AI assistant
Ambu — Report Publication Announcement 2010
Nov 24, 2010
3353_10-k_2010-11-24_75b5cfac-db28-4fe7-9eea-1b2e35186a1c.pdf
Report Publication Announcement
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 3 2010/11 24. november 2010
Årsrapport 2009/10 – Strategien GPS Four skaber resultater
Omsætningen blev på 940 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 7%. EBIT efter særlige omkostninger steg med 53% til 118 mio. kr. Årets resultat steg med 50% til 84 mio. kr.
Ambu har afsluttet det første år i GPS Four-strategiperioden, der rækker frem til 2013. Der blev sat nogle ambitiøse mål for året, og de er overordnet set nået. Der er lanceret flere nye produkter, salgsindsatsen er blevet intensiveret, produktionen er effektiviseret, og der er investeret i udbygning af IT-systemerne. Både omsætning og indtjening har udviklet sig positivt i forhold til 2008/09, og der har været vækst inden for alle forretningsområder og på alle markeder. Væksten har været højere end markedsvæksten, og Ambu har således vundet markedsandele.
"Med GPS Four-strategien har Ambu opnået mere fokus, retning og hastighed, og det kan aflæses på de resultater, der er skabt i det seneste år. Vi har investeret betydeligt i udviklingen af både infrastruktur og organisationen i løbet af året. Der er blevet lanceret en række nye, spændende produkter, som medvirker til at styrke vores position hos kunderne. Vi har styrket vores salgsorganisationer i både USA og Europa, og det er en væsentlig årsag til, at vi har vundet markedsandele og styrket vores markedsposition på hovedmarkederne. Vi har besluttet at flytte hele elektrodeproduktionen fra Ølstykke til nye produktionsfaciliteter i Malaysia, og vi har gennemført den første fase med det forventede resultat. Da velfungerende, globale ITsystemer er en forudsætning for at drive Ambu tilstrækkeligt effektivt og sikre grundlaget for yderligere vækst, har vi investeret yderligere i dette område. Nu er vi klar til at tage fat på andet år af GPS Four. Det gør vi med udgangspunkt i en række mål, som vi internt kalder High Five. Med High Five skal vi runde 1 mia. kr. i omsætning, øge omsætningen af nye lancerede produkter og styrke indtjeningen yderligere", siger administrerende direktør Lars Marcher.
- Omsætningen blev i 2009/10 på 940 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 7% i forhold til det foregående regnskabsår. Opgjort i lokale valutaer var væksten ligeledes på 7%.
- EBIT-marginen blev på 12,6% svarende til 118 mio. kr. før afholdelse af særlige omkostninger – en stigning på 7% i forhold til 2008/09. Forbedringen af EBIT kan primært tilskrives den højere omsætning og den forbedrede omkostningseffektivitet.
- EBIT efter særlige poster (som omfatter advokatomkostninger på 2 mio. kr.) blev 116 mio. kr. mod 76 mio. kr. i 2008/09, hvor EBIT var negativt påvirket af særlige forhold. Udviklingen i valutakurserne har haft en negativ effekt på EBIT på ca. 5 mio. kr.
- Årets resultat udgjorde 84 mio. kr. mod 56 mio. kr. i 2008/09, svarende til en stigning på 50%.
- Det frie cash flow før akkvisitioner udgjorde 31 mio. kr. mod 58 mio. kr. året før, og er lavere end forventet. Det lavere cash flow kan dels tilskrives opbygning af lagre i forbindelse med flytning af elektrodeproduktion til Malaysia samt opbygning af lagre til support af lancering af aScope, dels ændrede momsbetalingsbetingelser i Danmark.
• Bestyrelsen indstiller, at der for regnskabsåret 2009/10 udbetales et udbytte på 2,50 kr. pr. aktie, svarende til 35% af årets overskud.
Forventninger til 2010/11
Den positive omsætningsudvikling inden for Ambu's forretningsområder forventes at fortsætte trods en lavere markedsvækst. Ambu ser øget priskonkurrence på de enkelte markeder, og denne tendens forventes at fortsætte i det kommende regnskabsår.
- I 2010/11 forventes den samlede omsætning at stige til niveauet 1.000 mio. kr. svarende til en stigning på ca. 6% målt i lokal valuta. Denne forventning er baseret på en gennemsnitlig USD-kurs på 540 og en GBP-kurs på 875.
- EBIT-marginen forventes i 2010/11 at blive i overkanten af 13,5% (før særlige poster). Resultatet før skat forventes at ligge i niveauet 13% af omsætningen svarende til 130 mio. kr. (før særlige poster).
