AI assistant
Matas — Earnings Release 2017
Oct 11, 2017
Preview isn't available for this file type.
Download source fileauthor: "Tomas Me\u0161kutavi\u010dius"
date: 2017-10-11 08:02:00+00:00
processing_status: success_python-docx_mammoth
Matas A/S
Andre oplysningsforpligtelser offentliggjort efter børsens regler
Trading update for 2. kvartal 2017/18 og justerede forventninger til 2017/18
Selskabsmeddelelse 9 2017/18
Allerød, 2017-10-10 19:15 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Matas A/S har opgjort foreløbige salgsdata for egne butikker for 2. kvartal 2017/18 (perioden fra 1. juli – 30. september 2017). Den underliggende vækst (like for like) i egne butikker udgjorde 0,8% i 2. kvartal 2017/18. For de første seks måneder af regnskabsåret 2017/18 faldt det underliggende salg med 1,1%.
Som følge af, at salgsudviklingen i Q2 2017/18 var lavere end ventet, det utilfredsstillende resultat for Q1 2017/18 samt en forventning om, at det nuværende pres på dækningsgraden vil fortsætte i regnskabsårets andet halvår, justeres forventningerne til helåret.
De reviderede forventninger til 2017/18 er:
- Et fald i den underliggende (like for like) omsætning på mellem 0 og 2% efter hensyntagen til negativ kalendereffekt.
- EBITA realiseres på et niveau mellem DKK 440-470 mio.
- Investeringer på omkring DKK 90-100 mio. (eksklusiv overtagelse af butikker).
Ovenstående indeholder engangsomkostninger i forbindelse med skifte af administrerende direktør i Matas A/S.
De hidtidige forventninger til 2017/18 var:
- En underliggende (like for like) omsætningsvækst på 1-3 % efter hensyntagen til en negativ kalendereffekt.
- EBITA forventes realiseret på et højere niveau end for regnskabsåret 2016/17.
- Investeringer på omkring DKK 90-100 mio. (eksklusiv overtagelse af butikker).
Det er fortsat koncernens politik at udlodde overskydende kapital til aktionærerne igennem en kombination af udbytter, der vil udgøre minimum 60 % af Justeret resultat efter skat, og løbende aktietilbagekøb. For 2017/18 gælder følgende:
- Der gennemføres ikke et aktietilbagekøbsprogram.
- Matas A/S vil tilstræbe en udbyttebetaling på samme niveau i DKK som for 2015/16 og 2016/17 (DKK 6,30 pr. aktie).
Delårsrapporten for de første seks måneder af 2017/18 offentliggøres den 8. november 2017.
Matas A/S
Kontaktpersoner:
Anders T. Skole-Sørensen
Finansdirektør, tlf. 48 16 55 55
Elisabeth Toftmann Klintholm
Head of Investor Relations & Strategy, tlf. 48 16 55 48