AI assistant
AGF B — Interim / Quarterly Report 2022
Feb 22, 2022
3422_rns_2022-02-22_df155c4e-c187-40e8-8a1e-952ce14766a1.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer


Indholdsfortegnelse
| Resumé for 1. halvår 2021/22 | 2 |
|---|---|
| Selskabsoplysninger | 3 |
| Ledelsespåtegning | 4 |
| Ledelsesberetning | 5 |
| Totalindkomstopgørelse for 1. halvår 2021/22 | 15 |
| Balance pr. 31.12.2021 | 16 |
| Egenkapitalopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2021 |
18 |
| Egenkapitalopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2020 |
18 |
| Pengestrømsopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2021 |
19 |
| Noter | 20 |

____ Side
Selskabsoplysninger
Selskab
AGF A/S Stadion Alle 70 8000 Aarhus C CVR-nr.: 83 83 99 10 Hjemstedskommune: Aarhus Regnskabsperiode: 01.07.2021 – 31.12.2021
Telefon: 89 38 60 00 Internet: www.agf.dk E-mail: [email protected]
Bestyrelse
Lars Fournais, Formand Jesper Ganzhorn Ørskov, Næstformand Uffe Jakobsen Kim Larsen Simon Francis Ratjen Schiølin Erik Meineche Schmidt
Direktion
Jacob Kjeldsen Nielsen, Administrerende direktør Dan Holt Jessen, Økonomidirektør

| År til dato 31.12. 2021 t.kr. _ |
År til dato 31.12. 2020 t.kr. _ |
Hele året 2020/21 t.kr. _ |
|
|---|---|---|---|
| Koncernens hoved- og nøgletal |
|||
| Hovedtal | |||
| Nettoomsætning | 91.692 | 70.833 | 143.774 |
| Resultat af primær drift | (7.161) | (8.572) | (23.946) |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) |
21.003 | 18.494 | 19.953 |
| Resultat af finansielle poster | 2.226 | 2.607 | 4.865 |
| Resultat før skat | 23.229 | 21.101 | 24.818 |
| Periodens resultat | 16.690 | 17.288 | 25.318 |
| Periodens totalindkomst | 16.690 | 17.288 | 25.318 |
| Langfristede aktiver | 81.107 | 50.996 | 58.365 |
| Kortfristede aktiver | 116.712 | 101.779 | 105.691 |
| Aktiver i alt | 197.819 | 152.775 | 164.056 |
| Aktiekapital | 94.424 | 94.424 | 94.424 |
| Egenkapital tilhørende minoritetsinteresser | (40) | 186 | 169 |
| Egenkapital tilhørende aktionærer |
110.357 | 85.391 | 93.458 |
| Langfristede forpligtelser | 7.927 | 10.059 | 3.307 |
| Kortfristede forpligtelser | 79.575 | 57.139 | 67.122 |
| Pengestrøm vedrørende driften | 50.262 | 6.660 | 3.704 |
| Pengestrøm vedrørende investeringer | (34.893) | (7.590) | 1.597 |
| Pengestrøm vedrørende finansieringsaktivitet | (1.115) | (1.111) | (2.226) |
| Pengestrøm i alt | 14.254 | (2.041) | 3.075 |
| Investeringer i materielle anlægsaktiver | 4.543 | 3.385 | 4.993 |
| Investeringer i immaterielle anlægsaktiver | 44.933 | 15.257 | 18.775 |
| Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte | 116 | 94 | 96 |
| Antal aktier, ultimo (i tusinde styk) | 377.697 | 377.697 | 377.697 |
| Antal aktier, gennemsnit for perioden (i tusinde styk) | 377.697 | 377.697 | 377.697 |
| Nøgletal | |||
| Resultat pr. aktie (kr.) | 0,04 | 0,05 | 0,07 |
| Udbytte pr. aktie (kr.) | 0 | 0 | 0 |
| Indre værdi pr. aktie (kr.) | 0,3 | 0,2 | 0,2 |
| Soliditetsgrad (%) | 56 | 56 | 57 |
| Egenkapitalens forrentning (%) | 17 | 23 | 31 |
Idegrundlag og mål
AGF A/S opererer inden for to segmenter:
- AGF Fodbold, der omfatter driften af AGF's bedste fodboldhold for både herrer, damer og ungdomselitehold samt Esport.
- Ceres Park & Arena, der omfatter driften af sports- og eventfaciliteten Ceres Park & Arena, som forpagtes af Aarhus Kommune, samt Stadion Fysioterapi.
Vision
• AGF skal være blandt Skandinaviens bedste fodboldklubber.
Mission
• AGF A/S – selskabet bag AGF - ønsker at være kendetegnet ved vindermentalitet, hårdt arbejde og at være samlingspunkt for Aarhus.
Værdier
AGF har sine rødder tilbage til 1880, og klubben og selskabet anerkender og er ydmyge over for AGF's historie og det fyrtårn, klubben har været for aarhusianere i langt over hundrede år.
Klubbens motto er: Ingen må søge sit eget, spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige.
AGF A/S tager derudover afsæt i fire kerneværdier, der skal sætte dagsordenen for egne og andres forventninger til AGF og virke som et pejlemærke for alle ansattes ageren i dagligdagen. De fire værdier er:
- Vi er ansvarlige
- Vi er hårdtarbejdende
- Vi vil vinde
- … og vi er stolte af Aarhus
Med afsæt i værdierne er tillige udarbejdet tre nøgleord, som danner grundlag for AGFs arbejde med bæredygtighed og ansvar, nemlig AARHUS, ANSVAR, FREMTID.
Koncernen
Koncernen AGF A/S, som driver AGF Fodbold, har ejerskab over følgende selskaber: AGF Esport ApS (57%) Atletion A/S (Ceres Park & Arena) (100%), AGF Kvindefodbold ApS (80%) og Stadion Fysioterapi ApS, som ejes via Atletion A/S (100%).

Målsætninger
AGF A/S' overordnede målsætning er at skabe en lønsom forretning - herunder at skabe værdi for aktionærer, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
Hvert år skal AGF være i Mesterskabsspillet (top 6). De nærmere sportslige målsætninger defineres efter hver sæson. I 2020 er der opstillet følgende målsætninger frem mod 2025:
- Senest i 2025 skal AGF minimum to gange have vundet medaljer i Superligaen.
- Senest i 2025 skal AGF minimum én gang være kvalificeret til et europæisk gruppespil.
- I 2025 skal AGF fortsat være den mest vindende fodboldklub i den danske pokalturnering, og som minimum opnå den 10. pokaltitel.
Sportslig udvikling
A-truppen
Facit for efterårets 17 kampe i 3F Superligaen er 21 point og en placering som nr. syv. Bag disse tal gemmer sig en pointmæssig fattig start på sæsonen med tre point i de første syv kampe. Efter transfervinduets lukning d. 1. september er det til gengæld i 10 kampe blevet til 18 point.
