AI assistant
Dataproces Group A/S — Interim / Quarterly Report 2021
Dec 16, 2021
8357_rns_2021-12-16_83533b15-366b-4ef8-90b9-3592dc454276.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer

Dataproces®

H1 - HALVÅRSRAPPORT
2021/22
- maj- 31. oktober 2021
Dataproces Group A/S
Skalhuse 13, 9240 Nibe
(Dansk aktieselskab, CVR-nr. 34 89 37 72)
2 | Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22
INDHOLD
2 Velkommen til Dataproces Group A/S
3 Ledelsens beretning
3 Beretning fra CEO
5 Markeder og kunder
5 Teknologi og ydelser
6 Organisation
7 Finansielt
8 Forventninger til 2021/22
9 Oplysninger om selskabet
9 Finanskalender
10 Påtegning
10 Ledelsespåtegning
11 Koncernregnskab for H1 2021/22
11 Generelt
11 Resultatopgørelse
12 Balance
13 Egenkapital
14 Pengestrømsopgørelse
15 Noter
VELKOMMEN TIL DATAPROCES GROUP A/S - VI SKABER VÆRDI MED DATA
Dataproces Group A/S ejer de to driftsselskaber Dataproces ApS og Skalhuse ApS, som i denne rapport samlet betegnes Dataproces.
Vi lever i en tid, hvor digitaliserede data har erstattet bureaukratiske papirgange. Virksomheder og myndigheder skal dagligt behandle en betydelig mængde data, der skal opbevares og behandles sikkert. Det har medført et effektiviserings-potentiale, som vi i Dataproces har dedikeret vores viden og evner til at optimere – for i Dataproces vil vi skabe værdi med data.
Dataproces er en innovativ SaaS- og datavirksomhed stiftet i 2011. Missionen er at hjælpe vores kunder med at
identificere, verificere og validere datafejl og -mangler hurtigt og effektivt. Med indgående specialistviden kombinerer vi økonomi og jura med moderne programmering. Dette betegnes GovTech og LegalTech og handler om at bruge teknologi til at forbedre offentlig og juridisk service. Derfor kan vi tilbyde unikke IT-løsninger til komplekse og administrative udfordringer med meget store mængder data fra mange forskellige systemer.
Med ny teknologi, viden og datasikkerhed hjælper vi med at øge vores kunders effektivitet og performance, så vi sammen kan skabe værdi med data og realisere Dataproces' ambition om at styrke den digitale infrastruktur og bevæge denne til næste niveau.



LEDELSENS BERETNING
Beretning fra CEO, Kjartan Jensen
I Dataproces' første halvår af 2021/22 har vi udviklet både kundebasen og produkterne. Vi har leveret og implementeret solide software-løsninger og dataanalyser – og gjort en forskel for vores kunder. Målt på indbyggertal, i de kommuner vi har leveret ydelser til i første halvår, svarer det til, at vi har leveret ydelser til 60% af den danske befolkning, og har fortsat mange yderligere løsninger på hylderne at tilbyde dem. Hvis vi ser et år tilbage, satte COVID-19 negative fingeraftryk, men takket være et utrætteligt engagement blandt medarbejdere og ledere har vi gennem stærkt samarbejde sikret, at pipeline for det næste halve år ser lys ud.
Dataproces er drevet af et ønske om at skabe værdi for vores kunder ved at styrke både kerneforretningsområder og kompetenceniveau – og derigennem realisere vores strategiske mål og vækst. I første halvår har vi leveret en vækst på 60% målt i antal solgte løsninger siden årsregnskabets begyndelse 1. maj sammenlignet med samme periode sidste år. Vi har en fremragende Net Promoter Score (NPS) på 62 fra kunder, vi har samarbejdet med de sidste to år. Dette viser, at vi har en stærk og loyal kundebase, der tror på vores ekspertise, løsninger og visioner – hvilket også understøttes af, at vi endnu ikke har modtaget opsigelser på vores abonnementsløsninger, hvorved "churn" er 0.
Efter første halvår, er MARS platformen solgt til 13 kommuner, hvilket er en vækst på fem kommuner i halvåret, og platformen folder sig dermed ud på markedet efter planen. Dertil skal lægges, at yderligere tre kommuner er føjet til siden 31. oktober. Dette bevirker en numerisk vækst i kunder på platformen på 100%. Pipeline er fortsat meget stærk, derfor forventer jeg mindst tilsvarende kundetilgang på platformen i andet halvår.
