Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

AGF B Interim / Quarterly Report 2018

Feb 21, 2019

3422_rns_2019-02-21_bfa8c441-f981-4cf6-adb8-a08654b4a027.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

img-0.jpeg

img-1.jpeg

AGF A/S

Halvårsrapport 2018/19

AGF A/S - CVR 83 83 99 10

Periode 01.07.18 - 31.12.18

AGF A/S - Stadion Allé 70 - 8000 Aarhus C


AGF A/S

Indholdsfortegnelse

Side
Resumé for 1. halvår 2018/19 2
Selskabsoplysninger 3
Ledelsespåtegning 4
Ledelsesberetning 5
Totalindkomstopgørelse for 1. halvår 2018/19 15
Balance pr. 31.12.2018 16
Egenkapitalopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2018 18
Egenkapitalopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2017 18
Pengestrømsopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2018 19
Noter 20

img-2.jpeg


AGF A/S

Resumé for 1. halvår 2018/19

Bestyrelsen har i dag godkendt halvårsrapporten for 1. halvår 2018/19 (perioden 1. juli - 31. december 2018) for AGF A/S.

Væsentlige overskrifter

Periodens resultat udviser et overskud på 6,5 mio. kr., hvilket er en fremgang på 10,4 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Resultat af primær drift udviser en fremgang på 2,2 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år.

Koncernens omsætning er steget til 60,6 mio. kr. fra 58,3 mio. kr. i samme periode sidste år. I AGF skyldes stigningen primært fremgangen i entré- og tv-indtægter.

Før de sidste seks kampe i grundspillet i Superligaen er AGF placeret på en 10. plads med 24 point – fire point fra en placering, som giver adgang til mesterskabsspillet.

Forventninger til helåret

AGF A/S fastholder forventningerne for regnskabsåret 2018/19. For hele regnskabsåret 2018/19 forventer koncernen et resultat mellem 0 og plus 5 mio. kr. Som forudsætning for det forventede resultat er der bl.a. regnskabsmæssigt budgetteret med en 8.-plads i Superligaen og en omsætning på omkring 120 mio. kr. Den sportslige målsætning er en top-6 placering.

Aarhus, den 21. februar 2019

Lars Fournais
Bestyrelsesformand

Jacob Kjeldsen Nielsen
Administrerende direktør

img-3.jpeg


AGF A/S

Selskabsoplysninger

Selskab

AGF A/S
Stadion Alle 70
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 83 83 99 10
Hjemstedskommune: Aarhus
Regnskabsperiode: 01.07.2018 – 31.12.2018

Telefon: 89 38 60 00
Internet: www.agf.dk
E-mail: [email protected]

Bestyrelse

Lars Fournais, Formand
Jesper Ørskov Nielsen, Næstformand
Uffe Jakobsen
Kim Larsen
Simon Francis Ratjen Schiølin
Erik Meineche Schmidt

Direktion

Jacob Kjeldsen Nielsen, Administrerende direktør
Dan Holt Jessen, Økonomidirektør

img-4.jpeg


AGF A/S

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. juli - 31. december 2018 for AGF A/S.

Halvårsrapporten er ikke revideret eller reviewet af selskabets revisor.

Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at halvårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. juli - 31. december 2018.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Aarhus, den 21. februar 2019

Direktion

Jacob Kjeldsen Nielsen
Administrerende direktør

Dan Holt Jessen
Økonomidirektør

Bestyrelse

Lars Fournais
Formand

Jesper Ørskov Nielsen
Næstformand

Uffe Jakobsen

Kim Larsen

Simon Francis Ratjen Schiølin

Erik Meineche Schmidt


AGF A/S

Ledelsesberetning

| | År til dato
31.12. 2018
t.kr. | År til dato
31.12. 2017
t.kr. | Hele året
2017/18
t.kr. |
| --- | --- | --- | --- |
| Koncernens hoved- og nøgletal | | | |
| Hovedtal | | | |
| Nettoomsætning | 60.570 | 58.324 | 113.139 |
| Resultat af primær drift | (1.690) | (3.868) | (9.146) |
| Resultat før finansielle poster (EBIT) | 6.458 | (3.634) | (9.347) |
| Resultat af finansielle poster | 31 | (304) | (325) |
| Resultat før skat | 6.489 | (3.938) | (9.672) |
| Periodens resultat | 6.489 | (3.938) | (9.672) |
| Periodens totalindkomst | 6.489 | (3.938) | (9.672) |
| Langfristede aktiver | 30.615 | 38.042 | 35.437 |
| Kortfristede aktiver | 39.576 | 28.149 | 25.504 |
| Aktiver i alt | 70.191 | 66.191 | 60.941 |
| Aktiekapital | 78.711 | 78.711 | 78.711 |
| Egenkapital tilhørende minoritetsinteresser | 113 | 0 | 13 |
| Egenkapital tilhørende aktionærer | 34.567 | 33.892 | 28.178 |
| Langfristede forpligtelser | 0 | 0 | 0 |
| Kortfristede forpligtelser | 35.511 | 32.299 | 32.750 |
| Pengestrøm vedrørende driften | (123) | (3.344) | 1.246 |
| Pengestrøm vedrørende investeringer | 6.818 | (5.467) | (8.919) |
| Pengestrøm vedrørende finansieringsaktivitet | 0 | 11.121 | 11.122 |
| Pengestrøm i alt | 6.695 | 2.310 | 3.449 |
| Investeringer i materielle anlægsaktiver | 1.969 | 2.286 | 5.306 |
| Investeringer i immaterielle anlægsaktiver | 706 | 3.415 | 4.064 |
| Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte | 83 | 86 | 89 |
| Antal aktier, ultimo (i tusinde styk) | 314.846 | 314.846 | 314.846 |
| Antal aktier, gennemsnit for perioden (i tusinde styk) | 314.846 | 312.107 | 312.709 |
| Nøgletal | | | |
| Resultat pr. aktie (kr.) | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Udbytte pr. aktie (kr.) | 0 | 0 | 0 |
| Indre værdi pr. aktie (kr.) | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
| Soliditetsgrad (%) | 49 | 51 | 47 |
| Egenkapitalens forrentning (%) | 18 | ÷12 | ÷31 |


