AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

MT Højgaard Holding

AGM Information Apr 5, 2019

3447_iss_2019-04-05_9ede1398-8668-40f5-9784-6c0f6142802d.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Side 1

Forløb af ordinær generalforsamling den 5. april 2019

Højgaard Holding A/S afholdt i dag generalforsamling med dagsorden i henhold til indkaldelse af 7. marts 2019.

Med henvisning til selskabets årsrapport for 2018 aflagde bestyrelsesformand Søren Bjerre-Nielsen mundtlig beretning om udviklingen i regnskabsåret 2018, de væsentligste begivenheder for selskabet og forventningerne til 2019. Bestyrelsens forventninger er de samme som oplyst i den offentliggjorte årsrapport for 2018.

Under dagsordenens punkt 2-4 gennemgik formanden årsrapporten for 2018 samt bestyrelsens forslag til disponering af årets resultat.

Årsrapporten for 2018 blev godkendt. Der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion. Der udbetales ikke udbytte for 2018.

Under dagsordenens punkt 5(a) blev det vedtaget at gennemføre fusionen med Monberg & Thorsen A/S med Højgaard Holding A/S som det fortsættende selskab, at sammenlægge selskabets aktieklasser og at forhøje selskabets aktiekapital til 155.741.380 kr. Det blev desuden vedtaget at ændre selskabets navn til MT Højgaard Holding A/S ligesom de øvrige vedtægtsændringer beskrevet i indkaldelsen blev vedtaget.

Under dagsordenens punkt 5(b) og (c) blev forslaget til vederlagspolitik for selskabet og forslaget til bestyrelseshonorar for 2019 vedtaget.

Under dagsordenens punkt 5(d) blev bestyrelsen bemyndiget til, i perioden frem til 1. april 2024 og inden for 10 % af aktiekapitalen, at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med afvigelse på indtil 10 %.

Under dagsordenens punkt 5(e) blev dirigenten bemyndiget til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen samt foretaget de nødvendige registreringer og ændringer i vedtægterne mm. som krævet af Erhvervsstyrelsen.

  1. april 2019

Side 2

Under dagsordenens punkt 6 genvalgte generalforsamlingen Carsten Dilling og Pernille Fabricius til bestyrelsen. Christine Thorsen, Anders Lindberg, Ole Røsdahl og Morten Hansen blev indvalgt som nye medlemmer af bestyrelsen.

Under dagsordenens punkt 7 blev Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab (CVR 30 70 02 28) genvalgt som selskabets revisor.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Carsten Dilling som formand.

Med venlig hilsen Højgaard Holding A/S

Carsten Dilling Bestyrelsesformand

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.