Efter samfundet er åbnet så småt op igen, har vi i første halvår fået gang i salget af Min Sag og har føjet endnu en kommune til løsningen – ikke en hvilken som helst kommune, men en top-3 kommune i Danmark. Derudover er der kommet yderligere to kommuner til siden 31. oktober. Totalt er dermed otte kommuner på Min Sag. Ydermere har vi udviklet og lanceret en ny funktionalitet, som øger brugervenlighed og tidsbesparelse for kunden. Denne er blevet taget rigtig godt imod. Derfor sigter vi fortsat mod 10 kommuner på løsningen ved udgangen af regnskabsåret.
MARC Fleksløn er kommet fantastisk godt fra start. Vi har i skrivende stund over 25% af markedet med 25 kunder på løsningen. Før halvåret havde vi 14 kunder på løsningen, hvilket er forøget til 22 kunder i første halvår samt yderligere tre siden 31. oktober – og med en fortsat særdeles stærk pipeline.
Dataproces er drevet af et ønske, om at skabe værdi for vores kunder ved at styrke kerneforretningsområder og kompetenceniveau – og derigennem realisere vores strategiske mål og vækst.
- Kjartan Jensen, CEO Dataproces
Overordnet set har vi realiseret den forventede vækst på Software as a service-forretningen (SaaS) på trods af et atypisk år med COVID-19 nedlukning. Vi har leveret en år på år-vækst (YoY) i Annual Recurring Revenue (ARR) på 205% i forhold til halvåret 2020/21 og en år til dato ARR-vækst på 47% pr. 31. oktober – nu, dags dato, er ARR-væksten på 68%. Jeg forventer derfor fortsat, at vi vækster SaaS-forretningen målt på ARR med op mod 100% i indeværende regnskabsår i forhold til sidste år.
Analyseforretningen, særligt med henblik på salget af dataanalyser, var den, der blev hårdest ramt af COVID-19 nedlukningen sidste regnskabsår, men har så småt fået medvind igen i første halvår. Dette indikeres tydeligt gennem ordretilgangen, der dog fortsat skal øges, men hvor salgspipeline er genopbygget, hvilket vil blive afspejlet i omsætning og ordretilgangen i andet halvår. Jeg er meget positiv over udviklingen af flere nye analyser, idet disse, når jura, teknikken og automatikken er forædlet, bliver fremtidens nye MARS-moduler. Dertil kommer et halvår, hvor vi har steppet op på vores videnswebinarer på særligt udligning og mellemkommunal refusion, og med succes skabt et rum med både høj faglighed og deltagelse.

Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22 | 3
BERETNING FRA CEO - fortsat
Vores omsætning for første halvår er på 8,3 mio. DKK, og er på niveau med første halvår sidste år (8,1 mio. DKK), mens vores EBITDA lander 0,7 mio. DKK lavere i årets første halvdel, sammenholdt med året før.
Jeg kan endvidere konstatere, at vores afsæt fra første halvår er stærkt, idet vi allerede nu har sikret aftaler for estimeret 18 mio. DKK for 2021/22, hvoraf en væsentlig del ligger til levering i andet halvår 2021/22. Jeg fastholder derfor forventningerne til året, som guidet i selskabsmeddelelse nr. 17 fra 4. maj 2021.
I december 2021 fylder Dataproces 10 år, og med den kæmpe vækst vi har opnået på de første 10 år, er det min ambition og forhåbning, at trenden fortsætter de næste 10 år. Vi vil ikke hvile på laurbærrene, og vi ved, hvor vigtigt det er fortsat at levere solide softwareløsninger og pålidelige data-analyser for at fortsætte vores vækstrejse. Derudover har vi indgået et stærkt partnerskab med Poul Schmith og derigen-
nem igangsat opdyrkning af nye markedsmuligheder, som tillæg til det kommunale marked. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med en så stærk samarbejdspartner, hvor vi gensidigt kan understøtte hinandens vækstambitioner.
Jeg vil til slut gerne benytte lejligheden til at takke vores dedikerede medarbejdere og ledelse i Dataproces for hårdt arbejde, passion og engagement. Bestyrelsen skal også have tak for stærk støtte og for at understøtte fokus på det langsigtede mål. Jeg vil også sige alle aktionærer tak for tilliden og den fortsatte opbakning til Dataproces. Vi er i fuld gang med at realisere vores vækstplan og strategiske mål om vækst via SaaS. Vi går stærkt ind i det næste regnskabshalvår H2 2021/22 med en solid pipeline og et stærkt afsæt i realiserede aftaler i pipeline til levering i H2, så vi ser frem til det kommende halvår og arbejder dedikeret og målrettet på at skabe resultater og cementere fundamentet for væksten.