AGF A/S

Ledelsesberetning

Idegrundlag og mål

AGF A/S opererer inden for to segmenter:

  • AGF Fodbold, der omfatter driften af AGF’s bedste fodboldhold og ungdomselitehold samt Esport.
  • Ceres Park & Arena, der omfatter driften af sports- og eventfaciliteten Ceres Park & Arena, som forpagtes af Aarhus Kommune, samt Stadion Fysioterapi.

Vision

  • AGF skal være blandt Skandinaviens bedste fodboldklubber.

Mission

  • AGF A/S – selskabet bag AGF – ønsker at være kendetegnet ved vindermentalitet, hårdt arbejde og at være samlingspunkt for Aarhus.

Værdier

AGF af 1880 har stærke skrevne og uskrevne værdier. Klubben og selskabet anerkender og er ydmyge over for AGF’s historie og det fyrtårn, klubben har været for aarhusianere i over hundrede år. Klubbens motto er: "Ingen må søge sit eget, spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige".

AGF A/S tager derudover afsæt i fire kerneværdier, der skal sætte dagsordenen for egne og andres forventninger til selskabets virke og som et pejlemærke for alt, hvad AGF A/S foretager sig. De fire værdier er:

  • Vi er ansvarlige
  • Vi er hårdtarbejdende
  • Vi vil vinde
  • ... og vi er stolte af Aarhus

img-5.jpeg


AGF A/S

Ledelsesberetning

Koncernen

Koncernen AGF A/S, som driver AGF Fodbold, har kontrol over følgende selskaber: AGF Esport (60%), Atletion A/S (Ceres Park & Arena) (100%) og Stadion Fysioterapi ApS, som ejes via Atletion A/S (100%).

img-6.jpeg

Målsætninger

Den sportslige målsætning er, at AGF skal være en fast del af mesterskabsslutspillet (top-6) i Superligaen og senest i 2020 vinde medaljer, pokaltitel eller kvalificere sig til europæisk fodbold.

Sportslig udvikling

Superliga

Superliga-holdet indtager efter de første 20 kampe i efterårssæsonen en 10.-plads med 24 point – fire point fra målsætningen om en placering i top-6. De gode, stabile takter, som blev vist i foråret, tog holdet med ind i 18/19-sæsonen og gik igennem de første otte runder uden nederlag. Senere på efterårssæsonen blev resultaterne dog mere svingende, og fire nederlag i træk i oktober og november samt en skuffende exit i DBU Pokalen i 3. runde til Næstved ramte selvtiliden. Med seks point i de tre sidste kampe fik holdet dog rejst sig op mod juleferien, og i en meget tæt liga er målsætningen om en plads i top-6 stadig indenfor rækkevidde med seks runder igen i grundspillet, men også med respekt for at bundholdene kan nærme sig, hvis ikke vi spiller op til forventningerne.

I reserveligaen gik reserverne – i hovedparten af kampene med en klar overvægt af U19-spillere – gennem efteråret uden nederlag og vandt puljen.

Sommerens transfervindue var kendetegnet ved få udskiftninger i truppen. Aleksandar Jovanovic og Kasper Junker blev solgt til henholdsvis SD Huesca og AC Horsens, og som erstatninger blev spanske Oscar Whalley


AGF A/S
8

Ledelsesberetning

og belgisk-marokkanske Ryan Mmaee tilknyttet – henholdsvis som fri transfer på en treårig kontrakt og på en 10 måneders lejeaftale.

Også den ukrainske målmand Roman Mysak blev hentet til klubben på en lejeaftale for resten af efterårssæsonen. Derudover blev de unge talenter Magnus Kaastrup og Kasper Lunding rykket op i A-truppen.

Følgende spillere forlod klubben i sommertransfervinduet som følge af kontraktudløb: Steffen Rasmussen, Alexander Juel Andersen, Daniel A. Pedersen, Mikkel Rask, Michael Zacho og Martin Pusic.

I oktober blev den tidligere FC København-spiller Youssef Toutouh tilknyttet på en kontrakt gældende til sommeren 2020.

I løbet af første halvdel af regnskabsåret har syv spillere fra A-truppen optrådt i landsholdssammenhæng: Mustafa Amini (A-landshold, Australien), Adama Guira (A-landshold Burkina Faso), Jens Stage (U21 Danmark), Benjamin Hvidt (U19 Danmark), Sebastian Hausner (U19 Danmark), Magnus Kaastrup (U19 Danmark) og Daniel Thøgersen (U18 Danmark).

Talentudvikling

I den nuværende A-trup har syv spillere fået hele eller størsteparten af deres fodbolduddannelse i ungdomsafdelingen, og det altoverskyggende mål for talentarbejdet er at udvikle spillere, der kan begå sig på Superliga-holdet.

