Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Matas Interim / Quarterly Report 2017

Feb 8, 2017

3407_rns_2017-02-08_0934beed-afcc-4ad7-bb22-a1bf523d46f3.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

salas

Selskabsmeddelelse 47 2016/17

Allerød, den 8. februar 2017

Delårsrapport – 9M 2016/17

(1. april – 31. december 2016)

Tilfredsstillende omsætningsudvikling – forventninger fastholdes

Omsætningen i 3. kvartal 2016/17 udgjorde DKK 1.064,3 mio. svarende til en vækst på 1,2% i forhold til 3. kvartal 2015/16. Omsætningen for de første ni måneder af 2016/17 var DKK 2.684,0 mio. Den underliggende like-for-like vækst i butiksomsætningen udgjorde 1,3% i 3. kvartal 2016/17. Like-for-like væksten for de første ni måneder af 2016/17 udgjorde 1,0%.

EBITA udgjorde DKK 214,6 mio. i 3. kvartal 2016/17 svarende til en EBITA margin på 20,2% i forhold til 21,7% i samme periode året før. EBITA for de første ni måneder af 2016/17 udgjorde DKK 449,0 mio., svarende til en EBITA margin på 16,7%.

Forventningerne til 2016/17 fastholdes. Matas forventer fortsat en like-for-like omsætningsvækst på 0 - 2%, og en EBITA margin omkring 16%.

Terje List, adm. direktør udtaler: "Vi har i 3. kvartal opnået en tilfredsstillende omsætningsudvikling, hvor især salget af high-end-beauty viste positive takter. Markedet er fortsat præget af intensiv konkurrence, og set i lyset heraf er vi tilfredse med resultatudviklingen".

  • Omsætningen i 3. kvartal 2016/17 blev DKK 1.064,3 mio., svarende til en stigning på 1,2% sammenlignet med 3. kvartal 2015/16. Like-for-like væksten i kvartalet udgjorde 1,3%. Omsætningen for de første ni måneder af 2016/17 udgjorde DKK 2.684,0 mio. og udviste en like-for-like vækst på 1,0% i forhold til de første ni måneder sidste år.
  • Bruttoresultatet i 3. kvartal 2016/17 udgjorde DKK 487,5 mio. svarende til en bruttomargin på 45,8% mod 46,4% i 3. kvartal 2015/16. For de første ni måneder af 2016/17 var bruttoresultatet DKK 1.250,5 mio., svarende til en bruttomargin på 46,6%, hvilket var uændret i forhold til samme periode året før.
  • EBITA udgjorde DKK 214,6 mio. i 3. kvartal 2016/17, hvilket modsvarer en EBITA margin på 20,2% i forhold til 21,7% i 3. kvartal 2015/16. EBITA for de første ni måneder af 2016/17 udgjorde DKK 449,0 mio. mod DKK 488,9 mio. i samme periode sidste år. Samlet set var EBITA marginen 16,7% i de første ni måneder af 2016/17, hvilket udgør et fald på 1,7%-point i forhold til de første ni måneder af 2015/16.
  • Resultat efter skat for 3. kvartal 2016/17 blev DKK 147,0 mio. og Justeret resultat efter skat korrigeret for amortiseringer, der ikke er relateret til software blev DKK 161,8 mio. i forhold til DKK 167,4 mio. i 3. kvartal 2015/16. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde Justeret resultat efter skat DKK 330,6 mio. mod DKK 354,1 mio. i de første ni måneder af 2015/16.
  • Pengestrøm fra primær drift steg til DKK 400,6 mio. i 3. kvartal 2016/17 fra DKK 369,8 mio. i 3. kvartal året før. De frie pengestrømme i 3. kvartal 2016/17 var DKK 299,4 mio. mod DKK 237,9 mio. i 3. kvartal af 2015/16. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde pengestrøm fra primær drift DKK 500,1 mio. mod DKK 613,3 mio. i samme periode året før. De frie pengestrømme for de første ni måneder af 2016/17 udgjorde DKK 303,3 mio. mod DKK 434,0 mio. i samme periode året før.
  • Bruttogælden udgjorde DKK 1.688,6 mio. pr. 31. december 2016 og ligger inden for det ønskede interval for bruttogæld på DKK 1.600-1.800 mio. Den rentebærende nettogæld udgjorde DKK 1.522,3 mio. pr. 31. december 2016 svarende til 2,5 gange løbende 12 måneders EBITDA før særlige poster mod 2,1 gange ved udgangen af 3. kvartal 2015/16.

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 1 af 17


  • Club Matas fortsatte nettofremgangen i antal medlemmer i 3. kvartal 2016/17, og har nu ca. 1,7 mio. medlemmer. Over 400.000 har nu downloaded den nye Club Matas app.
  • Matas' e-handelsforretning fastholdt den høje vækst i kvartalet.
  • StyleBox udviste høj vækst i kvartalet efter succesfuld implementering af M·A·C shop-in-shops.

Forventninger til 2016/17

De finansielle forventninger til koncernen i 2016/17 er uændret følgende:

  • Like-for-like omsætningen forventes at vokse med 0 - 2%.
  • EBITA marginen forventes realiseret omkring 16%.
  • Investeringer, eksklusiv overtagelse af butikker, forventes realiseret i niveauet DKK 90-100 mio.

Conference call

Matas afholder telefonkonference for investorer og analytikere den 8. februar 2017 kl. 11.00.

Telefonkonferencen og præsentation vil være tilgængelig via Matas' investor hjemmeside: www.investor.matas.dk.

