Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Matas Share Issue/Capital Change 2013

Jun 28, 2013

3407_iss_2013-06-28_e4966f9f-0f5f-44ea-b0ae-91f163858019.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse 5/2013 Allerød, den 28. juni 2013

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN

Matas A/S fastsætter udbudskursen til DKK 115 pr. Aktie i forbindelse med selskabets børsnotering

Matas A/S ("Matas" eller "Selskabet") offentliggør i dag en udbudskurs på DKK 115 pr. Aktie i forbindelse med Selskabets børsnotering ("Børsnoteringen" eller "Udbuddet"). Optagelse til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen forventes at finde sted i dag, den 28. juni, under symbolet "MATAS" (ISIN DK0060497295). Den 13. juni 2013 offentliggjorde Selskabet et prospekt ("Prospektet"), og definerede udtryk, der er anvendt i denne meddelelse, har samme betydning som i Prospektet.

Administrerende direktør i Matas Terje List udtaler:

"Vi er meget stolte af den massive interesse, vi har oplevet fra private og institutionelle investorer i Danmark og fra udenlandske institutionelle investorer. Vi ser det som et stærkt udtryk for tillid til vores forretningsmodel og fremtidsplaner. Vi glæder os til at byde velkommen til vores omkring 12.000 nye aktionærer og er samtidig glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde med vores eksisterende aktionærer."

Partner i CVC Capital Partners Søren Vestergaard-Poulsen udtaler:

"Vi glæder os over resultatet af denne proces, der bekræfter, at Matas har de kvaliteter, der skal til for at være en børsnoteret virksomhed med et attraktivt potentiale for investorerne. Vi byder de mange nye aktionærer velkommen og ser frem til fortsat at bakke op om virksomheden."

Resumé af Udbuddet

  • Udbudskursen er fastsat til DKK 115 pr. Aktie, hvilket giver Matas en markedsværdi på ca. DKK 4,7 mia.
  • Det samlede Udbud omfatter:
  • 21.271.185 stk. Udbudte Aktier à nom. DKK 2,50, der sælges af Selskabets eksisterende storaktionærer, Svenska M Holding 1 AB (ultimativt ejet af visse fonde, der rådgives af tilknyttede selskaber og dattervirksomheder i kapitalfonden CVC Capital Partners SICAV-FIS S.A.) og Materialisternes Invest ApS (ultimativt ejet af tidligere Matas butiksindehavere og visse af disses nærtstående parter) pro rata i forhold til deres aktiebeholdninger i Matas A/S (Svenska M Holding 1 AB og Materialisternes Invest ApS benævnes under ét de "Sælgende Aktionærer")

Matas A/S Rørmosevej 1 Postboks 222 DK-3450 Allerød Tlf.: 48 16 55 55 Fax: +45 48 16 55 00 e-mail: [email protected] www.matas.dk CVR nr. 27 52 84 06

  • en overallokeringsret på yderligere 3.190.677 stk. Aktier tildelt af de Sælgende Aktionærer (pro rata i forhold til det antal Udbudte Aktier, de hver især sælger i forbindelse med Børsnoteringen) til Joint Global Coordinators, på vegne af Emissionsbankerne, der kan udnyttes helt eller delvis indtil den 26. juli 2013
  • Hvis overallokeringsretten udnyttes fuldt ud, vil Udbuddet udgøre 24.461.862 stk. Aktier, og free float vil være 59,6%, svarende til andelen af aktiekapitalen, der ejes af Selskabets nye investorer (jf. "Bilag 1 – Ejerstruktur").
  • Udbuddet har tiltrukket stor interesse fra danske private investorer samt danske og udenlandske institutionelle investorer.
  • Cirka 12.000 nye investorer har fået tildelt Aktier i Matas. For at afspejle den betydelige interesse fra private investorer i Danmark, er det besluttet at tildele dem ca. 20% af de Udbudte Aktier. Ca. 80% af de Udbudte Aktier er allokeret til danske og udenlandske institutionelle investorer.
  • Før en eventuel udnyttelse af overallokeringsretten vil de Sælgende Aktionærer tilsammen eje 19.049.231 stk. Aktier efter Udbuddet, svarende til 46.7% af Selskabets aktiekapital. Hvis overallokeringsretten udnyttes fuldt ud, vil de Sælgende Aktionærer tilsammen eje 15.858.554 stk. Aktier, svarende til 38.9% af Selskabets aktiekapital.