Resultatmæssigt indtager U19 og U17 henholdsvis en 9.- og en 8.-plads efter første halvdel af sæsonen, mens U15, U14 og U13 alle vandt deres rækker i efteråret. U19 deltog i slutningen af efteråret i de skandinaviske mesterskaber, og her spillede holdet sig frem til finalen, hvor det dog blev til et knebent 0-1-nederlag til norske Sogndal.

A+trup træner Allan K. Jepsen valgte med udgangen af 2018 at søge nye udfordringer. Der arbejdes videre med at finde hans efterfølger, som i fremtiden opdeles i 2 fuldtidsstillinger og dermed opgraderes talentudviklingen yderligere, da der arbejdes på at tilknytte en transitionstræner i A-truppen og en "Head of Coaching", der blandt andet har til formål at sparre med trænerne i talentafdelingen og sikre en mere kontinuerlig tilgang på selve træningsbanen til gavn for de individuelle talenter.

AGF Klubsamarbejde

Under navnet AGF Klubsamarbejde har AGF A/S et formaliseret samarbejde med 63 østjyske klubber, der tæller i alt ca. 20.000 ungdomsmedlemmer.


AGF A/S
9

Ledelsesberetning

Samarbejdet folder sig ud på en lang række fronter med tilbud og oplevelser til alle medlemmer i klubberne. Det drejer sig blandt andet om spillerudvikling, træneruddannelse, klubbesøg og showkampe.

Samlet set har AGF Klubsamarbejde i 2018 haft aktiviteter med samarbejdsklubberne i mere end 65.000 timer – eller i gennemsnit 3,25 timer pr. medlem.

AGF Esport

AGF Esport debuterede i den nyetablerede eSuperliga i efteråret 2018 og leverede her flotte resultater. FIFA-holdet vandt grundspillet, og i finaleslutspillet var det kun få sekunder fra at spille sig i finalen. Også CS:GO holdet har i løbet af efteråret gjort sig positivt bemærket og peaket på en 70. plads på HLTV’s verdensrangliste, og senest kommet i den danske top-10 på DUST2.dk’s rangliste.

AGF Esport fokuserer skarpt på udviklingen af talenter fra en helt ung alder, og det har blandt andet givet sig udslag i etableringen af et FIFA Academy, som åbnede i januar 2019, og som har til formål at fremelske aarhusianske FIFA-talenter.

Kommerciel udvikling

Positiv sponsorudvikling

I første halvdel af regnskabsåret har sponsorudviklingen været positiv, og den vækst i sponsoromsætningen, som er realiseret de seneste år, ser ud til at fortsætte. Det skal blandt andet tilskrives indgåelsen af flere større sponsorater og partnerskaber samt opgraderinger af eksisterende aftaler.

Etableringen af AGF Esport og de kommercielle aftaler, der er indgået i den forbindelse, har også haft en positiv effekt på sponsorudviklingen.

Aarhus Netværk

AGF Aarhus Netværk, som er det formaliserede netværk blandt AGF’s sponsorer, tæller pr. 31.12.2018 211 virksomheder fordelt på syv netværksgrupper. Formålet med netværket, der er en grundpille i AGF’s kommercielle platform, er at aktivere relationerne og samhandlen mellem sponsorerne og dermed skabe merværdi i sponsoraterne.

Tilskuerudvikling

Efterårssæsonens 10 hjemmekampe er blevet overværet af 8.437 tilskuere i gennemsnit, hvilket er en fremgang på 5 % i forhold til 2017/18-sæsonen – både totalt set og i forhold til de første 20 runder. Den positive udvikling skal blandt andet ses i sammenhæng med en øget fokus på at skabe den bedst mulige tilskueroplevelse i Ceres Park – og indramme kampene, så oplevelsen rækker ud over det, der sker på banen og er med til at understøtte


AGF A/S
10

Ledelsesberetning

det stærke fællesskab, som passionen for AGF er. Det kom blandt andet til udtryk til Aarhus Walk i sæsonpremieren, hvor mere end 3000 AGF’ere gik i fanmarch på Stadion Allé, til Samarbejdsklubbernes Dag, der havde et rekordhøjt deltagerantal, til AGF’s fødselsdagsfest i forbindelse med hjemmekampen mod Brøndby, og til Legendernes Dag i forbindelse med hjemmekampen i oktober mod AaB.

Efter de første syv hjemmekampe var tilskuersnittet over 10.000, men tre mandagskampe i november og december på et koldt, vindblæst Ceres Park – kombineret med en dårlig sportslig periode – trak gennemsnittet i den forkerte retning.

NyCeresPark

Netop ulemperne ved et koldt, vindblæst atletikstadion, der ikke lever op til moderne krav om komfort, nærhed og intimitet, er en af de væsentligste årsager til, at AGF A/S arbejder for, at Aarhus får et nyt, tidssvarende fodboldstadion, i lighed med stort set alle andre superligaklubber. Ambitionen om at opføre et nyt stadion har aldrig tidligere haft så bred opbakning i byen som nu – både i den brede befolkning, i erhvervslivet og hos de politiske partier i byrådet. I december 2018 offentliggjorde Aarhus Kommune en grundig stadionanalyse, og i rapporten opstilles fire scenarier, hvor et nyt fodboldstadion i alle modeller fastholdes på den nuværende placering. Efterfølgende er de forskellige interessenter i området gået i dialog om en helhedsløsning for hele området, der kan tilgodese alle de nuværende aktører. Et arbejde, som vil fortsætte i 2019, og som tegner lovende for en realisering af et nyt fodboldstadion til gavn for hele byen.