Både i kvalifikationen til Conference League og i Sydbank Pokalen blev det til et tidligt exit mod henholdsvis irske Larne FC og SønderjyskE.
I alt 25 spillere har fået spilletid i 3F Superligaen i efterårssæsonen, og her har startopstillingerne haft en gennemsnitsalder på 25 år og 355 dage. Til sammenligning var gennemsnitsalderen for startopstillingerne i hele 20/21-sæsonen 25 år og 63 dage.
Sommerens transfervindue bød på en større udskiftning i truppen. Ni nye spillere blev tilknyttet, og ti spillere forlod klubben. To af spillerafgangene medførte transferindtægter – nærmere bestemt Casper Højers skifte til tjekkiske Sparta Prag og Søren Tengstedts overgang til Silkeborg IF.
Der blev indgået aftaler med følgende spillere i sommerens transfervindue: Jesper Hansen (2 år – fra FC Midtjylland), Frederik Brandhof (3 ½ år – fra Viborg FF), Oliver Lund (1 år – fra OB), Dawid Kurminowski (5 år- fra MSK Zilina), Eric Kahl (5 år – fra AIK), Anthony D'Alberto (3 år – fra Moreirense), Mikael Anderson (5 år fra FC Midtjylland) samt etårige lejeaftaler med Mustapha Bundu (fra RSC Anderlecht) og Yann Aurel Bisseck (1. FC Køln). I oktober blev aftalen med sidstnævnte vekslet til en femårig kontrakt, da en købsoption med 1. FC. Køln blev udnyttet.
I løbet af 2. halvår 2021 har 8 spillere fra A-truppen været udtaget til landsholdsopgaver:
Jesper Hansen (A-landshold), Mustapha Bundu (A-landshold, Sierra Leone), Mikael Anderson (A-landshold, Island), Jón Dagur Thorsteinsson (A-landshold, Island), Gift Links (A-landshold, Sydafrika), Eric Kahl (U21 landshold, Sverige), Sebastian Hausner (U21-landshold) og Albert Grønbæk Erlykke (U21-landshold)
På personalesiden blev engelske Dave Reddington, Mathias Zangenberg og Marcus Tjärnberg op til sæsonen tilknyttet staben som henholdsvis assistenttræner, Head of Phsyical Performance og 1st Team Analyst. Reddington kommer blandt andet med tre års erfaring fra Premier League som first team coach for Crystal Palace, mens Zangenberg har stor erfaring og ekspertise efter 12 år som fysisk træner i FC Nordsjælland. Marcus Tjärnberg har haft forskellige roller i Djurgårdens IF, og derudover har han været tilknyttet det svenske fodboldforbund, hvor han har fungeret som kampanalytiker for ungdomslandsholdene, og fra september 2019 og et år frem var han hos Montverde Academy i USA som træner og ansvarlig for videoanalyse.
Talentudvikling
I talentafdelingen er målet at udvikle spillere, der kan gøre sig gældende i A-truppen. Ved årets udgang talte Atruppen syv spillere, der har fået hele eller en del af deres fodbolduddannelse i talentafdelingen.
I bestræbelserne på at styrke fødekæden til A-truppen er der de senere år kontinuerligt blevet tilført flere ressourcer til talentarbejdet. I efteråret er det blandt andet kommet til udtryk i en optimering af scouting-setuppet med tilknytning af flere scouts og som følge heraf en intensivering af scoutingen på alle alderstrin – både lokalt, regionalt og nationalt. På de ældste alderstrin har det udmøntet sig i, at der er blev skrevet kontrakt med talentfulde spillere fra andre dele af landet – senest med efterårets topscorer i U17 Divisionen, der kommer fra Kolding IF.
På personalesiden tiltrådte Dennis Pedersen 1. juli som ny U19-cheftræner. Han har gennem en længere årrække været en nøglefigur i Silkeborg IF's talentudvikling og kommer både med masser af erfaring, knowhow og en stor fodboldfaglig ballast i forhold til at ruste talenter til at tage skridtet op på højeste niveau. Det samme skal Niklas Backman bidrage til. Efter at han ufrivilligt måtte indstille sin karriere i efteråret blev han i efteråret tilknyttet talentafdelingen, og fra 1. januar 2022 overtager han cheftrænerposten på U17.
AGF Klubsamarbejde
En af grundpillerne i talentudviklingen er AGF Klubsamarbejde, der omfatter 77 samarbejdsklubber i regionen. Der arbejdes på flere fronter i AGF Klubsamarbejde – både i forhold til talentudvikling, trænerudvikling og gode oplevelser for alle – og tilbuddene er målrettet såvel drenge- som pigehold i klubberne.
COVID-19 har sat sine begrænsninger på aktivitetsniveauet, men det har dog været muligt at afvikle blandt andet flere klubbesøg med deltagelse af 3F Superliga- og Gjensidige Kvindeliga-spillere, fodboldcamps for pige- og drengespillere, talenttræning og klubarrangementer i forbindelse med Superliga-kampe. Samarbejdsklubbernes Dag i efteråret, hvor alle samarbejdsklubber var inviteret til kampen mod OB, havde et rekordhøjt deltagerantal med 3400 børn og voksne.
AGF Kvindefodbold
Den 1. juli 2021 overtog assisterende landstræner Katrine S. Pedersen posten som cheftræner for Kvindeligaholdet. Samtidig hermed blev rammerne for kvindernes træning optimeret med to ugentlige træningsdage, hvor de udelukkende kan koncentrere sig om fodbold og træne både morgen og eftermiddag.
En af ambitionerne med AGF Kvindefodbold er netop at skabe bedre rammer for kvindernes muligheder for at dyrke fodbold på eliteniveau, og dette arbejde omfatter også bedre faciliteter, da de nuværende stadion- eller træningsfaciliteter ikke er tidssvarende. Der arbejdes på at optimere forholdene på Vejlby Stadion, men det er
en langsommelig proces, der kræver velvillig kommunal opbakning, såfremt man ønsker kvindefodbold på højeste plan i Aarhus.
Sportsligt formåede Gjensidige Kvindeliga-holdet – trods en god start på sæsonen - ikke at kvalificere sig til slutspillet, og for anden sæson i træk skal holdet i foråret således deltage i kvalifikationsspillet. Såvel U18 og U16 overvintrer på førstepladsen i de landsdækkende ligaer.
AGF Esport
AGF Esports FIFA-hold kvalificerede sig i efteråret direkte til Finals i eSuperligaen, hvor det dog blev til et tidligt exit i kvartfinalen. Internationalt har FIFA-spillerne ved flere lejligheder gjort sig positivt bemærket i kvalifikationsstævner.
