AI assistant
DSV — Earnings Release 2016
Feb 10, 2017
Preview isn't available for this file type.
Download source fileSelskabsmeddelelse nr. 643
"Igennem 2016 har vi holdt god fremdrift i integration af UTi samtidig med, at
vi har fastholdt fokus på forretningen. Dermed opnåede vi meget
tilfredsstillende resultater i alle tre divisioner. Vi forventer at færdiggøre
integrationen og fortsætte med at vinde markedsandele i 2017 og derved skabe
vækst i indtjeningen på 21 - 29%," udtaler administrerende direktør Jens Bjørn
Andersen.
Væsentlige hovedtal for 2016 (1. januar - 31. december 2016)
(DKK mio.) 4. kvt. 4. kvt. ÅTD ÅTD
2016 2015 2016 2015
Nettoomsætning 17.617 12.606 67.747 50.869
Bruttofortjeneste 3.998 2.830 15.838 11.201
Resultat af primær drift før særlige 929 749 3.475 3.050
poster
Overskudsgrad 5,3% 5,9% 5,1% 6,0%
Conversion ratio 23,2% 26,5% 21,9% 27,2%
Justeret resultat 2.506 2.211
Regulerede frie pengestrømme 1.838 2.837
Udvandet justeret resultat pr. aktie 13,40 12,85
á 1 kr.
Udbytte pr. aktie (foreslået) 1,80 1,70
Resultat af primær drift før særlige
poster
Air & Sea 569 492 2.143 1.923
Road 230 197 1.049 918
Solutions 142 63 384 242
Resultat af 4. kvartal 2016
I 4. kvartal af 2016 voksede nettoomsætningen med 39,8% og udgjorde 17.617
millioner kroner (4. kvartal 2015: 12.606 millioner kroner). Væksten skyldes
primært købet af UTi Worldwide Inc. Air & Sea divisionen realiserede en vækst i
nettoomsætningen på 61,1%, Road divisionen en vækst på 14,4% og Solutions
divisionen en vækst på 77.6%.
Vækst i fragtmængderne i kvartalet udgjorde 86% for luftfragt, 56% for søfragt
og 5% for Road (Europa).
Bruttofortjenesten var også væsentligt påvirket af UTi. Bruttofortjenesten steg
med 41,3% i 4. kvartal 2016 og udgjorde 3.998 millioner kroner (4. kvartal
2015: 2.830 millioner kroner). Air & Sea leverede en vækst på 50,8%, Road
opnåede en vækst på 11,5%, mens Solutions realiserede en vækst i
bruttofortjenesten på 94,9%.
Resultat af primær drift før særlige poster steg 24,0% til 929 millioner kroner
i 4. kvartal 2016 (4. kvartal 2015: 749 millioner kroner). Alle tre divisioner
realiserede vækst i indtjeningen i 4. kvartal. Væksten i indtjeningen steg
gradvist i løbet af året i takt med realiseringen af synergier fra
integrationen af UTi.
Dividende
Baseret på årets resultat indstiller bestyrelsen til, at der udloddes ordinært
udbytte på 1,80 kr. pr. aktie for 2016 (2015: 1,70 kr. pr. aktie).
Forventninger til 2017
-- Resultat af primær drift før særlige poster forventes i niveauet 4.200 -
4.500 millioner kroner
-- Finansielle omkostninger, netto forventes i niveauet 300 millioner kroner
-- Koncernens effektive skattesats forventes i niveauet 25%
-- Regulerede frie pengestrømme forventes i niveauet 3.500 millioner kroner
Koncernen forventer yderligere integrationsomkostninger i niveauet 500
millioner kroner i forbindelse med integrationen af UTi Worldwide Inc.
Integrationsomkostningerne vil blive udgiftsført som særlige poster i 2017.
Investor-telekonference
Der afholdes investor-telekonference den 10. februar 2017, kl. 11.00.
Yderligere information kan findes på Investor News, 2016 Annual Report analyst
conference call, på investor.dsv.com.
Kontaktoplysninger
Investor Relations
Flemming Ole Nielsen, telefon 43 20 33 92, [email protected]
Ronni Funch Olsen, telefon 43 20 31 93, [email protected]
Medier
Tina Hindsbo, telefon 43 20 36 63, [email protected]
Denne meddelelse er ud over Nasdaq Copenhagen sendt til pressen, ligesom den er
tilgængelig på www.dsv.com. Meddelelsen er udarbejdet på dansk og engelsk. I
tvivlstilfælde er den engelske udgave gældende.
Med venlig hilsen
DSV A/S