Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Matas Annual Report 2018

May 28, 2019

3407_rns_2019-05-28_07a3f402-5565-47ba-b183-a8298e58d1aa.pdf

Annual Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

MATAS A/S
Årsrapport
2018/19

  1. april 2018 - 31. marts 2019

matas
MATAS A/S, RØRMOSEVEJ 1, DK-3450 ALLERØD, DANMARK, CVR NR. 27 52 84 06


img-0.jpeg

img-1.jpeg

img-2.jpeg

FØLELSEN AF SKØNHED

Skønhed handler ikke kun om hvordan man ser ud – det er en følelse, der er fælles for alle. Sammen med Matas' skønhedsambassadør Helle Joof, har mere end 10.000 skønne mennesker delt et portræt af dem selv og ikke mindst deres personlige historie på matas.dk/skønneresammen

img-3.jpeg

img-4.jpeg

img-5.jpeg


FØLELSEN AF SKØNHED ER

Humor selvironi og lækkert hår.

Når jeg har det godt indeni
og udstråler det udenpå.

At være i fysisk og mental god form
bruge god tid med gode venner
og når min datter siger:
Mor du er bare så blød og smuk!

Det er at føle sig feminin
at se det perfekte i det uperfekte
turde være mig selv og
være der for dem omkring mig.


img-6.jpeg

FØLELSEN AF SKØNHED ER

at være 100% sig selv
hele vejen igennem.
At man føler sig godt tilpas
både uden på og inden i.

Camilla Josephine Grann
Medlem af Club Matas


5 års hoved- og nøgletal

DKK mio. 2018/19 2017/18 2016/17 2015/16 2014/15
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 3.541,3 3.464,8 3.510,8 3.471,3 3.474,7
Bruttoresultat 1.588,8 1.549,3 1.611,8 1.604,5 1.595,0
EBITDA 529,7 534,5 620,1 652,1 660,5
Resultat af primær drift (EBIT) 363,3 368,9 475,1 513,6 526,2
Finansielle poster, netto -21,4 -19,7 -38,7 -36,5 -64,5
Resultat før skat 341,9 349,2 436,4 477,1 461,7
Årets resultat 263,1 280,3 338,7 364,5 340,3
Særlige poster 18,9 20,1 0,0 0,0 0,0
EBITDA før særlige poster 548,6 554,6 620,1 652,1 660,5
Justeret resultat efter skat 343,2 356,2 398,0 422,5 397,5
Balance
Aktiver 5.538,8 5.303,6 5.270,6 5.315,3 5.336,8
Egenkapital 2.669,9 2.620,9 2.572,5 2.658,3 2.643,5
Nettoarbejdskapital -60,1 -127,3 -158,0 -172,0 -77,4
Nettorentebærende gæld 1.504,1 1.471,9 1.515,0 1.423,6 1.564,4
Pengestrømsopgørelse
Pengestrøm fra driftsaktivitet 451,4 383,6 482,6 566,9 422,3
Investering i materielle aktiver -63,5 -51,7 -43,3 -45,4 -27,9
Frie pengestrømme 212,4 281,5 348,1 496,6 360,2
Nøgletal
Omsætningsvækst 2,2% -1,3% 1,1% -0,1% 3,2%
Underliggende (like for like) omsætningsvækst 0,5% -1,4% 1,3% 0,3% 1,5%
Bruttomargin 44,9% 44,7% 45,9% 46,2% 45,9%
EBITDA margin 15,0% 15,4% 17,7% 18,8% 19,0%
EBITDA margin før særlige poster 15,5% 16,0% 17,7% 18,8% 19,0%
EBIT margin 10,3% 10,6% 13,5% 14,8% 15,1%
Cash conversion 82,0% 75,9% 85,0% 103,6% 85,9%
Resultat pr. aktie, DKK 6,96 7,45 8,79 9,17 8,39
Udvandet resultat pr. aktie, DKK 6,93 7,43 8,75 9,11 8,38
Udbytte pr. aktie (foreslået), DKK 3,00 6,30 6,30 6,30 5,80
Aktiekurs ultimo, DKK 65,8 65,4 99,0 132,5 158,5
ROIC før skat 11,7% 11,6% 13,6% 14,3% 14,3%
Nettoarbejdskapital i procent af omsætningen -1,7% -3,7% -4,5% -5,0% -2,2%
Investeringer i procent af omsætningen 6,7% 2,9% 3,8% 2,0% 1,8%
Nettorentebærende gæld / justeret EBITDA 2,7 2,7 2,4 2,2 2,4
Antal transaktioner (mio.)* 21,0 21,2 22,3 22,7 23,7
Gennemsnitlig transaktionsstørrelse (DKK)* 163,5 159,4 150,3 144,1 137,8
Gennemsnitligt antal medarbejdere (FTE) 2.149 2.164 2.197 2.163 2.226

For definitioner henvises til "Definitioner af hoved- og nøgletal" på side 99. * Eksklusiv tal for Firtal Group. Firtal Group indgår i øvrige hoved- og nøgletal fra 13. november 2018.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | 5 års hoved- og nøgletal


Indholdsfortegnelse

Ledelsesberetning

5 års hoved- og nøgletal 5
Indholdsfortegnelse 6
Til vores aktionærer 7
Strategi og finansielle forventninger 8
Om Matas 12
Koncernens udvikling i 2018/19 15
Risikostyring 21
God selskabsledelse 22
Vederlagsforhold 26
Samfundsansvar – Matas Hjertesager 31
Aktionærinformation 38
Bestyrelse og direktion 40

Påtegninger

Ledelsespåtegning 43
Den uafhængige revisors revisionspåtegning 44

Koncernregnskab

Koncernregnskab 2018/19 48
Totalindkomstopgørelse 49
Pengestrømsopgørelse 50
Aktiver pr. 31. marts 51
Passiver pr. 31. marts 52
Egenkapitalopgørelse 53
Noteoversigt 54
Noter 55
Koncernoversigt 87

Moderselskab

Årsregnskab for moderselskabet Matas A/S 2018/19 88
Definitioner af hoved- og nøgletal 99
Kvartalsoversigt 101

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Indholdsfortegnelse


Til vores aktionærer

Fremdrift i implementering af strategien – og positive første resultater

For godt et år siden søsatte vi strategien Et fornyet Matas for at tilpasse os et marked præget af nye kundebehov, øget konkurrence og digitalisering i detailhandlen. Strategien er koblet til et investeringsprogram på 600 mio. kr. over fem år for at sikre, Matas også fremover er kundernes førstevalg – uanset om de handler i fysiske butikker eller på nettet.

Strategien har til formål at styrke kundetilfredsheden, væksten og samtidig sikre Matas’ langsigtede indtjeningsvne.

I 2018/19 har vi haft fokus på at få strategien ført ud i livet. Der er sat handling bag ordene og vi ser de første klare resultater af indsatserne. Tempoet har været højt og fremdriften har været tydelig – både overfor kunderne og på de indre linjer. Overfor kunderne har Matas markeret sig på flere fronter.

Digitalt vækstgennembrud

Vi har igangsat en kraftig digital oprustning for at forbedre kundeoplevelsen på matas.dk og Matas’ tilstedeværelse på de sociale medier.

Et af de områder, der er blevet styrket, er leveringen. Vi har et mål om hele tiden at forkorte tiden fra køb til levering. Vi kan levere dag-til-dag til hele landet og omkring København kan man få leveret varer samme aften. Resultaterne af vores digitale oprustning er iøjnefaldende: Kvartal for kvartal har vi sat digital vækstrekord. Samlet set er matas.dk vokset med mere end 50% – den højeste vækstrate nogensinde.

I efteråret købte vi den århusianske e-handelsvirksomhed Firtal Group. Firtal driver en række webshops med fokus på veldefinerede kundesegmenter. Disse tæller blandt andet helsebixen.dk, jala-helsekost.dk og made4men.dk. Målet er at nå nye kundegrupper gennem flere nichekanaler, særligt inden for helseområdet, ved at kombinere Firtals iværksættertempo og digitale kompetencer med Matas’ marketingkraft og indkøbsstyrke.

Sammen med væksten på matas.dk betyder det, at onlinesalget ved årets afslutning nu udgør 11% af omsætningen mod 4% året før. Vores ultimative mål er markedslederskab på nettet og vi vil løbende tilføre ressourcer til det digitale område, så vi også i årene fremover vokser hurtigere end vores konkurrenter.

Målrettet satsning på 'Grøn skønhed og velvære'

I efteråret 2018 åbnede vi en dedikeret Matas Natur shop på matas.dk og to Matas Natur konceptbutikker i hhv. København og Århus målrettet den grønne forbruger. Vi udvidede samtidig udvalget af grønne produkter i Matas-butikkerne. Sammen med opkøbet af Firtal er resultatet, at salget inden for Helse og Velvære (Vital) er vokset med 12,6% og vi vinder markedsandele inden for et voksende og attraktivt delmarked.

Startskud på opgradering af butikkerne

Baseret på omfattende kundeundersøgelser har vi udviklet konceptet Matas Life. Fokus er på kundemødet, udvikling af sortiment, det fysiske butiksudtryk, bedre beliggenheder samt mulighed for sanselige oplevelser. Åbningerne af de første butikker i marts 2019 fik stor lokal opmærksomhed. Ved regnskabsårets afslutning var der åbnet fire Matas Life konceptbutikker i Haderslev, Espergærde, København og Herning. Parallelt hermed er igangsat en tilpasning af butiksnettet med fokus på udvidelser, sammenlægninger, flytning og lukning af butikker.

På de indre linjer har vi arbejdet med at effektivisere driften af butikkerne for at skabe mere tid til kunderne. Ny teknologi gør det muligt for kunderne at springe kassekøen over og betale med mobilen. Et nyt ledelseshold er sat og der er tilført nye kompetencer til organisationen, ikke mindst på det digitale område og i forhold til at få mere værdi ud af de store mængder af data, som Club Matas generer.

I en tid hvor mange vælger at skære ned, har Matas øget sit fokus på uddannelse, så kunderne oplever faglighed og engagement hos vores medarbejdere. Vi har knyttet tættere bånd med vores leverandører for at afstemme vores strategiske sigtelinjer og gå ind i fremtiden med en ambition om at vokse sammen.

Bestyrelsen indstiller, at der på baggrund af årets resultat, købet af Firtal Group og det forventede køb af Kosmolet A/S samt de finansielle forventninger til 2019/20, betales et udbytte på DKK 3,00 pr. aktie.

Forandringerne vil forsætte

Matas står midt i en grundlæggende forandring af markedet. Vi vil fortsat arbejde målrettet på at omsætte koncernens mange aktiver til nye forretningsmuligheder. Disse forandringer kræver ofte en stor ekstra indsats af medarbejderne, og alle koncernens godt 2.500 medarbejdere skal have en stor tak. Medarbejderne sikrer hver dag gode kundeoplevelser i butikkerne og på nettet, og de er hele tiden med til at forny det Matas, som så mange danskere har en god og fortrolig relation til.

Lars Vinge Frederiksen
Bestyrelsesformand

Gregers Wedell-Wedellsborg
Administrerende direktør

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Til vores aktionærer


Strategi og finansielle forventninger

Et fornyet Matas - strategi mod 2023

Matas' strategi 'Et fornyet Matas', blev lanceret i maj 2018 og rækker frem mod 2023. Strategien har i regnskabsåret 2018/19 udmøntet sig i en række konkrete tiltag, herunder introduktionen af det nye butikskoncept Matas Life samt opkøbet af den digitale vækstsucces Firtal Group.

Strategiske ambitioner mod 2023

Strategien 'Et fornyet Matas' er linket til tre centrale strategiske målsætninger som forventes nået i regnskabsåret 2022/23:

  • Øget kundeengagement
    Index 110 i forhold til niveauet fra 2018/19

  • Øget omsætning
    Omkring DKK 4 mia. i samlet omsætning i 2022/23

  • Bevar indtjening
    En EBITDA margin før særlige poster over 14% i regnskabsåret 2022/23 (før effekt af IFRS 16)

De finansielle forventninger for 2018/19 er indfriet

I regnskabsåret 2018/19 er omsætningen i Matas vokset med 2,2% til DKK 3,541,3 mia., på linje med de reviderede finansielle forventninger for året.

Indtjeningsmarginen (EBITDA før særlige poster i procent af omsætningen) var 15,5%, hvilket også var på linje med de reviderede forventninger til året.

I forhold til at sikre et øget kundeengagement er der i regnskabsåret 2018/19 etableret et udgangspunkt for måling af kundenes nuværende engagement i forhold til Matas. Udgangspunktet er en Matas Net promotor score (M-NPS), der måler kundenes villighed til at anbefale Matas til andre på tværs af Matas' kanaler. Niveauet for M-NPS er 64 for regnskabsåret 2018/19, og ambitionen er fortsat at øge kundeengagementet med 10% frem mod 2022/23.

Strategiske indsatsområder mod 2023

'Et fornyet Matas' er bygget op om fem strategiske indsatsområder, der tilsammen skal bidrage til at realisere Matas' strategiske ambitioner frem mod 2023. De fem områder er:

  1. Udlev Matas formål
  2. Online markedsleder
  3. Positiv udvikling i butikkerne
  4. Vækstinitiativer
  5. Nye måder at arbejde på.

I det følgende er strategiens hovedelementer beskrevet og der er gjort status over fremdriften i løbet af regnskabsåret 2018/19.

1. Udlev Matas formål

Udgangspunktet for strategien er Matas formål: 'Skønhed og velvære for livet'.

I forlængelse af formålet er der opstillet seks pejlemærker for at skabe bedre kundeoplevelser:

  • Mere personlige – endnu bedre til at finde og rådgive om det, der passer til den enkelte.
  • Mere grønne – rigtig mange kunder går op i at leve et sundt, grønt, naturligt liv.
  • Mere danske – flere danske produkter skabt af lokale ildsjæle med rod i danske værdier og dansk designtradition.
  • Mere sanselige – skønhed og velvære handler om at dufte, mærke, se og prøve.
  • Mere enkle – det skal være nemmere og hurtigere at handle i butikkerne og på nettet.
  • Mere for alle – alle skal føle sig velkomne, respekteret og lyttet til; og opleve, at de får værdi for pengene.
Realiseret for 2018/19 Forventninger til 2018/19 Ambitioner for 2022/23
Øget kundeengagement (M-NPS) 64 (indeks 100) Indeks 100 70 (indeks 110)
Øget omsætning DKK 3,5 mia. DKK 3,5 mia.* Ca. DKK 4,0 mia.
Bevar indtjening (EBITDA margin før særlige poster) 15,5% Over 15% Over 14%**
  • Hævet fra DKK 3,4 mia. i forbindelse med Q3 2018/19 regnskabet som følge af købet af Firtal Group. Inkluderer omsætning fra Firtal Group i perioden fra den 13. november 2018 til 31. marts 2019. ** Før effekt af IFRS 16, inklusiv Firtal Group og Kosmolet A/S

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Strategi og finansielle forventninger


Et centralt eksempel på hvor langt arbejdet med indsatsområdet er nået er introduktionen af butikskonceptet Matas Life, der byder på fornyelse i forhold til alle seks pejlemærker. Eksempelvis i forhold til introduktion af kategoricentre, hvor kunderne kan prøve produkterne, forbedret navigation og et nyt kassekoncept, der gør det lettere for kunden at handle og det nye servicekoncept, der tager udgangspunkt i at møde kunden, lige hvor kunden er.

Andre eksempler omfatter styrket fokus på hurtig levering fra webshoppen matas.dk, flere nye danske brands i produktsortimentet og introduktionen af Matas Natur konceptbutikker i hhv. Århus og København med udgangspunkt i voksende grønt marked.

2. Online markedsleder

Matas ambition for online er at være den ubestridte danske markedsleder inden for skønhed og velvære i 2023.

I dag er online markedet fragmenteret og består af såvel danske som internationale aktører. Matas-koncernen er blandt de tre største aktører, og har præsteret en vækst på mere end 50 % gennem regnskabsåret 2018/19 alene via webshoppen matas.dk. Derudover har Matas styrket sin online position gennem opkøbet af Firtal Group, som blandt andet ejer og driver helsebixen.dk, jala-helsekost.dk og made4men.dk. Ved regnskabsåret 4. kvartal kom ca. 11 % af omsætningen fra koncernens webshops.

Ambitionen om at blive online markedsleder er fortsat baseret på en omnichannel-strategi, hvor Matas-koncernen løbende arbejder på at fremme en bæredygtig relation mellem de 278 fysiske Matas butikker og matas.dk suppleret af mere nicheprægede webshops drevet gennem Firtal.

Særligt for Matas brandet er det vigtigt at give kunderne en oplevelse af, at Matas er både relevant og konkurrencedygtig såvel online som i butikkerne. Det sker gennem en stærk digital tilstedeværelse som supplement til Matas fysiske butikker.

Samspillet skaber en stor værdi for begge kanaler og betyder blandt andet, at mere end halvdelen af alle kunder, som handler via matas.dk, vælger at hente deres produkter i en fysisk Matas butik. Af de kunder køber omkring hver tredje kunde noget mere i forbindelse med afhentning af pakken. Samtidig viser data, at omnichannel kunder, der handler i begge kanaler, generelt handler oftere og har en større indkøbskurv end kunder, der kun handler i Matas' fysiske butikker.

Som en yderligere service kan næsten 800.000 husstande i og omkring Storkøbenhavn få leveret deres varer samme aften, hvis bestillingen foretages inden klokken 15.

Som det nyeste initiativ på online-området har Matas i regnskabsårets 4. kvartal introduceret en abonnementsordning, som i første omgang primært fokuserer på at gøre en række helseprodukter endnu lettere tilgængelige for kunderne.

3. Positiv udvikling i butikkerne

Matas ambition er at skabe positiv vækst i det fysiske butiksnet over strategiperioden. I regnskabsåret 2018/19 har Matas derfor arbejdet målrettet på at udvikle et nyt butikskoncept, der favner alle de styrker, som Matas har oparbejdet gennem sin 70-årig lange relation til danskerne. Konceptet skal samtidig omsætte de udfordringer, der følger af at være fysisk butik i en tid, hvor en stadig større del af detailhandlen rykker online, til løsninger, der differentierer Matas fra onlinespillerne og tilbyder kunderne sanselige og personlige oplevelser.

Konceptudviklingen har resulteret i det helt nye Matas Life butikskoncept, som er ved at blive introduceret på tværs af Matas-koncernen.

Matas Life er fokuseret på at styrke den individuelle kundeoplevelse. Konceptet tester en række nye serviceelementer som fx mobile kassestationer, opdeling af rådgivning og betaling og tilbyder generelt kunderne flere aktiviteter og personlige oplevelser.

Matas Life butikkerne har ligeledes en markant anderledes fysisk indretning end de traditionelle Matas-butikker. Eksempelvis testes funktionen af én central kasseslange og separate kategoricentre for henholdsvis makeup og hudpleje på tværs af mass beauty og high end (selektiv) beauty. Butikskonceptet lægger op til at kunderne selv går på opdagelse, bliver inspireret og forkælet; at kunderne får helt personlig rådgivning; og rummer samtidig mulighed for effektiv ekspedition af den travle kunde.

De nye Matas Life konceptbutikker viser vejen mod fremtidens Matas butik og butikkerne bliver derfor løbende evalueret og desuden tilpasset til lokale forhold.

I regnskabsårets 4. kvartal åbnede der fire nye Matas Life butikker. Arbejdet med at tilpasse butiksnettet fortsætter sideløbende med introduktionen af Matas Life-konceptet. Eksempelvis har Matas i regnskabsåret lukket fire butikker, og sammenlagt i to mindre butikker i Haderslev til en større butik i det nye Matas Life koncept, med et bredere sortiment og bedre beliggenhed. En sammenlægning af to mindre butikker giver samtidig Matas en række driftsmæssige fordele, primært i form af optimering og fornyelse af sortiment, bedre bemandingsplanlægning og lavere driftsomkostninger.

Matas planlægger at fortsætte udrulningen af Matas Life i 2019/20 med mindst 30 steder mere. Det vil dels ske i form af moderniseringer, dels i form af

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Strategi og finansielle forventninger


sammenlægninger af en række mindre butikker til større og mere attraktive enheder.

I strategiperioden vil Matas fortsætte med at udvikle og tilpasse butiksnæværket, så kunderne bliver serviceret via det optimale antal butikker i hvert handelsområde. Det er fortsat forventningen, at porteføljen vil bestå af færre og større butikker ved udgangen af 2022/23 end pr. 31. marts 2019.

4. Vækstinitiativer

Matas' ambition er at skabe ny vækst gennem nye forretningsområder og koncepter, hvor Matas' aktiver sættes i spil på nye måder. Væksten skal findes inden for områder, der ligger i umiddelbar forlængelse af den nuværende forretning og som kan rummes under Matas formål om at udbrede følelsen af skønhed og velvære for livet.

Det første vækstinitiativ, som blev sat i søen i løbet af regnskabsåret 2018/19 var et nyt koncept, 'Matas Natur', der er centreret om kundernes stigende efterspørgsel efter grønne produkter med omtanke for sundhed og miljø. Matas Natur er født omnichannel, hvorfor kunderne på tværs af kanaler vil blive mødt med et bredt sortiment af grønne, naturlige produkter.

Matas Natur åbnede i september to fysiske konceptbutikker i København og Århus. Butikkerne giver derudover en unik mulighed for at indsamle viden og erfaringer om det grønne marked, som kan bruges på tværs af i koncernen.

Matas-koncernen annoncerede desuden i august 2018 opkøbet af den digitale vækstsucces Firtal Group. Det strategiske mål med opkøbet er dels at udvikle Matas-koncernens position på nettet, dels at styrke positionen på det grønne marked via helsebixen.dk og jala-helsekost.dk.

5. Nye måder at arbejde på

Et fornyet Matas kræver nye måder at arbejde på, særligt inden for fire centrale områder i forretningen.

Commercial excellence vil via arbejdet inden for en række centrale områder bidrage til at styrke butiksoplevelsen, kundetilfredsheden og indtjening. I regnskabsåret 2018/19 er arbejdet med en omfattende sortimentsfornyelse sat i gang. Formålet er at skabe plads til nye brands og produkter. Der er ligeledes sat mere fokus på arbejdet med priser og tilbudsstruktur med det mål at sikre fair hverdagspriser og relevante tilbud. Parallelt hermed intensiveres arbejdet med strategiske leverandørsamarbejder løbende og fokus på Matas egne 'House brands' øges yderligere.

Sales excellence vil gennem en lang række initiativer søge at optimere fokus på kunder og salg med særligt fokus på kundemødet i de nye Matas Life

butikker, men også i resten af kædens butikker. Det sker via et stærkt organisatorisk fokus på omnichannel, nye værktøjer til at arbejde strategisk med lokal forankring og ambitioner om at finde yderligere potentialer for lean butiksdrift. De tre områder er væsentlige for at øge kundetilfredsheden og reducere omkostninger.

Customer excellence skal sikre øget engagement i Club Matas og bidrage til øget kundetilfredshed. Arbejdet omfatter nye måder at engagere kunderne på, eksempelvis via SoMe, fokus på at forenkle og digitalisere kunderejsen samt datadrevet arbejde med kundeindsigter for at sikre relevant, personaliseret medlemskommunikation.

Tech excellence rummer udvikling af to centrale aktiver; den teknologiske platform og Matas medarbejdere. Matas nuværende it-platform er parat til at understøtte de strategiske prioriteringer. Det teknologiske fokus vil være på fortsat at sikre en stærk IT platform, der giver strategisk og operationel agilitet.

Fælles for alle fire områder gælder det, at Matas i løbet af regnskabsåret har foretaget en række markante nyansættelser og organisatoriske ændringer for at nå sine mål. Der er således oprettet en ny afdeling for forretningsudvikling, afdelingen for E-commerce er blevet betydeligt styrket med en række centrale nyansættelser og den kommercielle afdeling samt salgsafdelingen har fået ny direktører.

Finansielle forventninger

Koncernens finansielle forventninger til regnskabsåret 2019/20 fremgår nedenfor. Matas har efter balancedagen indgået en betinget aftale om køb af Kosmolet A/S, som står bag det succesrige danske makeup brand Nilens Jord (se side 19). De finansielle forventninger er inkl. helårseffekt af Firtal Group samt de forventede effekter ved købet af Kosmolet A/S.

  • En samlet omsætningsvækst på mellem 3,5 og 6,5%
  • En underliggende omsætningsvækst (like-for-like) på mellem 0,5 og 2,5%
  • En EBITDA margin før særlige poster mellem 14 – 15% (før effekt af IFRS 16)
  • Et niveau for CAPEX, på mellem DKK 200 og 220 mio.
  • Forventede investeringer på DKK 145 mio. for Kosmolet A/S, heraf DKK 10 mio. i Matas aktier.

Det bemærkes, at IFRS 16 effekten på EBITDA marginen ventes at være en stigning på omkring 4 %-point.

De finansielle forventninger til 2019/20 er baseret på en forventning om et svagt stigende forbrug af produkter inden for skønhed, helse og personlig pleje, et fortsat fald i trafik til den fysiske detailhandel og

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Strategi og finansielle forventninger


fortsat intensiv konkurrence på markedet for skønhed, helse og personlig pleje.

Regnskabsåret 2019/20 indeholder én handelsdag mere end 2018/19, hvilket forventes at ville påvirke omsætningen marginalt positivt.

Finansielle ambitioner

Koncernen præciserer de finansielle ambitioner frem mod 2022/23:

  • En samlet omsætning i 2022/23 på omkring DKK 4 mia.
  • En positiv underliggende omsætningsvækst (like-for-like) i perioden frem mod 2022/23 (revideret). Tidligere: der ventes positiv underliggende vækst (like-for-like) senest fra regnskabsåret 2020/21.
  • En EBITDA margin før særlige poster på mere end 14% (før effekt af IFRS 16) i slutningen af strategiperioden.
  • Et gennemsnitligt årligt niveau for CAPEX, på mellem DKK 120 og 140 mio. med en overvægt af investeringerne foretaget i strategiperiodens første tre år.
  • En gearing (før effekt af IFRS 16) på et niveau mellem 2,5 og 3 (nettorentebærende gæld i forhold til EBITDA før særlige poster. Gearingen bør ikke materielt overstige 3 i længere perioder (præciseret).

De finansielle ambitioner for gearing er uden effekt fra IFRS 16, idet definitionen af EBITDA og nettorentebærende gæld i Matas' låneaftaler er før effekt af IFRS 16

Effekterne fra købet af Firtal Group og Kosmolet A/S samt fra satsningen på det grønne område (Matas Natur mv.) er inkluderet i de finansielle ambitioner frem mod 2022/23. Effekterne fra endnu ikke offentliggjorte vækstinitiativer er ikke medregnet i de finansielle ambitioner for strategiperioden.

De finansielle ambitioner frem mod 2022/23 er baseret på fortsat jævn markedsvækst og moderat øget konkurrence. Derudover ventes kanalskiftet fra handel i fysisk butik til onlinehandel at fortsætte i løbet af strategiperioden.

Finansielle forventninger og ambitioner Realiseret for 2018/19 Forventninger til 2019/20 Ambitioner for 2022/23
Kundeengagement (M-NPS) 64 (indeks 100) Løbende forbedring 70 (indeks 110)
Omsætning/omsætningsvækst* DKK 3,5 mia. 3,5 – 6,5% Ca. DKK 4,0 mia.
Underliggende omsætningsvækst (like-for-like) 0,5% 0,5 til 2,5% Positiv
EBITDA margin før særlige poster (før IFRS 16)** 15,5% Mellem 14 og 15% Over 14%
CAPEX DKK 128,3 mio. DKK 200 – 220 mio. Under DKK 90 mio.
Gearing (uden effekt fra IFRS 16) 2,7 Mellem 2,5 og 3 Mellem 2,5 og 3
  • Inkluderer omsætning fra Firtal Group fra den 13. november 2018 og omsætning fra Kosmolet A/S fra closing. ** Inkluderer EBITDA fra Firtal Group fra den 13. november 2018 og fra opkøbet af Kosmolet A/S fra closing. IFRS 16 effekten på EBITDA marginen ventes at være en stigning på omkring 4 %-point.

Kapitalallokering og udbyttepolitik

Koncernens kapitalstruktur skal til enhver tid tilsikre tilstrækkelig finansiel fleksibilitet til at kunne gennemføre de udmeldte strategiske målsætninger.

Den finansielle gearing, målt som den nettorentebærende gæld (før effekt af IFRS 16) i forhold til EBITDA før særlige poster, kan i særlige tilfælde, såsom ved større strategiske tiltag, overstige 3 i en kortvarig periode.

Det forventes at koncernen fremadrettet, specielt ved strategiperiodens udløb, igen vil generere en betydelig fri pengestrøm. Den frie pengestrøm vil i prioriteret rækkefølge blive anvendt til at nedbringe gæld, såfremt målet for den finansielle gearing ikke er opfyldt; til investeringer i rentabel vækst i den nuværende forretning; og til udlodning af overskydende kapital til aktionærerne via udbytter, eventuelt suppleret med aktietilbagekøb.

Fremover forventes udbytte pr. aktie at udgøre minimum 30% af Justeret resultat efter skat.

Udsagn om fremtiden

Denne årsrapport indeholder udtalelser om fremtiden, herunder udtalelser om Matas-koncernens fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi og fremtidige målsætninger. Udtalelserne er baseret på forventninger eller forudsigelser, som ledelsen anser for at være rimelige på tidspunktet for offentliggørelsen af denne årsrapport. Udsagn om fremtiden er forbundet med risici og usikkerhed samt en række faktorer, hvoraf mange vil være uden for Matas-koncernens kontrol. Dette kan medføre, at den faktiske udvikling og det faktiske resultat afviger væsentligt fra forventningerne i årsrapporten. Uden at være udtømmende omfatter sådanne faktorer generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder markeds-, konkurrence- og leverandørforhold samt finansielle og lovgivningsmæssige forhold.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Strategi og finansielle forventninger


Om Matas

Matas-koncernen er Danmarks største detailvirksomhed inden for salg af produkter til skønhedspleje, personlig pleje og sundhed. Matas har gennem 70 år været et af danskernes foretrukne butikker for stort set alle kategorier af beauty samt helse og velvære og er flere gange blevet kåret som et af de mest kendte danske brands.

Matas historie

Matas blev stiftet i 1949 som en kæde af selvstændige materialister. I 1956 blev kæden samlet under et fælles logo og året efter fik Matas tilladelse til at sælge vitaminer. I 1967 lancerede Matas de første 'Striber' og babyprodukter som et prisvenligt alternativ til gængse mærkevarer. Striberne er siden blevet et af de førende skønhedsbrands til både kvinder, mænd og familier i Danmark.

Vitalshoppen, der udover vitaminer indeholdt kosttilskud, blev lanceret i 1974. Matas Natur brandet blev lanceret i 1989 og Plaisir i 1993. To år senere, i 1995, blev de første egenvarer mærket med The Nordic Ecolabel sendt på markedet. I 2001 lancerede Matas produkter og en shop under navnet Matas MediCare.