Ceres Park & Arena

Ceres Park & Arena danner rammerne om hovedparten af selskabets kommercielle aktiviteter – lige fra AGF’s hjemmekampe over koncerter og messer til møder og foreningsidræt. I løbet af et år besøges Ceres Park & Arena af over 650.000 gæster, og af store arrangementer i efteråret 2018 kan blandt andet nævnes to Nations League A-landskampe mod henholdsvis Wales og Irland.

Anden halvdel af regnskabsåret byder på en række koncerter – lige fra store stadionkoncerter med Volbeat og Phil Collins til arenakoncerter med TOTO, D-A-D, Disney on Ice, Nephew, samt Anne, Sanne & Lis.


AGF A/S
11

Ledelsesberetning

img-7.jpeg

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold

Resultatet for perioden 1. juli - 31. december 2018 udviser et overskud på 6,5 mio. kr., hvilket er inden for forventningen om et positivt resultat.

Resultatet af den primære drift udviser en fremgang sammenlignet med samme periode sidste år, idet resultatet af den primære drift udgør ÷1,7 mio. kr. mod ÷3,9 mio. kr. sidste år. Periodens samlede resultat udgør 6,5 mio. kr. mod ÷3,9 mio. kr. sidste år. Periodens samlede resultat er påvirket af transferindtægter, som påvirker positivt i forhold til sidste år.

Koncernens omsætning er steget til 60,6 mio. kr. fra 58,3 mio. kr. i samme periode sidste år. Udviklingen kan primært begrundes med den positive udvikling i entré- og tv-indtægter.

Eksterne omkostninger er steget med 0,4 mio. kr. fra 23,4 mio. kr. i samme periode sidste år til 23,8 mio. kr., Stigningen kan henføres til omsætningsafhængige omkostninger. Personaleomkostninger er faldet med 0,9 mio. kr. fra 33,3 mio. kr. i samme periode sidste år til 32,4 mio. kr., hvilket skyldes et generelt fald i lønninger grundet færre ansatte.


AGF A/S
12

Ledelsesberetning

Egenkapitalen udgør pr. 31. december 2018 34,7 mio. kr. i forhold til 33,9 mio. kr. sidste år. Likvide beholdninger inkl. værdipapirer udgør 19,0 mio. kr. i forhold til 11,3 mio. kr. sidste år. Koncernen har pr. 31. december 2018 et tilfredsstillende kapitalberedskab.

I balancen er der i lighed med tidligere ikke indregnet nogen værdi af udskudte skatteaktiver som følge af skattemæssige underskud og skattemæssige merværdier på anlægsaktiver. Det skattemæssige eventualaktiv udgør 43 mio. kr.

Pengestrømme vedrørende drift er i regnskabsperioden negative med 0,1 mio. kr. mod negative 3,3 mio. kr. i samme periode sidste år. Pengestrømme fra investeringer er positive med 6,8 mio. kr., primært som følge af salg af kontraktrettigheder. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter i perioden er 0,0 mio. kr. Den totale likviditetsvirkning i perioden er som følge heraf positiv med 6,7 mio. kr. primært som følge af pengestrømme fra salg af kontraktrettigheder.

Transaktioner med nærtstående parter

AGF A/S har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på AGF A/S. Koncernens nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter AGF af 1880 samt bestyrelse og direktion. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser. Der henvises til halvårsregnskabets note 13 for specifikation af transaktioner med nærtstående parter.

Forventninger til helåret

AGF A/S fastholder forventningerne for regnskabsåret 2018/19. For hele regnskabsåret 2018/19 forventer koncernen et resultat mellem 0 og plus 5 mio. kr. Som forudsætning for det forventede resultat er der bl.a. regnskabsmæssigt budgetteret med en 8.-plads i Superligaen og en omsætning på omkring 120 mio. kr. Den sportslige målsætning er en top-6 placering.

Forventningerne til regnskabsåret 2018/19 repræsenterer ledelsens bedste skøn. Forventningerne og målsætningerne indeholder skøn og fremadrettede forventninger, der er behæftet med usikkerhed. Faktiske resultater kan afvige fra forventningerne, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet, og afvigelser kan være væsentlige. Forventningerne er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens normale procedurer for udarbejdelse af skøn for fremtidige perioder og er baseret på koncernens anvendte regnskabspraksis for indregning og måling.

Branchespecifikke og virksomhedsspecifikke risikofaktorer

Branchespecifikke og virksomhedsspecifikke risikofaktorer har ikke ændret sig i forhold til årsrapporten 2017/18, hvortil der henvises.


AGF A/S
13

Ledelsesberetning

Aktionærinformation

Aktieinformation:

Fondsbørs: NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Aktiekapital: 78.711.382,75 kr.
Nominel stykstørrelse: 0,25 kr.
Antal aktier: 314.845.531 stk. pr. 31. december 2018
Aktieklasser: A-aktier, 586.874 stk. og B-aktier, 314.258.657.
Kun B-aktier er optaget til handel på NASDAQ OMX.
Antal stemmer pr. aktie: A-aktier 10 stemmer og B-aktier 1 stemme
Ihændehaverpapir: Ja
Stemmeretsbegrænsning: For aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten betinget af, at vedkommende senest 3 måneder før generalforsamlingen enten har fået sine aktier noteret på navn i selskabets aktiebog eller anmeldt og dokumenteret erhvervelsen af aktierne over for selskabet.
Begrænsninger i omsættelighed: Hvis A-aktier ønskes overdraget, skal aktierne tilbydes de øvrige A-aktionærer. Hvis øvrige A-aktionærer ikke gør brug af købsretten, kan de aktier, der har været genstand for tilbuddet, omsættes frit til mindst samme kurs, som blev tilbudt de øvrige aktionærer.
For B-aktier gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed.

