AI assistant
Ambu — Interim / Quarterly Report 2016
Aug 19, 2016
3353_rns_2016-08-19_b3a6b3b5-bd3c-4655-858f-f684f1596ee2.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Ambu
Ideas that work for life

Delårsrapport for 3. kvartal 2015/16
Med en organisk vækst på 9%, en EBIT-margin på 18,2%, væsentligt øgede profitmarginer og frie pengestrømme samt arbejdskapital reduceret til 24% af omsætningen, er Ambu godt på vej til at indfri de langsigtede mål før tid.
"Vi har i 3. kvartal en organisk vækst på 9% og øger samtidig vores indtjening og frie pengestrømme markant. Det er tegn på en sund forretning, og derfor opjusterer vi igen vores forventninger til helåret. Vores vækstprodukter fortsætter den flotte udvikling, hvorimod vi har set et fald i omsætningen af vores kerneprodukter. Der er tale om periodiske forskydninger, og jeg forventer fortsat, at vi når vores målsætning om vækst i kerneforretningen på 2-3% for året. Vi har fortsat fokus på en stram styring af omkostningerne og fortsætter med at øge vores effektivitet. Alt i alt betyder det mere end en tredobling af vores bundlinje i forhold til samme periode sidste år," siger adm. direktør Lars Marcher.
- Omsætningen i 3. kvartal blev 517 mio. kr. med en vækst på 9% i lokal valuta og 7% i danske kroner.
- På forretningsområder er væksten fordelt med 18% i Anaesthesia og -2% i Patient Monitoring & Diagnostics (opgjort i lokal valuta).
- Europa bidrog med en vækst på 12% og Nordamerika med 9% (opgjort i lokal valuta).
- Væksten i Resten af Verden blev 2% (opgjort i lokal valuta). Væksten i Asien og Oceanien er fornuftig med 9%, mens såvel Latinamerika som Mellemøsten fortsat er vanskelige markeder som følge af de økonomiske konjunkturer.
- Salget af Ambu® aScope™ 3 udvikler sig som forventet med et salg i kvartalet på 57.000 styk og er dermed mere end fordoblet i forhold til samme periode sidste år.
- Bruttomarginen blev 53,2% (48,1%) svarende til en forbedring på 5,1%-points. Den øgede margin skyldes en kombination af et mere profitabelt produktmiks og lavere produktionsomkostninger.
- De samlede kapacitetsomkostninger blev 181 mio. kr. (176 mio. kr.) svarende til en nettostigning på 3%. Omkostningsprocenten blev 35% (37%).
- EBIT blev for kvartalet 94 mio. kr. (56 mio. kr.) med en EBIT-margin på 18,2% (11,6%). År til dato er EBIT-marginen 14,9% (8,8%).
- Frie pengestrømme før køb af virksomheder blev i kvartalet 172 mio. kr. (34 mio. kr.) og år til dato 206 mio. kr. (-12 mio. kr.).
- Ambu har i 3. kvartal underskrevet en betinget aftale om køb af det israelske firma ETView Medical Ltd. til en pris på 16 mio. USD. Købet forventes gennemført i 4. kvartal.
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 1
Ambu
Ideas that work for life
- Som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 35 2015/16 den 19. august 2016 er det besluttet at igangsætte et aktieopkøbsprogram til dækning af udestående aktieoptioner. Programmet, der ikke vil være omfattet af reglerne i artikel 5 i Markedsmisbrugsforordningen, har til formål at opkøbe op til 268.000 stk. aktier i Ambu A/S.
- Forventningerne til 2015/16 opjusteres. Der forventes nu en organisk vækst i niveauet 9% mod hidtil 8-9%, en EBIT-margin i niveauet 16-17% mod hidtil 15-16% samt frie pengestrømme i niveauet 275 mio. kr. mod hidtil 150-175 mio. kr. Den rentebærende gæld forventes at blive i niveauet 2,1 x EBITDA mod hidtil 2,0. Det forudsættes her, at både købet af ETView Medical Ltd. og det i dag offentliggjorte aktieopkøbsprogram er fuldt gennemført ved udgangen af indeværende regnskabsår.
Telefonkonference afholdes i dag, 19. august 2016, kl. 11.00 (CET). Deltagere bedes ringe 5 minutter før konferencens start på tlf. +45 3544 5580. Konferencen kan følges via www.ambu.com/webcastQ32016 og afholdes på engelsk. Præsentationen kan downloades umiddelbart før konferencen via samme link.
Kontakt
Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]
Ambu A/S
Baltorpbakken 13
2750 Ballerup
Tlf. +45 7225 2000
CVR-nr.: 63 64 49 19
www.ambu.com
Om Ambu
Siden 1937 har Ambus ideer skabt effektive løsninger til sundhedssektoren inden for vores ekspertiseområder: Anaesthesia, Patient Monitoring & Diagnostics og Emergency Care. Millioner af patienter og ansatte i sundhedssektoren verden over sætter deres lid til vores produkters funktionalitet og ydeevne. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre patientsikkerheden og med at raffinere engangsprodukter. Vores udstyr spænder over opfindelsen af den første ventilationspose, Ambu Bag™, og de legendariske BlueSensor™-elektroder til en af vores seneste innovationer – aScope™-endoskopet – verdens første fleksible videoskop til engangsbrug. Vores idéer er målrettet vores kunder, og vi yder vores kunder den bedst mulige service, hvilket har gjort Ambu til et af verdens mest anerkendte medico-selskaber. Vores hovedkontor ligger i Ballerup. Ambu har godt 2.300 ansatte i Europa, Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet. Du kan finde mere information om Ambu på www.ambu.com.