Følgende numre kan benyttes af investorer og analytikere:

Danmark: +45 38 48 75 13
USA: +1 212 444 0895
UK: +44 (0)20 3427 1905
Event kode: 2277110 eller "Matas"

Kontaktpersoner

Terje List
Adm. direktør, tlf. 48 16 55 55

Søren Mølbak
Head of Investor Relations, tlf. 48 16 55 48

Anders T. Skole-Sørensen
Finansdirektør, tlf. 48 16 55 55

Henrik Engberg Johannsen
Informationschef, tlf. 21 71 24 74

Udtalelser om fremtiden

Denne delårsrapport indeholder udtalelser om fremtiden, herunder udtalelser om Matas A/S' fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi og fremtidige målsætninger. Disse udtalelser er kendetegnet ved brug af ord som "tror", "mener", "forventer", "skønner", "antager", "forudser", "fortsætter", "regner med" eller "påtænker" eller lignende ord med tilsvarende betydning. Udtalelserne er baseret på forventninger eller forudsigelser, som ledelsen anser for at være rimelige på tidspunktet for offentliggørelsen af denne rapport. Udsagn om fremtiden er forbundet med risici og usikkerhed og en række faktorer, hvoraf mange vil være uden for Matas A/S' kontrol, kan medføre at den faktiske udvikling og det faktiske resultat afviger væsentligt fra forventningerne i delårsrapporten. Uden at være udtømmende omfatter sådanne faktorer generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder markeds- og konkurrence-, leverandørforhold samt finansielle forhold.

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 2 af 17


matas

Hoved- og nøgletal

(DKK mio.) 2016/17 2015/16 2016/17 2015/16
3. kvartal 3. kvartal 9 mdr. 9 mdr.
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 1.064,3 1.051,5 2.684,0 2.661,2
Bruttoresultat 487,5 487,5 1.250,5 1.240,4
EBITDA 231,8 243,6 497,8 534,4
Resultat af primær drift 195,6 209,2 392,0 431,9
Resultat før skat 187,8 199,3 366,2 406,0
Periodens resultat 147,0 152,9 286,1 310,6
EBITA 214,6 228,2 449,0 488,9
Justeret resultat efter skat 161,8 167,4 330,6 354,1
Balance
Aktiver i alt 5.454,4 5.481,8
Egenkapital i alt 2.552,6 2.663,1
Nettoarbejdskapital -160,5 -152,9
Nettorentebærende gæld 1.522,3 1.426,0
Pengestrømsopgørelse
Pengestrøm fra driftsaktivitet 330,7 252,1 409,7 474,9
Pengestrøm til investeringsaktivitet -31,3 -14,2 -106,4 -40,9
Frie pengestrømme 299,4 237,9 303,3 434,0
Nøgletal
Omsætningsvækst 1,2% 1,0% 0,9% 0,0%
Like-for-like vækst 1,3% 1,5% 1,0% 0,8%
Bruttomargin 45,8% 46,4% 46,6% 46,6%
EBITDA margin 21,8% 23,2% 18,5% 20,1%
EBITA margin 20,2% 21,7% 16,7% 18,4%
EBIT margin 18,4% 19,9% 14,6% 16,2%
Cash conversion 161,6% 145,6% 86,1% 106,4%
Resultat pr. aktie, DKK 3,83 3,83 7,37 7,76
Udvandet resultat pr. aktie, DKK 3,82 3,80 7,33 7,71
Antal aktier, mio. 38,4 39,9 38,8 40,0
Antal aktier, udvandet, mio. 38,5 40,2 39,0 40,3
Aktiekurs ultimo perioden, DKK 96,50 133,00
Afkast på den investerede kapital før skat 13,5% 14,7%
Afkast på den investerede kapital før skat, ekskl. goodwill 149,0% 135,2%
Nettoarbejdskapital i procent af LTM omsætningen -4,7% -4,5%
Investeringer i procent af omsætningen 2,9% 1,4% 4,0% 1,5%
Nettorentebærende gæld / justeret EBITDA 2,5 2,1
Gennemsnitligt antal medarbejdere 2.246 2.200 2.202 2.162

For definitioner af hoved- og nøgletal henvises til side 76 i 2015/16 Årsrapporten.

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 3 af 17


Ledelsesberetning

Omsætningen i 3. kvartal og for de første ni måneder af 2016/17

Matas realiserede i 3. kvartal af 2016/17 en samlet omsætning på DKK 1.064,3 mio. hvilket udgjorde en stigning på 1,2% i forhold til 3. kvartal 2015/16. I de første ni måneder af 2016/17 var omsætningen på DKK 2.684,0 mio., svarende til en stigning på 0,9% i forhold til samme periode sidste år.

Væksten i salget til de butikker, som blev drevet af koncernen i såvel 3. kvartal 2016/17 som i 3. kvartal 2015/16 (Like-for-like væksten), udgjorde 1,3%. 3. kvartal 2016/17 havde en ekstra handelsdag ift. den tilsvarende periode året før, hvilket dog i juleperioden vurderes at have begrænset effekt. Antallet af transaktioner faldt i 3. kvartal en smule sammenlignet med samme periode året før, men blev mere end opvejet af en stigning i den gennemsnitlige transaktionsstørrelse. E-handelssalget udviste fortsat høje vækstrater, ligesom StyleBox havde en pæn omsætningsfremgang.

Salget i egne butikker steg med 2,7% i forhold til 3. kvartal 2015/16. Konsolideringen af de tilkøbte butikker løftede salget fra egne butikker med ca. DKK 9,5 mio. i 3. kvartal 2016/17 i forhold til 3. kvartal 2015/16. Engrossalget til de associerede Matas butikker mv. faldt 45,1%, dels som en effekt af overtagelsen af associerede butikker i den mellemliggende periode, og dels pga. lavere salg til de tilbageværende associerede butikker.

