Det kan hermed oplyses, at formanden for bestyrelserne for Højgaard Holding A/S
og MT Højgaard A/S, Helge Israelsen, ikke genopstiller til selskabernes
bestyrelser ved de ordinære generalforsamlinger i april 2013.
Knud Højgaards Fond, der ejer 64,5 % af aktiekapitalen og 78,2 % af
stemmerettighederne i Højgaard Holding A/S, har den 14. december 2012 meddelt
Højgaard Holding A/S, at fonden agter at opstille Søren Bjerre-Nielsen som
kandidat til bestyrelsen for Højgaard Holding A/S på selskabets ordinære
generalforsamling i april 2013.
Søren Bjerre-Nielsen forventes tillige opstillet som kandidat til bestyrelsen i
MT Højgaard A/S på dette selskabs ordinære generalforsamling i april 2013.
Yderligere oplysninger om Søren Bjerre-Nielsen fremgår af vedlagte
pressemeddelelse fra MT Højgaard A/S.
Højgaard Holding A/S har en ejerandel på 54 % af MT Højgaard A/S.
Med venlig hilsen
Højgaard Holding A/S
Ditlev Fløistrup
Adm. direktør
Kontaktperson: Helge Israelsen, bestyrelsesformand, tlf. 4520 1503