Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Chr. Hansen Holding Board/Management Information 2017

Jan 6, 2017

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Hørsholm, 2017-01-06 07:58 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Selskabsmeddelelse nr. 01/2017

Efter mere end 25 år hos Chr. Hansen, heraf 11 år i direktionen, udtræder Knud
Vindfeldt af Chr. Hansen Holding A/S' direktion den 28. februar 2017.

Knud Vindfeldt startede hos Chr. Hansen i 1991 og blev i 2005 udnævnt til
medlem af direktionen i Chr. Hansen Holding A/S og leder af Cultures & Enzymes
Divisionen. Senere blev han udnævnt til COO og viceadm. direktør i 2016. Fra
marts og seks måneder frem fortsætter Knud som rådgiver for den adm. direktør
og vil således fortsat være en støtte for virksomheden.

Cees de Jong, adm. direktør for Chr. Hansen, siger: “Knud har været en af
hovedkræfterne bag Chr. Hansens succes på mejerimarkedet, og han har været
utrættelig i sine bestræbelser for at sikre fortsatte forbedringer i vores
strategiske, driftsmæssige og finansielle resultater. Food Cultures & Enzymes
Divisionens resultater taler for sig selv: Siden 2005 er både omsætning og
EBIT-margin således blevet mere end fordoblet.

Med overdragelsen af det kommercielle ansvar for Food Cultures & Enzymes til
Christoffer Lorenzen i april sidste år, den nylige ansættelse af Thomas Schäfer
som Chief Scientific Officer og forfremmelsen i dag af Torsten Steenholt til
koncerndirektør med ansvar for Global Operations og medlem af virksomhedens
øverste ledelsesteam, Corporate Leadership Team, har vi sikret nogle værdige
efterfølgere til Knud. På vegne af hele Chr. Hansen vil jeg gerne takke Knud
for hans helt exceptionelle indsats for virksomheden og ønske ham alt godt for
fremtiden.”

Knud Vindfeldt siger: “Chr. Hansen er et helt igennem fremragende selskab, og
det har været en fantastisk rejse for mig, som jeg er stolt af at have været
med på. Virksomheden er i sin bedste form nogensinde og leverer solide
resultater. Med så stærke efterfølgere på plads er jeg overbevist om, at det er
det rigtige tidspunkt for mig at træde tilbage på. I de kommende måneder skal
vi nok sørge for en perfekt overdragelse af opgaverne.”

Efter denne ændring vil direktionen bestå af adm. direktør Cees de Jong og CFO
Søren Westh Lonning. Herudover – og som tidligere nævnt – tiltræder Thomas
Schäfer som Chr. Hansens nye CSO og senere som medlem af direktionen.

For yderligere information kontakt venligst:

Anders Mohr Christensen, Senior Director, Investor Relations

Tlf:+45 4574 7618

Camilla Lercke, Head of Media Relation

Tlf:+45 5339 2384

Gældende tekst

I tilfælde af uoverensstemmelse med andre udgaver er den danske tekst til
enhver tid gældende.

Om Chr. Hansen

Chr. Hansen er en global bioscience-virksomhed, som udvikler naturlige
ingredienser til fødevare- og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri
og landbrugssektoren. Produkterne omfatter kulturer, enzymer, probiotika og
naturlige farver, og alle løsninger er baseret på stærke forsknings- og
udviklingskompetencer kombineret med betydelige investeringer i teknologi.
Omsætningen i regnskabsåret 2015/16 var EUR 949 mio. Virksomheden har mere end
2.700 engagerede medarbejdere i 30 lande med hovedproduktionssteder i Danmark,
Frankrig, USA og Tyskland. Chr. Hansen blev grundlagt i 1874 og er børsnoteret
på Nasdaq Copenhagen A/S. Få yderligere oplysninger på www.chr-hansen.com.