4 | Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22
Marked og kunder
I løbet af de første 6 måneder af regnskabsåret, har Dataproces leveret og implementeret MARC Fleksløn, MARS og Min Sag hos flere danske kommuner. I løbet af de 6 måneder, er der indgået 14 nye SaaS-aftaler, hvilket er en historisk stigning på mere end 50% i antal og en stigning på 47% i ARR (Annual Recurring Revenue). Rejsen fortsætter, for fra 1. november til dags dato er der yderligere indgået 8 nye SaaS-aftaler, hvorved totalen er 49 aftaler, og en ARR på 7,0 mio. DKK.
Dataproces har endvidere opbygget en pipeline for salget af disse, og den har været stigende i det seneste halvår, hvilket bekræfter den interesse, der er i markedet for vores SaaS-løsninger.

Udvikling, antal kunder & ARR
Teknologi og ydelser
I 2021/22 er der fortsat stort fokus på videreudviklingen af især MARS og Min Sag. Salg af SaaS- og abonnementsløsninger sammen med dataanalyser, er strategisk defineret som primære produkter med fremtidens SaaS- og abonnementsløsninger.
Dataanalyser gør det muligt at samle og kvalificere viden. Analyserne er oftest designet med henblik på at realisere økonomisk merværdi for kunden, men der klarlægges også, hvordan indsatsen aktuelt fungerer. Analyserne tilbydes "no cure/no pay" som éngangsydelse eller abonnement. Dataanalyser har via webinarer og artikler oplevet en ny bevågenhed for længerevarende kunderejser, hvor relationer via standard-rapporter bliver forlænget over i konsulentydelser og analyser, der har inflow flere gange i året. Det betyder, at vi i højere grad står på mål som eksperter, og at vores kunder anerkender dette, hvilket også ses i vores kundetilfredshedsundersøgelse, hvor 90% af de adspurgte tilkendegiver, at de er "enige" eller "meget enige" i udsagnene om, at de har tillid til Dataproces' ekspertise, og at vi leverer til tiden.

MARS er udviklet til kommunens sagsbehandlere som et værktøj til korrekt håndtering af kommunal-økonomiske transaktioner. Platformen er baseret på allerede udviklede teknologier og værktøjer fra Dataproces. MARS er SaaS og omfatter licens og SLA-aftaler, der dermed giver ARR. Ved afslutningen af halvåret for 2021/22 er der indgået kontrakt på MARS med yderligere 5 kommuner. Der er yderligere indgået aftale med 3 kommuner i november og december, så der nu er 16 kunder på MARS, altså en fordobling siden afslutningen på sidste regnskabsår.

Min Sag er LegalTech med fokus på GDPR, der ved hjælp af web-service og robotintegrationer gør det lettere at behandle, sende og søge aktindsigt, til gavn for sagsbehandler, kommune, borger og 3. parter. Min Sag er en modulbaseret SaaS-løsning, der tilbydes gennem licens og SLA-aftaler og giver ARR. I de første 6 måneder af regnskabsår 2021/22, er der indgået aftale med en top-3 kommune. Således er antallet, der har indgået kontrakt på Min Sag, 6 kommuner. Der er yderligere indgået aftale med 2 kommuner efter halvårsregnskabet er lukket, så der nu er 8 kunder på Min Sag.

MARC Fleksløn er en MARC robotløsning, der automatiserer og varetager over hovedparten af de månedlige tilskudsberegninger.
Ved afslutningen af halvåret er antallet af kommuner, der har indgået kontrakt på løsningen, 22 kommuner. Løsningen omfatter licens og SLA-aftaler, der dermed giver ARR. Der er yderligere indgået aftale med 3 kommuner efter regnskabsåret er lukket, så der nu er 25 kunder på MARC Fleksløn. Derved er der sket en fordobling siden begyndelsen af kalenderåret 2021, og løsningen dækker over 25% af markedet.
Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22 | 5
Organisation 31.10.2021
Organisationen i Dataproces er justeret i løbet af perioden for at styrke salgsprocessen. Dermed indgår salgsstyrken nu i de respektive forretningsområder.