img-8.jpeg


AGF A/S
14

Ledelsesberetning

Aktionærinformation, fortsat

Ejerforhold

Følgende aktionærer har pr. 21. februar 2019 anmeldt besiddelse af aktier, som er tillagt enten mindst 5% af aktiekapitalens stemmer eller hvis pålydende værdi overstiger mindst 5% af aktiekapitalen:

  • Kim Larsen:
  • Nørkjær Larsen Holding ApS CVR-nr. 29614504: Nom. 43.606.679 styk B-aktier. Ejerandel: 13,9%. Stemmeandel: 13,6%. Selskabet er 100% ejet af Kim Larsen.

  • Hans Vestergaard:

  • Anpartsselskabet af 10. Juni 1997 CVR-nr. 20419407: Nom. 36.186.921 styk B-aktier. Ejerandel: 11,5%. Stemmeandel: 11,3%. Selskabet er 100% ejet af Hans Vestergaard.
  • Hans Vestergaard personligt: Nom. 9.700 styk A-aktier. Ejerandel 0,0%. Stemmeandel: 0,0%

Finanskalender for den resterende del af regnskabsåret 2018/19

Den 28. juni 2019
Finanskalender (2019/20)

Den 27. september 2019
Årsregnskabsmeddelelse (2018/19)

Den 24. oktober 2019
Generalforsamling (2018/19)

AGF A/S har i perioden 1. juli 2018 og frem til 21. februar 2019 sendt følgende meddelelser til NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Nr. 03/2018 02.07.2018 AGF A/S foretager nedjustering
Nr. 04/2018 03.09.2018 Forventninger til regnskabsåret 2018/19
Nr. 05/2018 28.09.2018 AGF A/S – årsrapport 2017/18
Nr. 06/2018 03.10.2018 Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Nr. 07/2018 17.10.2018 Ledende medarbejderes transaktioner
Nr. 08/2018 25.10.2018 Forløb af ordinær generalforsamling
Nr. 09/2018 14.12.2018 Storaktionærmeddelelse

AGF A/S
15

Totalindkomstopgørelse for 1. halvår 2018/19

Note Koncern
År til dato 31.12. 2018 t.kr. År til dato 31.12. 2017 t.kr. Hele året 2017/18 t.kr.
Nettoomsætning 3 60.570 58.324 113.139
Eksterne omkostninger (23.843) (23.427) (45.629)
Personaleomkostninger (32.353) (33.300) (65.541)
Af- og nedskrivninger (6.064) (5.465) (11.115)
Resultat af primær drift (1.690) (3.868) (9.146)
Andre driftsindtægter 4 8.148 234 424
Andre driftsomkostninger 4 0 0 (625)
Resultat før finansielle poster (EBIT) 6.458 (3.634) (9.347)
Finansielle indtægter 133 0 0
Finansielle omkostninger (102) (304) (325)
Resultat før skat 6.489 (3.938) (9.672)
Periodens resultat 6.489 (3.938) (9.672)
Totalindkomst 6.489 (3.938) (9.672)
Fordeling af periodens resultat
Moderselskabets aktionærer 6.389 (3.938) (9.653)
Minoritetsinteresser 100 0 (19)
6.489 (3.938) (9.672)
Fordeling af periodens totalindkomst
Moderselskabets aktionærer 6.389 (3.938) (9.653)
Minoritetsinteresser 100 0 (19)
6.489 (3.938) (9.672)
Resultat og udvandet pr. aktie (EPS)
Resultat og udvandet pr. aktie á 0,25 kr. 0,0 0,0 0,0

AGF A/S
16

Balance pr. 31.12.2018

Note Konzern
31.12.2018 t.kr. 31.12.2017 t.kr. 30.06.2018 t.kr.
Kontraktrettigheder 5 6.161 13.107 9.878
Immaterielle aktiver 6.161 13.107 9.878
Ombygning af lejede lokaler 16.938 16.875 17.716
Driftsmateriel og inventar 7.516 8.060 7.843
Materielle aktiver 6 24.454 24.935 25.559
Langfristede aktiver 30.615 38.042 35.437
Varebeholdninger 7 1.639 1.709 1.708
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 10.409 7.006 5.334
Andre tilgodehavender 1.771 2.667 3.163
Periodeafgrænsningsposter 6.641 5.485 2.878
Tilgodehavender 18.821 15.158 11.375
Værdipapirer, der er disponible for salg 8 36 36 36
Likvide beholdninger 19.080 11.246 12.385
Kortfristede aktiver 39.576 28.149 25.504
Aktiver 70.191 66.191 60.941

img-9.jpeg


AGF A/S
17

Balance pr. 31.12.2018

Note Konzern
31.12.2018 t.kr. 31.12.2017 t.kr. 30.06.2018 t.kr.
Aktiekapital 9 78.711 78.711 78.711
Overført resultat (44.144) (44.819) (50.533)
Egenkapital tilhørende moderselskabets aktionærer 34.567 33.892 28.178
Egenkapital tilhørende selskabets minoriteter 113 0 13
Egenkapital 34.680 33.892 28.191
Leverandørgæld 5.925 9.094 5.819
Anden kortfristet gæld 10 9.332 8.575 11.824
Periodeafgrænsningsposter 11 16.721 14.630 14.843
Modtagne forudbetalinger fra kunder 3.533 0 264
Kortfristede forpligtelser 35.511 32.299 32.750
Forpligtelser 35.511 32.299 32.750
Passiver 70.191 66.191 60.941