Skiftende ejerstruktur og nye kanaler

  • I 2006 bestod Matas kæden af næsten 300 butikker og i 2007 valgte butiksejerne at sælge Matas A/S til kapitalfonden CVC. Samtidig overtog CVC 208 af Matas butikkerne.
  • I 2008 så matas.dk dagens lys og i 2010 blev loyalitetsprogrammet Club Matas lanceret for at styrke relationen mellem kunderne og Matas. I juni 2011 blev Club Matas Appen lanceret og i 2012 rundede Club Matas 1 mio. medlemmer. Samme år blev partnerprogrammet lanceret.
  • I juni 2013 blev Matas A/S noteret på OMX Copenhagen.
  • I 2015 lancerede Matas spa produktserien My Moments og indgik et partnerskab med en apoteker, der åbnede den første shop-in-shop i Matas.
  • I 2018 åbnede de første Matas Natur konceptbutikker i København og Århus og i 2019 introducerede Matas sit nye oplevelseskoncept Matas Life med konceptbutikker i mange af landets større byer.
  • I andet halvår 2018 opkøbte Matas Firtal Group, som driver og ejer en række webshops, herunder helsebixen.dk, jala-helsekost.dk og made4men.dk

Matas i dag

Matas har over snart 70 år opbygget sin nuværende stærke markedsposition. 99% af danske kvinder kender Matas, og det store kendskab er en væsentlig styrke i forhold til den brede og folkelige positionering. Samtidig har Matas en af Danmarks største loyalitetsklubber med mere end 1,4 mio. aktive medlemmer, der handlede i regnskabsåret 2018/19.

Matas-konceptet er relativt unikt i såvel en national som en international kontekst, da Matas forhandler op til 25.000 varenumre fordelt på alle priskategorier alene i de fysiske butikker. Størstedelen af butikskonceptet er bygget op omkring makeup, hudpleje og dufte, men kategorierne helse og velvære er også en betydelig del af butikkernes udvalg. Generelt får de grønne kategorier en mere og mere fremtræden plads.

I 2018 åbnede Matas to nye Matas Natur butikker, som er spydspids for udviklingen og integrationen for det grønne område i Matas. I Matas Natur butikkerne bliver mange af de nye tendenser på det lukrative grønne område testet, og produkter som kunder tager godt i mod, bliver efterfølgende en integreret del af landets øvrige 276 butikker.

I marts 2019 åbnede Matas et nyt butikskoncept, Matas Life. Matas Life er fokuseret på at styrke den individuelle kundeoplevelse. Konceptet tester en række nye serviceelementer som fx mobile kassestationer, opdeling af rådgivning og betaling og tilbyder generelt kunderne flere aktiviteter og personlige oplevelser. Matas Life butikkerne har ligeledes en markant anderledes fysisk indretning end de traditionelle Matas-butikker. I marts til maj 2019 er 9 butikker opgraderet til Matas Life og der vil blive opgraderet yderligere butikker i resten af regnskabsåret.

Egne varer

Matas markedsfører en række House brands, der omfatter Striberne, Matas Natur og Plaisir. Matas har i dag mere end 1.200 forskellige produkter under egne mærker. Produkterne er kendetegnet ved et godt forhold mellem pris og kvalitet samtidig med at der løbende er fokus på udfasning af kritiske indholdsstoffer, både ift. menneskers sundhed og miljøet. Den samlede omsætning af egne mærker i 2018/19 udgjorde 14% af omsætningen, hvoraf størstedelen lå inden for Beauty.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Om Matas


Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Om Matas

Konkurrence

De væsentligste konkurrenter inden for Beauty er supermarkeder, stormagasiner, parfumerier, discount-butikker, parallelimportører samt e-handelsbutikker. Konkurrencen inden for Vital udgøres primært af supermarkeder, apoteker og helsekostbutikker samt e-handelsbutikker. Konkurrencen inden for Material kommer blandet andet fra supermarkeder mens MediCare konkurrerer med apoteker, supermarkeder og discountbutikker.

Omnichannel markedsføringsstrategi

Matas butikskonceptet understøttes af centralt styret markedsføring på tværs af kanaler og med kunden i centrum. Med udgangspunkt i den enkelte kundes adfærd i Matas' butikker og på matas.dk mødes kunden af tilpasset information og tilbud på tværs af salgskanaler og kommunikationsplatforme. Dertil kommer den brede markedsføring i form af Matas' fysiske tilbudsavis, der udsendes hver anden uge til ca. 60% af alle danske husstande.

Matas' markedsføringsaktiviteter understøttes af Club Matas, som pr. 31. marts 2019 havde lige over 1,6 mio. medlemmer, hvoraf 1,4 mio. er aktive i klubben ved at opspare og bruge point. Ved regnskabsårets udløb var over 70% af alle kvinder mellem 18 og 65 år i Danmark medlem af Club Matas.

Club Matas muliggør en klar, direkte og individuelt tilpasset kommunikation til medlemmerne baseret på kundens købshistorik. Matas arbejder løbende med at øge relevansen for det enkelte medlem for at styrke loyaliteten yderligere. Dette muliggøres af et tæt samspil mellem Club Matas, tilbudsavisen og webshoppen samt aktiviteter på sociale medier, primært Facebook og Instagram.

13


img-7.jpeg

FØLELSEN AF SKØNHED ER

når man føler sig tilpas,
og når man er 100% sig selv

Louise Jørgensen
Club Matas member


Koncernens udvikling i 2018/19

Omsætningen

Omsætningen i 2018/19

Matas realiserede en samlet omsætning på DKK 3.541 mio. for regnskabsåret 2018/19, svarende til en stigning på 2,2% i forhold til 2017/18.

Firtal Group er regnskabsmæssigt indregnet fra closing, der fandt sted 13. november 2018. Der henvises til note 27 for yderligere information.

Matas har foretaget implementering af IFRS 15 omsætning fra kontrakter fra kunder med virkning fra 1. april 2018. Implementeringen har medført klassifikationsændring mellem omsætning og vareforbrug. Begge poster er forøget med DKK 45,7 mio. i 2017/18, hvorfor nettoomsætningen er øget fra det tidligere offentliggjorte beløb på DKK 3.419,1 mio. til DKK 3.464,8 mio. Der henvises til note 1 for yderligere information.

img-8.jpeg

Den underliggende vækst, det vil sige salget fra de butikker, som blev drevet af koncernen i såvel 2018/19 som i 2017/18, udgjorde 0,5%. Dette var på linje med de senest udmeldte forventninger om en underliggende omsætningsvækst i 2018/19 på mellem -0,5 og 0,5%.

Omsætningen var positivt påvirket af fremgang i High End Beauty og Vital, mens salget af varer inden for MediCare, og Mass Beauty oplevede en lille tilbagegang sammenlignet med året før. Den generelle kundetrafik var afdæmpet og antallet af transaktioner faldt 0,5%. Justeres der for nyåbnede, lukkede og overtagne butikker var faldet 2,0%. Den gennemsnitlige transaktionsstørrelse udviklede sig tilfredsstillende med en stigning på 2,6%. E-handelssalget via matas.dk steg med 54% i forhold til året før.

Salget i egne butikker samt webshops steg med DKK 94 mio., svarende til en fremgang på 2,8% i forhold til 2017/18. Forskellen mellem den underliggende fremgang på 0,5% og den samlede omsætningsvækst på 2,8% i egne butikker var drevet af omsætning fra Firtal samt åbning af nye butikker som ikke medregnes i den underliggende vækst.

Engrossalget mv. faldt med DKK 18 mio. Faldet skyldes hovedsageligt de sidste fem associerede butikkers udtræden af Matas kæden ultimo januar 2018. Omsætning fra Club Matas vedrørende partnere og værdiregulering af point indgår tillige i denne post.

Omsætningsudviklingen fordelt på shop in shops

Omsætningen inden for Beauty steg samlet set med 1,7% i 2018/19. Salget af High-End Beauty produkter steg med 3,5%, mens salget af Mass Beauty faldt 0,2%.

(DKK mio.) 2018/19 2017/18 Vækst 2018/19 2017/18 Vækst
Helår Helår 4. kvartal 4. kvartal
Beauty 2.500,3 2.457,8 1,7% 554,8 528,0 5,1%
Vital 475,4 422,1 12,6% 140,0 114,2 22,6%
Material 325,6 321,9 1,2% 69,4 68,1 1,8%
MediCare 185,6 186,9 -0,7% 45,8 44,8 2,1%
Øvrige 21,3 25,0 -15,1% 9,6 5,7 67,3%
I alt fra egne butikker samt webshops 3.508,2 3.413,7 2,8% 819,6 760,9 7,7%
Engrossalg mv. 33,1 51,1 -35,3% 8,1 8,4 -4,0%
Nettoomsætning i alt 3.541,3 3.464,8 2,2% 827,7 769,3 7,6%

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Koncernens udvikling i 2018/19


Tendensen til, at kunderne vælger High-End produkter fremfor Mass Beauty, fortsatte. Mass Beauty området var fortsat negativt påvirket af et fald i salget af farvet kosmetik, drevet af øget konkurrence fra dagligvarehandlen og andre konkurrerende udsalgssteder. Fremgangen inden for High End var særligt inden for hudpleje og dufte.

Beauty's andel af den samlede omsætning var på 71,3% i 2018/19 i forhold til 72,0% i 2017/18.

Vitalområdet udviste en stor fremgang i omsætningen på 12,6% i 2018/19 sammenlignet med året før, primært på grund af overtagelsen af Firtal.

Omsætningen inden for Material steg 1,2% i 2018/19.

Omsætningen inden for MediCare var lige under sidste års niveau.

Fordeling af omsætning fra egne butikker (%)

  • Beauty
  • Vital
  • Material
  • MediCare
  • Øvrige

img-9.jpeg

Omsætningen i 4. kvartal 2018/19

Matas realiserede i 4. kvartal 2018/19 en samlet omsætning på DKK 828 mio., svarende til en fremgang på 7,6% i forhold til 4. kvartal 2017/18 (redefineret, se note 1).

Omsætningen i egne butikker steg med DKK 59 mio. til DKK 820 mio., svarende til en fremgang på 7,7%, mens engros omsætningen var på stort set samme niveau som i 4. kvartal 2017/18. Fremgangen var primært drevet af omsætning fra Firtal.

Den underliggende vækst i omsætningen i 4. kvartal 2018/19 var 2,1% mod en tilbagegang på 2,6% i samme periode i 2017/18. Væksten i 4. kvartal 2018/19 var positivt påvirket af en handelsdag mere end i 2017/18.

Shop in shops

Matas er kendetegnet ved et stort produktsortiment inden for skønhedspleje, personlig pleje, sundhed og problemløsende husholdningsprodukter. Denne brede produktsammensætning skaber et unikt one-stop butikskoncept for kunderne, der mødes af fire shop in shops.

Beauty

Hverstogs- og luksusskenhedsprodukter samt personlig pleje, herunder kosmetik, dufte, hudpleje- og hårplejeprodukter.

Vital

Vitaminer, mineraler, kosttilskud, specialfødevarer og naturlægemidler.

Material

Husholdningsprodukter og personlig pleje, herunder produkter til rengøring og vedligeholdelse, babypleje, fodpleje og sport.

MediCare

Håndkøbsmedicin og sygeplejeprodukter mv.

Forretningsudvikling

Ved regnskabsårets afslutning var der mere end 1,6 mio. medlemmer af Club Matas, mod mere end 1,8 mio. året før. Afgangen er sket i forbindelse med implementering af GDPR, primært drevet af opdatering af samtykke og en skærpet definition af aktive medlemmer.

Desuagtet faldet i antal medlemmer, fastholdt Club Matas positionen som en af Danmarks største kundeklubber. Ved regnskabsårets udløb var over 70% af alle kvinder mellem 18 og 65 år medlem af Club Matas. Af de mere end 1,6 mio. medlemmer havde 1,5 mio. afgivet tilladelse til at blive kontaktet af klubben, mens 1,4 mio. var aktive og handlede.

Den 31. marts 2019 var der mere end 700.000 medlemmer, der har downloadet Club Matas App'en.

Kundetilfredsheden hos Club Matas medlemmerne steg en smule til 3,79 for regnskabsåret 2018/19 mod 3,72 året før. Kundetilfredsheden er målt på en skala, hvor 1 er meget utilfreds og 4 er meget tilfreds.

Arbejdet med at udvikle og forbedre Club Matas Partnerprogram fortsatte i regnskabsåret. Pr. 31. marts 2019 havde Matas 25 eksterne partnere mod 23 året før. Partnerne tilbyder Club Matas-medlemmerne fordele inden for kategorierne Rejser, Shopping, Oplevelser, Hjem og Personlig pleje. I løbet af året kom der to nye detailpartnere, billekæden Thiele (1. marts 2018) og livstilskæden Værsgo (1. august 2018).

Antallet af Matas butikker forblev samlet uændret i 2018/19. Seks små butikker ejet af Matas A/S blev

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Koncernens udvikling i 2018/19


lukket. Af de seks lukninger, blev to butikker i Haderslev erstattet af én ny og større butik. For yderligere at styrke Matas blev der i løbet af regnskabsåret åbnet yderligere fem butikker; heraf to nye Matas Natur butikker.

Matas-koncernen bestod pr. 31. marts 2019 af 279 Matas butikker fordelt på 277 fysiske butikker drevet af Matas; én associeret butik på Grønland; samt webshoppen matas.dk, der også rummer brandsitet matas.dk/natur. Dertil kommer 10 webshops drevet af Firtal Group, hvor helsebixen.dk, jala-helsekost.dk og made4men.dk er de tre mest kendte.

De 277 butikker er fordelt på 270 Matas butikker i Danmark og én på Færøerne, fire Matas Life butikker og to Matas Natur konceptbutikker.

StyleBox blev lukket som kæde i regnskabsåret 2017/18. Brandet udgøres af webshoppen stylebox.dk, som er en del af matas.dk og en StyleBox shop-in-shop beliggende i Matas i Rødovre Centrum.

(DKK mio.) 2018/19 2017/18 Vækst 2018/19 2017/18 Vækst
Helår Helår 4. kvartal 4. kvartal
Andre eksterne omkostninger 354,9 319,6 11,0% 101,0 93,3 8,3%
I procent af omsætning 10,0% 9,2% 12,2% 12,1%
Personaleomkostninger 704,2 695,2 1,3% 183,6 166,8 10,1%
I procent af omsætning 19,9% 20,1% 22,2% 21,7%

Omkostninger og primær drift i 2018/19

Bruttoresultat for 2018/19 udgjorde DKK 1.589 mio. mod DKK 1.549 mio. året før, svarende til en stigning på 2,6%.

Bruttomarginen blev i 2018/19 realiseret med 44,9% i forhold til 44,7% året før.

Andre eksterne omkostninger steg med DKK 35 mio. i forhold til året før, svarende til 11,0%. Stigningen var primært drevet af 1) omkostninger til drift af Firtal Group i perioden fra 13. november 2018 til 31. marts 2019, herunder omkostninger til marketing, 2) af øget aktivitet på matas.dk, herunder omkostninger til drift af hjemmeside samt fragt og logistik og 3) af transaktionsomkostninger i forbindelse med overtagelsen af Firtal Group.

I procent af omsætningen udgjorde andre eksterne omkostninger 10,0% i 2018/19 mod 9,2% året før. Justeret for engangsomkostninger udgjorde andre eksterne omkostninger 9,6% af omsætningen i 2018/19, mod 9,0% året før.

Personaleomkostningerne steg med DKK 9 mio. i forhold til året før. Der blev i 2018/19 afholdt engangsomkostninger på DKK 4,8 mio. i forbindelse med udskiftningen af ledende medarbejdere i Matas A/S. For regnskabsåret 2017/18 var der engangsomkostninger på DKK 13,6 mio., primært relateret til skifte af administrerende direktør. Derudover steg personaleomkostningerne med ca. DKK 6 mio. som følge af overtagelsen af Firtal Group. Korrigeret for personaleomkostninger relateret til Firtal Group og engangsomkostninger ifm. ledelsesskifte steg personaleomkostningerne med DKK 12 mio.

Der indgik DKK 5,7 mio. i personaleomkostninger i 2018/19 relateret til koncernens langsigtede aktieaf lønningsprogram, svarende til en stigning på 0,7 mio. i forhold til året før.

Personaleomkostningerne udgjorde 19,9% af omsætningen i 2018/19 mod 20,1% i 2017/18. Justeret for engangsomkostninger udgjorde personaleomkostningerne 19,7% af omsætningen i 2018/19, hvilket var på niveau med året før.

Koncernen beskæftigede 2.149 fuldtidsansatte (FTE), mod 2.164 året før.

Resultat før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) blev DKK 529,7 mio. i 2018/19, hvilket svarer til et lille fald på 0,9% i forhold til året før. EBITDA marginen udgjorde 15,0% i forhold til 15,4% året før.

EBITDA før særlige poster var i 2018/19 DKK 548,6 mio. mod DKK 554,7 mio. året før. EBITDA marginen før særlige poster var i 2018/19 15,5%, hvilket var i overensstemmelse med den senest udmeldte forventning på mere end 15%.

Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 363 mio. mod DKK 369 mio. i 2017/18.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Koncernens udvikling i 2018/19


18
Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Koncernens udvikling i 2018/19

Særlige poster (DKK mio.) 2018/19 2017/18

Engangsomkostninger
- I forbindelse med skifte af administrerende direktør - 12,7
- I forbindelse med skifte i øvrig ledelse 4,8 1,4
- Relateret til lukning af StyleBox - 3,1
- I forbindelse med strategiopdatering 2,9 3,0
- I forbindelse med opkøb af Firtal Group 9,2 -
Nedskrivning af aktiver relateret til lukning af StyleBox - 5,3
Hensættelse til afgift på varmetæpper tidligere år 2,0 -
Særlige poster i alt 18,9 25,5

Omkostninger og primær drift i 4. kvartal 2018/19

I 4. kvartal 2018/19 udgjorde bruttoresultatet DKK 377 mio., hvilket var en stigning på 10,4% i forhold til 4. kvartal 2017/18. Dette svarede til en bruttomargin på 45,6% i forhold til 44,4% i 4. kvartal året før.

Andre eksterne omkostninger steg i 4. kvartal 2018/19 med DKK 7,7 mio. i forhold til året før og udgjorde DKK 101,0 mio., svarende til en stigning på 8,3%. I procent af omsætningen udgjorde andre eksterne omkostninger til 12,2% i 4. kvartal 2018/19 mod 12,1% i samme periode året før.

Personaleomkostningerne udgjorde DKK 183,6 mio. i 4. kvartal 2018/19 svarende til en stigning på DKK 16,8 mio. i forhold til samme periode året før. Målt som procent af omsætningen udgjorde personaleomkostninger 22,2% i 4. kvartal 2018/19 i forhold til 21,7% året før.

EBITDA i 4. kvartal 2018/19 blev DKK 92,6 mio. mod DKK 81,7 mio. året før. EBITDA før særlige poster blev DKK 95,7 mio. EBITDA marginen før særlige poster var 11,6% mod 10,9% i 4. kvartal 2017/18.

Finansielle poster og skat

De samlede netto finansielle omkostninger udgjorde DKK 21,6 mio. i 2018/19 mod DKK 19,7 mio. i 2017/18.

Den nettorente bærende gæld har været rentesikret med en renteswap, der udløb pr. 30. juni 2018. I 2. kvartal indgik Matas aftale om et nyt rentesikringsinstrument i form af en CAP som erstatning for den tidligere renteswap. I den forbindelse anvendes de nye IFRS 9 regler for regnskabsmæssig sikring, hvilket betyder, at der fremover ikke vil ske en regulering af markedsværdien af sikringsaftalen over resultatopgørelsen.

I 4. kvartal 2018/19 udgjorde de samlede netto finansielle omkostninger DKK 6,1 mio., hvilket var en stigning på DKK 1,9 mio.

Den effektive skattesats blev 23,0% i 2018/19 mod 19,7% året før, som følge af ikke-fradragsberettigede transaktionsomkostninger i forbindelse med købet af Firtal Group.

Der henvises til note 28 for yderligere information om koncernens skattesager.

| (DKK mio.) | 2018/19
Helår | 2017/18
Helår | 2018/19
4. kvartal | 2017/18
4. kvartal |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| Netto finansielle omkostninger | 21,6 | 19,7 | 6,1 | 4,2 |
| Dagsværdiregulering af renteswap | 2,9 | 10,2 | 0,0 | 2,8 |
| Netto renteomkostninger, justeret for swap | 24,5 | 29,9 | 6,1 | 7,0 |

Årets resultat efter skat

Årets resultat efter skat udgjorde DKK 263 mio. i forhold til DKK 280 mio. i 2017/18.

Justeret resultat efter skat blev DKK 343 mio. i 2018/19, jf. note 13. Dette er et fald på 4,0% i forhold til 2017/18.

I 4. kvartal 2018/19 blev Justeret resultat efter skat DKK 53 mio. mod DKK 47 mio. i 4. kvartal 2017/18.

Balance

Balancen udgjorde DKK 5.539 mio. pr. 31. marts 2019 mod DKK 5.304 mio. pr. 31. marts 2018. Omsætningsaktiverne udgjorde DKK 1.132 mio., svarende til en stigning på DKK 148 mio. i forhold til året før.

Varebeholdningerne udgjorde DKK 785,5 mio. ved udgangen af 2018/19 mod DKK 749,0 mio. året før, svarende til en stigning på 4,9%.


I forhold til de seneste 12 måneders omsætning udgjorde varelageret 22,2% ved udgangen af 2018/19 mod 21,6% ved udgangen af 2017/18. Stigningen var drevet af overtagelsen af Firtal Group.

Tilgodehavender fra salg steg med DKK 4 mio. til DKK 11 mio., primært drevet af overtagelsen af Firtal Group.

Den likvide beholdning udgjorde DKK 161 mio. sammenlignet med DKK 86 mio. året før.

Leverandørgælden steg med DKK 59 mio. i løbet af regnskabsåret.

Den samlede nettoarbejdskapital ekskl. deposita pr. 31. marts 2019 udgjorde DKK -60 mio., hvilket var en forøgelse på DKK 67 mio. i forhold til 31. marts 2018. Hvis der korrigeres for effekten af den reklassifikation af tilgodehavendet vedrørende den verserende kildeskattesag, se note 20, er effekten af der i løbet af regnskabsåret er sket en marginal forbedring af nettoarbejdskapitalen.

Egenkapitalen udgjorde DKK 2.670 mio. pr. 31. marts 2019 sammenlignet med DKK 2.621 mio. pr. 31. marts 2018. Der blev i regnskabsåret 2018/19 betalt DKK 237 mio. i udbytte.

Den samlede bankgæld udgjorde pr. 31. marts 2019 DKK 1.665 mio. Den nettorentebærende gæld pr. 31. marts 2019 udgjorde DKK 1.504 mio., hvilket var en stigning på DKK 32 mio. i forhold til året før. Den nettorentebærende gæld svarede til 2,7 gange den justerede EBITDA for regnskabsåret 2018/19, hvilket var på samme niveau som året før.

Pengestrømme

Pengestrøm fra primær drift blev DKK 566 mio. i 2018/19 i forhold til DKK 506 mio. året før.

Pengestrømme fra driftsaktiviteterne blev DKK 451 mio. i 2018/19 i forhold til DKK 384 mio. i 2017/18.

Pengestrømme fra driftsaktiviteterne i 4. kvartal 2017/18 blev DKK 45 mio., hvilket svarede en stigning på DKK 38 mio. i forhold til samme kvartal året før.

Pengestrømme fra investeringer udgjorde DKK -239 mio. i 2018/19 mod DKK -102 mio. sidste år. Stigningen kan dels henføres til overtagelsen af Firtal Group og dels til øgede investeringer i butiksnætværket.

I 4. kvartal 2018/19 udgjorde pengestrømme fra investeringer DKK -39 mio.

De frie pengestrømme udgjorde DKK 212 mio. i 2018/19 og DKK 6 mio. i 4. kvartal 2018/19.

Afkast på den investerede kapital

Afkast på den investerede kapital før skat for de seneste 12 måneder udgjorde 11,7% i forhold til 11,6% året før.

Udvikling i moderselskabet

Årets resultat i moderselskabet udgjorde DKK 286 mio. i 2018/19 i forhold til DKK 278 mio. i 2017/18. Årets resultat er steget i forhold til 2017/18 primært som følge af der i resultatet for 2017/18 var indeholdt omkostninger til ændring i selskabets ledelse.

Egenkapitalen udgjorde DKK 2.224 mio. pr. 31. marts 2019 i forhold til DKK 2.150 mio. pr. 31. marts 2018.

Begivenheder efter balancedagen

Matas har den 28. maj indgået en aftale om køb af Kosmolet A/S jf. selskabsmeddelelse 01 2019/20.

Kosmolet A/S står bag det succesrige danske makeup-brand Nilens Jord. Nilens Jord er det mest efterspurgte danske makeup-brand i Matas og har en allergivenlig og bæredygtig profil.

Transaktionen prissætter Kosmolet A/S til en initial værdi på DKK 145 mio. kr., hvortil kommer en earn-out-aftale på op til DKK 20 mio. Den initiale købesum på DKK 145 mio. erlægges dels kontant (DKK 135 mio.), dels i form af Matas aktier (DKK 10 mio.) ved closing.

Købets gennemførelse er betinget af en bekræftende due-diligence, som forventes afsluttet i juni 2019.

Overtagelsen forventes at medføre transaktions- og omstruktureringsomkostninger på omkring DKK 5 mio. i 2019/20, som vil blive bogført som særlige poster.

Idet Matas allerede i dag markedsfører Nilens Jord, forventes opkøbet kun at få beskeden effekt på omsætningen, men forventes at styrke Matas' indtjening (målt som EBITDA) med mere end DKK 25 mio. årligt efter integrationen er gennemført.

Kosmolet A/S opnåede i senest offentliggjorte regnskabsår 2017/18 (perioden fra 1. juni 2017 til 31. maj 2018) en indtjening på 19,3 mio. kr. (EBITDA).

Der er i øvrigt ikke indtruffet begivenheder, der væsentligt påvirker koncernens finansielle stilling.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Koncernens udvikling i 2018/19


img-10.jpeg

FØLELSEN AF SKØNHED ER

velvære, glæde og kærlighed.

Når der er kærlighed, får jeg en

følelse af at være skøn.

Og selvfølgelig når jeg dufter godt!

Kristina Hoffmann
Medlem af Club Matas


Risikostyring

Risikostyring er en integreret del af ledelsesprocessen i Matas-koncernen med det formål at begrænse usikkerheder og risici i forhold til de fastsatte finansielle og strategiske målsætninger for koncernen.

Direktionen forbereder, implementerer og vedligeholder kontrol- og risikostyringssystemer. Disse godkendes af bestyrelsen, som har det overordnede ansvar for risikostyring i koncernen. Gennem rapportering fra direktionen overvåger revisionskomitéen løbende, om virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer fungerer effektivt og bliver overholdt, ligesom der løbende føres kontrol med udviklingen i og håndteringen af større risici. Bestyrelsen modtager mindst en gang om året et oversigtsskema over enkelt risici og den estimerede følsomhed på EBITDA, således at der om nødvendigt kan iværksættes foranstaltninger til at imødegå og mindske disse risici.

Væsentlige operationelle risici

Konjunkturudviklingen

Matas er i væsentligt omfang eksponeret mod konjunkturudviklingen i Danmark, hvor stort set hele omsætningen genereres. Matas er i væsentlig grad påvirket af udviklingen i det samlede detailsalg. Den danske detailhandel er generelt præget af en vis tilbageholdenhed hos den danske forbruger og det igangværende kanalskift mod online handel. Koncernen følger på daglig basis salgsudviklingen og kan derfor hurtigt reagere på et eventuelt vigende salg ved at iværksætte salgsfremmende tiltag.

Brancheudviklingen

Markedet for produkter inden for skønhedspleje, personlig pleje og sundhed er præget af intensiv konkurrence fra såvel etablerede som nye aktører, fra øget onlinehandel, af nye måder at lancere og markedsføre brands på og af nye muligheder, drevet af den teknologiske udvikling.

Matas har som strategisk målsætning at sætte sine mange aktiver i spil på nye måder for at udnytte mulighederne i at styrke sin markedsposition. Det sker gennem udvikling af butiksnettet, sortimentsfornyelse, øget fokus på onlinehandel, markedsføring og via brug af loyalitetsprogrammet Club Matas.

Produkter og leverandører

For at imødegå eventuelle ændrede leveringsvilkår eller reduceret adgang til vigtige produktkategorier benytter Matas sig af et stort antal forskellige leverandører og markedsfører et bredt udvalg af forskellige mærker inden for hver produktkategori.

Produktansvar

Koncernens virksomhed indebærer risici som potentielt kan føre til produktansvarskrav herunder for personskade. Koncernen har udarbejdet en risikostyringspolitik og procedurer for at reducere risikoen for sådanne risici og har ligeledes tegnet almindelig forsikringsdækning.

Lovgivning og afgifter

Koncernen følger nøje eventuelle ændringer i love og bestemmelser, som potentielt kan ændre koncernens ageren eller åbne for nye muligheder, for at kunne tage de nødvendige forholdsregler på så tidligt et tidspunkt som muligt.

Datasikkerhed

Matas har en moderne og opgraderet IT-infrastruktur, som har stort fokus på datasikkerhed og beskyttelse af såvel virksomhedens som kundenes data. I den forbindelse vurderer Matas løbende sikkerhed og risici i forbindelse med valg af systemløsninger og har etableret omfattende sikkerhedsforanstaltninger for at imødegå brud på datasikkerheden.

Væsentlige finansielle risici

Matas er i nogen grad eksponeret over for finansielle risici såsom rente-, likviditets- og kreditrisici. Der henvises til note 29 i koncernregnskabet for yderligere oplysninger om disse risici.

Skattesag

Matas er involveret i en sag med de danske skattemyndigheder om rentekildeskat for indkomstårene 2006-2009. Der henvises til note 20 for en nærmere beskrivelse.

Matas er derudover involveret i en sag med de danske skattemyndigheder om udtagningsmoms, som ikke forventes at påvirke Matas finansielle stilling eller fremtidige indtjening i væsentlig grad. Der henvises til note 28 'Eventualforpligtelser og sikkerhedstillelse' i koncernregnskabet for yderligere oplysninger.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Risikostyring


God selskabsledelse

Matas lægger vægt på god selskabsledelse, og bestyrelsen evaluerer derfor mindst én gang om året koncernens ledelsessystemer for at sikre en hensigtsmæssig struktur i forhold til koncernens aktionærer og øvrige interessenter.

Anbefalinger for god selskabsledelse

Nasdaq Copenhagen har indarbejdet Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger i Regler for udstedere af aktier. Anbefalingerne kan rekvireres på Komitéen for god Selskabsledelses hjemmeside www.corporategovernance.dk. Matas følger samtlige anbefalinger. Koncernens redegørelser for god selskabsledelse er tilgængelig på selskabets hjemmeside: investor.matas.dk/governance.cfm.

Kommunikation med investorer og øvrige interessenter

Det er Matas' mål at have en konstruktiv dialog og en høj grad af gennemsigtighed i kommunikationen med aktionærerne og andre interessenter for herigennem at sikre disse muligheder for at udøve så stor grad af aktiv ejerskab som muligt. Bestyrelsen har derfor vedtaget politikker for 'Kommunikation og interessenter', 'Investor Relations' og 'CSR'.