Organisationen består ved udgangen af halvåret af 54 årsværk.

6 | Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22
Finansielt
Børsintroduktionen i november 2020 har bidraget med likviditet og har understøttet den vækst, vi har realiseret på SaaS-forretningen og den fremtidige udvikling, vi fortsat forventer.
Omsætningen i første halvdel af regnskabsåret udgjorde 8,3 mio. DKK samt et driftsresultat (EBITDA) på -3,4 mio. DKK og et resultat efter skat på -4,4 mio. DKK.
Den realiserede omsætning er på samme niveau som sidste år. Bruttofortjenesten afviger positivt i forhold til sidste år. Dette er drevet af coronakompensation for faste omkostninger. Driftsresultatet (EBITDA) ligger 0,7 mio. DKK lavere end sidste år. Niveauet er under det forventede, og kan henføres til, at de første måneder af regnskabsåret stadig var præget af COVID-19, hvilket var forventet og indregnet i vores guidance for året.
Efter sommerferien er ordreindgangen steget betydeligt på dataanalyser, og dette vil have en positiv effekt på omsætningen i andet halvår. Væksten på SaaS-forretningen følger planen. Omsætningen på software overstiger efter de første 6 måneder allerede den realiserede omsætning i sidste regnskabsår. Pipeline er stærkere nu end ved regnskabsårets start. Derfor fastholdes forventningerne til året.
| HOVEDTAL | H1 2021/22 | H1 2020/21 | 2020/21 |
|---|---|---|---|
| DKK TUSIND | 01.05.2021-31.10.2021 | 01.05.2020-31.10.2020 | 01.05.2020-30.04.2021 |
| Nettoomsætning | 8.338 | 8.139 | 15.048 |
| - Nettoomsætning software | 3.763 | 591 | 3.367 |
| - Nettoomsætning dataanalyser og øvrigt | 4.575 | 7.549 | 11.681 |
| Bruttofortjeneste | 6.454 | 5.458 | 10.564 |
| Resultat før afskrivninger (EBITDA) | -3.391 | -2.688 | -6.264 |
| Periodens resultat efter skat | -4.367 | -3.102 | -6.721 |
| Egenkapital | 20.517 | 5.158 | 24.922 |
| Balancesum | 33.479 | 24.006 | 45.238 |
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | -4.834 | 3.913 | -4.722 |
| Pengestrømme fra investeringsaktiviteter | -4.488 | -4.526 | -8.202 |
| - Investering i materielle anlægsaktiver | -750 | -172 | -228 |
| Nøgletal | |||
| --- | --- | --- | |
| # Software kontrakter (SaaS) | 41 | 19 | |
| Annual Recurring Revenue (ARR) | 6.101 | 2.002 | |
| Soliditet | 61% | 21% | |
| 2020/21 | |||
| --- | |||
| 01.05.2020-30.04.2021 | |||
| 15.048 | |||
| 3.367 | |||
| 11.681 | |||
| 10.564 | |||
| -6.264 | |||
| -6.721 | |||
| 24.922 | |||
| 45.238 | |||
| -4.722 | |||
| -8.202 | |||
| -228 | |||
| --- | |||
| 27 | |||
| 4.143 | |||
| 55% |
Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22 | 7
Dataproces fastholder forventninger til 2021/22
Dataproces fastholder forventningerne til årsregnskabet for 2020/21 som udmeldt.
Regnskabsåret 2021/22 forventes at realisere den forventede vækst på trods af den usikkerhed, der fortsat præger det kommunale marked grundet COVID-19 situationen.
Vi har fortsat et skarpt strategisk fokus på vækst på SaaS-delen af forretningen. Halvårsresultatet og nuværende pipeline understøtter den tidligere kommunikerede forventning. Derfor fastholdes forventningen om en stigning på op mod 100% i forhold til seneste regnskab for både ARR og for omsætning på SaaS-forretningen.
Indtægten på dataanalyser var i regnskabsåret 2020/21 væsentlig lavere end tidligere regnskabsår. Der er sket en normalisering af dette, og derfor forventes fortsat en omsætningsvækst på op mod 80% på omsætning fra dataanalyser. Væksten på omsætningen totalt i Dataproces forventes at være på +10-15 mio. DKK i forhold til andet halvår af sidste regnskabsår. Ligeledes forventes et stærkt cash flow, dels på grund af omsætningsstigningen og dels på grund af fakturering af abonnementer i 1. kvartal af 2022.
