Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

AGF B Share Issue/Capital Change 2017

Jul 7, 2017

Preview isn't available for this file type.

Download source file

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Meddelelse nr. 04/2017

KAPITALFORHØJELSE I AARHUS ELITE A/S, CVR-NR. 83 83 99 10

Aarhus Elite A/S foretager rettet emission

RESUMÉ

Aarhus Elite A/S’ bestyrelse har i henhold til bemyndigelse i vedtægterne
besluttet at forhøje selskabets aktiekapital med DKK 5 mio. B-aktier á nominelt
DKK 0,25. Udstedelse af aktierne skal tilvejebringe en del af den kapital, som
Aarhus Elite A/S har investeret i forbindelse med opførelsen af de nye
klubhusfaciliteter på Fredensvang.

Samtlige aktier tegnes uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer.
Aktierne tegnes af en række erhvervspersoner fra Aarhus-området.

For regnskabsåret 2015/2016, som udløb pr. 30. juni 2016, er der realiseret et
underskud på DKK 1,4 mio. For regnskabsåret 2016/2017 er der for første halvår
realiseret et underskud på DKK 2,6 mio. For hele regnskabsåret 2016/2017
forventes et underskud på ca. DKK 9 mio.

  1. Emissionen

I henhold til vedtægternes § 7 er bestyrelsen i perioden indtil 31. december
2020 bemyndiget til at forhøje selskabets aktiekapital med A-aktier og/eller
B-aktier med indtil nom. 56.066.316 kr.

Bestyrelsen har på bestyrelsesmøde den 7. juli 2017 besluttet at benytte
bemyndigelsen i vedtægternes § 7 til at udstede for DKK 5 mio. B-aktier fordelt
på 20 mio. B-aktier, svarende til 7,44 % af selskabets aktiekapital, som
andrager nom. DKK 67.211.383.

Tegningen sker uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer.
Tegningskursen for aktierne er fastsat til kurs 0,25 svarende til nominel
aktiestørrelse.

Aktierne tegnes af en række erhvervspersoner fra Aarhus-området.

Udstedelse af aktierne sker med henblik på at tilvejebringe en del af den
kapital, som Aarhus Elite A/S har investeret i opførelsen af de nye
klubhusfaciliteter på Fredensvang. Byggeriet sker i samarbejde med AGF af 1880,
som er bygherre. Opførelsen af byggeriet er godt i gang, og når de nye rammer
kan tages i brug d. 1. april 2018, vil AGF råde over et af de mest moderne
klubhuse/træningsanlæg i Skandinavien – herunder en særskilt afdeling for
klubbens Superliga-trup, der får optimale betingelser at udfolde og dygtiggøre
sig i.

  1. Selskabet

Aarhus Elite A/S er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under CVR-nr.
83839910. Selskabets regnskabsår er 1. juli til 30. juni. Senest afholdte
generalforsamling i selskabet var den ordinære generalforsamling afholdt den
27. oktober 2016.

Bestyrelsen har jævnfør Selskabsloven §156, stk. 3 besluttet at fravige
Selskabsloven §156 stk. 2 om fremlæggelse af diverse dokumenter forud for
kapitalforhøjelsen.

  1. Aktierne

Aktierne får samme rettigheder og underlægges samme regler som de eksisterende
aktier i selskabet. Aktierne får således ret til udbytte og andre rettigheder i
selskabet i henhold til vedtægterne fra det tidspunkt, hvor aktierne er fuldt
indbetalt, herunder ret til fuldt udbytte fra og med regnskabsåret 2016/2017.

De nye aktier er omsætningspapirer, og der gælder ingen indskrænkninger i
aktiernes omsættelighed. B-aktierne er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S og
registreret i VP Securities A/S.

Snarest muligt efter kapitaludvidelsens registrering i Erhvervsstyrelsen vil
aktierne blive registreret under fondskoden/ISIN DK001026372-2.

Selskabets aktiebogsfører er Computershare A/S. Selskabets aktieudstedende
institut er Nordea Bank Danmark A/S, som er bemyndiget til at udstede de nye
B-aktier.

  1. Udvikling i aktiekapitalen

Emissionen svarer til 7,44 % af selskabets nuværende samlede aktiekapital.

Med denne emission er udviklingen i selskabets aktiekapital som følger:

           Nom. kapital i DKK   A- og B-aktier i alt    Antal aktier á DKK  
                                                               0,25         
          A-aktier   B-aktier                          A-aktier   B-aktier

Bestående 146.719 67.064.664 67.211.383 586.874 268.258.657
aktiekapital
Rettet 0 5.000.000 5.000.000 0 20.000.000
emission
I alt 146.719 72.064.664 72.211.383 586.874 288.258.657

  1. Forventet tidsplan

Den 7. juli 2017 har bestyrelsen benyttet bemyndigelsen i vedtægternes § 7 til
at forhøje selskabets kapital. Kapitalforhøjelsen er anmeldt til
Erhvervsstyrelsen, og noteringen af de nye aktier forventes at ske snarest
muligt herefter.

  1. Provenuet fra emissionen samt omkostninger

Det samlede provenu udgør DKK 4.820.000.

De med emissionen forbundne omkostninger forventes at udgøre i alt DKK 180.000.

  1. Regnskab 2015/2016 og forventninger til 2016/2017

For regnskabsåret 2015/2016, som udløb pr. 30. juni 2016, er der realiseret et
underskud på DKK 1,4 mio.

For regnskabsåret 2016/2017 er der for første halvår realiseret et underskud på
DKK 2,6 mio. For hele regnskabsåret 2016/2017 forventes et underskud på ca. DKK
9 mio svarende til, hvad der er udmeldt i fondsbørsmeddelelse nr. 03/2017 af 3.
juli 2017.

  1. Spørgsmål

For spørgsmål eller yderligere information, ret venligst henvendelse til:
bestyrelsesformand Lars Fournais på tlf. 2010-3700 eller administrerende
direktør Jacob Nielsen på tlf. 2274-8685.

Med venlig hilsen

Aarhus Elite A/S

Bestyrelsen