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 2
Ambu
Ideas that work for life
Hoved- og nøgletal
| Mio. kr. | 3. kvt. 2015/16 | 3. kvt. 2014/15 | År til dato 2015/16 | År til dato 2014/15 | Helår 2014/15 |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | |||||
| Nettoomsætning | 517 | 482 | 1.511 | 1.353 | 1.889 |
| Bruttomargin, % | 53,2 | 48,1 | 51,6 | 47,7 | 48,5 |
| EBITDA | 121 | 81 | 304 | 192 | 332 |
| Afskrivninger | 12 | 12 | 35 | 36 | 48 |
| Amortiseringer | 15 | 13 | 44 | 37 | 48 |
| EBIT | 94 | 56 | 225 | 119 | 236 |
| Finansielle poster, netto | -6 | -29 | -19 | -4 | -21 |
| Resultat før skat | 88 | 27 | 206 | 115 | 215 |
| Periodens resultat | 75 | 20 | 158 | 86 | 152 |
| Balance | |||||
| Aktiver | 2.250 | 2.288 | 2.250 | 2.288 | 2.254 |
| Arbejdskapital | 494 | 565 | 494 | 565 | 551 |
| Egenkapital | 972 | 978 | 972 | 978 | 1.036 |
| Netto rentebærende gæld | 853 | 804 | 853 | 804 | 731 |
| Pengestrømme | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | 196 | 57 | 268 | 68 | 208 |
| Pengestrømme fra investeringer før køb af virksomheder og tekn. | -24 | -23 | -62 | -80 | -101 |
| Frie pengestrømme før køb af virksomheder og teknologi | 172 | 34 | 206 | -12 | 107 |
| Køb af virksomheder og teknologi | 62 | 18 | 62 | 18 | 17 |
| Nøgletal | |||||
| Organisk vækst, % | 9 | 9 | 9 | 9 | 9 |
| Omkostningsprocent, % | 35 | 37 | 37 | 39 | 36 |
| EBITDA-margin, % | 23,4 | 16,8 | 20,1 | 14,2 | 17,6 |
| EBIT-margin, % | 18,2 | 11,6 | 14,9 | 8,8 | 12,5 |
| Skatteprocent, % | 15 | 26 | 23 | 25 | 29 |
| Egenkapitalforrentning, % | 23 | 20 | 23 | 20 | 16 |
| NIBD/EBITDA | 1,9 | 2,7 | 1,9 | 2,7 | 2,2 |
| Egenkapitalandel, % | 43 | 43 | 43 | 43 | 46 |
| Investeringer, % af nettoomsætning | 5 | 5 | 4 | 6 | 5 |
| Arbejdskapital, % af nettoomsætning | 24 | 31 | 24 | 31 | 29 |
| ROIC, % efter skat inkl. goodwill | 18 | 11 | 18 | 11 | 12 |
| Antal medarbejdere, gns. | 2.339 | 2.264 | 2.318 | 2.281 | 2.270 |
| Aktie-relaterede nøgletal | |||||
| Børskurs pr. aktie (kr.) | 276 | 175 | 276 | 175 | 181 |
| Resultat pr. aktie (EPS) (kr.) | 1,58 | 0,41 | 3,32 | 1,80 | 3,16 |
| Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) (kr.) | 1,53 | 0,40 | 3,22 | 1,75 | 3,06 |
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 3
Ambu
Ideas that work for life
Ledelsens beretning
for 3. kvartal 2015/16.
PRODUKTOMRÅDER
(Sammenligningstal er anført i parentes)
Anaesthesia
Salget i Anaesthesia voksede i 3. kvartal med 18% i lokal valuta og 14% i danske kroner. Væksten er især drevet af aScope 3, og vi ser fortsat en meget positiv udvikling her. Med et salg i 3. kvartal på 57.000 styk har det samlede salg i årets første tre kvartaler nu rundet 135.000 styk, hvilket er mere end en fordobling i forhold til samme periode sidste år.
aScope-porteføljen blev udvidet i 3. kvartal, da vi lancerede aScope 3 Large, som er målrettet hospitalernes intensiv-afdelinger (ICUs). aScope 3 Large bidrager med en enkelt måneds salg i resultatet for 3. kvartal. Produktet er på markedet i Europa og Asien, og forventes godkendt til det nordamerikanske marked inden udgangen af dette finansår. aScope-familien omfatter nu fire produkter, som hver især adresserer specifikke behov på hospitalernes operationsstuer og intensiv-afdelinger.
Salget af Anaesthesia-produkter ud over aScope udvikler sig som forventet, men med en række periode-forskydninger, som rammer dette 3. kvartal og giver en lavere vækst for disse produkter end normalt.
Ambu har i 3. kvartal underskrevet en betinget aftale om køb af det israelske firma ETView Medical Ltd. ETView ejer og producerer luftvejs-tuber med indbygget kamera til engangsbrug. Købet er betinget af godkendelse fra aktionærerne i Israel og forventes gennemført inden udgangen af indeværende regnskabsår. Købsprisen er aftalt til 16,0 mio. USD på gældsfri basis.
Produkterne fra ETView skaber fin synergi til vores nuværende aScope-produktplatform og vil give Ambu mulighed for at sætte yderligere fart på konverteringen fra flergangs- til engangsudstyr inden for pulmonær endoskopi og dermed styrke Ambus Anaesthesia-forretning.
Patient Monitoring & Diagnostics
Væksten i salget i Patient Monitoring & Diagnostics (PMD) var i 3. kvartal -2% i lokal valuta og i danske kroner. I lokal valuta er væksten år til dato positiv med 2%.
Forretningsområdet PMD har i 3. kvartal været påvirket af en række omstændigheder med fortsat økonomisk usikkerhed i enkelte geografiske områder såvel som udskydelse af leveringer, som har betydet, at væksten under ét blev negativ. Vi forventer fortsat fornuftig positiv vækst inden for området for året.
Fordeling af omsætning på produktområder

FINANSIELLE RESULTATER
RESULTATOPGØRELSEN
Omsætning
Omsætningen blev i 3. kvartal på 517 mio. kr. svarende til en vækst på 9% i lokal valuta og 7% i danske kroner. Væksten er geografisk bredt funderet med 12% vækst i Europa, 9% i Nordamerika og 9% i Asien, hvorimod markederne i Mellemøsten og Latinamerika grundet konjunkturerne fortsat er træge, og derfor bidrager med negative vækstrater.

Omsætning – kvartaler (mio. kr.)
Omsætning – forretningsområder
| 3. kvt. | Sammensætning af vækst | År til dato | Sammensætning af vækst | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 15/16 | 14/15 | Organisk* | Valuta | Rapporteret | 15/16 | 14/15 | Organisk* | Valuta | Rapporteret | |
| Anaesthesia | 316 | 276 | 18% | -4% | 14% | 922 | 784 | 14% | 4% | 18% |
| PMD | 201 | 206 | -2% | 0% | -2% | 589 | 569 | 2% | 2% | 4% |
| Nettoomsætning | 517 | 482 | 9% | -2% | 7% | 1.511 | 1.353 | 9% | 3% | 12% |
*Lokal valuta
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 4
Ambu
Ideas that work for life
Væksten i Nordamerika er drevet af en god udvikling på aScope, men er også præget af nogen fluktuation på væksten i øvrige produktkategorier. Der er ingen ændringer i den underliggende konkurrencesituation, men blot tale om forskydninger i salget, og på den baggrund er det meget tilfredsstillende, at væksten i Nordamerika ender på 9%.
Væksten i Europa opgjort i lokal valuta blev 12% i kvartalet og 13% for årets første tre kvartaler. Der er vækst på alle markeder i Europa og med to-cifrede vækstrater i Central- og Vesteuropa. Væksten er bredt fordelt på produkter og med en fornuftig udvikling i PMD, hvor der er tilført en række nye produkter, som over tid vil stabilisere væksten i dette forretningsområde.
Markederne i Asien og Oceanien er fortsat præget af god vækst, som samlet for kvartalet bliver på 9%. Væksten er lavere end i tidligere kvartaler som følge af forskydninger i salget af en række kerneprodukter herunder elektroder til kardiologi og breathing circuits, mens salget af blandt andet larynxmasker og King Vision udvikler sig positivt.