For så vidt angår ordrer på mere end DKK 3 mio. har de Sælgende Aktionærer og Selskabet foretaget individuelle tildelinger i samråd med Joint Bookrunners.

For så vidt angår ordrer op til og med DKK 3 mio. er der foretaget matematisk reduktion som følger, idet alle antal Aktier er rundet ned til nærmeste hele antal:

  • for ordrer op til og med 280 stk. Aktier, svarende til DKK 32.200, er der sket fuld tildeling
  • for ordrer på mere end 280 stk. Aktier er der sket tildeling af 280 stk. Aktier samt 15% af den resterende ordre

I alt er 130.434 stk. Aktier, svarende til DKK 15 mio., blevet tildelt Selskabet til Udbudskursen med henblik på at tilbyde Aktier i det forventede Medarbejderaktieudbud og med henblik på at Selskabet kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Selskabets langsigtede incitamentsprogram. Endvidere er 13.434 stk. Aktier blevet tildelt de nye medlemmer af Selskabets Bestyrelse med henblik på at gøre det muligt for dem at investere i Aktier til Udbudskursen i forbindelse med Udbuddet.

De Udbudte Aktier vil blive leveret elektronisk til investorernes konti i VP Securities og gennem Euroclear Bank, S.A./N.V., som operatør af Euroclear System, og Clearstream Banking S.A., startende omkring den 3. juli 2013.

Som Bilag 1 til denne meddelelse er vedlagt en kursfastsættelsesmeddelelse, der indeholder oplysninger om Udbuddet, aktiekapital, ejerstruktur, herunder bl.a. Aktier ejet af medlemmer af Selskabets Bestyrelse, Direktion og Nøglemedarbejdere.

Finansielle formidlere

Morgan Stanley & Co. International plc og Nordea Markets (division af Nordea Bank Danmark A/S) er Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners for Udbuddet. Carnegie Bank A/S, Danske Bank A/S og SEB, Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ) Sverige, er Co-Lead Managers for Udbuddet og er sammen med Joint Bookrunners Emissionsbanker for Udbuddet.

Forespørgsler

Terje List, administrerende direktør, Matas A/S, tlf. 48 16 55 55 Søren Vestergaard-Poulsen, CVC Capital Partners, tlf. +44 207 420 4200 Lars Frederiksen, bestyrelsesformand, Materialisternes Invest Holding ApS, tlf. +45 40 20 66 35

Investorer: Jesper Breitenstein, Investor Relations, tlf. 27 80 76 75

Presse:

Henrik Engberg Johannsen, informationschef, Matas A/S, tlf. 21 71 24 74 Per Bech Thomsen, Impact Communications, tlf. 31 37 31 33

Om Matas

Matas er Danmarks største detailforhandler inden for skønheds- og sundhedsprodukter. Siden Selskabet blev stiftet i 1949 som en sammenslutning af selvstændigt ejede butikker, har det opnået stor anerkendelse for sin professionelle rådgivning og gode kundeservice og har udnyttet dette til at skabe en af Danmarks bedst kendte detailkæder. Matas har et karakteristisk one-stop butikskoncept, der dækker en bred vifte af behov inden for skønhed, sundhed, husholdning og personlig pleje. Selskabet har mere end 2.400 medarbejdere, og omsætningen for regnskabsåret 2012/13 udgjorde DKK 3.200 mio.