Eventualforpligtelser, eventualaktiver og sikkerhedsstillelser 12

img-10.jpeg


AGF A/S
18

Egenkapitalopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2018

Koncern
Aktie-kapital t.kr. Overført resultat t.kr. Egen-kapital tilhørende moder-selskabets aktionærer t.kr. Egen-kapital tilhørende minoritets-interesser t.kr. Egen-kapital i alt t.kr.
Egenkapital 01.07.2018 78.711 (50.533) 28.178 13 28.191
Periodens resultat 0 6.389 6.389 100 6.489
Anden totalindkomst 0 0 0 0 0
Totalindkomst i alt 0 6.389 6.389 100 6.489
Egenkapital 31.12.2018 78.711 (44.144) 34.567 113 34.680

Egenkapitalopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2017

Koncern
Aktie-kapital t.kr. Overført resultat t.kr. Egen-kapital tilhørende moder-selskabets aktionærer t.kr. Egen-kapital tilhørende minoritets-interesser t.kr. Egen-kapital i alt t.kr.
Egenkapital 01.07.2017 67.211 (40.502) 26.709 0 26.709
Periodens resultat 0 (3.938) (3.938) 0 (3.938)
Anden totalindkomst 0 0 0 0 0
Totalindkomst i alt 0 (3.938) (3.938) 0 (3.938)
Kapitalforhøjelse/overkurs emission/stiftelse 11.500 0 11.500 0 11.500
Emissionsomkostninger 0 (379) (379) 0 (379)
Øvrige transaktioner 11.500 (379) 11.121 0 11.121
Egenkapital 31.12.2017 78.711 (44.819) 33.892 0 33.892

AGF A/S
19

Pengestrømsopgørelse for perioden 1. juli - 31. december 2018

Koncern
År til dato
31.12
2018
t.kr. År til dato
31.12.
2017
t.kr. Hele
året
2017/18
t.kr.
Resultat af primær drift (1.690) (3.868) (9.146)
Af- og nedskrivninger 6.064 5.465 11.115
4.374 1.597 1.969
Ændring i driftskapital:
Tilgodehavender, varebeholdninger mv. (7.423) (5.256) (1.564)
Leverandørgæld, anden gæld mv. 2.895 619 1.166
Pengestrømme vedrørende primær drift (154) (3.040) (1.571)
Renteindtægter, modtagne 133 0 0
Renteomkostninger, betalte (102) (304) (325)
Pengestrømme vedrørende drift (123) (3.344) 1.246
Køb af kontraktrettigheder (706) (3.415) (4.064)
Salg af kontraktrettigheder mv. 9.493 234 424
Køb af indretning, driftsmateriel og inventar (1.969) (2.286) (5.306)
Salg af indretning, driftsmateriel og inventar 0 0 27
Pengestrømme vedrørende investeringer 6.818 (5.467) (8.919)
Kapitalforhøjelse/overkurs ved emission 0 11.500 11.500
Emissionsomkostninger 0 (379) (378)
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktivitet 0 11.121 11.122
Ændring i likvider 6.695 2.310 3.449
Likvider primo 12.385 8.936 8.936
Likvider ultimo 19.080 11.246 12.385

AGF A/S
20

Noter

Noteoversigt

  1. Anvendt regnskabspraksis
  2. Regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
  3. Segmentoplysninger for koncernen
  4. Andre driftsindtægter
  5. Til- og afgange af immaterielle aktiver
  6. Til- og afgange af materielle aktiver
  7. Varebeholdninger
  8. Værdipapirer, disponible for salg (kortfristet)
  9. Aktiekapital
  10. Anden kortfristet gæld
  11. Periodeafgrænsningsposter (kortfristede forpligtelser)
  12. Eventualforpligtelser, eventualaktiver og sikkerhedsstillelser
  13. Transaktioner med nærtstående parter
  14. Begivenheder efter statusdagen

img-11.jpeg


AGF A/S
21

Noter

1. Anvendt regnskabspraksis

Halvårsrapporten aflægges som et sammendraget regnskab i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsrapporter og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Der er ikke udarbejdet halvårsregnskab for moderselskabet.

Med undtagelse af IFRS 9 og IFRS 15, som beskrives nedenfor, er den i halvårsrapporten anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til den i selskabets årsrapport for 2017/18 anvendte og er udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi henviser til årsrapporten 2017/18 for nærmere beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis, herunder definitionerne på de angivne nøgletal, der i det omfang de er defineret heri, er beregnet i overensstemmelse med definitionerne i Finansforeningens vejledning om Anbefalinger & Nøgletal. Den ændrede regnskabspraksis har ikke medført væsentlige beløbsmæssige ændringer.

Halvårsrapporten aflægges i danske kroner (DKK), der er koncernselskabernes funktionelle valuta.

Ændring af anvendt regnskabspraksis

Med virkning fra 1. juli 2018 har koncernen implementeret følgende nye og ændrede standarder, som trådte i kraft for regnskabsår der begyndte 1. januar 2018 eller senere:

  • IFRS 9, Finansielle instrumenter (Juli 2014)
  • IFRS 15, Omsætning fra kontrakter med kunder (Maj 2014) og Ændringer til IFRS 15, Præciseringer (April 2016)

Implementeringen af ovennævnte standarder har ikke medført ændringer i anvendt regnskabspraksis.

2. Regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder

Flere regnskabsposter kan ikke måles med sikkerhed, men alene skønnes. Sådanne skøn omfatter vurderinger på baggrund af de seneste oplysninger, der er til rådighed på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til grund for skønnet, eller på grund af ny information, yderligere erfaring eller efterfølgende begivenheder.

Tv-indtægter bestemmes og udloddes i 3 terminer efter spillerunderne 13, 26 og ved sæsonafslutningen. Indtægtsførte tv-indtægter vedrørende termin 2 for 7 afviklede kampe (kamp 14-20) er derfor baseret på et skøn for de sportslige resultater frem til og med runde 26. Den usikkerhed, der er forbundet med dette skøn, kan føre til, at de faktiske økonomiske resultater kan afvige fra dette skøn.


AGF A/S
22

Noter

3. Segmentoplysninger for koncernen

Segmentopdeling

Ledelsesmæssigt og rapporteringsmæssigt er koncernen opdelt i 2 forretningsmæssige segmenter, der anses for at være koncernens primære segmentopdeling.

Aktiviteten i de 2 forretningsmæssige segmenter er følgende:

Sport, herunder tv-penge, sponsorindtægter, transfer, kampafvikling, fysioterapi, Esport mv.

Faciliteter, herunder udlejning af ejendom og lokaleleje, bodsalg og andre events i Ceres Park & Arena, konferencer, koncertafviklinger mv.

Overførsler af varesalg mv. mellem segmenterne er opgjort til faktiske afregningspriser, der svarer til markedspriserne for de pågældende varer, tjenesteydelser mv.

1. juli - 31. december 2018 Sport t.kr. Faciliteter t.kr. Ikke fordelt/ elimineret t.kr. Koncern t.kr.
Nettoomsætning fra eksterne kunder 43.327 17.243 0 60.570
Andre driftsindtægter 8.149 0 0 8.149
Nettoomsætning mellem segmenter 3.058 0 (3.058) 0
Omkostninger (49.647) (15.672) 3.058 (62.261)
Resultat før finansielle poster (EBIT) 4.887 1.571 0 6.458
Finansielle indtægter 133 133
Finansielle omkostninger (102) (102)
Årets resultat 4.887 1.571 31 6.489
Segmentaktiver 48.942 21.249 0 70.191
Aktiver i alt 48.942 21.249 0 70.191
Segmentforpligtelser 30.519 4.992 0 35.511
Tilgange af langfristede immaterielle og materielle aktiver 2.112 563 0 2.675
Afskrivninger (1.375) (4.689) 0 (6.064)

Ingen kunde tegner sig for mere end 10% af nettoomsætningen.


AGF A/S
23

Noter

3. Segmentoplysninger for koncernen - fortsat

1. juli - 31. december 2017 Sport t.kr. Faciliteter t.kr. Ikke fordelt/ elimineret t.kr. Koncern t.kr.
Nettoomsætning fra eksterne kunder 41.315 17.009 0 58.324
Andre driftsindtægter 234 0 0 234
Nettoomsætning mellem segmenter 2.984 0 (2.984) 0
Omkostninger (49.519) (15.657) 2.984 (62.192)
Resultat før finansielle poster (EBIT) (4.986) 1.352 0 (3.634)
Finansielle indtægter 0 0
Finansielle omkostninger (304) (304)
Årets resultat (4.986) 1.352 (304) (3.938)
Segmentaktiver 48.132 18.059 0 66.191
Aktiver i alt 48.132 18.059 0 66.191
Segmentforpligtelser 29.059 3.240 0 32.299
Tilgange af langfristede immaterielle og materielle aktiver 4.063 1.638 0 5.701
Afskrivninger (4.259) (1.206) 0 (5.465)

Ingen kunder udgør mere end 10% af omsætningen.

4. Andre driftsindtægter

Gevinst ved salg af kontraktrettigheder, netto

2018 2017
t.kr. t.kr.
8.148 234
8.148 234

AGF A/S
24

Noter

2018 2017
t.kr. t.kr.
5. Til- og afgange af immaterielle aktiver
Tilgang af kontraktrettigheder 706 3.415
Periodens tilgang 706 3.415
Afgang af kontraktrettigheder 3.009 0
Periodens afgang til regnskabsmæssig værdi 3.009 0

Alle immaterielle aktiver anses for at have bestemmelige brugstider, som aktiverne afskrives over, jf. note 1. Selskabet har kontrakter med 24 spillere i superligatruppen, hvoraf de 17 indgår i de aktiverede kontraktrettigheder (2017/18: 18). Herudover er der 17 spillere på kontrakt i talentafdelingen (2017/18: 15).

Spillerkontrakter Restløbetid Bogført værdi
2018/19antal 2017/18antal 2018/19t.kr. 2017/18t.kr.
< 1 år 6 2 1.607 58
1- 2 år 6 8 3.420 5.642
> 2 år 5 8 1.134 7.407
17 18 6.161 13.107
2018 2017
--- --- ---
t.kr. t.kr.

6. Til- og afgange af materielle aktiver

Tilgang af materielle aktiver 1.969 2.286
Periodens tilgang 1.969 2.286
Afgang af materielle aktiver 0 250
Periodens afgang til regnskabsmæssig værdi 0 250

7. Varebeholdninger

Varelager 1.639 1.709
Nedskrivning af varebeholdninger 0 0
1.639 1.709

Varebeholdninger består af varer, som bruges i restaurant, boddrift samt merchandise.