På CS:GO-holdet var der en del udskiftninger i besætningen op til sæsonen, og det har sat sit præg på de sportslige resultater, som dog har bevæget sig i en positiv retning mod regnskabsperiodens slutning.
Kommerciel udvikling
Positiv sponsorudvikling
De senere år har sponsoromsætningen været støt stigende – og i det forgangne regnskabsår nåede den et rekordhøjt niveau på 67 mio. kr. Væksten er fortsat i første halvdel af indeværende regnskabsår, hvor omsætningen i regnskabsperioden er steget væsentligt sammenlignet med tilsvarende periode sidste år, hvilket blandt andet skyldes, at hele ni nye guldpartnere er kommet til siden 1. juli 2021.
En væsentlig årsag til den positive sponsorudvikling er et gennemgående fokus på at levere værdiskabende sponsorydelser uafhængigt af kampene – herunder især ved brugen af de digitale platforme. Etableringen af AGF Kvindefodbold og arbejdet med bæredygtighed har ligeledes bidraget positivt til den kommercielle udvikling.
Aarhus Netværk
AGF Aarhus Netværk, som er det formaliserede netværk blandt AGF's sponsorer, tæller 228 virksomheder pr. 31. december 2021 fordelt på syv netværksgrupper. Den samhandel, der foregår i netværket, bidrager til at skabe merværdi for sponsorerne.
Tilskuere- og tv-seere
I regnskabsperioden har AGF's hjemmekampe i 3F Superligaen samlet tæt på 100.000 tilskuere. Mere præcist har de ni kampe i Ceres Park haft et snit på 11.070 tilskuere pr. kamp, hvilket er det højeste snit siden 2009/2010 sæsonen. Det skal endda ses i lyset af, at sæsonens første kamp mod Brøndby var med restriktioner, og derfor var det kun muligt at lukke 8000 tilskuere ind til sæsonpremieren.
Også tv-seertallene har været høje. I alt har 1,6 mio. seere set kampe i 3F Superligaen med AGF-deltagelse i dette efterår, hvilket gør AGF til det mest sete hold i Jylland – kun overgået af FC København og Brøndby på landsplan.
Nyt Stadion
Arbejdet med et nyt, banebrydende stadion i Aarhus er godt i gang. Stadion-projektet er en væsentlig del af hele Vision Kongelunden, hvor Salling Fondene og Lind Invest samlet har doneret 500 mio. kr. til et nyt stadion, mens Aarhus Kommune bidrager med 250 mio. kr., så det samlede budget for hele projektet er 750 mio. kr. Aarhus Kommune driver processen, og i slutningen af året udskrev kommunen en arkitektkonkurrence, som hele 42 danske og internationale teams har lagt billet ind på at blive prækvalificeret til. Til selve arkitektkonkurrencen er udvalgt seks teams, der med afsæt i et udførligt konkurrenceprogram, som AGF har haft indflydelse på, skal aflevere deres bud på et nyt stadion i slutningen af marts. Det forventes, at et vinderprojekt kan offentliggøres i efteråret 2022. Det er planen, at det nye stadion skal stå klar i 2026 med samme placering som det nuværende. Hvor AGF skal spille sine hjemmekampe, mens der bygges, er endnu uafklaret, men det bliver naturligvis i Aarhus.
Ceres Park & Arena
Efter en længere periode med et meget lavt aktivitetsniveau i Ceres Park & Arena på grund af COVID-19 restriktioner bød efteråret på mere normale tilstande. I juli blev der afviklet EM-storskærmsarrangementer i Ceres Park (kvart- og semifinalen) på udsolgte tribuner og rekordhøj omsætning i boderne pr. tilskuer. I oktober dannede Ceres Arena og de øvrige haller rammen om hold-VM i badminton, der for alvor satte Aarhus på verdenskortet og sørgede for branding af byen for op mod 1 mia. tv-seere. Sidst på året kom der også gang i koncerterne igen, hvor TV-2's jubilæumskoncert og koncert med Jung trak fulde huse i Ceres Arena.
Bæredygtighed
I 2020 lancerede AGF A/S en ny vision for miljøansvar og bæredygtighed, hvor målet er at vise en mere bæredygtig vej, inspirere og informere. Den ambitiøse strategi har i regnskabsperioden udmøntet sig i en række konkrete projekter og tiltag sammen med eksisterende og nye partnere – eksempelvis certificerede produkter i fanshoppen, grøn strøm, el-ladestandere, affaldssortering og økologiske produkter i boderne. I slutningen af efteråret blev programmet "Ansvarlig Arena" lanceret, og det har til formål at gøre Ceres Arena til en af landets mest miljøvenlige koncertarenaer.
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold
Resultatet for perioden 1. juli - 31. december 2021 udviser et resultat før skat på 23,2 mio. kr.
Resultatet af primær drift udviser en fremgang sammenlignet med samme periode sidste år, idet resultatet af primære drift udgør ÷7,2 mio. kr. mod ÷8,6 mio. kr. sidste år.
Periodens samlede resultat før skat udgør 23,2 mio. kr. mod 21,1 mio. kr. sidste år. Perioden er positivt påvirket af udviklingen i nettoomsætningen, som udgør 91,7 mio. kr. mod 70,8 mio. kr. sidste år.
Udviklingen i nettoomsætningen kan primært begrundes med et stigende aktivitetsniveau efter COVID-19 indenfor event, restaurant og billetsalg samt en stigning i indtægter fra samarbejdspartnere og sponsorer.
Eksterne omkostninger er steget med 6,0 mio. kr. fra 30,0 mio. kr. i samme periode sidste år til 36,0 mio. kr. Stigningen kan i al væsentlighed henføres til et stigende aktivitetsniveau efter lempelse af COVID-19 restriktioner.
Personaleomkostninger er steget med 7,5 mio. kr. fra 40,2 mio. kr. i samme periode sidste år til 47,7 mio. kr., hvilket primært skyldes en øget investering i den sportslige sektor.
Egenkapitalen udgør pr. 31. december 2021 110,3 mio. kr. i forhold til 85,6 mio. kr. sidste år. Likvide beholdninger inkl. værdipapirer udgør 94,1 mio. kr. i forhold til 66,4 mio. kr. sidste år. Koncernen har pr. 31. december 2021 et tilfredsstillende kapitalberedskab.
I balancen er der i lighed med tidligere ikke indregnet nogen værdi af udskudte skatteaktiver som følge af skattemæssige underskud og skattemæssige merværdier på anlægsaktiver. Dette skal ses i lyset af at der ikke budgetteres med transferindtægter og derfor ikke forventes væsentlige skattemæssige overskud de kommende år. Det skattemæssige eventualaktiv udgør 35,7 mio. kr.