Dette dokument og de heri indeholdte oplysninger må ikke distribueres eller udleveres, direkte eller indirekte, i eller til USA (herunder dets territorier og besiddelser, enkeltstater i USA samt District of Columbia) ("USA")), Australien, Canada eller Japan. Dette dokument udgør ikke og er ikke en del af et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe værdipapirer i USA, Australien, Canada eller Japan eller i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring ville være ulovlig. Matas A/S' værdipapirer er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 ("Securities Act") og må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre der sker registrering, eller i medfør af en fritagelse eller i en transaktion, der ikke er underlagt registreringskravene i Securities Act.

I enhver EØS-medlemsstat ud over Danmark, der har gennemført Prospektdirektivet, er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØSmedlemsstat, som opfylder kriterierne for fritagelse fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, herunder kvalificerede investorer, som defineret i Prospektdirektivet som implementeret i den pågældende EØS-medlemsstat.

Denne meddelelse henvender sig alene til 1) personer uden for Storbritannien, 2) "investment professionals" omfattet af Article 19(5) i U.K. Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Den Britiske Bekendtgørelse") eller 3) "high net worth entities" omfattet af Article 49(2)(a) til (d) i Den Britiske Bekendtgørelse (de personer, der beskrives i ovenstående pkt. 1) til 3), betegnes under ét "relevante personer"). Værdipapirerne er kun tilgængelige for, og enhver opfordring til eller ethvert tilbud eller enhver aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve sådanne værdipapirer vil kun blive indgået med, relevante personer. Personer, der ikke er relevante personer, bør ikke handle ud fra eller basere sig på denne meddelelse og dens indhold.

Stabilisering/FCA

Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners og Co-Lead Managers og disses tilknyttede virksomheder repræsenterer udelukkende Matas A/S og de sælgende aktionærer og ingen anden i forbindelse med Børsnoteringen. De betragter ingen anden som deres respektive kunder i relation til Børsnoteringen, og de er ikke ansvarlige over for nogen anden end Matas A/S og de sælgende aktionærer for at yde den beskyttelse, som deres respektive kunder nyder, eller for at yde rådgivning i relation til Børsnoteringen, indholdet af dette dokument eller nogen transaktioner, aftaler eller andre forhold, der omtales heri.

I forbindelse med Børsnoteringen kan Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners og Co-Lead Managers og enhver af disses tilknyttede virksomheder, der fungerer som investorer for egen regning, købe Aktier og i denne egenskab for egen regning beholde, købe, sælge, tilbyde at sælge eller på anden måde handle med sådanne Aktier eller andre værdipapirer i Matas A/S eller relaterede investeringer i forbindelse med Børsnoteringen eller på anden måde. Henvisninger i Prospektet til de Aktier, der udbydes, købes, placeres eller på anden måde handles med, skal således læses som omfattende ethvert udbud til, køb, placering eller handel foretaget af sådanne Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners og Co-Lead Managers og enhver af disses tilknyttede virksomheder, der fungerer som investorer for egen regning. Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners og Co-Lead Managers har ikke til hensigt at oplyse omfanget af sådanne investeringer eller transaktioner, ud over hvad der følger af eventuelle lovgivningsmæssige eller tilsynsmæssige oplysningsforpligtelser.

Forhold, som dette dokument omhandler, kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn (med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger) vedrørende fremtidige begivenheder og forventede eller planlagte finansielle og driftsmæssige resultater og kan identificeres ved ord som "har som mål", "vurderer", "forventer", "tilsigter", "agter" "planlægger", "søger", "vil", "vil måske", "ville måske", "forudsætter", "ville", "kunne", "bør", "fortsætter", "anslår" eller lignende udtryk. De fremadrettede udsagn i dette dokument er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom Matas A/S vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige

forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige og uden for Selskabets kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan få de faktiske begivenheder til at afvige væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i dette dokument.

De oplysninger, udtalelser og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, gælder kun pr. datoen herfor og kan ændres uden varsel.

Bilag 1

MEDDELELSE OM KURSFASTSÆTTELSE VEDRØRENDE UDBUDDET AF AKTIER I MATAS A/S

Dette dokument udgør en meddelelse om kursfastsættelse vedrørende Udbuddet af Udbudte Aktier beskrevet i prospektet ("Prospektet") offentliggjort af Matas A/S ("Selskabet" eller "Matas") den 13. juni 2013 og bør læses i sammenhæng med Prospektet. Udtryk, der anvendes og ikke defineres i dette dokument, har den betydning, der er angivet i Prospektet.