Samlet forventer ledelsen i Dataproces, at omsætningen i 2021/22 vil være i størrelsesordenen 25-30 mio. DKK. EBITDA forventes at ligge positivt på mellem 2-7 mio. DKK.
Begivenheder efter balancedagen
Særlige begivenheder, der er væsentlige efter balancedagen:
Der er i november og december måned indgået yderligere 3 MARS kontrakter, 2 kontrakter på Min Sag samt 3 kontrakter på MARC Fleksløn.
Der er ikke indtruffet begivenheder, som påvirker regnskabsafslæggelsen pr. 31. oktober 2021.

8 | Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22
OPLYSNINGER OM SELSKABET
Navn
Dataproces Group A/S
Adresse, postnr. By
CVR-nr.
Stiftet
Hjemstedskommune
Skalhuse 13, 9240 Nibe
34 08 78 81
11. december 2012
Aalborg
Hjemmeside
E-mail
Telefon
www.dataproces.dk
[email protected]
41210500
Regnskabsår
1. maj – 30. april
Bestyrelse
Hans Christian R. Maarup, Bestyrelsesformand
Mille Tram Lux, Næstformand
Morten Lindblad, Bestyrelsesmedlem, Medstifter
Mikkel Ulstrup, Bestyrelsesmedlem
Kasper Lund Nødgaard, Medarbejderrepræsentant
Daniel Simonsen, Medarbejderrepræsentant
Direktion
Kjartan Jensen, CEO
Revision
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Østre Havnegade 22 D, 9000 Aalborg
Certified Adviser
Norden CEF A/S, v/John Norden
Gammel strand 40, 1202 København K
CVR-nr. 31 93 30 48
Finanskalender
| 16. december 2021 | Halvårsrapport for 1. halvår 2021/22 |
|---|---|
| 22. juni 2022 | Årsrapport for regnskabsåret 2021/22 |
| 18. august 2022 | Generalforsamling 2022 |

Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22 | 9
PÅTEGNING
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapporten for Dataproces Group A/S for regnskabshalvåret 1. maj 2021 – 31. oktober 2021.
Halvårsrapporten er fremlagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven samt yderligere oplysningskrav for selskaber optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og halvårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. oktober 2021 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for perioden 1. maj 2021 – 31. oktober 2021.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse af de forhold, beretningen omhandler.
Halvårsrapporten er udarbejdet med rådgivning fra selskabets revisor, men har ikke været underlagt revision eller review.
Nibe, den 16. december 2021.
Bestyrelsen
Hans Christian Maarup Mille Tram Lux
Bestyrelsesformand Næstformand
Morten Lindblad Mikkel Ulstrup
Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem
Daniel Simonsen Kasper Lund Nødgaard
Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem
Direktion
Kjartan Jensen
Kjartan Jensen
Administrerende direktør, CEO
10 | Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22
KONCERNREGNSKAB FOR H1 2021/22
Generelt
Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Dataproces Groups A/S og dattervirksomhederne Dataproces ApS og Skalhuse ApS.
Resultatopgørelse
| RESULTATOPGØRELSE | H1 2021/22 | H1 2020/21 | Afv. |
|---|---|---|---|
| DKK TUSIND | 01.05.2021-31.10.2021 | 01.05.2020-31.10.2020 | |
| Nettoomsætning | 8.338 | 8.139 | 199 |
| Andre driftsindtægter | 800 | 0 | 800 |
| Andre eksterne omkostninger | -2.685 | -2.681 | -4 |
| Bruttofortjeneste | 6.454 | 5.458 | 996 |
| Personaleomkostninger | -9.844 | -8.146 | -1.698 |
| Resultat før afskrivninger (EBITDA) | -3.391 | -2.688 | -703 |
| Afskrivninger | -2.038 | -1.225 | -813 |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) | -5.429 | -3.913 | -1.516 |
| Finansielle poster m.v. | -61 | -64 | 3 |
| Resultat før skat | -5.490 | -3.977 | -1.513 |
| Skat af årets resultat | 1.123 | 875 | 248 |
| Periodens resultat | -4.367 | -3.102 | -1.265 |
| 2020/21 | |||
| --- | |||
| 01.05.2020-30.04.2021 | |||
| 15.048 | |||
| 1.154 | |||
| -5.638 | |||
| 10.564 | |||
| -16.828 | |||
| -6.264 | |||
| -2.962 | |||
| -9.226 | |||
| -116 | |||
| -9.343 | |||
| 2.622 | |||
| -6.721 |
Beskrivelse af udviklingen i udvalgte poster i resultatopgørelsen
NETTOOMSÆTNING
Omsætningen i Dataproces består af to hovedområder; konsulentbistand i segmentet dataanalyser og salg af softwareløsninger, SaaS, i form af særligt Min Sag, MARS og MARC Fleksløn. Den primære omsætning kommer fra dataanalyser samt abonnement på SaaS-løsninger.