Pengestrømme vedrørende drift er i regnskabsperioden positive med 50,3 mio. kr. mod 6,7 mio. kr. i samme periode sidste år, hvilket blandt andet kan henføres til udbetaling af COVID-19 hjælpepakker. Pengestrømme fra investeringer er negative med 34,9 mio. kr., primært som følge af køb af værdipapirer samt transfers. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter i perioden er negative med 1,1 mio. kr. Den totale likviditetsvirkning i perioden er som følge heraf positiv med 14,3 mio. kr.
COVID-19
I forbindelse med årsrapporten for 2020/21 blev der indregnet tilgodehavende vedrørende statens hjælpepakker vedrørende COVID-19. Indregningen var forbundet med væsentlige usikkerheder. En række af de usikkerhedsfaktorer, der var taget højde for ved aflæggelse af årsrapporten for 2020/21 er delvist afklaret i regnskabsperioden, hvorfor der er indtægtsført 26.380 t.kr. vedrørende ansøgte kompensationsordninger.
Koncernen har delvist fortsat været påvirket af fald i aktivitetsniveauet som følge af COVID-19 restriktionerne i perioden. COVID-19 restriktionerne har påvirket matchday-indtægterne grundet tilskuerbegrænsningerne, og enkelte planlagte koncerter og arrangementer i Ceres Park & Arena er blevet aflyst. Koncernen har søgt kompensation i form af statens hjælpepakker vedrørende COVID-19 for arrangører i de første måneder af regnskabsperioden.
Transaktioner med nærtstående parter
AGF A/S har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på AGF A/S. Koncernens nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter AGF af 1880 samt bestyrelse og direktion. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser. Der henvises til halvårsregnskabets note for specifikation af transaktioner med nærtstående parter.
Forventninger til helåret
Udviklingen i de første seks måneder af regnskabsåret giver anledning til en indsnævring af forventningerne til årets resultat. For regnskabsåret 2021/22 forventer AGF A/S således et positivt resultat før skat mellem kr. 8 mio. og 20 mio. Resultatet udgør en indsnævring i forhold til den udmeldte forventning til årets resultat i Fondsbørsmeddelelse nr. 06/2021 pr. 22. september, som var et positivt resultat før skat mellem 0 og 20 mio. kr.
Forventningerne til regnskabsåret 2021/22 repræsenterer ledelsens bedste skøn. Forventningerne og målsætningerne indeholder skøn og fremadrettede forventninger, der er behæftet med usikkerhed. Faktiske resultater kan afvige fra forventningerne, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet, og afvigelser kan være væsentlige. Forventningerne er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens normale procedurer for udarbejdelse af skøn for fremtidige perioder og er baseret på koncernens anvendte regnskabspraksis for indregning og måling.
Branchespecifikke og virksomhedsspecifikke risikofaktorer
Branchespecifikke og virksomhedsspecifikke risikofaktorer har endvidere ikke ændret sig i forhold til årsrapporten 2020/21, hvortil der henvises.
Aktionærinformation
Aktieinformation: Aktiekapital: 94.424.315,50 kr. Nominel stykstørrelse: 0,25 kr.
Ihændehaverpapir: Ja
Fondsbørs: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Antal aktier: 377.697.263 stk. pr. 31. december 2021 Aktieklasser: A-aktier, 586.874 stk. og B-aktier, 377.110.389. A-aktier er ikke optaget til handel på børsen, mens alle B-aktier er optaget til handel på børsen. Antal stemmer pr. aktie: A-aktier 10 stemmer og B-aktier 1 stemme Stemmeretsbegrænsning: For aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten betinget af, at
vedkommende senest 3 måneder før generalforsamlingen enten har fået sine aktier noteret på navn i selskabets aktiebog eller anmeldt og dokumenteret erhvervelsen af aktierne over for selskabet.
Aktionærinformation, fortsat
Begrænsninger i omsættelighed: Hvis A-aktier ønskes overdraget, skal aktierne tilbydes de øvrige Aaktionærer. Hvis øvrige A-aktionærer ikke gør brug af købsretten, kan de aktier, der har været genstand for tilbuddet, omsættes frit til mindst samme kurs, som blev tilbudt de øvrige aktionærer. For B-aktier gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed.
Ejerforhold
Følgende aktionærer har pr. 22. februar 2022 anmeldt besiddelse af aktier, som er tillagt enten mindst 5% af aktiekapitalens stemmer eller hvis pålydende værdi overstiger mindst 5% af aktiekapitalen:
- Hans Vestergaard:
- o Anpartsselskabet af 10. Juni 1997 CVR-nr. 20419407: Nom. 72.165.685 styk B-aktier. Ejerandel: 19,11%. Stemmeandel: 18,84%.
- o Hans Vestergaard personligt: Nom. 9.700 styk A-aktier, Nom. 1.462.478 styk B-aktier. Ejerandel 0,39 %. Stemmeandel: 0,41 %.
Kim Larsen:
- o Nørkjær Larsen Holding ApS CVR-nr. 29614504: Nom. 58.494.878 styk B-aktier. Ejerandel: 15,49%. Stemmeandel: 15,27%.
- Henning Norup:
- o H. Norup Holding ApS CVR-nr. 26976502: Nom. 19.336.524 styk B-aktier. Ejerandel: 5,1%. Stemmeandel: 5,0%.