De Udbudte Aktier er ikke blevet og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer ("U.S. Securities Act") og udbydes og sælges 1) i USA udelukkende til personer, der er "qualified institutional buyers" i medfør af Rule 144A i U.S. Securities Act eller i henhold til en anden gældende fritagelse fra eller i en transaktion, der ikke er underlagt registreringskravene i henhold til U.S. Securities Act, og 2) uden for USA i henhold til Regulation S i U.S. Securities Act. Potentielle investorer gøres hermed opmærksom på, at sælgerne af de Udbudte Aktier muligvis vil henholde sig til fritagelsen fra registreringskravene i Section 5 i U.S. Securities Act som anført i Rule 144A. Der henvises til afsnittet "Overdragelsesbegrænsninger" i Prospektet vedrørende visse begrænsninger på overdragelse af de Udbudte Aktier. Udlevering af dette dokument og udbud af de Udbudte Aktier er i visse jurisdiktioner begrænset ved lov. Personer, der kommer i besiddelse af dette dokument, forudsættes af Selskabet, de Sælgende Aktionærer og Emissionsbankerne selv at indhente oplysninger om og overholde sådanne begrænsninger. Der henvises til afsnittet "Salgsbegrænsninger" i Prospektet for en beskrivelse af visse begrænsninger vedrørende udbud af Udbudte Aktier og udlevering af dette dokument.

Udbudsperioden udløb den 27. juni 2013 kl. 13 (dansk tid). Udbudsperioden for ordrer på beløb til og med DKK 3 mio. udløb den 24. juni 2013 som offentliggjort via NASDAQ OMX Copenhagen A/S i selskabsmeddelelse nr. 2/2013 af 24. juni 2013.

Den endelige Udbudskurs og andre oplysninger vedrørende Udbuddet er anført nedenfor:

1. UDBUDSOPLYSNINGER

Udbudskurs pr. Udbudt Aktie DKK 115
Antal Udbudte Aktier i alt, der udbydes (hvis Overallokeringsretten ikke udnyttes) af:
De Sælgende Aktionærer (tilsammen) 21.271.185
Svenska M Holding 1 AB 14.809.860
Materialisternes Invest ApS 6.461.325
Antal Overallokeringsaktier i alt1)
3.190.677
Antal Udbudte Aktier i alt, der udbydes (hvis Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud) af:
De Sælgende Aktionærer (tilsammen) 24.461.862
Svenska M Holding 1 AB 17.031.339
Materialisternes Invest ApS 7.430.523
Bruttoprovenu (DKK mio.) til de Sælgende Aktionærer (tilsammen) (hvis
Overallokeringsretten ikke udnyttes)
DKK 2.

446
mio.
Bruttoprovenu (DKK mio.) til de Sælgende Aktionærer (tilsammen) (hvis
Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud)
DKK 2.813

mio.
Markedsværdi af Matas A/S til Udbudskursen DKK 4.674
mio.

(1) Aktier, som Stabiliseringsagenten kan købe på vegne af Emissionsbankerne i henhold til Overallokeringsretten.

I forbindelse med Udbuddet har Direktionen, Nøglemedarbejderne og de Øvrige Aktionærer solgt i alt 346.119 stk. Aktier til de Sælgende Aktionærer til Udbudskursen, jf. "3. Ejerstruktur".

2. OPLYSNINGER OM AKTIEKAPITALEN

Udbuddet vil ikke medføre nogen ændringer i Matas A/S' aktiekapital, og Matas A/S' registrerede aktiekapital umiddelbart efter Udbuddets gennemførelse vil således fortsat være som følger:

Antal Aktier Nominel værdi1)
Aktier 40.779.804
DKK 101.949.510

(1) Hver Aktie i Matas A/S har en nominel værdi på DKK 2,50.

Aktierne bliver registreret i den permanente ISIN-kode DK0060497295.