Matas overholder lovkravene vedrørende offentliggørelse af væsentlige oplysninger, der er relevante for aktionærernes og de finansielle markeds vurdering af koncernens aktiviteter, forretningsmål, strategier og resultater.

Ud over 'Investor Relations Policy' og 'Communication and Stakeholder Policy' har selskabet interne procedurer, der skal sikre, at offentliggørelsen af oplysninger overholder gældende børsretlige regler.

Alle selskabsmeddelelser offentliggøres via Nasdaq Copenhagen og kan efterfølgende ses på selskabets hjemmeside: investor.matas.dk. Alle meddelelser offentliggøres på dansk og engelsk.

Matas offentliggør delårs- og årsrapporter samt afholder investorpræsentationer og telefonkonferencer efter offentliggørelsen af hver delårs- og årsrapport. Derudover afholder Matas møder med danske og udenlandske investorer. Investorer og analytikere kan ligeledes kontakte Matas' Investor Relations, hvis de har yderligere spørgsmål i forhold til de offentliggjorte rapporter.

Derudover sikrer selskabets generalforsamling mulighed for aktiv ejerskab fra aktionærernes side.

Senest otte uger før dagen for den påtænkte afholdelse af moderselskabets ordinære generalforsamling offentliggøres datoen for generalforsamlingen samt datoen for den seneste fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt forslag på dagsordenen. I overensstemmelse med vedtægterne indkaldes generalforsamlinger af bestyrelsen med tidligst fem ugers og senest tre ugers varsel. Generalforsamlingsindkaldelser vil blive offentliggjort på selskabets hjemmeside: investor.matas.dk, og vil via andre kanaler blive sendt til alle navnenoterede aktionærer, der har anmodet herom.

Hver enkelt aktionær har ret til at få behandlet et bestemt emne på den ordinære generalforsamling, såfremt der fremsættes en skriftlig anmodning herom over for bestyrelsen senest seks uger før generalforsamlingen. De aktionærer, der deltager i generalforsamlingen, har mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsen og direktionen vedrørende punkterne på dagsordenen.

Selskabet har vedtaget en procedure i tilfælde af overtagelsesforsøg, som fastsætter, at bestyrelsen ikke uden generalforsamlingens godkendelse må forsøge at imødegå overtagelsesforsøget ved at træffe dispositioner, som reelt afskærer aktionærerne fra selv at tage stilling til overtagelsesforsøget.

Mangfoldighed i ledelsen

Bestyrelsen drøfter årligt mangfoldigheden på koncernens ledelsesniveauer og fastsætter konkrete mål.

Det er vigtigt at bestyrelsen i Matas er bredt sammensat både forså vidt angår medlemmernes kompetencer, erfaring, viden, køn og alder. I dag består bestyrelsen af 50% mænd og 50% kvinder og lever dermed op til en ligelig kønsmæssig fordeling i det øverste ledelsesorgan.

Det er bestyrelsens ambition at fastholde mangfoldigheden, således at sammensætningen i ledelsen reflekterer en lige fordeling af kønnene som defineret i selskabsloven. Ledelsen i Matas inklusive mellemledere består af 54% kvinder (2017/18: 48%) og 46% mænd (2017/18: 52%) og koncernen lever dermed op til det fastsatte måltal.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Ledelsen og ansvaret i Matas er delt mellem selskabets bestyrelse og direktion. Der er ikke nogen personer, der er medlemmer af begge disse organer, og ingen medlemmer af bestyrelsen har tidligere

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | God selskabsledelse


været medlem af direktionen. Matas har en forretningsorden for bestyrelsen, der årligt gennemgås og godkendes af bestyrelsen.

Der afholdes årligt 10 ordinære bestyrelsesmøder og bestyrelsen mødes derudover til et strategiseminar samt på ad hoc basis om nødvendigt. I regnskabsåret 2018/19 blev der afholdt 14 bestyrelsesmøder og et strategiseminar. I regnskabsåret 2017/18 blev der afholdt 13 møder og et strategiseminar.

Bestyrelsen har endvidere nedsat 3 komiteer, hvis opgave det er at forberede arbejdet for bestyrelsen. Revisionskomiteen ledes af Birgitte Nielsen og har derudover deltagelse af Lars Frederiksen og Christian Mariager. Nominerings- og vederlagskomiteerne ledes begge af Lars Vinge Frederiksen og har deltagelse af Lars Frederiksen og Signe Trock Hilstrøm.

Direktionen varetager koncernens daglige ledelse, mens bestyrelsen fører tilsyn med direktionens arbejde og er ansvarlig for den overordnede ledelsesmæssige og strategiske styring.

I relation hertil tager bestyrelsen årligt stilling til koncernens overordnede strategi med henblik på at sikre løbende værdiskabelse.

Kravene til direktionens rettidige, præcise og tilstrækkelige rapportering til bestyrelsen og til kommunikationen mellem disse to organer er fastsat i direktionens forretningsorden, der årligt gennemgås og godkendes af bestyrelsen.

Bestyrelsesmøder og komitemøder

Mødedeltagelsen i bestyrelsens møder har været som følger:

Deltagelse/afholdte møder Bestyrelses-møder Strategi seminar Revisions komité Nominerings Komité Vederlags Komité 2018/19 i alt
Lars Vinge Frederiksen 14/14 1/1 2/2 2/2 19/19
Lars Frederiksen 14/14 1/1 5/5 2/2 2/2 24/24
Christian Mariager 14/14 1/1 5/5 20/20
Signe Trock Hilstrøm 14/14 1/1 2/2 2/2 19/19
Mette Maix 11/14 1/1 12/15
Birgitte Nielsen 14/14 1/1 5/5 20/20

Valg af bestyrelse

Bestyrelsen består af seks medlemmer, der vælges på den årlige generalforsamling for ét år ad gangen. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer kan finde sted. Bestyrelsen vælger selv formand og næstformand.

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsesmedlemmerne udgør en gruppe af professionelt erfarne forretningsfolk, som også repræsenterer mangfoldighed, international erfaring samt kompetencer, der anses for relevante for Matas-koncernen. Alle generalforsamlingsvalgte medlemmer vurderes at være uafhængige

Bestyrelsen fastlægger en gang om året i forbindelse med bestyrelsesevalueringen de fornødne kvalifikationer, erfaringer og kompetencer, som kræves af bestyrelsen, for at den kan udføre sine opgaver bedst muligt, under hensyntagen til koncernens aktuelle behov.

Bestyrelsens aktuelle kompetencer er kortlagt i nedenstående oversigt.

Bestyrelsen evaluerer årligt sit arbejde.

Bestyrelsens særlige kompetencer Generel ledelse Strategi-udvikling Detail-handel Brand/marketing e-com/omni-channel Fysisk detail Finansiel indsigt Kapital-markeder
Lars Vinge Frederiksen
Lars Frederiksen
Christian Mariager
Signe Trock Hilstrøm
Mette Maix
Birgitte Nielsen

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | God selskabsledelse


Revisionskomité

Bestyrelsen har nedsat en revisionskomité, som består af tre bestyrelsesmedlemmer, hvor formanden er uafhængig og besidder regnskabsmæssig kompetence. Komitéens formål er blandt andet at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer, regnskabsfunktionens organisation og effektivitet samt samarbejdet med den eksterne revision. Revisionskomitéen afholdt fem møder i regnskabsåret 2018/19 og fem møder i 2017/18.

Nomineringskomité

Bestyrelsen har nedsat en nomineringskomité, som består af 3 bestyrelsesmedlemmer. Det overordnede formål med nomineringskomitéen er at bistå bestyrelsen med at sikre, at der findes passende planer og procedurer for nominering af kandidater til bestyrelse og direktion. Nomineringskomitéen afholdt to møder i regnskabsåret 2018/19 og to møder i 2017/18.

Vederlagskomité

Bestyrelsen har nedsat en vederlagskomité bestående af tre medlemmer. Vederlagskomitéens formål er at sikre, at koncernen opretholder en vederlagspolitik for medlemmerne af bestyrelsen og direktionen. Vederlagskomitéen afholdt to møder i regnskabsåret 2018/19 og to møder i 2017/18.

Bestyrelsens og direktionens vederlag

Bestyrelsen har vedtaget en vederlagspolitik, som er godkendt af generalforsamlingen.

Vederlagspolitikken samt bestyrelsens og direktionens vederlag beskrives i detaljer i årsrapportens afsnit om Vederlagsforhold.

Intern kontrol- og risikostyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

For at sikre en ekstern regnskabsaflæggelse, der er i overensstemmelse med IFRS og øvrige gældende regler, og som giver et retvisende billede og ikke indeholder væsentlig fejlinformation, arbejdes der efter en række interne kontrol- og risikostyringsprocesser i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen for koncernen.

Kontrolmiljø

Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for den interne kontrol og risikostyring i koncernen, mens direktionen har det operationelle ansvar for etableringen af en effektiv kontrol og risikostyring i regnskabsaflæggelsen. Direktionen tilsier således, at politikker og arbejdsgange i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er hensigtsmæssige med henblik på at minimere risikoen for fejl. Den interne kontrol er forankret i de enkelte afdelinger med en adskillelse af regnskabs- og controllingfunktionen.

Revisionskomitéen bistår med overvågningen af regnskabsaflæggelsesprocessen. Dette indebærer en årlig evaluering af effektiviteten i risikostyringen og de interne kontroller, herunder en gennemgang af politikker og arbejdsgange, og en evaluering af bemanding og kvalifikationer i økonomi- og itorganisationerne.

Revisionskomitéen vurderer årligt behovet for en intern revisionsafdeling. Grundet en forholdsvis lav kompleksitet i koncernen, controllingfunktionens reference til finansdirektøren samt løbende sparring og rådgivning med revisor, er det ikke på nuværende tidspunkt fundet nødvendigt at etablere en intern revisionsafdeling.

Risikovurdering

Bestyrelsen og direktionen vurderer løbende de væsentligste risici i regnskabsaflæggelsen ud fra et væsentlighedskriterie. Dette inkluderer en evaluering af de overordnede regnskabsprincipper og mest betydelige regnskabsmæssige skøn samt den tilknyttede risiko- og følsomhedsvurdering. Derudover vurderes risikoen for besvigelser. For yderligere information om væsentlige regnskabsmæssige skøn henvises til note 2 i koncernregnskabet.

Kontrolaktiviteter

Med henblik på overvågning af de løbende resultater, butikkernes drift, finansiering og øvrige risici udarbejdes standardiserede månedsrapporter, som indeholder en opfølgning på budget og en række Key Performance Indicators (KPI'er).

Afslutning af perioderegnskaber sker efter en indarbejdet plan, der blandt andet omfatter afstemning af alle væsentlige regnskabsmæssige poster og yderligere intern finansiel kontrol, så eventuelle fejl identificeres og elimineres så tidligt som muligt. For at sikre en funktionsadskillelse refererer controllingfunktionen direkte til direktionen.

Til imødegåelse af besvigelser i butikkerne sker der løbende afstemning af de likvide beholdninger og indlevering af kontanter til pengeinstitutter. På centralt hold er der i økonomifunktionen etableret dobbelte godkendelsesprocedurer i forbindelse med bankoverførsler.

Information og kommunikation

Koncernen har etableret en standardiseret proces for den eksterne rapportering, der tilsikrer et retvisende billede af udviklingen i koncernen.

Under hensyntagen til koncernens interne regler vedrørende insiderinformation har koncernen en åben kommunikation, der sikrer en effektiv kontrol med koncernens udvikling og en retvisende regnskabsaflæggelse. Et vigtigt element i bidraget hertil er en klarhed for hver enkelt medarbejder omkring dennes rolle og de relevante arbejdsgange.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Vederlagsforhold


Overvågning

Ledelsens løbende overvågning sker gennem den månedlige regnskabsrapportering, likviditetsanalyser og KPI-rapporter samt dialog med regnskabs- og controllingfunktionerne.

Revisionskomitéen overvåger og rapporterer til bestyrelsen omkring procedurerne for de væsentligste regnskabsposter og kontrollerer, at direktionen generelt overholder politikker og reagerer på eventuelle svagheder. Den eksterne revision mødes med revisionskomitéen mindst én gang om året uden direktionen og rapporterer i revisionsprotokollatet omkring eventuelle væsentlige svagheder.

I tillæg hertil findes en whistleblowerordning, hvor igennem det er muligt anonymt at indberette overtrædelser af love og regler, hvis anmelderen ønsker at undgå at benytte de normale kommunikationskanaler. Whistleblowerordningen er beskrevet yderligere i afsnittet om Samfundsansvar.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | God selskabsledelse


Vederlagsforhold

Vederlagspolitik

Bestyrelsen har vedtaget en vederlagspolitik, som er godkendt af generalforsamlingen den 28. juni 2018. Vederlagspolitikken kan findes på investor.matas.dk/governance.cfm.

Vederlagspolitikken understøtter målsætningen om at tiltrække, motivere og fastholde kvalificerede medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Aflønningen er udformet, således at den skaber et passende interessesammenfald mellem bestyrelse, direktion og selskabets aktionærer, understøtter opfyldelsen af Matas' kort- og langsigtede strategiske mål og fremmer værdiskabelsen.

For så vidt angår bestyrelsen giver vederlagspolitikken mulighed for at yde et årligt fast honorar, mens der ikke er mulighed for at aflønne bestyrelsen med variabel eller incitamentsbaseret aflønning.

For så vidt angår direktionen, giver vederlagspolitikken mulighed for at yde både en fast grundløn og et variabelt vederlag.

Den faste grundløn til direktionen består af

  • fast løn
  • pensionsbidrag
  • øvrige personalegoder.

Det variable vederlag til direktionen består af

  • en kortsigtet incitamentsordning (STIP) i form af en årlig kontant bonus
  • en langsigtet (3-årig) incitamentsordning (LTIP) i form af performance share units (PSU)

STIP og LTIP bonusandelene kan ifølge vederlagspolitikken hver især maksimalt udgøre op til 100% af den faste grundløn.

Det variable vederlag er med til at sikre, at der er tæt sammenhæng mellem investorernes og direktionens interesser. Vederlaget sigter på at belønne det enkelte direktionsmedlems indsats og resultater samt sikre, at det samlede vederlag til hvert medlem af direktionen er i overensstemmelse med markedspraksis for sammenlignelige børsnoterede selskaber. Vederlagspolitikken giver i ekstraordinære tilfælde bestyrelsen mulighed for at give direktionen en kontant bonus på op til 150% af årlige faste løn. Endeligt bidrager det langsigtede incitamentsprogram desuden som et element i fastholdelsen af direktionen.

Matas A/S kan opsige ansættelsesforholdet med et medlem af direktionen med op til 24 måneders varsel. Et direktionsmedlem kan opsige ansættelsesforholdet med mindst 4 måneders varsel. Aftaler om fratrædelsesgodtgørelse kan ikke overstige det samlede vederlag, som er blevet udbetalt til direktionsmedlemmet i løbet af de sidste 24 måneder.

Bestyrelsens vederlag

Bestyrelseshonoraret for det kommende regnskabsår besluttes på selskabets årlige generalforsamling.

Det af generalforsamlingen godkendte bestyrelseshonorar for regnskabsåret 2018/19 udgør DKK 300.000 pr. medlem (2017/18: DKK 300.000). Formanden modtager 2,5 gange honoraret og næstformanden modtager 1,5 gange honoraret. Formanden for revisionskomitéen modtager 1,25 gange honoraret. Der ydes ikke særskilt vederlag for arbejde i nomineringskomité og vederlagskomité. Der ydes ikke særskilt vederlag for bestyrelsesmøder, der afholdes i et andet land end bestyrelsesmedlemmets bopælsland, men rejseomkostninger dækkes.

Bestyrelseshonoraret, der har været uforandret siden Matas blev noteret på Nasdaq i juni 2013, fordeler sig således:

(DKK) Bestyrelses-honorar Revisions-komite 2018/19 I alt Bestyrelses-honorar Revisions-komite 2017/18 I alt
Lars Vinge Frederiksen 750.000 750.000 750.000 750.000
Lars Frederiksen 450.000 450.000 450.000 450.000
Christian Mariager 300.000 300.000 300.000 300.000
Signe Trock Hilstrøm 300.000 300.000 225.000 225.000
Mette Maix 300.000 300.000 225.000 225.000
Birgitte Nielsen 300.000 75.000 375.000 300.000 75.000 375.000
Ingrid Jonasson Blank¹ 75.000 75.000
Bestyrelsens honorar i alt 2.400.000 75.000 2.475.000 2.325.000 75.000 2.400.000

¹ Fratradt den 30. juni 2017.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Vederlagsforhold


Direktionens vederlag

Bestyrelsen ønsker at sammensætte en lønpakke for direktionen, som er konkurrencedygtig, fremmer værdiskabelse på såvel kort som langt sigt og som sikrer sammenfald mellem selskabet økonomiske udvikling og direktionens aflønning. Den faste grundløn er fundamentet i lønpolitikken. Det kortsigtede incitamentsprogram (STIP) tilgodeser de kortsigtede resultater, typisk årets resultat, mens det langsigtede incitamentsprogram (LTIP), som løber over en 3-årig periode, belønner den langsigtede værdiskabelse.

Det er efter bestyrelsens opfattelse væsentligt, at en betydende del af lønpakken er variabel og hermed sikrer sammenhæng mellem selskabets resultater og direktionens vederlag.

Direktionens faste grundløn består af løn, pensionsbidrag og øvrige personalegoder. Pensionsbidraget er aftalt til 10% af den faste løn, mens øvrige personalegoder omfatter bilordning, telefon og internet, avis samt sundheds- og ulykkesforsikringer. Direktionens biler er leasede og den årlige leasingydelse må maksimalt udgøre 240.000 kr.

Det enkelte direktionsmedlem har ved sin deltagelse i det kortsigtede incitamentsprogram (STIP) mulighed for at opnå en kortsigtet kontant bonus afhængig af aftalte årlige mål, der relaterer sig til gennemførelse af strategien "Et fornyet Matas". Det er aftalt, at den samlede bonus under STIP kan udgøre op til 70% af den faste grundløn eksklusiv pensionsbidrag på tildelingstidspunktet for det enkelte direktionsmedlem

og målene for bonusudmålingen er dels udviklingen i selskabets finansielle resultater, dels opnåelsen af specifikke personlige mål. For at opnå udbetaling under STIP skal visse minimumsmål opfyldes og derefter udbetales bonus en gang årligt forholdsmæssigt i henhold til målopfyldelsen.

Direktionen deltager endvidere i et langsigtet incitamentsprogram (LTIP) med en aktiebaseret bonus, der er direkte knyttet til gennemførslen af strategien "Et fornyet Matas". Det er aftalt, at det enkelte direktionsmedlem har mulighed for at opnå en tildeling af Performance Share Units (PSU'er) med en værdi svarende til højest 75% af den faste grundløn eksklusiv pensionsbidrag på tildelingstidspunktet. PSU'erne tildeles som en procent af den faste løn og til en værdi, der svarer til aktiekursen på tildelingstidspunktet. PSU'erne modnes (vester) efter tre år og antallet af modnede PSU'ere afhænger af graden af opnåelse af to strategiske mål: den samlede omsætning og den samlede indtjening (EBITDA) over perioden. Det langsigtede incitamentsprogram er beskrevet i større detalje nedenfor.

Det er en betingelse for at opnå tildeling af PSU'er, at direktionsmedlemmet ejer aktier i Matas for et beløb, der mindst modsvarer op til 50% af direktørens faste grundløn. Nye medlemmer af direktionen kan opbygge denne aktieejørandel i løbet af de første fire år af deres deltagelse i direktionen.

Det samlede vederlag til direktionen for regnskabsåret 2018/19 var DKK 13,5 mio., hvoraf 40 procent var variabel aflønning.

(DKK mio.) Fast løn inkl. benefits Pensions-bidrag Kontant bonus^{1)} I alt PSUer^{2)} I alt inkl. PSUer Variabel andel
2018/19
Gregers Wedell-Wedellsborg 4,8 0,5 1,1 6,3 2,6 8,9 3,7
Anders Skole-Sørensen 2,6 0,2 0,3 3,2 1,4 4,6 1,7
Direktionen i alt 7,4 0,7 1,4 9,5 4,0 13,5 5,4
2017/18
Gregers Wedell-Wedellsborg^{3)} 2,0 0,2 - 2,2 2,3 4,5 2,3
Terje List^{4)} 3,2 0,1 1,0 4,3 - 4,3 1,0
Anders Skole-Sørensen 2,6 0,2 0,6 3,5 1,3 4,7 1,9
Direktionen i alt 7,8 0,5 1,6 10,0 3,6 13,5 5,2
Fratrædelsesvederlag Terje List 10,5 - - 10,5 - 10,5
I alt 18,3 0,5 1,6 20,5 3,6 24,0
2016/17
Terje List^{4)} 5,4 0,1 2,7 8,2 2,7 10,9 5,4
Anders Skole-Sørensen 2,6 0,3 1,1 4,0 1,3 5,3 2,4
Direktionen i alt 8,0 0,4 3,8 12,2 4,0 16,2 7,8

1) Betalt i året. 2) Tildelt i året (75%). 3) Tiltrådt 1/11 2017. 4) Fratrådt 31/10 2017.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Vederlagsforhold


Det gennemsnitlige vederlag for en FTE i Matas Operations (HQ) i regnskabsåret 2018/19 var DKK 0,6 mio., hvorfor forholdet mellem vederlaget for Matas' administrerende direktør og det gennemsnitlige vederlag for en ansat i Matas Operations var 13x for regnskabsåret 2018/19.

(DKK mio.) 2018/19 2017/18 2016/17
Gns. vederlag for en ansat i Matas Operations 0,6 0,5 0,5
Ratio administrerende direktør/gns. vederlag 15 17 22

Tildeling af variabelt vederlag

Med hensyn til den kortsigtede incitamentsordning (STIP) fastlægges de finansielle resultatmål for den administrerende direktør af bestyrelsen, mens resultatmålene for de øvrige direktionsmedlemmer (for øjeblikket finansdirektøren) fastsættes af bestyrelse og administrerende direktør. Direktionen fastsætter resultatmål for den øvrige ledelse. Resultatmålene fastsættes årligt i forbindelse med budgetprocessen og gælder for det følgende regnskabsårs STIP.

Driftsvirkningen af aktiviteter, som relaterer sig til Firtal Group, indgår ikke i opgørelsen af de finansielle mål ved udbetalingen af kortsigtede bonus og tildeling af PSU'er for regnskabsåret 2018/19, idet akkvisitionen blev påbegyndt efter påbegyndelsen af regnskabsåret. For 2019/20 og frem vil resultatet for Firtal indgå i tråd med resultaterne for Matas øvrige aktiviteter.

I tillæg til det variable vederlag som jævnfør det ovenstående kan tildeles direktionen i Matas kan der også tildeles variabelt vederlag til den øvrige ledelse, der er sammensat af Matas' øvrige ledelsesgruppe, der bestod af seks personer, og ledelsen i Firtal Group, der bestod af tre personer per 31. marts 2019.

Ledelsens kortsigtede incitamentsprogram

For regnskabsåret 2018/19 er der for direktion og den øvrige ledelsesgruppe indgået aftale om kortsigtet bonus (STIP) baseret på opnåelse af fastsatte resultatmål for selskabets finansielle udvikling, herunder udviklingen i omsætning og driftsindtjening (EBITDA) for regnskabsåret 2018/19 samt en række personlige mål.

Den samlede udbetaling af kortsigtet bonus til direktionen for regnskabsåret 2018/19 vil på baggrund af de opnåede resultater udgøre DKK 4,3 mio. (2017/18: DKK 1,4 mio.) som vil blive udbetalt efter generalforsamlingens godkendelse af Matas årsrapport for 2018/19 og som derfor først fremgår af selskabets årsregnskab for 2019/20.

Der er mulighed for at kræve tilbagebetaling af det incitamentsbaserede vederlag (clawback), såfremt

udbetalingen af den variable lønandel viser sig at være baseret på oplysninger, som efterfølgende viser sig at være fejlagtige.

Ledelsens langsigtede incitamentsprogram

Matas har, som beskrevet ovenfor, siden 2016/17 tilbudt aktiebaserede incitamentsprogrammer i form af Performance Share Units (PSU'er) til direktionen og den øvrige ledelsesgruppe.

Tildeling og beregning af PSU'er under det nuværende program sker efter følgende hovedprincipper:

  • Løbetiden på den enkelte PSU er tre år, hvorefter den modner. Udløbsdatoen er således tre år efter tildelingen.
  • Antal PSU'er, der årligt tildeles betinget, kan maksimalt udgøre en værdi svarende til 75% af deltagerens faste grundløn eksklusiv pensionsbidrag på tildelingstidspunktet.
  • Værdien af de tildelte PSU'ere fastsættes baseret på aktiekursen på tildelingstidspunktet.
  • De finansielle resultatmål som er tilknyttet den enkelte tildeling af PSU'er fastsættes årligt i forbindelse med bestyrelsens godkendelse af budgettet for det kommende regnskabsår.
  • Der er mulighed for at kræve tilbagebetaling af det incitamentsbaserede vederlag (clawback) såfremt udbetalingen af den variable lønandel viser sig at være baseret på oplysninger, som efterfølgende viser sig at være fejlagtige.
  • Der er sædvanlige regler for good og bad leavers.

De igangværende programmer har følgende betingelser for hvordan de betinget tildelte PSU'er modnes (konverteres til endeligt tildelte PSU'er):

  • Afhængigt af opnåelse af to resultatmål, der hver vægtes med 50%, én baseret på udviklingen i EBITDA og én baseret på udviklingen i omsætningen i perioden til og med 3. regnskabsår efter tildeling, kan antallet af endeligt tildelte PSU'er variere i et interval mellem 75% og 150% af det oprindeligt tildelte antal ved vesting.
  • PSU'erne tildeles vederlagsfrit og forudsat PSU'erne vester og ikke bortfalder, giver hver PSU ret til at modtage én aktie i Matas på vestingstidspunktet.
  • Forudsat opfyldelse af de ovenfor nævnte KPI'er, modner de tildelte PSU'er efter offentliggørelsen af årsrapporten.
  • Det er, som beskrevet ovenfor, en betingelse for deltagelse i programmet, at deltagerne over en fireårig periode erhverver aktier i Matas svarende til en på forhånd fastlagt del af deres brutto løn (shareholding obligation).

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Vederlagsforhold


Udover direktionen er der for 2018/19 sket tildeling af PSU'er til den øvrige ledelsesgruppe i Matas samt til ledelsen i Firtal Group.

Værdien af de igangværende programmer ved maksimal vesting på tildelingstidspunktet er vist nedenfor.

De udestående programmer for tidligere år og tildelte PSU'er for 2018/19 kan herefter opgøres således:

LTIP programmer Program 2018/19 Program 2017/18 Program 2016/17
Antal deltagere
Direktionen 2 2 2
Øvrige 9 8 7
I alt 11 10 9
Antal udstedte PSU'er
Gregers Wedell-Wedellsborg^{1)} 57.561 42.135 0
Terje List^{2)} 0 0 28.542
Anders Skole-Sørensen 30.292 19.746 13.959
Direktionen i alt 87.853 61.881 42.501
Øvrig ledelse 60.512 40.035 24.467
I alt 148.365 101.916 66.968
Direktionens andel 59% 61% 63%
Maksimal markedsværdi^{3)} (DKK mio.)
Gregers Wedell-Wedellsborg^{1)} 5,2 4,6 0,0
Terje List^{2)} 0,0 0,0 5,3
Anders Skole-Sørensen 2,8 2,6 2,6
Direktionen i alt 8,0 7,2 7,9
Øvrig ledelse 5,6 5,1 4,6
I alt 13,6 12,3 12,5
Direktionens andel 59% 59% 63%

1) Tiltrådt 1/11 2017. 4) Fratrådt 31/10 2017. 3) Pr. 31. marts.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Vederlagsforhold


FØLELSEN AF SKØNHED ER

når fødderne står solidt
på jorden og jeg kan være der
for dem omkring mig

Fia Frydenlund
Medlem af Club Matas

img-11.jpeg


Samfundsansvar – Matas Hjertesager

Matas Hjertesager

Matas-koncernen har som Danmarks største detailkæde inden for skønhedspleje, personlig pleje, sundhed og helse en stor berøringsflade i det danske samfund. Matas møder kunderne i de 278 fysiske butikker over hele landet og via koncernens webshops matas.dk, helsebixen.dk, jala-helsekost.dk, made4men.dk mfl. Samtidig har Club Matas 1,4 mio. aktive medlemmer, som løbende modtager blandt andet kommunikation og markedsføring fra Matas.

I forlængelse af lanceringen af Matas formål om 'at udbrede følelsen af skønhed og velvære for livet' i maj 2018, blev der i regnskabsåret 2018/19 udarbejdet en ny strategi for samfundsansvar. Strategien tager afsæt i Matas' formål og i Matas' store og brede berøringsflade med det danske samfund. Samtidig er strategien funderet i et ønske om at forvalte den potentielt store påvirkning. Matas har på sine omgivelser, på en ansvarlig måde. Endelig tager strategien udgangspunkt i den rolle som betroet rådgiver – ofte om både personlige og følsomme emner – for en stor del af den danske befolkning, som Matas har opbygget igennem sine 70 år i gadebilledet.

Med det udgangspunkt har Matas defineret tre Hjertesager, som tilsammen er kernen i Matas CSR-strategi:

  • Mangfoldighed
    Trivsel, selv værd og retten til at være sig selv

  • Bæredygtighed
    Rene produkter og grønt miljøaftryk

  • Tryghed
    Trygge rammer for de ansatte, sikre produkter og databeskyttelse

Matas vil arbejde for at fremme de tre Hjertesager gennem forretningsmæssige initiativer, ved kommunikation gennem egne kanaler, i samarbejde med kunder eller i strategiske partnerskaber med udvalgte samarbejdspartnere, herunder interesseorganisationer og NGO'er.

Matas har udvalgt fire af FN's 17 Verdensmål som et led i arbejdet med Matas Hjertesager.

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene (Delmål 5.5: fokus på antallet af kvinder i topledelsen samt bestyrelsen).

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst (Delmål 8.8: beskyttelse af arbejdstagerrettigheder Matas' underleverandører).

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion (Delmål 12.4, 12.5 og 12.6: reduktion af kemikalier samt håndtering af affald).

Mål 14: Livet i havet (Delmål 14.1: minimering af mikroplast, der skader havets økosystemer).

Matas Hjertesager - Mangfoldighed

Matas arbejder for at sikre danskernes trivsel og mentale styrke, retten til at være sig selv på egne præmisser fremfor på fællesskabets normer og for at styrke følelsen af selv værd gennem hele livet

Målet med den første Hjertesag er at styrke fundamentet for Matas' formål – Skønhed og velvære for livet – gennem en aktiv og engagerende dialog i koncernens butikker, på de digitale platforme hvor Matas kommunikerer aktivt med sine kunder og igennem danske medier.