Finanskalender for den resterende del af regnskabsåret 2021/22
| Den 25. juni 2022 | Finanskalender (2022/23) |
|---|---|
| Den 21. september 2022 | Årsregnskabsmeddelelse (2021/22) |
| Den 28. oktober 2022 |
Generalforsamling (2021/22) |
AGF A/S har i perioden 1. juli 2021 og frem til 22. februar 2022 sendt følgende meddelelser til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
| 26.08.2021 | Forventninger til regnskabsåret 2021/22 |
|---|---|
| 22.09.2021 | Årsrapport 2020/21 |
| 05.10.2021 | Indkaldelse til ordinær generalforsamling |
| 27.10.2021 | Forløb af ordinær generalforsamling |
Totalindkomstopgørelse for 1. halvår 2021/22
| Note ____ |
31.12. 2021 t.kr. _ |
År til dato År til dato 31.12. 2020 t.kr. _ |
Hele året 2020/21 t.kr. _ |
|
|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 4 | 91.692 | 70.833 | 143.774 |
| Eksterne omkostninger | (36.049) | (30.005) | (62.469) | |
| Personaleomkostninger | (47.743) | (40.169) | (86.507) | |
| Af- og nedskrivninger |
(15.061) _ |
(9.231) _ |
(18.744) _ |
|
| Resultat af primær drift | (7.161) | (8.572) | (23.946) | |
| Andre driftsindtægter | 5 | 28.184 | 29.142 | 44.553 |
| Andre driftsomkostninger | 5 | (20) _ |
(2.076) _ |
(654) _ |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) |
21.003 | 18.494 | 19.953 | |
| Finansielle indtægter | 2.429 | 2.765 | 5.193 | |
| Finansielle omkostninger | (203) _ |
(158) _ |
(328) _ |
|
| Resultat før skat | 23.229 _ |
21.101 _ |
24.818 _ |
|
| Skat af periodens resultat | 6 | (6.539) _ |
(3.813) _ |
500 _ |
| Periodens resultat / totalindkomst |
16.690 _ |
17.288 _ |
25.318 _ |
|
| Totalindkomst i alt |
16.690 _ _ |
17.288 _ _ |
25.318 _ _ |
|
| Fordeling af periodens resultat / totalindkomst |
||||
| Moderselskabets aktionærer | 16.899 | 17.324 | 25.387 | |
| Minoritetsinteresser | (209) _ |
(36) _ |
(69) _ |
|
| 16.690 _ _ |
17.288 _ _ |
25.318 _ _ |
||
| Resultat og udvandet pr. aktie (EPS) |
||||
| Resultat og udvandet pr. aktie á 0,25 kr. |
0,04 | 0,05 | 0,07 |
Balance pr. 31.12.2021
| Koncern | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Note ____ |
31.12. 2021 t.kr. _ |
31.12. 2020 t.kr. _ |
30.06. 2021 t.kr. _ |
||
| Kontraktrettigheder | 7 | 53.243 | 23.883 | 20.464 | |
| Andre immaterielle aktiver | 595 _ |
236 _ |
340 _ |
||
| Immaterielle aktiver | 53.838 _ |
24.119 _ |
20.804 _ |
||
| Ombygning af lejede lokaler | 12.389 | 12.057 | 10.725 | ||
| Driftsmateriel og inventar | 9.321 | 9.077 | 8.949 | ||
| Leasingaktiver | 3.522 _ |
5.743 _ |
4.633 _ |
||
| Materielle aktiver | 8 | 25.232 _ |
26.877 _ |
24.307 _ |
|
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 1.237 | 0 | 9.204 | ||
| Andre tilgodehavender | 800 _ |
_0 | 850 _ |
||
| Finansielle aktiver | 2.037 _ |
_0 | 10.054 _ |
||
| Udskudte skatteaktiver | _0 | _0 | 3.200 _ |
||
| Langfristede aktiver | 81.107 _ |
50.996 _ |
58.365 _ |
||
| Varebeholdninger | 9 | 3.017 _ |
2.407 _ |
2.804 _ |
|
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 12.863 | 19.171 | 16.770 | ||
| Andre tilgodehavender | 4.185 | 11.380 | 15.993 | ||
| Periodeafgrænsningsposter | 2.590 | 2.404 | 2.150 | ||
| Tilgodehavende selskabsskat | _0 | _0 | _53 | ||
| Tilgodehavender | 19.638 _ |
32.955 _ |
34.966 _ |
||
| Værdipapirer | 10 | 50.456 _ |
42.186 _ |
38.574 _ |
|
| Likvide beholdninger | 43.601 _ |
24.231 _ |
29.347 _ |
||
| Kortfristede aktiver | 116.712 _ |
101.779 _ |
105.691 _ |
||
| Aktiver | 197.819 _ _ |
152.775 _ _ |
164.056 _ _ |
||
Balance pr. 31.12.2021
| Note ____ |
31.12. 2021 t.kr. _ |
31.12. 2020 t.kr. _ |
30.06. 2021 t.kr. _ |
|
|---|---|---|---|---|
| Aktiekapital | 11 | 94.424 | 94.424 | 94.424 |
| Overført resultat | 15.933 _ |
(9.033) _ |
(966) _ |
|
| Egenkapital tilhørende moderselskabets aktionærer | 110.357 | 85.391 | 93.458 | |
| Egenkapital tilhørende selskabets minoriteter | (40) _ |
186 _ |
169 _ |
|
| Egenkapital | 110.317 _ |
85.577 _ |
93.627 _ |
|
| Leasingforpligtelser | 1.300 | 3.525 | 2.404 | |
| Leverandørgæld | 5.610 | 1.258 | 903 | |
| Anden gæld | 1.017 _ |
5.276 _ |
_0 | |
| Langfristede forpligtelser | 7.927 _ |
10.059 _ |
3.307 _ |
|
| Leasingforpligtelser | 2.212 | 2.217 | 2.223 | |
| Leverandørgæld | 25.353 | 17.174 | 12.247 | |
| Anden gæld | 12 | 21.760 | 11.110 | 30.938 |
| Periodiseret omsætning | 13 | 20.217 | 16.827 | 15.074 |
| Modtagne forudbetalinger fra kunder | 6.728 | 8.717 | 6.640 | |
| Skyldig selskabsskat | 3.305 _ |
1.094 _ |
_0 | |
| Kortfristede forpligtelser | 79.575 _ |
57.139 _ |
67.122 _ |
|
| Forpligtelser | 87.502 _ |
67.198 _ |
70.429 _ |
|
| Passiver | 197.819 _ _ |
152.775 _ _ |
164.056 _ _ |
Eventualforpligtelser, eventualaktiver og sikkerhedsstillelser 14
Egenkapitalopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2021
| Koncern | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Aktie- kapital t.kr. _ |
Overført resultat t.kr. _ |
Egen kapital tilhørende moder- selskabets aktionærer t.kr. _ |
Egen kapital tilhørende minoritets- interesser t.kr. _ |
Egen kapital i alt t.kr. _ |
|
| Egenkapital 01.07.2021 | 94.424 _ |
(966) _ |
93.458 _ |
169 _ |
93.627 _ |
| Periodens resultat | 0 | 16.899 | 16.899 | (209) | 16.690 |
| Anden totalindkomst | _0 | _0 | _0 | _0 | _0 |
| Totalindkomst i alt | _0 | 16.899 _ |
16.899 _ |
(209) _ |
16.690 _ |
| Egenkapital 31.12.2021 | 94.424 _ _ |
15.933 _ _ |
110.357 _ _ |
(40) _ _ |
110.317 _ _ |
Egenkapitalopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2020
| Aktie- kapital t.kr. _ |
Overført resultat t.kr. _ |
Koncern Egen kapital tilhørende moder- selskabets aktionærer t.kr. _ |
Egen kapital tilhørende minoritets- interesser t.kr. _ |
Egen kapital i alt t.kr. _ |
|
|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 01.07.2020 | 94.424 _ |
(26.337) _ |
68.087 _ |
202 _ |
68.289 _ |
| Tilgang | 0 | (20) | (20) | 20 | 0 |
| Periodens resultat | 0 | 17.324 | 17.324 | (36) | 17.288 |
| Anden totalindkomst | _0 | _0 | _0 | _0 | _0 |
| Totalindkomst i alt | _0 | 17.304 _ |
17.304 _ |
(16) _ |
17.288 _ |
| Egenkapital 31.12.2020 | 94.424 _ _ |