Fordeling af omsætning på geografi

Europa
Nordamerika
Resten af Verden
Valuta-eksponering
Ambu er væsentligt påvirket af udviklingen i USD/DKK, da cirka 50% af omsætningen faktureres i USD. EBIT er herudover påvirket af udviklingen i CNY/DKK og MYR/DKK, da en væsentlig del af værdien af Ambus produktion i Fjernøsten afregnes i disse valutaer. Udviklingen i valutakurser mod DKK og USD er vist i den følgende tabel:
| Gennemsnitskurser | Ændring | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| Q3 YTD 14/15 | FY 14/15 | Q3 YTD 15/16 | FY 14/15-Q3 YTD 15/16 | Q3 YTD YoY | |
| USD/DKK | 645 | 651 | 673 | 3% | 4% |
| MYR/DKK | 182 | 178 | 162 | -9% | -11% |
| CNY/DKK | 104 | 105 | 104 | -1% | 0% |
| MYR/USD | 28,2 | 27,3 | 24,0 | -12% | -15% |
| CNY/USD | 16,1 | 16,1 | 15,4 | -4% | -4% |
År til dato er USD/DKK steget med 4% i forhold til samme periode sidste år, mens MYR/DKK er faldet 11%.
Sammenhængen mellem valutaforskydninger og henholdsvis omsætning og EBIT-indtjening kan på 12 måneders basis sammenfattes således med udgangspunkt i en stigning i valutakursen på 10% mod DKK:
| Mio. kr. | USD | MYR | CNY |
|---|---|---|---|
| Omsætning | 100 | 0 | 0 |
| EBIT | 25 | -10 | -15 |
Den samlede driftseffekt fra udsving i valutakurser sammenholdt med samme periode sidste år kan år til dato opgøres til en stigning i omsætningen på cirka 35 mio. kr. og en stigning i produktions- og kapacitetsomkostningerne på cirka 20 mio. kr. således, at nettoeffekten på EBIT fra valuta bliver positiv med i størrelsesordenen 15 mio. kr. år til dato.
Bruttoresultat
Bruttoresultatet blev i 3. kvartal 275 mio. kr. (232 mio. kr.), og bruttomarginen blev øget med 5,1%-point til 53,2% (48,1%). År til dato bliver bruttomarginen 51,6% svarende til en forbedring på 3,9%-point i forhold til samme periode sidste år.
Årsagen til den markant øgede bruttomargin er et bedre produktmiks samt en mere effektiv produktion og logistikproces.
Omsætning – markeder
| 3. kvt. | Sammensætning af vækst | År til dato | Sammensætning af vækst | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 15/16 | 14/15 | Organisk* | Valuta | Rapporteret | 15/16 | 14/15 | Organisk* | Valuta | Rapporteret | |
| Europa | 219 | 199 | 12% | -2% | 10% | 655 | 578 | 13% | 0% | 13% |
| Nordamerika | 242 | 226 | 9% | -2% | 7% | 703 | 629 | 7% | 5% | 12% |
| Resten af Verden | 56 | 57 | 2% | -4% | -2% | 153 | 146 | 5% | 0% | 5% |
| Nettoomsætning | 517 | 482 | 9% | -2% | 7% | 1.511 | 1.353 | 9% | 3% | 12% |
*Lokal valuta
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 5
Ambu
Ideas that work for life
Omkostninger
De samlede kapacitetsomkostninger blev i kvartalet 181 mio. kr. (176 mio. kr.) svarende til en stigning på 3%.
Omkostningsprocenten blev år til dato 37% (39%).
Salgsomkostninger blev for kvartalet 93 mio. kr. (100 mio. kr.). Reduktionen i salgsomkostningerne hænger sammen med lavere fragtudgifter som følge af de gennemførte forbedringer i forsyningskæden samt bortfald af Medical Device Excise Tax (MDET). MDET er hidtil blevet afregnet med 1,6% af salget i USA, men med virkning fra 1. januar 2016 er denne afgift suspenderet for de kommende 2 år, hvilket for indværende kvartal har medført en besparelse i størrelsesordenen 4 mio. kr.
Udviklingsomkostninger blev for kvartalet 17 mio. kr. (14 mio. kr.). Der er således en stigning på i størrelsesordenen 20%, hvilket afspejler et øget aktivitetsniveau. Sammenhængen mellem aktivering af omkostninger og driftsførelse af amortiseringer fremgår af tabellen nedenfor. År til dato er der omkostningsført amortiseringer med 39 mio. kr. og foretaget investeringer for 38 mio. kr. De driftsførte udviklingsomkostninger er således ikke væsentligt forskellige fra pengestrømmene i den underliggende udviklingsaktivitet.
| Mio. kr. | År til dato | |
|---|---|---|
| 15/16 | 14/15 | |
| Udviklingsomkostninger | 49 | 41 |
| ÷ Amortiseringer | -39 | -33 |
| + Investeringer | 38 | 29 |
| = Pengestrømme | 48 | 38 |
Omkostninger til ledelse og administration blev for kvartalet 71 mio. kr. (57 mio. kr.) svarende til en stigning på 24%, hvoraf mere end halvdelen kan relateres til den øgede aktivitet samt effekt fra valuta. Regnskabsposten er herudover påvirket af en række ikke-tilbagevendende omkostninger, periodiseringer m.v.
EBIT
EBIT blev i 3. kvartal 94 mio. kr. (56 mio. kr.) med en EBIT-margin på 18,2% (11,6%). År til dato blev EBIT 225 mio. kr. (119 mio. kr.) med en EBIT-margin på 14,9% (8,8%).

EBIT – kvartaler (mio. kr.)
Finansielle poster
Finansielle poster er i kvartalet en nettoomkostning på 6 mio. kr. (29 mio. kr.) og år til dato 19 mio. kr. (4 mio. kr.).
År til dato sammensætter finansielle poster sig således:
- Valutakursgevinster udgør netto 8 mio. kr. (57 mio. kr.)
- Renteudgifter på bank- og obligationsgæld udgør 22 mio. kr. (21 mio. kr.)
- Dagsværdiregulering af valutaswap udgør en omkostning på 2 mio. kr. (omkostning på 35 mio. kr.)
- Renteelementet fra forpligtelser optaget til diskonteret nutidsværdi indgår med en omkostning på 3 mio. kr. (5 mio. kr.).
Skat
Estimatet for den regnskabsmæssige hensættelse til selskabsskat er revurdert. Årsagen hertil er, at fordelingen af profit imellem territorier ses anderledes nu end for 12 måneder siden, hvilket giver en øget skatteeffektivitet. Der er hidtil hensat 30% til selskabsskat, men denne forventes nu i størrelsesordenen 23-24% i skat af resultatet før skat, reguleret for ikke-fradragsberettigede poster. Hensættelsen er ved udgangen af 3. kvartal justeret i overensstemmelse hermed, hvilket er årsagen til, at skatteprocenten for 3. kvartal fremstår relativt lav.
Nettoresultat
Kvartalets resultat blev herefter 75 mio. kr. (20 mio. kr.) og år til dato 158 mio. kr. (86 mio. kr.).
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 6
Ambu
Ideas that work for life
BALANCEN
Ved udgangen af kvartalet var værdien af de samlede aktiver 2.250 mio. kr. (2.288 mio. kr.).
