M&A Activity • May 31, 2012
Preview not available for this file type.
Download Source FilePr. 31. maj 2012 har Ambu afsluttet købet af Unomedicals elektrode- og
diatermiforretning.
Akkvistionen forventes at påvirke alle Ambu’s salgsregioner. Ambu har allerede
en stærk position på elektrodemarkedet i Europa,og med denne akkvisition
styrker Ambu sin produktportefølje endnu mere. I USA har kunderne haft en
præference for Unomedicals monitoreringselektrode, så Ambu vil nu være i stand
til at imødekomme kravene fra især indkøbsorganisationerne, hvad angår denne
type af elektrode. Købet vil også styrke Ambu’s position på nye markeder, hvor
der er et øget krav til især monitoreringselektroder.
Akkvisitionen omfatter to produktlinier (ECG-elektroder og diatermiplader);
udstyr og maskiner på Unomedical-fabrikken i Gloucestershire, England;
eksisterende lagerbeholdning; kunderelationer samt aftaler vedr. levering af
elektroder. Ambu har ikke overtaget fabriksbygningen men har indgået en
lejekontrakt med sælger. I forbindelse med akkvisitionen får Ambu 57 nye
medarbejdere.
Integrationen af fabrikken med Ambu, inklusive logistik-setup, HR og IT er
påbegyndt.
Forventet omsætningspåvirkning
Akkvisitionen forventes at påvirke omsætningen positivt med ca. 15 mio. kr. for
finansåret 2011/12, mens der ikke forventes nogen nævneværdig effekt på EBIT
efter ekstraordinære omkostninger i form af integrations- og
handelssomkostninger. EBIT-forventningerne til finansåret 2011/12 er derfor
uændrede i niveauet 15-15,5%. Integrations- og handelsomkostningerne i
forbindelse med købet af Unomedical forventes at blive i niveauet 5 mio. kr. i
2011/12.
Forventningerne til omsætningen i 2011/12 er blevet opjusteret fra 1.025-1.035
mio. kr. til nu 1.040-1.050 mio. kr. For regnskabsåret 2012/13 forventes
tilkøbet at have positiv effekt på EBIT, og herefter vil profitabiliteten i 2.
halvår være på niveau med Ambu’s eksisterende elektrodeforretning.
Kontakt
Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]
Ambu A/S
Baltorpbakken 13
2750 Ballerup
Tlf. +45 7225 2000
CVR-nr.: 63 64 49 19
www.ambu.com
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.