AGF A/S
25

Noter

2018 2017
t.kr. t.kr.
8. Værdipapirer
Børsnoterede obligationer 0 0
Børsnoterede aktier 0 0
Unoterede aktier 36 36
36 36

Koncernens værdipapirbeholdning måles til dagsværdi, der svarer til kostpris.

2018 2017
t.kr. t.kr.

9. Aktiekapital

Aktiekapital 01.07. 78.711 67.211

Kapitalforhøjelse, kontant 0 11.500

Aktiekapital 31.12. 78.711 78.711

Aktiekapitalen på 314.845.531 stk. pr. 31.12.2018 fordeler sig således:

A-aktier, 10 stemmer pr. 0,25 kr. aktie, 586.874 stk. a 0,25 kr.

B-aktier, 1 stemme pr. 0,25 kr. aktie, 314.258.657 stk. a 0,25 kr.

Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.

2018 2017
t.kr. t.kr.

10. Anden kortfristet gæld

Skyldig løn, A-skat, sociale bidrag, feriepenge o.l. 8.309 6.012

Andre skyldige omkostninger 1.023 2.563

9.332 8.575

11. Periodeafgrænsningsposter (kortfristede forpligtelser)

Sponsorater 15.264 13.163

Andre periodeafgrænsningsposter 1.457 1.467

16.721 14.630


AGF A/S
26

Noter

12. Eventualforpligtelser, eventualaktiver og sikkerhedstillelser

AGF A/S er i henhold til forpagtningsaftalen med Aarhus Kommune og driften af Atletion A/S forpligtet til at opretholde en egenkapital på over 2.500 t.kr. i datterselskabet, Atletion A/S. Pr. 31.12.2018 udgør egenkapitalen i datterselskabet 16.257 t.kr. (31.12.2017: 14.820 t.kr.).

Koncernen har en forpagtningsaftale med Aarhus Kommune, som er gældende frem til 31.12.2020. Den årlige faste forpagtningsafgift til kommunen i 2018/19 udgør 1,7 mio. kr., hvortil kommer variabel forpagtningsafgift og vedligeholdelsesforpligtigelser vedrørende Ceres Park og Arena.

Koncern- og moderselskabet har en aftale med AGF af 1880. Aftalen giver ret til blandt andet at benytte den af DBU udstedte licens til at drive betalt fodbold og til at benytte AGF af 1880's faciliteter. AGF betaler en årlig afgift på 0,7 mio.kr., hvor til kommer egne omkostninger på træningsanlægget mv.

I forbindelse med salg af kontraktrettigheder knytter der sig i enkelte tilfælde indtægter og forpligtelser, der først effektueres, når en række betingelser er opfyldt. Indtægter og udgifter i forbindelse hermed indregnes, i takt med at betingelserne opfyldes.

Koncernen og moderselskabet har indgået sædvanlige kontrakter med spillere og trænere, der er uopsigelige for selskabet i kontraktperioden.

13. Transaktioner med nærtstående parter

AGF A/S har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på AGF A/S.

Koncernens nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter AGF af 1880 samt bestyrelse og direktion.

Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori bestyrelse og direktion har væsentlige interesser.

Der foreligger samarbejdsaftale mellem AGF A/S og AGF af 1880 med ret til blandt andet at benytte den af DBU udstedte licens til at drive betalt fodbold og til at benytte AGF af 1880's faciliteter. Som følge af dette betaler selskabet en afgift, der i halvåret 01.07.2018 - 31.12.2018 udgør 360 t.kr. (2017: 400 t.kr.).

Medlemmer af direktion og bestyrelse samt andre ledende medarbejdere i koncernen er i perioden vederlagt således:

2018 2017
t.kr. t.kr.
Bestyrelseshonorar 363 363
Lønninger og gager 1.547 1.545
Pension 173 163
2.083 2.071

AGF A/S
27

Noter

13. Transaktioner med nærtstående parter (fortsat)

Direktionen og enkelte ledende medarbejdere har sædvanlig bonusordning, fri bil til rådighed samt øvrige sædvanlige personalegoder (telefon mv.), der indgår i posten lønninger og gager. Ingen medarbejdere har aktiebaserede bonusordninger.

Koncernen har i halvåret haft følgende transaktioner med nærtstående parter ud over vederlag til ledelsen, jf. ovenfor:

2018 Koncern
AGF af 1880 t.kr. Bestyrelse t.kr. I alt t.kr.
Salg af varer 207 137 344
Køb af tjenesteydelser 840 131 971
Tilgodehavender fra salg 9 5 14
Leverandørgæld 0 0 0
2017 Koncern
--- --- --- ---
AGF af 1880 t.kr. Bestyrelse t.kr. I alt t.kr.
Salg af varer 131 146 277
Køb af tjenesteydelser 10.400 78 10.478
Tilgodehavender fra salg 0 0 0
Leverandørgæld 0 0 0

Der er ikke stillet sikkerhed eller givet garantier for udeståender på balancedagen. Såvel tilgodehavender som gæld vil blive afviklet ved kontant betaling. Der er ikke i regnskabsåret realiseret tab på tilgodehavender hos nærtstående parter eller foretaget nedskrivninger af sådanne til imødegåelse af sandsynlige tab.

Transaktioner med dattervirksomheder er elimineret i koncernregnskabet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis, og samhandlen er sket på normale markedsmæssige vilkår. Transaktioner med nærtstående parter omfatter salg af sponsorater og øvrige indtægter samt køb af advokat- og andre rådgivningsydelser.

14. Begivenheder efter statusdagen

Der er ikke indtrådt væsentlige begivenheder efter balancedagen.