagte afleveringer af egenudviklede byggerier i fjerde kvartal. Forventningen til omsætningen for året fastholdes således til omkring 6,8 mia. kr. Bidraget fra højmargin omsætning vil dog blive delvis erstattet af anden omsætning med lavere margin, hvilket påvirker indtjeningen.
Ledelsen reducerer forventningerne til driftsresultat før særlige poster for helåret til omkring 75 mio. kr. mod tidligere omkring 225 mio. kr. De reducerede forventninger baseres på udviklingen år til dato, et ajourført skøn over indregning af byggeri i eget regi, forholdene i Scandi Byg samt udskudt projektudviklingsaktivitet, som afventer myndighedsgodkendelse.
Appelsagen angående Robin Rigg afgøres ikke i 2016. Som følge af en tidligere foretaget hensættelse kan et eventuelt negativt udfald af sagen ikke belaste koncernens resultat, men alene likviditeten.
Koncernen ser fortsat muligheder for vækst i de kommende år baseret på såvel koncernens strategiske fokus og konkurrenceevne som fremgang i markedet som helhed. Som led i transformationen frem mod øget samarbejde med kunder og interessenter fortsættes den planlagte udvikling og investering i VDC samt nye teknologiske platforme.
Koncernen ser gode muligheder for fremgang i de kommende år, således at strategirammens mål om en driftsmargin før særlige poster på omkring 5 % igen kan opnås.
Kvartalsrapporten indeholder udsagn om fremtiden, herunder ovenstående finansielle forventninger til 2016, der ifølge deres natur er forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, hvilket kan medføre, at udviklingen afviger væsentligt fra det forventede.
MT HØJGAARD-KONCERNEN · 3. KVARTAL 2016 · LEDELSENS PÅTEGNING
Ledelsens påtegning
Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. september 2016 for MT Højgaard A/S.
Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav til delårsrapporter.
Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 30. september 2016 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar - 30. september 2016.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsens beretning indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.
Søborg, den 10. november 2016
Direktion
Torben Biilmann
Adm. koncerndirektør
Egil Mølsted Madsen
Koncernøkonomidirektør
Bestyrelse
Søren Bjerre-Nielsen
Formand
Niels Lykke Graugaard
Næstformand
Carsten Bjerg
Pernille Fabricius
Ole Røsdahl
Christine Thorsen
John Sommer
Vinnie Sunke Heimann
Irene Chabior
MT HØJGAARD-KONCERNEN -3. KVARTAL 2016 - RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE
Resultat- og totalindkomstopgørelse
| Beløb i mio. kr. | 2016 | 2015 | 2016 | 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|---|---|
| 3. kvt | 3. kvt. | ÅTD | ÅTD | Året | |
| Resultatopgørelse | |||||
| Nettoomsætning | 1.611,8 | 1.531,8 | 4.704,4 | 4.783,2 | 6.531,4 |
| Produktionsomkostninger | -1.524,8 | -1.300,5 | -4.424,8 | -4.211,4 | -5.759,9 |
| Bruttoresultat | 87,0 | 231,3 | 279,6 | 571,8 | 771,5 |
| Salgsomkostninger | -46,8 | -43,2 | -147,5 | -152,2 | -204,2 |
| Administrationsomkostninger | -48,8 | -51,1 | -166,7 | -163,7 | -247,1 |
| Resultat før andel af resultat i joint ventures | -8,6 | 137,0 | -34,6 | 255,9 | 320,2 |
| Andel af resultat efter skat i joint ventures | 4,5 | 7,7 | 11,6 | 11,0 | 31,3 |
| Driftsresultat før særlige poster | -4,1 | 144,7 | -23,0 | 266,9 | 351,5 |
| Særlige poster | - | 195,0 | - | 195,0 | - |
| Resultat af primær drift (EBIT) | -4,1 | 339,7 | -23,0 | 461,9 | 351,5 |
| Finansielle poster | -0,8 | -6,1 | -5,4 | 19,6 | 18,7 |
| Resultat før skat | -4,9 | 333,6 | -28,4 | 481,5 | 370,2 |
| Skat af resultatet | 1,0 | -28,1 | 6,6 | -58,6 | -80,6 |
| Resultat efter skat | -3,9 | 305,5 | -21,8 | 422,9 | 289,6 |