Arbejdskapitalen er reduceret til 494 mio. kr. (565 mio. kr.) svarende til 24% (31%) af 12 måneders omsætning. Årsagen til denne markante reduktion er væsentligst en betydelig nedbringelse af overforfaldne debitorer og en generel effektivisering af de processer, som har været anvendt. Herudover er omsætningshastigheden på varelagre øget.
Tilgodehavender fra salg var 362 mio. kr. ved udgangen af kvartalet mod 439 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år. Dette svarer til en reduktion af de gennemsnitlige kreditdage med 24 til 65 dage ved udgangen af kvartalet. Det arbejde som har pågået med at forbedre processerne for inddrivelse af tilgodehavender fra salg, har således haft en betydelig positiv men ekstraordinær effekt her i 3. kvartal.
Kreditrisikoen på debitorudeståender vurderes uændret i forhold til tidligere, ligesom der ikke har været væsentlige tab på debitorer i kvartalet.
De likvide beholdninger var ultimo kvartalet 73 mio. kr. (80 mio. kr.). Herudover har Ambu uudnyttede kreditfaciliteter på 200 mio. kr.
Den samlede finansielle nettogæld ved udgangen af kvartalet var 853 mio. kr. (804 mio. kr.), hvoraf 700,5 mio. kr. er finansieret via erhvervsobligationer. Den rentebærende nettogæld udgjorde 1,9 (2,7) x løbende 12 måneders EBITDA.
PENGESTRØMME
Pengestrømme fra driftsaktiviteter blev år til dato 268 mio. kr. (68 mio. kr.) og er især påvirket af den reduktion af udeståender fra salg, som er opnået.
Investeringer i langfristede aktiver udgør år til dato 62 mio. kr. (80 mio. kr.) og er som forventet. Årsagen til at investeringer nu er lavere end i samme periode sidste år er, at der i 1. kvartal 2014/15 blev betalt 15. mio. kr. vedr. en investering i fabrikken i Malaysia. Justeret herfor er investeringsniveauet uændret.
Frie pengestrømme før køb af virksomheder blev herefter 206 mio. kr. (-12 mio. kr.) år til dato.
Til køb af virksomheder og teknologi er disponeret en samlet investering på 62 mio. kr. (18 mio. kr.). Herunder indgår 59 mio. kr. vedrørende køb af patenter til breathing circuits, som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 28 den 7. april 2016.
AKTIEOPKØBSPROGRAM
Ved udgangen af 3. kvartal har Ambu en beholdning af egne aktier på 1.097.472 B-aktier svarende til 2,27% af den samlede aktiekapital.
Til afdækning af udestående aktieoptioner er det besluttet at igangsætte et program, hvor der opkøbes op til 268.000 B-aktier i Ambu A/S svarende til 0,55% af den samlede aktiekapital. Herefter vil samtlige udestående aktieoptioner være afdækket. Programmet, der ikke vil være omfattet af reglerne i artikel 5 i Markedsmisbrugsforordningen, forventes afsluttet senest 30. september 2016 og er beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 35 2015/16 den 19. august 2016.
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 7
Ambu
Ideas that work for life
FORVENTNINGER TIL 2015/16
Forventningerne til 2015/16 opjusteres, og der forventes nu en organisk vækst i niveauet 9% mod hidtil 8-9%, en EBIT-margin opgjort i danske kroner i niveauet 16-17% mod hidtil 15-16% samt frie pengestrømme i niveauet 275 mio. kr. mod hidtil 150-175 mio. kr.
Med hensyn til kapitalstrukturen forventes en netto rentebærende gæld i niveauet 2,1 x EBITDA mod hidtil 2,0. Det forudsættes her, at både købet af ETView Medical Ltd. og det i dag offentliggjorte aktieopkøbsprogram er fuldt gennemført ved udgangen af indeværende regnskabsår.
| Lokal valuta | |||
|---|---|---|---|
| 19. august 2016 | 3. maj 2016 | 11. november 2015 | |
| Omsætningsvækst | I niveauet 9% | 8-9% | 7-9% |
| Danske kroner | |||
| --- | --- | --- | --- |
| 19. august 2016 | 3. maj 2016 | 11. november 2015 | |
| EBIT-margin | 16-17% | 15-16% | 14-15% |
| Frie pengestrømme | I niveauet 275 mio. kr. | 150-175 mio. kr. | 150-175 mio. kr. |
| Gearing | I niveauet 1,7 / 2,1* | I niveauet 2,0 | I niveauet 2,0 |
- I niveauet 1,7 før køb af ETView Medical Ltd. og afvikling af aktieopkøbsprogrammet. I niveauet 2,1 medregnet disse to begivenheder.
Forventningerne til 2015/16 er baseret på følgende forudsætninger om valutakurser, som er uændrede i forhold til seneste udmelding den 3. maj 2016:
| Forventninger til valutakurser for 2015/16 | |||
|---|---|---|---|
| 19. august 2016 | 3. maj 2016 | 11. november 2015 | |
| USD/DKK | 675 | 675 | 675 |
| CNY/DKK | 103 | 103 | 103 |
| MYR/DKK | 165 | 165 | 155 |
FREMTIDIGE FORHOLD
Ovenstående udsagn om fremtidige forhold, herunder især fremtidig omsætning og driftsresultat, er usikre og forbundet med risici. Mange faktorer vil være uden for Ambus kontrol og kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i rapporten. Sådanne faktorer omfatter blandt andet ændringer på sundhedsområdet, forandringer i verdensøkonomien samt ændringer i renteniveau og valutakurser.