OMSÆTNING FORDELT PÅ SALGSKANALER

(DKK mio.) 2016/17 2015/16 Vækst 2016/17 2015/16 Vækst
3. kvartal 3. kvartal 9 mdr. 9 mdr.
Beauty 828,6 801,8 3,3% 1.976,8 1.937,3 2,0%
Vital 96,0 94,5 1,6% 281,0 266,5 5,5%
Material 70,1 71,8 -2,4% 212,2 216,2 -1,9%
MediCare 46,1 45,3 1,8% 140,9 138,3 1,9%
Øvrige 5,5 5,3 3,8% 17,1 17,3 -1,4%
I alt fra egne butikker 1.046,3 1.018,7 2,7% 2.628,0 2.575,6 2,0%
Engrossalg til associerede butikker mv. 18,0 32,8 -45,1% 56,0 85,7 -34,6%
Nettoomsætning i alt 1.064,3 1.051,5 1,2% 2.684,0 2.661,2 0,9%

Note: Produktsalget fra StyleBox er inkluderet i Beauty, mens salget af services er inkluderet i Øvrige.

Inden for Beautyområdet, som tilbyder hverdags- og luksusskønhedsprodukter samt produkter til personlig pleje, herunder kosmetik, duft, hudpleje- og hårplejeprodukter, udviste omsætningen en stigning på 3,3% i forhold til 3. kvartal 2015/16. Salget af High-end beauty produkter udviste en flot vækst på 6,0%. Især high-end damehudpleje og make-up produkter viste en positiv tendens. Mass Beauty-området udviste en fremgang i omsætningen på 0,4%, hvor omsætningen af Make-up tilbehør og damehudpleje steg, mens bl.a. hårplejeprodukter udviste en negativ udvikling. Markedet inden for Mass Beauty er fortsat præget af intensiv priskonkurrence. For de første ni måneder af 2016/17 udviste Beauty-omsætningen en stigning på 2,0%, sammenlignet med samme periode året før.

Beautys andel af den samlede omsætning fra egne butikker var i 3. kvartal 2016/17 79,2% mod 78,7% i samme periode sidste år. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde omsætningen fra Beauty 75,2%, hvilket var uændret fra den tilsvarende periode året før.

Vitalområdet, der omfatter vitaminer, mineraler, kosttilskud og sundhedsrelaterede fødevarer fortsatte den positive udvikling med en fremgang i omsætningen på 1,6% i 3. kvartal 2016/17, sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

Vital udgjorde 9,2% af den samlede omsætning fra egne butikker i 3. kvartal 2016/17 mod 9,3% i samme periode sidste år. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde omsætningen fra Vital-området 10,7% af den samlede omsætning fra egne butikker, mod 10,3% i den tilsvarende periode året før.

Omsætningen i Material Shoppen, der indeholder produkter til kompleks problemløsning i husholdningen samt inden for fodpleje, sport mv., udviste en tilbagegang på 2,4% i forhold til 3. kvartal 2015/16. For de første ni måneder af 2016/17 faldt omsætningen fra Material 1,9% målt mod den tilsvarende periode året før.

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 4 af 17


matas

Materials andel af den samlede omsætning fra egne butikker faldt i 3. kvartal 2016/17 til 6,7% fra 7,0% i samme periode sidste år. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde omsætningen fra Material 8,1% mod 8,4% i den tilsvarende periode året før.

MediCare, der tilbyder håndkøbsmedicin og sygeplejeprodukter, oplevede en stigning i omsætningen i 3. kvartal 2016/17 på 1,8%. Omsætningen fra MediCare i de første ni måneder af 2016/17 udviste en stigning på 1,9% i forhold til den tilsvarende periode året før.

MediCares andel af den samlede omsætning fra egne butikker var i 3. kvartal 2016/17 4,4%, hvilket var uændret i forhold til den tilsvarende periode året før. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde omsætningen fra MediCare 5,4%, hvilket ligeledes var uændret i forhold til den tilsvarende periode året før.

Matas kæden i Danmark bestod pr. 31. december 2016 af 287 butikker fordelt på 273 egne fysiske butikker, en webshop og 13 associerede butikker. Matas har i kvartalet købt en associeret butik, åbnet en ny butik (Sønderborg) og lukket fire mindre butikker, heraf tre i Sønderborg. Der er lukket en mindre associeret butik i kvartalet. Herudover har Matas erhvervet de associerede butikker i Rudkøbing og Sindal med virkning fra 4. kvartal 2016/17. Der pågår fortsat en dialog med ejerne af de tilbageværende associerede butikker angående yderligere butiksovertagelser. I StyleBox var der uændret 5 butikker, en shop-in-shop og en webshop.

ANTAL BUTIKKER:

Butikker Antal butikker 30.9.2016 Købt Skejby Åbnet Sønderborg Perlegade 28 Lukket Antal butikker 31.12.2016
Sønderborg København Fr.borgvej Hvidovrevej
Egne 275 1 1 -3 -1 273
Associerede 15 -1 -1 13
Webshop 1 1
Total Matas 291 0 1 -3 -1 -1 287
StyleBox 7* 7
TOTAL 298 0 1 -3 -1 -1 294

*Fem butikker og en webshop, samt en shop-in-shop

Matas åbnede i starten af 3. kvartal 2016/17 kædens hidtil største butik på mere end 500 m² i Sønderborg. Butikken indeholder såvel en M·A·C shop-in-shop som et shop-in-shop apotek. Erfaringerne hidtil fra butikken i Sønderborg har vist sig positive.

