Share Issue/Capital Change • Nov 15, 2016
Share Issue/Capital Change
Open in ViewerOpens in native device viewer
I april 2012 udstedte Ambu A/S 507.600 warrants, som hver giver ret til at tegne én B-aktie af nominelt kr. 2,50. Disse warrants er udstedt til i alt 69 medarbejdere med en optjeningsperiode på 3 år, og kan derfor udnyttes i det handelsvindue, som åbnedes den 8. november 2016 i forbindelse med Ambu´s årsrapport for 2015/16.
En medarbejder har herefter afgivet instruks om at udnytte i alt 16.400 warrants til den aftalte udnyttelseskurs på kr. 39,50 i indeværende handelsvindue, og Ambus bestyrelse har dags dato besluttet at gennemføre den til de udnyttede warrants tilhørende kapitalforhøjelse.
Ved kapitalforhøjelsen forhøjes Ambus aktiekapital med nominelt kr. 41.000 fra kr. 120.926.800 til kr. 120.967.800 ved udstedelse af 16.400 stk. B-aktier. Aktiekapitalen er herefter fordelt på 41.523.120 styk B-aktier à kr. 2,50 og 6.864.000 styk A-aktier à kr. 2,50.
Efter denne udnyttelse og når der tages hensyn til fratrådte medarbejdere udestår i alt 34.800 warrants fra 2012-ordningen fordelt på 3 personer.
De nye B-aktier vil forventeligt blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen A/S den 22. november 2016 i ISIN-koden for Ambu A/S' eksisterende B-aktier (DK0010303619).
Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected] Ambu A/S Baltorpbakken 13 2750 Ballerup Tlf. +45 7225 2000 CVR-nr.: 63 64 49 19 www.ambu.com
Siden 1937 har Ambus ideer skabt effektive løsninger til sundhedssektoren inden for vores ekspertiseområder: Anaesthesia, Patient Monitoring & Diagnostics og Emergency Care. Millioner af patienter og ansatte i sundhedssektoren verden over sætter deres lid til vores produkters funktionalitet og ydeevne. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre patientsikkerheden og med målrettet at raffinere engangsprodukter. Vores udstyr spænder over opfindelsen af den første ventilationspose og de legendariske Blue Sensor® elektroder til en af vores sidste innovationer − aScope™ − verdens første videoskop til engangsbrug. Vores idéer er målrettet vores kunder, og vi yder vores kunder den bedst mulige service, hvilket har gjort Ambu til et af verdens mest anerkendte medico-selskaber. Vores hovedkontor ligger i Ballerup. Ambu har godt 2.350 ansatte i Europa, Nordamerika, Asien og i Stillehavsområdet. Du kan finde mere information om Ambu på vores hjemmeside: www.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.