(9.033) _ _ |
85.391 _ _ |
186 _ _ |
85.577 _ _ |
Pengestrømsopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2021
| Koncern | |||
|---|---|---|---|
| 31.12 2021 t.kr. _ |
År til dato År til dato 31.12. 2020 t.kr. _ |
Hele året 2020/21 t.kr. _ |
|
| Resultat af primær drift | (7.161) | (8.572) | (23.946) |
| Offentlige tilskud | 26.380 | 5.947 | 15.910 |
| Af- og nedskrivninger |
15.061 _ |
9.231 _ |
18.744 _ |
| 34.280 | 6.606 | 10.708 | |
| Ændring i driftskapital: | |||
| Tilgodehavender, varebeholdninger mv. |
23.079 | (3.101) | (15.509) |
| Leverandørgæld, anden gæld mv. | (7.058) _ |
3.339 _ |
8.592 _ |
| Pengestrømme vedrørende primær drift | 50.301 | 6.844 | 3.791 |
| Modtagne finansielle indtægter | 147 | 145 | 446 |
| Betalte finansielle omkostninger | (203) | (158) | (328) |
| Betalt selskabsskat | _17 | (171) _ |
(205) _ |
| Pengestrømme vedrørende drift | 50.262 _ |
6.660 _ |
3.704 _ |
| Køb af immaterielle anlægsaktiver | (22.992) | (15.257) | (18.775) |
| Salg af immaterielle anlægsaktiver | 2.119 | 20.953 | 28.985 |
| Køb af indretning, driftsmateriel og inventar | (4.543) | (3.385) | (4.993) |
| Salg af indretning, driftsmateriel og inventar | 0 | 0 | 705 |
| Køb af værdipapirer | (13.550) | (13.904) | (20.904) |
| Salg af værdipapirer | 4.073 _ |
4.003 _ |
16.579 _ |
| Pengestrømme vedrørende investeringer | (34.893) _ |
(7.590) _ |
1.597 _ |
| Afdrag på leasingbetalinger | (1.115) _ |
(1.111) _ |
(2.226) _ |
| Pengestrømme vedrørende finansieringsaktivitet | (1.115) _ |
(1.111) _ |
(2.226) _ |
| Ændring i likvider | 14.254 | (2.041) | 3.075 |
| Likvider primo | 29.347 _ |
26.272 _ |
26.272 _ |
| Likvider ultimo | 43.601 _ _ |
24.231 _ _ |
29.347 _ _ |
Noteoversigt
-
- Anvendt regnskabspraksis
-
- Regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
-
- Segmentoplysninger for koncernen
-
- Nettoomsætning
-
- Andre driftsindtægter og driftsomkostninger
-
- Skat af periodens resultat
-
- Til- og afgange af immaterielle aktiver
-
- Til- og afgange af materielle aktiver
-
- Varebeholdninger
-
- Værdipapirer
-
- Aktiekapital
-
- Anden kortfristet gæld
-
- Periodiseret omsætning
-
- Eventualforpligtelser, eventualaktiver og sikkerhedsstillelser
-
- Transaktioner med nærtstående parter
-
- Begivenheder efter statusdagen

1. Anvendt regnskabspraksis
Halvårsrapporten aflægges som et sammendraget regnskab i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsrapporter og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Der er ikke udarbejdet halvårsregnskab for moderselskabet.
Halvårsrapportten er aflagt i overensstemmelse med de nye og ændrede standarder (IFRS/IAS) og fortolkningsbidrag (IFRIC), der er trådt i kraft med virkning for regnskabsperioden, herunder de årlige forbedringer til diverse standarder. Ændringerne har ikke haft indvirkning på indregning og måling i årsrapporten. Den i halvårsrapporten anvendte regnskabspraksis er derfor uændret i forhold til den i selskabets årsrapport for 2020/21 anvendte og er udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi henviser til årsrapporten 2020/21 for nærmere beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis, herunder definitionerne på de angivne nøgletal, der i det omfang de er defineret heri, er beregnet i overensstemmelse med definitionerne i Finansforeningens vejledning om Anbefalinger & Nøgletal.
Halvårsrapporten aflægges i danske kroner (DKK), der er koncernselskabernes funktionelle valuta.
2. Regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages blandt andet ved opgørelsen af af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver, herunder leasingaktiver, hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser samt værdiansættelsen af kontraktrettigheder, indregning af tilgodehavende på kompensationsordninger
De anvendte skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer som forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater afviger fra disse skøn.
Tv-indtægter bestemmes og udloddes i 3 terminer efter spillerunderne 11, 22 og ved sæsonafslutningen. Indtægtsførte tv-indtægter vedrørende termin 2 for 6 afviklede kampe (kamp 12-17) er derfor baseret på et skøn for de sportslige resultater frem til og med runde 22. Den usikkerhed, der er forbundet med dette skøn, kan føre til, at de faktiske økonomiske resultater kan afvige fra dette skøn.
Vurdering af going concern-forudsætning
Ved regnskabsaflæggelsen har ledelsen vurderet, at selskabet har et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til at kunne fortsætte driften det kommende regnskabsår, og det er ledelsens vurdering, at halvårsrapporten kan aflægges med fortsat drift for øje. I forbindelse med fortsat optimering af økonomien har ledelsen udarbejdet et budget og en plan for koncernens fremtid.
2. Regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder (fortsat)
Nedskrivning af skatteaktiver
Ledelsen har vurderet, at skatteaktivet ikke indregnes i balancen, da det ikke er vurderet tilstrækkeligt sandsynligt, at underskuddene vil blive udnyttet inden for en overskuelig fremtid.
Indregning af kompensation
En række af de usikkerhedsfaktorer, der var taget højde for ved aflæggelse af årsrapporten for 2020/21 er delvist afklaret i regnskabsperioden, hvorfor der er indtægtsført 26.380 t.kr. vedrørende ansøgte kompensationsordninger.
Det er ledelsens vurdering, at indtægter og tilgodehavender er indregnet ud fra den tilbageværende usikkerhed på ansøgte kompensationsordninger. Usikkerheden kan i al væsentlighed henføres til arrangørkompensation.

3. Segmentoplysninger for koncernen
Segmentopdeling
Ledelsesmæssigt og rapporteringsmæssigt er koncernen opdelt i 2 forretningsmæssige segmenter, der anses for at være koncernens primære segmentopdeling.
Aktiviteten i de 2 forretningsmæssige segmenter er følgende: Sport, herunder tv-penge, sponsorindtægter, transfer, kampafvikling, fysioterapi, Esport mv.
Faciliteter, herunder udlejning af ejendom og lokaleleje, bodsalg og andre events i Ceres Park & Arena, konferencer, koncertafviklinger mv.