M·A·C shop-in-shops er nu implementeret i de fem Stylebox-butikker, samt i to Matas-butikker. De hidtidige salgsdata ser lovende ud.

Matas har i kvartalet forberedt den fortsatte udrulning af et opgraderingsprogram for kædens største butikker. Erfaringerne fra de enkelte elementer af de renoverede butikker vil blive kontinuerligt indarbejdet i udrulningen i de næste butikker, der er påbegyndt i 4. kvartal 2016/17.

Matas har i kvartalet fortsat arbejdet inden for strategiens to hovedspor, Øget Kundefokus og Digitalt Lederskab.

Antallet af medlemmer i Club Matas loyalitetsprogrammet steg fortsat i 3. kvartal 2016/17. I slutningen af 1. kvartal 2016/17 blev en ny og mere individualiseret version af Club Matas lanceret. Modellen virker i forhold til loyalitetsskabelse for selskabets kernekunder. Matas har 400.000 brugere af Club Matas 3.0. app’en, der er et vigtigt element i kommunikationen af fordelsprogrammet. Club Matas partnerprogram omfatter pr. dags dato 19 eksterne partnere.

De årlige omkostningsreduktioner på DKK 25-30 mio., der blev annonceret i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for 2. kvartal 2016/17, er identificeret og vil efter indførsel i 4. kvartal 2016/17 få fuld effekt i 2017/18. Der forventes ikke væsentlige omkostninger af engangskarakter i forbindelse med implementeringen af programmet.

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 5 af 17


Udvikling i omkostninger og primær drift

Bruttoresultatet for 3. kvartal 2016/17 udgjorde DKK 487,5 mio., hvilket er uændret i forhold til samme periode 2015/16. I de første ni måneder af 2016/17 var bruttoresultatet DKK 1.250,5 mio., svarende til en stigning på DKK 10,1 mio. i forhold til de første ni måneder af 2015/16.

Bruttomarginen i 3. kvartal 2016/17 blev realiseret med 45,8% i forhold til 46,4% året før. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde bruttomarginalen 46,6%, hvilket er uændret fra samme periode sidste år.

Andre eksterne omkostninger udgjorde DKK 84,0 mio. i 3. kvartal 2016/17, en stigning på DKK 5,7 mio. i forhold til samme periode sidste år. I procent af omsætningen steg andre eksterne omkostninger til 7,9% i 3. kvartal 2016/17 fra 7,4% i samme periode året før, bl.a. med baggrund i lidt højere nettomarketingomkostninger samt husleje i de overtagne butikker. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde andre eksterne omkostninger DKK 230,4 mio., mod DKK 212,6 mio. i samme periode året før.

Personaleomkostningerne steg med DKK 6,1 mio. i 3. kvartal 2016/17 i forhold til samme kvartal året før og udgjorde DKK 171,7 mio. Stigningen skete på baggrund af øgede lønomkostninger især på hovedkontoret i forbindelse med eksekveringen af Matas' strategiske tiltag, almindelig lønstigninger pr. 1. april 2016 samt en stigning i antallet af butiksansatte som følge af overtagelsen af associerede butikker. I procent af omsætningen steg personaleomkostningerne til 16,1% i 3. kvartal 2016/17 fra 15,7% i samme periode sidste år. Der indgår i personaleomkostningerne i kvartalet et beløb på DKK 0,7 mio. i forbindelse med selskabets incitamentsprogram. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde personaleomkostninger DKK 522,3 mio. mod DKK 493,4 mio. i samme periode året før.

UDVIKLING I OMKOSTNINGER

| (DKK mio.) | 2016/17
3. kvartal | 2015/16
3. kvartal | Vækst | 2016/17
9 mdr. | 2015/16
9 mdr. | Vækst |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Andre eksterne omkostninger | 84,0 | 78,3 | 7,3% | 230,4 | 212,6 | 8,4% |
| I procent af omsætning | 7,9% | 7,4% | | 8,6% | 8,0% | |
| Personaleomkostninger | 171,7 | 165,6 | 3,7% | 522,3 | 493,4 | 5,9% |
| I procent af omsætning | 16,1% | 15,7% | | 19,5% | 18,5% | |

EBITDA i 3. kvartal 2016/17 blev DKK 231,8 mio., hvilket er et fald på DKK 11,8 mio. i forhold til samme periode sidste år. EBITDA marginen blev dermed realiseret med 21,8%, hvilket er en tilbagegang på 1,4%-point.

For de første ni måneder af 2016/17 blev EBITDA DKK 497,8 mio. mod DKK 534,4 mio. i den tilsvarende periode året før, mens EBITDA marginen var 18,5% mod 20,1% i den tilsvarende periode året før.

EBITA faldt i 3. kvartal 2016/17 med DKK 13,6 mio. til DKK 214,6 mio. svarende til en EBITA margin på 20,2% mod 21,7% i 3. kvartal 2015/16. Faldet i marginen kan henføres til stigningen i personale- og andre eksterne omkostninger samt den lidt lavere bruttomarginal. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde EBITA DKK 449,0 mio. mod DKK 488,9 mio. i de første ni måneder af 2015/16.

EBIT udgjorde DKK 195,6 mio. i 3. kvartal 2016/17 og DKK 392,0 mio. i de første ni måneder af 2016/17.