| Fordeles således: | |||||
| Aktionærer i MT Højgaard A/S | -9,0 | 266,1 | -39,7 | 324,5 | 183,4 |
| Minoritetsinteresser | 5,1 | 39,4 | 17,9 | 98,4 | 106,2 |
| I alt | -3,9 | 305,5 | -21,8 | 422,9 | 289,6 |
| Totalindkomstopgørelse | |||||
| Resultat efter skat | -3,9 | 305,5 | -21,8 | 422,9 | 289,6 |
| Anden totalindkomst | |||||
| Poster, der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen: | |||||
| Valutakursreguleringer, udenlandske virksomheder | -0,2 | -1,7 | -0,6 | 1,0 | 4,5 |
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter, joint ventures | -0,8 | - | -11,7 | 6,5 | 5,6 |
| Totalindkomst i alt | -4,9 | 303,8 | -34,1 | 430,4 | 299,7 |
| Fordeles således: | |||||
| Aktionærer i MT Højgaard A/S | -10,4 | 264,4 | -52,0 | 332,0 | 193,5 |
| Minoritetsinteresser | 5,5 | 39,4 | 17,9 | 98,4 | 106,2 |
| I alt | -4,9 | 303,8 | -34,1 | 430,4 | 299,7 |
MT HØJGAARD-KONCERNEN -3. KVARTAL 2016 - BALANCE
Balance
| 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| Beløb i mio. kr. | 30-09 | 30-09 | 31-12 |
| Aktiver | |||
| Langfristede aktiver | |||
| Immaterielle aktiver | 184,1 | 167,7 | 176,2 |
| Materielle aktiver | 582,5 | 524,0 | 545,2 |
| Udskudte skatteaktiver | 333,4 | 331,4 | 311,6 |
| Øvrige finansielle aktiver | 72,2 | 42,7 | 66,1 |
| Langfristede aktiver i alt | 1.172,2 | 1.065,8 | 1.099,1 |
| Kortfristede aktiver | |||
| Varebeholdninger | 794,6 | 723,1 | 718,0 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 1.178,2 | 1.267,0 | 1.385,7 |
| Igangværende entreprisekontrakter | 288,6 | 138,3 | 131,0 |
| Øvrige tilgodehavender | 88,1 | 111,4 | 86,9 |
| Likvide beholdninger | 275,1 | 288,6 | 175,0 |
| Kortfristede aktiver i alt | 2.624,6 | 2.528,4 | 2.496,6 |
| Aktiver i alt | 3.796,8 | 3.594,2 | 3.595,7 |
| Passiver | |||
| Aktionærernes andel af egenkapitalen | 911,2 | 1.098,0 | 959,8 |
| Minoritetsinteresser | 27,0 | 76,3 | 39,1 |
| Egenkapital i alt | 938,2 | 1.174,3 | 998,9 |
| Langfristede forpligtelser | |||
| Kreditinstitutter mv. | 138,8 | 128,7 | 100,4 |
| Udskudte skatteforpligtelser | 10,1 | 10,0 | 10,1 |
| Hensatte forpligtelser | 214,6 | 152,9 | 212,3 |
| Langfristede forpligtelser i alt | 363,5 | 291,6 | 322,8 |
| Kortfristede forpligtelser | |||
| Kreditinstitutter mv. | 106,0 | 112,8 | 125,0 |
| Igangværende entreprisekontrakter | 782,4 | 594,2 | 575,4 |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 760,0 | 758,5 | 809,6 |
| Andre kortfristede forpligtelser | 846,7 | 662,8 | 764,0 |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 2.495,1 | 2.128,3 | 2.274,0 |
| Forpligtelser i alt | 2.858,6 | 2.419,9 | 2.596,8 |
| Passiver i alt | 3.796,8 | 3.594,2 | 3.595,7 |
MT HØJGAARD-KONCERNEN -3. KVARTAL 2016 - PENGESTRØMSOPGØRELSE
Pengestrømsopgørelse
| Beløb i mio. kr. | 2016 | 2015 | 2016 | 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|---|---|
| 3. kvt | 3. kvt. | ÅTD | ÅTD | Året | |
| Drift | |||||
| Resultat af primær drift (EBIT) | -4,1 | 339,7 | -23,0 | 461,9 | 351,5 |
| Regulering for ikke-likvide driftsposter mv. | 19,4 | 10,7 | 54,3 | 74,1 | 111,7 |
| Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital | 15,3 | 350,4 | 31,3 | 536,0 | 463,2 |
| Ændringer i driftskapital | |||||
| Varebeholdninger | -29,8 | -70,5 | -76,6 | -88,4 | -80,6 |
| Tilgodehavender ekskl. igangværende entreprisekontrakter | -10,8 | -215,4 | 210,1 | -66,8 | -160,9 |
| Igangværende entreprisekontrakter | -8,4 | -18,0 | 49,4 | -86,0 | -97,5 |
| Leverandørgæld og andre kortfristede forpligtelser | 119,4 | -180,7 | 25,8 | -342,6 | -116,6 |
| Pengestrømme fra primær drift | 85,7 | -134,2 | 240,0 | -47,8 | 7,6 |
| Finansielle poster (netto) | -0,8 | -6,2 | -5,4 | 19,5 | 18,7 |