Et eksempel på et konkret initiativ for at fremme velvære og mangfoldighed er "Projekt Julevenner", hvor Matas i samarbejde med Røde Kors i forbindelse med julen 2018 hjalp mere end 400 ufrivilligt ensomme med at finde en familie at holde jul hos. Samarbejdet var en stor succes og 14.507 Club Matas-medlemmer valgte at støtte Røde Kors' Julehjælp med mere end 650.000 kroner i kampagneperioden. Donationen fra Club Matas-medlemmer betød, at 757 økonomisk dårligt stillede familier modtog julehjælp.

Siden 2007 har Matas haft et samarbejde med Hjerteforeningen med det formål at samle penge ind til blandt andet Børnehjertefonden og forskning i kvinders hjerter. I løbet af 2018 blev der samlet godt 2,1 mio. kroner ind. Matas har sammen med sine kunder i alt støttet Hjerteforeningen med mere end 23 mio. kroner siden 2007. Som et led i samarbejdet har Matas og Hjerteforeningen i regnskabsåret 2018/19 opsat 26 offentligt tilgængelige hjertestartere på en række Matas butiksfacader over hele landet.

Matas har tillige i regnskabsåret 2018/19 aktivt støttet en række andre projekter i samarbejde med en række organisationer. Matas indgik i 2018/19 igen i et samarbejde med Børnetelefonen, der er drevet af Børns Vilkår. Børnetelefonen er en uvildig og anonym rådgivningslinje, der hjælper børn og unge, når problemerne bliver for svære at stå alene med. Matas bidrog i efteråret 2018 til projektet "Bag for en Sag", hvor børn, unge og voksne i hele landet bagte og solgte kager til fordel for Børnetelefonen. Matas stod for distribution af

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Samfundsansvar


bagekits til de lokale Matas butikker, hvor alle frivillige kunne hente et bagekit. Der blev i alt indsamlet DKK 2.250.000 til Børnetelefonen gennem Bag for en sag.

I samarbejde med Danske Lægers Vaccinationservice blev 10.907 kunder vaccineret under events i efteråret i 135 lokale Matas-butikker.

I 2019/20 vil arbejdet med Matas Hjertesager Mangfoldighed blive bredt yderligere ud. Omdrejningspunktet bliver en ny dialogstrategi, der tager afsæt i Matas' formål og Matas' store berøringsflade til millioner af danskere, særligt kvinder. Målet er at igangsætte og facilitere en debat, som fokuserer på emner, der er knyttet til barrierer for skønhed, velvære og mangfoldighed. Eksempler på dette kunne være unges mangel på selv værd forårsaget af urealistiske skønhedsidealer fra sociale medier, fysiske og mentale forandringer i overgangsalderen eller skønhedsidealer i den tredje alder. I dialogstrategien indgår også en Matas Pris. To gange om året vil prisen blive uddelt til en person eller en organisation, der har været fyrtårn i debatten om emner, der er knyttet barrierer for skønhed og velvære og som Matas' dialogstrategi sætter fokus på.

Matas Hjertesager – Bæredygtighed

Matas tager ansvar for at mindske påvirkningen af miljøet og værne om klodens ressourcer

I Matas fysiske butikker og på matas.dk bliver der foretaget 21 mio. transaktioner om året. Matas har dermed et stort ansvar for at sikre et vedvarende fokus på miljøet gennem bæredygtighed i koncernens processer – helt fra produktion af produkter, pakning og distribution, energiforbrug i butikkerne, udlevering af plastikposer til kunderne og helt til når den tomme emballage bliver smidt ud efter brug.

Matas har en ambition om hele tiden at styrke bæredygtigheden i de enkelte delprocesser. Målet er at mindske påvirkningen af såvel det nære som det globale miljø. Indsatsen er primært fokuseret omkring de kosmetiske produkter Matas udvikler, markedsfører og sælger samt emballagerne til de øvrige produkter, Matas sælger.

Bæredygtige produkter

Matas har i 2018/19 arbejdet intensivt med at sætte større fokus på danske produkter, bæredygtighed og på det grønne marked. Omdrejningspunktet har været åbningen af to Matas Natur konceptbutikker i København og Århus og en integreret webshop på matas.dk/natur. Formålet er at gøre det lettere for kunderne at træffe et grønnere valg inden for produkter til den inde og ydre skønhed. Under Matas Natur er der samlet et stort udvalg af mærker, der udmærker sig, enten fordi de er certificerede, ekstra rene, økologiske, naturlige, veganske eller særligt

bæredygtige. Sideløbende har Matas sat yderligere fokus på kundernes mulighed for at vælge produkter, der er udviklet og produceret i Danmark ved blandt andet at mærke danskproducerede egenvarer med et dansk flag. Endelig er fokus på danske produkter, bæredygtighed og grønne varer øget gennem markedsføring og artikler.

Matas er den detailkæde i Danmark, der tilbyder flest svanemærkede egne varer inden for personlig pleje. Koncernen har ved udgangen af regnskabsåret øget antallet af egne varer med Svanemærket til i alt 200 mod 165 ved udgangen af seneste regnskabsår. Svanemærket kan kun opnås på de varer, som er mest skånsomme inden for produkttypen.

Matas er medlem af Netværk for Miljømærket indkøb, der administreres af Miljømærkning Danmark, som er en del af Dansk Standard. Formålet med Matas' deltagelse er at sikre fokus på, løbende at øge andelen af svanemærkede varer og serviceydelser i koncernens eget interne forbrug.

Matas støtter bæredygtig produktion af palmeolie (RSPO). Ved at benytte RSPO certificeret palmeolie støttes bæredygtig produktion af palmeolie. Matas har et mål om, at 15 % af Matas' noonfood varer er RSPO certificeret inden 2020. I regnskabsåret 2018/19 blev dette mål nået, da 18,9 % af Matas' Noonfood egenvarer havde opnået RSPO certificering, hvilket er en stigning på mere end 10 procentpoint ift. regnskabsåret 2017/18. Selvom målet for 2020 er nået vil Matas fortsætte med at udvide andelen af Noonfood egenvarer, som har RSPO certificering.

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening uddelte Matas Miljøfond 182.000 kr. til institutioner over hele landet. I regnskabsåret har Matas valgt at lukke Miljøfonden for at fokusere på andre aktiviteter inden for miljø og bæredygtighed.

Arbejdet med at mindske CO2-aftrykket

Matas har fokus på at reducere koncernens energiforbrug og CO2 emission i form af to primære indsatsområder: Belysning og nedkøling samt Transport.

Belysning og nedkøling udgør den største del af elforbruget i butikkerne. Medarbejderne har regler for daglig energirigtig brug af lys og klimaanlæg. Dertil er traditionelle lyskilder udskiftet til mere energieffektive LED-lys.

Butikkernes strømforbrug var i regnskabsåret 2018/19 13.016 mWh, hvilket var 1.116 mWh højere end regnskabsåret 2017/18. Dette skyldes primært øget lyssætning i forbindelse med ombygninger til det nye Matas Life butikskoncept samt nedkøling i butikkerne som følge af den varme sommer i 2018. Strømforbruget søges løbende nedsat, men grundet

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Samfundsansvar


en række butiks-ombygninger mv. i regnskabsåret 2019/20, forventes det ikke at forbruget bliver reduceret markant på den korte bane.

Transport

Matas har i regnskabsåret 2018/19 været i dialog med leverandører af transport om at måle energiforbruget under transport ved levering fra centrallagre til Matas butikker. Der er i regnskabsåret udledt 176 tons CO₂ emissioner i forbindelse med transporten, hvilket er et fald på 13 tons ift. seneste regnskabsår.

Matas samarbejder med leverandører om, at der sker reduktion af miljøpåvirkningen per transport.

I forrige regnskabsår indledte man et samarbejde med transportøren Citylogistik om levering af varer til butikkerne i Roskilde med el-drevne lastbiler. I regnskabsåret 2018/19 blev dette samarbejde udbygget til også at omfatte Lyngby.

Minimering af plastikforbruget

For at fremme Ansvarligt forbrug prioriterer Matas cirkulære affaldsløsninger. Det betyder konkret, at al emballage, der bruges til at transportere færdigvarer til Matas' hovedlagre og landets Matas butikker, genbruges i koncernens landsdækkende genbrugsordning – Matas Retursystem. Systemet ligger i direkte tråd med EU's emballagedirektiv, der prioriterer genbrug frem for forbrænding.

I 2018/19 blev der indsamlet 37 ton transportplast mod 40 ton året før og 474 ton pap mod 514 ton året før. Dette fald i forbruget af transportplast skyldes at butikkerne modtager alle varer ompakket fra Matas Centrallager, hvilket samtidig har resulteret i et fald i mængden af indsamlet pap fra butikkerne.

Via Matas Genbrugssystem tilbydes kunderne at returnere tomme emballager fra alle produkter, som er købt i Matas, til genbrug. Kunderne returnerede 20 tons plastemballage i 2018/19, hvilket et en stigning på 1 ton ift. sidste regnskabsår.

Emballagen er returneret, uden at kunderne har modtaget nogen pant eller anden form for økonomisk vinding.

I alt blev der i regnskabsåret sendt 57 tons plast fra Matas til genbrug, hvilket er 2 tons mindre end i sidste regnskabsår. Det samlede fald skyldes at Matas selv bruger mindre transportplast end tidligere.

For også at reducere mængden af ikke genbrugsbaseret plastik anvendt til emballage af Matas egenvarer, har Matas i en årrække samarbejdet med producenten af hovedparten af Matas' stribeprodukter om at reducere såvel

det samlede emballageforbrug som mængden af plastik i den enkelte emballage. I regnskabsåret 2018/19 gik Matas i gang med at relancere striberne og har i den anledning udviklet en række nye emballagetyper, hvor indholdet er plastik er reduceret med op til 30 %.

Matas påbegyndte i 2014 at udfase al mikroplast i egne varer. Samtidig bidrager Matas via interesseorganisationen Dansk Erhverv til at fremme fælles EU-regulering for at øge udfasningen af mikroplast i andre producenters kosmetiske produkter.

Som et led i strategien Matas Hjertesager, er ambitionen for regnskabsåret 2019/20, at Matas udarbejder en endnu mere omfattende plastikpolitik, der blandt andet forholder sig til de plastikposer, danskere hvert år er storforbrugere af, når de handler, samt til en generel reduktion eller øget genanvendelse af emballage.

Matas Hjertesager – Tryghed

Matas stræber mod at være en tryg, inkluderende og udviklende arbejdsplads. Matas arbejder for sikre produkter, der er fri for skadelige kemikalier. Matas arbejder for at sikre kundernes rettigheder, eksempelvis retten til private data.

Matas-koncernen beskæftiger tæt ved 2.500 ansatte, hvoraf størstedelen er ansat i koncernens 279 butikker. Som ansvarlig arbejdsgiver, har Matas et mål om at skabe trygge og gode forhold for alle sine ansatte. Det betyder, at koncernen som helhed har stor fokus på at bevare de veldefinerede rammer, der sikrer, at de ansatte føler sig trygge i deres ansættelse, at de ansatte får en god uddannelse og at de ansatte er sikrede gennem gode og overenskomstbeskyttede rettigheder, som er forhandlet mellem Dansk Erhverv og de ansattes forskellige fagforeninger.

Tryghed og trivsel på arbejdspladsen

Matas væsentligste risici med hensyn til medarbejdernes forhold ligger primært i manglende trivsel på arbejdspladsen, mens risikoen for arbejdsulykker og fysisk nedslidning er mindre, men naturligvis til stede især på koncernens centrallager.

Koncernen har fortsat stort fokus på arbejdsmiljøet i såvel butikkerne som på hovedkontor og lageret. Gode velfungerende arbejdspladser giver et godt udgangspunkt for at skabe gode oplevelser for kunderne.

Menneskerettigheder

Matas støtter og respekterer de internationalt erklærede menneskerettigheder jf. UNGP, blandt andet ved at undgå negativ indflydelse på medarbejdernes ret til at etablere fagforeninger, foreningsfrihed, ret til kollektiv forhandling og lige muligheder for kvinder og

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Samfundsansvar
33


mænd. Herudover stiller Matas gennem Code of Conduct krav om, at leverandørerne har udviklet og produceret deres produkter uden børnearbejde. Dette er således indføjet i alle leverandørkontrakter.

Matas arbejder løbende på at sikre mangfoldighed blandt egne medarbejdere, herunder fokus på kvinder i topledelse og bestyrelse.

Resultaterne af dette arbejde er omtalt i afsnittet om God selskabsledelse. Der har i regnskabsåret ikke været identificeret brud på menneskerettighederne.

Medarbejderkompetencer

Koncernens vigtigste vidensressourcer er medarbejderne, der er kendt og elsket for deres faglige kompetencer og evne til at yde personlig tilpasset kundeservice. Begge dele er af helt central betydning for Matas' evne til at skabe gode kundeoplevelser og opbygge samt fastholde langvarige kunderelationer. Det er målet, at en professionel rådgivning gør kunderne i stand til at træffe kvalificerede og potentielt mere bæredygtige valg, baseret på deres personlige behov og et generelt stigende fokus på at mindske miljøbelastningen.

Matas har i regnskabsåret fortsat sin indsats for at være en attraktiv og god arbejdsplads, hvor medarbejderkompetencer og udvikling er i fokus. For at fastholde gode medarbejdere, arbejder Matas med kompetenceplaner for den enkelte butiksmedarbejder.

Uddannelse og vidensressourcer

Matas er den eneste detailkæde, som uddanner sine medarbejdere. Koncernen uddanner mere end 200 elever til materialister hvert år og sikrer således, at kunderne tilbydes faglært, kvalificeret rådgivning. Matas har som mål både at sikre kunderne en faglig stærk rådgivning og at om give medarbejderne muligheder for kontinuerligt at udvikle deres kompetencer. Matas ønsker således at være den retail-koncern i Danmark, som kendt for det højeste service- og vidensniveau blandt koncernens kundevendte medarbejdere.

Hovedparten af koncernens uddannelse afvikles i tæt samarbejde med landet største fagskole inden for specialdetailhandel og koncernens leverandører. Den 2-årige uddannelse består af en elevtid i en af Matas' egne butikker og et teoretisk uddannelsesforløb. Der gennemføres såvel klasserums undervisning som E-learning. Hovedvægten er lagt på produkttræning, relevant fysiologi samt kundeservice. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve. Efter endt uddannelse har materialisterne mulighed

for at specialisere sig som helserådgiver, arbejdsmiljørepræsentant eller inden for ledelse.

Sundhed og miljø indgår som en væsentlig del af materialisternes grunduddannelse for at sikre en høj faglig kompetence i rådgivningen af kunderne. Eleverne uddannes i såvel produkternes som indholdsstofferne egenskaber, med henblik på at øge forbrugernes mulighed for at vælge produkter, der opfylder individuelle ønsker og behov. Grunduddannelsen giver også viden om de sundhedsfremmende initiativer koncernen løbende tilbyder i butikkerne.

Ved regnskabsårets afslutning var 65 % af butikkernes medarbejdere faglærte, oplærte eller under oplæring. Omregnet til antal FTE'er var ca. 86 % af kædens ansatte faglærte, oplærte eller under oplæring. Dette er et svagt fald i forhold til seneste regnskabsår hvor 90 % af kædens ansatte var faglærte, oplærte eller under oplæring. Udsvinget skyldes primært sammenlægninger af butikker blandt andet i forbindelse med udviklingen af det nye butikskoncept Matas Life. Alle øvrige timelønsansatte, som ikke er faglærte, oplærte eller under oplæring i Matas-koncernens butikker er sikret minimumsløn efter overenskomst mellem HK Handel og Dansk Erhverv.

For løbende at sikre Matas' synlighed over for unge, uddannelsessøgende elever, deltager Matas' medarbejdere på erhvervsdage på landets handelsskoler. Som resultat heraf har Matas hvert år et meget stort antal ansøgere til ledige elevpladser. Endvidere har Matas gennem en årrække omskølet faglærte fra andre brancher til det produkt- og servicefaglige niveau, som vores kunder forventer at møde i butikkerne. Dette sikrer diversitet i den løbende rekruttering.

Koncernen investerer løbende i større omfang i uddannelse af egne ledere. Den strukturerede lederuddannelse, der tilbydes nye butikschefer og stedfortrædere, sikrer, at butikkernes ledelse har værktøjer og kompetencer til at tiltrække, udvikle og fastholde gode medarbejdere samt til at håndtere den daglige drift af butikkerne.

Arbejdspladsen

Matas-koncernen søger fortsat at fremme et rummeligt arbejdsmiljø med en mangfoldig arbejdsstyrke samt at fastholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne. I form af specielle ansættelsesbetingelser som deltidsordninger og Projekt KLAP bidrager Matas til mangfoldighed og et rummeligt arbejdsmarked. Matas samarbejder med Landsforeningen LEV om Projekt KLAP, der har til formål at give mennesker med særlige behov og indlæringsvanskeligheder en hverdag i form af et job med indhold og mulighed for at møde andre

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Samfundsansvar


mennesker. Ved regnskabsårets afslutning havde koncernen 33 ansatte under Projekt KLAP.

Derudover har koncernen ved regnskabsårets afslutning ansat 28 flexjobbere, typisk medarbejdere med et fysisk handicap, der gør, at de ikke kan arbejde fuldtid.

Velfærd og ansvarlighed på arbejdspladsen

Koncernen arbejder proaktivt med at sikre trivsel på arbejdspladsen. Der arbejdes aktivt for at vedligeholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvorfor der laves årlige medarbejderudviklingssamtaler og halvårlige anonyme medarbejdertilfredshedsundersøgelser.

Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, senest gennemført i maj 2018 viser, at tilfredsheden for hele koncernen (de ansatte hos Firtal Group har i regnskabsåret 2018/19 ikke deltaget i undersøgelsen) er rigtig god med en score på 4,2 ud af 5.

Der arbejdes løbende med at forbedre den generelle medarbejdertilfredshed i Matas-koncernen og derved gøre Matas til en endnu bedre arbejdsplads og et bedre indkøbssted for kunderne.

Sygefraværet i Matas kæden er væsentligt mindre end for sammenlignelige brancher. Fratrækkes medarbejdere, som er fratrådt i løbet af året og fraværet på grund af sygdom i relation til graviditet, er sygefraværsprocenten 2,2. Over året, opgjort pr. måned, har Matas-koncernens medarbejdere haft et fravær på 4,24 %, inkl. alle medarbejdere, der har været ansat i regnskabsåret samt syge i forbindelse med graviditet.

Matas havde i 2018/19 i gennemsnit ca. 95 medarbejdere på orlov i forbindelse med graviditet og fødsel.

Antikorruption

Matas er eksponeret for overtrædelser af gældende antikorruptionslovgivning fra både medarbejdere, leverandører og andre samarbejdspartnere. Matas er ligeledes eksponeret for de mulige indirekte økonomiske og juridiske effekter af sådanne overtrædelser af gældende lovgivning.

Matas har som politik at overholde al gældende lovgivning og aktivt modarbejde alle former for korruption.

Matas regelsæt på området udtrykker klart, at ingen medarbejdere hverken må modtage eller give nogen form for ydelser, gaver eller betaling som kan opfattes som et forsøg på at opnå vinding for dem selv eller virksomheden. En overtrædelse

af reglerne på dette område har alvorlige disciplinære konsekvenser for de involverede medarbejdere.

Matas har implementeret en whistleblowerordning, hvor Matas' medarbejdere, anonymt, kan rapportere mistanke om ureglementeret adfærd som for eksempel overtrædelse af Matas' interne politikker, herunder overtrædelse af gældende lovgivning, økonomisk svig m.v. Matas modtager indberetninger gennem en portal i anonymiseret form. Disse indberetninger kan kun tilgås af bestyrelsesformanden, HR-chefen og sikkerhedschefen. Indberetninger kan kun slettes ved godkendelse af to af disse personer. Det er muligt at kommunikere med eventuelle whistleblowere gennem et anonymiseret system. Der har i regnskabsåret 2018/19 været tre indberetninger/spørgsmål gennem portalen. Et spørgsmål omhandlede sammensætningen af aktionærer, mens de to andre var mistanke om svind, som viste sig at være ubegrundede.

Tryghed for produkterne er sikre

Substitution ved udvikling af egne varer – Code of Conduct på egenvarer

Matas har i regnskabsåret fortsat sit proaktive arbejde med at forbedre alle kædens egne varer i forhold til den nyeste viden om betydning for miljøet og brugernes sundhed. Fx er følgende lovlige stoffer helt udfaset af Matas egne varer: Mikroplast, Methylisothiazolinon (MI), Triclosan og alle deklarationspligtige parfumestoffer. Det samme er alle parabener, phtalater og alle andre stoffer, som står opført på EU's liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende på mennesker. Alle Matas egne produkter, der er underlagt kosmetiklovgivningen, er under løbende bakteriologisk kontrol af EuroFins Steins Laboratorium.

Matas lancerede i slutningen af regnskabsåret 2017/18 som de første i Danmark et makeup-produkt (en BB-cream) med Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark. Den Blå Krans giver allergikere et mærke at navigere efter for at sikre et sikkert valg i forhold til at mindske risikoen for allergi. Matas har ved udgangen af dette regnskabsår mere end 110 produkter, der er mærket med Den Blå Krans, hvilket er en stigning fra 92 ved udgangen af sidste regnskabsår.

Code of Conduct på fremmedvarer

I I tillæg til koncernens Code Of Conduct på egne varer, stiller Matas også kontraktmæssige sundheds- og miljø krav til alle andre varer i sortimentet, som er højere end de krav, der er stillet i dansk lovgivning. Dette sker gennem Code of Conduct på fremmedvarer. Leverandørerne har blandt andet skrevet under på, at alle varer, der leveres til Matas er uden PVC. Lawsone og en række andre stoffer. Der er ikke i 2018/19 konstateret brud på Code of Conduct blandt Matas' leverandører.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Samfundsansvar


Tryghed for at kundernes personlige data er sikre
Matas opbevarer personlige kundedata for mere end 1,6 mio. Club Matas medlemmer. Kunders personlige data er i dagens digitaliserede verden en både værdifuld og skrøbelig ressource, virksomheder har såvel en juridisk som en etisk forpligtelse til at beskytte.

Det er Matas-koncernens erklærede mål, at persondata for kunderne aldrig må bruges til formål, kunderne ikke har givet fuldt samtykke til og at der altid skal være fuld gennemsigtighed for kunderne, herunder hvordan kunden administrerer sin egen profil.

Matas har derfor et mål om, at kunderne altid skal opleve, at deres data bliver behandlet med respekt og lever op til de gældende regler for persondatabeskyttelse.

I forbindelse med EU's GDPR regulativ trådte i kraft 25. maj 2018, har Matas haft kontinuerligt fokus på at leve op til de gældende regler, herunder regler for blandt andet samtykkeerklæringer og datasikkerhed. Samtlige butikschefer, distriktschefer og regionschefer samt medarbejdere i administrationen i Matas har gennemført GDPR e-læring, der blandt andet omhandler, hvordan man sikrer, at personlige kundedata ikke bliver kompromitteret eller brugt uden kundernes fulde tilsagn. Som en del af Matas arbejde med at sikre tryghed for kundernes personlige data, har Matas udarbejdet en Dataetisk Politik, der i løbet af regnskabsåret 2019/20 offentliggøres på matas.dk/hjertesager.

Matas' politiker for persondatabeskyttelse er tilgængelige på matas.dk

Matas Hjertesager – mangfoldighed 2018/19 2017/18
Hjerteforeningen
Samlede donationer via fundraising-aktiviteter DKK 2.100.000 DKK 2.500.000
Børns Vilkår
Donation til Børnetelefonen - DKK 25.000
Indsamlet til Børnetelefonen via Bag for en Sag DKK 2.250.000 DKK 2.200.000
Røde Kors
Indsamlet til Julehjælp DKK 650.000 -
Kræftens Bekæmpelse
Samlede donationer og fundraising-aktiviteter DKK 1.075.000 DKK 990.000
Danske Lægers Vaccinationsservice
Antal vaccinerede 10.907 13.978
Matas Hjertesager – bæredygtighed 2018/19 2017/18
--- --- ---
Matas Miljøfond
Samlede bevillinger DKK 182.000 DKK 318.000
Matas Retursystem
Indsamlet transportplast (Matas) 37 ton 40 ton
Indsamlet returplastemballage fra kunder 20 ton 19 ton
Indsamlet pap (Matas) 474 ton 514 ton
Transport
CO2 emissioner 176 ton 189 ton
Produkter
Egenvarer med Svanemærket (antal) 200 165
Egenvarer med RSPO mærkning (andel af egenvarer/antal?) 18,9% 5%

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Samfundsansvar


Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Samfundsansvar
| Matas Hjertesager – tryghed | 2018/19 | 2017/18 |
| --- | --- | --- |
| Produkter | | |
| Egenvarer med Den Blå Krans (antal) | 110 | 92 |
| Medarbejdere | | |
| Projekt KLAP (antal) | 33 | 34 |
| Flexjob (antal) | 28 | n.a. |
| Medarbejdertilfredshed | 4,2 | 4,3 |
| Sygefravær (ekskl. gravide) | 2,2% | 2,0% |
| Sygefravær (inkl. gravide) | 4,2% | 5,2% |
| Orlov (antal) | 95 | 100 |
| Faglærte materialister, materialister under uddannelse og oplærte (andel af FTE) | 86% | 90% |
| Materialistelever uddannet (antal) | 200 | 220 |


Aktionærinformation

Matas aktien i 2018/19

Matas A/S har været noteret på Nasdaq Copenhagen siden 28. juni 2013 og indgår i OMX Copenhagen Mid Cap indekset. Aktiekursen sluttede den 31. marts 2019 i DKK 65,8, svarende til en stigning på 0,6% i 2018/19. Der blev betalt et udbytte på DKK 6,3 pr. 3. juli 2018. Inklusiv geninvestering udbytte steg aktiekursen med 13,4% i 2018/19. Til sammenligning gav OMX Copenhagen Mid Cap indekset et afkast på -6,6% i samme periode. Pr. 31. marts 2019 udgjorde markedsværdien af Matas A/S DKK 2.520 mio. Den gennemsnitlige daglige omsætning i Matas aktien var 144.690 aktier i 2018/19.

img-0.jpeg

Aktiekapital

Selskabets samlede nominelle aktiekapital udgjorde pr. 31. marts 2019 DKK 95.728.730 fordelt på aktier á DKK 2,50, svarende til i alt 38.291.492 stk. aktier og 38.291.492 stemmer. Pr. 31. marts 2019 ejede Matas 296.761 egne aktier, idet der i regnskabsåret er overdraget 360.425 aktier i forbindelse med købet af Firtal Group.

Aktierne er ikke opdelt i aktieklasser. Selskabets stamdata hos Nasdaq Copenhagen er følgende:

Aktiekapital (DKK) 95.728.730
Antal aktier (á DKK 2,5) 38.291.492
Aktieklasser 1
Begrænsninger i omsættelighed og stemmeret Ingen
Børs Nasdaq Copenhagen
Handelssymbol MATAS
ISIN-kode DK0060497295

Bemyndigelser vedrørende aktiekapitalen

Selskabets nuværende bemyndigelser vedrørende aktiekapitalen i selskabets vedtægter udløb 1. april 2018. Selskabet har ikke anvendt bemyndigelserne frem til 1. april 2019.

Bestyrelsen har bemyndigelse til at købe egne aktier, i det omfang selskabets besiddelse af egne aktier ikke på noget tidspunkt overstiger 10% af aktiekapitalen. Købskursen må ikke afvige mere end 10% fra bønskursen på Nasdaq Copenhagen på købstidspunktet. Den nuværende bemyndigelse er gældende indtil 27. juni 2019. Bestyrelsen indstiller, at bemyndigelsen fornyes på den ordinære generalforsamling den 27. juni 2019.

Bestyrelsen foreslår, at selskabets nuværende bemyndigelser til at forhøje aktiekapitalen i selskabets vedtægter opdateres som følger:

  • Bestyrelsen er i perioden indtil den 1. april 2024 bemyndiget til uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer at forhøje selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med i alt op til nominelt DKK 9.570.000. Forhøjelsen skal ske til markedskurs og kan ske ved kontant betaling eller som vederlag for hel eller delvis overtagelse af en bestående virksomhed eller øvrige aktiver.
  • Bestyrelsen er i perioden indtil den 1. april 2024 bemyndiget til uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer at forhøje selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med i alt op til nominelt kr. 1.000.000 i forbindelse med udstedelse af nye aktier til fordel for selskabets medarbejdere og/eller medarbejdere i dets datterselskaber. De nye aktier udstedes til en tegningskurs, der fastsættes af bestyrelsen, og som kan være lavere end markedskursen.
  • Ved ovenstående bemyndigelser kan der maksimalt udstedes nye aktier svarende til nominelt DKK 9.750.000, og der skal i øvrigt gælde, at de nye aktier skal lyde på navn og noteres på navn i selskabets ejerbog, være fuldt indbetalt, samt at de nye aktier er omsætningspapirer og har i øvrigt i enhver henseende samme rettigheder som de eksisterende aktier. Bestyrelsen bemyndiges til at fastsætte de nærmere vilkår for kapitalforhøjelser i henhold til ovenstående bemyndigelser og til at foretage de ændringer i selskabets vedtægter, der måtte være nødvendige som følge af bestyrelsens udnyttelse af de nævnte bemyndigelser.

Ejerforhold

Matas A/S havde pr. 31. marts 2019 ca. 14.600 navnenoterede aktionærer, som tilsammen ejede ca. 92% af den samlede aktiekapital. Af de navnenoterede aktionærer udgjorde den udenlandske ejerandel 61%.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Aktionærinformation


KIRKBI Invest A/S, Danmark, der den 31. marts 2018 havde oplyst en ejerandel på 12,72 %, reducerede den 15. januar 2019 sin aktiepost til 4,93 % af aktiekapitalen, og der dermed ikke længere storaktionær i Matas A/S.

Bestyrelsesmedlemmer ejede pr. 31. marts 2019 i alt 34.303 aktier, og medlemmer af direktionen ejede i alt 111.298 aktier, svarende til samlet 143.901 aktier eller 0,4 % af aktiekapitalen.

Egne aktier

Bestyrelsen fik på generalforsamlingen 28. juni 2018 bemyndigelse til at erhverve egne aktier op til 10 % af den samlede aktiekapital i perioden indtil generalforsamlingen 2019. Der er i regnskabsåret 2018/19 ikke foretaget erhvervelse af egne aktier.

Egne aktier ejes med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i det langsigtede incitamentsprogram for ledelsen.

Udbytte

Bestyrelsen foreslår, at der betales ordinært udbytte på DKK 3,00 pr. aktie for regnskabsåret 2018/19. Det foreslåede udbytte pr. aktie svarer til en samlet udbyttebetaling på DKK 115 mio., hvilket svarer til 33 % af Justeret resultat efter skat.

Investor Relations politik

Det er Matas A/S politik at kommunikere præcist, aktiv og rettidigt til interessenterne på de finansielle markeder for at sikre, at alle investorer har lige og tilstrækkelig adgang til relevant information som grundlag for handel med og prisfastsættelse af selskabets aktier. Dette skal ske under hensyntagen til regler og lovgivning for selskaber noteret på Nasdaq Copenhagen.