UDVIKLING I EBITA

| (DKK mio.) | 2016/17
3. kvartal | 2015/16
3. kvartal | Vækst | 2016/17
9 mdr. | 2015/16
9 mdr. | Vækst |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Resultat af primær drift | 195,6 | 209,2 | -6,5% | 392,0 | 431,9 | -9,2% |
| Amortisering på immaterielle aktiver | 19,0 | 19,0 | | 57,0 | 57,0 | |
| EBITA | 214,6 | 228,2 | -6,0% | 449,0 | 488,9 | -8,2% |
| EBITA margin | 20,2% | 21,7% | | 16,7% | 18,4% | |

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 6 af 17


matas

Finansielle poster

De samlede finansielle omkostninger faldt med DKK 2,1 mio. i 3. kvartal 2016/17 til DKK 7,8 mio. i forhold til 3. kvartal 2015/16. For de første ni måneder af 2016/17 udgjorde de finansielle omkostninger DKK 25,8 mio. mod DKK 25,9 mio. i den tilsvarende periode året forinden.

I 3. kvartal 2016/17 indgik positiv dagsværdiregulering af en renteswap med DKK 3,3 mio. mod DKK -0,7 mio. i samme periode sidste år. Nettorenteudgifterne eksklusive dagsværdireguleringer udgjorde således DKK 11,1 mio., hvilket svarer til en stigning på DKK 1,9 mio. i forhold til året før, på baggrund af en højere gennemsnitlig gæld i kvartalet.

UDVIKLINGEN I NETTORENTEUDGIFTER

| (DKK mio.) | 2016/17
3. kvartal | 2015/16
3. kvartal | 2016/17
9 mdr. | 2015/16
9 mdr. |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| Netto finansielle udgifter | 7,8 | 9,9 | 25,8 | 25,9 |
| Dagsværdiregulering af renteswap | 3,3 | -0,7 | 7,3 | 5,4 |
| Netto renteudgifter, justeret for swap | 11,1 | 9,2 | 33,1 | 31,3 |

Periodens resultat

Den effektive skatteprocent i 3. kvartal 2016/17 udgjorde 21,7% svarende til en skatteudgift på DKK 40,8 mio. Periodens resultat efter skat udgjorde DKK 147,0 mio. og Justeret resultat efter skat blev 161,8 mio., hvilket er en tilbagegang på 3,3% i forhold til DKK 167,4 mio. i 3. kvartal 2015/16.

Balancen

Balancen udgjorde DKK 5.454,4 mio. pr. 31. december 2016 mod DKK 5.481,8 mio. pr. 31. december 2015.

Omsætningsaktiverne udgjorde DKK 1.059,7 mio. svarende til et fald på DKK 15,3 mio. i forhold til året før.

Varebeholdningerne var pr. 31. december 2016 DKK 740,8 mio. mod DKK 697,3 mio. pr. 31. december 2015. Varebeholdningerne lå således ved udgangen af 3. kvartal 2016/17 6,2% højere end ved udgangen af 3. kvartal 2015/16 inklusiv tilgang fra tilkøbte butikker, butiksåbninger og -lukninger. I forhold til de seneste tolv måneders omsætning udgjorde varelageret 21,5% ved udgangen af 3. kvartal 2016/17 i forhold til 20,3% året før og 21,4% ved udgangen af 2. kvartal 2016/17. Varebeholdningerne i 3. kvartal 2016/17 lå højere end på samme tidspunkt sidste år grundet effekten af tilkøbte butikker, samt et ønske om i højere grad at undgå udsolgtsituationer.

Tilgodehavender fra salg udgjorde DKK 27,4 mio., et fald på DKK 10,7 mio. i forhold til 31. december 2015. Leverandørgælden var DKK 569,0 mio., hvilket var DKK 37,2 mio. højere end pr. 31. december 2015.

Pr. 31. december 2016 udgjorde nettoarbejdskapitalen ekskl. deposita DKK -160,5 mio., i forhold til DKK -152,9 mio. året før. I forhold til omsætningen for de sidste 12 måneder udgjorde arbejdskapitalen -4,7% i forhold til -4,5% året før.

Den likvide beholdning udgjorde DKK 166,3 mio. sammenlignet med DKK 216,7 mio. året før.

Egenkapitalen udgjorde DKK 2.552,6 mio. pr. 31. december 2016 sammenlignet med DKK 2.663,1 mio. pr. 31. december 2015.

Den samlede rentebærende bruttogæld udgjorde pr. 31. december 2016 DKK 1.688,6 mio.

Den nettorentebærende gæld pr. 31. december 2016 udgjorde DKK 1.522,3 mio., hvilket er en stigning på DKK 96,3 mio. i forhold til samme dato året før. Den nettorentebærende gæld svarer til 2,5 gange 12 måneders løbende EBITDA før særlige poster.

Koncernens beholdning af egne aktier var 1.335.436 stk. pr. 31. december 2016. Selskabets kapital består af 39.291.492 aktier á DKK 2,50. En andel af beholdningen af egne aktier holdes bl.a. med henblik på at afdække visse forpligtelser i forbindelse med koncernens langsigtede incitamentsprogram, mens den resterende del forventes foreslået annulleret på næstkommende ordinære generalforsamling.

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 7 af 17


Pengestrømme

Pengestrøm fra primær drift blev DKK 400,6 mio. i 3. kvartal 2016/17 i forhold til DKK 369,8 mio. i samme kvartal året før. Forskellen er som beskrevet ovenfor hovedsagelig drevet af den bedre udvikling i driftskapitalen i 3. kvartal 2016/17, sammenlignet med 3. kvartal 2015/16.

Pengestrømme fra driftsaktiviteterne blev DKK 330,7 mio. i 3. kvartal 2016/17 i forhold til DKK 252,1 mio. i 3. kvartal 2015/16. Pengestrømme fra driftsaktiviteter er traditionelt relativt høje i regnskabsårets 3. kvartal.