FINANSKALENDER
| 30. september 2016 | Afslutning af regnskabsåret 2015/16 |
|---|---|
| 18. oktober 2016 | Stilleperiode indtil 8. november |
| 8. november 2016 | Offentliggørelse af helårsregnskab 2015/16 |
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 8
Ambu
Ideas that work for life
Kvartalsresultater
| Mio. kr. | 3. kvt. 2015/16 | 2. kvt. 2015/16 | 1. kvt. 2015/16 | 4. kvt. 2014/15 | 3. kvt. 2014/15 | 2. kvt. 2014/15 | 1. kvt. 2014/15 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 517 | 532 | 462 | 536 | 482 | 483 | 388 |
| Sammensætning af rapporteret vækst: | |||||||
| Organisk vækst i lokal valuta | 9% | 8% | 11% | 10% | 9% | 9% | 9% |
| Valutapåvirkning på rapporteret vækst | -2% | 2% | 8% | 11% | 12% | 11% | 4% |
| Rapporteret omsætningsvækst | 7% | 10% | 19% | 21% | 21% | 20% | 13% |
| Organisk vækst, produkter: | |||||||
| Anaesthesia | 18% | 13% | 13% | 14% | 16% | 19% | 16% |
| PMD | -2% | 1% | 8% | 6% | 2% | -3% | 0% |
| Organisk vækst i lokal valuta | 9% | 8% | 11% | 10% | 9% | 9% | 9% |
| Organisk vækst, markeder: | |||||||
| Europa | 12% | 12% | 16% | 16% | 10% | 5% | 13% |
| Nordamerika | 9% | 4% | 8% | 12% | 5% | 13% | 2% |
| Resten af Verden | 2% | 12% | -1% | -10% | 21% | 6% | 24% |
| Organisk vækst i lokal valuta | 9% | 8% | 11% | 10% | 9% | 9% | 9% |
| Bruttoresultat | 275 | 270 | 234 | 271 | 232 | 231 | 182 |
| Bruttomargin, % | 53,2 | 50,8 | 50,6 | 50,6 | 48,1 | 47,8 | 46,9 |
| Salgsomkostninger | -93 | -97 | -100 | -83 | -100 | -104 | -95 |
| Udviklingsomkostninger | -17 | -17 | -15 | -13 | -14 | -14 | -13 |
| Ledelse og administration | -71 | -71 | -73 | -58 | -57 | -65 | -59 |
| Andre driftsudgifter | 0 | 0 | 0 | 0 | -5 | 0 | 0 |
| Kapacitetsomkostninger i alt | -181 | -185 | -188 | -154 | -176 | -183 | -167 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 94 | 85 | 46 | 117 | 56 | 48 | 15 |
| EBIT-margin, % | 18,2 | 16,0 | 10,0 | 21,8 | 11,6 | 9,9 | 3,9 |
| Finansielle indtægter | 8 | -13 | 13 | -5 | -30 | 72 | 15 |
| Finansielle omkostninger | -14 | 2 | -15 | -12 | 1 | -43 | -19 |
| Resultat før skat (PBT) | 88 | 74 | 44 | 100 | 27 | 77 | 11 |
| Skat af periodens resultat | -13 | -22 | -13 | -34 | -7 | -19 | -3 |
| Periodens resultat | 75 | 52 | 31 | 66 | 20 | 58 | 8 |
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 9
Ambu
Ideas that work for life
Kvartalsresultater (fortsat)
| Mio. kr. | 3. kvt. 2015/16 | 2. kvt. 2015/16 | 1. kvt. 2015/16 | 4. kvt. 2014/15 | 3. kvt. 2014/15 | 2. kvt. 2014/15 | 1. kvt. 2014/15 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Balance: | |||||||
| Aktiver | 2.250 | 2.301 | 2.271 | 2.254 | 2.288 | 2.371 | 2.107 |
| Arbejdskapital | 494 | 572 | 550 | 551 | 565 | 556 | 482 |
| Egenkapital | 972 | 860 | 940 | 1.036 | 978 | 978 | 826 |
| Netto rentebærende gæld | 853 | 958 | 883 | 731 | 804 | 832 | 843 |
| Pengestrømme: | |||||||
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | 196 | 50 | 22 | 140 | 57 | 27 | -16 |
| Pengestrømme fra investeringer før køb af virksomheder og teknologi mv. | -24 | -19 | -19 | -21 | -23 | -23 | -34 |
| Frie pengestrømme før køb af virksomheder og teknologi mv. | 172 | 31 | 3 | 119 | 34 | 4 | -50 |
| Nøgletal: | |||||||
| Kapacitetsomkostninger | 181 | 185 | 188 | 154 | 176 | 183 | 167 |
| Omkostningsprocent, % | 35 | 35 | 41 | 29 | 37 | 38 | 43 |
| EBITDA | 121 | 113 | 70 | 140 | 81 | 72 | 39 |
| EBITDA-margin, % | 23,4 | 21,2 | 15,2 | 26,1 | 16,8 | 14,9 | 10,1 |
| Afskrivninger | 12 | 12 | 11 | 12 | 12 | 13 | 11 |
| Amortiseringer | 15 | 16 | 13 | 11 | 13 | 11 | 13 |
| EBIT | 94 | 85 | 46 | 117 | 56 | 48 | 15 |
| EBIT-margin, % | 18,2 | 16,0 | 10,0 | 21,8 | 11,6 | 9,9 | 3,9 |
| NIBD/EBITDA | 1,9 | 2,4 | 2,4 | 2,2 | 2,7 | 2,8 | 2,9 |
| Arbejdskapital, % af nettoomsætning | 24 | 28 | 28 | 29 | 31 | 33 | 30 |
| Aktie-relaterede nøgletal: | |||||||
| Børskurs pr. aktie (kr.) | 276 | 232 | 210 | 181 | 175 | 161 | 149 |
| Resultat pr. aktie (EPS) (kr.) | 1,58 | 1,09 | 0,65 | 1,36 | 0,41 | 1,22 | 0,17 |
| Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) (kr.) | 1,53 | 1,06 | 0,63 | 1,31 | 0,40 | 1,18 | 0,17 |
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 10
Ambu
Ideas that work for life
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. oktober 2015 – 30. juni 2016 for Ambu A/S. Delårsrapporten er ikke revideret og ikke reviewet af selskabets uafhængige revisor.
Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 – Præsentation af delårsregnskaber, som er godkendt af EU, samt i henhold til yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at den valgte regnskabspraksis er hensigtsmæssig, at koncernens interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en delårsrapport, er tilstrækkelige, samt at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver, resultat og finansielle stilling pr. 30. juni 2016 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. oktober 2015 – 30. juni 2016.
Derudover indeholder ledelsesberetningen på de foregående sider efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og koncernens finansielle stilling som helhed og beskriver de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.
Ballerup den 19. august 2016
Direktion
Lars Marcher
Michael Højgaard
CEO
CFO
Bestyrelse
Jens Bager, Formand
Mikael Worning, Næstformand
Pernille Bartholdy
Oliver Johansen
Jakob Bønnelykke Kristensen
Allan Søgaard Larsen
Anita Krarup Frederiksen
Christian Sagild
Henrik Ehlers Wulff
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 11
Regnskab for koncernen
Delårsrapport for 3. kvartal 2015/16
Indhold
Side 13 Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse for koncernen
Side 14 Balance for koncernen
Side 15 Pengestrømsopgørelse for koncernen
Side 16 Egenkapitalopgørelse for koncernen
Side 17 Noter til delårsrapporten

Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
- august 2016
Side 12
Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse for koncernen
Delårsrapport for 3. kvartal 2015/16
mio. kr.
