Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Matas Remuneration Information 2013

Aug 7, 2013

3407_rpt_2013-08-07_82789218-7363-44ec-8ffd-86e0950e7dca.pdf

Remuneration Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

Selskabsmeddelelse 18/2013 Allerød, den 7. august 2013

Implementering af aktieoptionsprogram og indberetning om transaktioner i henhold til værdipapirhandelsloven § 28a

I overensstemmelse med Matas A/S' Overordnede Retningslinjer for Incitamentsaflønning, som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling afholdt den 10. juni 2013 har Matas A/S dags dato tildelt i alt 82.770 optioner, fordelt med 54.320 optioner til direktionen og 28.450 optioner til nøglemedarbejdere, til køb af aktier i Matas A/S i henhold til den nye langsigtede incitamentsordning, hvilket var beskrevet i prospektet, der blev offentliggjort af Matas A/S den 13. juni 2013.

Aktieoptionerne i denne første tildeling er betinget af opfyldelse af to KPI'er, der hver vægtes med 50 %: én baseret på EBITDA vækstrate og én baseret på det samlede afkast i koncernen til aktionærerne. Ved opfyldelse af KPI'erne sker modning i tre lige dele efter hvert af regnskabsårene 2013/14, 2014/15 og 2015/16, og målene for KPI'er fastsættes for hver af disse perioder.

De aktieoptioner, der er omfattet af denne første tildeling og som modnes ved opfyldelse af de to KPI'er, kan ikke udnyttes før efter offentliggørelse af årsrapporten for regnskabsåret 2015/16, og deltagerne har efterfølgende en periode på to år til at udnytte aktieoptionerne. Hver modnet aktieoption giver indehaveren ret til at købe én aktie i Selskabet til en udnyttelseskurs pr. aktie på DKK 5,93.

Såfremt 100% af de tildelte 82.770 aktieoptioner modnes udgør den teoretiske værdi heraf DKK 7.179.169 opgjort efter Black-Scholes-modellen under forudsætning af en udnyttelseskurs på DKK 5,93, en gennemsnitlig beregningsteksnisk løbetid på 5 år, en beregningsteknisk volatilitet på 35 %, et beregningsteknisk dividende afkast på aktien (dividend yield) på 5 % og en beregningsteknisk rente på 1 %.

I henhold til værdipapirhandelslovens § 28a indberetter Matas A/S hermed oplysninger om ledende medarbejdere og disses nærtståendes transaktioner med Matas A/S aktier og tilknyttede værdipapirer. Matas A/S har i forbindelse med tildeling af aktieoptionerne modtaget meddelelse om nedenstående transaktioner:

Navn Terje List
Årsag Adm. direktør
Udsteder Matas A/S
Fondskode Aktieoptioner relateret til fondskode DK0060497295
Transaktion Tildeling af aktieoptioner, der er betinget af
opfyldelse af visse KPI'er, og som ved modning først
kan udnyttes efter offentliggørelse
af årsrapporten
for 2015/16
Betegnelse Aktieoptioner
Handelsdato 7. august
2013
Marked N/A
Antal 36.703
(forudsat 100% modning)
Teoretisk
markedsværdi
(DKK)
Beregningsteknisk værdiansættelse efter Black
Scholes-modellen på DKK 3.183.485
(forudsat 100%
modning)
Navn Anders T. Skole-Sørensen
Årsag Finansdirektør
Udsteder Matas A/S
Fondskode Aktieoptioner relateret til fondskode DK0060497295
Transaktion Tildeling af aktieoptioner, der er betinget af
opfyldelse af visse KPI'er, og som ved modning først
kan udnyttes efter offentliggørelse
af årsrapporten
for 2015/16
Betegnelse Aktieoptioner
Handelsdato 7. august
2013
Marked N/A
Antal 17.617
(forudsat 100% modning)
Teoretisk
markedsværdi
(DKK)
Beregningsteknisk værdiansættelse efter Black
Scholes-modellen på
DKK 1.528.034
(forudsat 100%
modning)

Forespørgsler

Terje List, administrerende direktør, tlf. 48 16 55 55

Investorer: Jesper Breitenstein, Investor Relations, tlf. 27 80 76 75

Presse:

Henrik Engberg Johannsen, informationschef, tlf. 21 71 24 74

Matas er Danmarks største detailforhandler inden for skønheds- og sundhedsprodukter. Siden selskabet blev stiftet i 1949 som en sammenslutning af selvstændigt ejede butikker, har det opnået stor anerkendelse for sin professionelle rådgivning og gode kundeservice og har udnyttet dette til at skabe en af Danmarks bedst kendte detailkæder. Matas har et karakteristisk one-stop butikskoncept, der dækker en bred vifte af behov inden for skønhed, sundhed, husholdning og personlig pleje. Selskabet har mere end 2.400 medarbejdere, og omsætningen for regnskabsåret 2012/13 udgjorde DKK 3.200 mio.

Forhold, som dette dokument omhandler, kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn (med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger) vedrørende fremtidige begivenheder og forventede eller planlagte finansielle og driftsmæssige resultater og kan identificeres ved ord som "har som mål", "vurderer", "forventer", "tilsigter", "agter" "planlægger", "søger", "vil", "vil måske", "ville måske", "forudsætter", "ville", "kunne", "bør", "fortsætter", "anslår" eller lignende udtryk. De fremadrettede udsagn i dette dokument er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom Matas A/S vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige og uden for Selskabets kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan få de faktiske begivenheder til at afvige væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i dette dokument.

De oplysninger, udtalelser og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, gælder kun pr. datoen herfor og kan ændres uden varsel.