Overførsler af varesalg mv. mellem segmenterne er opgjort til faktiske afregningspriser, der svarer til markedspriserne for de pågældende varer, tjenesteydelser mv.
| 1. juli - 31. december 2021 |
Sport t.kr. _ |
Faciliteter t.kr. _ |
Ikke fordelt/ elimineret t.kr. _ |
Koncern t.kr. _ |
|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 69.263 | 22.429 | 0 | 91.692 |
| Andre driftsindtægter og driftsomkostninger |
27.263 | 901 | 0 | 28.164 |
| Nettoomsætning mellem segmenter | 3.171 | 0 | (3.171) | 0 |
| Omkostninger | (82.428) _ |
(19.596) _ |
3.171 _ |
(98.853) _ |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) |
17.269 _ |
3.734 _ |
_0 | 21.003 _ |
| Periodens resultat | 17.269 _ |
3.734 _ |
(4.313) _ |
16.690 _ |
| Segmentaktiver | 178.057 _ |
19.762 _ |
_0 | 197.819 _ |
| Aktiver i alt | 178.057 _ |
19.762 _ |
_0 | 197.819 _ |
3. Segmentoplysninger for koncernen - fortsat
| 1. juli - 31. december 2020 |
Sport t.kr. _ |
Faciliteter t.kr. _ |
Ikke fordelt/ elimineret t.kr. _ |
Koncern t.kr. _ |
|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 56.201 | 14.632 | 0 | 70.833 |
| Andre driftsindtægter og driftsomkostninger | 25.377 | 1.689 | 0 | 27.066 |
| Nettoomsætning mellem segmenter | 7.810 | 0 | (7.810) | 0 |
| Omkostninger | (75.809) _ |
(11.406) _ |
7.810 _ |
(79.405) _ |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) | 13.579 _ |
4.915 _ |
_0 | 18.494 _ |
| Periodens resultat | 13.579 _ |
4.915 _ |
(1.206) _ |
17.288 _ |
| Segmentaktiver | 124.751 _ |
28.024 _ |
_0 | 152.775 _ |
| Aktiver i alt | 124.751 _ |
28.024 _ |
_0 | 152.775 _ |

| 2021 | 2020 | |
|---|---|---|
| t.kr. _ |
t.kr. _ |
|
| 4. Nettoomsætning | ||
| Nettoomsætning fra kontrakter med kunder | ||
| Leveringsforpligtelser der indregnes over tid: | ||
| Entre- og tv-indtægter |
14.570 | 16.614 |
| Indtægter fra samarbejdspartnere og sponsorer | 37.117 | 32.768 |
| Udlejningsvirksomhed | 6.686 | 3.994 |
| Anden omsætning, tjenesteydelser | 11.888 _ |
6.224 _ |
| 70.261 _ |
59.600 _ |
|
| Leveringsforpligtelser der indregnes på et bestemt tidspunkt: | ||
| Restaurations- og cateringvirksomhed |
11.669 | 3.296 |
| Arrangementer, billetsalg | 3.989 | 2.215 |
| Anden omsætning, varesalg | 5.773 _ |
5.722 _ |
| 21.431 _ |
11.233 _ |
|
| 91.692 _ |
70.833 _ |
|
| I "Indtægter fra samarbejdspartnere og sponsorer" | ||
| indgår barteraftaler målt til salgsværdi med | 6.983 _ |
4.932 _ |
Forfaldstidspunkt ligger som hovedregel før leveringstidspunkt. Indtægter fra samarbejdspartnere og sponsorer betales som hovedregel forud i starten af sponsorperioden. For visse sponsorater er der indgået placeringsbonusser. Entré-indtægter og billetsalg betales ligeledes før leveringstidspunkt. Tv-indtægter afregnes løbende.
| 5. Andre driftsindtægter og driftsomkostninger |
||
|---|---|---|
| Transferindtægter | 1.804 | 23.195 |
| Offentlige tilskud | 26.380 _ |
5.947 _ |
| Andre driftsindtægter | 28.184 _ |
29.142 _ |
| Transferomkostninger | _20 | 2.076 _ |
| Andre driftsomkostninger | _20 | 2.076 _ |
Offentlige tilskud vedrører statens kompensationspakker grundet COVID-19 på faste omkostninger, arrangørkompensation samt lønkompensation.
| 2021 t.kr. _ |
2020 t.kr. _ |
|
|---|---|---|
| 6. Skat af periodens resultat | ||
| Aktuel skat | 3.339 | 1.113 |
| Ændring i udskudt skat | 3.200 _ |
2.700 _ |
| 6.539 _ |
3.813 _ |
Regnskabsperiodens aktuelle selskabsskat for de danske selskaber er beregnet ud fra en skatteprocent på 22 (2020: 22%).
| Beregnet skat ved en skatteprocent på 22 (2020: 22%) | 5.110 | 4.642 |
|---|---|---|
| Skattemæssig værdi af ikke-fradragsberettigede omkostninger mv. | 26 | 29 |
| Ikke-aktiveret underskud til fremførsel mv. | 1.403 _ |
(858) _ |
| 6.539 _ |
3.813 _ |
|
| Effektiv skatteprocent | _28 | _18 |
| 7. Til- og afgange af immaterielle aktiver |
||
| Tilgang af kontraktrettigheder | 44.657 | 15.153 |
| Tilgang af andre immaterielle | 276 _ |
104 _ |
| Periodens tilgang | 44.933 _ |
15.257 _ |
| Afgang af kontraktrettigheder | 1.257 _ |
7.326 _ |
| Periodens afgang til regnskabsmæssig værdi | 1.257 _ |
7.326 _ |
Alle immaterielle aktiver anses for at have bestemmelige brugstider, som aktiverne afskrives over. Selskabet har kontrakter med 28 spillere i superligatruppen, hvoraf de 24 indgår i de aktiverede kontraktrettigheder (2020/21: 23). Herudover er der 16 spillere på kontrakt i talentafdelingen (2020/21: 9).
| Restløbetid | Regnskabsmæssig værdi |
|||
|---|---|---|---|---|
| Spillerkontrakter | 2021 antal _ |
2020 antal _ |
2021 t.kr. _ |
2020 t.kr. _ |
| < 1 år | 4 | 6 | 794 | 370 |
| 1- 2 år |
6 | 5 | 3.306 | 2.736 |
| > 2 år | _14 | _12 | 49.143 _ |
20.777 _ |
| _24 | _23 | 53.243 _ |
23.883 _ |
| 2021 t.kr. _ |
2020 t.kr. _ |
|
|---|---|---|
| 8. Til- og afgange af materielle aktiver |
||
| Tilgang af materielle aktiver | 4.543 _ |
3.385 _ |
| Periodens tilgang | 4.543 _ |
3.385 _ |
| Afgang af materielle aktiver | _0 | _0 |
| Periodens afgang til regnskabsmæssig værdi | _0 | _0 |
| 9. Varebeholdninger | ||
| Varelager | 3.017 _ |
2.407 _ |
| 3.017 _ |
2.407 _ |
|
| Varebeholdninger består af varer, som bruges i restaurant, boddrift samt merchandise. |
||
| 10. Værdipapirer | ||
| Børsnoterede obligationer | 23.490 | 23.493 |
| Børsnoterede aktier | 26.924 | 18.651 |
| Unoterede aktier | _42 | _42 |
| 50.456 _ |
42.186 _ |
Koncernens værdipapirbeholdning måles til dagsværdi. Værdipapirerne består af unoteret aktie samt børsnoterede aktier og obligationer.