| Resultatopgørelse | Note | 3. kvt. 2015/16 | 3. kvt. 2014/15 | År til dato 2015/16 | År til dato 2014/15 | Helår 2014/15 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 517 | 482 | 1.511 | 1.353 | 1.889 | |
| Produktionsomkostninger | -242 | -250 | -732 | -708 | -973 | |
| Bruttoresultat | 275 | 232 | 779 | 645 | 916 | |
| Salgsomkostninger | -93 | -100 | -290 | -299 | -382 | |
| Udviklingsomkostninger | -17 | -14 | -49 | -41 | -54 | |
| Ledelse og administration | -71 | -57 | -215 | -181 | -239 | |
| Andre driftsomkostninger | 0 | -5 | 0 | -5 | -5 | |
| Primær drift (EBIT) | 94 | 56 | 225 | 119 | 236 | |
| Finansielle indtægter | 9 | 8 | -30 | 8 | 57 | 52 |
| Finansielle omkostninger | 9 | -14 | 1 | -27 | -61 | -73 |
| Resultat før skat | 88 | 27 | 206 | 115 | 215 | |
| Skat af periodens resultat | -13 | -7 | -48 | -29 | -63 | |
| Periodens resultat | 75 | 20 | 158 | 86 | 152 | |
| Resultat pr. aktie i kr. | ||||||
| Resultat pr. aktie (EPS) | 1,58 | 0,41 | 3,32 | 1,80 | 3,16 | |
| Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) | 1,53 | 0,40 | 3,22 | 1,75 | 3,06 | |
| Totalindkomstopgørelse | 3. kvt. 2015/16 | 3. kvt. 2014/15 | År til dato 2015/16 | År til dato 2014/15 | Helår 2014/15 | |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- | |
| Periodens resultat | 75 | 20 | 158 | 86 | 152 | |
| Anden totalindkomst: | ||||||
| Poster, der flyttes til resultatopgørelsen, såfremt visse betingelser opfyldes: | ||||||
| Kursregulering i udenlandske datterselskaber | 20 | -39 | 6 | 74 | 91 | |
| Skat af kursreguleringer i udenlandske datterselskaber | 0 | 3 | 0 | -11 | -3 | |
| Periodens dagsværdi regulering: | ||||||
| Afgang indregnet i finansielle poster | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Tilgang vedrørende sikringsinstrumenter | 2 | 0 | 4 | 2 | 1 | |
| Skat af sikringstransaktioner | 0 | 0 | 0 | -1 | 0 | |
| Anden totalindkomst efter skat | 22 | -36 | 10 | 64 | 89 | |
| Periodens totalindkomst | 97 | -16 | 168 | 150 | 241 |
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
- august 2016
Side 13
Balance for koncernen
Delårsrapport for 3. kvartal 2015/16
mio. kr.
| Aktiver | Note | 30.06.16 | 30.06.15 | 30.09.15 |
|---|---|---|---|---|
| Overtagne teknologier, varemærker og kundeforhold | 90 | 107 | 103 | |
| Færdiggjorte udviklingsprojekter | 71 | 59 | 61 | |
| Rettigheder | 104 | 55 | 54 | |
| Goodwill | 814 | 808 | 810 | |
| Udviklingsprojekter under udførelse | 67 | 48 | 58 | |
| Immaterielle aktiver | 1.146 | 1.077 | 1.086 | |
| Grunde og bygninger | 127 | 138 | 128 | |
| Produktionsanlæg og maskiner | 97 | 94 | 93 | |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 31 | 35 | 34 | |
| Forudbetalt og anlæg under opførelse | 19 | 33 | 25 | |
| Materielle aktiver | 274 | 300 | 280 | |
| Udskudt skatteaktiv | 35 | 32 | 30 | |
| Andre tilgodehavender | 6 | 6 | 5 | |
| Andre langfristede aktiver | 41 | 38 | 35 | |
| Langfristede aktiver i alt | 1.461 | 1.415 | 1.401 | |
| Varebeholdninger | 304 | 300 | 278 | |
| Tilgodehavender fra salg | 362 | 439 | 473 | |
| Andre tilgodehavender | 13 | 16 | 15 | |
| Tilgodehavende selskabsskat | 5 | 2 | 4 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 32 | 36 | 35 | |
| Likvide beholdninger | 73 | 80 | 48 | |
| Kortfristede aktiver i alt | 789 | 873 | 853 | |
| Aktiver i alt | 2.250 | 2.288 | 2.254 | |
| Egenkapital og forpligtelser | Note | 30.06.16 | 30.06.15 | 30.09.15 |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| Aktiekapital | 121 | 121 | 121 | |
| Andre reserver | 851 | 857 | 915 | |
| Egenkapital | 972 | 978 | 1.036 | |
| Kreditinstitutter | 177 | 2 | 2 | |
| Hensættelse til udskudt skat | 2 | 44 | 17 | |
| Erhvervsobligationer | 699 | 698 | 698 | |
| Andre hensatte forpligtelser | 48 | 52 | 48 | |
| Langfristede forpligtelser | 926 | 796 | 765 | |
| Kortfristet andel af langfristede forpligtelser | 50 | 2 | 2 | |
| Andre hensatte forpligtelser | 5 | 28 | 6 | |
| Bankgæld | 0 | 182 | 77 | |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 91 | 97 | 115 | |
| Selskabsskat | 40 | 32 | 72 | |
| Anden gæld | 132 | 135 | 140 | |
| Afledte finansielle instrumenter | 34 | 38 | 41 | |
| Kortfristede forpligtelser | 352 | 514 | 453 | |
| Forpligtelser i alt | 1.278 | 1.310 | 1.218 | |
| Egenkapital og forpligtelser i alt | 2.250 | 2.288 | 2.254 |
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
- august 2016
Side 14
Pengestrømsopgørelse for koncernen
Delårsrapport for 2. kvartal 2015/16
mio. kr.
| Note | 30.06.16 | 30.06.15 | 30.09.15 | |
|---|---|---|---|---|
| Periodens resultat | 158 | 86 | 152 | |
| Regulering for poster uden likviditetseffekt | 6 | 152 | 115 | 191 |
| Betalt selskabsskat | -72 | -35 | -37 | |
| Renteudbetalinger og lignende | -27 | -28 | -28 | |
| Ændring i arbejdskapital | 7 | 57 | -70 | -70 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 268 | 68 | 208 | |
| Køb af langfristede aktiver | -62 | -80 | -104 | |
| Frasalg af dattenvirksomhed | 0 | 0 | 3 | |
| Pengestrømme fra investeringer før køb af virks. og tekn. mv. | -62 | -80 | -101 | |
| Frie pengestrømme før køb af virksomheder og teknologi mv. | 206 | -12 | 107 | |
| Køb af teknologi | -59 | 0 | 0 | |
| Køb af virksomheder | -3 | -18 | -17 | |
| Pengestrømme fra køb af virksomheder og teknologi mv. | -62 | -18 | -17 | |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -124 | -98 | -118 | |
| Frie pengestrømme efter køb af virksomheder og teknologi mv. | 144 | -30 | 90 | |
| Forskydning i øvrig langfristet gæld | 223 | -2 | -3 | |
| Kapitaludvidelse B-aktiekapital | 4 | 19 | 19 | |
| Udnyttelse af optioner | 3 | 11 | 11 | |
| Differenceafregning, optioner | -32 | 0 | 0 | |
| Køb Ambu A/S aktier, egne aktier | -195 | -28 | -74 | |
| Betalt udbytte | -46 | -45 | -45 | |
| Udbytte, egne aktier | 1 | 0 | 0 | |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -42 | -45 | -92 | |
| Ændring i likvider | 102 | -75 | -2 | |
| Likvider primo | -29 | -33 | -33 | |
| Kursregulering af likvider | 0 | 6 | 6 | |
| Likvider ultimo | 73 | -102 | -29 | |
| Likvider ultimo sammensættes således: | ||||
| Likvide beholdninger | 73 | 80 | 48 | |
| Bankgæld | 0 | -182 | -77 | |
| 73 | -102 | -29 |
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
- august 2016
Side 15
Egenkapitalopgørelse for koncernen
Delårsrapport for 3. kvartal 2015/16
mio. kr.
