AI assistant
Ambu — Share Issue/Capital Change 2017
Aug 31, 2017
3353_rns_2017-08-31_a0343ad6-0c31-4ae1-b2d0-de452639e53b.pdf
Share Issue/Capital Change
Open in viewerOpens in your device viewer

Ambu A/S – Kapitalforhøjelse i forbindelse med udnyttelse af udstedte warrants
Ambu A/S udstedte i december 2013 400.000 warrants, som hver giver ret til at tegne én B-aktie af nominelt kr. 2,50. Disse warrants er udstedt til 52 medarbejdere med en optjeningsperiode på 3 år, og kan derfor udbyttes i det handelsvindue, som åbnedes den 23. august 2017 i forbindelse med Ambus delårsrapport for tredje kvartal 2016/17.
2 medarbejdere har herefter afgivet instruks om at udnytte i alt 16.000 warrants til den aftalte udnyttelseskurs 66,30 i indeværende handelsvindue, og Ambus bestyrelse har dags dato besluttet at gennemføre den til de udnyttede warrants tilhørende kapitalforhøjelse.
Ved kapitalforhøjelsen forhøjes Ambus aktiekapital med nominelt kr. 40.000 fra kr. 121.729.800 til kr. 121.769.800 ved udstedelse af 16.000 stk. B-aktier.
Efter denne udnyttelse, og når der tages hensyn til fratrådte medarbejdere, udestår der 62.000 warrants fra 2013-ordningen fordelt på 9 personer.
De nye B-aktier vil forventeligt blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen A/S den 6. september 2017 i ISIN-koden for Ambu A/S' eksisterende B-aktier (DK0060591204).
I henhold til Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, § 10, skal Ambu A/S offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede aktiekapital i Ambu A/S senest ved udgangen af den kalendermåned, hvori en ændring har fundet sted. Efter kapitalforhøjelsen er det samlede antal stemmerettigheder og den samlede aktiekapital i Ambu A/S følgende:
| Antal aktier (nominel værdi DKK 2,5) | Nominel værdi (DKK) | Antal stemmerettigheder | |
|---|---|---|---|
| A-aktier | 6.864.000 | 17.160.000 | 68.640.000 |
| B-aktier | 41.843.920 | 104.609.800 | 41.843.920 |
| Total | 48.707.920 | 121.769.800 | 110.483.920 |
Ambu A/S
Lars Marcher
Adm. direktør
Om Ambu
Siden 1937 har Ambus ideer skabt effektive løsninger til sundhedssektoren inden for vores ekspertiseområder: Anaesthesia, Patient Monitoring & Diagnostics og Emergency Care. Millioner af patienter og ansatte i sundhedssektoren verden over sætter deres lid til vores produkters funktionalitet og ydeevne. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre patientsikkerheden og med at raffinere engangsprodukter. Vores udstyr spænder over opfindelsen af den første ventilationspose, Ambu Bag™, og de legendariske BlueSensor™-elektroder til en af vores seneste innovationer – aScope™-endoskopet – verdens første fleksible videoskop til engangsbrug. Vores idéer er målrettet vores kunder, og vi yder vores kunder den bedst mulige service, hvilket har gjort Ambu til et af verdens mest anerkendte medico-selskaber. Vores hovedkontor ligger i Ballerup. Ambu har godt 2.400 ansatte i Europa, Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet. Du kan finde mere information om Ambu på www.ambu.com.
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 16 2016/17
31. august 2017