Omsætningen ligger på samme niveau som samme periode sidste år. Dataproces har i første halvår haft en vækst på 47% i ARR fra licenser og abonnementer. Denne stigning vil blive realiseret i andet halvår grundet periodisering.
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER
Andre driftsindtægter omfatter forventet kompensation fra COVID-19-hjælpepakker af faste udgifter.
ANDRE EKSTERNE OMKOSTNINGER
Andre eksterne omkostninger, hidrørende fra afholdte driftsomkostninger, ligger på samme niveau som tilsvarende periode sidste år.
PERSONALEOMKOSTNINGER
Personaleomkostninger i halvårsregnskabsåret 2021/22 ligger 1,7 mio. DKK højere end 2020/21. Stigningen kan henføres til den udvikling, der er sket i organisationen med medarbejdertilgang. Regnskabsposten er reduceret med lønomkostninger, som er henført til de aktiverede udviklingsomkostninger med henholdsvis 3,7 mio. DKK i 2021/22 og 2,4 mio. DKK i 2019/20.
AFSKRIVNINGER
Afskrivningerne stiger fra 2020/21 til 2021/22 som følge af investering i SaaS-platformene MARS, Min Sag og MARC Fleksløn. Udviklingsprojekter afskrives over den forventede levetid.
FINANSIELLE POSTER
Finansielle poster består primært af renteomkostninger til koncernens kreditinstitutter.
Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22 | 11
Balance
| BALANCE | H1 2021/22 | H1 2020/21 | 2020/21 |
|---|---|---|---|
| DKK TUSIND | 01.05.2021-31.10.2021 | 01.05.2020-31.10.2020 | 01.05.2020-30.04.2021 |
| AKTIVER | |||
| Udviklingsprojekter | 13.238 | 9.369 | 11.448 |
| Materielle anlægsaktiver | 6.804 | 6.262 | 6.121 |
| Deposita | 17 | 17 | 17 |
| Anlægsaktiver i alt | 20.059 | 15.648 | 17.586 |
| Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser | 1.030 | 2.865 | 6.020 |
| Igangværende arbejde for fremmed regning | 6.033 | 4.543 | 3.613 |
| Tilgodehavende selskabsskat | 804 | 0 | 1529 |
| periode afgrænsningsposter | 269 | 0 | 264 |
| Andre tilgodehavender | 1.166 | 706 | 1.124 |
| Likvide beholdninger | 4.119 | 244 | 15.101 |
| Omsætningsaktiver i alt | 13.421 | 8.358 | 27.652 |
| Aktiver i alt | 33.479 | 24.006 | 45.238 |
| PASSIVER | |||
| --- | --- | --- | --- |
| Aktiekapital | 611 | 500 | 608 |
| Reserve for opskrivning, ejendom | 833 | 861 | 833 |
| Overført resultat | 19.073 | 3.797 | 23.481 |
| Egenkapital i alt | 20.517 | 5.158 | 24.922 |
| Udskudt skat | - | 680 | 462 |
| Andre hensatte forpligtelser | 250 | 1.594 | 1.588 |
| Hensatte forpligtelser i alt | 250 | 2.274 | 2.050 |
| Gæld til kreditinstitutter | 3.550 | 3.752 | 3.652 |
| Anden langfristet gæld /feriepenge | 1.937 | 0 | 1.937 |
| Langfristede gældsforpligtelser | 5.487 | 3.752 | 5.589 |
| Kortfristet del af langfristet gældsforpligtelser | 202 | 200 | 200 |
| Bankgæld m.v. | 1.621 | 1.208 | 3.142 |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 276 | 306 | 299 |
| Selskabsskat | 0 | 286 | 0 |
| Anden gæld | 4.428 | 10.566 | 6.950 |
| Periode afgrænsningsposter | 698 | 256 | 2.086 |
| Kortfristet gæld i alt | 7.225 | 12.822 | 12.677 |
| Passiver i alt | 33.479 | 24.006 | 45.238 |
UDVIKLINGSPROJEKTER
Indregnede aktiver består af udviklede softwareløsninger. Stigningen henføres til øget udviklingsaktivitet i 2021/22 – primært lønnmælsøsninger på DKK 3,7 mio. De aktiverede omkostninger ligger på niveau med de budgetterede forventninger.