| Aktiekapital | Overkurs ved emission | Reserve for sikrings-transaktioner | Reserve for valutakurs-regulering | Overført resultat | Foreslået udbytte | I alt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 1. oktober 2015 | 121 | 32 | -3 | 128 | 712 | 46 | 1.036 |
| Periodens resultat | 158 | 158 | |||||
| Periodens anden totalindkomst | 4 | 6 | 10 | ||||
| Totalindkomst i alt | 0 | 0 | 4 | 6 | 158 | 0 | 168 |
| Transaktioner med ejerne: | |||||||
| Udnyttelse optionsordning | 3 | 3 | |||||
| Differenceafregning, optioner | -32 | -32 | |||||
| Aktiebaseret vederlæggelse | 6 | 6 | |||||
| Skattefradrag relateret til aktieoptioner | 27 | 27 | |||||
| Køb egne aktier | -195 | -195 | |||||
| Udloddet udbytte | -45 | -45 | |||||
| Udbytte, egne aktier | 1 | -1 | 0 | ||||
| Kapitaludvidelse B-aktiekapital | 4 | 4 | |||||
| Egenkapital 30. juni 2016 | 121 | 36 | 1 | 134 | 680 | 0 | 972 |
| Egenkapital 1. oktober 2014 | 119 | 15 | -4 | 40 | 639 | 45 | 854 |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Periodens resultat | 86 | 86 | |||||
| Periodens anden totalindkomst | 1 | 63 | 64 | ||||
| Totalindkomst i alt | 0 | 0 | 1 | 63 | 86 | 0 | 150 |
| Transaktioner med ejerne: | |||||||
| Udnyttelse optionsordning | 11 | 11 | |||||
| Aktiebaseret vederlæggelse | 4 | 4 | |||||
| Skattefradrag relateret til aktieoptioner | 13 | 13 | |||||
| Køb egne aktier | -28 | -28 | |||||
| Udloddet udbytte | -45 | -45 | |||||
| Udbytte, egne aktier | 0 | ||||||
| Kapitaludvidelse B-aktiekapital | 1 | 18 | 19 | ||||
| Egenkapital 30. juni 2015 | 120 | 33 | -3 | 103 | 725 | 0 | 978 |
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
- august 2016
Side 16
Noter til delårsrapporten
Delårsrapport for 3. kvartal 2015/16
Afsnit 1: Grundlag for udarbejdelse af delårsrapport
Side 18 Note 1 – Grundlag for udarbejdelse af delårsrapport
Side 18 Note 2 – Væsentlige regnskabsmæssige skøn
Afsnit 2: Driftsaktiviteter og pengestrømme
Side 18 Note 3 – Sæsonudsving
Side 18 Note 4 – Segmentoplysninger
Afsnit 3: Investeret kapital og arbejdskapital
Side 18 Note 5 – Udvikling i balancen siden 30. september 2015
Side 19 Note 6 – Regulering for poster uden likviditetseffekt
Side 19 Note 7 – Ændring i arbejdskapital
Afsnit 4: Finansiel risikostyring, kapitalstruktur og finansielle poster
Side 19 Note 8 – Risici
Side 19 Note 9 – Finansielle poster
Side 20 Note 10 – Kapitalforhøjelse, egne aktier og udbetalt udbytte
Afsnit 5: Hensatte forpligtelser, øvrige forpligtelser etc.
Side 20 Note 11 – Eventualforpligtelser
Side 20 Note 12 – Efterfølgende begivenheder
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
- august 2016
Side 17
Noter til delårsrapporten
Delårsrapport for 3. kvartal 2015/16
Note 1 - Grundlag for udarbejdelse af delårsrapport
Delårsrapporten for perioden 1. oktober 2015 - 30. juni 2016 er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 – Præsentation af delårsregnskaber, som er godkendt af EU samt i henhold til yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten følger de samme regnskabsprincipper som årsrapporten for 2014/15. Anførte nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens "Anbefalinger & Nøgletal 2015". For definitioner henvises til note 5.10 i årsrapporten 2014/15.
Note 2 - Væsentlige regnskabsmæssige skøn
Ved udarbejdelse af delårsrapporten foretager ledelsen væsentlige regnskabsmæssige skøn, vurderinger samt antagelser, der danner grundlaget for den regnskabsmæssige præsentation, indregning og måling af koncernens aktiver og forpligtelser. Der er ikke væsentlige ændringer til de i note 1.1. for årsrapporten 2014/15 præsenterede væsentlige skøn eller vurderinger.
Note 3 - Sæsonudsving
Bruttomargin
Bruttomargin har historisk været lavere i 1. halvår end i 2. halvår, hvilket skyldes højere aktivitet i 2. halvår. Laveste bruttomargin ses historisk i 1. kvartal, hvor nettoomsætningen relativt til øvrige kvartaler er lavest.
Pengestrømme fra driftsaktiviteter
Pengestrømme fra driftsaktiviteter har historisk været lavere i 1. kvartal som følge af udbetalt bonus, selskabsskat samt lavere indtjeningsniveau og øget arbejdskapital. Pengestrømme fra driftsaktiviteter plejer gradvist at stige i 2. og 3. kvartal for at være højest i 4. kvartal. Det øgede niveau af pengestrømme fra driftsaktiviteter i 4. kvartal skyldes inddrivelse af nettoomsætning fra 3. kvartal og delvist 2. kvartal samt reduktion i arbejdskapital.
For 3. kvartal er pengestrømme fra driftaktiviteter 196 mio. kr., hvilket er væsentligt højere end tidligere kvartaler som følge af forbedrede interne processer.
Note 4 - Segmentoplysninger
Ambu leverer medicotekniske produkter til verdensmarkedet. Bortset fra omsætningen af de forskellige produkter er der ikke strukturelle og organisatoriske forhold, der muliggør en opdeling af indtjeningen på de forskellige produkter, idet afsætningskanalerne, kundetyperne og salgsorganisationerne er sammenfaldende på alle væsentlige markeder. Herudover er produktionsprocesserne og den interne styring og rapportering sammenfaldende, hvilket betyder, at alt andet end omsætningen styres på totalniveau.
Ambu har således kun identificeret ét segment.
Note 5 - Udvikling i balancen siden 30. september 2015
Langfristede aktiver er siden regnskabsårets begyndelse øget med netto 60 mio. kr. til 1.461 mio. kr. Stigningen er drevet af investeringer med 60 mio. kr., køb af Breathing Circuit-teknologi med 62 mio. kr., afskrivninger og amortiseringer med 74 mio. kr. samt kursreguleringer med 12 mio. kr.
