AI assistant
Chr. Hansen Holding — Board/Management Information 2017
Nov 28, 2017
3357_rns_2017-11-28_60574a49-f81e-4e9c-901b-b211727c9009.pdf
Board/Management Information
Open in viewerOpens in your device viewer
CHR HANSEN
Improving food & health
SELSKABSMEDDELELSE
NR. 20/2017
28. november 2017
Cees de Jong vil træde tilbage som adm. direktør for Chr. Hansen Holding A/S
Chr. Hansens administrerende direktør Cees de Jong har meddelt selskabet, at han efter at have fungeret som administrerende direktør i næsten fem år, ønsker at forfølge en karriere som bestyrelsesmedlem uden for Chr. Hansen.
Selskabet har indledt en proces for at finde en afløser, men indtil da vil Cees de Jong fortsætte som administrerende direktør for Chr. Hansen.
Ole Andersen, formand for bestyrelsen i Chr. Hansen Holding A/S, udtaler: "Cees har gjort et fantastisk stykke arbejde for Chr. Hansen og aktionærer, medarbejdere og andre interessenter. Sammen med direktionen har Cees ledet virksomheden og leveret resultater i overensstemmelse med vores finansielle målsætning. Han har bidraget til at udvikle en ambitiøs strategi og været drivkraften bag vores initiativer i nye vækstområder. Når Cees de Jong forlader Chr. Hansen, vil det være en langt stærkere virksomhed, end da han tiltrådte, og med spændende fremtidsperspektiver. Jeg ser derfor frem til at finde og udpege en ny administrerende direktør for Chr. Hansen blandt de meget stærke kandidater, der utvivlsomt vil være til denne attraktive stilling."
Cees de Jong udtaler: "Chr. Hansen har et unikt kompetencegrundlag og udsigt til stærk vækst, og det er, og har været, et stort privilegium at stå i spidsen for forretningen siden 2013. Virksomheden og dens medarbejdere har skabt fremragende resultater og opfylder fortsat målene i Nature's no. 1-strategien, der fokuserer på at gøre Chr. Hansen til en ægte global virksomhed inden for mikrobielle løsninger. Selv om jeg nu vælger at forfølge en anden karriere, vil jeg fortsat være fuldt engageret i min rolle som administrerende direktør for Chr. Hansen, indtil min afløser er på plads."
For yderligere information kontakt venligst:
Martin Riise, Senior Director, Investor Relations, Tel: +45 5339 2250
Helle Rexen, Interim Head of Media Relations, Tlf: +45 2074 2840
Chr. Hansen Holding A/S - Cees de Jong vil træde tilbage som adm. direktør for Chr. Hansen Holding A/S
Chr. Hansen Holding A/S
Bøge Allé 10-12
2970 Hørsholm
Tlf. +45 45 74 74 74
www.chr-hansen.com
CVR-nr: 28318677
Om Chr. Hansen
Chr. Hansen er en førende global bioscience-virksomhed, som udvikler naturlige ingredienser til fødevare- og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri og landbrugssektoren. Vi udvikler og fremstiller kulturer, enzymer, probiotika og naturlige farver til en lang række føde-, konfekture- og drikkevarer, kosttilskud samt dyrefoder og plantebeskyttelse. Vores produktinnovation er baseret på over 30.000 mikrobielle stammer - vi omtaler dem gerne som "gode bakterier". Vores løsninger sætter fødevarevirksomheder i stand til at producere mere med mindre - og samtidig mindsker de brugen af kemikalier og andre syntetiske tilsætningsstoffer - hvilket gør vores produkter yderst aktuelle. Vi har leveret værdi til vores partnere - og dermed også til forbrugere over hele verden - i mere end 140 år. Vi er stolte af, at over 1 mia. mennesker hver dag forbruger produkter, som indeholder vores naturlige ingredienser.
Chr. Hansen Holding A/S - Cees de Jong vil træde tilbage som adm. direktør for Chr. Hansen Holding A/S
Chr. Hansen Holding A/S
Bøge Allé 10-12
2970 Hørsholm
Tlf. +45 45 74 74 74
www.chr-hansen.com
CVR-nr: 28318677