Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ambu Transaction in Own Shares 2016

Aug 19, 2016

3353_rns_2016-08-19_9af16098-d96a-4112-bc96-616b3d025816.pdf

Transaction in Own Shares

Open in viewer

Opens in your device viewer

Ambu
Ideas that work for life

img-0.jpeg

Aktietilbagekøbsprogram

Ambu har besluttet at gennemføre et aktietilbagekøbsprogram på op til 268.000 styk aktier i Ambu A/S, som til dagens kurs svarer til en værdi på ca. 78 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet skal dække eksisterende aktiebaserede incitamentsprogrammer og igangsættes i dag d.19. august 2016 og vil løbe frem til 30. september 2016.

Aktieopkøbet vil blive foretaget uden for bestemmelsene i artikel 5 i Markedsmisbrugsforordningen og vil blive foretaget i overensstemmelse med Nasdaq Copenhagen retningslinjer for udstedere. Købene vil blive foretaget til markedskurs, der maksimalt afviger med 5% i op- eller nedadgående retning i forhold til den seneste kurs på Nasdaq Copenhagen forud for købet og på en måde, således at købene ikke påvirker den aktuelle aktiekurs.

Ambu har valgt Danske Bank til at forestå aktietilbagekøbet, og Danske Bank vil købe aktier og forestå handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse fra Ambu inden for den angivne tidsramme.

Programmet gennemføres under den af generalforsamlingen allerede givne bemyndigelse, som tillader Ambu at erhverve op til 10% egne aktier. De erhvervede aktier vil blive lagt i depot og regnskabsmæssigt behandlet som beholdning af egne aktier. Kursværdien af de tilbagekøbte aktier vil blive afregnet kontant.

Aktieopkøbet vil ske under iagtagelse af Ambus interne regler for insider-forhold, og der vil derfor ikke blive foretaget aktietilbagekøb i det fire-uger lukkede handelsvindue, som starter fire uger før offentliggørelsen af Ambus årsrapport 2015/16, som forventes d. 8. november 2016.

Senest hver 7. handelsdag vil Ambu offentliggøre antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi via en selskabsmeddelelse til Nasdaq Copenhagen. Ambu kan på ethvert tidspunkt beslutte at stoppe programmet. Såfremt dette sker, vil det blive meddelt via en selskabsmeddelelse til Nasdaq Copenhagen.

Kontaktperson

Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]

About Ambu

Siden 1937 har Ambus ideer skabt effektive løsninger til sundhedssektoren inden for vores ekspertiseområder: Anaesthesia, Patient Monitoring & Diagnostics og Emergency Care. Millioner af patienter og ansatte i sundhedssektoren verden over sætter deres lid til vores produkters funktionalitet og ydeevne. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre patientssikkerheden og med at raffinere engangsprodukter. Vores udstyr spænder over opfindelsen af den første ventilationspose, Ambu Bag™, og de legendariske BlueSensor™-elektroder til en af vores seneste innovationer – aScope™-endoskopet – verdens første fleksible videoskop til engangsbrug. Vores ideer er målrettet vores kunder, og vi yder vores kunder den bedst mulige service, hvilket har gjort Ambu til et af verdens mest anerkendte medico-selskaber. Vores hovedkontor ligger i Ballerup. Ambu har godt 2.300 ansatte i Europa, Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet. Du kan finde mere information om Ambu på www.ambu.com.

Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 35 2015/16
19. august 2016
Side 1 af 1