Første handels- og officielle noteringsdag for Aktierne på NASDAQ OMX Copenhagen forventes at være den 28. juni 2013 kl. 9.00 (dansk tid) under symbolet "MATAS", og datoen for afregning af de Udbudte Aktier (ekskl. Overallokeringsretten, medmindre denne er udnyttet på dette tidspunkt) forventes at være den 3. juli 2013.

3. EJERSTRUKTUR

Nedenstående tabel viser procentuelle ejerandele i Matas før og efter gennemførelsen af Udbuddet inklusive personer, der ejer mere end 5% af Selskabets aktiekapital eller stemmerettigheder:

Aktier ejet
forud for
Udbuddet
Aktier ejet efter
Udbuddet, hvis
Overallokeringsretten
ikke udnyttes 1) 2)
Aktier ejet efter
Udbuddet, hvis
Overallokeringsretten
udnyttes fuldt ud1) 2)
Aktionærer Antal
Aktier
% Antal
Aktier
% Antal
Aktier
%
Svenska M Holding 1 AB 28.292.986 69,4 13.262.845 32,5 11.041.366 27,1
Materialisternes Invest ApS 12.343.805 30,3 5.786.386 14,2 4.817.188 11,8
Nye aktionærer 21.127.317 51,8 24.317.994 59,6
Selskabet (egne aktier)3) 4)
10.032 0,0 140.466 0,3 140.466 0,3
Bestyrelse5) 6)
Lars Vinge Frederiksen 8.695 0,0 8.695 0,0
Søren Vestergaard-Poulsen7)
Ingrid Jonasson Blank 3.000 0,0 3.000 0,0
Lars Frederiksen8)
Birgitte Nielsen
1.739 0,0 1.739 0,0
Bestyrelse, i alt 13.434 0,0 13.434 0,0
Tidligere medlemmer af
Bestyrelsen6)
Mads Pilgren9)
Christoffer H. Sjøqvist7)
Peter Törnquist7)
Direktion1) 2) 4)
Terje List 66.833 0,2 199.873 0,5 199.873 0,5
Anders T. Skole-Sørensen10)
20.985 0,1 81.588 0,2 81.588 0,2
Direktion, i alt
87.818 0,2 281.461 0,7 281.461 0,7
Aktier ejet
forud for
Udbuddet
Aktier ejet efter
Udbuddet, hvis
Overallokeringsretten
ikke udnyttes 1) 2)
Aktier ejet efter
Udbuddet, hvis
Overallokeringsretten
udnyttes fuldt ud1) 2)
Aktionærer Antal
Aktier
% Antal
Aktier
% Antal
Aktier
%
Nøglemedarbejdere1) 2) 4)
Stig Finn Nielsen
6.683 0,0 23.985 0,1 23.985 0,1
Anne Lene Hamann
6.683 0,0 23.985 0,1 23.985 0,1
Henrik Dybdahl Michaelsen
7.351 0,0 27.263 0,1 27.263 0,1
Henrik Engberg Johannsen
2.673 0,0 12.792 0,0 12.792 0,0
Helle Darling 2.004 0,0 7.196 0,0 7.196 0,0
Carsten Tribler 2.004 0,0 7.196 0,0 7.196 0,0
Nøglemedarbejdere, i alt
27.398 0,1 102.417 0,3 102.417 0,3
Tidligere og nuværende
medarbejdere (Øvrige
Aktionærer)1) 2) 4)
17.765 0,0 65.478 0,2 65.478 0,2
I alt
40.779.804 100 40.779.804 100 40.779.804 100