Varebeholdninger er siden periodens start øget med 26 mio. kr. og tilgodehavender fra salg er reduceret med 111 mio. kr. Dette skyldes det lavere aktivitetsniveau fra 4. kvartal 2014/15 til 3. kvartal 2015/16 samt forbedret evne til at inddrive tilgodehavender fra salg.
Ambu besluttede i starten af regnskabsåret at gennemføre to parallelle aktietilbagekøbsprogrammer til at dække eksisterende og kommende aktiebaserede incitamentsprogrammer. Der er i årets første tre kvartaler købt for 195 mio. kr., hvilket har påvirket den samlede egenkapital væsentligt.
Andre hensatte forpligtelser under henholdsvis kort- og langfristede forpligtelser udgør sammenlagt 53 mio. kr. ved udgangen af 3. kvartal og er siden regnskabsårets begyndelse faldet med netto 1 mio. kr.
Anden gæld er ved regnskabsårets begyndelse til udgangen af 3. kvartal reduceret med 8 mio. kr. til 132 mio. kr., hvilket er som forventet.
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
19. august 2016
Side 18
Noter til delårsrapporten
Delårsrapport for 3. kvartal 2015/16
mio. kr.
Note 6 - Regulering for poster uden likviditetseffekt
| År til dato 2015/16 | År til dato 2014/15 | 30.09.15 | |
|---|---|---|---|
| Afskrivninger og amortiseringer | 79 | 73 | 96 |
| Regnskabsmæssigt tab ved salg af dattenvirksomhed | 0 | 5 | 5 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 6 | 4 | 6 |
| Finansielle poster og lignende | 19 | 4 | 21 |
| Skat af periodens resultat | 48 | 29 | 63 |
| 152 | 115 | 191 |
Note 7 - Ændring i arbejdskapital
| År til dato 2015/16 | År til dato 2014/15 | 30.09.15 | |
|---|---|---|---|
| Ændring i varebeholdninger | -22 | -31 | -17 |
| Ændring i tilgodehavender | 116 | -63 | -100 |
| Ændring i leverandørgæld m.v. | -37 | 24 | 47 |
| 57 | -70 | -70 |
Note 8 - Risici
For en beskrivelse af Ambus risici henvises til afsnittet "Risikoforhold" i årsrapporten for 2014/15 side 16-17.
Note 9 - Finansielle poster
| 3. kvt. 2015/16 | 3. kvt. 2014/15 | År til dato 2015/16 | År til dato 2014/15 | Helår 2014/15 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Andre finansielle indtægter: | |||||
| Valutakursgevinst, netto | 8 | -30 | 8 | 57 | 27 |
| Dagsværdiregulering, earn-out | 0 | 0 | 0 | 0 | 25 |
| Finansielle indtægter | 8 | -30 | 8 | 57 | 52 |
| 3. kvt. 2015/16 | 3. kvt. 2014/15 | År til dato 2015/16 | År til dato 2014/15 | Helår 2014/15 | |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Renteomkostninger: | |||||
| Renteomkostninger, banker | 1 | 1 | 4 | 3 | 5 |
| Renteomkostninger, obligationer | 6 | 6 | 18 | 18 | 24 |
| Andre finansielle omkostninger: | |||||
| Effekt af forkortet diskonteringsperiode, earn-out | 0 | 1 | 0 | 2 | 3 |
| Effekt af forkortet diskonteringsperiode, køb af teknologi | 1 | 1 | 3 | 3 | 4 |
| Dagsværdiregulering, swap | 6 | -10 | 2 | 35 | 37 |
| Finansielle omkostninger | 14 | -1 | 27 | 61 | 73 |
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
- august 2016
Side 19
Noter til delårsrapporten
Delårsrapport for 3. kvartal 2015/16
Note 10 - Kapitalforhøjelse, egne aktier og udbetalt udbytte
Kapitalforhøjelse
I november 2015 blev der foretaget en kapitalforhøjelse som led i medarbejdernes udnyttelse af tildelte warrantsprogrammer fra 2011 og 2012. Som en konsekvens heraf blev Ambus aktiekapital forhøjet med nominelt kr. 180.000 ved udstedelse af 28.000 stk. B-aktier til kurs 40,125 samt udstedelse af 44.000 stk. B-aktier til kurs 39,50.
I februar 2016 blev der for anden gang i regnskabsåret 2015/16 foretaget kapitalforhøjelse som led i medarbejdernes udnyttelse af tildelte warrantsprogrammer fra 2012. Som en konsekvens heraf blev Ambus aktiekapital forhøjet med nominelt kr. 46.000 ved udstedelse af 18.400 stk. B-aktier til kurs 39,50.
I maj 2016 blev der på baggrund af medarbejdernes udnyttelse af tildelte warrantsprogrammer fra 2012 foretaget en kapitalforhøjelse, hvorved Ambus aktiekapital blev forhøjet med nominelt kr. 5.000 ved udstedelse af 2.000 stk. B-aktier til kurs 39,50.
Ambus aktier har en stykstørrelse på 2,50 kr. pr. aktie.
Periodens bevægelse i antal aktier og aktiekapital:
| År til dato | |||
|---|---|---|---|
| 30.09.15 | 2015/16 | 30.06.16 | |
| Antal A-aktier | 6.864.000 | 0 | 6.864.000 |
| Antal B-aktier | 41.397.920 | 92.400 | 41.490.320 |
| 48.261.920 | 92.400 | 48.354.320 | |
| Aktiekapital | 120.654.800 | 231.000 | 120.885.800 |
Egne aktier
Ambus beholdning af egne aktier udgjorde pr. 30. september 2015 i alt 242.900 B-aktier, hvilket er øget til 1.097.472 B-aktier pr. 30. juni 2016. En overvejende del af de erhvervede egne aktier er sket under det annoncerede aktietilbagekøbsprogram. Det samlede tilbagekøb af egne aktier andrager 195 mio. kr.
Udbetalt udbytte
Bestyrelsens fremsatte forslag om udlodning af udbytte med 0,95 kr. pr. aktie blev vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling d. 10. december 2015. Der er pr. 30. juni 2016 udbetalt 46 mio. kr. til selskabets aktionærer samt dertilhørende kildeskatter.
Note 11 - Eventualforpligtelser
I forbindelse med købet af IP-rettigheder til Breathing Circuits, som oplyst i fondsbørsmeddelelse nummer 28 d. 7. april 2016, er kravet om for lidt betalt royalty, som senest blev oplyst i delårsrapporten for 1. kvartal 2015/16, nu bortfaldet.
Ambus løbende drift og anvendelsen af Ambus produkter på hospitaler og klinikker etc. giver en generel risiko for, at Ambu kan blive mødt med erstatningskrav og sanktioner. Risikoen herfor vurderes som sædvanlig.
Note 12 - Efterfølgende begivenheder
Udover de beskrevne forhold i nærværende delårsrapport er ledelsen ikke bekendt med begivenheder efter 30. juni 2016, der kunne forventes at have væsentlig indflydelse på koncernens finansielle stilling.
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 36 2015/16
- august 2016
Side 20