Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

DSV M&A Activity 2016

Jan 22, 2016

3363_rns_2016-01-22_5a0d5caf-0c05-45c5-a088-aaef3acdb0e1.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

DSV

  1. januar 2016

DSV gennemfører købet af UTi Worldwide Inc. Selskabsmeddelelse nr. 628

DSV koncernen ("DSV") har i dag købt den amerikanske virksomhed UTi Worldwide Inc. ("UTi"). UTi er en global leverandør af transport og logistikløsninger med 21.000 ansatte i 58 lande. Kombinationen af de to virksomheder vil skabe et af verdens stærkeste transport- og logistiknetværk

DSV har i dag gennemført den tidligere annoncerede aftale om at købe UTi (selskabsmeddelelse nr. 614).

Administrerende direktør Jens Bjørn Andersen udtaler:

"Vi er stolte af at kunne byde kunder og UTi-medarbejdere velkomne til DSV. Jeg er helt sikker på, at sammenlægningen af de to selskaber vil blive en succes; og med vores fælles netværk vil vi være i stand til at skabe spændende nye muligheder for både kunder og medarbejdere. Vi skal nu i gang med integrationsprocessen, samtidig med at vi holder fokus på fortsat at levere høj service til alle vores kunder. I takt med at processen skrider frem, vil DSV og UTi's kommercielle aktiviteter blive forenet og markedsført som DSV."

Med hovedkontor i Californien, USA, er UTi en global, asset-light transport- og logistikvirksomhed med en estimeret årlig omsætning på USD 3,5 mia. UTi tilbyder totalløsninger indenfor transport og logistik, herunder luftfragt, søfragt, distribution, tolddeklarering og kontraktlogistik.

Som tidligere annonceret har transaktionen en enterprise value på ca. USD 1,35 mia.

Transaktionen forventes at bidrage til en stigning i resultatet per aktie i år 2 efter transaktionens gennemførelse. På længere sigt forventes overskudsgraderne, inden for de respektive forretningsområder, at kunne løftes hen imod DSV's nuværende niveau.

Nærmere detaljer om transaktionen vil blive kommunikeret i forbindelse med offentliggørelsen af DSV's årsrapport 10. februar 2016.

Spørgsmål rettes til Flemming Ole Nielsen, Investor Relations Director, tel.43 20 33 92.

Med venlig hilsen

DSV A/S

DSV A/S, Hovedgaden 630, 2640 Hedehusene, telefon 43 20 30 40, CVR nr. 58233528, www.dsv.com.

Global Transport and Logistics

Vi leverer dagligt transport- og logistikløsninger til tusindvis af virksomheder i over 80 lande fordelt på seks kontinenter. Vi har en global rækkevidde, men vores kontorer og medarbejdere er altid tæt på kunderne. Læs mere på dsv.com.