Koncernen ønsker at blive opfattet som troværdigt og åben og ligge i toppen inden for Investor Relations blandt sammenlignelige selskaber. For at udbygge kendskabet til Matas A/S blandt indenlandske og udenlandske investorer samt fastholde analyse-dækning af aktien fra de mest relevante banker pågår en række Investor Relations aktiviteter og roadshows. Der blev i regnskabsåret 2018/19 afholdt møder og telefonmøder med ca. 120 institutionelle investorer.

På selskabets Investor Relations hjemmeside på investor.matas.dk findes alle offentliggjorte regnskaber, investorpræsentationer, finanskalender corporate governance dokumenter mv.

Analytikerdækning

Matas A/S dækkes aktuelt af 4 analytikere.

ABG Sundal Collier Michael Vitfell-Rasmussen
Danske Bank Poul Ernst Jessen
Nordea Claus Almer
Carnegie Alexander Borreskov

Kontakt

Den daglige kontakt med investorer og analytikere varetages af

Chef for Investor Relations & Corporate Affairs
Elisabeth Toftmann Klintholm
Tlf. +45 48 16 55 55
E-mail: [email protected]

Finansdirektør
Anders Skole-Sørensen
Tlf. +45 48 16 55 55
E-mail: [email protected]

Ordinær generalforsamling

Den ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 27. juni 2019 kl. 16.00 i IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.

Finanskalender

Følgende finanskalender er gældende for regnskabsåret 2019/20.

20. august 2019 Delårsrapport 3 måneder 2019/20
30. oktober 2019 Delårsrapport 6 måneder 2019/20
8. januar 2020 Trading update for 3. kvartal 2019/20
27. februar 2020 Delårsrapport 9 måneder 2019/20
27. maj 2020 Årsrapport 2019/20
30. juni 2020 Ordinær generalforsamling for 2019/20

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Aktionærinformation
39


Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Lars Vinge Frederiksen, formand

  • Født 1958, dansk statsborger
  • Stilling: Siden 2013 professionelt bestyrelsesmedlem
  • Valgt til bestyrelsen første gang i 2013
  • På valg: 2019
  • Formand for vederlagskomitéen og nomineringskomitéen
  • Uafhængigt bestyrelsesmedlem
  • Formand for bestyrelsen i Atos Medical AB, Malmö, Medlem af bestyrelsen i Falck A/S, Augustinus Industri A/S og Tate & Lyle, London. Formand for Hedorfs Fond og Komitéen for god Selskabsledelse samt medlem af Supervisory Board i PAI Partners SA, Frankrig
  • Særlige kompetencer inden for generel ledelse og strategiudvikling, erfaring fra børsnoterede selskaber med kapitalmarkeder og finansiel indsigt

Lars Frederiksen, næstformand

  • Født 1969, dansk statsborger
  • Stilling: Siden 2007 professionelt bestyrelsesmedlem
  • Valgt til bestyrelsen første gang i 2007
  • På valg: 2019
  • Medlem af vederlagskomitéen, nomineringskomitéen og revisionskomitéen
  • Uafhængigt bestyrelsesmedlem*
  • Bestyrelsesformand i Clea Capital Ltd., Burner International A/S, Burner Holding A/S og Jægersborg Ejendomme A/S
  • Særlige kompetencer omfatter erfaring med detailhandel, herunder ekspertise inden for fysisk detailhandel, erfaring med generel ledelse, og strategiudvikling samt finansiel indsigt.

Signe Trock Hilstrøm, bestyrelsesmedlem

  • Født 1974, dansk statsborger
  • Stilling: CMO & Ecommerce Director hos Imerco A/S
  • Valgt til bestyrelsen første gang i 2017
  • På valg: 2019
  • Medlem af vederlagskomitéen og nomineringskomitéen
  • Uafhængigt bestyrelsesmedlem
  • Medlem af Juryen for EHandelsprisen (FDIH)
  • Særlige kompetencer omfatter erfaring med detailhandel, herunder inden for brand og marketing, ecommerce, omnichannel og loyalitetsklubber samt erfaring med fysisk detailhandel

Mette Maix, bestyrelsesmedlem

  • Født 1969, dansk statsborger
  • Stilling: CEO hos Flying Tiger Copenhagen indtil 1. maj 2019
  • Valgt til bestyrelsen første gang i 2017
  • På valg: 2019
  • Uafhængigt bestyrelsesmedlem
  • Særlige kompetencer omfatter solid erfaring inden for alle discipliner af detailhandel, herunder erfaring med kombination af omnichannel og fysisk detailhandel samt erfaring med generel ledelse og strategiudvikling.

  • Hvis Lars Frederiksen bliver genvalgt på Generalforsamlingen den 27. juni 2019, vil det være som ikke-uafhængigt medlem grundet mere end 12 års anciennitet i bestyrelsen.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Bestyrelse og direktion


Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsesberetning | Bestyrelse og direktion
41

Bestyrelse (fortsat)

Christian Mariager, bestyrelsesmedlem

  • Født 1961, dansk statsborger
  • Stilling: Operating Partner for L Catterton Europe.
  • Valgt til bestyrelsen første gang i 2014
  • På valg: 2019
  • Medlem af revisionskomitéen
  • Uafhængigt bestyrelsesmedlem
  • Bestyrelsesformand for Comité A/S, Coffeebrewer Nordic A/S og Peter Beier A/S samt bestyrelsesmedlem i Michael Goldschmidt Holding A/S og Ganni A/S. Endvidere medlem af Columbia Business School's Advisory Board
  • Særlige kompetencer inden for generel ledelse og strategiudvikling, erfaring inden for detailhandel og konsumentvarer samt finansiel indsigt.

Birgitte Nielsen, bestyrelsesmedlem

  • Født 1963, dansk statsborger
  • Stilling: Siden 2006 professionelt bestyrelsesmedlem
  • Valgt til bestyrelsen første gang i 2013
  • På valg: 2019
  • Formand for revisionskomitéen
  • Uafhængigt bestyrelsesmedlem
  • Medlem af bestyrelsen i Coloplast A/S, Kirk Kapital A/S, De Forenede Ejendomsselskaber A/S, Gigtforeningen samt medlem af revisionsudvalget i Coloplast A/S
  • Særlige kompetencer inden for generel ledelse og strategiudvikling, bestyrelseserfaring, herunder omfattende finansiel indsigt og regnskabsmæssig forståelse samt erfaring med kapitalmarkeder.

Direktion

Gregers Wedell-Wedellsborg

Administrerende direktør
- Født 1972, dansk statsborger
- Bestyrelsesmedlem i Gyldendal A/S, Vallø Stift, Dansk Erhverv samt i Gerda og Victor B. Strands Fond (Toms Gruppens Fond)
- Medlem af Regeringens Disruptionråd

Anders Skole-Sørensen

Finansdirektør
- Født 1962, dansk statsborger
- Bestyrelsesmedlem i F. Uhrenholdt Holding A/S og næstformand i TCM Group A/S


img-1.jpeg

FØLELSEN AF SKØNHED ER

at være glad, åben,
nysgerrig og forundringsparat
gør smuk

Rikke Hein-Rasmussen
Medlem af Club Matas


Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. april 2018 – 31. marts 2019 for Matas A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som godkendt af EU, og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2019 samt af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. april 2018 – 31. marts 2019.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultater, pengestrømme og finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står overfor.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Allerød, den 28. maj 2019

Direktion

Gregers Wedell-Wedellsborg
Administerende direktør

Anders Skole-Sørensen
Finansdirektør

Bestyrelse

Lars Vinge Frederiksen
Formand

Lars Frederiksen
Næstformand

Signe Trock Hilstrøm

Mette Maix

Christian Mariager

Birgitte Nielsen

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Ledelsespåtegning


Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i Matas A/S

Konklusion

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Matas A/S for regnskabsåret 1. april 2018 - 31. marts 2019, der omfatter totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, for såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2019 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. april 2018 - 31. marts 2019 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet" (herefter benævnt "regnskaberne"). Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.

Valg af revisor

Efter Matas A/S fik optaget aktier til notering på Nasdaq OMX Copenhagen, blev vi første gang valgt som revisor for Matas A/S den 30. juni 2014. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på 5 år frem til og med regnskabsåret 2018/19.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskaberne for regnskabsåret 1. april 2018 - 31. marts 2019. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskaberne som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. For hvert af nedennævnte forhold er beskrivelsen af, hvordan forholdet blev behandlet ved vores revision, givet i denne sammenhæng.

Vi har opfyldt vores ansvar som beskrevet i afsnittet "Revisors ansvar for revisionen af regnskaberne", herunder i relation til nedennævnte centrale forhold ved revisionen. Vores revision har omfattet udformning og udførelse af revisionshandlinger som reaktion på vores vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskaberne. Resultatet af vores revisionshandlinger, herunder de revisionshandlinger vi har udført for at behandle nedennævnte forhold, danner grundlag for vores konklusion om regnskaberne som helhed.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Den uafhængige revisors revisionspåtegning


Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Den uafhængige revisors revisionspåtegning
45

Værdiansættelse af goodwill

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill udgør 3.838,1 mio. kr. pr. 31. marts 2019, svarende til 69% af koncernens aktiver. Goodwill har en udefinerbar økonomisk levetid og ifølge International Financial Reporting Standards som godkendt af EU (IAS 36) er der som minimum krav om en årlig nedskrivningstest af goodwill. Der er i regnskabsåret ikke identificeret værdiforringelse af goodwill. Nedskrivningstesten er central for vores revision, da testen indeholder forudsætninger og skøn fastlagt af ledelsen, herunder om den fremtidige indtjening.

Yderligere oplysninger om den indregnede goodwill fremgår af note 2 og 15 til koncernregnskabet.

Vi har i forbindelse med vores revision efterprøvet den af ledelsen udarbejdede nedskrivningstest, der er foretaget efter discounted cash flow modellen, og vurderet, om de af ledelsen fastlagte forudsætninger er rimelige. Vi har vurderet, om den valgte beregningsmodel er relevant samt vurderet niveauet for diskonteringsfaktor og vækstrate anvendt til ekstrapolering. De forventede nettopengestrømme er baseret på budget for regnskabsåret 2019/20 og en fremskrivning i den resterende budgetperiode til 2023/24 samt en terminalværdi. Vi har undersøgt procedurer for budgetudarbejdelse, og har sammenholdt budgetter med koncernens strategiarbejde på de enkelte områder. Vi har endvidere vurderet tilstrækkeligheden af oplysninger om goodwill i note 2 og 15.

Indregning af nettoomsætning samt måling af leveringsforpligtelser (loyalitetsprogram)

I forbindelse med salg fra egne butikker samt udstedelse af point og striber i loyalitetsprogrammet "Club Matas" indregnes en leveringsforpligtelse relateret til den ikke leverede andel af nettoomsætningen, som knytter sig til udstedelsen af "Club Matas" -point og -striber. I forbindelse med kundernes efterfølgende anvendelse af "Club Matas" -point og -striber foretages indregning af den relaterede nettoomsætning. Indregningen af omsætning og målingen af endnu ikke-anvendte "Club-Matas" -point og -striber er central for vores revision, da opgørelsen var baseret på en af ledelsen skønnet dagsværdi, som af natur er behæftet med usikkerhed henset til den fremtidige faktiske indløsning.

Yderligere oplysninger om indregning af nettoomsætning og måling af forudbetalinger fra kunder (leveringsforpligtelser) vedrørende "Club-Matas" fremgår af note 2 og 23 til koncernregnskabet.

For måling af ikke-anvendte "Club-Matas" -point og -striber har vi efterprøvet de af ledelsen fastlagte dagsværdimodeller for måling, herunder har vi vurderet dagsværdien af ikke-anvendte "Club-Matas" -point og -striber med udgangspunkt i værdien for kunden baseret på den af ledelsen skønnede konverteringssats, og den af ledelsen forventede fremtidige udnyttelsesgrad baseret på historiske indløsningsrater. Vi har endvidere testet den matematiske nøjagtighed af dagsværdimodellen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskaberne omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskaberne er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskaberne eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskaberne og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskaberne

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde regnskaberne uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.


Ved udarbejdelsen af regnskaberne er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskaberne på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskaberne

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskaberne som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af regnskaberne.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

  • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskaberne, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
  • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol.
  • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
  • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskaberne på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskaberne eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften.
  • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskaberne, herunder noteoplysningerne, samt om regnskaberne afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
  • Opnår vi tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsaktiviteterne i koncernen til brug for at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og udføre koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Den uafhængige revisors revisionspåtegning


Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af regnskaberne for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele, den offentlige interesse har af sådan kommunikation.

København, den 28. maj 2019
Ernst & Young
Godkendt Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 30 70 02 28

Peter Gath
statsaut. revisor
mne19718

Kristian Bjerge
statsaut. revisor
mne40740

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Den uafhængige revisors revisionspåtegning
47


Koncernregnskab 2018/19

Totalindkomstopgørelse 49
Pengestrømsopgørelse 50
Aktiver pr. 31. marts 51
Passiver pr. 31. marts 52
Egenkapitalopgørelse 53
Noteoversigt 54
Noter 55

Matas A/S | Årsrapport 2017/18 | Koncernregnskab 2018/19


Totalindkomstopgørelse

(DKK mio.) Note 2018/19 2017/18
Nettoomsætning 3, 4 3.541,3 3.464,8
Vareforbrug 5 -1.952,5 -1.915,5
Bruttoresultat 1.588,8 1.549,3
Andre eksterne omkostninger 6 -354,9 -319,6
Personaleomkostninger 7 -704,2 -695,2
Af- og nedskrivninger 8 -166,4 -165,6
Resultat af primær drift 363,3 368,9
Resultatandele efter skat i associeret virksomhed 0,2 0,0
Finansielle indtægter 9 3,0 10,9
Finansielle omkostninger 10 -24,6 -30,6
Resultat før skat 341,9 349,2
Skat af årets resultat 11 -78,8 -68,9
Årets resultat 263,1 280,3
Anden totalindkomst
Anden totalindkomst efter skat -2,6 0,0
Årets totalindkomst i alt 260,5 280,3
Resultat pr. aktie:
Resultat pr. aktie, DKK 12 6,96 7,45
Udvandet resultat pr. aktie, DKK 12 6,93 7,43

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Pengestrømsopgørelse

(DKK mio.) Note 2018/19 2017/18
Resultat før skat 341,9 349,2
Af- og nedskrivninger 8 166,4 165,6
Resultatandele efter skat i associeret virksomhed -0,2 0,0
Finansielle indtægter 9 -3,0 -10,9
Finansielle omkostninger 10 24,6 30,6
Andre ikke-kontante driftsposter, netto 6,8 12,7
Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital 536,5 547,2
Ændring i driftskapital 26 29,6 -41,0
Pengestrøm fra primær drift 566,1 506,2
Renteindtægter, modtaget 9 0,1 0,0
Renteomkostninger, betalt 10 -21,4 -28,9
Betalt selskabsskat -93,4 -93,7
Pengestrøm fra driftsaktivitet 451,4 383,6
Køb af immaterielle aktiver 14 -64,8 -40,9
Køb af materielle aktiver 16 -63,5 -51,7
Køb af dattervirksomheder og aktiviteter 27 -110,7 -9,5
Pengestrøm til investeringsaktivitet -239,0 -102,1
Frie pengestrømme 212,4 281,5
Optagelse af lån hos kreditinstitutter 24 105,0 8,7
Betalt udbytte -237,1 -237,1
Køb af sikringsinstrument -5,8 0,0
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -137,9 -228,4
Årets pengestrøm 74,5 53,1
Likvider primo perioden 86,4 33,3
Likvider ultimo perioden 160,9 86,4

Ovenstående kan ikke direkte udledes fra resultatopgørelse og balance.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Aktiver pr. 31. marts

(DKK mio.) Note 2018/19 2017/18
LANGFRISTEDE AKTIVER
Goodwill 3.838,1 3.736,4
Varemærker og navnerettigheder 247,6 287,9
Andre immaterielle aktiver 82,3 58,0
Immaterielle aktiver i alt 14, 15 4.168,0 4.082,3
Grunde og bygninger 86,4 88,3
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 91,7 76,1
Indretning af lejede lokaler 16,8 11,6
Materielle aktiver i alt 16 194,9 176,0
Kapitalandele i associeret virksomhed 0,7 0,0
Udskudte skatteaktiver 22 0,0 19,8
Deposita 42,6 40,7
Andre værdipapirer og kapitalandele 0,7 0,7
Andre langfristede aktiver i alt 44,0 61,2
Langfristede aktiver i alt 4.406,9 4.319,5
KORTFRISTEDE AKTIVER
Varebeholdninger 18 785,5 749,0
Tilgodehavender fra salg 19 11,4 7,1
Tilgodehavende selskabsskat 51,8 112,0
Andre tilgodehavender 20 90,1 6,7
Periodeafgrænsningsposter 32,2 22,9
Likvide beholdninger 160,9 86,4
Kortfristede aktiver i alt 1.131,9 984,1
AKTIVER I ALT 5.538,8 5.303,6

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Passiver pr. 31. marts

(DKK mio.) Note 2018/19 2017/18
PASSIVER
Aktiekapital 21 95,7 95,7
Reserve for sikringstransaktioner -2,6 0,0
Reserve for valutakursregulering 0,3 0,3
Reserve for egne aktier -33,3 -73,7
Overført totalindkomst 2.494,9 2.357,4
Foreslået udbytte for regnskabsåret 13 114,9 241,2
Egenkapital i alt 2.669,9 2.620,9
Udskudt skat 22 209,4 211,4
Betinget købsvederlag 15,2 0,0
Kreditinstitutter 24 1.665,0 1.558,3
Langfristede forpligtelser i alt 1.889,6 1.769,7
Forudbetalinger fra kunder 23 156,0 160,2
Leverandørgæld 638,3 579,4
Anden gæld 25 185,0 173,4
Kortfristede forpligtelser i alt 979,3 913,0
Forpligtelser i alt 2.868,9 2.682,7
PASSIVER I ALT 5.538,8 5.303,6

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Egenkapitalopgørelse

DKK mio. Aktie kapital Reserve for sikrings-transaktioner Reserve for valuta kurs regulering Reserve for egne aktier Foreslået udbytte Overført total-indkomst I alt
Egenkapital 1. april 2018 95,7 0,0 0,3 -73,7 241,2 2.357,4 2.620,9
Værdireg. af sikringsinstrument 0,0 -3,3 0,0 0,0 0,0 0,0 -3,3
Skat af værdiregulering 0,0 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7
Anden totalindkomst 0,0 -2,6 0,0 0,0 0,0 0,0 -2,6
Årets resultat 0,0 0,0 0,0 0,0 114,9 148,2 263,1
Totalindkomst i alt 0,0 -2,6 0,0 0,0 114,9 148,2 260,5
Transaktioner med ejere
Udbytte udbetalt 0,0 0,0 0,0 0,0 -237,1 0,0 -237,1
Udbytte egne aktier 0,0 0,0 0,0 0,0 -4,1 4,1 0,0
Afgang egne aktier vedr. Firtal 0,0 0,0 0,0 40,4 0,0 -20,4 20,0
Aktiebaseret vederlæggelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,6 5,6
Transaktioner med ejere i alt 0,0 0,0 0,0 40,4 -241,2 -10,7 -211,5
Egenkapital pr. 31. marts 2019 95,7 -2,6 0,3 -33,3 114,9 2.494,9 2.669,9
DKK mio. Aktie kapital Reserve for valuta kurs-regulering Reserve for egne aktier Foreslået udbytte Overført total-indkomst I alt
--- --- --- --- --- --- ---
Egenkapital 1. april 2017 98,2 0,3 -185,3 247,5 2.411,8 2.572,5
Anden totalindkomst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Årets resultat 0,0 0,0 0,0 241,2 39,1 280,3
Totalindkomst i alt 0,0 0,0 0,0 241,2 39,1 280,3
Transaktioner med ejere
Udbytte udbetalt 0,0 0,0 0,0 -237,1 0,0 -237,1
Udbytte egne aktier 0,0 0,0 0,0 -10,4 10,4 0,0
Kapitalnedsættelse -2,5 0,0 111,6 0,0 -109,1 0,0
Aktiebaseret vederlæggelse 0,0 0,0 0,0 0,0 5,2 5,2
Transaktioner med ejere i alt -2,5 0,0 111,6 -247,5 -93,5 -231,9
Egenkapital pr. 31. marts 2018 95,7 0,3 -73,7 241,2 2.357,4 2.620,9

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Noteoversigt

Note 1 - Anvendt regnskabspraksis 55
Note 2 - Regnskabsmæssige skøn og vurderinger 63
Note 3 - Segmentinformation 64
Note 4 - Nettoomsætning 64
Note 5 - Vareforbrug mv. 65
Note 6 - Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor 65
Note 7 - Personaleomkostninger 66
Note 8 - Af- og nedskrivninger 66
Note 9 - Finansielle indtægter 66
Note 10 - Finansielle omkostninger 67
Note 11 - Skat 67
Note 12 - Resultat pr. aktie 68
Note 13 - Udbytte pr. aktie 68
Note 14 - Immaterielle aktiver 69
Note 15 - Nedskrivningstest 70
Note 16 - Materielle aktiver 71
Note 17 - Egne kapitalandele 72
Note 18 - Varebeholdninger 72
Note 19 - Tilgodehavender fra salg 72
Note 20 - Andre tilgodehavender 73
Note 21 - Egenkapital 73
Note 22 - Udskudt skat 74
Note 23 - Forudbetalinger fra kunder 74
Note 24 - Gæld til kreditinstitutter 75
Note 25 - Anden gæld 76
Note 26 - Ændring i driftskapital 76
Note 27 - Køb af dattervirksomheder og aktiviteter 76
Note 28 - Eventualforpligtelser og sikkerhedstillelser 78
Note 29 - Finansielle risici og finansielle instrumenter 78
Note 30 - Operationelle leasingforpligtelser 81
Note 31 - Ledelsens aflønning, aktieoptioner og aktiebeholdninger 82
Note 32 - Nærtstående parter 85
Note 33 - Begivenheder efter balancedagen 85
Note 34 - Ny regnskabsregulering 85

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Noter

Note 1 - Anvendt regnskabspraksis

Matas A/S er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark. Årsrapporten for perioden 1. april 2018 – 31. marts 2019 omfatter både koncernregnskab for Matas A/S og dets dattervirksomheder (koncernen) samt separat årsregnskab for moderselskabet Matas A/S.

Koncernregnskabet for Matas A/S for 2018/19 aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Bestyrelsen og direktionen har den 28. maj 2019 behandlet og godkendt årsrapporten for 2018/19 for Matas A/S. Årsrapporten forelægges til Matas A/S' aktionærer til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 27. juni 2019.

Grundlag for udarbejdelse

Koncernregnskabet aflægges i danske kroner, og alle beløb er afrundet til nærmeste million med en decimal (DKK mio.), med mindre andet fremgår.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene. For standarder, der implementeres fremadrettet, korrigeres sammenligningstallene ikke.

Matas A/S har implementeret alle nye eller ændrede regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, som er godkendt af EU med virkning for regnskabsåret 1. april 2018 – 31. marts 2019. Ingen af disse har haft væsentlig indflydelse på Matas' årsrapport for 2018/19. Der er nedenfor omtalt ændringerne i forbindelse med IFRS 9 og IFRS 15 ved implementering pr. 1. april 2018. I note 34 er udstedte standarder der endnu ikke er trådt i kraft beskrevet.

Matas anvender for første gang IFRS 9 Finansielle instrumenter og IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder. Virkningen af disse ændringer er beskrevet nedenfor.

Ændringer i øvrigt af standarder og fortolkningsbidrag gælder også for første gang i 2018/19. Ingen af disse har indvirkning på indregning eller måling i årsregnskabet.

Virkning af IFRS 9 Finansielle instrumenter

IFRS 9 Finansielle instrumenter erstatter IAS 39 og ændrer på klassifikation, måling og nedskrivning af finansielle aktiver, og introducerer nye regler for regnskabsmæssig sikring.

IFRS 9 kræver, at Matas registrerer forventede kredittab på alle sine gældspapirer, lån og tilgodehavender fra salg, enten på årsbasis eller i løbetiden. Matas registrerer forventede tab i levetiden på alle tilgodehavender fra salg. Baseret på Matas' aktivitet og deraf portefølje af finansielle aktiver og forpligtelser samt de historiske lave realiserede tab på lån og tilgodehavender har implementeringen af den nye standard ikke haft indvirkning på Matas årsrapport og derfor ingen indvirkning på overført resultat pr. 1. april 2018. Ingen elementer af implementeringen af standarden har desuden haft indvirkning på indregning og måling.

Virkning af IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder

IFRS 15 erstatter de tidligere standarder om omsætning (IAS 11 Entreprisekontrakter og IAS 18 Omsætning) og tilhørende fortolkningsbidrag, og standarden opstiller en femtrinsmodel for regnskabsmæssig behandling af omsætning fra kontrakter med kunder. I henhold til IFRS 15 indregnes omsætningen med et beløb, som afspejler det vederlag. Matas forventer at være berettiget til som modydelse for de varer eller tjenesteydelser, som bliver overdraget til kunden.

Der er som led i implementeringen foretaget ændring i den regnskabsmæssige klassifikation primært vedrørende Matas' kundeloyalitetsprogram "Club Matas". Klassifikationsændringen har medført at omsætningen i regnskabsåret 2017/18 er øget med DKK 45,7 mio. og tilsvarende er vareforbruget øget med samme beløb. Reklassifikationen svarer til seneste udmelding i årsrapport 2017/18.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 1 – Anvendt regnskabspraksis, fortsat

I forbindelse med salg yder Matas allerede en ret til returnering til forbrugeren. IFRS 15 kræver, at Matas skal præsentere hensatte forpligtelser til returretter ('Kontraktforpligtelse ved returvarer') og et aktiv for retten til at tage produkter tilbage fra kunden ('Ret til varer ved returnering') særskilt i balancen. Matas har ikke tidligere præsenteret forpligtelse til retur separat, da denne har ligget i niveauet DKK 0 – 1 mio. Ved overgangen til IFRS 15 vil Matas fremadrettet henset til niveauet præsentere retten til at tage varelageret tilbage fra kunden ved returnering af varer som en del af 'Varebeholdninger' og kontraktforpligtelse ved returvarer som en del af 'Forudbetalinger fra kunder'.

Matas har implementeret den nye standard uden tilpasning af sammenligningstal dog med reklassifikation af ovenstående vedrørende Matas kundeloyalitetsprogram "Club Matas". Den nye standard har udover ovenstående klassifikationsændring ingen væsentlig indvirkning på indregning og måling af omsætning. Der er tilsvarende ingen indvirkning på pengestrømsopgørelsen og resultat samt resultat pr. aktie.

Alternative resultatmål

Matas præsenterer finansielle nøgletal i årsrapporten, som ikke er defineret i henhold til IFRS. Matas vurderer, at nøgletal, som ikke er defineret i GAAP, giver investorer og Matas' ledelse værdifulde oplysninger til evaluering af resultatet. Da andre selskaber måske beregner disse nøgletal anderledes end Matas, vil de muligvis ikke være sammenlignelige med de nøgletal, som andre selskaber anvender. Disse finansielle nøgletal bør derfor ikke betragtes som en erstatning for resultatmål, der er defineret i henhold til IFRS. For en definition af de resultatmål, der anvendes i Matas, henvises til side 87.

Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter årsregnskabet for modervirksomheden Matas A/S og dattervirksomheder, hvori Matas A/S har bestemmende indflydelse. Matas A/S har bestemmende indflydelse på en virksomhed, hvis koncernen er eksponeret for, eller har ret til variable afkast fra sin involvering i virksomheden og har mulighed for at påvirke disse afkast gennem sin råderet over virksomheden.

Ved vurderingen af, om koncernen har bestemmende indflydelse, tages hensyn til de facto-kontrol og potentielle stemmerettigheder, der på balancetidspunktet er reelle og har substans.

Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag af moderselskabets og de enkelte dattervirksomheders regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis, elimineret for koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. Urealiserede tab elimineres på samme måde som urealiserede fortjenester, i det omfang der ikke er sket nedskrivning.

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100%.

Virksomhedssammenslutninger

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i koncernregnskabet frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede virksomheder.

Ved køb af nye virksomheder, hvor koncernen opnår bestemmende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes overtagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Identificerbare immaterielle aktiver indregnes, hvis de kan udskilles eller udspringer fra en kontraktlig ret. Der indregnes udskudt skat af de foretagne omvurderinger.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor koncernen faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem på den ene side købsvederlaget og på den anden side dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill afskrives ikke, men testes årligt for nedskrivningsbehov. Første nedskrivningstest udføres inden udgangen af overtagelsesåret. Ved overtagelsen henføres goodwill til den pengestrømsfrembringende enhed, der efterfølgende danner grundlag for nedskrivningstest.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 1 – Anvendt regnskabspraksis, fortsat

Købsvederlaget for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte vederlag i form af overdragne aktiver, påtagne forpligtelser og udstedte egenkapitalinstrumenter. Hvis dele af købsvederlaget er betinget af fremtidige begivenheder eller opfyldelse af aftalte betingelser, indregnes denne del af købsvederlaget til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Efterfølgende måles betingede købsvederlag, der ikke er et egenkapitalinstrument, til dagsværdi over resultatopgørelsen. Omkostninger, der kan henføres til virksomhedssammenslutninger, indregnes direkte i andre eksterne omkostninger i afholdelsesåret.

Hvis der på overtagelsestidspunktet er usikkerhed om identifikation eller måling af overtagne aktiver, forpligtelser eller eventualforpligtelser, sker første indregning på baggrund af foreløbigt opgjorte værdier. Hvis det efterfølgende viser sig, at identifikation eller måling af købsvederlaget, overtagne aktiver, forpligtelser eller eventualforpligtelser var forkert ved første indregning, reguleres opgørelsen med tilbagevirkende kraft, herunder goodwill, indtil 12 måneder efter overtagelsen, og sammenligningstal tilpasses. Herefter reguleres goodwill ikke.

Fortjeneste og tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver inkl. goodwill på salgstidspunktet samt omkostninger til salg eller afvikling.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta efter transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter eller omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til den funktionelle valuta til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld, og modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata og anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatet sammen med ændringen i værdien af det sikrerede eller den sikrede forpligtelse for så vidt angår den del, der er sirket. Den del af værdireguleringen af et afledt sikringsinstrument, som ikke indgår i et sikringsforhold, præsenteres under finansielle poster.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke klassificeres som og/eller opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Resultatopgørelsen

Omsætning

Koncernens omsætning omfatter salg af produkter inden for Mass Beauty og High-end Beauty, vitaminer, mineraler og kosttilskud, husholdningsprodukter og produkter til personlig pleje samt håndkøbsmedicin. Salget sker gennem Matas kædens butiksnæt samt webshops.