Pengestrømme fra investeringer udgjorde DKK -31,3 mio. i 3. kvartal 2016/17, mod DKK -14,2 mio. i 3. kvartal 2015/16. Ændringen kan især henføres til et lidt højere investeringsniveau som følge af udrulningen af nye konceptbutikker, samt køb af associerede butikker, der udgjorde DKK 6,1 mio. i 3. kvartal 2016/17 mod DKK 0 i samme kvartal året forinden.

De frie pengestrømme udgjorde DKK 299,4 mio. i 3. kvartal 2016/17, mod DKK 237,9 mio. i 3. kvartal 2015/16.

Afkast på den investerede kapital

Afkast på den investerede kapital før skat for de seneste 12 måneder udgjorde 13,5% i forhold til 14,7% året før.

Begivenheder efter balancedagen for delårsrapporten

Der er ikke indtruffet nogen væsentlige begivenheder efter balancedagen for delårsrapporten.

Væsentlige risici

Som omtalt i årsrapporten for 2015/16 vurderes der ikke at være væsentlige driftsrisici udover hvad der er normalt i branchen. Matas er i nogen grad eksponeret overfor finansielle risici som rente-, likviditets- og kreditrisici. Der henvises til note 29 i koncernregnskabet for 2015/16 for yderligere oplysninger om disse risici.

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 8 af 17


matas

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. april – 31. december 2016 for Matas A/S.

Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som er godkendt af EU, og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. april – 31. december 2016.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Allerød, den 8. februar 2017

Direktion

Terje List
Adm. direktør

Anders T. Skole-Sørensen
Finansdirektør

Bestyrelse

Lars Vinge Frederiksen
Formand

Lars Frederiksen
Næstformand

Ingrid Jonasson Blank
Christian Mariager
Birgitte Nielsen

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 9 af 17


Yderligere information

Finanskalender 2016/17

Regnskabsåret dækker perioden 1. april – 31. marts og følgende datoer er fastsat for offentliggørelse m.v. for regnskabsåret 2016/17:

  1. maj 2017
    Frist for selskabets aktionærer til skriftligt over for bestyrelsen at fremsætte krav om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen til den ordinære generalforsamling

  2. maj 2017
    Årsrapport 2016/17

  3. juni 2017
    Generalforsamling

Selskabsinformation

Matas A/S
Rørmosevej 1
3450 Allerød

Tlf.: 48 16 55 55
www.matas.dk
investor.matas.dk
CVR-nr: 27 52 84 06

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 10 af 17


matas

Totalindkomstopgørelse

(DKK mio.) 2016/17 2015/16 2016/17 2015/16
3. kvartal 3. kvartal 9 mdr. 9 mdr.
Nettoomsætning 1.064,3 1.051,5 2.684,0 2.661,2
Vareforbrug -576,8 -564,0 -1.433,5 -1.420,8
Bruttoresultat 487,5 487,5 1.250,5 1.240,4
Andre eksterne omkostninger -84,0 -78,3 -230,4 -212,6
Personaleomkostninger -171,7 -165,6 -522,3 -493,4
Af- og nedskrivninger -36,2 -34,4 -105,8 -102,5
Resultat af primær drift 195,6 209,2 392,0 431,9
Finansielle indtægter 3,4 1,7 7,4 1,7
Finansielle omkostninger -11,2 -11,6 -33,2 -27,6
Resultat før skat 187,8 199,3 366,2 406,0
Skat af periodens resultat -40,8 -46,4 -80,1 -95,4
Periodens resultat 147,0 152,9 286,1 310,6
Anden totalindkomst
Anden totalindkomst efter skat 0,0 0,0 0,0 0,0
Totalindkomst i alt 147,0 152,9 286,1 310,6
Resultat pr. aktie
Resultat pr. aktie, DKK 3,83 3,83 7,37 7,76
Udvandet resultat pr. aktie, DKK 3,82 3,80 7,33 7,71

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 11 af 17


Pengestrømsopgørelse

| (DKK mio.) | 2016/17
3. kvartal | 2015/16
3. kvartal | 2016/17
9 mdr. | 2015/16
9 mdr. |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| Resultat før skat | 187,8 | 199,3 | 366,2 | 406,0 |
| Regulering for ikke-likvide driftsposter m.v.: | | | | |
| Af- og nedskrivninger | 36,2 | 34,4 | 105,8 | 102,5 |
| Andre ikke-kontante driftsposter, netto | 0,7 | 0,9 | 7,9 | 3,9 |
| Finansielle indtægter | -3,4 | -1,7 | -7,5 | -1,7 |
| Finansielle omkostninger | 11,2 | 11,6 | 33,2 | 27,6 |
| Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital | 232,5 | 244,5 | 505,6 | 538,3 |
| Ændring i driftskapital | 168,1 | 125,3 | -5,5 | 75,0 |
| Pengestrøm fra primær drift | 400,6 | 369,8 | 500,1 | 613,3 |
| Renteindtægter, modtaget | 0,0 | 1,7 | 0,0 | 1,7 |
| Renteomkostninger, betalt | -10,5 | -10,9 | -31,1 | -31,6 |
| Betalt selskabsskat | -59,4 | -108,5 | -59,4 | -108,5 |
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | 330,7 | 252,1 | 409,7 | 474,9 |
| Køb af immaterielle aktiver | -12,3 | -5,6 | -30,9 | -16,3 |
| Køb af materielle aktiver | -12,9 | -8,6 | -32,7 | -24,5 |
| Salg af andre værdipapirer og kapitalandele | 0,0 | 0,0 | 0,1 | 0,0 |
| Køb af dattervirksomheder og aktiviteter | -6,1 | 0,0 | -42,9 | -0,1 |
| Pengestrøm til investeringsaktivitet | -31,3 | -14,2 | -106,4 | -40,9 |
| Frie pengestrømme | 299,4 | 237,9 | 303,3 | 434,0 |
| Optagelse og afvikling af gæld hos kreditinstitutter | -78,8 | -85,0 | 193,0 | 34,7 |
| Betalt udbytte | 0,0 | 0,0 | -245,8 | -232,0 |
| Køb og salg af egne aktier | -88,9 | -36,0 | -147,4 | -61,5 |
| Udbetalt ved annullering af aktieprogrammer | 0,0 | 0,0 | -6,6 | 0,0 |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | -167,7 | -121,0 | -206,8 | -258,8 |
| Periodens pengestrøm | 131,7 | 116,9 | 96,4 | 175,2 |
| Likvider primo perioden | 34,6 | 99,8 | 69,9 | 41,6 |
| Likvider ultimo perioden | 166,3 | 216,7 | 166,3 | 216,7 |

