Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

MT Højgaard Holding Earnings Release 2021

Oct 13, 2021

3447_rns_2021-10-13_6ff962a9-d40a-44cc-bc95-7fa8d7cb014f.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

MT HØJGAARD HOLDING

Selskabsmeddelelse nr. 56/2021

Opjustering af forventninger til 2021 og tidlig prognose for 2022

  1. oktober 2021

MT Højgaard Holding opjusterer forventningerne til 2021. En foreløbig prognose for 2022 viser en væsentlig vækst i omsætningen med en overskudsgrad i niveauet 3,5% før særlige poster og særlige afskrivninger.

Opdaterede forventninger til 2021

MT Højgaard Holding opjusterer forventningerne til 2021 som følge af stigende aktivitet og bedre kapacitetsudnyttelse i de danske forretningsenheder. Ordreindgangen er fortsat positiv, og samtidig er der større klarhed om tidsplanerne for opstart af nye byggerier og timingen af projektsalg.

De opdaterede forventninger til 2021 er på den baggrund:

  • Omsætningen ventes nu at blive i niveauet 7,1 mia. kr. (tidligere forventning: ~6,8 mia. kr.) svarende til en vækst på 19% i forhold til 2020.
  • Driftsresultatet før særlige poster og særlige afskrivninger ventes nu at blive omkring 185 mio. kr. (tidligere forventning: ~160 mio. kr.) svarende til en vækst på 50% i forhold til 2020.

Køb og salg af virksomheder og aktiviteter kan fortsat påvirke forventningerne. Der henvises i øvrigt til omtalen af forudsætninger i delårsrapporten for 2. kvartal 2021.

Foreløbig resultatprognose for 2022

Den finansielle målsætning for den 3-årige Bæredygtig>22 strategi var oprindelig at hæve overskudsgraden før særlige poster og særlige afskrivninger til 4% i 2022. Det ville ved en stort set uændret omsætning i forhold til 2020 (6 mia. kr.) svare til et driftsresultat på omkring 240 mio. kr.

Ifølge en tidlig prognose antages MT Højgaard Holding nu i 2022 at nå en omsætning på over 8 mia. kr. og et driftsresultat i niveauet 280 mio. kr.

Det skal understreges, at den tidlige prognose for 2022 er behæftet med usikkerhed. Forventningerne til 2022 vil blive præciseret i februar 2022 i årsrapporten for 2021.

Koncernchef og adm. direktør Morten Hansen siger i en kommentar: "Vi er på flere områder foran med eksekvering af strategien. Drift og indtjening forbedres løbende, hvilket opjusteringen for 2021 og den foreløbige prognose for 2022 bekræfter. Vi er også næt langt med at forme fremtidens MT Højgaard Holding via opkøb og frasalg. Men flere grundlæggende forudsætninger har ændret sig, siden vi lancerede strategien i februar 2020, og vi har også valgt at være mere konservative i værdiansættelsen af projekter."

Yderligere oplysninger:

Henvendelse til CEO Morten Hansen og CFO Martin Solberg kan ske på telefon +45 22 70 93 65.

MT Højgaard Holding A/S
Knud Højgaards Vej 7
2860 Søborg
+45 7012 2400
mthh.dk
CVR 16888419