| 11. Aktiekapital | ||
|---|---|---|
| Aktiekapital 01.07. | 94.424 _ |
94.424 _ |
| Aktiekapital 31.12. | 94.424 _ |
94.424_ ______ |
Aktiekapitalen på 377.697.263 stk. pr. 31.12.2021 fordeler sig således: A-aktier, 10 stemmer pr. 0,25 kr. aktie, 586.874 stk. a nom. 0,25 kr. B-aktier, 1 stemme pr. 0,25 kr. aktie, 377.110.389 stk. a nom. 0,25 kr.
Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.
| 2021 t.kr. _ |
2020 t.kr. _ |
|
|---|---|---|
| 12. Anden kortfristet gæld | ||
| Skyldig løn, A-skat, sociale bidrag, moms, feriepenge o.l. |
8.788 | 1.214 |
| Andre skyldige omkostninger | 12.972 _ |
9.896 _ |
| 21.760 _ |
11.110 _ |
13. Periodiseret omsætning
Periodiseret omsætning omfatter i al væsentlighed indtægter fra indgåede sponsorkontrakter og solgte sæsonkort, hvor leveringsforpligtelserne først bliver opfyldt i efterfølgende regnskabsperioder. Den indregnede periodiserede omsætning forventes alle afviklet og indtægtsført i efterfølgende regnskabsperioder.
| Regnskabsmæssig værdi 31.12.2021 | 20.217 _ |
16.827 _ |
|---|---|---|
| Øvrige bevægelser | _0 | (189) _ |
| Periodiseret i perioden | 44.042 | 36.901 |
| Indtægtsført som nettoomsætning i perioden | (38.899) | (32.768) |
| Regnskabsmæssig værdi 01.07.2021 | 15.074 | 12.883 |
| Bevægelser i periodiseret omsætning: |
14. Eventualforpligtelser, eventualaktiver og sikkerhedsstillelser
AGF A/S er i henhold til forpagtningsaftalen med Aarhus Kommune og driften af Atletion A/S forpligtet til at opretholde en egenkapital på over 2.500 t.kr. i datterselskabet, Atletion A/S. Pr. 31.12.2021 udgør egenkapitalen i datterselskabet 11.615 t.kr. (31.12.2020: 16.532 t.kr.).
Koncern- og moderselskabet har en aftale med AGF af 1880. Aftalen giver ret til at benytte den af DBU udstedte licens til at drive betalt fodbold mv. Koncern- og moderselskabet er for denne del af aftalen forpligtet til årlig at betale op til 1,2 mio. kr.
I forbindelse med salg af kontraktrettigheder knytter der sig i enkelte tilfælde indtægter og forpligtelser, der først effektueres, når en række betingelser er opfyldt. Indtægter og udgifter i forbindelse hermed indregnes, i takt med at betingelserne opfyldes.
Koncernen og moderselskabet har indgået sædvanlige kontrakter med spillere og trænere, der er uopsigelige for selskabet i kontraktperioden.
15. Transaktioner med nærtstående parter
AGF A/S har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på AGF A/S.
Koncernens nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter AGF af 1880 samt bestyrelse og direktion. AGF af 1880 er repræsenteret i AGFs bestyrelse med 1 medlem.
Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori bestyrelse og direktion har væsentlige interesser.
Der foreligger samarbejdsaftale mellem AGF A/S og AGF af 1880 med ret til blandt andet at benytte den af DBU udstedte licens til at drive betalt fodbold og til at benytte AGF af 1880's faciliteter.
Medlemmer af direktion og bestyrelse samt andre ledende medarbejdere i koncernen er i perioden vederlagt således:
| 2021 t.kr. _ |
2020 t.kr. _ |
|
|---|---|---|
| Bestyrelseshonorar | 563 | 550 |
| Lønninger og gager | 2.990 | 2.390 |
| Pension | 229 _ |
209 _ |
| 3.782 _ |
3.149 _ |
Direktionen og enkelte ledende medarbejdere har sædvanlig bonusordning, fri bil til rådighed samt øvrige sædvanlige personalegoder (telefon mv.), der indgår i posten lønninger og gager. Ingen medarbejdere har aktiebaserede bonusordninger.
Koncernen har i halvåret haft følgende transaktioner med nærtstående parter ud over vederlag til ledelsen, jf. ovenfor:
| Koncern | |||
|---|---|---|---|
| 2021 | AGF af 1880 t.kr. _ |
Bestyrelse t.kr. _ |
I alt t.kr. _ |
| Salg af varer | 14 | 210 | 224 |
| Køb af tjenesteydelser | 371 | 144 | 515 |
| Træningskompensation | 124 | 0 | 124 |
| Tilgodehavender fra salg | 2 | 0 | 2 |
| Udlån til AGF af 1880 | 900 | 0 | 900 |
| Afdrag fra AGF af 1880 | 50 | 0 | 50 |
| Leverandørgæld | 72 | 0 | 72 |
| Anden gæld | 602 | 0 | 602 |
15. Transaktioner med nærtstående parter - fortsat
| Koncern | ||||
|---|---|---|---|---|
| 2020 | AGF af 1880 t.kr. _ |
Bestyrelse t.kr. _ |
I alt t.kr. _ |
|
| Salg af varer | 104 | 359 | 463 | |
| Køb af tjenesteydelser | 501 | 225 | 726 | |
| Leverandørgæld | 140 | 1 | 141 |
Der er ikke stillet sikkerhed eller givet garantier for udeståender på balancedagen. Såvel tilgodehavender som gæld vil blive afviklet ved kontant betaling. Der er ikke i regnskabsåret realiseret tab på tilgodehavender hos nærtstående parter eller foretaget nedskrivninger af sådanne til imødegåelse af sandsynlige tab.
Transaktioner med dattervirksomheder er elimineret i koncernregnskabet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis, og samhandlen er sket på normale markedsmæssige vilkår. Transaktioner med nærtstående parter omfatter salg af sponsorater og øvrige indtægter samt køb af advokat- og andre rådgivningsydelser.
Kun virksomheder, hvor bestyrelsesmedlem har bestemmende indflydelse, er indregnet i transaktioner med nærtstående.
16. Begivenheder efter statusdagen
Der er ikke indtrådt væsentlige begivenheder efter balancedagen.