Koncernens salgsaftaler opdeles i individuelt identificerbare leveringsforpligtelser (primært fra loyalitetsprogrammet Club Matas), der indregnes og måles særskilt til dagsværdi. Hvor en salgsaftale omfatter flere leveringsforpligtelser allokeres salgsaftalens samlede salgsværdi forholdsmæssigt til aftalens enkelte leveringsforpligtelse. For Matas foretages reduktion for leveringsforpligtelser i relation til den ikke leverede andel af nettoomsætningen, som knytter sig til udstedelse af point og striber under loyalitetsprogrammet Club Matas. Indtægt fra salg af gavekort indregnes først som omsætning ved indløsning, alternativt ved udløb af gyldighedsperiode.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 1 – Anvendt regnskabspraksis, fortsat

Omsætning indregnes, når kontrollen over den enkelte identificerbare leveringsforpligtelse overgår til kunden. For Matas er dette normalt ved udlevering af varer.

Den indregnede omsætning måles til dagsværdien af det aftalte vederlag eksl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter indregnes i omsætningen. Henset til Matas' aktivitet, hvor størstedelen af salget sker til forbrugere ved direkte salg, svarer dagsværdien til den aftalte salgspris, netto fratrukket rabatter samt værdi af kundens optjente point.

Den del af det samlede vederlag som er variabel, eksempelvis i form af rabatter, bonusbetalinger m.v., indregnes først i omsætningen, når det er rimeligt sikkert, at der ikke i efterfølgende perioder vil skulle ske tilbageførelse heraf, eksempelvis som følge af manglende udnyttelse af optjente point.

Vareforbrug

Vareforbruget omfatter omkostninger til årets varekøb tillagt forskydninger på handelsvarelagrene for at opnå årets nettoomsætning.

Vareforbruget indregnes efter fradrag af leverandørrabatter og -bonus.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter primært omkostninger til husleje, nettomarkedsføringsudgifter, administration samt øvrige omkostninger til drift og vedligeholdelse.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter lønninger, gager, pension og øvrige personaleomkostninger.

Resultat efter skat i associeret virksomhed

I resultatopgørelsen indregnes koncernens andel af associeret virksomheds resultat efter skat og efter eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/tab.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab på transaktioner i fremmed valuta. Desuden indgår amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen samt ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der ikke kan eller er klassificeret som sikringsaftaler.

Skat af årets resultat

Moderselskabet og dets danske dattervirksomheder er omfattet af de danske regler om sambeskatning af Matas-koncernen. De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen.

Matas A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af dansk selskabsskat med skattemyndighederne.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster.

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring i udskudt skat, indregnes i årets resultat, anden totalindkomst eller direkte i egenkapitalen.

Balancen

Immaterielle aktiver

Goodwill

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris som beskrevet under "Virksomhedssammenslutninger". Efterfølgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der foretages ikke amortisering af goodwill.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab
59

Note 1 – Anvendt regnskabspraksis, fortsat

Varemærker og navnerettigheder

Varemærker og navnerettigheder, erhvervet i forbindelse med virksomhedssammenslutning, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Varemærker og navnerettigheder afskrives lineært over 15 år.

Andre immaterielle aktiver

Andre immaterielle aktiver, som primært består af software, andelsbeviser og betalinger ved overtagelse af lejemål, herunder immaterielle aktiver erhvervet i forbindelse med virksomhedssammenslutninger, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Andre immaterielle aktiver afskrives lineært over 3-10 år.

Materielle aktiver

Grunde og bygninger, andre anlæg, driftsmateriel og inventar samt indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

Efterfølgende omkostninger, fx ved udskiftning af bestanddele af et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen. De udskiftede bestanddele ophører med at være indregnet i balancen, og den regnskabsmæssige værdi overføres til resultatopgørelsen. Alle andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen.

Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig. Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes/komponenternes forventede brugstid, der udgør:

Bygning og bygningsbestanddele 10-75 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 1-7 år
Indretning af lejede lokaler 5-10 år

Grunde afskrives ikke.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Afskrivningsperioden og scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Kapitalandele i associeret virksomhed

Kapitalandele i associeret virksomhed måles efter den indre værdi metode, hvorved kapitalandele i balancen måles til den forholdsmæssige andel af varsomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urealiserede koncerninterne avancer og tab med tillæg af merværdier ved erhvervelsen, herunder goodwill.

Kapitalandele testes for nedskrivningsbehov, når der indikationer på værdiforringelse.

Associeret virksomhed med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til 0 kr. Hvis koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den associeret virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser.

Ved køb af kapitalandele i associeret virksomhed anvendes overtagelsesmetoden, jf. beskrivelsen af virksomhedssammenslutninger.


Note 1 – Anvendt regnskabspraksis, fortsat

Nedskrivningstest af langfristede aktiver

Goodwill og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid testes årligt for nedskrivningsbehov, første gang inden udgangen af overtagelsesåret.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for nedskrivning sammen med de øvrige langfristede aktiver i den pengestrømsfrembringende enhed og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, hvis den regnskabsmæssige værdi er højere. Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme.

Udskudte skatteaktiver vurderes årligt og indregnes kun i det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet.

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes løbende for at afgøre, om der er indikation for nedskrivninger. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi. Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme fra aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed, som aktivet er en del af.

En nedskrivning indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi. Nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen under af- og nedskrivninger.

Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivningen. Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger, hvis aktivet ikke havde været nedskrevet.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.

Kostpris for handelsvarer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Nedskrivning til imødegåelse af tab foretages efter den simplificerede expected credit-loss-model, hvorefter det samlede tab indregnes straks i resultatopgørelsen på samme tidspunkt som tilgodehavendet indregnes i balancen på baggrund af det forventet tab i tilgodehavendets samlede levetid.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.

Egenkapital

Udbytte

Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som foreslås udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Reserve for valutakursregulering

Reserve vedrørende valutakursregulering i koncernregnskabet omfatter moderselskabets andel af valutakurs-differencer, opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder fra deres funktionelle valutaer til Matas-koncernens præsentationsvaluta (danske kroner).

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 1 – Anvendt regnskabspraksis, fortsat

Reserve for egne aktier

Reserve for egne aktier indeholder anskaffelsessummer for beholdningen af egne aktier. Udbytte for egne aktier indregnes direkte i overført totalindkomst i egenkapitalen. Gevinst og tab ved salg af egne aktier føres på overkurs ved emission.

Medarbejderydelser

Pensionsforpligtelser og lignende langfristede forpligtelser

Koncernen har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af koncernens ansatte.

Forpligtelser vedrører bidragsbaserede pensionsordninger, hvor koncernen løbende indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige pensionsselskaber og, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger indregnes i balancen under anden gæld.

Koncernen har ikke indgået ydelsesbaserede pensionsaftaler.

Aktieoptionsprogram

Værdien af serviceydelser modtaget som modydelse for tildelte optioner måles til dagsværdi af optionerne.

For egenkapitalafregnede aktieoptioner måles dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under personaleomkostninger over den periode, hvor den endelige ret til optionerne optjenes (vesting-perioden). Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen som en ejertransaktion.

I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af optioner medarbejderne forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres for ændringer i skønnet over antallet af retserhvervede optioner, så den samlede indregning er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner.

Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af en optionsprismodel. Ved beregningen tages der hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner.

Betalbar skat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne overtager Matas A/S som administrationsselskab hæftelsen for dets danske dattervirksomheders selskabsskatter over for skattemyndighederne i takt med betaling af sambeskatningsbidrag til Matas A/S.

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster og for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle – bortset fra virksomhedsovertagelser – er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 1 – Anvendt regnskabspraksis, fortsat

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og gældende skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i årets totalindkomst.

Forudbetalinger fra kunder

Forudbetalinger fra kunder består af leveringsforpligtelser vedrørende udstedte gavekort og kundeloyalitetsprogrammet "Club Matas".

Leveringsforpligtelse vedrørende gavekort indregnes på udstedelsestidspunktet.

Kundeloyalitetsprogrammets udstedte "Club Matas" point og striber indregnes som en leveringsforpligtelse på tidspunktet for indregning af salget, som knytter sig til udstedelsen. Leveringsforpligtelsen måles til skønnet dagsværdi af de udstedte "Club Matas" point og striber.

Forpligtelser vedrørende gavekort og kundeloyalitetsprogram indregnes i omsætningen i takt med udnyttelse og/eller udløb.

Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdi efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelse af "den effektive rentes metode", således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen under finansielle omkostninger over låneperioden.

Øvrige ikke-finansielle forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes købte virksomheders pengestrømme fra overtagelsestidspunktet, og solgte virksomheders pengestrømme indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres efter den indirekte metode som resultat før skat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital, modtagne og betalte renter, modtagne udbytter og betalt selskabsskat.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter, køb og salg af immaterielle, materielle og andre langfristede aktiver samt køb og salg af værdipapirer, der ikke medregnes som likvider.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld, køb og salg af egne aktier samt betaling af udbytte til aktionærer.

Likvider omfatter likvide beholdninger og værdipapirer med en restløbetid på købstidspunktet på under 3 måneder, og som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer.

Segmentoplysninger

Koncernen har ét rapporteringspligtigt segment. Segmentoplysningerne omfatter derfor alene oplysninger om produkter og tjenesteydelser og geografiske oplysninger på omsætningsniveau.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 2 - Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Skønsmæssig usikkerhed

Ved udarbejdelsen af koncernregnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige skøn og opstiller forudsætninger, som danner grundlag for præsentation, indregning og måling af Matas' aktiver og forpligtelser.

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræver anvendelse af skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder. De foretagne skøn og forudsætninger er baseret på historisk erfaring og andre faktorer, der efter ledelsens vurdering er rimelige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske udfald afviger fra disse skøn. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på grund af ny viden eller efterfølgende begivenheder.

Særlige risici for Matas er omtalt i ledelsesberetningens afsnit herom samt i noterne.

Nedskrivningstest for goodwill

Ved den årlige nedskrivningstest af goodwill foretages skøn over, hvorledes den pengestrømsfrembringende enhed, som goodwillen knytter sig til, vil være i stand til at generere tilstrækkelige positive nettopengestrømme i fremtiden til at understøtte værdien af goodwill og øvrige nettoaktiver i virksomheden.

Som følge af forretningens karakter må der skønnes over forventede pengestrømme mange år ud i fremtiden, hvilket naturligt fører til en vis usikkerhed. Usikkerheden afspejles i den fastlagte diskonteringsrente.

Nedskrivningstesten og de særligt følsomme forhold i forbindelse hermed er nærmere beskrevet i note 15.

Måling af varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere. Handelsvarer opgøres til kostpris, som omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Nettorealisationsværdien af varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Den regnskabsmæssige værdi af varebeholdninger indregnet til nettorealisationsværdi udgør DKK 10,8 mio. pr. 31. marts 2019 (31. marts 2018: DKK 9,6 mio.).

Der foretages rullende lageroptælling i butikkerne jævnt fordelt over året. Derudover er der foretaget fuld lageroptælling for 26% af butikkerne ultimo regnskabsåret (2017/18: 18%). Varebeholdninger, hvor der er rullende lageroptælling, skal således måles under hensyntagen til svind. Svind estimeres til 1,6% af salget i 2018/19 (2017/18: 1,4%).

Måling af forudbetalinger

Forudbetalinger fra kunder består af leveringsforpligtelser vedrørende udstedte Matas gavekort og Matas' kundeloyalitets-program "Club Matas".

Der foretages indregning af forudbetalinger vedrørende gavekort på udstedelsestidspunktet.

For kundeloyalitetsprogrammet "Club Matas" foretages der indregning af leveringsforpligtelser på tidspunktet for indregningen af salget, som knytter sig til udstedelsen af "Club Matas" point og striber. Forpligtelsen måles til skønnet dagsværdi af de udstedte "Club Matas" point og striber. Opgørelsen af den skønnede dagsværdi er af natur behæftet med nogen usikkerhed henset til den fremtidige faktiske indløsning af point/striber.

Skattesager

Der henvises til note 20 vedrørende sagen med de danske myndigheder om rentekildeskat fra tidligere år.

Matas er involveret i en sag med de danske myndigheder om udtagningsmoms. Der henvises til omtalen i note 28.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 3 - Segmentinformation

Matas-koncernen har ét enkelt rapporteringspligt segment, der sælger produkter inden for Mass Beauty og High-end Beauty, vitaminer, mineraler og kosttilskud, husholdningsprodukter og produkter til personlig pleje samt håndkøbsmedicin.

Alle koncernens langfristede aktiver er fysisk placeret i Danmark pr. 31. marts 2019 (31. marts 2018: 100,0%)

Note 4 – Nettoomsætning

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Detailsalg 3.508,2 3.413,7
Engrossalg mv. 33,1 51,1
Nettoomsætning i alt 3.541,3 3.464,8

Nettoomsætningen fordeler sig således på produktgrupper:

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Beauty 2.500,3 2.457,8
Vital 475,4 422,1
Material 325,6 321,9
MediCare 185,6 186,9
Øvrige 21,3 25,0
Engrossalg mv. 33,1 51,1
Nettoomsætning i alt 3.541,3 3.464,8

Nettoomsætningen i de enkelte produktgrupper omfatter:

  • Beauty omfatter hverdags- og luksusskønhedsprodukter samt personlig pleje, herunder kosmetik, duft, hudpleje- og hår plejeprodukter.
  • Vital omfatter vitaminer, mineraler, kosttilskud, specialfødevarer og naturlægemidler.
  • Material omfatter husholdningsprodukter og personlig pleje, herunder produkter til rengøring og vedligeholdelse, babypleje, fodpleje og sport
  • Medicare omfatter håndkøbsmedicin og sygeplejeprodukter mv.
  • Engrossalg mv. omfatter salg vedrørende associeret Matas butik, Club Matas partnere og værdiregulering af Club Matas point samt B2B.
(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Salg af varer 3.541,3 3.460,7
Salg af tjenesteydelser 0,0 4,1
Nettoomsætning i alt 3.541,3 3.464,8

Salg af tjenesteydelser omfatter salget af StyleBox services.

Omsætning fra salg af produkter gennem Matas butikker indtægtsføres når en butik sælger produktet til kunden. Betaling sker sædvanligvis samtidig med kunden modtager produktet, alternativt med nogle dages forsinkelse ved

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


anvendelse af betalingskort. Omsætning fra salg gennem Matas webshops indtægtsføres når produktet fremsendes til kunden og betaling sker samtidig med fremsendelsen.

Note 4 – Nettoomsætning, fortsat

En mindre del af Matas nettoomsætning gennemføres ved fakturering, f.eks. engrossalg, hvorved et tilgodehavende indregnes. Der henvises til note 19 Tilgodehavende fra salg.

For kundeloyalitetsprogrammet "Club Matas" foretages der indregning af en leveringsforpligtelse på tidspunktet for indregning af salget, som knytter sig til udstedelsen af "Club Matas" point og striber. Leveringsforpligtelsen måles til skønnet dagsværdi af de udstedte "Club Matas" points og fordelsprogrammet "Striber" og udgør pr. 31. marts 2019 med DKK 71,7 mio. (31. marts 2018: 76,7 DKK mio.). Opgørelsen af den skønnede dagsværdi er af natur behæftet med nogen usikkerhed henset til den fremtidige faktiske indløsning samt fleksibiliteten i kundeloyalitetsprogrammet. Der sker indregning som nettoomsætning når kunden anvender point/striber sædvanligvis over en gennemsnitlig periode på 3 måneder. Kunderne har mulighed for returnering af produkter, men omfanget ved årsafslutningen er ikke væsentligt, ligesom omfanget af garantiforpligtelser er yderst begrænset.

Geografiske oplysninger

Matas-koncernen opererer i Danmark. Omsætning gennem danske detailbutikker og til associerede butikker var 100,0% (2017/18: 100,0%).

Note 5 - Vareforbrug mv.

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Årets vareforbrug 1.948,9 1.912,3
Årets nedskrivning af varebeholdninger til nettorealisationsværdi 3,6 3,2
Vareforbrug mv. i alt 1.952,5 1.915,5

Koncernen har ikke haft forsknings- og udviklingsaktiviteter i regnskabsåret.

Note 6 - Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Honorar i alt 2,4 1,2
Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor i alt 2,4 1,2

Der kan specificeres således:

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Revision 1,2 0,8
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed 0,1 0,1
Skatte- og momsmæssig rådgivning 0,0 0,0
Andre ydelser 1,1 0,3
Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor i alt 2,4 1,2

Matas har indført en politik vedrørende ikke-revisionsmæssige ydelser leveret af den generalforsamlingsvalgte revisor. Politikken fastsætter hvornår en ydelse skal godkendes af revisionsudvalget samt endvidere, hvilke ydelser der er tilladte og ikke-tilladte.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Andre ikke-revisionsmæssige ydelser omfatter primært honorar for rådgivningsydelser vedrørende virksomhedskøb og omfatter regnskabsmæssig rådgivning samt arbejde forbundet med due diligence. Alle ikke-revisionsmæssige ydelser er godkendt af revisionsudvalget.

Revisionen af Firtal Group koncernen er i 2018/19 udført af PwC.

Note 7 - Personaleomkostninger

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Gager og lønninger 649,6 638,2
Bidragsbaserede pensionsordninger 45,7 44,1
Aktiebaseret vederlæggelse 5,7 5,1
Andre omkostninger 16,4 14,4
Personaleomkostninger i alt 717,4 701,8

Personaleomkostninger er indregnet således:

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Personaleomkostninger i totalindkomstopgørelse 704,2 695,2
Immaterielle aktiver 13,2 6,6
Personaleomkostninger i alt 717,4 701,8
Gennemsnitligt antal ansatte 2.149 2.164

Note 8 - Af- og nedskrivninger

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Afskrivninger, immaterielle aktiver 117,4 109,9
Afskrivninger, materielle aktiver 44,6 49,8
Tab ved afgang, immaterielle aktiver (goodwill) 3,6 5,4
Tab ved afgang, materielle aktiver 0,8 0,5
Af- og nedskrivninger i alt 166,4 165,6

Note 9 - Finansielle indtægter

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Dagsværdiregulering på afledte finansielle instrumenter 2,9 10,2
Rentegodtgørelse fra SKAT 0,0 0,7
Øvrige 0,1 0,0
Finansielle indtægter i alt 3,0 10,9
Renter af finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris udgør 0,0 0,0

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 10 - Finansielle omkostninger

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Renter, kreditinstitutter 21,1 28,7
Renter, betinget vederlag 0,7 0,0
Amortisering af finansieringsomkostninger 1,7 1,7
Amortisering CAP 0,8 0,0
Øvrige 0,3 0,2
Finansielle omkostninger i alt 24,6 30,6
Renter på finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris udgør 17,9 16,0

Note 11 – Skat

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Årets skat kan opdeles således:
Skat af årets resultat 78,8 68,9
Skat i alt 78,8 68,9
Skat af årets resultat fremkommer således:
Aktuel skat 67,1 100,0
Udskudt skat 11,3 -27,3
Aktuel skat vedrørende tidligere år 0,4 -3,8
Skat i alt 78,8 68,9
Skat af årets resultat kan forklares således:
Beregnet 22,0 % skat af resultat før skat 75,2 76,8
Øvrige 1,2 1,6
Ikke-fradragsberettiget transaktionssomkostninger 2,0 0,0
Aktivering af skattemæssigt fremført underskud 0,0 -5,7
Regulering til skat vedrørende tidligere år 0,4 -3,8
Skat i alt 78,8 68,9
Effektiv skatteprocent 23,0% 19,7%

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 12 - Resultat pr. aktie

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Årets resultat 263,1 280,3
Gennemsnittligt antal aktier 38.291.492 38.631.218
Gennemsnittligt antal egne aktier -519.928 -996.912
Gennemsnittligt antal aktier i omløb 37.771.564 37.634.306
Udestående aktieoptioners gns. udvandingseffekt 211.612 97.304
Udvandet gennemsnittligt antal aktier i omløb 37.983.176 37.731.610
Resultat pr. aktie a DKK 2,50 6,96 7,45
Udvandet resultat pr. aktie a DKK 2,50 6,93 7,43

Note 13 - Udbytte pr. aktie

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte pr. aktie på DKK 3,00 (2017/18: DKK 6,30).

Udbyttet er opgjort som ca. 33% af Justeret resultat efter skat for regnskabsåret 2018/19 (2017/18: ca. 68%). For definition af Justeret resultat efter skat henvises til 'Definition af hoved- og nøgletal' på side 99.

Justeret resultat efter skat er opgjort på følgende måde:

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Årets resultat 263,1 280,3
Heri tillægges afskrivning på immaterielle aktiver ekskl. software 81,3 77,2
Særlige poster 18,9 20,1
Heri fratrækkes skatteeffekt -20,1 -21,4
Justeret resultat efter skat 343,2 356,2

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 14 - Immaterielle aktiver

(DKK mio.) Goodwill Varemærker og navne-reftigheder Andre immaterielle aktiver I alt
Kostpris 1. april 2018 3.736,4 1.107,1 266,9 5.110,4
Tilgang ved køb af virksomheder 106,4 34,9 1,7 143,0
Tilgang 0,0 0,0 64,8 64,8
Afgang -4,7 0,0 0,0 -4,7
Kostpris 31. marts 2019 3.838,1 1.142,0 333,4 5.313,5
Af- og nedskrivninger 1. april 2018 0,0 819,2 208,9 1.028,1
Afskrivninger 0,0 75,2 42,2 117,4
Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0
Af- og nedskrivninger 31. marts 2019 0,0 894,4 251,1 1.145,5
Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2019 3.838,1 247,6 82,3 4.168,0
Kostpris 1. april 2017 3.734,5 1.107,1 222,1 5.063,7
Reklassifikation 0,0 0,0 3,9 3,9
Tilgang 7,3 0,0 40,9 48,2
Afgang -5,4 0,0 0,0 -5,4
Kostpris 31. marts 2018 3.736,4 1.107,1 266,9 5.110,4
Af- og nedskrivninger 1. april 2017 0,0 745,3 172,9 918,2
Afskrivninger 0,0 73,9 36,0 109,9
Af- og nedskrivninger 31. marts 2018 0,0 819,2 208,9 1.028,1
Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2018 3.736,4 287,9 58,0 4.082,3
Afskrives over - 15 år 3-10 år

Andre immaterielle aktiver omfatter software og nøglepenge vedrørende lejemål mv. Bortset fra goodwill er det vurderet, at alle immaterielle aktiver har en begrænset brugstid.

Afgang vedrører Matas butikker lukket i regnskabsåret.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 15 - Nedskrivningstest

Goodwill

Der har i 2018/19 været tilgang af goodwill med DKK 106,4 mio. i forbindelse med erhvervelse af Firtal Group, jf. omtale i note 27 om køb af dattervirksomheder og aktiviteter. Ledelsen har pr. 31. marts 2019 testet den regnskabsmæssige værdi af goodwill for nedskrivningsbehov, baseret på den foretagne allokering af kostprisen af goodwill mellem Matas kæden og Firtal Group. Goodwill er allokeret således:

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Matas kæden 3.731,7 3.736,4
Firtal Group 106,4 0,0
Goodwill pr. 31. marts 3.838,1 3.736,4

Goodwill monitoreres af ledelsen på grundlag af den samlede gruppe af CGU'er, hvorved værdiforringelsestest sker for henholdsvis Matas kæden og Firtal Group.

Matas-koncernen

Genindvindingsværdien for Matas-kæden er baseret på nytteværdien (value-in-use), som er fastlagt ved anvendelse af forventede nettopengestrømme på basis af godkendt budget for 2019/20, samt en fremskrivning i den resterende prognoseperiode (årene 2020/21-2023/24). For terminalperioden er der anvendt en forventet vækst i EBITDA på 1,5% p.a.

Efterspørgslen forventes på langt sigt at blive påvirket af ændringerne i den demografi, forbrugersammensætning og forbrugeradfærd, der underbygger skønheds- og sundhedstendenserne i Danmark, samt prisudviklingen på produkterne. Desuden vil producenternes innovationsgrad og nye produktlanceringer påvirke efterspørgslen. Matas vurderer, at den langsigtede markedsvækst inden for Matas' produktområder i gennemsnit vil ligge omkring 1,5% pr. år under forudsætning af en fortsat stabil udvikling i dansk økonomi. Der ventes, for Matas ligeledes positiv underliggende vækst. På kortere sigt vil væksten bl.a. afhænge af den generelle udvikling i økonomien, herunder inflationen og om denne materialiserer sig i et øget privatforbrug.

Indtjeningen i prognoseperioden er baseret på grundlag af den historiske gennemsnitlige indtjeningsgrad samt ledelsens strategiske forventninger, bl.a. via fornyet vækst i de fysiske butikker som følge af opgraderingen af dele af butiksnettet til Matas Life butikskonceptet og løbende tilpasning af butiksnætværket.

Diskonteringsfaktoren før skat på udgør 9,3% (31. marts 2018: 8,9%).

Den vægtede gennemsnitlige vækstrate, brugt til ekstrapolering af fremtidige nettopengestrømme for årene efter 2023, er skønnet til 1,5% (31. marts 2018: 1,5%). Vækstraten vurderes ikke at overstige den langsigtede gennemsnitlige vækstrate inden for Matas-kædens markeder.

Baseret på den foretagne værdiforringelsestest for Matas-kæden pr. 31. marts 2019 er der ikke aktuelle nedskrivningsbehov. Ledelsen vurderer, at sandsynlige ændringer i forhold til ovenstående grundlæggende forudsætninger ikke vil medføre, at den regnskabsmæssige værdi vil overstige genindvindingsværdien.

Firtal Group

Genindvindingsværdien for Firtal Group er baseret på nytteværdien (value-in-use), som er fastlagt ved anvendelse af forventede nettopengestrømme på basis af godkendt budget for 2019/20, samt en fremskrivning i den resterende prognoseperiode (årene 2020/21-2023/24). For terminalperioden er der anvendt en forventet vækst i EBITDA på 1,5% p.a.

Firtal Group blev købt i efteråret 2018. Der forventes fortsat høj vækst i Firtal Group som opererer en række webshops med fokus på veldefinerede nichesegmenter. Resultatet i Firtal Group i perioden fra opkøbet og frem til balancedagen er som ventet.

Diskonteringsfaktoren før skat på udgør 12,9%. Den vægtede gennemsnitlige vækstrate, brugt til ekstrapolering af fremtidige nettopengestrømme for årene efter 2023, er skønnet til 1,5%.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 16 - Materielle aktiver

(DKK mio.) Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Indretning af lejede lokaler I alt
Kostpris 1. april 2018 119,4 259,3 168,8 547,5
Tilgang ved køb af virksomheder 0,0 0,7 0,1 0,8
Tilgang 1,6 52,1 9,8 63,5
Afgang 0,0 -15,1 -1,1 -16,2
Kostpris 31. marts 2019 121,0 297,0 177,6 595,6
Af- og nedskrivninger 1. april 2018 31,1 183,2 157,2 371,5
Afskrivninger 3,5 36,4 4,7 44,6
Afgang 0,0 -14,3 -1,1 -15,4
Af- og nedskrivninger 31. marts 2019 34,6 205,3 160,8 400,7
Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2019 86,4 91,7 16,8 194,9
Kostpris 1. april 2017 119,4 235,8 167,9 523,1
Tilgang 0,0 47,4 4,3 51,7
Afgang 0,0 -23,9 -3,4 -27,3
Kostpris 31. marts 2018 119,4 259,3 168,8 547,5
Af- og nedskrivninger 1. april 2017 26,7 165,9 155,8 348,4
Afskrivninger 4,4 41,2 4,2 49,8
Afgang 0,0 -23,9 -2,8 -26,7
Af- og nedskrivninger 31. marts 2018 31,1 183,2 157,2 371,5
Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2018 88,3 76,1 11,6 176,0
Afskrives over: 10-75 år 1-7 år 5-10 år

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 17 - Egne kapitalandele

(DKK mio.) Antal stk. á DKK 2,5 % af aktiekapital
2018/19 2017/18 2018/19 2017/18
1. april 657.186 1.657.186 1,72% 4,22%
Overdraget i forbindelse med køb af Firtal Group -360.425 0 -0,94% 0,00%
Kapitalnedsættelse besluttet på ordinær generalforsamling 0 -1.000.000 0,0% -2,55%
Egne kapitalandele pr. 31. marts 296.761 657.186 0,78% 1,72%

Der er som en del af købsprisen for Firtal Group overdraget Matas egne aktier med i alt 360.425 stk. Der henvises til omtale i note 27 om køb af dattervirksomheder og aktiviteter.

2017/18

Det blev på selskabets ordinære generalforsamling den 29. juni 2017 besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital med nominelt DKK 2,5 mio. ved annullering af 1.000.000 stk. egne aktier. Kapitalnedsættelsens gennemførelse er registreret hos Erhvervsstyrelsen den 2. august 2017.

For oversigt over udestående optionsprogrammer henvises til note 31.

Note 18 – Varebeholdninger

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Handelsvarer 774,7 739,4
Regnskabsmæssig værdi af varebeholdninger indregnet til nettosalgsværdi 10,8 9,6
Varebeholdninger pr. 31. marts 785,5 749,0

Note 19 - Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg vedrører væsentligst engrossalg til associerede butikker, som ikke er ejet af koncernen. Reservationer til forventet tab på tilgodehavender fra salg, der er indeholdt i den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender fra salg, har udviklet sig som følger:

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
1. april 0,7 0,2
Reservation til forventet tab i året 0,0 0,5
Realiseret i året -0,4 0,0
Nedskrivninger pr. 31. marts 0,3 0,7

Herudover indgår tilgodehavender fra salg, der pr. 31. marts var overforfaldne, men ikke værdiforringede, som følger:

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Forfaldsperiode:
Op til 30 dage 0,5 0,4
Mellem 30 og 90 dage 0,0 0,1
Over 90 dage 0,0 0,0
Overforfaldne pr. 31. marts 0,5 0,5

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 20 – Andre tilgodehavender

Matas A/S modtog i september 2013 en afgørelse fra de danske skattemyndigheder om opkrævning af rentekildeskat for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 af godskrevne renteudgifter på lån til den tidligere modervirksomhed, Svenska M Holding 1 AB.

På det tidspunkt, hvor de pågældende renteudgifter blev betalt til det tidligere moderselskab Svenska M Holding 1 AB, skete betalingen uden indeholdelse af kildeskat, hvilket efter Matas' opfattelse var i overensstemmelse med dagældende skattelovgivning.

På grund af fortsat rentetilskrivning på den påståede manglende indeholdte rentekildeskat, blev det fulde beløb indbetalt i oktober 2013. Det samlede beløb udgør DKK 79,6 mio. inklusiv renter (2017/18: DKK 79,6 mio.). Matas A/S har påklaget de danske skattemyndigheders afgørelse til Landsskatteretten.

EU-domstolen har den 26. februar 2019 afsagt dom i et antal sammenlignelige sager, hvor en række præjudicielle spørgsmål har været forelagt EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af EU-retten. På baggrund heraf er det ledelsens vurdering, at det ikke længere må anses for sandsynligt, at Matas ikke vil få medhold i Landsskatteretten.