(1) Afspejler også aktieoverdragelserne fra de Sælgende Aktionærer til Direktionen, Nøglemedarbejderne og Øvrige Aktionærer, der er sket i forbindelse med Udbuddets gennemførelse som beskrevet i Prospektet. Overdragelserne sker som følge af en opjusteringsmekanisme i 2013 Kapitalstrukturændringen for at sikre, at købsprisen for de Aktier, som Direktionen, Nøglemedarbejderne og de Øvrige Aktionærer har solgt til Svenska M Holding 1 AB og Materialisternes Invest ApS i forbindelse med 2013 Kapitalstrukturændringen, svarer til Udbudskursen. Som følge af overdragelserne (uanset salget af Aktier til de Sælgende Aktionærer i forbindelse med Udbuddet som beskrevet nedenfor i fodnote 2) vil Direktionen og Nøglemedarbejderne besidde en større ejerandel i Selskabet efter Udbuddets gennemførelse, end de besad før Udbuddet, og det samme gælder med hensyn til visse Øvrige Aktionærer afhængigt af deres individuelt aftalte andel af de Aktier, der skal sælges i forbindelse med Udbuddets gennemførelse som ligeledes beskrevet i Prospektet (jf. desuden fodnote 2).

  • (2) Afspejler Direktionens, Nøglemedarbejdernes og Øvrige Aktionærers salg af Aktier til de Sælgende Aktionærer i forbindelse med Udbuddet til Udbudskursen som beskrevet i Prospektet (jf. afsnittet "Ejerstruktur og Sælgende Aktionærer – Oversigt over aktionærer"). Terje List har solgt 50%, Anders T. Skole-Sørensen har solgt 35%, Nøglemedarbejderne har solgt mellem 20% og 40%, og de Øvrige Aktionærer har solgt mellem 0% og 100% af pågældendes Aktier til de Sælgende Aktionærer. Som følge af disse salg vil der blive overdraget i alt 346.119 stk. Aktier til Svenska M Holding 1 AB og Materialisternes Invest ApS pro rata, svarende til 0,8% af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder i forbindelse med Udbuddets gennemførelse.
  • (3) Afspejler Aktier ejet af Selskabet umiddelbart før Udbuddet, Aktier erhvervet i forbindelse med den gennemførte 2013 Kapitalstrukturændring og Udbudte Aktier erhvervet af Selskabet med henblik på at udbyde Aktier i det forventede Medarbejderaktieudbud og opfylde visse af Selskabets forpligtelser til at levere Aktier til deltagerne i Selskabets LTIP. Der henvises til afsnittene "Bestyrelse, Direktion og Nøglemedarbejdere – Medarbejderaktieudbud", "Fordelingsplan" og "Bestyrelse, Direktion og Nøglemedarbejdere – Incitamentsprogrammer – Ny Langsigtet Incitamentsordning – Aktieoptioner" i Prospektet.
  • (4) Antallet af Aktier, der ejes af Selskabet, Direktionen, Nøglemedarbejdere og Øvrige Aktionærer, påvirkes ikke af en eventuel udnyttelse af Overallokeringsretten.
  • (5) I forbindelse med Udbuddet har visse medlemmer af den nye Bestyrelse valgt at investere i Aktierne til Udbudskursen, svarende til en samlet værdi på DKK 1.544.910, og der er til det formål reserveret et tilsvarende antal Udbudte Aktier i Udbuddet.
  • (6) Lars Vinge Frederiksen, Ingrid Jonasson Blank og Birgitte Nielsen blev valgt til Selskabets Bestyrelse på den ekstraordinære generalforsamling, der blev afholdt den 28. juni 2013 om morgenen, hvor Mads Pilgren,

Christoffer H. Sjøqvist og Peter Törnquist udtrådte af Bestyrelsen. Dette blev offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 4/2013 af 28. juni 2013.