TILGODEHAVENDE FRA SALG AF TJENESTEYDELSER
Tilgodehavender fra salg ligger lavere end ved udgangen af regnskabsåret. Sæsonudsving i salg og leverancer bevirker, at omsætningen ikke fordeler sig jævnt over året. Tilgodehavender pr. balancedagen er således påvirket af udsving i periodisering af salg og fakturering. Tilgodehavender skal ses i relation til igangværende arbejde.
IGANGVÆRENDE ARBEJDER
Værdien omfatter opgjort salgsværdi af igangværende dataanalyser baseret på estimeret succes fee og færdiggørelsesgrad. Stigningen skyldes høj aktivitet i forhold til sidste år, hvor aktiviteten var på et lavpunkt som effekt af, Danmark var nedlukket marts 2020 til sommeren 2021.
LIKVIDE BEHOLDNINGER
Summen af likvide beholdninger er for første halvdel af regnskabsåret reduceret med 10,9 mio. DKK. Det skyldes primært resultatet af primær drift samt ændringer i arbejdskapitalen.
HENSATTE FORPLIGTELSER
Hensatte forpligtelser omfatter hensættelse til imødegåelse af eventuelle regreskrav fra kunder, primært for dataanalyser efter succes fee efter ældre aftalemodel.
Den indregnede hensættelse ved sidste årsregnskabsafslutning var afledt af udligningsreformens justerede måleenhedsbegreb. Der er sket en reduktion i første halvdel af dette halvår. Dette kan henføres til afklaring af forhold
relateret til den lovgivningsmæssige ændring. I forhold til nye aftaler på dataanalyser er der sket en procesmæssig justering, således fakturering først sker, efter de påviste indtægter eller besparelser fra dataanalyse-projekter har været berigtiget af kunden. Ligeledes er der sket en kontraktuel justering, så risikoen for regreskrav grundet lovgivningsmæssige ændringer med tilbagevirkende kraft er reduceret tilnærmelsesvist til nul.
Til at imødegå sådanne regreskrav har selskabet i regnskaberne foretaget hensættelse hertil, og det er ledelsens vurdering, at det hensatte beløb udgør det bedste skøn over det beløb, som selskabet evt. vil møde regreskrav på for den kommende periode.
ANDEN GÆLD
Anden gæld udgøres primært af lønrelaterede poster samt skyldig moms. I forhold til moms vedrører 2,9 mio. DKK rentefrit momslån. Tiltag der er etableret for at støtte danske virksomheder som følge af COVID-19 udfordringer.
Indefrosne feriepenge på 1,9 mio. DKK indgår som anden langfristet gældsforpligtelse.
PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER
Periodeafgrænsningsposter udgør 0,7 mio. DKK, og vedrører periodisering af salg af software, hvor licens og SLA-aftaler periodiseres i henhold til kontraktens indhold og faktureringstidspunkt. Niveauet er lavere end ved regnskabsårets afslutning, hvilket kan henføres til faktureringstidspunktet for SaaS-abonnementerne, som er primo året.
EGENKAPITAL
Egenkapitalen udgør pr. 31.10.2021 20,5 mio. DKK svarende til en soliditet på 61%.
Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22
Egenkapital
Der er i perioden udstedt medarbejder warrants i henhold til selskabsmeddelelse nr. 37, som efterfølgende er blevet indløst. Derved er der sket en kapitalforhøjelse på 3 tusind DKK. Derved er den samlede virksomhedskapital på 611 tusind DKK.
Egenkapitalen udgør per 31.10.2021 20.517 tusind DKK.