For at holde Matas A/S skadesløs over for det rejste skattekrav, betingede Matas A/S sig i december 2013, over for den tidligere modervirksomhed Svenska M Holding 1 AB, ret til regres af det fulde beløb inkl. eventuelle renter og nødvendige sagsomkostninger. Der er endvidere indgået aftale om suspension af gældende forældelsesfrister i relation til skattesagen. I marts 2018 overtog M Holding S.à.r.l regreskravet fra Svenska M Holding 1 AB.

Det er ledelsens vurdering, baseret på den legale ret til regres og den indgåede aftale med det tidligere moderselskab Svenska M Holding 1 AB/M Holding S.à.r.l, at skattekravet vil blive godtgjort af det tidligere modervirksomhed, såfremt Matas ikke får medhold i Landsskatteretten. Baseret herpå er tilgodehavendet på 79,6 mio. kr. opretholdt mod den tidligere modervirksomhed vedrørende Matas A/S' betaling til SKAT i oktober 2016.

Matas har i regnskabsåret 2018/19, som følge af ovenstående udvikling i skattesagen, reklassificeret tilgodehavendet på 79,6 mio. kr. fra tilgodehavende selskabsskat til andre tilgodehavender. Omkostningen knyttet til skattesagen er i totalindkomsten vist netto efter fradrag af den indregnede godtgørelse.

Note 21 - Egenkapital

Aktiekapital

Den samlede nominelle aktiekapital udgør DKK 95.728.730 fordelt på aktier á DKK 2,50, svarende til i alt 38.291.492 stk. aktier og 38.291.492 stemmer. Aktierne er ikke opdelt i aktieklasser.

Kapitalstruktur

Koncernens kapitalstruktur skal til enhver tid tilsikre tilstrækkelig finansiel fleksibilitet til at kunne gennemføre de udmeldte strategiske målsætninger.

Den finansielle gearing, målt som den nettorentebærende gæld (før effekt af IFRS 16) i forhold til EBITDA før særlige poster, kan i særlige tilfælde, såsom ved større strategiske tiltag, overstige 3 i en kortvarig periode.

Det forventes at koncernen fremadrettet, specielt ved strategiperiodens udløb, igen vil generere en betydelig fri pengestrøm. Den frie pengestrøm vil i prioriteret rækkefølge blive anvendt til at nedbringe gæld, såfremt målet for den finansielle gearing ikke er opfyldt; til investeringer i rentabel vækst i den nuværende forretning; og til udlodning af overskydende kapital til aktionærerne via udbytter, eventuelt suppleret med aktietilbagekøb.

Egenkapitalens andel af de samlede passiver pr. 31. marts 2019 udgør 48,2 % (31. marts 2018: 49,4 %).

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 22 - Udskudt skat

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Udskudt skat 1. april 191,5 218,8
Tilgang ved køb af dattervirksomhed 6,6 0,0
Årets udskudte skat indregnet i årets resultat 11,3 -27,3
Udskudt skat 31. marts 209,4 191,5
Udskudt skat indregnes således i balancen:
Udskudt skat (aktiv) 0,0 -19,8
Udskudt skat (forpligtelse) 209,4 211,3
Udskudt skat 31. marts, netto 209,4 191,5
Udskudt skat vedrører:
Immaterielle aktiver 192,5 194,5
Materielle aktiver 12,6 14,1
Varebeholdninger 3,5 -19,8
Øvrige aktiver 0,8 2,7
Udskudt skat 31. marts, netto 209,4 191,5

Ikke indregnede udskudte skatteaktiver, som ikke forventes udnyttet i fremtidig indtjening, udgør DKK 10,7 mio. (2017/18: DKK 10,8 mio.).

Ændring i midlertidige forskelle i årets løb:

(DKK mio.) Balance 1. april Tilgang ved køb af virksomheder Indregnet i årets resultat, netto Balance 31. marts
2018/19
Immaterielle aktiver 194,5 6,8 -8,8 192,5
Materielle aktiver 14,1 -0,1 -1,4 12,6
Varebeholdninger -19,8 -0,1 23,4 3,5
Øvrige aktiver 2,7 0,0 -1,9 0,8
I alt 191,5 6,6 11,3 209,4
2017/18
Immaterielle aktiver 218,8 0,0 -24,3 194,5
Materielle aktiver 15,2 0,0 -1,1 14,1
Varebeholdninger -17,7 0,0 -2,1 -19,8
Øvrige aktiver 2,5 0,0 0,2 2,7
I alt 218,8 0,0 -27,3 191,5

Note 23 - Forudbetalinger fra kunder

Forudbetalinger fra kunder består af leveringsforpligtelser vedrørende udstedte Matas gavekort og Matas kundeloyalitetsprogram "Club Matas". Der foretages indregning af forudbetalinger vedrørende gavekort på udstedelsesfidspunktet.

For kundeloyalitetsprogrammet "Club Matas" foretages der indregning af leveringsforpligtelser på tidspunktet for indregning af salget, som knytter sig til udstedelsen af "Club Matas" point og striber. Leveringsforpligtelsen måles til skønnet dagsværdi af de udstedte "Club Matas" points og fordelsprogrammet "Striber". Opgørelsen af den skønnede dagsværdi er af natur behæftet med nogen usikkerhed henset til den fremtidige faktiske indløsning samt fleksibiliteten i kundeloyalitetsprogrammet.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 24 - Gæld til kreditinstitutter

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Gæld til kreditinstitutter er indregnet således i balancen:
Langfristede forpligtelser 1.665,0 1.558,3
I alt 1.665,0 1.558,3
Nominel værdi 1.670,0 1.565,0
Forfalder senere end 5 år efter balancedagen, nominel værdi 0,0 0,0
Dagsværdi 1.670,0 1.565,0

Dagsværdien af de finansielle gældsforpligtelser er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrags- og rentebetalinger. Som diskonteringsrente er anvendt koncernens aktuelle lånerente for tilsvarende løbetider.

Gæld til kreditinstitutter er variabel forrentet og er prissat med initial marginal på 55 - 110 basispunkter over CIBOR (dog minimum 0% for hovedparten af gælden) og inkluderer en marginalregulering afhængig af gearingsniveauet. Pr. 31. marts 2019 udgør den effektive rente på nettogælden 0,2-1,4% p.a. (pr. 31. marts 2018: 0,3-1,4% p.a.)

Den nettorentebærende gæld har været rentesikret med en renteswap, der udløb pr. 30. juni 2018. I 2018/19 indgik Matas aftale om et nyt rentesikringsinstrument i form af en CAP, jf. note 29 som erstatning for den tidligere renteswap. I den forbindelse anvendes de nye IFRS 9 regler for regnskabsmæssig sikring, hvilket betyder, at der fremover ikke vil ske en regulering af markedsværdien af sikringsaftalen over resultatopgørelsen.

Til koncernens lånefacilitet er knyttet særlige vilkår og betingelser (covenants), som koncernen har opfyldt siden låneoptagelsen.

(DKK mio.) 1/4 2018 Penge-strømme 31/3 2019
Langfristet gæld 1.565,0 105,0 1.670,0
Gældsforpligtelser fra finansieringsaktivitet 1.565,0 105,0 1.670,0
(DKK mio.) 1/4 2017 Koncern penge-strømme 31/3 2018
Langfristet gæld 1.500,0 65,0 1.565,0
Kortfristet gæld 56,3 -56,3 0,0
Gældsforpligtelser fra finansieringsaktivitet 1.556,3 8,7 1.565,0

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 25 - Anden gæld

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
I kortfristede forpligtelser indgår:
Dagsværdi af sikringsinstrument 0,0 2,9
Momsgæld 35,4 38,1
Feriepengeforpligtelse m.v. 104,5 102,0
Lønrelaterede gældsposter 26,8 16,3
Øvrige gældsposter 18,3 14,1
Anden gæld, kortfristede forpligtelser i alt 185,0 173,4

Note 26 - Ændring i driftskapital

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Ændring i varebeholdninger -4,4 -62,3
Ændring i deposita og tilgodehavender -14,3 11,3
Ændring i leverandører og anden gæld 48,3 10,0
Ændring i driftskapital i alt 29,6 -41,0

Ændring i driftskapital er eksklusiv køb af dattervirksomheder og aktiviteter.

Note 27 - Køb af dattervirksomheder og aktiviteter

Den 13. november 2018 købte Matas den fulde aktiekapital og stemmeret i det danske selskab Firtal Group ApS (Firtal Group). Matas havde forinden købet ikke ejerandele i selskabet.

Der er afholdt transaktionsrelaterede omkostninger for DKK 9,2 mio. Alle omkostninger er indregnet i resultatopgørelsen under Andre eksterne omkostninger.

Overtagelsesbalance udviser aktiver med en dagsværdi på DKK 76,4 mio. heri indeholdt varemærker med DKK 34,9 mio., varebeholdninger med 32,1 mio. samt likvide beholdninger med DKK 1,3 mio. Gældsforpligtelser indgår med DKK 36,4 mio. heri indeholdt betinget vederlag med DKK 14,5 mio. Dagsværdi af overtagne nettoaktiver udgør DKK 40,0 mio.

Samlet vederlag udgør DKK 146,4 mio. hvorved goodwill ved overtagelsen af Firtal Group udgør DKK 106,4 mio.

Pengestrøm ved køb af Firtal Group udgør DKK 110,7 mio. ekskl. dagsværdi af betinget vederlag (DKK 14,5 mio.) og egne aktier (DKK 20,0 mio.) samt likvide beholdninger (DKK 1,3 mio.).

Beskrivelse af de overtagne aktiviteter

Firtal Group er en førende aktør inden for onlinesalg og -distribution af egne og tredjeparters brands. Firtal opererer primært inden for udvalgte niche vertikaler i ecommerce.

Firtal Group har udviklet en kultur, der er karakteriseret ved iværksætterånd og innovation, og hvor talentfulde medarbejderne får mulighed for at udvikle sig til de bedste inden for e-handel. Firtal Group har hovedkontor i Lystrup nord for Aarhus. Firtal Group føres efter overtagelsen videre som selvstændig virksomhed og vil fortsat have base i Lystrup.

Firtal Group driver ti forskellige nichewebshops. De primære webshops er helsebixen.dk og jala-helsekost.dk, der er kendt på det danske e-handelsmarked for velvære.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 27 – Køb af dattervirksomheder og aktiviteter, fortsat

Firtal Group er med specielt helsebixen.dk og jala-helsekost.dk en væsentlig aktør indenfor markedet for grønne og naturlige produkter, herunder vitaminer, kosttilskud og naturlige skønhedsprodukter. Ledelsen ser købet som et godt strategisk match i forhold til Matas strategiske målsætninger:

  • En førende position på e-handelsmarkedet ved at øge e-handelssalgets andel af det samlede salg.
  • En større andel af det hastigt voksende grønne marked via en stærkere position på markedet for grønne og naturlige produkter, herunder vitaminer, kosttilskud og naturlige skønhedsprodukter.
  • Skabe nye muligheder for vækst og forretningsudvikling gennem overtagelse af en virksomhed med en stærk IT platform og gode historiske resultater med hensyn til lønsom vækst og innovationsevne.

Goodwill

Goodwill er indregnet med det beløb, som den opgjorte købesum overstiger dagsværdien af de identificerbare nettoaktiver. Den opgjorte goodwill kan henføres til potentielle synergier indenfor markedsføring, indkøb og logistik samt gevinster fra deling af best practice og fra tilførsel af kompetente ledere med solid erfaring indenfor iværksætteri og innovation. Den indregnede goodwill er ikke skattemæssigt fradragsberettiget.

Indregnet goodwill fra købet af Firtal Group udgør DKK 106,4 mio.

Betinget vederlag

Den samlede købesum omfatter et betinget vederlag på op til DKK 20,0 mio. som pr. overtagelsesdagen er indregnet til en dagsværdi på DKK 14,5 mio. I ledelsens dagsværdimåling er anvendt forudsætninger, som ikke er observerbare i markedet, hvilket udgør en niveau 3 måling i dagsværdihierarkiet. Det er ledelsens forventning, at de aftalte betingelser vil blive opfyldt, hvorved alle DKK 20,0 mio. vil skulle betales til sælger. Såfremt betingelser ikke er opfyldt ved godkendelse af årsrapporten for 2020/21 bortfalder Matas forpligtelse til dele af den betingede betaling.

Det betingede vederlag relaterer sig til den kommercielle udvikling af de overtagne aktiviteter. Matas forpligtelse til at afvikle de betingede betalinger behandles som en langfristet gældsforpligtelse. Forskellen mellem dagsværdien og de fremtidige betalinger af det betingede vederlag vil blive udgiftsført under finansielle poster.

Nøgleforudsætningerne i værdiansættelse af det betingede vederlag inkluderer fremtidig driftsudvikling i de overtagne aktiviteter og den anvendte diskonteringsrente på 13%.

2017/18

Koncernen erhvervede 4 associerede Matas butikker i 2017/18. Butikkerne er overtaget løbende gennem regnskabsåret således med en butik den 1. maj 2017, en butik pr. 1. juni 2017, en butik pr. 1. september 2017 og en butik pr. 1. oktober 2017.

Overtagelsesbalancerne udviser aktiver med en dagsværdi på DKK 6,7 mio. heri indeholdt varebeholdninger med 6,5 mio. samt likvide beholdninger med DKK 0,2 mio. Gældsforpligtelser indgår med DKK 3,6 mio. Dagsværdi af overtagne nettoaktiver udgør DKK 3,1 mio.

Samlet vederlag udgør DKK 10,4 mio., hvoraf goodwill ved butiksovertagelserne udgør DKK 7,3 mio.

Goodwill repræsenterer værdien af den eksisterende medarbejderstab og knowhow samt forventede synergier fra sammenlægningen med Matas kæden.

Pengestrøm ved køb af butikkerne udgør DKK 9,5 mio. ekskl. likvide beholdninger DKK 0,2 mio.

Der er ikke afholdt transaktionsomkostninger i forbindelse med køb af butikker i 2017/18.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 28 - Eventualforpligtelser og sikkerhedstillelser

Matas A/S modtog i september 2013 en afgørelse fra SKAT om, at der vil blive opkrævet rentekildeskat for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 af godskrevne renter til MHolding 1 AB. Der henvises til note 20 for yderligere information.

Matas er derudover involveret i en sag med de danske skattemyndigheder om udtagningsmoms og part i en række mindre tvister, som ikke forventes at påvirke Matas' finansielle stilling eller fremtidige indtjening i væsentlig grad.

Operationelle leasingforpligtelser fremgår af note 30.

Note 29 - Finansielle risici og finansielle instrumenter

Koncernens risikostyringspolitik

Koncernen er som følge af sin finansiering eksponeret over for ændringer i renteniveauet. Koncernen er i begrænset omfang eksponeret over for ændringer i valutakurser. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici. Koncernens finansielle styring retter sig således alene mod styring af de finansielle risici, der er en direkte følge af koncernens drift og finansiering.

Vedrørende beskrivelse af anvendt regnskabspraksis og metoder, herunder anvendte indregningskriterier og målingsgrundlag, henvises til omtale under anvendt regnskabspraksis.

Der er ingen ændringer i koncernens risikoeksponering eller risikostyring sammenholdt med tidligere år.

Renterisici

Det er koncernens politik helt eller delvist at afdække renterisici på koncernens lån, når det vurderes, at rentebetalingerne kan sikres på et tilfredsstillende niveau. Afdækningen foretages normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til en fast rente.

Matas koncernens nettorentebærende gæld har delvis været rentesikret med en renteswap, der udløb pr. 30. juni 2018. I september indgik Matas aftale om et nyt rentesikringsinstrument i form af en CAP som erstatning for den tidligere renteswap. Denne CAP afdækker delvis Matas koncernens renterisici på lån. I den forbindelse anvendes de nye IFRS 9 regler for regnskabsmæssig sikring, hvilket betyder, at der fremover ikke vil ske en regulering af markedsværdien af sikringsaftalen over resultatopgørelsen.

Vedrørende koncernens variabelt forrentede likvider og gæld til kreditinstitutter vil et fald i renteniveauet på 1% p.a. i forhold til årets faktiske rentesatser alt andet lige have en negativ indvirkning på årets resultat med DKK 11 mio. (2017/18: DKK 13 mio.) og på egenkapital ultimo med DKK 11 mio. (31. marts 2018: DKK 13 mio.).

Forudsætninger for følsomhedsanalysen

De angivne følsomheder er opgjort baseret på de indregnede finansielle aktiver og forpligtelser pr. 31. marts. Der er ikke korrigeret for afdrag, låneoptagelser og lignende i løbet af året.

De opgjorte forventede udsving er baseret på den nuværende markedssituation og forventninger til markedsudviklingen i renteniveauet.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 29 - Finansielle risici og finansielle instrumenter, fortsat

Valutarisici

Koncernens valutarisici kan primært knyttes til varekøb i EURO. Koncernen har ikke indgået valutakontrakter.

Likviditetsrisici

Koncernens likviditetsreserve består af likvide midler og uudnyttede kreditfaciliteter og udgør DKK 400 mio. pr. 31. marts 2019 (31. marts 2018: DKK 535 mio.). Det er koncernens målsætning at have et tilstrækkeligt likviditetsberedskab blandt andet til strategiske investeringer.

Koncernens finansielle gældsforpligtelser forfalder som følger:

(DKK mio.) Regn-skabs-mæssig værdi Kontrakt-lige penge-strømme Inden for 1 år 1 til 3 år 3 til 5 år Efter 5 år
2018/19
Kreditinstitutter 1.670,0 1.720,5 16,8 1.703,6 0,0 0,0
Leverandørgæld 636,1 636,1 636,1 0,0 0,0 0,0
Betinget købsvederlag 15,2 20,0 0,0 20,0 0,0 0,0
Finansielle gældsforpligtelser pr. 31. marts 2019 2.321,3 2.376,6 652,9 1.723,6 0,0 0,0
2017/18
Afledte finansielle instrumenter
Renteswap 2,9 2,9 2,9 0,0 0,0 0,0
Ikke-afledte finansielle instrumenter
Kreditinstitutter 1.565,0 1.629,7 17,0 1.612,7 0,0 0,0
Leverandørgæld 579,4 579,4 579,4 0,0 0,0 0,0
Finansielle gældsforpligtelser pr. 31. marts 2018 2.147,3 2.212,0 599,3 1.612,7 0,0 0,0

Forudsætninger for forfaldsanalysen

Forfaldsanalysen er baseret på alle udiskonterede pengestrømme inkl. estimerede rentebetalinger. Rentebetalinger er estimeret baseret på de nuværende markedsforhold.

På baggrund af koncernens forventninger til den fremtidige drift og koncernens aktuelle likviditetsberedskab er der ikke identificeret væsentlige likviditetsrisici.

Kreditrisici

Koncernens kreditrisici knytter sig til tilgodehavender og likvide beholdninger. Den maksimale kreditrisiko knyttet til finansielle aktiver svarer til de i balancen indregnede værdier.

Koncernen har ikke væsentlige risici vedrørende en enkelt kunde eller samarbejdspartner. Der sker således ikke forsikring af tilgodehavender fra salg. Der er ingen væsentlige forfaldne tilgodehavender, og der er som følge heraf alene foretaget mindre reservationer til imødegåelse af tab jf. note 19.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 29 - Finansielle risici og finansielle instrumenter, fortsat

(DKK mio.) Regnskabs-mæssig værdi Regnskabs-mæssig værdi
2018/19 2018/19 2017/18 2017/18
Deposita 42,6 42,6 40,7 40,7
Tilgodehavender fra salg 11,4 11,4 7,1 7,1
Andre tilgodehavender 90,1 90,1 6,7 6,7
Likvide beholdninger 160,9 160,9 86,4 86,4
Udlån og tilgodehavender 305,0 305,0 140,9 140,9
Afledte finansielle instrumenter der indgår i handelsbeholdning 1,6 1,6 2,9 2,9
Finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi via resultatopgørelsen 1,6 1,6 2,9 2,9
Langsigte de finansielle forpligtelser
Kreditinstitutter 1.665,0 1.670,0 1.558,3 1.565,0
Kortsigtede finansielle forpligtelser
Leverandører 638,3 638,3 579,4 579,4
Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris 2.303,3 2.308,3 2.137,7 2.144,4

Afledte finansielle instrumenter (CAP) værdiansættes til dagsværdi efter almindeligt anerkendte værdiansættelsesteknikker baseret på relevante observerbare rentekurver.

De anvendte metoder er uændrede sammenholdt med 2017/18.

(DKK mio.) Noterede priser (Niveau 1) Observerbare input (Niveau 2) Ikke-observerbare input (Niveau 3) I alt
2018/19
Finansielle forpligtelser
Afledte finansielle instrumenter der indgår i handelsbeholdning 0,0 1,6 0,0 1,6
Finansielle forpligtelser i alt 0,0 1,6 0,0 1,6
2017/18
Finansielle forpligtelser
Afledte finansielle instrumenter der indgår i handelsbeholdning 0,0 2,9 0,0 2,9
Finansielle forpligtelser i alt 0,0 2,9 0,0 2,9

Afledte finansielle instrumenter

Koncernen anvender afledte finansielle instrumenter til delvis dækning af renterisikoen på koncernens lån. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i renterisikoen.

Der er med virkning fra september 2018 indgået en aftale vedrørende et nyt rentesikringsinstrument i form af en CAP med en hovedstal på DKK 550 mio. til delvis sikring af renterisikoen på koncernens lån. Aftalen sikrer at den variable rente ikke kan overstige 0%, hvorved der alene skal betales marginal afhængig af koncernens gearingsniveau. Koncernens tidligere anvendte renteswap udløb pr. 30. juni 2018.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 29 - Finansielle risici og finansielle instrumenter, fortsat

| (DKK mio.) | Beregnings-
mæssig
hovedstol | Dagsværdiregulering
indregnet i resultat-
opgørelsen | Dagsværdi | Restløbetid
(mdr.) |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| 2018/19 | | | | |
| Renterisici | | | | |
| CAP, handelsbeholdning | 550,0 | 0,0 | 1,6 | 36,0 |
| Renteswap, handelsbeholdning | 0,0 | 2,9 | 0,0 | 0,0 |
| 2016/17 | | | | |
| Renterisici | | | | |
| Renteswap, handelsbeholdning | 750,0 | 10,2 | -2,9 | 3,0 |

Note 30 - Operationelle leasingforpligtelser

Koncernen leaser butikslokaler, ejendomme og driftsmateriel på operationelle leasingvilkår. Leasingperioden for butikslokaler er typisk mellem 3 og 12 måneder med mulighed for forlængelse efter periodens udløb. Hovedparten af leasingkontrakterne indeholder ikke betingede lejeydelser. For enkelte leasingkontrakter er ydelsen variabel afhængig af omsætningen.

Uopsigelige operationelle minimumsleasingydelser er som følger:

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
0-1 år 122,9 98,6
1-5 år 37,7 38,7
> 5 år 0,0 0,0
I alt 160,6 137,3

Der er i resultatopgørelsen for koncernen indregnet DKK 182,2 mio. (2017/18: DKK 184,3 mio.) vedrørende operationel leasing. Dette omfatter husleje, billeasing samt leasing af visse andre aktiver.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 31 - Ledelsens aflønning, aktieoptioner og aktiebeholdninger

Bestyrelseshonoraret udgør DKK 300.000 pr. medlem. Formanden modtager 2,5 gange honoraret og næstformanden modtager 1,5 gange honoraret. Formanden for revisionskomitéen modtager 1,25 gange honoraret. Der modtages ikke særskilt vederlag for arbejde i nomineringskomité og vederlagskomité. Bestyrelsen er ikke omfattet af optionsprogrammet eller bonusordninger.

Direktionens faste løn består af løn, pensionsbidrag og øvrige benefits. Direktionen har endvidere mulighed for at opnå en kortsigtet bonus afhængig af aftalte finansielle mål. Bonusandelen kan for den administrerende direktør udgøre op til 70% af den faste løn, mens den for finansdirektøren kan udgøre op til 60%. Herudover kan medlemmerne af direktionen modtage aktieoptioner eller andre rettigheder såsom PSUer (Performance Share Units) med en værdi svarende til højest 75% af den faste grundløn eksklusiv pensionsbidrag på tildelingstidspunktet. Af det samlede beløb til personaleomkostninger (jf. note 7) udgør:

(DKK mio.) Fast løn inkl. benefits Pensions-bidrag Kortsigtet bonus 1) I alt PSUer 2) I alt inkl. PSUer
2018/19
Gregers Wedell-Wedellsborg 4,8 0,5 1,1 6,3 2,6 8,9
Anders Skole-Sørensen 2,6 0,2 0,3 3,2 1,4 4,6
Direktionen i alt 7,4 0,7 1,4 9,5 4,0 13,5
Øvrige ledelse i alt 15,5 1,0 0,9 17,4 2,8 20,2
Lars Vinge Frederiksen 0,8 - - 0,8 - 0,8
Lars Frederiksen 0,5 - - 0,5 - 0,5
Christian Mariager 0,3 - - 0,3 - 0,3
Mette Maix 0,3 - - 0,3 - 0,3
Signe Trock Hilstrøm 0,3 - - 0,3 - 0,3
Birgitte Nielsen 0,4 - - 0,4 - 0,4
Bestyrelsen i alt 2,5 - - 2,5 - 2,5
I alt 25,3 1,7 2,3 29,3 6,8 36,1

1) Betalt i året, 2) Tildelt i året

Der er sket fire fratrædelser og to tiltrædelser i selskabets øvrige ledelse i regnskabsåret 2018/19. Den øvrige ledelse er således netto reduceret med to personer i regnskabsåret. Derudover er selskabets øvrige ledelse udvidet med Firtals direktion pr. 31.3.2019

Matas A/S kan opsige ansættelsesforholdet med et medlem af direktionen med op til 24 måneders varsel. Et direktionsmedlem kan opsige ansættelsesforholdet med mindst 4 måneders varsel. Aftaler om fratrædelsesgodtgørelse kan ikke overstige det samlede vederlag, som er blevet udbetalt til direktionsmedlemmet i løbet af de sidste 24 måneder.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 31 - Ledelsens aflønning, aktieoptioner og aktiebeholdninger, fortsat

(DKK mio.) Fast løn inkl. benefits Pensions-bidrag Kortsigtet bonus 1) I alt PSUer 2) I alt inkl. PSUer
2017/18
Gregers Wedell-Wedellsborg (tiltrådt den 1/11 2017) 2,0 0,2 - 2,2 2,3 4,5
Terje List (fratrådt den 31/10 2017) 3,2 0,1 1,0 4,3 - 4,3
Anders Skole-Sørensen 2,6 0,2 0,6 3,5 1,3 4,7
Direktionen i alt 7,8 0,5 1,6 10,0 3,6 13,5
Direktion, fratrædelsesvederlag Terje List 10,5 - - 10,5 - 10,5
Øvrige ledelse i alt 10,2 0,7 1,1 12,0 2,5 14,5
Lars Vinge Frederiksen 0,8 - - 0,8 - 0,8
Lars Frederiksen 0,4 - - 0,4 - 0,4
Christian Mariager 0,3 - - 0,3 - 0,3
Mette Maix 0,2 - - 0,2 - 0,2
Signe Trock Hilstrøm 0,2 - - 0,2 - 0,2
Birgitte Nielsen 0,4 - - 0,4 - 0,4
Ingrid Jonasson Blank (fratrådt den 30/6 2017) 0,1 - - 0,1 - 0,1
Bestyrelsen i alt 2,4 - - 2,4 - 2,4
I alt 30,9 1,2 2,7 34,9 6,1 41,0

1) Betalt i året, 2) Tildelt i året

Der er i regnskabsåret 2017/18 sket ændring i selskabets direktion og der er i den forbindelse afholdt et fratrædelsesvederlag til selskabets tidligere administrerende direktør på DKK 10,5 mio. ekskl. tildelte PSU'er. Der er i ovenstående valgt at udskille fratrædelsesvederlaget for bedre at afspejle regnskabsårets ordinære vederlag til direktionen.

Der er endvidere sket én fratrædelse og to tiltrædelser i selskabets øvrige ledelse i regnskabsåret 2017/18. Den øvrige ledelse er således netto udvidet med en person i regnskabsåret.

I overensstemmelse med Matas A/S overordnede retningslinjer for Incitamentsaflønning blev der i 2018/19 tildelt i alt 148.365 PSU, fordelt med 87.853 PSUer til direktionen og 60.512 PSUer til nøglemedarbejdere, til køb af aktier i Matas A/S. Afhængigt af opnåelse af to KPIer, der vægtes med 50%, kan antallet af tildelte PSUer ved vesting variere i et interval mellem 75% og 150% af det oprindeligt tildelte. Den ene KPI er baseret på udviklingen i EBITDA og den anden er baseret på udviklingen i omsætningen i perioden frem til og med regnskabsåret 2020/21. PSUerne tildeles vederlagsfrit og forudsat PSUerne vester og ikke bortfalder, giver hver PSU ret til at modtage en aktie i Matas på vestingtidspunktet. Forudsat opfyldelse af de bekrevne KPIer modner tildelte PSUer efter offentliggørelse af årsrapporten for regnskabsåret 2020/21.

Ved henholdsvis minimal og maksimal opnåelse af de beskrevne KPIer i perioden indtil afslutning af regnskabsåret 2020/21 udgør værdien af PSUerne hhv. DKK 6,8 mio. og DKK 13,6 mio.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 31 - Ledelsens aflønning, aktieoptioner og aktiebeholdninger, fortsat

Program Antal med-arbejdere Antal tildelte PSUer Markedsværdi ved udstedelse (DKK mio.)
2016/17 9 66.968 6,3 - 12,5
Regulering vedr. fratrådte medarbejdere -4 -39.379 -3,7 - -7,4
2016/17, reguleret 5 27.589 2,6 - 5,2
2017/18 10 101.916 6,1-12,3
Regulering vedr. fratrådte medarbejdere -4 -19.959 -1,3 - -2,6
2017/18, reguleret 6 81.957 4,8 - 9,7
2018/19 11 148.365 6,8 - 13,6
Regulering vedr. fratrådt medarbejder -1 -3.806 -0,2 - 0,3
2018/19, reguleret 10 144.559 6,6 - 13,3

Udviklingen i udestående PSUer:

(Stk.) Gregers Wedell-Wedelsborg Anders Skole-Sørensen Direktion i alt Ledende medarbejdere I alt Markedsværdi ved udstedelse (DKK mio.)
Udestående 1. april 2018 42.135 33.705 75.840 58.039 133.879 9,2 – 18,4
Tildelte PSUer i 2018/19 57.561 30.292 87.853 60.512 148.365 6,8 – 13,6
Fratrådte medarbejdere - - - -28.139 -28.139 -2,0 - -4,0
Udestående 31. marts 2019 99.696 63.997 163.693 90.412 254.105 14,0 – 28,1

I 2018/19 udgør den i resultatet indregnede omkostning vedrørende PSUer DKK 5,7 mio., heri indeholdt DKK 1,0 mio. vedrørende fratrådte medarbejdere.