| Pengestrømme fra ordinær drift | 84,9 | -140,4 | 234,6 | -28,3 | 26,3 |
| Betalte selskabsskatter, netto | -3,9 | -8,4 | -11,6 | -27,2 | -77,9 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 81,0 | -148,8 | 223,0 | -55,5 | -51,6 |
| Investeringer | |||||
| Køb af materielle aktiver | -36,6 | -35,5 | -111,5 | -104,8 | -137,2 |
| Andre investeringer, netto | -0,7 | 1,8 | -4,2 | 20,5 | -3,2 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -37,3 | -33,7 | -115,7 | -84,3 | -140,4 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -7,0 | -8,6 | -0,4 | -107,5 | -165,0 |
| Pengestrømme, netto | 36,7 | -191,1 | 106,9 | -247,3 | -357,0 |
| Likviditet primo perioden | 172,2 | 402,8 | 102,0 | 459,0 | 459,0 |
| Likviditet ultimo perioden | 208,9 | 211,7 | 208,9 | 211,7 | 102,0 |
MT HØJGAARD-KONCERNEN -3. KVARTAL 2016 - EGENKAPITALOPGØRELSE
Egenkapitalopgørelse
| Beløb i mio. kr. | Aktiekapital | Reserve for sikrings-transaktion | Reserve for valutakursregulering | Overført resultat | Foreslået udbytte | Aktionærernes andel af egenkapitalen | Minoritetsaktionærernes andel | Egenkapital i alt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2016 | ||||||||
| Egenkapital 1. januar | 520,0 | -33,4 | 6,2 | 467,0 | - | 959,8 | 39,1 | 998,9 |
| Resultat efter skat | - | - | - | -39,7 | - | -39,7 | 17,9 | -21,8 |
| Anden totalindkomst: | ||||||||
| Valutakursreguleringer, udenlandske virksomheder | - | - | -0,6 | - | - | -0,6 | - | -0,6 |
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter, joint ventures | - | -11,7 | - | - | - | -11,7 | - | -11,7 |
| Anden totalindkomst i alt | - | -11,7 | -0,6 | - | - | -12,3 | - | -12,3 |
| Transaktioner med ejere: | ||||||||
| Udstedte warrants, egenbetaling | - | - | - | 1,7 | - | 1,7 | - | 1,7 |
| Udstedte warrants | - | - | - | 1,7 | - | 1,7 | - | 1,7 |
| Udloddet udbytte | - | - | - | - | - | - | -30,0 | -30,0 |
| Transaktioner med ejere i alt | - | - | - | 3,4 | - | 3,4 | -30,0 | -26,6 |
| Periodens bevægelser i alt | - | -11,7 | -0,6 | -36,3 | - | -48,6 | -12,1 | -60,7 |
| Egenkapital ultimo | 520,0 | -45,1 | 5,6 | 430,7 | - | 911,2 | 27,0 | 938,2 |
| 2015 | ||||||||
| Egenkapital 1. januar | 520,0 | -39,0 | 1,7 | 281,1 | - | 763,8 | 57,9 | 821,7 |
| Resultat efter skat | - | - | - | 324,5 | - | 324,5 | 98,4 | 422,9 |
| Anden totalindkomst: | ||||||||
| Valutakursreguleringer, udenlandske virksomheder | - | - | 1,0 | - | - | 1,0 | - | 1,0 |
| Værdiregulering af sikringsinstrumenter, joint ventures | - | 6,5 | - | - | - | 6,5 | - | 6,5 |
| Skat af anden totalindkomst | - | - | - | - | - | - | - | - |
| Anden totalindkomst i alt | - | 6,5 | 1,0 | - | - | 7,5 | - | 7,5 |
| Transaktioner med ejere: | ||||||||
| Udstedte warrants, egenbetaling | - | - | - | 1,4 | - | 1,4 | - | 1,4 |
| Udstedte warrants | - | - | - | 0,8 | - | 0,8 | - | 0,8 |
| Udloddet udbytte | - | - | - | - | - | - | -80,0 | -80,0 |
| Transaktioner med ejere i alt | - | - | - | 2,2 | - | 2,2 | -80,0 | -77,8 |
| Periodens bevægelser i alt | - | 6,5 | 1,0 | 326,7 | - | 334,2 | 18,4 | 352,6 |
| Egenkapital ultimo | 520,0 | -32,5 | 2,7 | 607,8 | - | 1.098,0 | 76,3 | 1.174,3 |
MT HØJGAARD-KONCERNEN · 3. KVARTAL 2016 · NOTER
Noter
1. Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav til delårsrapporter.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2015. Årsrapporten for 2015 indeholder den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
I 2016 er der foretaget en reklassifikation mellem funktionerne i resultatopgørelsen. Nettoeffekten på driftsresultatet før særlige poster er nul. Reklassifikationen er foretaget for at ensrette allokeringer og tilpasse til sammenlignelige selskaber. Sammenligningstal er tilrettet.