| EGENKAPITALOPGØRELSE
DKK TUSIND | Virksomheds
kapital | Reserve for
opskrivning
ejendom | Overført
resultat | I alt |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| Egenkapital 01-05-2021 | 608 | 833 | 23.481 | 24.922 |
| Kapitalforhøjelse | 3 | | -42 | -38 |
| Opskrivning reserve | | | | - |
| Periodens resultat | | | -4.367 | -4.367 |
| Egenkapital 31-10-2021 | 611 | 833 | 19.073 | 20.517 |
Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22 | 13
Pengestrømsopgørelse
| PENGESTRØMSOPGØRELSE | H1 2021/22 | H1 2020/21 | 2020/21 |
|---|---|---|---|
| DKK TUSIND | 01.05.2021-31.10.2021 | 01.05.2020-31.10.2020 | 01.05.2020-30.04.2021 |
| Periodens resultat | -4.367 | -3.102 | -6.721 |
| Periodens afskrivninger, hensættelser m.v. | 700 | 1.546 | 2.962 |
| Skat af periodens resultat | -1.123 | -875 | -2.622 |
| Andre hensatte forpligtelser | 0 | 0 | 315 |
| Ændring i driftskapital | -45 | 6.408 | 1.694 |
| Betalt selskabsskat | 0 | -64 | -350 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | -4.834 | 3.913 | -4.722 |
| Investering i immaterielle anlægsaktiver | -3.739 | -4.376 | -7.995 |
| Investering i materielle anlægsaktiver | -750 | -172 | -228 |
| Salg af finansielle anlægsaktiver | 0 | 22 | 22 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -4.488 | -4.526 | -8.202 |
| Udbetalt udbytte | 0 | 0 | 0 |
| Ændring mellemværende med tilknyttede virksomheder | 0 | 1733 | 1747 |
| Tilbagebetaling af gæld til kreditinstitutter | -100 | -99 | -199 |
| Optagelse af anden langfristet gæld | 0 | 0 | 1937 |
| Optagelse af gæld til kreditinstitutter | 0 | 0 | 0 |
| Kapitalforhøjelse | -38 | 0 | 23.383 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -138 | 1.634 | 26.867 |
| Pengestrømme i alt | -9.461 | 1.021 | 13.944 |
| Likvider primo | 11.959 | -1.985 | -1.985 |
| Likvider ultimo | 2.498 | -964 | 11.959 |
PENGESTRØM FRA DRIFTSAKTIVITET
Selskabets pengestrømme fra driftsaktiviteten ligger på -4,8 mio. DKK. Dette skyldes primært den negative resultatudvikling.
PENGESTRØM FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Selskabets pengestrømme fra investeringsaktivitet ligger på -4,5 mio. DKK, hvilket er på samme niveau som tilsvarende periode sidste år. Der er foretaget væsentlige investeringer i udviklingen af egne softwareprodukter.
PENGESTRØM FRA FINANSIERINGSAKTIVITET
Der er i perioden foretaget standard afdrag på realkreditlån på 0,1 mio. DKK. Ligeledes er der foretaget udstedelse af medarbejder warrants jf. selskabsmeddelelse nr. 28. Nettoprovenu på kapitalforøgelsen er derfor negativ med 38 TDKK.
Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22
Noter
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Den konsoliderende halvårsrapport for Dataproces Group A/S er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens indregnings- og målingskriterier for klasse B-virksomheder med tilvalg af bestemmelser for klasse C-virksomheder samt yderligere oplysningskrav for selskaber optaget til handel på Nasdaq First North.
NÆRTSTÅENDE PARTER
Dataproces Group A/S har 2 ejere med mere end 10% af kapitalen. Den største ejer er Nordic Data Group ApS, som ejer 30,38% af kapitalen. Nordic Data Group ApS er ejet 100% af Morten Lindblad ApS, som er ejet 100% af Morten Lindblad, medstifter og bestyrelsesmedlem i Dataproces. Den anden er Kjensen ApS, der ejer 23,75% af kapitalen, og som er ejet 100% af Kjartan Jensen, selskabets medstifter og CEO.
Der er ikke stemmeret eller ejerskabsbegrænsninger af aktierne i Dataproces Group A/S. Hver aktie giver én stemme. Der er kun én aktieklasse, og derfor har alle aktier samme stemmerettigheder.
Selskabets nærtstående parter udgøres af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og koncernforbundne selskaber.
UDVIKLING I VIRKSOMHEDSKAPITALEN
| Virksomhedskapital DKK TUSIND | 2021/22 | 2020/21 | 2019/20 | 2018/19 | 2017/18 | 2016/17 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Saldo primo | 608 | 500 | 500 | 500 | 80 | 80 |
| Årets tilgang | 3 | 108 | 420 | |||
| Saldo ultimo | 611 | 608 | 500 | 500 | 500 | 80 |
Dataproces Group A/S | Halvårsrapport H1 2021/22 | 15
Dataproces®
+45 41 21 05 00
www.dataproces.dk
Skalhuse 13, 9240 Nibe