AI assistant
Ambu — Transaction in Own Shares 2015
Nov 11, 2015
3353_iss_2015-11-11_310e1fc8-a136-45b8-b568-6a0c0826502a.pdf
Transaction in Own Shares
Open in viewerOpens in your device viewer
Ambu igangsætter et aktietilbagekøbsprogram
Ambu har besluttet at gennemføre to parallelle aktietilbagekøbsprogrammer på sammenlagt 175 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammerne skal dække eksisterende og kommende aktiebaserede incitamentsprogrammer, og igangsættes den 11. november 2015 og afsluttes senest den 30. april 2016. Ud af det samlede tilbagekøb vil 60 mio. kr. blive opkøbt efter bestemmelserne i EU-kommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, også kaldet "Safe Harbor-reglerne", mens de resterende 115 mio. kr. vil blive opkøbt løbende i perioden, men uden for Safe Harbor-reglerne.
Programmet gennemføres under den af generalforsamlingen allerede givne bemyndigelse, som tillader Ambu at erhverve op til 10% egne aktier. De erhvervede aktier vil derfor blive lagt i depot og regnskabsmæssigt behandlet som beholdning af egne aktier. Ved et aktietilbagekøb på 175 mio. kr. vil det maksimale antal aktier, der sammenlagt kan tilbagekøbes ved en børskurs på eksemplevis 195 kr. per aktie, svare til knap 0,9 millioner aktier, eller ca. 1,8% af Ambu´s aktiekapital (Aog B- aktier). Kursværdien af de tilbagekøbte aktier vil blive afregnet kontant.
Følgende er fastlagt for den del af Ambus aktietilbagekøbsprogram, som foretages under Safe Harbor-reglerne:
-
- Der er en samlet ramme for aktietilbageløb på DKK 60m, som ved en kursværdi på eksemplevis DKK 195 per aktie svarer til ca. 0,308 millioner aktier
-
- Tilbagekøb af aktier vil blive foretaget i overensstemmelse med såvel Nasdaq Copenhagens retningslinjer for udstedere som EU-forordning 2273/2003 af 22. december 2003
-
- Ambu har valgt Danske Bank til at forestå aktietilbagekøbet, og Danske Bank vil købe aktier og forestå handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse fra Ambu inden for den angivne tidsramme
-
- Aktietilbagekøbet gennemføres i perioden fra 11. november 2015 til og med 30. april 2016.
Følgende er fastlagt for den del af Ambus aktietilbagekøbsprogram, som foretages uden for Safe Harbor-reglerne:
-
- Der er en samlet ramme for aktietilbageløb på 115 mio. kr., som ved en kursværdi på eksempelvis DKK 195 per aktie svarer til ca. 0,590 millioner aktier
-
- Aktieopkøb uden for Safe Harbor-reglerne sker under hensyntagen til Ambus interne regler for insider-forhold, og der vil derfor ikke blive foretaget aktietilbagekøb i "det lukkede vindue", som starter tre uger før offentliggørelse af Ambus delårsrapporter
-
- Aktieopkøb uden for Safe Harbor-reglerne vil blive foretaget via Nasdaq Copenhagens retningslinjer for udstedere og til en kurs per aktie inden for det til ethvert tidspunkt opgjorte kursinterval imellem højeste og laveste salgspris noteret på Nasdaq Copenhagen
-
- Aktietilbagekøbet søges gennemført i perioden fra den 11. november 2015 til og med den 30. april 2016.
Senest hver 7. handelsdag vil Ambu offentliggøre antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi via en selskabsmeddelelse til Nasdaq Copenhagen. Ambu kan på ethvert tidspunkt beslutte at stoppe programmet. Såfremt dette sker, vil det blive meddelt via en selskabsmeddelelse til Nasdaq Copenhagen.
Kontaktperson
Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]
Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup CVR-nr.: 63 64 49 19 Tlf. +45 7225 2000 www.ambu.com
Om Ambu
Siden 1937 har Ambus ideer skabt effektive løsninger til sundhedssektoren inden for vores ekspertiseområder – Anaesthesia, Patient Monitoring & Diagnostics og Emergency Care. Millioner af patienter og ansatte i sundhedssektoren verden over sætter deres lid til vores produkters funktionalitet og ydeevne. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre patientsikkerheden og med målrettet at raffinere engangsprodukter. Vores udstyr spænder over opfindelsen af den første ventilationspose og de legendariske Blue Sensor® elektroder til en af vores sidste innovationer – aScope™ – verdens første videoskop til engangsbrug. Vores idéer er målrettet vores kunder, og vi yder vores kunder den bedst mulige service, hvilket har gjort Ambu til et af verdens mest anerkendte medico-selskaber. Vores hovedkontor ligger i Ballerup. Ambu har ca. 2.300 ansatte i Europa, Nordamerika, Asien og i Stillehavsområdet. Du kan finde mere information on Ambu på vores hjemmeside www.ambu.com.