  • (7) Søren Vestergaard-Poulsen, der før var formand for Selskabets Bestyrelse og nu er næstformand i den nye Bestyrelse, og Peter Törnquist, der før var medlem af Selskabets Bestyrelse, er også partnere i CVC. Christoffer H. Sjøqvist, der før var medlem af Selskabets Bestyrelse, er director i CVC. Svenska M Holding 1 AB er indirekte 100% ejet af CVC Fonde. Søren Vestergaard-Poulsen, Peter Törnquist og Christoffer H. Sjøqvist har en økonomisk interesse i Selskabet gennem fonde, der rådgives af CVC. CVC European Equity Partners IV (A) L.P., CVC European Equity Partners IV (B) L.P., CVC European Equity Partners IV (C) L.P., CVC European Equity Partners IV (D) L.P. og CVC European Equity Partners IV (E) L.P. ejer i fællesskab 100% af Mholdings S.à r.l, der indirekte ejer 100% af Svenska M Holding 1 AB. CVC European Equity Partners IV (A) L.P. og CVC European Equity Partners IV (B) L.P. forvaltes af deres komplementar CVC European Equity IV (AB) Limited, og CVC European Equity Partners IV (C) L.P., CVC European Equity Partners IV (D) L.P. og CVC European Equity Partners IV (E) L.P. forvaltes af deres komplementar CVC European Equity IV (CDE) Limited. CVC European Equity IV (AB) Limited og CVC European Equity IV (CDE) Limited er indirekte majoritetsejede datterselskaber af CVC Capital Partners SICAV-FIS S.A., hvori Søren Vestergaard-Poulsen og Peter Törnquist har en medejendomsret i minoritetsaktieposter.
  • (8) Lars Frederiksen, der er medlem af Selskabets Bestyrelse, ejede indirekte og kontrollerede 6,3% af Selskabets aktiekapital forud for Udbuddet gennem hans 100% ejede selskab, C. C. Clea Capital Limited, der ejer 20,7% af Materialisternes Invest Holding ApS. Materialisternes Invest Holding ApS ejer 100% af Materialisternes Invest ApS. Der er sket ændringer i den indirekte ejerandel i Selskabet i forbindelse med Udbuddets gennemførelse som følge af Materialisternes Invest ApS' reducerede ejerandel i Selskabet. Efter Udbuddets gennemførelse vil Lars Frederiksen 1) indirekte eje og kontrollere 2,9% af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder (hvis Overallokeringsretten ikke udnyttes) eller 2) 2,4% af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder (hvis Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud).
  • (9) Mads Pilgren (og dennes nærtstående parter), som før var medlem af Selskabets Bestyrelse, ejede indirekte 8,7% af Selskabets Aktiekapital og kontrollerede indirekte 10,6% af Selskabets aktiekapital forud for Udbuddet, idet han ejer 82,4% af Mainvest ApS, der ejer 34,9% af Materialisternes Invest Holding ApS. Materialisternes Invest Holding ApS ejer 100% af Materialisternes Invest ApS. Der er sket ændringer i den indirekte ejerandel i Selskabet i forbindelse med Udbuddets gennemførelse som følge af Materialisternes Invest ApS' reducerede ejerandel i Selskabet. Efter Udbuddets gennemførelse vil Mads Pilgren (og dennes nærtstående parter) 1) indirekte eje 3,6% af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder og indirekte kontrollere 4,7% af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder (hvis Overallokeringsretten ikke udnyttes) eller 2) indirekte eje 3,0% af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder og indirekte kontrollere 3,9% af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder (hvis Overallokeringsretten udnyttes fuldt ud).
  • (10) Ejet af Anders T. Skole-Sørensen (eller dennes nærtstående parter).

4. SENESTE UDVIKLING

Som beskrevet i Prospektet og i selskabsmeddelelse nr. 4/2013 af 28. juni er tre medlemmer af Selskabets Bestyrelse, Mads Pilgren, Christoffer H. Sjøqvist og Peter Törnquist, udtrådt i forbindelse med valget af de nye medlemmer til Selskabets nye Bestyrelse, Lars Vinge Frederiksen, Ingrid Jonasson Blank og Birgitte Nielsen, på en ekstraordinær generalforsamling, der blev afholdt den 28. juni 2013. Selskabets nye Bestyrelse består af Søren Vestergaard-Poulsen, Lars Frederiksen, Lars Vinge Frederiksen, Ingrid Jonasson Blank og Birgitte Nielsen. Svenska M Holding 1 AB og Materialisternes Invest ApS er fortsat repræsenteret i Bestyrelsen ved henholdsvis Søren Vestergaard-Poulsen og Lars Frederiksen.