2. Regnskabsmæssige skøn og vurderinger
Udarbejdelsen af delårsregnskaber kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og vurderinger, som påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.
Regnskabsmæssige skøn og den tilknyttede skønsmæssige usikkerhed, som anses for sædvanlig og i al væsentlighed uændret, er beskrevet i note 2 til årsrapporten for 2015.
3. Aktiebaseret vederlæggelse
Koncernen har i 2014 etableret et warrantprogram for koncernledelsen. Programmet giver deltagerne ret til at købe warrants årligt frem til 2019. For hver købt warrant tildeles deltageren yderligere en gratis warrant. Udnyttelsen af de købte og tildelte warrants er betinget af en børsnotering af moderselskabet. Såfremt moderselskabet mod forventning ikke børsnoteres, vil programmet blive kontantafregnet. Hver warrant giver deltagerne ret til at tegne 1 aktie á 1.000 kr. i moderselskabet. Programmet er maksimeret til 5% af selskabets aktiekapital.
Der er i 2016 udstedt samlet 6.274 warrants á nom. 1.000 kr. med en dagsværdi på 1,7 mio. kr.
Den samlede dagsværdi af programmet udgjorde for 2014-2016 4,8 mio. kr. pr. 30. september 2016. Dagsværdien omkostningsføres lineært over den forventede serviceperiode på tre år. Resultatopgørelsen var i de første tre kvartaler af 2016 påvirket med 1,7 mio. kr. som følge af warrantprogrammet.
Ultimo september 2016 udgjorde antallet af udestående warrants 25.690 á nom. 1.000 kr., svarende til 4,9% af aktiekapitalen.
MT HØJGAARD-KONCERNEN -3. KVARTAL 2016 - NOTER
4. Reklassificering af omkostninger
Nedenfor ses reklassificering af resultatopgørelsen for henholdsvis 2015 år til dato samt for året 2015. Netto effekt er nul.
| Beløb i mio. kr. | 2015 | 2015 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 30-09 | året | |||||
| Efter reklass. | Regulering | Før reklass. | Efter reklass. | Regulering | Før reklass. | |
| Resultatopgørelse | ||||||
| Nettoomsætning | 4.783,2 | - | 4.783,2 | 6.531,4 | - | 6.531,4 |
| Produktionsomkostninger | -4.211,4 | -67,9 | -4.143,5 | -5.759,9 | -91,3 | -5.668,6 |
| Bruttoresultat | 571,8 | -67,9 | 639,7 | 771,5 | -91,3 | 862,8 |
| Salgsomkostninger | -152,2 | -27,3 | -124,9 | -204,2 | -26,2 | -178,0 |
| Administrationsomkostninger | -163,7 | 95,2 | -258,9 | -247,1 | 117,5 | -364,6 |
| Resultat før andel af resultat i joint ventures | 255,9 | - | 255,9 | 320,2 | - | 320,2 |
| Andel af resultat efter skat i joint ventures | 11,0 | - | 11,0 | 31,3 | - | 31,3 |
| Driftsresultat før særlige poster | 266,9 | - | 266,9 | 351,5 | - | 351,5 |
| Særlige poster | 195,0 | - | 195,0 | - | - | - |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 461,9 | - | 461,9 | 351,5 | - | 351,5 |
| Finansielle poster | 19,6 | - | 19,6 | 18,7 | - | 18,7 |
| Resultat før skat | 481,5 | - | 481,5 | 370,2 | - | 370,2 |
| Skat af resultatet | -58,6 | - | -58,6 | -80,6 | - | -80,6 |
| Resultat efter skat | 422,9 | - | 422,9 | 289,6 | - | 289,6 |
MT Højgaard A/S
Knud Højgaards Vej 7
DK - 2860 Søborg
+45 7012 2400
[email protected]
CVR 12562233
Kontakt
Adm. koncerndirektør
Torben Biilmann
Tlf. +45 2270 9020
mth.dk