Aktiebeholdninger

Bestyrelsen og direktionens aktiebeholdninger i Matas A/S samt ændringer i aktiebeholdninger i 2018/19 udgør:

Beholdning pr. 1. april 2017 Stk. Køb/salg i perioden Stk. Beholdning pr. 31. marts 2018 Stk. Markedsværdi pr. 31. marts 2018 (DKK mio.)
Bestyrelse
Lars Vinge Frederiksen, Formand 19.095 0 19.095 1,3
Lars Frederiksen 8.269 0 8.269 0,5
Birgitte Nielsen 1.739 1.700 3.439 0,2
Christian Mariager 3.500 0 3.500 0,2
Signe Trock Hilstrøm 0 0 0 0,0
Mette Maix 0 0 0 0,0
Direktion
Gregers Wedell-Wedelsborg 0 16.641 16.641 1,1
Anders Skole-Sørensen 94.657 0 94.657 6,2

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 32 - Nærtstående parter

Matas-koncernens nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter selskabernes bestyrelse og direktion samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser.

Efter akkvisitionen af koncernen i 2007 blev der indgået lejeaftale med de tidligere butiksejere som udlejere af ca. 57 af koncernens nuværende butikslejemål, herunder bestyrelsesmedlem Lars Frederiksen, der indirekte ejer et butikslejemål. Huslejen vedrørende lejemålet udgør DKK 0,8 mio. (2017/18: DKK 0,9 mio.).

Ledelsens aflønning er omtalt i note 31.

Note 33 - Begivenheder efter balancedagen

Matas har den 28. maj indgået en aftale om køb af Kosmolet A/S. Transaktionen prissætter Kosmolet A/S til en initial værdi på DKK 145 mio. kr., hvortil kommer en earn-out-aftale på op til DKK 20 mio. Den initiale købesum på DKK 145 mio. erlægges dels kontant (DKK 135 mio.), dels i form af Matas aktier (DKK 10 mio.) ved closing.

Købets gennemførelse er betinget af en bekræftende due-diligence, som forventes afsluttet i juni 2019.

Overtagelsen forventes at medføre transaktions- og omstruktureringsomkostninger på omkring DKK 5 mio. i 2019/20, som vil blive bogført som særlige poster.

Idet Matas allerede i dag markedsfører Nilens Jord, forventes opkøbet kun at få beskeden effekt på omsætningen, men forventes at styrke Matas' indtjening (målt som EBITDA) med mere end DKK 25 mio. årligt efter integrationen er gennemført.

På grund af afventende due-diligence har det ikke været muligt at færdiggøre købsprisallokeringen.

Der er i øvrigt ikke indtruffet begivenheder, der væsentligt påvirker koncernens finansielle stilling.

Note 34 - Ny regnskabsregulering

De væsentligste standarder og fortolkningsbidrag, som er udstedt, men endnu ikke trådt i kraft, har Matas til hensigt at implementere disse standarder, når de træder i kraft. For Matas vil IFRS16 Leasing have en væsentlig indvirkning på leasingaktiver og leasingforpligtelse og er beskrevet nærmere nedenfor.

IFRS 16: LEASING

IFRS 16 Leasing er udsendt medio januar 2016. Standarden, der træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2019 eller senere, ændrer den regnskabsmæssige behandling betydeligt for de leasingkontrakter, der i dag behandles som operationelle leasingaftaler. Standarden kræver således, at alle leasingkontrakter uanset type – med få undtagelser – skal indregnes i Matas balance som et aktiv med en tilhørende leasingforpligtelse.

Samtidig vil Matas resultatopgørelse blive påvirket, idet den årlige leasingomkostning fremover vil bestå af 2 elementer – dels afskrivning og dels en renteomkostning – i modsætning til i dag, hvor den årlige omkostning vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes i ét beløb under andre eksterne omkostninger.

Endelig vil Matas pengestrømsopgørelse blive påvirket, idet de nuværende operationelle leasingbetalinger, der i dag præsenteres som pengestrømme fra driftsaktivitet, fremover vil blive præsenteret som finansieringsaktivitet.

IFRS 16 kræver flere og mere omfattende oplysninger end de nuværende.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Note 34 – Ny regnskabsregulering, fortsat

Matas overgang til IFRS 16

Matas har foretaget en detaljeret analyse af den nye standards betydning for koncernen.

Matas vil implementere IFRS 16 ved anvendelse af den simplificerede overgangsmetode, hvorefter leasingforpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de tilbageværende leasingydelser pr. 1. april 2019, diskonteret med Matas marginale lånerente. Leasingaktivet opgøres pr. 1. april 2019 til samme værdi som leasingforpligtelsen.

Sammenligningstal tilpasses ikke.

I overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i IFRS 16 vil Matas ved implementeringen at anvende følgende overgangsbestemmelser:

  • Ikke at indregne leasingaftaler med en løbetid under 12 måneder eller med lav værdi
  • Ikke at revurdere om en kontrakt er eller indeholder en leasingaftale
  • At fastsætte en diskonteringsrente på en portefølje af leasingaftaler med ens karakteristika

Ved vurdering af de fremtidige leasingbetalinger har Matas gennemgået koncernens operationelle leasingaftaler og identificeret de leasingbetalinger, som relaterer sig til en leasingkomponent, og som er faste eller variable, men som ændrer sig i takt med udsving i et indeks eller en rente. Den lang væsentligste del af leasingaftaler vedrører Matas butikslejemål.

Matas har ved vurdering af den forventede lejeperiode identificeret den uopsigelige lejeperiode i aftalen tillagt perioder af en forlængelsesperiode, som Matas med rimelig sandsynlighed forventer at udnytte og tillagt periode omfattet af en opsigelsesperiode, som Matas med rimelig sandsynlighed forventer at udnytte.

I vurderingen af den forventede lejeperiode for lejekontrakter for butikslejemål, er det vurderet, at strategiske årsager, at den forventede lejeperiode er op til 8 år.

Matas har for øvrige aftaler vurderet, at den forventede lejeperiode udgør den uopsigelige lejeperiode i aftalerne, Matas ikke har historik for udnyttelse af forlængelsesoptioner i lignende aftaler.

Leasingforpligtelsen er opgjort ved anvendelse af Matas alternative lånerente i niveauet 0,7% - 1,3% for butikslejemål.

Baseret på Matas kontraktmæssige forpligtelser pr. 31. marts 2019 ventes der en stigning i Matas koncernens samlede aktiver og samlede forpligtelser i niveauet DKK 950 mio. efter justering af forudbetalinger pr. 31. marts 2019. Implementeringen af IFRS 16 ventes at have en positiv påvirkning i niveauet DKK 170 mio. på EBITDA. IFRS 16 vil tilsvarende få indvirkning på balance og balancerelaterede nøgletal som f.eks. ROIC og nettorentebærende gæld som følge af indregning af leasingaktivet og den finansielle leasingforpligtelse

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Koncernregnskab


Koncernoversigt

Hjemsted Ejerandel
Moderselskab
Matas A/S Danmark
Dattervirksomheder
Danmark
Matas Operations A/S Danmark 100%
Stylebox A/S Danmark 100%
Matas Property A/S Danmark 100%
Firtal Group ApS Danmark 100%
Firtal Web A/S Danmark 100%
Firtal Tech A/S Danmark 100%
Firtal Distribution A/S Danmark 100%
Firtal Production A/S Danmark 100%
Geniads ApS Danmark 50%
Øvrige lande
Matas Torshavn P/F Færøerne 100%
Matas Sverige AB (uden driftsaktivitet) Sverige 100%

Matas Operations A/S er fusioneret med dattervirksomheden MHolding 3 A/S i regnskabsåret 2018/19 (med virkning fra 1. april 2018). MHolding 3 A/S er det fortsættende selskab og har i tilknytning til fusionen foretaget navneændring til Matas Operations A/S.

Matas A/S | Årsrapport 2017/18 | Koncernoversigt


Årsregnskab for moderselskabet Matas A/S 2018/19

Totalindkomstopgørelse 89
Pengestrømsopgørelse 90
Balance 91
Egenkapitalopgørelse 92
Oversigt over noter 93
Noter 94

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Totalindkomstopgørelse

(DKK mio.) Note 2018/19 2017/18
Andre driftsindtægter 3 7,9 8,8
Andre eksterne omkostninger -4,6 -7,2
Personaleomkostninger 4 -17,2 -27,5
Resultat af primær drift -13,9 -25,9
Finansielle indtægter 5 300,0 300,0
Finansielle omkostninger 6 -1,5 -2,4
Resultat før skat 284,6 271,7
Skat af årets resultat 7 1,4 6,7
Årets resultat 286,0 278,4
Anden totalindkomst
Anden totalindkomst efter skat 0,0 0,0
Årets totalindkomst i alt 286,0 278,4
Forslag til resultatdisponering
Forslået udbytte DKK 3,00 pr. aktie (2017/18 DKK 6,30 pr. aktie) 114,9 241,2
Overført totalindkomst 171,1 37,2
I alt 286,0 278,4

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Pengestrømsopgørelse

(DKK mio.) Note 2018/19 2017/18
Resultat før skat 284,6 271,7
Finansielle indtægter 5 -300,0 -300,0
Finansielle omkostninger 6 1,5 2,4
Ikke likvide driftsposter m.v. 5,7 5,1
Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital -8,2 -20,8
Ændring i driftskapital 11 -1,0 1,8
Pengestrøm fra primær drift -9,2 -19,0
Renteomkostninger, betalt 6 -1,5 -2,4
Betalt selskabsskat -92,7 -93,7
Pengestrøm fra driftsaktivitet -103,4 -115,1
Optagelse/afvikling af gæld til tilknyttede virksomheder 40,5 52,2
Udbytte modtaget 5 300,0 300,0
Pengestrøm til investeringsaktivitet 340,5 352,2
Frie pengestrømme 237,1 237,1
Udbytte betalt -237,1 -237,1
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -237,1 -237,1
Årets pengestrøm 0,0 0,0
Likvider 1. april 0,0 0,0
Likvider 31. marts 0,0 0,0

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Balance

(DKK mio.) Note 2018/19 2017/18
LANGFRISTEDE AKTIVER
Kapitalandele i dattervirksomheder 8 2.036,3 2.036,3
Udskudte skatteaktiver 2,6 1,3
Langfristede aktiver i alt 2.038,9 2.037,6
KORTFRISTEDE AKTIVER
Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder 13 51,6 91,1
Tilgodehavende selskabsskat 7 55,6 112,6
Andre tilgodehavender 9 79,6 0,0
Periodeafgrænsningsposter 0,2 0,9
Kortfristede aktiver i alt 187,0 204,6
AKTIVER I ALT 2.225,9 2.242,2
(DKK mio.) Note 2018/19 2017/18
--- --- --- ---
PASSIVER
Aktiekapital 10 95,7 95,7
Reserve for egne aktier -33,3 -73,7
Overført totalindkomst 2.049,6 1.887,3
Foreslået udbytte for regnskabsåret 114,9 241,2
Egenkapital i alt 2.224,9 2.150,5
Gæld til tilknyttede virksomheder 13 0,0 89,0
Leverandørgæld 13 1,0 2,7
Kortfristede forpligtelser i alt 1,0 91,7
Forpligtelser i alt 1,0 91,7
PASSIVER I ALT 2.225,9 2.242,2

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Egenkapitalopgørelse

(DKK mio.) Aktie kapital Reserve for egne aktier Foreslået udbytte Overført total indkomst I alt
Egenkapital 1. april 2018 95,7 -73,7 241,2 1.887,3 2.150,5
Anden totalindkomst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Årets resultat 0,0 0,0 114,9 171,1 286,0
Totalindkomst i alt 0,0 0,0 114,9 171,1 286,0
Transaktioner med ejere
Udbytte udbetalt 0,0 0,0 -237,1 0,0 -237,1
Udbytte egne aktier 0,0 0,0 -4,1 4,1 0,0
Afgang af egne aktier 0,0 40,4 0,0 -20,4 20,0
Aktiebaseret vederlæggelse 0,0 0,0 0,0 5,5 5,5
Transaktioner med ejere i alt 0,0 40,4 -241,2 -10,8 -211,6
Egenkapital pr. 31. marts 2019 95,7 -33,3 114,9 2.049,6 2.224,9
(DKK mio.) Aktie kapital Reserve for egne aktier Foreslået udbytte Overført total indkomst I alt
--- --- --- --- --- ---
Egenkapital 1. april 2017 98,2 -185,3 247,5 1.943,7 2.104,1
Anden totalindkomst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Årets resultat 0,0 0,0 241,2 37,2 278,4
Totalindkomst i alt 0,0 0,0 241,2 37,2 278,4
Transaktioner med ejere
Udbytte udbetalt 0,0 0,0 -237,1 0,0 -237,1
Udbytte egne aktier 0,0 0,0 -10,4 10,4 0,0
Kapitalnedsættelse -2,5 111,6 0,0 -109,1 0,0
Aktiebaseret vederlæggelse 0,0 0,0 0,0 5,1 5,1
Transaktioner med ejere i alt -2,5 111,6 -247,5 -93,6 -232,0
Egenkapital pr. 31. marts 2018 95,7 -73,7 241,2 1.887,3 2.150,5

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Oversigt over noter

Note 1 - Anvendt regnskabspraksis 94
Note 2 - Regnskabsmæssige skøn og vurderinger 94
Note 3 - Andre driftsindtægter 95
Note 4 - Personaleomkostninger 95
Note 5 - Finansielle indtægter 95
Note 6 - Finansielle omkostninger 95
Note 7 - Skat 96
Note 8 - Kapitalandele i dattervirksomheder 96
Note 9 - Andre tilgodehavender 96
Note 10 - Egenkapital og egne kapitalandele 96
Note 11 - Ændring i driftskapital 97
Note 12 - Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser 97
Note 13 - Finansielle risici og finansielle instrumenter 97
Note 14 - Nærtstående parter 98
Note 15 - Nye standarder og fortolkningsbidrag 98

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Noter

Note 1 - Anvendt regnskabspraksis

Det separate årsregnskab for modervirksomheden er indarbejdet i årsrapporten, fordi årsregnskabsloven kræver et separat modervirksomhedsregnskab for IFRS-afslæggere.

Modervirksomhedens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Anvendt regnskabspraksis er herudover uændret i forhold til sidste år.

Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

I forhold til den beskrevne anvendte regnskabspraksis for koncernregnskabet (se note 1 til koncernregnskabet) afviger modervirksomhedens anvendte regnskabspraksis på følgende punkter:

Finansielle indtægter

Udbytte i dattervirksomheder indtægtsføres i modervirksomhedens resultatopgørelse i det regnskabsår, hvor udbyttet deklareres. Hvis der udloddes mere end dattervirksomhedens totalindkomst i perioden, gennemføres nedskrivningstest.

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder måles i modervirksomhedens årsregnskab til kostpris. I kostprisen indgår købsvederlaget opgjort til dagsværdi med tillæg af direkte købsomkostninger.

Hvis der er indikation på nedskrivningsbehov, foretages nedskrivningstest som beskrevet i anvendt regnskabspraksis for koncernregnskabet. Hvor den regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til denne lavere værdi.

Ved udlodning af andre reserver end optjent overskud i dattervirksomheder, reducerer udlodningen kostprisen for kapitalandelene, når udlodningen har karakter af tilbagebetaling af modervirksomhedens investering.

Skat

Matas A/S er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af koncernens danske dattervirksomheder. Matas A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne. Sambeskatningsbidrag til/fra dattervirksomheder indregnes under skat af årets resultat. Skyldig og tilgodehavende skat opføres under kortfristede aktiver/forpligtelser. Skyldigt henholdsvis tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under tilgodehavender hos og gæld til tilknyttede virksomheder.

Selskaber, der anvender skattemæssige underskud i andre selskaber, betaler sambeskatningsbidrag til moderselskabet, svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud, mens selskaber, hvis skattemæssige underskud anvendes af andre selskaber, modtager sambeskatningsbidrag fra moderselskabet, svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud (fuld fordeling).

Note 2 - Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Skønsmæssig usikkerhed

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsafslæggelsen for moderselskabet, foretages bl.a. ved vurdering af nedskrivningsbehov på kapitalandele i dattervirksomheder.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Note 2 - Regnskabsmæssige skøn og vurderinger, fortsat

De anvendte skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Desuden er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater afviger fra disse skøn. Finansielle risici for Matas-koncernen er omtalt i note 2 til koncernregnskabet.

Der er i noterne oplyst om forudsætninger om fremtiden og andre skønsmæssige usikkerheder på balancedagen, hvor der er betydelig risiko for ændringer, der kan føre til en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver eller forpligtelser inden for det næste regnskabsår.

Note 3 – Andre driftsindtægter

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Management fee til koncernselskaber 7,9 8,8
I alt 7,9 8,8

Note 4 - Personaleomkostninger

Vederlag til moderselskabets bestyrelse og direktion indgår i resultatopgørelsen.

Bestyrelsens vederlag indgår med DKK 2,5 mio. (2017/18: DKK 2,5 mio.). Direktionens vederlag indgår i resultatopgørelsen med DKK 9,0 mio. (2017/18: DKK 20,0 mio. heri indgår fratrædelsesvederlag til skifte af administrerende direktør med DKK 10,5 mio.)

Aktiebaseret vederlæggelse indgår med DKK 5,7 mio. (2017/18: DKK 5,1 mio.).

For yderligere oplysninger om vederlag til bestyrelse og direktion henvises til koncernregnskabets note 31.

Note 5 - Finansielle indtægter

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Udbytte fra datterselskabet Matas Operations A/S 300,0 300,0
Finansielle indtægter i alt 300,0 300,0

Note 6 - Finansielle omkostninger

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Renter, datterselskaber 1,5 2,4
Finansielle omkostninger i alt 1,5 2,4

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Note 7 - Skat

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Årets skat kan opdeles således:
Skat af årets resultat -1,4 -6,7
I alt -1,4 -6,7
Skat af årets resultat fremkommer således:
Sambeskatningsbidrag -0,4 -5,3
Udskudt skat -1,3 -1,4
Regulering tidligere år 0,3 0,0
I alt -1,4 -6,7
Skat af årets resultat kan forklares således:
Beregnet 22,0 % skat af resultat før skat 62,6 59,8
Ikke skattepligtige indtægter -66,0 -66,0
Optagelse af udskudt skatteaktiv -1,3 -1,3
Øvrige 3,3 0,8
I alt -1,4 -6,7
Effektiv skatteprocent -0,5 % -2,5 %

Note 8 - Kapitalandele i dattervirksomheder

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Kostpris 1. april 2.036,3 2.036,3
Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2.036,3 2.036,3

Selskabets kapitalandele i Matas Operations A/S udgør 100% pr. 31. marts 2019 (31. marts 2018: ejerandel 100%).

Note 9 – Andre tilgodehavender

Andre tilgodehavender DKK 79,6 mio. omfatter tilgodehavende vedrørende opkrævning af rentekildeskat for tidligere år. Der henvises til koncernens note 20 for yderligere information.

Note 10 - Egenkapital og egne kapitalandele

Aktiekapital

Den samlede nominelle aktiekapital udgør DKK 95.728.730 fordelt på aktier á DKK 2,50, svarende til i alt 38.291.492 stk. aktier og 38.291.492 stemmer. Aktierne er ikke opdelt i aktieklasser.

Kapitalstruktur

Selskabet vurderer løbende behovet for tilpasning af kapitalstrukturen. Kapitalen styres for koncernen som helhed.

Egenkapitalens andel af de samlede passiver pr. 31. marts 2019 udgør 100% (31. marts 2018 95,9%).

Egne kapitalandele

Der henvises til koncernregnskabets note 17.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Note 11 - Ændring i driftskapital

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
Ændring i tilgodehavender 0,7 -0,2
Ændring i leverandører, anden gæld -1,7 2,0
I alt -1,0 1,8

Note 12 - Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Modervirksomheden er sambeskattet med øvrige danske virksomheder i Matas-koncernen. Som administrations-selskab hæfter virksomheden ubegrænset og solidarisk med de øvrige virksomheder i sambeskatningen for danske selskabsskatter inden for sambeskatningskredsen. Skyldige selskabsskatter udgør DKK 0 pr. 31. marts 2019 (31. marts 2018: DKK 0). Eventuelle korrektioner af den skattepligtige sambeskatningsindkomst vil kunne medføre, at modervirksomhedens hæftelse udgør et større beløb.

Moderselskabet og Matas-koncernens danske selskaber hæfter solidarisk for fællesregistreringen af moms.

Sikkerhedsstillelser

Selskabet har kautioneret for al gæld, der stiftes i henhold til aftalen med kreditinstitutter.

Gæld til kreditinstitutter optaget af datterselskab udgør pr. 31 marts 2019 DKK 1.670 mio. (31. marts 2018: DKK 1.565 mio.).

Note 13 - Finansielle risici og finansielle instrumenter

Selskabet har ingen aktivitet og har ingen direkte valutarisici.

Likviditetsrisici

Selskabets finansielle gældsforpligtelser forfalder som følger:

(DKK mio.) Regn-skabs-mæssig værdi Kontrakt-lige penge-strømme Inden for 1 år 2 til 3 år 4 til 5 år Efter 5 år
2018/19
Ikke-afledte finansielle instrumenter
Gæld til tilknyttede virksomheder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Leverandørgæld 1,0 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0
31. marts 2019 1,0 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0
2017/18
Ikke-afledte finansielle instrumenter
Gæld til tilknyttede virksomheder 89,0 89,0 89,0 0,0 0,0 0,0
Leverandørgæld 2,7 2,7 2,7 0,0 0,0 0,0
31. marts 2018 91,7 91,7 91,7 0,0 0,0 0,0

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Note 13 - Finansielle risici og finansielle instrumenter, fortsat

Forudsætninger for forfaldsanalysen

Forfaldsanalysen er baseret på alle udiskonterede pengestrømme inkl. estimerede rentebetalinger. Rentebetalinger er estimeret baseret på de nuværende markedsforhold.

På baggrund af selskabets forventninger til den fremtidige drift og selskabets aktuelle likviditetsberedskab er der ikke identificeret væsentlige likviditetsrisici.

Kreditrisici

Den maksimale kreditrisiko knyttet til finansielle aktiver svarer til de i balancen indregnede værdier.

Selskabet har ikke væsentlige kreditrisici.

(DKK mio.) Regn-skabs-mæssig værdi Regn-skabs-mæssig værdi
2018/19 2018/19 2017/18 2017/18
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 51,6 51,6 91,1 91,1
Udlån og tilgodehavender 51,6 51,6 91,1 91,1
Gæld til tilknyttede virksomheder 0,0 0,0 89,0 89,0
Leverandører 1,0 1,0 2,7 2,7
Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris 1,0 1,0 91,7 91,7

Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris, har en kort kredittid og vurderes at have en dagsværdi, som er lig med den regnskabsmæssige værdi.

Note 14 - Nærtstående parter

Ud over omtalen i koncernregnskabets note 32 omfatter moderselskabets nærtstående parter dattervirksomheder, jf. note 8 i moderselskabets årsregnskab.

Matas A/S er sambeskattet med dattervirksomhederne. Sambeskatningsbidrag fra dattervirksomheder i 2018/19 udgør DKK 0,4 mio. (2017/18: DKK 5,3 mio.). Matas A/S har modtaget DKK 300 mio. i udbytte fra dattervirksomhed.

Matas A/S har etableret management fee ordning med datterselskaberne og cash-pool ordning inkl. renter heraf.

Herudover har der ikke i årets løb været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion, væsentlige aktionærer eller andre nærtstående parter med undtagelse af ledelsesvederlag. For yderligere oplysninger om dette henvises til note 4 i moderregnskabet og note 31 i koncernregnskabet.

Note 15 - Nye standarder og fortolkningsbidrag

Beskrivelsen i note 34 i koncernregnskabet vedrørende udstedte standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, dækker også fuldt ud moderselskabet.

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Moderselskab


Definitioner af hoved- og nøgletal

De i hoved- og nøgletalsoversigten i koncernregnskabet anførte nøgletal er beregnet i henhold til Finansanalytikerforeningens vejledning.

Omsætningsvækst Årets omsætning minus sidste års omsætning/sidste års omsætning
Bruttomargin Bruttoresultat i procent af omsætning
Resultat pr. aktie, ikke-udvandet Matas A/S aktionærernes andel af årets resultat divideret med gennemsnitlig antal aktier
Resultat pr. aktie, udvandet Matas A/S aktionærernes andel af årets resultat divideret med gennemsnitlig udvandet antal aktier
Udbytte pr. aktie Foreslået udbytte pr. aktie

Matas anvender i årsrapporten følgende alternative resultatmål, der ikke er defineret af IFRS (non-GAAP measures):

Underliggende (like for like) omsætningsvækst Vækst for butikker der har været med i to sammenlignelige perioder
EBITDA Resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger
EBITDA margin EBITDA i procent af omsætning
EBITDA før særlige poster Resultat af primær drift plus af- og nedskrivninger plus specifikke eksterne omkostninger, som efter ledelsens opfattelse ikke er en del af den normale drift
EBITDA margin før særlige poster EBITDA margin før særlige poster i procent af omsætning
EBITA Resultat af primær drift plus amortisering af varemærker og andre immaterielle aktiver foruden software plus eventuel nedskrivning af goodwill og andre immaterielle aktiver plus specifikke eksterne omkostninger, som efter ledelsens opfattelse ikke er en del af den normale drift
EBITA margin EBITA i procent af omsætning
EBIT Resultat før renter og skat (resultat af primær drift)
EBIT margin EBIT i procent af omsætning
Justeret resultat efter skat Årets resultat efter skat plus den skattejusterede effekt af afskrivninger af immaterielle aktiver foruden software og nedskrivninger samt specifikke eksterne omkostninger, der ikke opfattes som en del af den normale drift
Cash conversion EBITDA før særlige poster plus ændringer i nettoarbejdskapital minus anlægsinvesteringer divideret med EBITDA før særlige poster
Nettoarbejdskapital Summen af varebeholdninger, tilgodehavender fra salg, andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter fratrukket summen af forudbetalinger fra kunder, leverandørgæld og anden kortfristet gæld
Frie pengestrømme Pengestrøm fra driftsaktivitet reduceret med nettoinvesteringer inkl. køb af dattervirksomheder og aktiviteter
Nettorentebærende gæld Gældsforpligtelser til kreditinstitutter og anden rentebærende gæld fratrukket likvide beholdninger

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Definitioner af hoved- og nøgletal


Nettorentebærende gæld i forhold til EBITDA før særlige poster

Investeret kapital

Afkast på den investerede kapital (ROIC) før skat

Afkast på den investerede kapital (ROIC) før skat, ekskl. goodwill

Investeringer i procent af omsætningen

Nettorentebærende gæld ultimo i forhold de seneste 12 måneders EBITDA før særlige poster

Summen af materielle aktiver, immaterielle aktiver og nettoarbejdskapital fratrukket dele af udskudt skat

EBITA i procent af den gennemsnitlige investerede kapital

EBITA i procent af den gennemsnitlige investerede kapital ekskl. goodwill

Årets tilgang af immaterielle og materielle aktiver, inkl. køb af dattervirksomheder og aktiviteter i procent af omsætningen

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Definitioner af hoved- og nøgletal


Kvartalsoversigt

(Ikke-reviderede)

(DKK mio.) 2018/19 2017/18
4. kvartal 3. kvartal 2. kvartal 1. kvartal 4. kvartal 3. kvartal 2. kvartal 1. kvartal
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 827,7 1.092,6 777,2 843,8 769,3 1.074,8 789,9 830,8
Bruttoresultat 377,2 480,9 349,0 381,7 341,8 484,2 344,2 379,1
EBITDA 92,6 204,7 99,1 133,3 81,7 221,5 94,8 136,5
Resultat af primær drift 49,4 162,9 55,9 95,1 34,7 177,3 57,0 99,9
Finansielle poster, netto -6,1 -6,1 -5,0 -4,3 -4,2 -5,2 -5,3 -5,0
Resultat før skat 43,3 156,8 50,9 90,8 30,5 172,1 51,7 94,9
Periodens resultat 33,3 122,3 36,6 70,8 31,7 134,2 40,3 74,0
Balance
Aktiver 5.538,8 5.520,0 5.256,2 5.410,7 5.303,6 5.328,0 5.305,1 5.490,1
Egenkapital 2.669,9 2.636,1 2.494,2 2.456,3 2.620,9 2.588,2 2.452,6 2.410,1
Nettoarbejdskapital -60,1 -157,4 -29,7 -89,1 -127,3 -166,7 -56,2 -98,0
Nettorente bærende gæld 1.504,1 1.509,6 1.636,5 1.399,4 1.471,9 1.457,0 1.694,0 1.481,8
Pengestrømsopgørelse
Pengestrøm fra driftsaktivitet 45,1 266,2 42,0 98,1 5,8 260,5 48,0 69,3
Pengestrøm til investeringsaktivitet -38,8 -138,8 -36,2 -25,2 -20,3 -23,1 -22,7 -36,0
Frie pengestrømme 6,3 127,4 5,8 72,9 -14,5 237,4 25,3 33,3
Periodens pengestrøm 94,7 11,4 -139,5 107,9 34,2 -0,1 -168,0 187,0
Key performance indicators
Antal transaktioner (mio.) 4,8 5,9 5,0 5,3 4,9 6,0 5,1 5,2
Gennemsnitlig transaktionsstørrelse (DKK) 159,9 179,7 154,0 157,6 154,4 175,3 149,8 155,1
Samlet butiksareal (i tusinde m2) 53,7 53,9 53,5 53,3 53,3 53,4 53,3 52,6
Gennemsnitlig oms pr. m2 (DKKt) - LTM 65,5 64,5 64,2 64,5 64,3 64,7 64,7 64,7
Like-for-like vækst 2,1% 0,5% -1,9% 1,1% -2,6% -0,8% 0,8% -2,9%
Justerede tal
EBITDA 92,6 204,7 99,1 133,3 81,7 221,5 94,8 136,5
Særlige poster 3,1 1,3 9,5 5,0 2,0 5,5 12,7 0,0
EBITDA før særlige poster 95,7 206,0 108,6 138,3 83,7 227,0 107,5 136,5
Afskrivning af materielle aktiver -21,5 -21,0 -23,6 -19,0 -29,3 -23,2 -18,5 -17,5
Særlige poster, afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 4,0 0,0 0,0
EBITA 74,2 185,0 85,0 119,3 55,8 207,8 89,0 119,0
Justeret resultat efter skat 52,7 139,8 61,0 89,7 47,0 154,8 65,3 88,9
Bruttomargin 45,6% 44,0% 44,9% 45,2% 44,4% 45,0% 43,6% 45,6%
EBITDA margin 11,2% 18,7% 12,8% 15,8% 10,6% 20,6% 12,0% 16,4%
EBITDA margin før særlige poster 11,6% 18,8% 14,0% 16,4% 10,9% 21,1% 13,6% 16,4%
EBITA margin 9,0% 18,4% 10,9% 14,1% 7,3% 19,3% 11,3% 14,3%
EBIT margin 6,0% 14,9% 7,2% 11,3% 4,5% 16,5% 7,2% 12,0%

Matas A/S | Årsrapport 2018/19 | Kvartalsoversigt


matas

MATAS A/S
RØRMOSEVEJ 1, DK-3450 ALLERØD, DANMARK

CVR NR. 27 52 84 06
ÅRSRAPPORT 1. APRIL 2018 - 31. MARTS 2019
OFFENTLIGGJORT DEN 28. MAJ 2019