- Det frie cash flow forventes i 2010/11 at blive 60-70 mio. kr. med et investeringsniveau før akkvisitioner på ca. 7% af omsætningen.
Til NASDAQ OMX Copenhagen er "Årsrapport 2009/10" vedhæftet som bilag til denne meddelelse. Derudover findes årsrapporten på Ambu's hjemmeside www.ambu.com.
Telefonkonference og webcast vedrørende denne meddelelse afholdes på dansk onsdag den 24. november 2010 kl. 11.00 dansk tid. For at deltage ring venligst fem minutter før konferencens begyndelse på tlf. +45 32 71 47 67. Konferencen vil kunne følges via link http://webcast.zoomvision.se/denmark/clients/ambu/10_307_dk/ eller på Ambu's website www.ambu.com. Konferencen vil også efterfølgende kunne findes på Ambu's website.
Selskabets ordinære generalforsamling afholdes den 16. december 2010 kl. 16.00 på Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K.
Yderligere oplysninger: Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]
Hoved- og nøgletal
| Mio. kr. | 2005/06 | 2006/07 | 2007/08 | 2008/09 | 2009/10 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedtal | Omsætning | 716 | 715 | 784 | 877 | 940 |
| EBITDA før særlige poster | 126 | 115 | 138 | 167 | 179 | |
| Primær drift (EBIT) før særlige poster | 83 | 74 | 94 | 110 | 118 | |
| Primær drift (EBIT) | 83 | 69 | 86 | 76 | 116 | |
| Finansielle poster, netto | (12) | (15) | (18) | (3) | 0 | |
| Resultat før skat (PBT) Årets resultat |
70 48 |
54 43 |
76 50 |
74 56 |
116 84 |
|
| Samlede aktiver, ultimo | 678 | 681 | 732 | 782 | 876 | |
| Egenkapital, ultimo | 391 | 418 | 452 | 480 | 562 | |
| Aktiekapital | 118 | 119 | 119 | 119 | 119 | |
| Investeringer i anlægsaktiver og | ||||||
| akkvisitioner | 47 | 56 | 49 | 96 | 68 | |
| Af- og nedskrivninger, anlægsaktiver Pengestrømme fra driftsaktiviteter |
44 99 |
41 90 |
45 84 |
56 113 |
61 99 |
|
| Frit cash flow | 61 | 33 | 36 | 18 | 31 | |
| Antal medarbejdere, gns. | 1.221 | 1.216 | 1.397 | 1.608 | 1.728 | |
| Nøgletal | EBITDA-margin før særlige poster, % | 17,7 | 16,1 | 17,6 | 19,0 | 19,0 |
| EBIT-margin før særlige poster, % | 11,5 | 10,3 | 12,0 | 12,6 | 12,6 | |
| Afkastningsgrad, % | 12,2 | 10,8 | 12,8 | 14,1 | 13,5 | |
| Egenkapitalens forrentning, % | 12,9 | 10,6 | 11,5 | 12,0 | 16,1 | |
| Egenkapitalandel, % | 58 | 61 | 62 | 61 | 64 | |
| Resultat pr. 10 kr. aktie | 4,12 | 3,62 | 4,24 | 4,73 | 7,16 | |
| Indre værdi pr. aktie | 33 | 35 | 38 | 40 | 47 | |
| Aktiekurs ultimo | 96 | 87 | 73 | 110 | 136 | |
| CAPEX, % | 6,5 | 7,8 | 6,2 | 10,9 | 7,2 | |
| ROIC, % | 10,4 | 9,1 | 11,4 | 13,4 | 13,2 | |
| NIBD/EBITDA | 1,2 | 1,2 | 0,9 | 0,7 | 0,6 |
Ambu udvikler, producerer og markedsfører diagnostisk og livreddende udstyr til hospitaler og redningstjenester. Ambu har tre forretningsområder: Airway Management, Patient Monitoring & Diagnostic og Emergency Care.
Ambu's produkter er innovative, unikke og af høj kvalitet. Ambu har en gunstig markedsposition inden for de områder, som virksomheden har valgt at fokusere på.
Ambu afsætter sine produkter over hele verden. 98% afsættes uden for Danmark, og afsætningen sker gennem Ambu's udenlandske salgsselskaber eller via distributører. Ambu har cirka 1.700 ansatte, hvoraf 300 er beskæftiget i Danmark og 1.400 i udlandet.