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 12 af 17


matas

Aktiver

(DKK mio.) 31.12 2016 31.12 2015 31.03 2016
LANGFRISTEDE AKTIVER
Goodwill 3.727,4 3.691,0 3.691,0
Varemærker og navnerettigheder 380,3 454,2 435,7
Andelsbeviser 3,9 3,9 3,9
Andre immaterielle aktiver 47,7 36,1 37,2
Immaterielle aktiver i alt 4.159,3 4.185,2 4.167,8
Materielle aktiver
Grunde og bygninger 94,6 97,1 96,5
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 69,8 56,4 67,3
Indretning af lejede lokaler 11,9 9,1 10,0
Materielle aktiver i alt 176,3 162,6 173,8
Udskudte skatteaktiver 20,3 21,6 16,0
Deposita 38,1 36,5 36,9
Andre værdipapirer og kapitalandele 0,7 0,9 0,9
Andre langfristede aktiver i alt 59,1 59,0 53,8
Langfristede aktiver i alt 4.394,7 4.406,8 4.395,4
KORTFRISTEDE AKTIVER
Varebeholdninger 740,8 697,3 662,8
Tilgodehavender fra salg 27,4 38,1 29,5
Tilgodehavende selskabsskat 95,3 104,3 129,5
Andre tilgodehavender 14,5 3,1 4,5
Periodeafgrænsningsposter 15,4 15,5 23,7
Likvide beholdninger 166,3 216,7 69,9
Kortfristede aktiver i alt 1.059,7 1.075,0 919,9
AKTIVER I ALT 5.454,4 5.481,8 5.315,3

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 13 af 17


Passiver

(DKK mio.) 31.12 2016 31.12 2015 31.03 2016
EGENKAPITAL
Aktiekapital 98,2 100,7 100,7
Overkurs ved emission 1.787,3 1.787,3 1.787,3
Reserve for valutakursregulering 0,3 0,3 0,3
Reserve for egne aktier -152,1 -78,0 -137,5
Overført totalindkomst 818,9 852,8 653,7
Foreslået udbytte for regnskabsåret 0,0 0,0 253,8
Egenkapital i alt 2.552,6 2.663,1 2.658,3
FORPLIGTELSER
Udskudt skat 239,2 246,4 248,2
Kreditinstitutter 1.688,6 1.642,7 1.493,5
Anden gæld, langfristet 15,4 22,7 22,8
Langfristede forpligtelser i alt 1.943,2 1.911,8 1.764,5
Forudbetalinger fra kunder 191,7 187,1 149,8
Leverandørgæld 569,0 531,8 584,2
Anden gæld 197,9 188,0 158,5
Kortfristede forpligtelser i alt 958,6 906,9 892,5
Forpligtelser i alt 2.901,8 2.818,7 2.657,0
PASSIVER I ALT 5.454,4 5.481,8 5.315,3

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 14 af 17


matas

Egenkapitalopgørelse

Aktie kapital Overkurs ved emission Reserve for valuta kurs-regulering Reserve for egne aktier Foreslået udbytte Overført total-indkomst I alt
Egenkapital 1. april 2016 100,7 1.787,3 0,3 -137,4 253,8 653,6 2.658,3
Anden totalindkomst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Periodens resultat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 286,1 286,1
Totalindkomst i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 286,1 286,1
Transaktioner med ejere
Udbytte udbetalt 0,0 0,0 0,0 0,0 -245,8 0,0 -245,8
Udbytte egne aktier 0,0 0,0 0,0 0,0 -8,0 8,0 0,0
Kapitalnedsættelse -2,5 0,0 0,0 130,9 0,0 -128,4 0,0
Køb af egne aktier 0,0 0,0 0,0 -147,4 0,0 0,0 -147,4
Udnyttelse aktieoptioner 0,0 0,0 0,0 1,8 0,0 -1,7 0,1
Tilbagekøb af optionsprogrammer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -6,6 -6,6
Aktiebaseret vederlæggelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,9 7,9
Transaktioner med ejere i alt -2,5 0,0 0,0 -14,7 -253,8 -120,8 -391,8
Egenkapital pr. 31. december 2016 98,2 1.787,3 0,3 -152,1 0,0 818,9 2.552,6
Aktie kapital Overkurs ved emission Reserve for valuta kurs-regulering Reserve for egne aktier Foreslået udbytte Overført total-indkomst I alt
--- --- --- --- --- --- --- ---
Egenkapital 1. april 2015 101,9 1.787,3 0,3 -85,7 236,5 603,2 2.643,5
Anden totalindkomst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Periodens resultat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 310,6 310,6
Totalindkomst i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 310,6 310,6
Transaktioner med ejere
Udbytte udbetalt 0,0 0,0 0,0 0,0 -232,0 0,0 -232,0
Udbytte egne aktier 0,0 0,0 0,0 0,0 -4,5 4,5 0,0
Køb af egne aktier 0,0 0,0 0,0 -61,5 0,0 0,0 -61,5
Kapitalnedsættelse -1,2 0,0 0,0 69,2 0,0 -68,0 0,0
Aktiebaseret vederlæggelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5
Transaktioner med ejere i alt -1,2 0,0 0,0 7,7 -236,5 -61,0 -291,0
Egenkapital pr. 31. december 2015 100,7 1.787,3 0,3 -78,0 0,0 852,8 2.663,1

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 15 af 17


Noter

Note 1 – Anvendt regnskabspraksis

Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Anvendt regnskabspraksis er bortset fra nedenstående uændret i forhold til regnskabspraksis anvendt i koncernregnskabet for 2015/16, hvortil der henvises.

Matas A/S har implementeret de standarder og fortolkningsbidrag, der træder i kraft for 2016/17. Ingen af de nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har påvirket indregning og måling væsentligt.

Note 2 – Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Udarbejdelsen af delårsregnskaber kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og estimater, som påvirker anvendelsen af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger er uændrede i forhold til koncernregnskabet for 2015/16.

Note 3 – Sæson

Koncernens aktiviteter i delårsperioden været påvirket af julehandlen, der er væsentlig for koncernens samlede resultat.

Note 4 – Køb af dattervirksomheder og aktiviteter

Matas har i de første ni måneder af 2016/17 erhvervet 5 associerede Matas butikker hvoraf 1 blev overtaget pr. 1. maj 2016, 3 pr. 15. juni 2016 og 1 pr. 1. november 2016.

Den samlede anskaffelsessum udgør DKK 42,9 mio., inklusiv DKK 36,4 mio. i goodwill.

Opgørelse af dagsværdi på overtagelsestidspunktet (DKK Mio.)

Varebeholdninger 13,9
Tilgodehavender 0,6
Likvide beholdninger 0,1
Øvrige gældsforpligtelser -8,1
Overtagne nettoaktiver 6,6
Goodwill 36,4
Anskaffelsessum 43,0
Heraf likvid beholdning -0,1
Kontant anskaffelsessum 42,9

De erhvervede associerede butikker indgår i omsætningen fra overtagelsesdag til 31. december 2016 med DKK 25,0 mio. (3. kvartal 2016/17: DKK 9,5 mio.) og EBITDA fra overtagelsesdag til 31. december 2016 med DKK 2,1 mio. (3. kvartal 2016/17: DKK 0,7 mio.). Som følge af løbende kontraktafvikling med sælgere kan der forekomme ændringer til det indregnede virksomhedskøb.

Der er ikke afholdt transaktionsomkostninger.

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 16 af 17


matas

Kvartalsoversigt

(DKK mio.) 2016/17 2016/17 2016/17 2015/16 2015/16
3. kvartal 2. kvartal 1. kvartal 4. kvartal 3. kvartal
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 1.064,3 771,6 848,1 764,9 1.051,5
Bruttoresultat 487,5 361,9 401,1 364,1 487,5
EBITDA 231,8 113,4 152,6 117,7 243,6
Resultat af primær drift 195,6 78,5 117,9 81,7 209,2
Netto finansielle udgifter -7,8 -8,4 -9,5 -10,6 -9,9
Resultat før skat 187,8 70,1 108,4 71,1 199,3
Periodens resultat 147,0 54,6 84,6 53,9 152,9
Balance
Aktiver i alt 5.454,4 5.316,1 5.443,7 5.315,3 5.481,8
Egenkapital i alt 2.552,6 2.493,8 2.468,2 2.658,3 2.663,1
Nettoarbejdskapital -160,5 3,7 -105,5 -172,0 -152,9
Nettorente bærende gæld 1.522,3 1.732,1 1.428,1 1.423,6 1.426,0
Pengestrømsopgørelse
Pengestrøm fra driftsaktivitet 330,7 1,6 77,4 92,0 252,1
Pengestrøm til investeringsaktivitet -31,3 -23,4 -51,7 -29,4 -14,2
Frie pengestrømme 299,4 -21,8 25,7 62,6 237,9
Periodens pengestrøm 131,7 -71,4 36,2 -146,8 116,9
Key performance indicators
Antal transaktioner (mio.) 6,3 5,3 5,6 5,2 6,4
Gennemsnitlig transaktionsstørrelse (DKK) 163,6 140,6 145,4 140,1 156,4
Samlet butiksareal (i tusinde m2) 51,9 51,5 51,5 50,6 50,8
Gennemsnitlig omsætning pr. m2 (DKKt) - LTM 64,9 64,8 65,1 64,7 64,6
Like-for-like vækst 1,3% -1,5% 2,9% -1,3% 1,5%
Justerede tal
EBITDA 231,8 113,4 152,6 117,7 243,6
Afskrivninger og software amortisering -17,2 -15,9 -15,7 -17,0 -15,4
EBITA 214,6 97,5 136,9 100,7 228,2
Justeret resultat efter skat 161,8 69,4 99,4 68,5 167,4
Bruttomargin 45,8% 46,9% 47,3% 47,6% 46,4%
EBITDA margin 21,8% 14,7% 18,0% 15,4% 23,2%
EBIT margin 18,4% 10,2% 13,9% 10,7% 19,9%
EBITA margin 20,2% 12,6% 16,1% 13,2% 21,7%

Matas A/S, Rørmosevej 1, 3450 Allerød. CVR: 27 52 84 06 | Delårsrapport 9M 2016/17 | side 17 af 17